Kategoriarkiv: Vingutterne

Vinaften 22. oktober … og blot årets andet møde

Vi havde haft svært ved at finde en dato til årets anden vinaften, så derfor var der gået over 6 måneder siden årets første møde, men så lykkedes det dog endelig lørdag den 22. oktober.

Derfor var der også meget indespærret drikkeglæde og forventning til denne vinaften, der skulle holdes ved Paul … og han havde endda i forvejen sendt menuen ud, hvilket kun forøgede både vores appetit samt forventninger.

Så derfor var det 3 glade og forventningsfulde vingutter, der nærmest på slaget 18.00 mødte op hos Paul, hvor vi – vanen tro – samledes omkring køkkenøen til aftenens første vin, som var en hvidvin, som vi dog havde svært ved at gætte., selvom én vistnok nævnte, at det kunne være en Alsace vin … og det var det.

Maden

Men snart fik vi os sat til bords, hvor vi skulle i gang med aftenens menu, men også de mange vine, hvor vi – as usual også – hver havde medbragt 2 røde, mens Paul også havde endnu en ekstra klar til forretten … helt efter traditionerne.

Menu bestod af

  • Forret; Svampesuppe
  • Hovedret; Dyreryg med vildtsauce & waldorfsalat
  • Dessert; Diverse oste

Dejligt til en flot forventningsfulde vingutter.

Svampesuppe

Vi startede ballet med en cremet og fyldig champignonsuppe med lidt brød til samt en hvidvin, hvor jeg både gættede land og drue, for det var nemlig en Garganaga Soave vin fra Pieropan.

Det passede fint til suppen, hvor der – foruden svampe – også var lidt bacon i … og det ved alle jo, altid gør noget godt.

Dyreryg med vildtsauce & waldorfsalat

Til hovedretten blev det en rigtig dejlig dyreryg … og helt efter alle forskrifter med lidt kartofler, vildtsauce og waldorfsalat til.

Det er jo ret, som alle bare knuselsker … og denne aften var det bestemt ikke anderledes.

Diverse oste

Senere på aftenen sluttede vi med lidt oste … og lidt blommekompot dertil. Jeg kan ikke huske alle ostene, selvom Paul fortalte om dem, men der var i hvert fald en Gnalling fra Arla Unika blandt dem.

Vinene

Samlet blev det igen et spændende felt, som bestod af disse:

Det var 2 af vinene, som jeg havde smagt før … Steffens Morgon fra Bonne Tonne og min egen medbragte Testamatta Rosso 2019, men ellers lutter nye og spændende vine. Masser af optur med Morgon fra Jean Foillard, Enderle & Moll, Finca Sandoval, Aalto og altid helt fabelagtige Castello di Monsanto.

Vi skal selvfølgelig også lige forbi vor blindsmagningskonkurrence, hvor jeg fra start fik lagt mig i spidsen. Det holdt heldigt hele vejen, men Paul var knap så heldig denne aften og atter endte med Sorteper.

Derfor fik jeg Pauls gave … en æske chokolade, som vi spiste, men festen sluttede og vi hver især ventede på vores transport. Men det var atter en stille og hyggelig aften, så tak for det Paul.

Vinaften 12. marts … så blev 2022 skudt i gang

Jeg er – som jeg ofte er – bagefter med at skrive om vin, men lørdag den 12. marts havde jeg atter en vinaften med vingutterne. Det var denne gang hos Jan, som også allerede inden aftenen havde udsendt menuen … og på kur lød det som sød musik i ørene.

Vi skulle mødes kl. 18.30 og jeg fik behændigt en kørelejlighed af sønnike, som i forvejen skulle til byen, så jeg kom lidt spids tidligere og kunne allerede indenfor duften dufte, at vi havde noget godt i vente denne aften.

Jan havde allerede gjort lidt mousserende vin klar, men inden jeg nåede at få et glas i hånden, så arriverede både Steffen og siden Paul og så kunne vi starte aftenen med lidt bobler. Det var også første vinaften siden december, så allerede fra start var humøret i top.

Sammen med boblerne, der helt miljørigtigt var pakket ind i gammelt avispapir – i stedet for vores flasker pakket med staniol, alufolie eller sølvpapir, der formentlig er mere ukorrekt –  fik vi en lille starter og det var lidt gratineret rødkit ost på brød.

