Kategoriarkiv: Vingutterne

Vinaften 19. juni … alt tilbage ved det nomale

Efter vores vinaftener de to sidste gange på én eller anden måde havde været påvirket af COVID-19, så var det ikke tilfældet denne gang … intet om pandemien hele aftenen, hvor det var Pauls tur til at være vært og hvor alle igen havde taget 2 hemmelige vine med til vores traditionelle blindsmagningskonkurrence.

Og Paul havde suppleret med lidt hvidvin på terrassen og en yderligere til forretten, så på den måde var alt også, som det plejer at være. Dejligt. Vi elsker jo alt normalt.

Vejret var lidt omskiftelig, men det er jo også det, som gør sommeren rigtig dansk og normal, men vi satte os alligevel udenfor til et køligt glas hvidvin og så lidt appetizers, som Paul havde forberedt.

Det var nogle små bladselleristængler med bluecheesecreme og viklet om med tørret, italiensk skinke. Fantastisk.

Vi fik hurtigt vendt verdenssituationen …. og så var det jo ligesom på plads suppleret med lidt info om Pauls projekt med luftrensere, som er et lidt overset emne, men kan være med til at fjerne pollen, støv og vira fra luften.

Denne aften var luften dog allerede renset mellem os, for vi vidste, at der ventede os en lækker 3-rettes middag. Paul havde forberedt en middag som så sådan her ud:

  • Appetizers; Bladselleri med bluecheesecreme & tørret skinke
  • Forret; Kyllingesylte i gazpachoagtig suppe
  • Hovedret; Grillet Durocgris på skaft med nye kartofler og grillede majskolber
  • Dessert; Bærfool

Her lige lidt om de dejlige retter:

Kyllingesylte i gazpachoagtig suppe

Sikke en dejlig start … en kold ret bestående af en hjemmelavet kyllingsylte i lidt tomat, der næsten mindede mig om en gazpacho suppleret med lidt syltet peberfrugt? Ved ikke, om det er helt rigtigt, men det smagte jævlegodt. Til retten havde Paul valgt en lille hvidvin fra New Zealand … en 2020 Matua Wines Sauvignon Blanc.

Grillet Durocgris på skaft med nye kartofler og grillede majskolber

Sikke et stykke kød … det bedste stykke grisekød i mands minde og fra Duroc racen. Det var en kotelet, som Paul grillede til perfektion sammen med nogle stykker majskolber og hertil nye kartofter. Det var en kongeret …. og selvfølgelig suppleret med masser af vores medbragte vine.

Bærfool

Bærfool er sådan en dejlig, skøn sommerdessert, som bare smager rigtigt godt, så et godt valg af Paul. Det er jo samtidig en dessert, der kan laves på forhånd, så helt sikkert en dessert, som jeg skal skal prøve at lave.

Vinene

På den vinøse side blev det atter en fantastisk med masser af vine, som dels smagte fantastisk og samtidig udfordrede vore evner, så dermed blev det konkurrencemæssigt en svær aften. Men feltet kom dog til at se sådan her ud:

Jeg har linket til de vine, som tidligere er anmeldt her på vinbloggen, fx den dejlige Trousseau fra Domaine Pignier, hvor smagenoterne er fra denne aften. Men et par stykker havde jeg smagt tidligere, bl.a. Barolo’en fra SenZanome og min portugisiske Quinta da Pedra Escrita, På de øvrige er der linket til de nye anmeldelser.

Blindsmagningen

Den gik denne gang ret skidt for de fleste af os … måske lige undtagen Jan, som virkelig havde flow i den. Jeg lå det meste af tiden sidst, men formåede dog lige at overhale Paul til sidst. Men nu havde han jo gjort slutningen nem med lidt Barolo.

Men sikke en dejlig aften … og så dejligt at mødes, snakke, spise, drikke og slappe af. Jeg glemt – som mange gange før – at tage fotos, men fik dog taget et par stykker og trods alt alle retterne.

Og en speciel tak til Paul for god værtskab, den gode mad og som det er tradition altid hos Paul en grillet pølle klokken lort inden vi skulle hjem. Med andre med alt tilbage til det normale.

Vinaften 20 marts 2021 … årets første med foråret på vej

Sidst vingutterne var samlet, så fik vi udover lækre vine og god mad også COVID-19 … altså lige undtagen Paul, så han havde jo lidt godt i vente til dette års første vinaften. Men vi havde dog taget hensyn og taget en test inden aftenen, hvor Jan skulle være vært.

Både Paul, Steffen og Jan var dog begge ramt af COVID-19-agtige effekter i form af lange og ustyrlige hårfrisurer, mens undertegnede som vanligt nærmest var fint nytrimmet og poleret i bedste Jakob Mielcke stil.

Men jeg skulle dog ikke i køkkenet, for det havde Jan allerede været og forinden endda på SMS sendt aftenens menu, som bestod af:

  • Appetizers: Ristet brød med ansjoser og løg, knækbrød med sardincreme og citron samt knækbrød med vagtelpostej
  • Forret: Fiskesuppe a La Provence med brødcroutoner og rouille
  • Hovedret: Risotto og svampe med stegt andebryst
  • Dessert: Bund af crumble med is og frisk frugt

Allerede dér begyndte mundvandet at løbe, men det blev kun værre, da vi mødte os i Casa del Jan og blev mødt af de herligste dufte og så nærmest vanen tro samtidig fik et glas mousserende vin i hånden.  Dermed var vi ligesom i gang.

Vi satte os fluks til bords … og sjovt som vi efterhånden havde faste pladser, så på den måde var alt sådan set, som det plejer. Men det er jo heller ikke ringe.

