Kategoriarkiv: Vingutterne

Fight Night Round 2 … vingutterne mod byggesjakket

Nu har der igen været vinøs Fight Night … og det er efterhånden også lang tid siden sidst. Vi skal  helt tilbage til marts 2016, hvor der sidst var et clash of the titans … en battle mellem de vinøse storhold FaZe Clan og Heroic- her blot kaldet Byggesjakket og Vingutterne – og atter trak de heroiske helte fra Vingutterne atter en klar sejr i hus, som de jo også gjorde første gang for 7 år siden.

Denne combats map var helt i bedste Dust II stil – og præcis som sidst Byggesjakket mødte Vingutterne – henlagt til hurtigsnakkeren Brix’s hus. Han havde endda også bestilt lidt godt mad til senere, når vort lille battle skulle udspille sig.

Jeg var som sidst med på holdet Vingutterne, mens Byggesjakket for denne aften – i stedet for mig – havde hidkaldt familiær assistance fra Martin, således vi havde 5 players på hvert team, som der jo efter reglerne skal være.

Det betød, at Byggesjakket for denne aften bestod af Keeper, Falk, Flemming, Martin og ostepoppen Brix aka Pac-man. Dermed bestod Vingutterne så af Jan, Steffen, Paul, Gert E og mig.

Som sidst var reglerne for battlen rimelig simple. Hver deltager skulle medbringe en vin, som modstanderholdet skulle gætte både primær drue og land på. Det var åbenbart trængt ind hos alle, for vel ankommet til Nullermands lille ydmyge bungalow, så stod der snart 10 vine, behørigt indpakket i sølvpapir på køkkenbordet.

Men inden vi skulle i gang med vor battle, så skulle vi – som alle gode hold – lige varme op og til det formål, så havde Brix fundet godt med armor frem … både en række boblerne samt lidt hvidvine … og endda fra nogle af de Brix’s højeste hylder … dem han har svært ved at nå.

Derfor satte vi os ud i havestuen, hvor vi nød 4 mousserende vine, inden vi satte os til bords, hvor vi sammen med de første par retter fra ta’ selv buffeten også drak lidt god hvidvin af forskellig herkomst, men samlet så smagte vi inden battlen disse vine:

Vinene – opvarmning

Flere af vinene havde jeg smagt før … 2 af champagnerne og 2 af hvidvinene, så der har jeg blot linket til mine tidligere anmeldelser, men atter må jeg bare sige, at 2002 Piper-Heidsieck, Cuvée Rare og 2012 Cuvée Dom Pérignon var lige så imponerende som første gang og 2013’eren af Dom Pérignon var virkelig lækker.

Vinene – the battle

Men inden længe, så startede den ultimative battle, hvor de to vinklubber skulle dyste. Hvem kan bedst smage vinene i glasset? Gætte land … og drue? The ultimate challenge.

Vi havde inden kampen aftalt, at vi blot skulle finde vine, som vi selv elsker fremfor vine fra ukendte land og på ukendte druer, men efter vor battle kunne man konstatere, at der slet ikke var hverken Barolo, Barbaresco, Brunello, Bourgogne … endsige en enkelt vin på Pinot Noir / Spätburgunder.

Men samlet så smagte vi disse vine i denne rækkefølge:

Jeg havde tidligere smagt den vin, som jeg selv havde med … og samtidig også 2 af de andre vine, som vi smagte. Byggesjakket havde forinden samstemt deres vine, men det havde Vingutterne ikke.

Konkurrencen

De valgte vine voldte problemer at spotte på begge sider af bordet, men Byggesjakket endte med bar røv … gættede ikke land eller drue på nogle af de 5 vine, som Vingutterne havde medbragt, mens det så forholdt sig anderledes omvendt … der gættede Vingutterne så 2 rigtige og blev dermed aftenens vinderteam … som i 2016.

Men samlet en hyggelig aften … tak til Brix for at ligge rønne til det skønne selskab af vinelskere.

Vinaften 15. april 2023 og med Jan som vært

Pludselig var det igen tid til vinaften med vingutterne … og denne aften var det med Jan som vært … en aften i selskab med 4 andre vintosser og så ellers masser af god mad og lækker vin.

Da alle var ankommet lige omkring klokken 18.00, så startede vi aftenens seance i Jans vinrum, hvor vi omkring en vintønde fik et glas mousserende vin stukket i hånden. Det tog vi imod uden den mindste protest … og det var en dejlig start.

Vinen havde vi svært ved at gætte, men det var såmænd fra Piemonte, da det skulle vise sig at være en Chardonnay og Pinot Noir baseret vin … en 2016 Millesimato Metodo Classico fra vinhuset Azienda Agricola Marcalberto.