Jan havde nemlig forberedt en middag, som han endda havde udsendt på forkant, og den bestod af:

Maden

  • Starter: Gratineret rødkit ost på brød
  • Forret 1: Avokadotatar med ørredrogn og karse
  • Forret 2: Hummerbisque med sprødt og blomkålscreme
  • Hovedret: Kylling Parmentier med mos og Gruyére ost
  • Dessert: Daim is på mandelbund og frugt

Sød musik for folk på kur.

Gratineret rødkit ost på brød

Sammen med boblerne en sindssyg let ret, som bare altid smager rigtigt godt. Her var boblerne faktisk en 2010 Franciacorta Brut fra La Montina og det smager sgu bare skide godt.

Avokadotatar med ørredrogn og karse

Det første forret var jeg helt tosset med … og det var egentlig også en forholdsvis let ret, som består af avokadotatar med ørredrogn og karse. Den skal jeg bestemt prøve at lave til gæster en dag, for det smager bare vildt godt.

Til denne forret serverede Jan – helt som vi plejer – aftenens eneste hvidvin, som vi overhovedet ikke spottede. Det var der dog også en årsag til, for det var en ungarsk vin på den ukendte drue Juhfark og fra vinhuset Somlói Vándor, Men godt smagte den faktisk.

Lidt sjovt fik jeg faktiske akkurat samme vin serveret forleden, men der gættede jeg heller ikke vinen 🙂

Hummerbisque med sprødt og blomkålscreme

Til næste ret kom der gang i rødvinene, hvor Steffen lagde ud med en ultralet spansk vin … 2020 Berria fra Bodegas Bhilar, Den fik faktisk ret godt med maden, der var en hummerbisque med sprødt og blomkålscreme. Det sprøde var nogle Grissini i fuldkorn.

Kylling Parmentier med mos og Gruyére ost

Næste ret glemte jeg at tage foto af … sorry! Det var en Kylling Parmentier med mos og Gruyére ost, som jo nærmest er fransk husmandskost, hvor et gratineret lag af kartoffelmos gemmer på en fyldig ragout, som her er lavet af kyllingestykker.

Det smagte sygt godt … god med goddaw i, virkelig mættende og meget klassisk, men der var jo godt med vine til at følge retten godt på vej, men dem vender vi tiltage til lige om lidt.

Daim is på mandelbund og frugt

Madmæssigt sluttede vi totalt syndigt med en Daim is på mandelbund med lidt frugt. Det er sgu også en ret, som er svær at blive sur på … måske lige bortset fra kalorietallet, men det skulle vi ikke bekymre os om denne aften.

Vinene

Samlet blev det igen et spændende felt, som bestod af disse:

Et par stykker havde jeg smagt før … Jans 2010 Franciacorta Brut fra La Montina og Paul havde også før haft en 2016 Palazzo della Torre fra Allegrini med.

Jeg havde også selv været lidt småkedelig og taget et par vine med, som jeg tidligere havde smagt og derfor burde levere varen. Men det gjorde Prosper Maufoux’s 2019 Beaune 1. Cru Rousseau-Deslandes Hospice de Beaune da også, mens jeg blev lidt skuffet over  Quincha Corral Vino de Pago fra Bodegas Mustiguillo,

Den var meget bedre ved første møde … men sådan kan det jo gå nogle gange. Samlet var der dog rigtigt mange, spændende vine og lidt imod den normale trend, så var der begrænset antal italienske vine med.

Vi skal selvfølgelig også lige forbi vor blindsmagningskonkurrence,  der – i hvert fald i bunden – blev en gentagelse af sidste gang, hvor Paul endte med Sorteper.

Jeg fik denne gang en smal sejr og høstede Pauls gave i form af en æske chokolade, som jeg generøs – og en smule fuld – bød af til fruen, da hun hentede mig sent på aftenen. Sådan skal det være … atter en god aften med dejlige vine og dejlig mad.

Vinaften 11. december … årets sidste vinaften

En travl december med masser af møder, arrangementer og tonsvis af aftaler omfattede også en vinaften, hvor jeg skulle være vært for vingutterne. Jeg havde egentlig ikke forberedt eller planlagt noget som helst, da ugen startede, men fredag havde jeg en plan.

Det var jo netop et år siden, at vi sidst holdt vinaften hos mig og dengang fik vi alle COVID-19 … altså undtagen Paul, som åbenbart er immun overfor sådanne bagateller. Derfor var det jo nærmest en lille jubilæumsfest, så vi fejrede dette ved forinden at tage en PCR-test … en gentagelse var ikke nødvendigt, da jeg nåede at smitte 8 kolleger på mit arbejde efter vinaftenen.

