Kategoriarkiv: Vingutterne

Vinaften 2. marts 2019 … et vinøst pusterum i en travl hverdag

En kende stresset i øjeblikket, ineffektiv og måske endda lidt humørforladt. Kender I det? Man kommer aldrig helt op i gear og synes, at man ikke rigtig kommer nogle vegne.

Det er altid svært at sætte en finger på, hvad der får en i sådan en tilstand, men måske kan fortsatte problemer med ryggen og en hælspore i den ene fod være medvirkende, da det besværliggør mit adrenalinsparkede dope, mine næsten daglige løbeture. Det kan også være manglende rygrad til at overholde en sund madplan … men vi kæmper vel alle med sådanne små ting.

Men derfor havde jeg nu alligevel glædet mig til endnu en vinaften med gutterne … god mad og fremragende vine. Men lidt småtræt efter en natlig køretur for at hente yngste mand hjem fra fest og en lang morgenløbetur, så mødte jeg dog op hos Jan, der var aftenens vært.

Steffen var heller ikke helt på toppen … også ondt i ryggen og en kende værre end hos mig, nemlig en nasty diskusprolaps, som han skulle opereres for. Paul var imidlertid – som altid – i godt humør og den mands smittende tilstedeværende er svær at holde nede.

Jan havde selv haft travlt på det seneste, men havde alligevel nået at lave en lækker menu til aftenen. Vi startede stående i køkkenet med lidt appetizers og bobler. Appetizerne har små knækbrød med rygeost og stenbiderrogn samt pumpernikkels med laks.

Boblerne skulle vi gætte – både druer og land. Det var en blid mousserende vin, men klart med hvide druer, og vi endte vist alle med at gætte på champagne på Chardonnay. Vi var på sporet med en Blanc de Blancs, men det var amerikanske bober … Schramsberg Vineyards Blanc de Blancs fra sunny California.

Menuen for aftenen så rigtig spændende ud:

  • Forret; Æble/grønkålssuppe med øl, rugbrødscroutoner, fennikelsalt & citronskal
  • Hovedret; Shakshuka
  • Dessert; Ostebord
Æble/grønkålssuppe med øl, rugbrødscroutoner & fennikelsalt

Sikke en lækker ret og den bedste suppe, som jeg har fået i mands minde. Det ser måske ikke ud af så meget, men kombinationen af grønkålen med bid, smagen af både øl, – weissbier – æbler samt et tvist fra citronskallen fungerede bare superfint sammen.

Samtidig lidt blødt og krydret at bide i med rugbrødscroutonerne. Jeg synes, at det var en stjernelækker forret, men også en pæn portion, som lagde en god bund. Nam.

Til retten serverede Jan næste vin – selvfølgelig også blindt, hvilket var en Riesling med tonsvis af både benzin og petroleum i næsen, så jeg var 100% sikker på, at det var en tysker.

Der var ingen Mosel sødme i vinen, så jeg satte endda trumf på, ved at påstå, at det måtte være enten Rheingau eller Rheinhessen ud fra tørheden og en syleskarp syre. Men det var så en 10 år gammel australsk Riesling fra Peter Lehmann … men han kommer vel oprindeligt også fra Tyskland? Flot vin.

Shakshuka

Hovedretten var den israelske ret shakshuka, der normalt serveres som morgenmad i Israel, men ofte også kan findes til frokost eller aftensmad. Det er en ret med nordafrikansk inspiration og der anvendes også masser af østlige krydderier.

Det er vel grundlæggende æg kogt i tomatsauce, men tilsat masser af krydderier som fx koriander, spidskommen, gurkemeje, paprika, chili eller cayennepeber, kommen samt hvidløg, røde peberfrugter og her i Jans udgave også med både feta og chorizopølser.

Det er virkelig comfortfood … og jeg havde ikke tidligere smagt shakshuka, men den skal jeg da vist forsøge selv at lave en dag, for det smager virkelig godt. Spicy, varm og lækker.

Vi drak masser af god rødvin til retten, for efter forretten, så gik vi i gang med blindsmagningen … de 8 vine, som vi samlet havde taget med til dette rendezvous. Det betød, at aftenens vinprogram så sådan her ud:

Og sikke et felt og hvor var der da masser af højdepunkter. Jeg havde specielt en fest med den australske Riesling, den uventede lækre sydafrikanske Pinot Noir fra Lismore, Lorcher Kapellenberg Pinot Noir fra Chat Sauvage, en top-Brunello fra Fuligni samt en tonstung og elegant GSM fra Mas Gabinèle.

Der er selvfølgelig links til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Vi sluttede aftenen med et ostebord, men det fik jeg ikke taget fotos af. I det hele taget glemte jeg midt i alle de dejlige vine at taget nogle billeder … alene et enkelt snapshot fra aftenen, hvor Paul er fanget med hans mobil. Fotoet er måske ikke helt retvisende … det ligner nærmest en aften i Bror Kalles kapel, men det er vel nærmest et intermezzo mellem aftenens mange grin, tåbelige latteranfald, dårlige historier og mandlige tøsefnis.

Blindsmagningen gik forholdsvis godt, og alle var faktisk godt med i at spotte druer og land, men Steffen endte med at løbe med flest point og dermed præmien … en god flaske gin og nogle tonnic’er, som jeg havde medbragt.

Jan tog sidstepladsen, men havde jo også serveret et par vine mere end os andre, så der var han allerede bagud med et par point. Med samlet endnu en fornøjelig aften i den gode vins tjeneste … så tak til Jan for et godt setup og lækker mad.

Vinaften 24. november 2018 … et vinøst Kinderæg

Jeg er enten foran med at drikke eller bagud med at skrive mine blogindlæg eller måske er det en kombination af begge dele. I hvert fald er det vist på tide, at jeg får skrevet om den seneste vinaften med vingutterne sidst i november … en vinaften med mig som vært, gæstgiver, traktør og beværter.

Aftenen havde været svær at sætte i kalenderen, og den 24. november var eneste possible mulighed … men denne aften skulle fruen sørme også ha’ sine gamle veninder fra skoletiden på besøg. Men når rådne dyr er gode … øh gode råd dyre, så endte vi med idéen om alligevel at holde de to middage samtidigt. Om jeg laver mad til 4 eller 8 personer er jo reelt totalt lige meget.

Således endte det med, at vinaftenen blev et vinøst Kinderæg aka Kinder Surprise med hele 3 ting, altså fruens fnisende kvindetamtam i tilstødende lokale i det houlbergske palæ, drengenes traditionelle blindsmagning med god mad og sluttelig smed jeg også en test af Weingut Teschs Riesling Vineyard Box ind som et yderligere forstyrrende tredje element.