Jan havde endda forberedt lidt fine, små appetizers til vinen … så dermed en fabelagtig lille start.

Maden

I det hele taget havde Jan gjort klar til en aften, som stod i det klassiske hjørne med både risotto og ikke mindst en gammeldags bøfsandwich med sovs. Dermed fortsatte vi – som sidst – med lidt gamle retter … hos mig var det sidst wienerschnitzel.

Det betød en samlet menu, som så sådan her ud:

  • Appetizers; Ristede rugbrød med rygeost og rogn samt ørredmousse med rogn
  • Forret: Risotto med forårsløg og kammuslinger
  • Hovedret: Gammeldags bøfsandwich
  • Dessert: Diverse oste

Lad os lige kigge nærmere på retterne:

Ristede rugbrød med rygeost og rogn samt ørredmousse med rogn

Der var to slags appetizers … begge ovenpå ristede rugbrød og begge med lidt rogn ovenpå. Den ene med en mousse af rygeost og den anden med laksemousse.

Risotto med forårsløg og kammuslinger

Jeg elsker bare risotto og kammuslinger og derfor var dette bare en perfekt ret. Sådan havde Jan også lavet den … altså perfekt til retten serverede han også aftenens eneste hvidvin, som blev en 2018 Sonoma Coast Chardonnay fra Flowers Vineyard & Winery.

Gammeldags bøfsandwich

Bøfsandwich med brun sovs … og den havde vi ikke lige set komme, men damm for en dejlig ret, som vi også smager alt for sjældent. En ærkedanske grillbarsklassiker og her var det med masser af lækre hjemmelavede ristede løg og masser andet godt. Jeg er fan.

Diverse oste

Efter en bunke vin, så sluttede vin aftenen med en lille ostetallerken med lidt gode oste … og det spiller jo altid.

Vinene

Samlet blev det igen et spændende felt, som bestod af disse:

Der var et par vine, som jeg før havde smagt … jeg havde bl.a. selv taget Emil Skytte Pedersens Aux Mages 2018 Ætheria med, mens Steffen også havde et par gengangere med i form af Carandelle 2019 fra Podere San Cristoforo og 2017 Il Glicine Valtellina Superiore fra Sandro Fay.

Der har jeg blot linket til mine tidligere beskrivelser og anmeldelser, mens jeg blandt de andre blev meget duperet … men det kan du læse mere om i mine anmeldelser.

Konkurrencen

Vi skal jo også omkring vor lille konkurrence, hvor jeg havde taget gaven med … men den vandt Gert E denne gang, mens Steffen igen trak en nitte og dermed endte sidst. Sidst vandt han og forrige gang tabte han … så han forstår at placere sig i top eller bund, mens vi andre var mere leverpostej farvede.

Det blev atter en stille og hyggelig aften, så tak for det Jan.

Vinaften 4. februar … første i 2023 og i det houlbergske palæ

Sidst jeg holdt vinaften for vingutterne Jan, Paul og Steffen var tilbage i december 2021, men efter en runde var det nu igen mig til at stå for en aften. Vi havde udvidet vort team, således Gert E også var kommet på holdet af vingutter.

Derfor blev de 4 nu til de 5, som alle indfandt sig hos Houlberg lørdag den 4. februar til det, som i dette regi skulle blive året første vinaften … en hyggeaften, hvor vi alle medbragte vine og skulle gætte både druer og land for de forskellige vine.

Jeg elsker disse aftener og havde som vanligt brugt dagen på at forberede maden, dække op og finde mine 2 rødvine … og som vært også en mousserende vin samt en hvidvin. Da det lille hold ankom kl. 18.00, så var alt derfor gjort klart og stemningen i top.

Vel ankommet stak jeg mine gæster fluks et glas boblevand, en lille anderledes sag, som jeg havde glædet mig til at smage, nemlig dansk mousserende vin lavet af Jens Heinemeyer fra Weingut Solveigs i Rheingau …. 2021 Nordlys Brut fra Saxtrup Vingaard lidt nord for Hjørring.

Derefter satte vi os as usual ud i havestuen til lidt snacks aka appetizers, nemlig hjemmebagt flütes med knasost samt lidt små crackers med Saint Agur smøreost.

Maden

Menuen havde jeg fået sat sammen om fredagen og klargjort – så meget man nu kan – i løbet af lørdagen. Den bestod af

  • Forret: Små pizzaer med salsiccia, svampe & løg
  • Hovedret: Wienerschnitzel med dreng og tilbehør
  • Dessert: Mojito cheesecake

Lad os endelig se nærmere på retterne.

Små pizzaer med salsiccia, svampe & løg

Hvem elsker ikke pizza … og med Caputa mel, Mutti hakkede tomater, bagestål og en ovn, der kan køre 300 grader varmluft med fuld grill, så er basis for gode, hjemmelavede pizzaer til stede. Her var den med salsiccia, svampe og løg … lavet i små størrelser, da pizzaerne jo var en lille forret.