Men alt dette var på plads, da den lille trio mødte op hos Houlberg forventningsfulde og med to obligatoriske vine hver … og klar til en aften uden indblanding fra den omsiggribende virus., men blot en god 3-rettes middag samt 10 forskellige vine.

Og det første havde jeg allerede gjort parat, da vi – som vi plejer i det houlbergske – startede ude i havestuen. Det var selvfølgelig helt som vanligt lidt mousserende vin og den indgik – som resten af aftenens vine – i vor blindsmagningskonkurrence.

Maden

Menuen havde jeg fået sat sammen om fredagen … og bestod af

  • Appetizers; Fattigmandsblinis med 38% creme fraiche, stenbider- og ørredrogn
  • Forret; Bagt torsk i jordskokkesuppe med syrlige æbletern
  • Hovedret; Duroc svinekoteletter med skaft, palmekål, estragonsmør og ristet blomkål
  • Dessert; Baileys Fromage

Nedenunder lige fotos af alle retterne.

Vinene

Samlet blev det igen et spændende felt, som bestod af disse:

Anmeldelser og beskrivelser har jeg naturligvis linket til ovenover, men tre af vinene havde jeg smagt før, nemlig Kriechel, Società Agricola il Sassos Amarone Classico della Valpolicella Bio og Domaine Zélige-Caravents Pic Saint Loup Ikebana.

Igen var det fabelagtige vine … faktisk et vildt højt niveau og ringeste var nok min egen Pic Saint Loup Ikebana. Totalt store opture, så der var god grund til, at vi fik en hyggelig aften.

Blindsmagningskonkurrencen gik også godt … Steffen og jeg duellerede om førstepladsen, men Steffen tog den, hvilket var godt, da jeg havde aftenens præmie med. Paul ramte dog ikke så meget, så han fik hænderne ned fra sidste gang … opture og nedture, men sådan går det jo i livet.

Vinaften 18. september … med mig ankommet direkte fra Italien

Steffen var vært ved seneste vinaften … og jeg var blot 4 timer forinden landet i Billund efter min Lugana International Press Tour, men havde – trods godt med vine de foregående dage – selvfølgelig lyst til mer’ vin og nu endelig snak om vin på dansk.

Jeg var en kende træt, men duftene i køkkenet hos Steffen fik mine allerede øvede sanser til at vågne godt op igen, men inden vi fik sat os til bords, så fik vi – traditionen tro – stukket et glas bobler i hånden … så var vi ligesom i gang.

Det var også tiltrængt efter 5 timer med mundbind på … for turen til Lugana var en påmindelse om Covid-19 og at allerede for længst har vænnet os til ikke at skulle bruge mundbind, selvom det fortsat er påkrævet i det meste af verdenen omkring os.

Maden

Steffen havde tilberedt en fin menu denne aften og den bestod af

  • Appetizers; 3 forskellige bruchettas
  • Forret; Kartoffel/selleri suppe med ristede nødder
  • Hovedret; Sous vide kyllingebryst med svamperisotto og figner
  • Dessert; Ostebord

Nedenunder lige fotos af alle retterne.

Jeg var nok enten træt, fuld eller begge dele, for jeg fik ikke taget mange fotos fra aftenen, men havde dog heldigvis fotos af maden og de fleste vine 🙂

Vinene

Samlet blev det igen et spændende felt, som bestod af disse:

Anmeldelser og beskrivelser er der naturligvis linket til ovenover. En enkelt af vinene havde jeg smagt tidligere, for den havde jeg selv med … en 2013 Sesto a Quinconce fra vinhuset Vinosìa i Campanien.

Men der var masser af spændende vine … overraskelser og store opture, som fx Pinot Noir vinen fra Blue Mountain Vineyard and Cellars, en lækker Chianti  fra Fèlsina, CVNE’s Grand Reserva og den smukke Côte-Rôtie fra Domaine Rostaing.

Jeg var åbenbart ikke den eneste … trætte .. den aften, for efterfølgende har vores hukommelse om aftenens vinder og taber tilsyneladende været en smule perforeret.

Men efter lidt ping pong, så er vi nået frem til at Paul – til overraskelse for ham selv og måske også os andre – blev vinderen af vor blindsmagningskonkurrence og at jeg endte som taberen.