Appetizers

Sammen med den mousserende vin fik vi lidt appetizers, som Jan allerede havde havde gjort klar ved hver plads. Det var fra højre mod venstre lidt ristet brød med ansjoser og løg, et knækbrød med sardincreme og citron samt et knækbrød med vagtelpostej.

Den mousserende vin var en sjov lille bastard, som i hvert fald ikke var fransk champagne og mer’ astiagtigt, selvom der nærmest slet ikke var syre. Vi blev enige om, at det nok slet ikke var lavet på druer og nok nærmere på lidt frugt i stedet for … og måske dansk.

Det sidste var rigtigt, men den var ikke lavet på frugt … men i stedet på ekstrakt af te, for det var nemlig en Grøn Sparkling Tea fra danske Copenhagen Sparkling Tea Company. Det var en sjov og interessant start på aftenen, hvor vinene dog blev mere traditionelle.

Fiskesuppe a La Provence med brødcroutoner og rouille

Hvor er det egentlig lang tid siden, at jeg sidst har fået fiskesuppe, så derfor var det også vildt godt at smage denne a La Provence med lidt brødcroutoner og rouille. Masser af intensitet, spicy og lækker.

Jan serverede lidt lidt svagt roséfarvet vin til suppen og det blev – selvfølgelig smagt blindt – en 2017 Pinner fra det italienske vinhus Calvallotto lavet på ren Pinot Nero.

Risotto og svampe med stegt andebryst

Aftenens hovedret var en fin risotto med lidt svampe og så stegt andebryst. Det smager sgu altid godt og vine var der jo nok af, men det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Bund af crumble med is og frisk frugt

Desserten fik vi langt senere … faktisk først da vi var igennem alle aftenens vine og dermed blev den et fint punktum for aftenen. Efter 8 rødvine, hvor en enkelt havde prop og udgik, så var det ret dejligt at slutte med lidt sødt, som Jan havde løst dejligt med lidt crumble med is og frisk frugt.

Vinene

Vinmæssigt blev det er spændende felt, for alle havde taget en række overraskende vine med. Samlet kom feltet til at se sådan her ud:

Det var et ganske varieret og spændende felt med mange gode overraskelser, hvor specielt den lette Grenache vin Navaherreros fra Bernabeleva, den amerikanske Pinot Noir fra Domaine de la Côte, Fleurie fra Clos de la Roilette og Petrolo vinene overraskede.

Jeg havde selv den en charmerende biodynamisk bondebourgogne med fra Domaine Delhomme & Co og så en Montefalco Sagrantino fra Di Filippo fra årgang 2012 med.

Sidstnævnte havde jeg sidst smagt i 2017 under et besøg på selve vingården i Umbrien og jeg blev totalt overrasket over de vildt tørre tanniner, som var endnu vildere og langt mere tørre end i 2017. Det var næsten tanniner på lammerniveau, men samtidig med den kraft, intensitet og elegance, som kan præge Sagrantino.

Desværre havde Pauls Barolo La Vetta prop og måtte udgå, men heldigvis havde jeg nogle uger forinden smagt vinen, så derfor har jeg selvfølgelig blot linket til min tidligere anmeldelse af vinen, som faktisk smager tæskegodt.

Aftenen vin var for mig klart Petrolos flotte vin … og jeg gættede ingenlunde, at der var tale om vin fra Toscana. Men ellers var jeg skam godt med i blindsmagningen, men måtte på målstregen se mig slået af Steffen … godt gået og heldigt, da jeg jo havde gaven med. Så dermed måtte Paul nøjes med en hæderfuld sidsteplads.

Og hvor var det godt atter at mødes … masser af grin, jokes og godt selskab tilladt lækker mad og fabelagtige vine.

Vinaften 12. december 2020 … med coronabanden

Ved vingutternes forrige vinaften hos Steffen tilbage i september havde vi mundbindene på i taxa’en på vej hjem, men ved vor netop afholdte vinaften hos mig sneg corona virussen sig nærmere … ja faktisk så tæt, at vi alle blev smittede altså undtagen Paul, som jo altid skal være noget for sig selv.

Vi sad ellers med god corona afstand, men det viser også bare, hvor nemt det lort smitter. Men alt det fandt vi først ud af efterfølgende sen tirsdag eftermiddag , hvor Steffen blev testet positiv. Men det var vi imidlertid fuldstændig udvidende om, da vi kl. 18.00 lørdag den 12.  december samlede os til sidste vinaften i det herrens år 2020.

Jeg havde som vært ladet mig inspirere af den kommende højtid og brugt dagen på at forberede en menu, der emmede – og forhåbentlig også duftede – af jul, men med et lille tvist. Jeg havde totalt hipt kaldt menuen Det’ jul, det’ cool … med et tvist … og den så sådan her ud:

Menuen var også valgt med en lille skummel bagtanke, idet jeg havde en række Ribera del Duera vine liggende, som jeg skulle teste som mulige julevine, så hvorfor ikke vælge 2 af de vine til min menu … de vil jo passe perfekt. Dermed kom aftenen således til at stå i julens tegn.

Vi startede stik imod traditionerne ikke straks i havestuen, men omkring den store køkkenø i Houlbergs nye køkken, hvor vi først indtog lidt bobbelvand … en 2017 Crémant d’Alsace Brut Nature fra Domaine Bechtold. Vi tog dog hurtigt glasset med ud i havestuen … traditioner er jo traditioner og hvis det ikke skal gælde ved juletid, hvornår skal det så?