Wienerschnitzel med dreng og tilbehør

Til hovedret havde jeg valgt at lave wienerschnitzler med dreng, brasede kartofler og ærter. Paul havde ved starten lagt menuen ud på Facebook og én af hans norske venner havde skrevet tilbage, at man altså ikke kan spise en dreng.

Men det kan man, når det er en wienerdreng af citronskive, benfri sild, kapers og peberrod. Det er måske ikke lige en ret, som passer helt perfekt til vin, men en ret de fleste mænd bare elsker … og det var vist også tilfældet denne aften.

Mojito cheesecake

Som dessert havde jeg valgt en mojito cheesecake … en sag, som både er monsterfrisk og samtidig lidt sød.

Okay … hvad angår pyntningen, så er der ikke gået en Blomsterberg tabt i mig, men smagen fejlede ingenting … måske på grund af masser af rom, lemon og mynte. Det var i hvert fald en frisk bandit.

Vinene

Samlet blev det igen et spændende felt, som bestod af disse:

Et par af vinene havde jeg smagt før, så der er links til de gamle anmeldelser … på resten er det mine anmeldelser fra aftenen. Men alle var enige om, at niveauet denne aftenen var utroligt højt med virkelig spændende vine.

I vores blindsmagning kom alle virkelig skidt fra land … og der gik faktisk lang tid, førend de første point kom på tavlen. Men det var nærmest en forløsning, for så gik det også stærkt. Men alt var helt på hovedet … Steffen tabte sidste gang, men vandt nu, mens jeg så bare gjorde det modsatte.

Steffen fik dog ikke præmien, som han selv havde med, så den gik i øvrigt til Gert, der endte på en delt 2. plads. Det var en paraply, der var skjult som en vin … klasse.

Det blev atter en aften i hyggens, vinens og madens tegn … virkelig en afslappet aften med sjov, gode historier og masser af snak om vin, så tak for fremragende aften vingutter.

Vinaften 2. december …. med jul lige om hjørnet

Der var nu kommet mere flow i afholdelserne af vore vinaftener med god mad og blindsmagning af de vine, som vi hver især skulle medbringe til aftenen, så fredag den 2. december var det Steffens tur til afholde sådan en aften.

Jeg samlede Jan og Paul op på vejen ud til Steffen, så derfor ankom vi standsmæssig og til tiden til villaen, hvor den runde hund Pølse, der normalt forsøger at adlyde navnet Martha,  som vanligt var den første til at byde os velkommen, men derudover tog en dejlig duft fra køkkenet i mod os med Steffen lige i hælene.

Vi fik hver placeret vores medbragte vine på bordet efter at have trukket propperne op godt skjult fra de andre kombattanter, men snart have Steffen rakt os et glas mousserende vin … så på den måde startede vor vinaften helt traditionsrigt efter bøgerne.

Vi smagte på boblerne … men ingen lagde rigtigt ud med nogle bud på, hvad vi havde i glasset, så derfor gik vi egentlig bare videre med aftenens menu samt en hvidvin.

Maden

Når jeg i overskriften skriver, at vor vinaften blev holdt med julen lige om hjørnet, så var det nu mest på det gastronomiske punkt, idet Steffen havde fået lidt hjælp fra den nærliggende Restaurant Funders med en lille jule-tapas-menu.

Den havde han dog suppleret med en start af lidt hummersuppe, så dermed kom aftenens menu til sammenlagt at se sådan her ud:

  • Forret; Hummersuppe

Kolde tapas

  • Laksesouflé og hjemmerøget laks med citronfløde og urter
  • Stegt tigerreje i tomat med saltet agurk og salat
  • Rødbedesalat med æble, rørt friskost med trøffel og sprød skinke
  • Rillette af and og gris med grønkål, gule beder og sennepsmayo

Lune tapas

  • Braiseret svinekæbe med sveske, rodfrugtmos, røget løg og tyttebær
  • Appelsinmarineret andebryst, julesalat, bagt figen og sauce Bigarde

Ost & sødt:

  • 2 gode oste med kvædekompot og nødder
  • Vanilje panna cotta med kirsebærgel og mandelkage

I får her en lille collage med fotos af de mange retter:

Masser af små og lækre retter … Briand Funder kan virkelig lave god mad og det blev denne menu også et mundvandssavlende eksempel på. Og undervejs blev retterne fabelagtigt suppleret med vores medbragte vine.