Vinaften 19. juni … alt tilbage ved det nomale

Efter vores vinaftener de to sidste gange på én eller anden måde havde været påvirket af COVID-19, så var det ikke tilfældet denne gang … intet om pandemien hele aftenen, hvor det var Pauls tur til at være vært og hvor alle igen havde taget 2 hemmelige vine med til vores traditionelle blindsmagningskonkurrence.

Og Paul havde suppleret med lidt hvidvin på terrassen og en yderligere til forretten, så på den måde var alt også, som det plejer at være. Dejligt. Vi elsker jo alt normalt.

Vejret var lidt omskiftelig, men det er jo også det, som gør sommeren rigtig dansk og normal, men vi satte os alligevel udenfor til et køligt glas hvidvin og så lidt appetizers, som Paul havde forberedt.

Det var nogle små bladselleristængler med bluecheesecreme og viklet om med tørret, italiensk skinke. Fantastisk.

Vi fik hurtigt vendt verdenssituationen …. og så var det jo ligesom på plads suppleret med lidt info om Pauls projekt med luftrensere, som er et lidt overset emne, men kan være med til at fjerne pollen, støv og vira fra luften.

Denne aften var luften dog allerede renset mellem os, for vi vidste, at der ventede os en lækker 3-rettes middag. Paul havde forberedt en middag som så sådan her ud:

  • Appetizers; Bladselleri med bluecheesecreme & tørret skinke
  • Forret; Kyllingesylte i gazpachoagtig suppe
  • Hovedret; Grillet Durocgris på skaft med nye kartofler og grillede majskolber
  • Dessert; Bærfool

Her lige lidt om de dejlige retter:

Kyllingesylte i gazpachoagtig suppe

Sikke en dejlig start … en kold ret bestående af en hjemmelavet kyllingsylte i lidt tomat, der næsten mindede mig om en gazpacho suppleret med lidt syltet peberfrugt? Ved ikke, om det er helt rigtigt, men det smagte jævlegodt. Til retten havde Paul valgt en lille hvidvin fra New Zealand … en 2020 Matua Wines Sauvignon Blanc.

Grillet Durocgris på skaft med nye kartofler og grillede majskolber

Sikke et stykke kød … det bedste stykke grisekød i mands minde og fra Duroc racen. Det var en kotelet, som Paul grillede til perfektion sammen med nogle stykker majskolber og hertil nye kartofter. Det var en kongeret …. og selvfølgelig suppleret med masser af vores medbragte vine.

Bærfool

Bærfool er sådan en dejlig, skøn sommerdessert, som bare smager rigtigt godt, så et godt valg af Paul. Det er jo samtidig en dessert, der kan laves på forhånd, så helt sikkert en dessert, som jeg skal skal prøve at lave.

Vinene

På den vinøse side blev det atter en fantastisk med masser af vine, som dels smagte fantastisk og samtidig udfordrede vore evner, så dermed blev det konkurrencemæssigt en svær aften. Men feltet kom dog til at se sådan her ud:

Jeg har linket til de vine, som tidligere er anmeldt her på vinbloggen, fx den dejlige Trousseau fra Domaine Pignier, hvor smagenoterne er fra denne aften. Men et par stykker havde jeg smagt tidligere, bl.a. Barolo’en fra SenZanome og min portugisiske Quinta da Pedra Escrita, På de øvrige er der linket til de nye anmeldelser.

Blindsmagningen

Den gik denne gang ret skidt for de fleste af os … måske lige undtagen Jan, som virkelig havde flow i den. Jeg lå det meste af tiden sidst, men formåede dog lige at overhale Paul til sidst. Men nu havde han jo gjort slutningen nem med lidt Barolo.

Men sikke en dejlig aften … og så dejligt at mødes, snakke, spise, drikke og slappe af. Jeg glemt – som mange gange før – at tage fotos, men fik dog taget et par stykker og trods alt alle retterne.

Og en speciel tak til Paul for god værtskab, den gode mad og som det er tradition altid hos Paul en grillet pølle klokken lort inden vi skulle hjem. Med andre med alt tilbage til det normale.

Vinaften 20 marts 2021 … årets første med foråret på vej

Sidst vingutterne var samlet, så fik vi udover lækre vine og god mad også COVID-19 … altså lige undtagen Paul, så han havde jo lidt godt i vente til dette års første vinaften. Men vi havde dog taget hensyn og taget en test inden aftenen, hvor Jan skulle være vært.