Det tredje element passede imidlertid fruerne ganske vel, da de så kunne nyde de 6 Riesling vine efter vi ganske kort, som indledning på vinaftenen, havde smagt os igennem kassen. Min anmeldelse af Riesling Vineyard Box fra Weingut Tesch kan du i øvrigt læse i blogindlægget.

Aftenens to mandskaber arriverede med snorlige punktlighed kl. 18.00 … men efter lidt forvirring over de mange mennesker i jeres flittige vinbloggers gamle 70’er samtalekøkken, så fik jeg stanget et glas mousserende vin i drengenes glas, mens hustruen havde besluttet, at fruentimmerne skulle starte med en Hugo.

Mens vi derefter testede de 6 x Rieslinger, så serverede jeg lidt fattigmands foie gras aka kyllingepaté med cornichoner på bruschetta, valnødde- tapenade på bruschette samt nogle bacon/butterdejs twisters … halvdelen til drengene i havestuen og den anden halvdel til pigerne i stuen.

Udover de små starters, så havde jeg forberedt en lille 3-retters middag, som så sådan her ud:

  • Forret; Laks – kærnemælk – dild – radiser – oliven
  • Hovedret; Okse – kakao – pastinak – mysli – kirsebær
  • Dessert; Peberrod – is – hindbær – fløde
Laks – kærnemælk – dild – radiser – oliven

Lidt godt røget vildlaks serveret i en sauce af kærnemælk med dildolie i, lidt syltede agurker, skiver af friske radiser og så lidt hjemmelavet gurkemeje mayo, krydret græsk yoghurt og så en smule dild på toppen.

Retten skulle ha’ været drysset med nogle sorte oliven, som jeg i løbet af dagen havde tørret i ovnen og knust i små stykker … men midt i alle serveringerne, så glemt jeg sgu at drysse oliven henover retten … pokkers, men sådan kan det gå.

Det er jo også lige før, at retten ser ganske smuk ud … og vinmæssigt serverede jeg til drengene lidt virkelig lækker og eksklusiv Albillo Viñas Vejas fra vinhuset Dominio del Aguila.

Okse – kakao – pastinak – mysli – kirsebær

Hovedretten bestod af oksemørbrad rullet i kakao. Dertil lidt pastinak creme, hjemmelavet ristet mysli med bl.a. tranebær samt masser af nødder og så en indkogt sauce af rødvin og kirsebær.

Peberrod – is – hindbær – fløde

Til dessert havde jeg lavet lidt hjemmelavet peberrodsis, hvilket faktisk giver en ganske specielt og lækker smag med lidt bid. Jeg serverede det ovenpå knuste hindbær og dryssede retten med hindbærpulver … nemt, men egentlig ganske elegant.

Inden den 6-dobbelte Riesling test, så skulle vingutterne dog igennem aftenens første blindsmagning, nemlig den mousserende Grüner Veltlinger fra Weingut Zuschmann Schöfmann, som jeg nok tænkte ville volde dem en del kvaler … og jeg fik ret.

Efter Riesling testen gik den ordinære blindsmagning i gang med vinene fra hver af os. Det betød, at der for aftenen blev et udvalgt sortiment med følgende vi

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelser og bedømmelserne af vinene.

Skal jeg komme med mine vinøse højdepunkter, så blev det den hvide Albillo Viñas Vejas, Huber selvfølgelig … men det var også meget specielt at smage de to sidste vine, som begge var lavet på Grenache, men som nat og dag … den ene mørk, fed, tung, intens og den anden lys, let og blomsterrig. WOAW.

De 6 x Riesling + 2 x mousserende var ekstra i forhold til vort normale program. De ekstra vine med procenter og opsamlede promiller samt fruentimmere i nærheden så ud til at påvirke de ellers sobre vingutter, for stemningen steg hurtigt i takt med aftenen skred frem.

I blindsmagningen endte jeg som nummer sjok … mens Jan og Steffen endte af point. Når det sker, så bliver de to med lige antal point jaget udenfor døren, mens vi hælder en af aftenens vine i deres glas. Så skal de såmænd blot gætte, hvilken vin de har i deres glas.

Lad os bare afsløre, at de måtte udenfor døren en del gange. I takt med, at de gensmagte den ene vin efter den anden, så synes det også at påvirke deres evner til vurdering af vinene … men efter et lang stykke tid fik vi dog kåret en vinder, og det blev Steffen.

Vi fortsatte til langt efter midnat … godt humør og gode vine, men efter fruerne var taget hjem, så ebbede festen også langsomt ud og nu glæder vi os bare til næste vinaften.

Vinaften 31. august … det var en fredag aften

Vi var kommet bagefter … alene afholdt to vinaftener siden september sidste år. Sikke noget rod, men på en lang fredag – nej ikke den fredag – var det igen tid til at samles.

Denne gang stod Steffen for tur, og selvom vi normalvis holder vore vinaftenen på lørdage, så havde kalendergymnastikken været en anelse modstridig, hvorfor det med kompromissets kunst var endt med at blive plansat til en fredag.

Så efter en lang arbejdsdag mødtes vi – efter jeg havde samlet Paul og Jan op undervejs – hos Steffen på slaget 18.30. Og jeg vil også give den lange arbejdsdag skylden for, at jeg ikke fik taget en masse stemningsbilleder fra aftenen. Så dermed allerede en advarsel fra starten … dette bliver ikke et velillustreret blogindlæg … nok nærmere en sagte, nøgtern og småkedelig beretning.

Vel ankommet fik vi hurtigt lidt væske i hånden … pænt omklamret af høje, langbenede champagneglas. Så var vi ligesom i gang, så vi skålede og glædede os til aftenen.

Champagne

Steffen havde haft travlt i køkkenet og forberedt os en lille 3-retters middag, som – udover en lille appetizer start med små hapsere – bestod af;

  • Forret; Kold, grøn aspargessuppe
  • Hovedret; Coq au vin
  • Dessert; Vaniljecreme med kogte blommer

Som vanligt får I lige fotos af retterne.

Kold, grøn aspargessuppe

Aspargessuppe

En kold suppe bestående af grønne asparges og agurk toppet med lidt bredbladet persille og rejer. Frisk start, som blev akkompagneret af lidt østrigsk Riesling.

Coq au vin

Coq au vin

En klassiker – og her i en udgave, hvor Steffen havde glemt champignon, hvilket han opdagede, da han skulle til at servere retten, men den smagte nu fint – også uden champignon.