Vinene

Samlet set kom feltet denne aften til at se sådan her ud:

Det var et spændende felt og denne gang med vild stor spredning i min vurdering, så gik fra den anderledes og overraskende tjekkiske Saint Laurant vin til min top denne aften, som helt klart var Emil Skytte Pedersens 2019 Aux Mages, Abscirrus, der på mange områder mindede om Daniel Twardowskis vine.

Jeg var duperet og overstadig, som en kåd hund over den vin, men blev også imponeret af de øvrige vine … en lysere og stringent vin på Barbera fra Aldo Conterno, en sjov og bio Bordeaux fra Pierre-Henri Cosyns, lækker Nebbiolo fra Sandro Fay og de andre vine, der alle bidrog til en lækker vinaften.

Men alt det kan du jo læse om i mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene … link finder du ovenfor.

Vi skal selvfølgelig også lige forbi vor blindsmagningskonkurrence, hvor Paul overraskende lagde sig i spidsen i starten. Det holdt dog ikke hele vejen, for jeg overhalede ham til sidst og endte med sølle 6 point ud af 20 mulige … men der var også nogle, der var ret svære at spotte. Jan kom aldrig helt fra start, men overhalede vist til sidst Steffen, der så får æren at medbringe gave til næste møde.

Derfor fik jeg igen Pauls gave … en lille Ferrero Rocher kegle eller juletræ, som jeg stolt kunne fremvise derhjemme.

Vinaften 22. oktober … og blot årets andet møde

Vi havde haft svært ved at finde en dato til årets anden vinaften, så derfor var der gået over 6 måneder siden årets første møde, men så lykkedes det dog endelig lørdag den 22. oktober.

Derfor var der også meget indespærret drikkeglæde og forventning til denne vinaften, der skulle holdes ved Paul … og han havde endda i forvejen sendt menuen ud, hvilket kun forøgede både vores appetit samt forventninger.

Så derfor var det 3 glade og forventningsfulde vingutter, der nærmest på slaget 18.00 mødte op hos Paul, hvor vi – vanen tro – samledes omkring køkkenøen til aftenens første vin, som var en hvidvin, som vi dog havde svært ved at gætte., selvom én vistnok nævnte, at det kunne være en Alsace vin … og det var det.

Maden

Men snart fik vi os sat til bords, hvor vi skulle i gang med aftenens menu, men også de mange vine, hvor vi – as usual også – hver havde medbragt 2 røde, mens Paul også havde endnu en ekstra klar til forretten … helt efter traditionerne.

Menu bestod af

  • Forret; Svampesuppe
  • Hovedret; Dyreryg med vildtsauce & waldorfsalat
  • Dessert; Diverse oste

Dejligt til en flot forventningsfulde vingutter.

Svampesuppe

Vi startede ballet med en cremet og fyldig champignonsuppe med lidt brød til samt en hvidvin, hvor jeg både gættede land og drue, for det var nemlig en Garganaga Soave vin fra Pieropan.

Det passede fint til suppen, hvor der – foruden svampe – også var lidt bacon i … og det ved alle jo, altid gør noget godt.

Dyreryg med vildtsauce & waldorfsalat

Til hovedretten blev det en rigtig dejlig dyreryg … og helt efter alle forskrifter med lidt kartofler, vildtsauce og waldorfsalat til.

Det er jo ret, som alle bare knuselsker … og denne aften var det bestemt ikke anderledes.

Diverse oste

Senere på aftenen sluttede vi med lidt oste … og lidt blommekompot dertil. Jeg kan ikke huske alle ostene, selvom Paul fortalte om dem, men der var i hvert fald en Gnalling fra Arla Unika blandt dem.

Vinene

Samlet blev det igen et spændende felt, som bestod af disse:

Det var 2 af vinene, som jeg havde smagt før … Steffens Morgon fra Bonne Tonne og min egen medbragte Testamatta Rosso 2019, men ellers lutter nye og spændende vine. Masser af optur med Morgon fra Jean Foillard, Enderle & Moll, Finca Sandoval, Aalto og altid helt fabelagtige Castello di Monsanto.

Vi skal selvfølgelig også lige forbi vor blindsmagningskonkurrence, hvor jeg fra start fik lagt mig i spidsen. Det holdt heldigt hele vejen, men Paul var knap så heldig denne aften og atter endte med Sorteper.

Derfor fik jeg Pauls gave … en æske chokolade, som vi spiste, men festen sluttede og vi hver især ventede på vores transport. Men det var atter en stille og hyggelig aften, så tak for det Paul.

Vinaften 12. marts … så blev 2022 skudt i gang

Jeg er – som jeg ofte er – bagefter med at skrive om vin, men lørdag den 12. marts havde jeg atter en vinaften med vingutterne. Det var denne gang hos Jan, som også allerede inden aftenen havde udsendt menuen … og på kur lød det som sød musik i ørene.