Både Paul, Steffen og Jan var dog begge ramt af COVID-19-agtige effekter i form af lange og ustyrlige hårfrisurer, mens undertegnede som vanligt nærmest var fint nytrimmet og poleret i bedste Jakob Mielcke stil.

Men jeg skulle dog ikke i køkkenet, for det havde Jan allerede været og forinden endda på SMS sendt aftenens menu, som bestod af:

  • Appetizers: Ristet brød med ansjoser og løg, knækbrød med sardincreme og citron samt knækbrød med vagtelpostej
  • Forret: Fiskesuppe a La Provence med brødcroutoner og rouille
  • Hovedret: Risotto og svampe med stegt andebryst
  • Dessert: Bund af crumble med is og frisk frugt

Allerede dér begyndte mundvandet at løbe, men det blev kun værre, da vi mødte os i Casa del Jan og blev mødt af de herligste dufte og så nærmest vanen tro samtidig fik et glas mousserende vin i hånden.  Dermed var vi ligesom i gang.

Vi satte os fluks til bords … og sjovt som vi efterhånden havde faste pladser, så på den måde var alt sådan set, som det plejer. Men det er jo heller ikke ringe.

Appetizers

Sammen med den mousserende vin fik vi lidt appetizers, som Jan allerede havde havde gjort klar ved hver plads. Det var fra højre mod venstre lidt ristet brød med ansjoser og løg, et knækbrød med sardincreme og citron samt et knækbrød med vagtelpostej.

Den mousserende vin var en sjov lille bastard, som i hvert fald ikke var fransk champagne og mer’ astiagtigt, selvom der nærmest slet ikke var syre. Vi blev enige om, at det nok slet ikke var lavet på druer og nok nærmere på lidt frugt i stedet for … og måske dansk.

Det sidste var rigtigt, men den var ikke lavet på frugt … men i stedet på ekstrakt af te, for det var nemlig en Grøn Sparkling Tea fra danske Copenhagen Sparkling Tea Company. Det var en sjov og interessant start på aftenen, hvor vinene dog blev mere traditionelle.

Fiskesuppe a La Provence med brødcroutoner og rouille

Hvor er det egentlig lang tid siden, at jeg sidst har fået fiskesuppe, så derfor var det også vildt godt at smage denne a La Provence med lidt brødcroutoner og rouille. Masser af intensitet, spicy og lækker.

Jan serverede lidt lidt svagt roséfarvet vin til suppen og det blev – selvfølgelig smagt blindt – en 2017 Pinner fra det italienske vinhus Calvallotto lavet på ren Pinot Nero.

Risotto og svampe med stegt andebryst

Aftenens hovedret var en fin risotto med lidt svampe og så stegt andebryst. Det smager sgu altid godt og vine var der jo nok af, men det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Bund af crumble med is og frisk frugt

Desserten fik vi langt senere … faktisk først da vi var igennem alle aftenens vine og dermed blev den et fint punktum for aftenen. Efter 8 rødvine, hvor en enkelt havde prop og udgik, så var det ret dejligt at slutte med lidt sødt, som Jan havde løst dejligt med lidt crumble med is og frisk frugt.

Vinene

Vinmæssigt blev det er spændende felt, for alle havde taget en række overraskende vine med. Samlet kom feltet til at se sådan her ud:

Det var et ganske varieret og spændende felt med mange gode overraskelser, hvor specielt den lette Grenache vin Navaherreros fra Bernabeleva, den amerikanske Pinot Noir fra Domaine de la Côte, Fleurie fra Clos de la Roilette og Petrolo vinene overraskede.

Jeg havde selv den en charmerende biodynamisk bondebourgogne med fra Domaine Delhomme & Co og så en Montefalco Sagrantino fra Di Filippo fra årgang 2012 med.

Sidstnævnte havde jeg sidst smagt i 2017 under et besøg på selve vingården i Umbrien og jeg blev totalt overrasket over de vildt tørre tanniner, som var endnu vildere og langt mere tørre end i 2017. Det var næsten tanniner på lammerniveau, men samtidig med den kraft, intensitet og elegance, som kan præge Sagrantino.

Desværre havde Pauls Barolo La Vetta prop og måtte udgå, men heldigvis havde jeg nogle uger forinden smagt vinen, så derfor har jeg selvfølgelig blot linket til min tidligere anmeldelse af vinen, som faktisk smager tæskegodt.