Vaniljecreme med kogte blommer

Vaniljecreme

Desserten blev noget vaniljecreme-agtigt med nogle blommer, som enten var kogt eller bagte. Tror ikke, at jeg lyttede nok efter der … men bare nød retten, som Steffen serverede lidt portvin til … så blommerne var måske endda kogt i portvin.

Nå, men det var jo også vinen, som var det væsentlige og denne aftens blindsmagning endte med følgende spændende felt;

En spændende og varieret felt, og mit vinøse højdepunkt var Jans 20 år gamle Barolo. Jeg havde selv taget 2 x Spätburgunder med, da jeg lige havde lyst til Spätburgunder.

Et par af vinene har jeg anmeldt tidligere … den østrigske Riesling og så Steffens 2007 Alberto IGT fra Zenato, som han har haft med én gang tidligere. Det var dog helt tilbage i 2012 og uden anmeldelse, så den laver jeg en ny beskrivelse og anmeldelse af.

Vores blindsmagning gik bedre end tidligere … Jan endte som vinder, mens Paul denne gang endte som nummer sjok. Jeg havde taget præmien med … Meyers bog om pølsemageri. Vi endte aftenen med slanter tilbage i flaskerne … måske lidt matte efter en lang arbejdsdag.

Men så kunne Steffen bare hygge dagen derpå. Vi bringer derfor helt eksklusivt dette spionfoto med masser af champignon samt slanter:

Vinaften 28. april 2018 … 10 års jubilæumstur med fruer

En vinaften uden Paul er nærmest som at køre en Formel 1 bil på 3 hjul … den kører ikke helt optimalt, vinder ingen mesterskaber og må humpe i pit. Så da vi vingutter ville fejre 10-året for vores første vinaften, men desværre fik afbud fra en syg Paul, så var 4-kløveret ikke intakt og manglede sgu et vigtigt hjul.

Vi havde endda for at fejre det lille, men særlige jubilæum inviteret vore fruer med. Det skulle samtidig ikke blot holdes hjemme hos én af os, men vi skulle skam til Aarhus og besøge både S’vinbar samt Restaurant Olive … sidstnævnte hvor man selv måtte medbringe vin, således vi selvfølgelig fortsat kunne dyste i blindsmagning.

Det var derfor nærmest en anskudt 3-hjulet Messerschmitt kabinescooter eller måske endda en BMW 300 Isetta, som på 3-hjul og begrænsede hestekræfter måtte tage kursen mod smilets by uden Pauls sædvanlige muntre indfald, mens vi vinmæssigt selvfølgelig havde forberedt os.

Det betød, at vi allerede i toget kunne nyde lidt bobler, som jeg havde taget med i form af en spændende flaske tysk 2016 Crémant Brut – Deutscher Sekt – fra Weingut Jülg i Pfalz. Jeg havde endda forberedt mig godt og medbragt små papkrus.

De blev dog overtruffet af Jan, som velforberedt havde medbragt 6 store vinglas i sin taske. Bingo. Togkontrolløren løftede da også lige øjenbrynet, da han passede og sagde; at man hygger nok. Den påstand – eller var det et spørgsmål – kunne vi ikke modsige ham. Vi var i gang og i horisonten ventede vinbarer og blindsmagning.

Første stop … S’vinbar

S’vinbar var første stop på aftenen. Vi havde reserveret bord, så det var bare at sætte os og finde ud af, hvad vi kunne tænke os. Sabina var ikke på job til at vejlede os, så da der var stemning for lidt mer’ boblevand, så valgte Jan en totalt lækker Grand Cru Reserve Blanc de Blancs Brut champagne var champagnehuset De Sousa.

Det var et godt valg … og til lidt oliven og flæskesvær valgte Steffen og jeg derefter en østrigsk Riesling fra Weingut Bernhard Ott, så samlet så vinene på S’vinbar ud som følgende:

Som vanligt er der linket til smagsnoter og anmeldelser.

Restaurant Olive … med blindsmagning i mørket

Vi hastede efter det sidste Riesling videre, således vi kunne ramme aftenens primære destination til den aftalte tid … Restaurant Olive i Kaløgade, hvor Jan havde reserveret bord.

Restaurant Olive er et hyggeligt sted, hvor maden er franske kvalitetsretter med et tunesisk eller dansk islæt og til meget fornuftige penge. Menukortet skifter en gang imellem, og vi sprang på 4 retter, som samlet koster 350 kr. på fredage og lørdage.

Jeg valgte disse 4 retter:

  • Musling cremesuppe med perlebyg, urter & ramsløgsolie
  • Tatar med chilimayo, konfiteret æggeblomme, chips, friteret kapers, rødbede & peberrod
  • Sennep- & rødvinsmarineret kylling med gnocchi, variation af kål, spinat, snittebønder, cashewnødder & grillet citronmayo
  • 3 x ost & 3 x tilbehør med knækbrød

Generelt blev jeg overrasket over fin kvalitet af maden … bevares med små skønhedsfejl, men samtidig en helt fantastisk, god og hyggelig betjening.

Lad os lige kort kigge på maden inkl. mine korte kommentarer til de forskellige retter.

Musling cremesuppe med perlebyg, urter & ramsløgsolie


Overraskende lækker og fint med perlebyg og ramsløgsolien til at give lidt modspil til muslingesuppen. Og så er det samtidig en pæn stor portion, som lige ligger en god bund. 

Tatar med chilimayo, konfiteret æggeblomme, chips, friteret kapers, rødbede & peberrod

Tatar er kongespise, og denne var helt fin. Den tilhørende chilimayo klart til den stærke side, men ellers igen Thumbs Up.

Sennep- & rødvinsmarineret kylling med gnocchi, variation af kål, spinat, snittebønder, cashewnødder & grillet citronmayo

Igen en ordentlig portion og et langt navn for retten. Det smagte godt, men der var for meget, så jeg kunne ikk’ spise op. Det virkede som om, at gnocchierne var forkogte og så varmet i ovnen, for de var faktisk lidt hårde og seje.

3 x ost & 3 x tilbehør med knækbrød


På dette tidspunkt kunne jeg ikke rokke med ørerne, men fik dog klemt en smule ost ned. Det trækker klart op med lidt syltede, grønne tomater og pærekompot.

Det samlede billede af Restaurant Olive er absolut godt, så den kan jeg fint anbefale. Der er måske en kende mørkt i restauranten, men det er nok en smagssag. Nu skulle vi selvfølgelig alligevel smage vinene blindt … så det blev blindt og mørkt.