Vi skulle mødes kl. 18.30 og jeg fik behændigt en kørelejlighed af sønnike, som i forvejen skulle til byen, så jeg kom lidt spids tidligere og kunne allerede indenfor duften dufte, at vi havde noget godt i vente denne aften.

Jan havde allerede gjort lidt mousserende vin klar, men inden jeg nåede at få et glas i hånden, så arriverede både Steffen og siden Paul og så kunne vi starte aftenen med lidt bobler. Det var også første vinaften siden december, så allerede fra start var humøret i top.

Sammen med boblerne, der helt miljørigtigt var pakket ind i gammelt avispapir – i stedet for vores flasker pakket med staniol, alufolie eller sølvpapir, der formentlig er mere ukorrekt –  fik vi en lille starter og det var lidt gratineret rødkit ost på brød.

Jan havde nemlig forberedt en middag, som han endda havde udsendt på forkant, og den bestod af:

Maden

  • Starter: Gratineret rødkit ost på brød
  • Forret 1: Avokadotatar med ørredrogn og karse
  • Forret 2: Hummerbisque med sprødt og blomkålscreme
  • Hovedret: Kylling Parmentier med mos og Gruyére ost
  • Dessert: Daim is på mandelbund og frugt

Sød musik for folk på kur.

Gratineret rødkit ost på brød

Sammen med boblerne en sindssyg let ret, som bare altid smager rigtigt godt. Her var boblerne faktisk en 2010 Franciacorta Brut fra La Montina og det smager sgu bare skide godt.

Avokadotatar med ørredrogn og karse

Det første forret var jeg helt tosset med … og det var egentlig også en forholdsvis let ret, som består af avokadotatar med ørredrogn og karse. Den skal jeg bestemt prøve at lave til gæster en dag, for det smager bare vildt godt.

Til denne forret serverede Jan – helt som vi plejer – aftenens eneste hvidvin, som vi overhovedet ikke spottede. Det var der dog også en årsag til, for det var en ungarsk vin på den ukendte drue Juhfark og fra vinhuset Somlói Vándor, Men godt smagte den faktisk.

Lidt sjovt fik jeg faktiske akkurat samme vin serveret forleden, men der gættede jeg heller ikke vinen 🙂

Hummerbisque med sprødt og blomkålscreme

Til næste ret kom der gang i rødvinene, hvor Steffen lagde ud med en ultralet spansk vin … 2020 Berria fra Bodegas Bhilar, Den fik faktisk ret godt med maden, der var en hummerbisque med sprødt og blomkålscreme. Det sprøde var nogle Grissini i fuldkorn.

Kylling Parmentier med mos og Gruyére ost

Næste ret glemte jeg at tage foto af … sorry! Det var en Kylling Parmentier med mos og Gruyére ost, som jo nærmest er fransk husmandskost, hvor et gratineret lag af kartoffelmos gemmer på en fyldig ragout, som her er lavet af kyllingestykker.

Det smagte sygt godt … god med goddaw i, virkelig mættende og meget klassisk, men der var jo godt med vine til at følge retten godt på vej, men dem vender vi tiltage til lige om lidt.

Daim is på mandelbund og frugt

Madmæssigt sluttede vi totalt syndigt med en Daim is på mandelbund med lidt frugt. Det er sgu også en ret, som er svær at blive sur på … måske lige bortset fra kalorietallet, men det skulle vi ikke bekymre os om denne aften.

Vinene

Samlet blev det igen et spændende felt, som bestod af disse:

Et par stykker havde jeg smagt før … Jans 2010 Franciacorta Brut fra La Montina og Paul havde også før haft en 2016 Palazzo della Torre fra Allegrini med.

Jeg havde også selv været lidt småkedelig og taget et par vine med, som jeg tidligere havde smagt og derfor burde levere varen. Men det gjorde Prosper Maufoux’s 2019 Beaune 1. Cru Rousseau-Deslandes Hospice de Beaune da også, mens jeg blev lidt skuffet over  Quincha Corral Vino de Pago fra Bodegas Mustiguillo,

Den var meget bedre ved første møde … men sådan kan det jo gå nogle gange. Samlet var der dog rigtigt mange, spændende vine og lidt imod den normale trend, så var der begrænset antal italienske vine med.

Vi skal selvfølgelig også lige forbi vor blindsmagningskonkurrence,  der – i hvert fald i bunden – blev en gentagelse af sidste gang, hvor Paul endte med Sorteper.

Jeg fik denne gang en smal sejr og høstede Pauls gave i form af en æske chokolade, som jeg generøs – og en smule fuld – bød af til fruen, da hun hentede mig sent på aftenen. Sådan skal det være … atter en god aften med dejlige vine og dejlig mad.