Aftenen vin var for mig klart Petrolos flotte vin … og jeg gættede ingenlunde, at der var tale om vin fra Toscana. Men ellers var jeg skam godt med i blindsmagningen, men måtte på målstregen se mig slået af Steffen … godt gået og heldigt, da jeg jo havde gaven med. Så dermed måtte Paul nøjes med en hæderfuld sidsteplads.

Og hvor var det godt atter at mødes … masser af grin, jokes og godt selskab tilladt lækker mad og fabelagtige vine.

Vinaften 12. december 2020 … med coronabanden

Ved vingutternes forrige vinaften hos Steffen tilbage i september havde vi mundbindene på i taxa’en på vej hjem, men ved vor netop afholdte vinaften hos mig sneg corona virussen sig nærmere … ja faktisk så tæt, at vi alle blev smittede altså undtagen Paul, som jo altid skal være noget for sig selv.

Vi sad ellers med god corona afstand, men det viser også bare, hvor nemt det lort smitter. Men alt det fandt vi først ud af efterfølgende sen tirsdag eftermiddag , hvor Steffen blev testet positiv. Men det var vi imidlertid fuldstændig udvidende om, da vi kl. 18.00 lørdag den 12.  december samlede os til sidste vinaften i det herrens år 2020.

Jeg havde som vært ladet mig inspirere af den kommende højtid og brugt dagen på at forberede en menu, der emmede – og forhåbentlig også duftede – af jul, men med et lille tvist. Jeg havde totalt hipt kaldt menuen Det’ jul, det’ cool … med et tvist … og den så sådan her ud:

Menuen var også valgt med en lille skummel bagtanke, idet jeg havde en række Ribera del Duera vine liggende, som jeg skulle teste som mulige julevine, så hvorfor ikke vælge 2 af de vine til min menu … de vil jo passe perfekt. Dermed kom aftenen således til at stå i julens tegn.

Vi startede stik imod traditionerne ikke straks i havestuen, men omkring den store køkkenø i Houlbergs nye køkken, hvor vi først indtog lidt bobbelvand … en 2017 Crémant d’Alsace Brut Nature fra Domaine Bechtold. Vi tog dog hurtigt glasset med ud i havestuen … traditioner er jo traditioner og hvis det ikke skal gælde ved juletid, hvornår skal det så?

Appetizer: dadler

Jeg servede så en lille appetizer til de sidste bobler … en simpel lille sag med valnødder, dadler og bluecheese i lidt butterdej. Let at lave og meget smagfuld, specielt hvis man er til blåskimmelost.

Dessert; æbleskiver

I det julede tema havde jeg valgt at lave æbleskiver til forret … salte æbleskiver med røget hellefisk, peberrod og solbærchutney. Det kan med andre ord ligne almindelig æbleskiver, men i dette salte udgave kom hellefisken virkelig frem sammen med en lidt hot chutney, der sparkede med lidt sennep og peberrod.

Til forretten fik vi også tro mod traditionerne lidt hvidvin og jeg havde valgt en toplækker, skræmmende flot Bourgogne Blanc fra den lille kultproducent Vincent Dancer.

Hovedret; andesteg

En julemiddag kræver selvfølgelig andesteg. Jeg havde valgt and i to variationer, nemlig både confiteret & rosastegt and og et tilhør med Pommes Anna, syltede rødløg og en intens portvinssauce.

Tror sgu også, at jeg ramte helt plet med både et halv confiteret og et halv rosastegt andebryst til hver.

Portvinssaucen var kogt ind på ikke mindre end 1½ flaske Rozés portvin … lidt frås, men kun det bedste er godt nok til gode vinvenner og til hovedretten var der ellers en række sindssygt lækre rødvine. Dem vender jeg tilbage til om lidt.

Dessert; risalamande-kage

Det ligner måske ristede løg, som er drysset ovenpå min lille kage, som helt simpelt er lavet af risalamande tilsat lidt husblas på en bund af bagt marcipan … og så med bagt marcipan-drys ovenpå … ikke ristede løg.

Vi endte med at nuppe lidt fra den overskydende halve flaske 2017 Rozés portvin til desserten. Der var selvfølgelig også en mandel i en af kagerne, så mandelgaven snuppede Steffen … en flaske med lidt spansk Rioja vin.