Appetizer: dadler

Jeg servede så en lille appetizer til de sidste bobler … en simpel lille sag med valnødder, dadler og bluecheese i lidt butterdej. Let at lave og meget smagfuld, specielt hvis man er til blåskimmelost.

Dessert; æbleskiver

I det julede tema havde jeg valgt at lave æbleskiver til forret … salte æbleskiver med røget hellefisk, peberrod og solbærchutney. Det kan med andre ord ligne almindelig æbleskiver, men i dette salte udgave kom hellefisken virkelig frem sammen med en lidt hot chutney, der sparkede med lidt sennep og peberrod.

Til forretten fik vi også tro mod traditionerne lidt hvidvin og jeg havde valgt en toplækker, skræmmende flot Bourgogne Blanc fra den lille kultproducent Vincent Dancer.

Hovedret; andesteg

En julemiddag kræver selvfølgelig andesteg. Jeg havde valgt and i to variationer, nemlig både confiteret & rosastegt and og et tilhør med Pommes Anna, syltede rødløg og en intens portvinssauce.

Tror sgu også, at jeg ramte helt plet med både et halv confiteret og et halv rosastegt andebryst til hver.

Portvinssaucen var kogt ind på ikke mindre end 1½ flaske Rozés portvin … lidt frås, men kun det bedste er godt nok til gode vinvenner og til hovedretten var der ellers en række sindssygt lækre rødvine. Dem vender jeg tilbage til om lidt.

Dessert; risalamande-kage

Det ligner måske ristede løg, som er drysset ovenpå min lille kage, som helt simpelt er lavet af risalamande tilsat lidt husblas på en bund af bagt marcipan … og så med bagt marcipan-drys ovenpå … ikke ristede løg.

Vi endte med at nuppe lidt fra den overskydende halve flaske 2017 Rozés portvin til desserten. Der var selvfølgelig også en mandel i en af kagerne, så mandelgaven snuppede Steffen … en flaske med lidt spansk Rioja vin.

Vinene

Vinmæssigt blev det er spændende felt, for alle havde taget en række overraskende vine med. Samlet kom feltet til at se sådan her ud:

Og sikke et felt og hvor var der da masser af højdepunkter. Det var lutter lækre og spændende vine og et par af vinene – nemlig … Ribera del Duero vinene – har jeg faktisk allerede postet her på bloggen.

Derudover var jeg specielt imponeret af den hvide Bourgogne Blanc fra Dancer, den sydafrikanske Cinsault, altid fabelagtige Àn/2 og den syrlige Kaliber 48 Spätburgunder. Jeg har selvfølgelig ovenover linket til mine anmeldelser af vinene.

Afslutning

Blindsmagningen gik forholdsvis godt, selvom der var mange svære vine imellem. Jan tog førstepladsen med 8 point, mens Steffen bed ham i haserne med 7 point … og ja, jeg tager gaven med igen næste gang 🙂

Det var en bare en perfekt afslutning på året … fabelagtig selskab, god mad samt drønlækre vine. Desværre viste det sig imidlertid, at Steffen havde corona, hvilket han fandt ud af tirsdag eftermiddag og så måtte vi alle testes, hvor kun Paul klarede frisag. Nu sidder Houlberg i isolation og tænker tilbage på en dejlig aften.

Vinaften 26. september 2020 … refleksioner med mundbind i taxaen

En god spids over midnat – nærmest midt om natten – behørigt iført mundbind i den tilkørte Mercedes C220d taxa med en indelukket og halvhamper aroma af alkohol, hvidløg og ost inde under mundbindet kunne jeg med et skjult smil tænke på endnu en vinaften med mine gamle vinvenner.

Jeg var på vej hjem og den overbærende taxachauffør havde lige smidt to af vinvennerne af – ikke fordi, at de havde opført sig skidt, men fordi taxaen var nået til deres respektive hjemadresser – og nu blot skulle transportere undertegnede hjem til min bolig lidt længere udenfor byen.

I taxaen omsluttet af nattens mørke og små, nærrige glimt fra en nærmest kvartmåne, kunne jeg reflektere over aftenen hos Steffen, hvor vi igen smagte fabelagtige vine til Steffens gode, hjemmelavede mad, som vi allerede kunne dufte, da vi vel omkring 7-8 timer tidligere end den natlige taxatur havde startet aftenen.

Men den smagsløgslammende dejlige duft skyldtes, at Steffen myreflittigt rumsterede i køkkenet og havde tilberedt en middag, som bestod af en 3 retters menu med en lille appetizer, men inden vi kom så langt, så havde vi fået stukket et glas i hånden med lidt mousserende vin … som om Steffen havde læst vore tanker.

Den mousserende vin var blot første vin, som vi i vores sædvanlige blindsmagning skulle give vort bud på. Det var en Franciacorta vin, hvilket var min første indskydelse, som jeg – da den smagte mega super – ændrede til at være en ægte fransk.

Nogle gange skal man bare holde fast i sin første indskydelse.

Nå, men derefter gik vi til bords til Steffens forberedte gastronomiske udskejelser, hvilket bestod af:

  • Appetizers; Bruchetta med tomat og mozarella samt bruchetta med auberginer, tomat, kapers og ansjoser.
  • Forret; Røget laks fra Rosengården ovenpå fennikel, spinat og citron
  • Hovedret; Oksemørbrad med rodfrugtmos, svampesauce, forårs- og perleløg
  • Dessert; Udvalgte oste

Vi bringer selvfølgelig lige et par billeder af retterne.