Jan og jeg havde hver 1 x hvid og 1 x rød med, mens Steffen havde 2 x rød med. Det havde vi aftalt, således vi ikke alene skulle drikke rødvine hele aftenen, da vi jo – betænksomme som vi er – ved, at de fleste af vore fruer mest er til hvidvine.

Det betød dette felt af vine på Olive til blindsmagningen:

Her har jeg selvfølgelig også linket til mine smagsnoter og anmeldelser.

Blindsmagningen startede godt for mig, da jeg gættede den hvide bourgogne, som Jan havde med, men så gik det ellers ned af bakke, så vores indbyrdes dyst endte med en sejr til Jan, mens Steffen tog andenpladsen og jeg endte sjok.

Det blev en hyggeligt aften med god mad, godt selskab og igen masser af vin. Det var hyggeligt at ha’ fruerne med, selvom vi også må indrømme, at de ikke interesserer sig så meget for vinene og slet ikke kunne følge med deres charmerende mænd … hverken i tempo eller mængdeindtagelse.

Vi fik dog slet ikke tømt de 6 flasker medbragte vine, så vi satte sgu prop i de flasker, som ikke var tømte. Så var der jo lidt saft til hjemturen i toget.

Imidlertid var vi på det tidspunkt måske en anelse flade, så det blev ikke til mere vin den aften. Men … vi tager revanche og så er bilen forhåbentlig repareret, så vi kan få det sidste hjul med … hjulbenet eller ej.

Vinaften 2. december 2017 … & Paul i gastronomisk hopla

Paul var i gastronomisk hopla ved seneste møde i jeres flittige vinbloggers lille uofficielle vinklub, som næste år kører på 10. årgang og selvfølgelig bare bliver bedre og bedre med alderen.

Quincy Jones Big Band blæste gennem æteren, da vi drypvis ankom en for en. Og – som en indøvet rutine – fik vi hurtigt første glas i hånden, mens Paul fortsat sine kokkerier i køkkenet.

Mens hornsektionen insisterende truttede lystigt på Happy Faces … helt i tråd – men uden sammenhæng – med vor glade ansigter, så indsnusede vi den herlige duft fra Pauls haute cuisine og gættede snart aftenen ene hvidvin, der selvfølgelig også var serveret blindt.

Riesling var alle enige om. Jeg mente, at den var tysk, mens både Jan og Steffen satsede på, at den var fra Alsace … men der kom jeg bedst fra land og scorede aftenen 2 første point.

Mens vi nød den lille Mosel Riesling, så serverede Paul nogle friterede croquetas med skinke og svampe. De var lavet med lidt svampe i en opbagt sovs med skinke, paneret og friteret. Fin appetizer, som fra start lagde en god bund.

Inden den sidste friterede bolle var fortæret havde Paul også afsløret menuen, som bestod af:

  • Appetizers: Croquetas med skinke og svampe
  • Forret: Jordskokkesuppe med hasselnødder, bacon og trøffelolie
  • Hovedret: Confiteret og stegt svinebryst med jordskokkemos, råmarinerede jordskokker samt sprøde jordskokkechips
  • Dessert: Tiramisu

Vi bringer selvfølgelig – som traditionen nærmest byder sig – et par billeder af maden:

Croquetas med skinke og svampe

Her de smagfulde – og mættende – croquetas, en lille spansk tapas ret. Jeg tror faktisk, at Paul havde fundet opskriften hos Prise brødrene … og det forklarer vel også, at de mætter pænt ;o)

Jordskokkesuppe med hasselnødder, bacon og trøffelolie

Jordskokker blev nærmest et tema for aftenen, og vi startede med en jordskokkesuppe til forret. Der var lidt bacon, hasselnødder og trøffelolie i suppen … og specielt trøflen udsendt de dejligste dufte, da Paul serverede forretten.

Confiteret og stegt svinebryst med jordskokkemos, råmarinerede jordskokker samt sprøde jordskokkechips

Aftenens bedste ret … virkelig smagfuld svinebryst, som Paul dagen forinden havde confiteret, lagt i pres natten over og nu sprødstegt på panden.

Dertil havde Paul valgt lidt jordskokkemos, sprøde jordskokkechips samt nogle råmarinerede jordskokker, der fungerede helt perfekt, som små syrlige, hård elementer. Dertil var der lidt sauce og små svampe.  Perfekt ret.

Tiramisu

Den klassiske italienske dessert … og en pæn stor portion, og dermed var jeres flittige vinblogger sgu mæt og måske nærmere mæt+

Paul fortalte, at det alene var 2. gang, at han havde lavet retten og at det var mislykkedes første gang. Men dette gang var alle enige om, at det lykkedes til UG.

På den vinøse side, ja så var der igen 9 dejlige vine. Vinene denne aften var:

Valget af vinene bar præg af, at vi var gået ind i den kolde tid. Således var der helt atypisk slet ingen Pinot Noir vine, men i stedet for lidt kraftigere vine.  Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser ovenover.

Vor sædvanlige blindsmagning konkurrence endte med en sejr til jeres flittige vinblogger. På øverste foto ses vinbloggeren … stærkt stolt, svagt fuld, godt mæt og en smule træt.

Denne gang blev der igen omkamp om sidstepladsen, hvor Jan og Paul gik flere omgange inden der kom et endeligt udfald, hvor Paul trak det længste strå.

Vinaften 9. september 2017 … og endnu en håndfuld vine

Simultant med begyndende varsler om efterårets komme, vores lokale hestes genkomst med en tiltrængt samt overbevisende sejr i lokalderbyet mod de hvie’ fra AGF, den insisterende Irmas hærgen på en række caribiske øer, så var det også atter tid til endnu en vinaften med vingutterne.

Jeg havde pumpet min jernhest … ikke den sædvanlige celestefarvet og bedagede Bianci MTB fra det herrens år 1997. For selvom min iøjnefaldende Pantani biciclette på ingen måder er slidt og formentlig ikke har gået over 300 kilometer, så har de 20 år efterhånden mørnet dæk, slanger og flere eger er oss’ faldet af, mens andre blot rystende truer med det.

Jeg tog med andre ord en af husstandens andre cykler … for af sted inden kampen mellem hestene og De Hvide Fra Fredensvang var slut, godt beroliget med en sikker stilling på 3-1 til Randers, som – mens jeg trampede løs mod aftenens destination – blev udbygget til en endelig 4-1 sejr.