Vinene

Vinmæssigt blev det er spændende felt, for alle havde taget en række overraskende vine med. Samlet kom feltet til at se sådan her ud:

Og sikke et felt og hvor var der da masser af højdepunkter. Det var lutter lækre og spændende vine og et par af vinene – nemlig … Ribera del Duero vinene – har jeg faktisk allerede postet her på bloggen.

Derudover var jeg specielt imponeret af den hvide Bourgogne Blanc fra Dancer, den sydafrikanske Cinsault, altid fabelagtige Àn/2 og den syrlige Kaliber 48 Spätburgunder. Jeg har selvfølgelig ovenover linket til mine anmeldelser af vinene.

Afslutning

Blindsmagningen gik forholdsvis godt, selvom der var mange svære vine imellem. Jan tog førstepladsen med 8 point, mens Steffen bed ham i haserne med 7 point … og ja, jeg tager gaven med igen næste gang 🙂

Det var en bare en perfekt afslutning på året … fabelagtig selskab, god mad samt drønlækre vine. Desværre viste det sig imidlertid, at Steffen havde corona, hvilket han fandt ud af tirsdag eftermiddag og så måtte vi alle testes, hvor kun Paul klarede frisag. Nu sidder Houlberg i isolation og tænker tilbage på en dejlig aften.

Vinaften 26. september 2020 … refleksioner med mundbind i taxaen

En god spids over midnat – nærmest midt om natten – behørigt iført mundbind i den tilkørte Mercedes C220d taxa med en indelukket og halvhamper aroma af alkohol, hvidløg og ost inde under mundbindet kunne jeg med et skjult smil tænke på endnu en vinaften med mine gamle vinvenner.

Jeg var på vej hjem og den overbærende taxachauffør havde lige smidt to af vinvennerne af – ikke fordi, at de havde opført sig skidt, men fordi taxaen var nået til deres respektive hjemadresser – og nu blot skulle transportere undertegnede hjem til min bolig lidt længere udenfor byen.

I taxaen omsluttet af nattens mørke og små, nærrige glimt fra en nærmest kvartmåne, kunne jeg reflektere over aftenen hos Steffen, hvor vi igen smagte fabelagtige vine til Steffens gode, hjemmelavede mad, som vi allerede kunne dufte, da vi vel omkring 7-8 timer tidligere end den natlige taxatur havde startet aftenen.

Men den smagsløgslammende dejlige duft skyldtes, at Steffen myreflittigt rumsterede i køkkenet og havde tilberedt en middag, som bestod af en 3 retters menu med en lille appetizer, men inden vi kom så langt, så havde vi fået stukket et glas i hånden med lidt mousserende vin … som om Steffen havde læst vore tanker.

Den mousserende vin var blot første vin, som vi i vores sædvanlige blindsmagning skulle give vort bud på. Det var en Franciacorta vin, hvilket var min første indskydelse, som jeg – da den smagte mega super – ændrede til at være en ægte fransk.

Nogle gange skal man bare holde fast i sin første indskydelse.

Nå, men derefter gik vi til bords til Steffens forberedte gastronomiske udskejelser, hvilket bestod af:

  • Appetizers; Bruchetta med tomat og mozarella samt bruchetta med auberginer, tomat, kapers og ansjoser.
  • Forret; Røget laks fra Rosengården ovenpå fennikel, spinat og citron
  • Hovedret; Oksemørbrad med rodfrugtmos, svampesauce, forårs- og perleløg
  • Dessert; Udvalgte oste

Vi bringer selvfølgelig lige et par billeder af retterne.

Bruchetto med tomat og mozarella samt bruchetto med auberginer, tomat, kapers og ansjoser

Steffen har lavet disse bruchetta før … men det var en happy revisited, for de smager monstergodt. Den ene med tomat, basilikum og mozarella er meget klassisk, men jeg er nu helt specielt vild med den anden, som er et skønt sammensurium af auberginer, tomat, kapers og ansjoser. Fin sammen med lidt bobler.

Røget laks fra Rosengården ovenpå fennikel, spinat og citron

Som forret lidt røget laks fra Rosengården ikke langt fra Steffen, her ovenpå fennikel, spinatblade (tror jeg nok), citron og lidt creme af en mere ukendt slags. Hertil fik vi aftenens eneste hvidvin, hvilket var en 2018 Hook & Ladder Winery, Russian River Valley Estate Chardonnay … en vin, som jeg tidligere har smagt.