Vinaften 11. december … årets sidste vinaften

En travl december med masser af møder, arrangementer og tonsvis af aftaler omfattede også en vinaften, hvor jeg skulle være vært for vingutterne. Jeg havde egentlig ikke forberedt eller planlagt noget som helst, da ugen startede, men fredag havde jeg en plan.

Det var jo netop et år siden, at vi sidst holdt vinaften hos mig og dengang fik vi alle COVID-19 … altså undtagen Paul, som åbenbart er immun overfor sådanne bagateller. Derfor var det jo nærmest en lille jubilæumsfest, så vi fejrede dette ved forinden at tage en PCR-test … en gentagelse var ikke nødvendigt, da jeg nåede at smitte 8 kolleger på mit arbejde efter vinaftenen.

Men alt dette var på plads, da den lille trio mødte op hos Houlberg forventningsfulde og med to obligatoriske vine hver … og klar til en aften uden indblanding fra den omsiggribende virus., men blot en god 3-rettes middag samt 10 forskellige vine.

Og det første havde jeg allerede gjort parat, da vi – som vi plejer i det houlbergske – startede ude i havestuen. Det var selvfølgelig helt som vanligt lidt mousserende vin og den indgik – som resten af aftenens vine – i vor blindsmagningskonkurrence.

Maden

Menuen havde jeg fået sat sammen om fredagen … og bestod af

  • Appetizers; Fattigmandsblinis med 38% creme fraiche, stenbider- og ørredrogn
  • Forret; Bagt torsk i jordskokkesuppe med syrlige æbletern
  • Hovedret; Duroc svinekoteletter med skaft, palmekål, estragonsmør og ristet blomkål
  • Dessert; Baileys Fromage

Nedenunder lige fotos af alle retterne.

Vinene

Samlet blev det igen et spændende felt, som bestod af disse:

Anmeldelser og beskrivelser har jeg naturligvis linket til ovenover, men tre af vinene havde jeg smagt før, nemlig Kriechel, Società Agricola il Sassos Amarone Classico della Valpolicella Bio og Domaine Zélige-Caravents Pic Saint Loup Ikebana.

Igen var det fabelagtige vine … faktisk et vildt højt niveau og ringeste var nok min egen Pic Saint Loup Ikebana. Totalt store opture, så der var god grund til, at vi fik en hyggelig aften.

Blindsmagningskonkurrencen gik også godt … Steffen og jeg duellerede om førstepladsen, men Steffen tog den, hvilket var godt, da jeg havde aftenens præmie med. Paul ramte dog ikke så meget, så han fik hænderne ned fra sidste gang … opture og nedture, men sådan går det jo i livet.

Vinaften 18. september … med mig ankommet direkte fra Italien

Steffen var vært ved seneste vinaften … og jeg var blot 4 timer forinden landet i Billund efter min Lugana International Press Tour, men havde – trods godt med vine de foregående dage – selvfølgelig lyst til mer’ vin og nu endelig snak om vin på dansk.

Jeg var en kende træt, men duftene i køkkenet hos Steffen fik mine allerede øvede sanser til at vågne godt op igen, men inden vi fik sat os til bords, så fik vi – traditionen tro – stukket et glas bobler i hånden … så var vi ligesom i gang.

Det var også tiltrængt efter 5 timer med mundbind på … for turen til Lugana var en påmindelse om Covid-19 og at allerede for længst har vænnet os til ikke at skulle bruge mundbind, selvom det fortsat er påkrævet i det meste af verdenen omkring os.

Maden

Steffen havde tilberedt en fin menu denne aften og den bestod af

  • Appetizers; 3 forskellige bruchettas
  • Forret; Kartoffel/selleri suppe med ristede nødder
  • Hovedret; Sous vide kyllingebryst med svamperisotto og figner
  • Dessert; Ostebord

Nedenunder lige fotos af alle retterne.

Jeg var nok enten træt, fuld eller begge dele, for jeg fik ikke taget mange fotos fra aftenen, men havde dog heldigvis fotos af maden og de fleste vine 🙂

Vinene

Samlet blev det igen et spændende felt, som bestod af disse:

Anmeldelser og beskrivelser er der naturligvis linket til ovenover. En enkelt af vinene havde jeg smagt tidligere, for den havde jeg selv med … en 2013 Sesto a Quinconce fra vinhuset Vinosìa i Campanien.

Men der var masser af spændende vine … overraskelser og store opture, som fx Pinot Noir vinen fra Blue Mountain Vineyard and Cellars, en lækker Chianti  fra Fèlsina, CVNE’s Grand Reserva og den smukke Côte-Rôtie fra Domaine Rostaing.

Jeg var åbenbart ikke den eneste … trætte .. den aften, for efterfølgende har vores hukommelse om aftenens vinder og taber tilsyneladende været en smule perforeret.