De knap 10 kilometer ind til aftenens vært Jan blev gennemført i adstadig tempo, men jeg arriverede alligevel som første mand. Vi fik dog hurtigt samling på tropperne, da både Paul og Steffen stødte til det fremragende selskab kort efter.

Det var første møde efter sommeren … ja faktisk lå sidste vinaften tilbage til ultimo april måned, hvor jeg husede gutterne til en aften med temaet; De røde beder (hva’ ka’ de ellers gøre?) … en farvet aften med rødderne.

Denne aften stod ikke i hverken rødbeder eller andre rodfrugters tegn, men Jan havde forberedt sig godt. Som inspiration til vinaftenen havde han og fruen endda foregående weekend besøgt den 3-stjernede Michelin restaurant Geranium. Se det kan man da kalde dedikation.

Og det kom vi faktisk til at mærke med det samme, for som startskud til aftenen skulle vi smage lidt bobler aka mousserende vin aka champagne. Eller … ja, det skulle vi gætte, men det var samme vin, som Jan havde smagt som velkomst netop på Geranium.

Druerne gættede både Paul og Steffen, nemlig Chardonnay, men at det var en engelsk mousserende vin – eller blot Sparkling Wine, som englænderne selv kalder det – havde ingen af os gættet, endsige overvejet.

Jeg havde dog læst, at der bliver lavet spændende mousserende vin i England og denne kommer fra marker i West Sussex og Hampshire i Sydengland, hvor jordbunden efter sigende skulle minde meget om jordbunden i Champagne. Spændende valg.

Således lettere opstemt satte vi os fluks til bords, og Jan havde allerede inden vores samling udsendt menuen via Messenger, og den bestod af:

  • Velkomst; aperitif med let snacks
  • Forret;  skaldyrssalat med avocado og krydderurter på skaller
  • Hovedret : portvinsbraiserede svinekæber med risotto af perlebyg og salvie
  • Dessert: lemoncurd på makronbund, med fløde og friske bær

Vi bringer selvfølgelig – som traditionen nærmest byder sig – et par billeder af maden:

Aperitif med let snacks


Fin lille starter … en mini pizza, som egentligt blot er lavet ovenpå tyrkiske fladbrød. Nemt, hurtigt og lækkert.

Skaldyrssalat med avocado og krydderurter på skaller


Sammen med aftenens hvidvin … en Chardonnay Reserve fra vinhuset Seresin Estate på New Zealand servede Jan en lille skaldyrssalat ovenpå en slags butterdejs skal.

Portvinsbraiserede svinekæber med risotto af perlebyg og salvie


Aftenens bedste ret efter min vurdering … elsker simpelthen svinekæber. Det er sgu noget af de bedste kød. Perlebyg er også en herlig ting og lavet som risotto er perfecto.

Lemoncurd på makronbund, med fløde og friske bær


Dessert skal der også til og denne lemoncurd bød både på syre, sødme, lidt knas og friskhed.

Jan havde fundet hans nye, papirtynde og fjerlette bourgogne Zalto glas frem. De er ganske imponerende og øger fornøjelsen ved at drikke vin ganske betragteligt … og med god grund, for der var linet en række lækre vine op. Feltet kom samlet til at se sådan her ud:

Som vanligt har jeg linket til mone beskrivelser og anmeldelser. To af vinene havde jeg smagt før … og den ene havde jeg endda selv taget med, da jeg synes, at drengene skulle smage Hans Vinding-Diers topvin fra Bodega Noemia. Den anden var Steffens 2006 Gavarini Chiniera fra Grasso … så på de to har jeg selvfølgelig blot linket til tidligere beskrivelser.

Igen blev det er blandet felt … og sjovt nok denne gang uden en eneste vin fra Frankrig med en afslutning med to vine på Malbec fra Argentina. Måske ikke overraskende var mine højdepunkter vinene fra Østrig og Italien.

I blindsmagningen fortsatte vi den praksis, at vi skulle gætte både druen (eller hoveddruen, hvis det var et blend) samt landet. Og det var såmænd ikke fordi, at vi denne lørdag var helt ultra skarpe, men vores battle endte med, at Steffen og jeg begge havde 6 point og Jan og Paul 3 point hver. 2 x omkamp.

Steffen løb med sejren i finalen, mens Jan tabte den anden omkamp og dermed blev podiepladserne således fordelt.

Vinaften 29. april 2017 … houlbergsk rød front

En rødbede er – udover at være ganske rød – en herlig knold, som er i familie aka slægt med både sukkerroen og sølvbeden. Den er samtidig sprængfyldt med god energi og fremmende for restitution efter store præstationer, da den indeholder nitrat, som kroppen omdanner til nitrit og dermed påvirker blodårene, så der strømmer mere ilt til musklerne.

Det siges endda, at der kan laves rødbedevin af den røde og aflange knold. Under krigen blev ristede rødbeder sågar anvendt som kaffeerstatning. Så kan man da snakke om rød Gevalia ;o)

Og en vinaften omfatter såmænd – meget lig rødbeden – også en flok knolde aka vingutterne, masser af suk, god energi, røde ører og næser samt godt med røde vine. En sådan aften kræver bestemt også store kraftanstrengelser, som kan nødvendiggøre restitution dagen derpå.

Så hvad var mere naturligt et par dage før 1. maj – de røde faners arbejderdag – at vælge den røde knold som tema for seneste udgave af netop sådan en vinaften. Og så var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg elsker nemlig rødbeder.

Og jeg – jeres flittige vinblogger – var værten, som med røde fingre havde forberedt en rød blok af en menu med overskriften “De røde beder (hva’ ka’ de ellers gøre?) … en farvet aften med rødderne”. Og ja … rødbeder sviner sgu i et køkken, når de massakreres.

Og vi skulle ha’ den farvede grønsag på forskellige måder … bagt som chips, som presset saft, kogt, rå samt frossen. Og selvfølgelig også som suppe i en afart af den russiske klassiker borsjtj. Den danske klassiker sildesalat havde jeg dog sprunget over.

Det betød med andre ord en menu, som denne aften så sådan her ud:

Rødderne ankom til det houlbergske palæ med omhyggelig akkuratesse kl. 18.00 … det indstævnede tidspunkt, og så startede vi som altid hos mig i havestuen. Jeg havde forberedt en start med lidt hjemmelavede rødbedechips og en rødbedeshot … sådan bare lige for at komme i gang.

Chipsene havde dog været lidt besværlige at lave, da de både skulle ha’ lang tid i ovnen og samtidig skrumpede ind til næsten ingenting. Undervejs måtte jeg derfor forbi grønsagspusheren for at supplere forrådet med flere rødbeder. Enkelte chips ville heller ikke blive sprøde, men det lykkedes dog at få produceret en anstændig skål med de runkne, små, men sprøde rødbedechips.