Bruchetto med tomat og mozarella samt bruchetto med auberginer, tomat, kapers og ansjoser

Steffen har lavet disse bruchetta før … men det var en happy revisited, for de smager monstergodt. Den ene med tomat, basilikum og mozarella er meget klassisk, men jeg er nu helt specielt vild med den anden, som er et skønt sammensurium af auberginer, tomat, kapers og ansjoser. Fin sammen med lidt bobler.

Røget laks fra Rosengården ovenpå fennikel, spinat og citron

Som forret lidt røget laks fra Rosengården ikke langt fra Steffen, her ovenpå fennikel, spinatblade (tror jeg nok), citron og lidt creme af en mere ukendt slags. Hertil fik vi aftenens eneste hvidvin, hvilket var en 2018 Hook & Ladder Winery, Russian River Valley Estate Chardonnay … en vin, som jeg tidligere har smagt.

Oksemørbrad med rodfrugtmos, svampesauce, forårs- og perleløg

Som hovedret havde Steffen lavet dejlig mør oksemørbrad og dér går man jo aldrig fejl … og den var suppleret med rodfrugtmos, en fed svampesauce samt både perle- og forårsløg. Nam.

Udvalgte oste

Senere på aftenen – efter talrige vine – var der lidt dessert, en lille tallerken med et udvalg af lidt oste. På det tidspunkt var vi allerede igennem mange af aftenens rødvine, som vi hver havde taget 2 med af til den store blindsmagning.

Og lad os da endelig løfte sløret for, hvilke vine vi hver især havde medbragt til vinaftenen, for hele artilleriet så nemlig sådan her ud:

Den hvide Chardonnay havde jeg smagt tidligere … det var også tilfældet med den Brunello, som jeg selv havde medbragt. Og sikke et fint felt … men anmeldelserne kan du læse om i de indlæg, som jeg har linket til ovenover.

I vores indbyrdes dysten om at spotte drue og land, der tog Jan kegler denne aften og ramte sindssygt mange af vinene, mens jeg mere beskedent måtte tage til takke med sidstepladsen. Sådan går det nogle gange … og jeg må lide den tort, at skulle tage præmien med til næste vinaften, som jeg i øvrigt selv skal stå for.

You win some and you loose some. So ist das Leben.

Mens taxaen trillede hen foran mit houlbergske palæ, så kunne jeg lige nå at sende en varm tanke til mine vinvenner og specielt Steffen som aftenens vært. Jeg fik afregnet og vaklede op til min seng, som tog venligt imod mig og gav mig nogle timer helt væk, inden jeg så næste dag med mandsmod, små raske skridt og småtungt hoved returnerede de 15 kilometer på gåben for at afhente bilen min.

Vinaften 6. juni 2020 … en regnfuld sommeraften

Den sjette i sjette klokken seks var til huske … for det var dagen for endnu en vinaften med vingutterne. Sommeren var så småt ovre os, men lige denne aften var truet af mørke skyer og regnvejr.

Men det var heldigvis kun udenfor, men indendørs hos Paul var munter, travl og klar til at værte endnu en vinaften for os … og med os mener jeg foruden Paul selv Jan, Steffen og så undertegnede. Og allerede ved ankomst kunne vi dufte, at Paul virkelig havde været flittig … i hvert fald i køkkenet.

Vi startede vor vinaften omkring Pauls jomfruhvide køkkenø med første glas vin. Det er hos Paul altid hyggeligt at starte i køkkenet og han serverede os en en lille rosévin, som dermed også var den første vin i aftenens blindsmagning. Sådan en fætter er altid svær af gætte, men flere fik point for Frankrig, mens ingen ramte den primære druesort Cinsault.

Efterfølgende har jeg så opdaget, at den primære drue faktisk er  slet ikke er Cinsault, men derimod Grenache, hvorfor der faktisk blev høstet flere point, således Jan og Steffen tog 2 point og Houlberg et enkelt.

Mens vi smagte og gættede, så havde Paul færdiggjort aftenens forret, lidt lufttørret saltet oksefilet aka bresaola toppet med lidt rucola, melon, parmesan og olie. Og dermed kunne vi fluks gå til bords, mens Paul også åbnede en hvidvin … helt som vi plejer og traditioner skal jo holdes.

Og den hvidvin var sgu svær at gætte, men Jan spottede dog, at vinen var lavet på den lidt aromatiske Viognier, men ingen gættede, meget naturligt, at vinen var fra Israel, nemlig en Upper Galilee Viognier fra Galil Mountain Winery.

Udover den lille frisk forret, så havde Paul sørget for lidt græsk mad til os til hovedretten, nemlig grillet barbequemarineret lam og så det helt klassiske tilbehør som græske kartofler, græsk salat og selvfølgelig tzatziki. Til dessert stod den på ost.

Vi havde alle medbragt lidt spændende vine og dermed kom aftenens vinøse felt til at se sådan her ud:

Der var masser af gode overraskelser, bl.a. havde Jan medbragt californisk Trousseau vin, der i glasset mindede om en oldgammel sherry og jeg havde taget den Pinot Noir Précoce Nature fra Klitgaard Vin, som jeg tidligere har skrevet om.

Men derudover var der også mere mainstream vine fra mange forskellige områder som Veneto, Piemonte, Bourgogne, Rhône, Ribera del Duero og Bierzo, så vi kom godt omkring.

Ovenover har jeg som sædvanligt linket til mine anmeldelser og beskrivelser af alle vinene.

I vor indbyrdes battle om at spotte land og drue ved de enkelte vine gik det lidt ujævnt, hvis man skal være venlig. Jan bragte sig allerede fra starten i spidsen med at spotte Viognier druen på den isralske vin og den føring holdt han i mål, men jeg på sidste vin fik overhalet Paul, der så måtte nøjes med en ærefuld sidsteplads.