Men efter lidt ping pong, så er vi nået frem til at Paul – til overraskelse for ham selv og måske også os andre – blev vinderen af vor blindsmagningskonkurrence og at jeg endte som taberen.

Vinaften 19. juni … alt tilbage ved det nomale

Efter vores vinaftener de to sidste gange på én eller anden måde havde været påvirket af COVID-19, så var det ikke tilfældet denne gang … intet om pandemien hele aftenen, hvor det var Pauls tur til at være vært og hvor alle igen havde taget 2 hemmelige vine med til vores traditionelle blindsmagningskonkurrence.

Og Paul havde suppleret med lidt hvidvin på terrassen og en yderligere til forretten, så på den måde var alt også, som det plejer at være. Dejligt. Vi elsker jo alt normalt.

Vejret var lidt omskiftelig, men det er jo også det, som gør sommeren rigtig dansk og normal, men vi satte os alligevel udenfor til et køligt glas hvidvin og så lidt appetizers, som Paul havde forberedt.

Det var nogle små bladselleristængler med bluecheesecreme og viklet om med tørret, italiensk skinke. Fantastisk.

Vi fik hurtigt vendt verdenssituationen …. og så var det jo ligesom på plads suppleret med lidt info om Pauls projekt med luftrensere, som er et lidt overset emne, men kan være med til at fjerne pollen, støv og vira fra luften.

Denne aften var luften dog allerede renset mellem os, for vi vidste, at der ventede os en lækker 3-rettes middag. Paul havde forberedt en middag som så sådan her ud:

  • Appetizers; Bladselleri med bluecheesecreme & tørret skinke
  • Forret; Kyllingesylte i gazpachoagtig suppe
  • Hovedret; Grillet Durocgris på skaft med nye kartofler og grillede majskolber
  • Dessert; Bærfool

Her lige lidt om de dejlige retter:

Kyllingesylte i gazpachoagtig suppe

Sikke en dejlig start … en kold ret bestående af en hjemmelavet kyllingsylte i lidt tomat, der næsten mindede mig om en gazpacho suppleret med lidt syltet peberfrugt? Ved ikke, om det er helt rigtigt, men det smagte jævlegodt. Til retten havde Paul valgt en lille hvidvin fra New Zealand … en 2020 Matua Wines Sauvignon Blanc.

Grillet Durocgris på skaft med nye kartofler og grillede majskolber

Sikke et stykke kød … det bedste stykke grisekød i mands minde og fra Duroc racen. Det var en kotelet, som Paul grillede til perfektion sammen med nogle stykker majskolber og hertil nye kartofter. Det var en kongeret …. og selvfølgelig suppleret med masser af vores medbragte vine.

Bærfool

Bærfool er sådan en dejlig, skøn sommerdessert, som bare smager rigtigt godt, så et godt valg af Paul. Det er jo samtidig en dessert, der kan laves på forhånd, så helt sikkert en dessert, som jeg skal skal prøve at lave.

Vinene

På den vinøse side blev det atter en fantastisk med masser af vine, som dels smagte fantastisk og samtidig udfordrede vore evner, så dermed blev det konkurrencemæssigt en svær aften. Men feltet kom dog til at se sådan her ud:

Jeg har linket til de vine, som tidligere er anmeldt her på vinbloggen, fx den dejlige Trousseau fra Domaine Pignier, hvor smagenoterne er fra denne aften. Men et par stykker havde jeg smagt tidligere, bl.a. Barolo’en fra SenZanome og min portugisiske Quinta da Pedra Escrita, På de øvrige er der linket til de nye anmeldelser.

Blindsmagningen

Den gik denne gang ret skidt for de fleste af os … måske lige undtagen Jan, som virkelig havde flow i den. Jeg lå det meste af tiden sidst, men formåede dog lige at overhale Paul til sidst. Men nu havde han jo gjort slutningen nem med lidt Barolo.

Men sikke en dejlig aften … og så dejligt at mødes, snakke, spise, drikke og slappe af. Jeg glemt – som mange gange før – at tage fotos, men fik dog taget et par stykker og trods alt alle retterne.

Og en speciel tak til Paul for god værtskab, den gode mad og som det er tradition altid hos Paul en grillet pølle klokken lort inden vi skulle hjem. Med andre med alt tilbage til det normale.

Vinaften 20 marts 2021 … årets første med foråret på vej

Sidst vingutterne var samlet, så fik vi udover lækre vine og god mad også COVID-19 … altså lige undtagen Paul, så han havde jo lidt godt i vente til dette års første vinaften. Men vi havde dog taget hensyn og taget en test inden aftenen, hvor Jan skulle være vært.

Både Paul, Steffen og Jan var dog begge ramt af COVID-19-agtige effekter i form af lange og ustyrlige hårfrisurer, mens undertegnede som vanligt nærmest var fint nytrimmet og poleret i bedste Jakob Mielcke stil.