Jeg havde fra gemmerne også fundeten mousserende vin fra Piemonte, lavet på ren Nebbiolo, som vi kunne nyde inden maden. Da den selvfølgelig var svær at gætte, så havde jeg ladet den indgå i vores blindtest konkurrence og kun Paul gættede landet i et totalt vildskud. Og så var han omgående i spidsen af konkurrencen.

Således opløftet, så gik vi til bords – alle bevæbnet med 2 medbragte flasker vin, selvfølgelig behørigt indpakket i sølvpapir, mens Paul havde flottet sig og indpakket hans 2 flasker i harlekinmønstret gavepapir. Jo, ingen grund til beskedenhed der.

Forinden havde jeg dog hældt lidt hvidvin i glasset, og så gik vores traditionelle vinaften ellers i gang. Lad os inden vi kommer til vinene lige tage et kig på de forskellige knaldrøde retter.

Rødbedeshots & rødbedechips


Chips – tjek … glas sat frem – tjek

Pizza med rødbede


Pizza på Weber’en er jeg efterhånden blevet ret god til, hvis jeg selv skal sige det. Hvorfor så ikke forsøge sig med en pizza med rødbede? Her er den rødbeder samt stegte, kandiserede rødløg og en langtidshævet dej af helt almindelig mel …


… selvfølgelig serveret totalt Bistro-moderne med grønt på toppen i bedste nutidig næsten-sund stil.

Rødbedesuppe med creme fraiche & friskrevet peberrod


En forenklet udgave af russisk borsjtj … her med oksekødsuppe, løg, hvidløg, en bagekartoffel og tonsvis af rødbeder, godt blendet og serveret med fed creme fraiche og friskrevet peberrod.

Rørt oksetatar med rødbedecrudité


Rørt oksetatar – selv skrabet – efter bedste opskrift fra Michel Michaud havde vi aldrig smagt i vores lille vinklub, så det havde jeg valgt og selvfølgelig serveret med rødbeder til … god supplement. Det blev en rødbedecrudité – rå, revne rødbeder med bl.a. løg, kapers, ansjoser, worcestersauce og meget andet godt. FÅK jeg elsker tatar.

Onde ben med rødbedemash og saltbagt selleri


Onde ben, som egentlig ikke var særlig onde. Den er svineskank eller rettere spoleben, som jeg marinerede i bl.a. porter, soya og krydderier og efter et døgn i køleskabet røg i stegesoen et par timer inden endelig grill, hvor de blev penslet med en glace indkogt på marinaden.


Og her på tallerkenen med en saltbagt selleri samt rødbedmash, som er blendede, kogte rødbeder med lidt balsamico. Ovenpå sellerien timian, revet citronskal og hakket, bredbladet persille. Det fungerede sgu da vist meget godt.

Rødbedeis med chokorug-drys


Vi sluttede menuen med søde rødbeder, nemlig en rødbedeis lavet på rødbedesaft, kondenseret mælk og græsk yoghurt … alene 2%, således den slanke linje kan holdes. De blev serveret ovenpå lidt grov rugbrød revet i småstykker og vendt i mørk, smeltet chokolade. Fin kombo.

På den vinmæssigt front blev retterne fint suppleret med forskellige vine. Efter den mousserende vin, så serverede jeg en hvidvin fra Slovenien … en herlig aromatisk vin, hvor Paul – formentlig igen i et vildt vildskud – gættede druen, som var Sauvignon Blanc.

Men så gik vi over til de 8 rødvine, altså de 2 medbragte vine fra hver af os. Og Steffen lagde omgående ud. Samlet så feltet sådan her ud – både i billede og tekst:

Som vanligt følger beskrivelser og anmeldelser selvfølgelig i den kommende tid. Kun en enkelt vin havde jeg smagt før … og den havde jeg selv taget med, nemlig Sagrantino’en fra Antonelli. Selvfølgelig skulle drengene ha’ en smagsprøve fra nogle af de hjembragte souvenirs fra min tur til Umbrien.

Igen et herligt og broget felt af vine … bl.a. med en Spätburgunder, som vi slet ikke gættede (helligbrøde) samt en virkelig lækker Blaufränkisch, som jeg var meget imponeret af. Der var lidt for alle smagssanser … lette vine samt fede og kraftfulde banditter, som kunne spille op til rødbederne.

Der var dagen efter lidt leftovers … sjatter i flaskerne, om du vil … så jeg fik derfor lige lov at smage nogle af dem igen. Smagsnoterne fra aftenen var dog ganske præcise, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til i anmeldelserne.


Der diskuteres og overvejes … hvilken drue og hvilket land?

I blindsmagningen havde vi fortsat den praksis, som vi endte sidst, altså med at vi både skulle identificere druen (eller hoveddruen, hvis det var et blend) samt landet. Og lad os afsløre vinderen med det samme.

Det blev Paul på en suveræn 1. plads … godt skudt i gang med et forspring på den mousserende og den hvide. Det forspring holdt han hele battlen igennem. Hva’ skal vi sige? Efter Paul holdt op med trofast at gætte på Sydafrika, så er det sgu kun gået fremad.


Her er jeres flittige vinblogger foreviget i selfie med aftenens vinder i blindsmagningskonkurrencen.

Jan havde derimod en offdag på den vinøse front og måtte nøjes med sidstepladsen. Måske var det bekymringer om et forestående skarpt hjørne, som rumsterede i baghovedet ;o)

Skål på endnu en vinaften med vingutterne.

Vinaften 21. januar 2017

Byggemøde forrige lørdag … og så på den igen med vinaften i lørdags. Jeres flittige vinblogger er allerede tidligt i det nye år spændt hårdt for med masser af vine … selvfølgelig alt sammen trofast i læsernes tjeneste.

Det blev til en aften med græske opfordringer, et par druer kaldet Porno Noir og Pikant … en skotskternet Sangiovese samt en vin fra Unionen. Og derudover selvfølgelig … lækker mad, exceptionelle vine samt det bedst muligt opdrivelige selskab med godt humør og – som det måske allerede fornemmes – sjove vrøvlerier.

Ja, de gode vingutter er sgu ikke helt almindelige … heldigvis.

Det var denne gang Steffen, som var itrukket værtsrollen, og han havde stævnet os til kl. 18.00 og næsten på klokkeslettet arriverede vi selvfølgelig. Der duftede skønt af mad i hele boligen, så forventningerne røg en ekstra tak i vejret.