Igen en hyggelig aften … og tak til Paul for god værtskab.

Vinaften 18. april 2020 … i Covid-19’s skygge

Forløsning … endelig en aften sammen med vingutterne efter lang tid uden en eneste vinsmagning. Efter en periode, hvor hver eneste lille smagning. vinture og hyggeaftener blev aflyst, så var det rart igen at møde vingutterne … også selvom det var sådan lidt med afstand til hinanden.

Ja lige præcis med disse gutter var det måske endda en fordel … under alle omstændigheder, så havde vi valgt at fastholde den aften, som vi havde planlagt for måneder siden, men nu blot med skyldig respekt af de retningslinjer, som sundhedsmyndighederne havde udstukket med lidt afstand til hinanden og masser af sprit.

Sidstnævnte havde vi taget særdeles alvorligt, så vi havde derfor selvfølgelig – as usual – masser af vine, nemlig et program med ikke mindre end 10 spritholdige vine, da vi alle havde medbragt 2 vine og aftenens vært Jan derudover diskede op med en mousserende vin som velkomst og en hvidvin til forretten.

Da vejret var fabelagtigt, så startede vi på terrassen med lidt bobler og så appetizers. Den mousserende vin serverede Jan også blindt, og vi var sikre på, at det måtte være ægte fransk champagne, men det var imidlertid en Pinot Blanc de Noirs Prestige Brut fra Sekthaus Raumland i Rheinhessen. Flot vin.

Dermed skød vi en vinaften i gang, hvor vi nød at komme ud blandt næsten normale mennesker igen, Vi havde dog svært ved at spotte druer og land for de vine, som vi serverede … men det må jo blot tilskrives manglende træning under coronakrisen.

Jan havde denne gang madmæssigt allieret sig med Kevin på Norevent, men havde suppleret aftenens menu med nogle af sine egne små appetizers. Dermed kom menuen til at se sådan her ud:

  • Appetizers: Gratineret gedeost på kiks med rosmarin & honning, ristet brød med tomatpesto, ansjoser & rødløg samt ristet brød med andepaté og cornichoner.
  • Forret: Grillede asparges med håndpillede rejer, safranmayo og radiser samt nybagt brød og dip
  • Hovedret: Farseret unghanebryst med nye porer, kartofler og selleri i lag med brunet smør, bagt løg samt hønsesky
  • Oste: Udvalgte oste med abrikoskompot og frøkiks
  • Dessert: Rabarber med hvid chokolade, lakrids og sorbet

Som vanlig kommer her lidt om maden denne aften:

Grillede asparges med håndpillede rejer, safranmayo og radiser samt nybagt brød og dip

Jan sagde, at Kevin fra Norevent havde fortalt, at retten egentlig skulle ha’ været med hvide asparges, men at disse pt var umulige at skaffe. Det blev i stedet de grønne af slagsen, men det er samlet en lille lækker ret, som Jan på den vinøse front havde suppleret med en toplækker Garganega Soave vin fra Cantina Filippi. Den spottede ingen af os … men virkelig cremet og lækker vin.

Farseret unghanebryst med nye porer, kartofler og selleri i lag med brunet smør, bagt løg samt hønsesky

Hovedretten denne aften var en rulle med farveret unghanebryst, meget blød og saftigt kød, super tilbehør … og så selvfølgelig en stor røvfuld vine, som virkelig overraskede os. Samlet så feltet af vine således ud:

Der var et sindsygt flot felt, som overraskede … det er næsten ene af perler, bl.a. Garganega fra Filippi, Foradori, Picaro, de 3 østrigske og den eneste skuffelse var faktisk aftenens dyreste, nemlig en Barolo Monprivato fra Mascarello, som var totalt lukket og måske endda fejlbehæftet. Jeg synes, at jeg kunne ane lidt prop, men et snus til selve korkproppen viste ingen fejl. Mystisk.

Jeg har selvfølgelig som vanlig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene fra det eksternt flotte felt.

Udvalgte oste med abrikoskompot og frøkiks

Undervejs – mellem alle vinene – snuppede vi også lidt ost, for det har jo aldrig skadet nogen. Og vi så også ud til at nyde lidt godt ost sammen med vinene.

Vinene satte vor vinkundskaber på prøve, og generelt var det ikke dagen, hvor vi sejrede. Ved vejs ende lykkedes det dog Houlberg at trække en smal sejr hjem, mens Steffen og Paul måtte dele andenpladsen, mens Jan tog sidstepladsen.

Da jeg havde gaven med – og det jo ikke giver mening at få sin egen gave – så måtte Paul og Steffen i omkamp. Den vandt Paul.

Og hvor var det dejligt at mødes igen … så stor tak til alle, specielt Jan som aftenens vært.

Vinaften 8. februar 2020 … nyt år og nye vine

I det houlbergske palæ havde den flittige vinblogger ikke forberedt palæokost til første vinaften i 2020, men i stedet brugt det meste af dagen på en småfed 3-retters menu med lidt appetizers inden.

Man tænker altid, at det tager da ikke så lang tid, bare lige at lave sådanne et par småretter, men jeg er nok generelt en tidsoptimist, der altid tror jeg kan nå alt, men generelt også altid bliver overhalet af virkeligheden. Ting tager åbenbart tid. Lang tid.