Men jeg skulle dog ikke i køkkenet, for det havde Jan allerede været og forinden endda på SMS sendt aftenens menu, som bestod af:

  • Appetizers: Ristet brød med ansjoser og løg, knækbrød med sardincreme og citron samt knækbrød med vagtelpostej
  • Forret: Fiskesuppe a La Provence med brødcroutoner og rouille
  • Hovedret: Risotto og svampe med stegt andebryst
  • Dessert: Bund af crumble med is og frisk frugt

Allerede dér begyndte mundvandet at løbe, men det blev kun værre, da vi mødte os i Casa del Jan og blev mødt af de herligste dufte og så nærmest vanen tro samtidig fik et glas mousserende vin i hånden.  Dermed var vi ligesom i gang.

Vi satte os fluks til bords … og sjovt som vi efterhånden havde faste pladser, så på den måde var alt sådan set, som det plejer. Men det er jo heller ikke ringe.

Appetizers

Sammen med den mousserende vin fik vi lidt appetizers, som Jan allerede havde havde gjort klar ved hver plads. Det var fra højre mod venstre lidt ristet brød med ansjoser og løg, et knækbrød med sardincreme og citron samt et knækbrød med vagtelpostej.

Den mousserende vin var en sjov lille bastard, som i hvert fald ikke var fransk champagne og mer’ astiagtigt, selvom der nærmest slet ikke var syre. Vi blev enige om, at det nok slet ikke var lavet på druer og nok nærmere på lidt frugt i stedet for … og måske dansk.

Det sidste var rigtigt, men den var ikke lavet på frugt … men i stedet på ekstrakt af te, for det var nemlig en Grøn Sparkling Tea fra danske Copenhagen Sparkling Tea Company. Det var en sjov og interessant start på aftenen, hvor vinene dog blev mere traditionelle.

Fiskesuppe a La Provence med brødcroutoner og rouille

Hvor er det egentlig lang tid siden, at jeg sidst har fået fiskesuppe, så derfor var det også vildt godt at smage denne a La Provence med lidt brødcroutoner og rouille. Masser af intensitet, spicy og lækker.

Jan serverede lidt lidt svagt roséfarvet vin til suppen og det blev – selvfølgelig smagt blindt – en 2017 Pinner fra det italienske vinhus Calvallotto lavet på ren Pinot Nero.

Risotto og svampe med stegt andebryst

Aftenens hovedret var en fin risotto med lidt svampe og så stegt andebryst. Det smager sgu altid godt og vine var der jo nok af, men det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Bund af crumble med is og frisk frugt

Desserten fik vi langt senere … faktisk først da vi var igennem alle aftenens vine og dermed blev den et fint punktum for aftenen. Efter 8 rødvine, hvor en enkelt havde prop og udgik, så var det ret dejligt at slutte med lidt sødt, som Jan havde løst dejligt med lidt crumble med is og frisk frugt.

Vinene

Vinmæssigt blev det er spændende felt, for alle havde taget en række overraskende vine med. Samlet kom feltet til at se sådan her ud:

Det var et ganske varieret og spændende felt med mange gode overraskelser, hvor specielt den lette Grenache vin Navaherreros fra Bernabeleva, den amerikanske Pinot Noir fra Domaine de la Côte, Fleurie fra Clos de la Roilette og Petrolo vinene overraskede.

Jeg havde selv den en charmerende biodynamisk bondebourgogne med fra Domaine Delhomme & Co og så en Montefalco Sagrantino fra Di Filippo fra årgang 2012 med.

Sidstnævnte havde jeg sidst smagt i 2017 under et besøg på selve vingården i Umbrien og jeg blev totalt overrasket over de vildt tørre tanniner, som var endnu vildere og langt mere tørre end i 2017. Det var næsten tanniner på lammerniveau, men samtidig med den kraft, intensitet og elegance, som kan præge Sagrantino.

Desværre havde Pauls Barolo La Vetta prop og måtte udgå, men heldigvis havde jeg nogle uger forinden smagt vinen, så derfor har jeg selvfølgelig blot linket til min tidligere anmeldelse af vinen, som faktisk smager tæskegodt.

Aftenen vin var for mig klart Petrolos flotte vin … og jeg gættede ingenlunde, at der var tale om vin fra Toscana. Men ellers var jeg skam godt med i blindsmagningen, men måtte på målstregen se mig slået af Steffen … godt gået og heldigt, da jeg jo havde gaven med. Så dermed måtte Paul nøjes med en hæderfuld sidsteplads.

Og hvor var det godt atter at mødes … masser af grin, jokes og godt selskab tilladt lækker mad og fabelagtige vine.