Og med god grund, for Steffen havde tilberedt en 3-retters middag … men også en omgang lækre appetizers, som vi lige skulle side og nyde sammen med aftenens første vin, som Steffen allerede havde skænket inden vi ankom.

Middagen så sådan her ud:

  • Appetizers; Bagte dadler med gedeost & skinke samt svampe med fyld af tomater, hakkede svampe, chili og ost
  • Forret; Brød med sauterede østershatte
  • Hovedret; Kylling med druer, perleløg & kartofler
  • Dessert; Pærer i champagne med is og jordbær

Bagte dadler med gedeost & skinke samt svampe med fyld af tomater, hakkede svampe, chili og ost


Dadlerne med gedeost og omviklet med seranoskinke og overhældt med lidt god balsamico smagte himmelsk. Tror mange af os tidligere har lavet dadler viklet i bacon, men gedeosten og balsamicoen løftede det sgu bare yderligere.

Svampene var fyldt med tomat, hakkede svampe, ost, ansjoser og lidt chili, som lige bed et smule i munden. Ikke meget … bare lige lidt. Og ansjoser er altid godt.

Vinen til appetizerne var rød …og de fleste gættede, at det var Pinot Noir, men ingen at den var fra New Zealand. Det var vinen Paladin Pinot Noir fra Stadt Landt … et vinhus, jeg tidligere har smagt en del vine fra.

Brød med sauterede østershatte


Klassisk og enkelt … brød med sauterede østershatte. Hvor smager det bare godt.

Kylling med druer, perleløg & kartofler


Hovedretten blev dansk kylling med både flødesauce, grønne druer og perleløg. Hertil også lidt saltbagte kartofler. God og ærlig mad … og dejlig velsmagende.

Pærer i champagne med is og jordbær


Desserten blev pærer, som var indkogt i champagne … eller i hvert fald mousserende vin. Jeg så det ikke. Hertil lidt vaniljeis og jordbær. Flot ret.

Som altid var humøret hos drengene helt i top … og vi gik alle ind i blindsmagningen med full throttle. Paul spurgte, om vi var til græsk … og vi vælger at tro, at han mente græsk vin.

Men sådan var der mange sjove udtalelser i løbet af aftenen. Sådan er det vel altid … jo mere vin, jo klogere bliver vi bare. Og denne aften var vi altså bare MEGET kloge.

Vi bruger derfor en kort ordbog for fulde mennesker:

Porno Noir = Pinot Noir
Skotskternet Sangiovese = Toscansk Sangiovese
Pikant = Primitivo
Unionen = Umbrien

Imidlertid står det klart, at det – igen – blev et rigtigt godt og spændende felt af vine. 9 herlige projektiler, som så sådan her:

Jeg har – som vanligt – linket til mine beskrivelser af vinene. En enkelt vin havde jeg smagt tidligere – vinen Montefalco Sagrantino fra Tenuta Bellafonte, så der har jeg blot linket til min tidligere beskrivelser.

I blindsmagningen havde vi denne gang – som hos byggesjakket – udvidet gætterierne, således vi skulle gætte både hoveddrue samt land, og det gik faktisk over forventning. Det gav flere point … og dermed også mere substans i gætterierne.

Jan vandt blindsmagningen, men Steffen rundede feltet af. Paul og jeg lagde os i det anonyme midterfelt. Paul gik død omkring kl. 01.00 … mens de sidste hardcore hardnittere Jan og jeg fortsat med slanterne frem til omkring kl. 2.30.

Tak til Steffen for fantastisk værtskab. Som vanligt slutter vi med et par fotos af de herlige vingutter.


Så skal aftenens vine lige lines up … og fotograferes … arghhh Paul gider sgu ikke.


Jan tjekker lige kvaliteten af billederne … eller måske vinene

Vinaften 24. september 2016

En vært kan reelt være flere ting … enten 1; en person som byder indbudte gæster på noget at spise eller drikke eller sørger for dem på anden måde eller 2; en person der introducerer og styrer, hvad der foregår i en radio- eller tv-udsendelse eller sluttelig ;3 en organisme der er levested for andre organismer.

Og tag ikke fejl. Det er jo voldsomt populært at være vært i disse tider … specielt tv-vært. I dag bliver ældre, falmede sportsstjerner nærmest altid værter på sportsprogrammer og hver eneste kendis med respekt for sig selv skal da også være vært på sit eget tv-show. Så er man da blevet til noget.

Paul havde nu imidlertid til seneste udgave af vores traditionelle vinaften a.k.a. mandeaften uden kvindelige afbrydelser beskedent alene valgt værtsrolle nr. 1 … rollen som værten, der byder indbudte gæster på noget at spise eller drikke eller sørger for dem på anden måde.

Ingen fokus på værtroller i tv-shows eller biologiske organismer i kroppen udover en forventelig nedbrydning af alkohol og dannelse af det giftige stof acetaldehyd, som dagen derpå medfører ubehagelige symptomer såsom hjertebanken, kvalme og hovedpine … og er kendt under betegnelsen tømmermænd.

Paul tog rolle nr.  1 alvorligt og sørgede for fabelagtig god mad, mens vi alle bidragede til det med drikkevarerne, men det vender jeg selvfølgelig fluks tilbage til.  Heldigvis var Pauls fortolkning af den sidste del; “sørger for dem på anden måde” alene almindelig hygge og herlig musik Sonos-styret fra iPad’en.

Paul havde forberedt en fin, fin middag, som bestod af:

  • Appetizers: Pestosnegle og lidt charcutteri
  • Forret: Hummersuppe
  • Hovedret: Lammekrone med mos, bagte tomater og porre
  • Dessert: Brombærsuppe med is og crumble
  • Efter: Ostebord

Lad os endelig bringe et par billederne af maden:

Pestosnegle og lidt charcutteri

Pestosnegle mm
Vi startede på terrassen og nød det flotte efterårsvejr med lidt Crémant d’Alsace samt pestosnegle samt lidt charcutteri

Hummersuppe

HummersuppeForretten bestod af hummersuppe … toppet med lidt cremefraiche, rogn og lidt dild. Paul fortalte godt nok, at han lige havde slået græs, men det smagte af dild. God ret … elsker sgu hummersuppe. Tíl forretten nød vi en smuk – og velkendt – Riesling fra Vicent Sipp på Domaine Agapé

Lammekrone med mos, bagte tomater og porre

Lammekrone
Lammekrone … perfekt stegte og flot rosafarvede. Serveret med lidt puré/mos med bl.a. hvidløg, en bagt tomat og porre. Mums.