Undervejs fortrød jeg også bitterligt, at jeg som snacks aka appetizers havde valgt at lave sous vide flæskesvær. Selve sous vide delen gik ganske vist nemt, men i ovnen spruttede de små aflange og fede svær med fedt til alle sider, så ovnen røgerligt måtte udseende røgsignaler til stor årvågenhed for den ellers smådovne røgalarm.

Så der duftede sgu af røg i køkkenet, men alligevel var jeg totalt Baden-Powell tikker-likker tjav, tjav spejderklar, da mine vingutter arriverede til den iøjnefaldende og lettere bedagende palævilla i centrum af det mondæne Spentrup downtown.

Alle var også bevæbnet reglementeret med 2 flasker vino af ubestemmelig race … til blindsmagningen. Dette løsen var bedre end alverdens passwords, så de blev lukket ind.

Vel ankommet stak jeg mine gæster fluks et glas boblevand, en lille ældre sag fra Edoardo Miroglio i Bulgarien. Og så satte vi os as usual ud i havestuen til lidt snacks aka appetizers, nemlig hjemmelavede flæskesværd med hyggeostcreme samt lidt bruchetta med tomat, ost og ansjoser.

Min små-fede 3-retters middag så sådan her ud:

  • Appetizers; Sous vide hjemmelavede flæskesværd med hyggeostcreme & bruchetta med tomat, ost samt ansjoser
  • Forret; Hjemmebagt surbrød med kyllingeleverpate m/cognac
  • Hovedret; Oksemørbrad sous vide ovenpå kartoffelkompot m/sennep, kapers & persille, syltede løg af forskellig herkomst samt porre & selleri også lavet sous vide og bagt grønkål som drys
  • Dessert; Lilla koldskålskage m/brombær & blåbær på toppen

Ja, jeg fik en sous vide i julegave, så den kom ivrigt på prøve denne aften. Jeg har indtil nu primært brugt den på oksekød, men den er absolut også fremragende til grønsager.

Forretten blev – relax, afslappet, uformelt, uhøjtideligt og bekvemt -indtaget i havestuen. Der slapper man altid mere af, og samtidig nød vi de første vine, startende med en 2008 Sancerre, som var helt død.

Heldigvis havde jeg tænkt, at det var en risiko, så jeg havde en lille lækker Mosel Riesling i baghånd … som alle selvfølgelig gættede. Så var jeg allerede bagefter i point-legen. Derefter serverede jeg endnu en vin lige til højre ben … tysk Spätburgunder og kom endnu 2 point længere bagud, men godt smagte den sgu.

Her får I lige overblik over alle vinene:

Et par af vinene havde jeg smagt før, så der er links til de gamle anmeldelser … resten er links til de nye anmeldelser. Men alle var enige om, at niveauet denne aftenen var utroligt højt med virkelig spændende vine.

Skal jeg komme med mine vinøse højdepunkter, så blev det Adeneuers Walporzheimer Gärkammer Spätburgunder, noget så uhørt som Pinot Noir fra Toscana med La Pineta Pinot Nero, en flot ældre 2. vin La Parde de Haut-Bailly fra Château Haut-Bailly og så beviste Antinori atter, at de virkelig forstår at lave god vin med deres Bolgheri vin Il Bruciato fra Guado al Tasso vingården.

Derudover tog en tysk Syrah fra Knipser sgu også røven på mig … men for fanden en lækker sag, som jeg endda var tæt på at gætte, men hvem gætter også lige Syrah fra Tyskland … selvom det faktisk smagte af Syrah fra Tyskland?

Jeg fik i vores blindsmagning aldrig indhentet min dårlige start og endte sjok, mens Pauls gave gik til Jan som aftenens vinder. Generelt er vi vist også blevet skarpere og skarpere i at spotte druer og land på de smagte vine, så der var ikke mange vine, hvor vi var helt væk.

Det blev en aften i hyggens, vinens og madens tegn … virkelig en afslappet aften. Selvom Paul sad og nikkede et par gange – vist ikke for at bifalde vor mærkelige humor – så holdt vi ud til omkring 2-tiden, hvor der blev ringet efter en taxa.

Tak for fremragende aften vingutter.

Vinaften 9. november 2019 … årets sidste med vingutterne

Der var gået 132480 minutter eller 7948800 sekunder siden vor sidste vinaften … og vi havde alle ventet utålmodigt og talt hvert sekund frem mod lørdag den 9. november, hvor det var Steffens vagtskifte … han skulle være aftenens høflige vært.

Værtskabet er ingenlunde en opgave, som er nem, men den mest udfordrende del består i at lave lækker mad til de 3 andre vingutter, mens den vinøse del er lidt lettere, da alle jo hver medbringer to vine, hvilket værten også bidrager med … endda efterhånden traditionsvis suppleret med en hvidvin til forretten.

De 3 andre vingutter, Jan, Paul og undertegnede, kunne ved ankomsten allerede dufte, at Steffen havde løst den udfordrende del af værtskabet … der duftede nemlig herligt af god mad. Men vi fik nu hurtigt tankerne væk fra maden, da Steffen stak os et glas bobler i hånden … velkommen og skyl.

En god måde at komme fra startlinjen, så vi satte os til bords … parate til en aften med netop god mad, gode vine samt masser af snak om samme emner og selvfølgelig meget mere. Og til boblerne, en italiensk Cuvée Royale Franciacorta fra Antinoris Tenuta Montenisa ejendom i Lombardiet, kom der lidt appetizer.

Samlet set havde Steffen skruet følgende menu sammen:

  • Appetizer: Bruschetta m/makrelsalat & dadler m/bacon
  • Forret: Røget laks m/avokadocreme mm
  • Hovedret: Andebryst m/selleripuré & rosenkål
  • Dessert: Diverse oste & syltet pære med chokoladesauce

Lad os lige komme omkring retterne.