Brombærsuppe med is og crumble

Brombær med is og crumble
Desserten var kold brombærsuppe med is og crumble … virkelig lækker, specielt med blandingen af syren fra bærrene, sødme fra isen og det knasende fra crumblen.

Ostebord

Ost
Vi sluttede med lidt ostebord … og det falder jo altid i god jord

På den vinøse side, ja så var der igen 10 dejlige vine. Vinene denne aften var

Der er som vanligt links til beskrivelserne.

Sidste gang var vinene meget lette … men denne gang kunne det mærkes, at efteråret er startet. Af de røde var der alene to lettere vine, bl.a. havde Steffen en Pinot Noir fra Liberated Winery med og Jan havde den helt overraskende og imponerende Acusp fra Castell d’Encus med.

Sidste gang vandt Paul, men denne gang havde han gjort regning uden vært … so to speak, som han tabte vores blindsmagning ved at lande på 0 point. Jeg vandt med 4 point, men da jeg havde præmien med, så gik den til Jan på 2. pladsen med 3 point.

En stor tak til Paul for en god aften og de andre to for godt følgeskab. Jeg brød op som den første … træt, veltilpas og godt ladet med gode vine.

Vinaften 4. juni 2016

Ifølge Wikipedia kommer ordet lørdag fra det ældre danske ord løverdag og på oldnordiske laugardagr, altså sammensat af laug “bad” og dagr “dag”. Ugedagen betød altså oprindeligt vaskedag. For 4 gæve vingutter betød lørdag den 4. juni imidlertid i stedet væskedag … en dag med vinsmagning … et lille drikkegilde, basseralle og måske endda vinorgie.

Denne væskedag, lørdag den 4. juni, var det var Jan, som skulle være vært for vores vinaften. Han havde fastsat starttidspunktet og et par timer inden fremsendt menuen, så jeg fik hurtigt pakket og gjort klar til adgang.

Imidlertid var min let bedagede Pantani jernhest af mærket Bianchi (selvfølgelig i den rigtige celeste farve … også kaldet Bianchi Green) ukampdygtig.  Egerne var begyndt at blive en kende løse og flere var faldet helt af. Dækkene – også i den originale celeste farve naturligvis – var samtidig også efterhånden ganske møre, så jeg lånte pænt – uden at spørge – sønnikes mere moderne Trek Mountainbike.

For det er vel nærmest en tradition, at jeg cykler til sommerens vinaften, så bevæbnet med mine omhyggeligt udvalgte 2 flasker vin i tasken, stampede jeg adstadigt i pedalerne og nåede efter lidt over en halv times tour-lignende kørsel la Casa di Jan. Jeg arriverede som gæst Nummero Uno, men hurtigt fulgt både Paul og Steffen … sidstnævnte også på cykel, men på en noget mere fancy og formentligt også langt dyrere biciclette udgave. Det skal siges, at Steffen er cykelnørd og tramper sindssygt mange kilometer, mens jeg nøjes med den årlige tur 2 x 10 kilometer til vinaftenen hver sommer.

De danske vejrguder havde begunstiget os med et helt fantastisk sommervejr, så Jan har gjort klar til en aften udendørs … satans god idé. Sol, terrasse og vin. Han havde været i tidsproblemer, så middagen var bestilt udefra. Helt fair i situationen … bedre end ingen mad. Den var leveret fra Madexpressen og bestod af

  • Velkomst: Blinis med fetacreme, stenbiderrogn, rødløg og dild … hertil focaccia brød
  • Forret: Fiskesymfoni med 3 slags fisk og skaldyr
  • Hovedret 1: Braiseret kylling i æblesky med bacon
  • Hovedret 2: Grillede bøffer af argentinsk oksefilet … hertil kartoffeltårne og 2 slags salater
  • Dessert: Kartoffelkage med chokoladetop og frugtcreme

I får lige et par fotos af de første retter. Ja, glemte sgu at få taget et foto af desserten.

Blinis med fetacreme, stenbiderrogn, rødløg og dild … hertil focaccia brød

Blinis med feta creme
Dejlig og flot lille appetizer med et superdejligt brød.

Fiskesymfoni med 3 slags fisk og skaldyr

Fiskesymfoni
Fiskesymfonien bestod af et stort fad med bl.a. torsk, laks, rejer, kæmperejer og masser af grønt. Her lige min tallerken.

Braiseret kylling i æblesky med bacon

Braiseret kylling i æblesky med bacon
Virkelig mør kylling med kartoffeltårn og æblesky med bacon. Står faktisk rigtigt godt sammen med lette vine som Pinot Noir, så på den måde passede retten fint til aftenens vine.

Grillede bøffer af argentinsk oksefilet … hertil kartoffeltårne og 2 slags salater

Argentinsk oksefilet med bagte kartoffeltårne
Bøffen blev tilberedt på grillen. Her på billedet er der ingen salat … var vist ved at være godt mæt på det tidspunkt.

På den vinmæssige front igen et herligt felt af flotte vine med en overvægt at lette vine. Således var hele 5 vine på Pinot Noir … jeg havde også selv 2 af dem med. Samlet så feltet sådan her ud:

Der er selvfølgelig links til beskrivelserne og anmeldelserne af vinene.

På den konkurrencemæssige front kæmpede vi, grublede, svedte og skød oftest forkert … så det holdt hårdt. Paul sat til sidst med 3 point og vandt dermed præmien. Vi andre endte alle med 1 sølle point, så jeg meldte mig til at finde præmien til næste vinaften. Undervejs var jeg dog selv tæt på flere gange … bl.a. spurgte jeg Steffen ved smagningen af vinen Eremo San Quirico, om han kendte Nativ … men valgte at sige, at det måske nærmere var noget amerikansk og ikke Nativ. Hmmmm, den kunne jeg ha’ ramt lige i solar pleksus.

Det blev – som vanligt – en hyggelig aften, og lige som sidste gang med nogle fabelagtige vine. Ingen dårlige eller tvivlsomme vine.

Jan havde samtidig sørget for et mix af god musik på anlægget med den nye Volbeat, Tom Waits, John Scofield, Pat Metheny og meget andet godt. Da kulden og mørket begyndte at indfinde sig, så blev der sat en terrassevarmer på bordet. Det forlængede aftenen, mens indholdet i flaskerne omvendt svagt langsomt men sikkert.

Knap så sikker var min jernhest, da den i mørket let slingrende satte kursen hjem … godt tilfreds med en hyggelig, rolig aften med de gode gutter.

Informationer søges