Bruschetta m/makrelsalat & dadler m/bacon

Hvor er det egentlig sjældent, at man kommer omkring rigtig god makrel. Her en rigtig dejlig røget makrelsalat lavet på fisken uden svømmeblære … og Steffen havde lavet lidt dadler med enten bacon eller lufttørret skinke omkring.

Røget laks m/avokadocreme mm

Et voldsomt stort stykke laks, som blev serveret med lidt cremer … bl.a. lidt avokadocreme samt lidt grønt med stænger af bladselleri og radiser.

Steffen serveret en dejlig hvidvin til retten og selvfølgelig blindt, men jeg gættede – til de øvrige og egen forundring – spot on, at det var Treixadura fra Ramón do Casar. Men nu havde jeg også lige smagt selvsamme vin et par dage forinden.

Andebryst m/selleripuré & rosenkål

Da vi holdte vinaftenen på Mortens Aften, så havde Steffen lavet lidt and til os. Dejligt og mørt andebryst ovenpå en selleripuré suppleret med lidt sovs – af de solide type som én kaldte sovsecreme – samt rosenkål, hvor nogle var syltede og nogle stegte.

Diverse oste & syltet pære med chokoladesauce

Madmæssigt sluttede aftenen med lidt oste suppleret med en dejlig syltet pære med chokoladesauce.

Vinene

Vinmæssigt blev det er spændende felt, for alle havde taget en række overraskende vine med. Samlet kom feltet til at se sådan her ud:

Jeg har linket … både til de vine, som jeg tidligere har skrevet om på vinbloggen samt vinene fra aftenen. Den mest populære vin blev nok vinen Soldaat fra Sadie Family Wines i Sydafrika … for flasken var hurtigt tom. Som sidst blev det således atter en bekræftelse på, at Sydafrika virkelig kan lave god vin.

Det blev en rigtig rolig og hyggelig aften, hvor næsten alle emner blev vendt … selvfølgelig godt med vinsnak. I blindsmagningen løb jeg denne gang med sejren … godt hjulpet af god start med 100% på de første to vine, mens andre af vinene var svære. Den schweiziske vin på Cornalin var selvfølgelig næsten umulig, men også en rigtig fantastisk vin.

Det blev Paul, som ramte færreste rigtige vine, men denne aften var måske også en smule atypisk med flere vine, som ikke var ærketypiske og fx var der alene 2 italienske vine.

Vinaften 9. august 2019 … en fredag aften med sommeren på hæld

Kalendergymnastik kan godt være svært … bare at finde en sød lille ledig dato i fire personers kalender kan være en svær opgave, så der var gået et halvt år siden sidste vinaften, hvilket var en anelse længere end normalt.

Men fredag den 9. august var vingutterne samlet igen … havde måttet tage en fredag i brug, da en ledig lørdag var komplet umulig, men det vidner vel egentligt bare om, at vi alle er travle mennesker tilsat en smule sendrægtighed.

Men derfor en sådan en mandeaften med god mad og gode vine sådan set også et herligt frirum … et pusterum med dårlig humor, gamle historier og nørdet vinsnak. Bare lige 4-5 timer i højt gear samt et fast koncept med 9-10 vine og god mad.

Denne fredag var Paul vært … og som altid hos Paul startede vi på terrassen med et glas vino. Sommeren var denne fredag bestemt på hæld, så det var en smule halvkoldt … men det var vinen også, en blegrød rosé fra Rhône.

På den gourmetfronten havde Paul denne gang hoppet over gæret og allieret sig med Kevin fra Norevent. Det trick har jeg tidligere selv benyttet, og vi skulle ha’ Norvents herlige nordiske tapas. Det er fandeme altid godt, pardon my french.

Kevins nordisk tapas varierer lidt fra måneden til måned, men lige denne fredag i august bestod den af disse 8 små retter, hvilket var suppleret med nybagt surdejsbrød, persillepesto og mild hvidløgsmayo:

  • Færøsk laks med urtecreme, letsyltede agurker og sprød kinaradisse
  • Bagt torsk vendt med taskekrabbe, purløg og hengemte asier
  • Oksetatar med trøffelmayo, små salater og syltede bøgehatte
  • Kartoffel terrine med skagenskinke og syltede rødløg
  • Tyndskåret kalveinderlår med trøffelmayo, kapers og nye salatskud
  • Kylling soufflé med hjertesalat og biodynamiske tomater fra Drastrup
  • Udvalgte oste med stikkelsbærkompot og knækbrød
  • Jordbærkompot med hybenroser, crumble af hasselnødder og syrnet fløde

Har taget fotos af nogle af retterne … Norvent kan varmt anbefales.

Vinene havde vi jo selv med, og det var alene den første rosé, som ikke indgik i blindsmagningen, hvor vi – as usual – skulle gætte drue eller hoveddrue samt land. Alt ved det gamle. Mit eget valg af vine havde selv været lidt panikagtig og i sidste øjeblik … lidt Julia Bertram – det er jo altid godt – samt en australsk testvin.

Det endte således med følgende vine:

Og sikke en flot felt, hvor rigtigt mange vine imponerede … fx fik jeg atter en bekræftelse på, at Sydafrika faktisk kan lave imponerende Pinot Noir vine med europæisk elegance. Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene ovenover.

I vores blindsmagning endte Steffen og jeg på første pladsen med samme score, men omkampen tog Steffen og fik dermed den fra Jan medbragte præmie. Paul endte denne gang sjok, men får chancen igen i november, for næste dato er fastsat … totalt proaktivt.

Vinaften 2. marts 2019 … et vinøst pusterum i en travl hverdag

En kende stresset i øjeblikket, ineffektiv og måske endda lidt humørforladt. Kender I det? Man kommer aldrig helt op i gear og synes, at man ikke rigtig kommer nogle vegne.

Det er altid svært at sætte en finger på, hvad der får en i sådan en tilstand, men måske kan fortsatte problemer med ryggen og en hælspore i den ene fod være medvirkende, da det besværliggør mit adrenalinsparkede dope, mine næsten daglige løbeture. Det kan også være manglende rygrad til at overholde en sund madplan … men vi kæmper vel alle med sådanne små ting.

Men derfor havde jeg nu alligevel glædet mig til endnu en vinaften med gutterne … god mad og fremragende vine. Men lidt småtræt efter en natlig køretur for at hente yngste mand hjem fra fest og en lang morgenløbetur, så mødte jeg dog op hos Jan, der var aftenens vært.

Steffen var heller ikke helt på toppen … også ondt i ryggen og en kende værre end hos mig, nemlig en nasty diskusprolaps, som han skulle opereres for. Paul var imidlertid – som altid – i godt humør og den mands smittende tilstedeværende er svær at holde nede.

Jan havde selv haft travlt på det seneste, men havde alligevel nået at lave en lækker menu til aftenen. Vi startede stående i køkkenet med lidt appetizers og bobler. Appetizerne har små knækbrød med rygeost og stenbiderrogn samt pumpernikkels med laks.

Boblerne skulle vi gætte – både druer og land. Det var en blid mousserende vin, men klart med hvide druer, og vi endte vist alle med at gætte på champagne på Chardonnay. Vi var på sporet med en Blanc de Blancs, men det var amerikanske bober … Schramsberg Vineyards Blanc de Blancs fra sunny California.

Menuen for aftenen så rigtig spændende ud:

  • Forret; Æble/grønkålssuppe med øl, rugbrødscroutoner, fennikelsalt & citronskal
  • Hovedret; Shakshuka
  • Dessert; Ostebord
Æble/grønkålssuppe med øl, rugbrødscroutoner & fennikelsalt

Sikke en lækker ret og den bedste suppe, som jeg har fået i mands minde. Det ser måske ikke ud af så meget, men kombinationen af grønkålen med bid, smagen af både øl, – weissbier – æbler samt et tvist fra citronskallen fungerede bare superfint sammen.

Samtidig lidt blødt og krydret at bide i med rugbrødscroutonerne. Jeg synes, at det var en stjernelækker forret, men også en pæn portion, som lagde en god bund. Nam.

Til retten serverede Jan næste vin – selvfølgelig også blindt, hvilket var en Riesling med tonsvis af både benzin og petroleum i næsen, så jeg var 100% sikker på, at det var en tysker.

Der var ingen Mosel sødme i vinen, så jeg satte endda trumf på, ved at påstå, at det måtte være enten Rheingau eller Rheinhessen ud fra tørheden og en syleskarp syre. Men det var så en 10 år gammel australsk Riesling fra Peter Lehmann … men han kommer vel oprindeligt også fra Tyskland? Flot vin.

Shakshuka

Hovedretten var den israelske ret shakshuka, der normalt serveres som morgenmad i Israel, men ofte også kan findes til frokost eller aftensmad. Det er en ret med nordafrikansk inspiration og der anvendes også masser af østlige krydderier.

Det er vel grundlæggende æg kogt i tomatsauce, men tilsat masser af krydderier som fx koriander, spidskommen, gurkemeje, paprika, chili eller cayennepeber, kommen samt hvidløg, røde peberfrugter og her i Jans udgave også med både feta og chorizopølser.

Det er virkelig comfortfood … og jeg havde ikke tidligere smagt shakshuka, men den skal jeg da vist forsøge selv at lave en dag, for det smager virkelig godt. Spicy, varm og lækker.

Vi drak masser af god rødvin til retten, for efter forretten, så gik vi i gang med blindsmagningen … de 8 vine, som vi samlet havde taget med til dette rendezvous. Det betød, at aftenens vinprogram så sådan her ud:

Og sikke et felt og hvor var der da masser af højdepunkter. Jeg havde specielt en fest med den australske Riesling, den uventede lækre sydafrikanske Pinot Noir fra Lismore, Lorcher Kapellenberg Pinot Noir fra Chat Sauvage, en top-Brunello fra Fuligni samt en tonstung og elegant GSM fra Mas Gabinèle.

Der er selvfølgelig links til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Vi sluttede aftenen med et ostebord, men det fik jeg ikke taget fotos af. I det hele taget glemte jeg midt i alle de dejlige vine at taget nogle billeder … alene et enkelt snapshot fra aftenen, hvor Paul er fanget med hans mobil. Fotoet er måske ikke helt retvisende … det ligner nærmest en aften i Bror Kalles kapel, men det er vel nærmest et intermezzo mellem aftenens mange grin, tåbelige latteranfald, dårlige historier og mandlige tøsefnis.

Blindsmagningen gik forholdsvis godt, og alle var faktisk godt med i at spotte druer og land, men Steffen endte med at løbe med flest point og dermed præmien … en god flaske gin og nogle tonnic’er, som jeg havde medbragt.

Jan tog sidstepladsen, men havde jo også serveret et par vine mere end os andre, så der var han allerede bagud med et par point. Med samlet endnu en fornøjelig aften i den gode vins tjeneste … så tak til Jan for et godt setup og lækker mad.