Oksemørbrad med rodfrugtmos, svampesauce, forårs- og perleløg

Som hovedret havde Steffen lavet dejlig mør oksemørbrad og dér går man jo aldrig fejl … og den var suppleret med rodfrugtmos, en fed svampesauce samt både perle- og forårsløg. Nam.

Udvalgte oste

Senere på aftenen – efter talrige vine – var der lidt dessert, en lille tallerken med et udvalg af lidt oste. På det tidspunkt var vi allerede igennem mange af aftenens rødvine, som vi hver havde taget 2 med af til den store blindsmagning.

Og lad os da endelig løfte sløret for, hvilke vine vi hver især havde medbragt til vinaftenen, for hele artilleriet så nemlig sådan her ud:

Den hvide Chardonnay havde jeg smagt tidligere … det var også tilfældet med den Brunello, som jeg selv havde medbragt. Og sikke et fint felt … men anmeldelserne kan du læse om i de indlæg, som jeg har linket til ovenover.

I vores indbyrdes dysten om at spotte drue og land, der tog Jan kegler denne aften og ramte sindssygt mange af vinene, mens jeg mere beskedent måtte tage til takke med sidstepladsen. Sådan går det nogle gange … og jeg må lide den tort, at skulle tage præmien med til næste vinaften, som jeg i øvrigt selv skal stå for.

You win some and you loose some. So ist das Leben.

Mens taxaen trillede hen foran mit houlbergske palæ, så kunne jeg lige nå at sende en varm tanke til mine vinvenner og specielt Steffen som aftenens vært. Jeg fik afregnet og vaklede op til min seng, som tog venligt imod mig og gav mig nogle timer helt væk, inden jeg så næste dag med mandsmod, små raske skridt og småtungt hoved returnerede de 15 kilometer på gåben for at afhente bilen min.

Vinaften 6. juni 2020 … en regnfuld sommeraften

Den sjette i sjette klokken seks var til huske … for det var dagen for endnu en vinaften med vingutterne. Sommeren var så småt ovre os, men lige denne aften var truet af mørke skyer og regnvejr.

Men det var heldigvis kun udenfor, men indendørs hos Paul var munter, travl og klar til at værte endnu en vinaften for os … og med os mener jeg foruden Paul selv Jan, Steffen og så undertegnede. Og allerede ved ankomst kunne vi dufte, at Paul virkelig havde været flittig … i hvert fald i køkkenet.

Vi startede vor vinaften omkring Pauls jomfruhvide køkkenø med første glas vin. Det er hos Paul altid hyggeligt at starte i køkkenet og han serverede os en en lille rosévin, som dermed også var den første vin i aftenens blindsmagning. Sådan en fætter er altid svær af gætte, men flere fik point for Frankrig, mens ingen ramte den primære druesort Cinsault.

Efterfølgende har jeg så opdaget, at den primære drue faktisk er  slet ikke er Cinsault, men derimod Grenache, hvorfor der faktisk blev høstet flere point, således Jan og Steffen tog 2 point og Houlberg et enkelt.

Mens vi smagte og gættede, så havde Paul færdiggjort aftenens forret, lidt lufttørret saltet oksefilet aka bresaola toppet med lidt rucola, melon, parmesan og olie. Og dermed kunne vi fluks gå til bords, mens Paul også åbnede en hvidvin … helt som vi plejer og traditioner skal jo holdes.

Og den hvidvin var sgu svær at gætte, men Jan spottede dog, at vinen var lavet på den lidt aromatiske Viognier, men ingen gættede, meget naturligt, at vinen var fra Israel, nemlig en Upper Galilee Viognier fra Galil Mountain Winery.

Udover den lille frisk forret, så havde Paul sørget for lidt græsk mad til os til hovedretten, nemlig grillet barbequemarineret lam og så det helt klassiske tilbehør som græske kartofler, græsk salat og selvfølgelig tzatziki. Til dessert stod den på ost.

Vi havde alle medbragt lidt spændende vine og dermed kom aftenens vinøse felt til at se sådan her ud:

Der var masser af gode overraskelser, bl.a. havde Jan medbragt californisk Trousseau vin, der i glasset mindede om en oldgammel sherry og jeg havde taget den Pinot Noir Précoce Nature fra Klitgaard Vin, som jeg tidligere har skrevet om.

Men derudover var der også mere mainstream vine fra mange forskellige områder som Veneto, Piemonte, Bourgogne, Rhône, Ribera del Duero og Bierzo, så vi kom godt omkring.

Ovenover har jeg som sædvanligt linket til mine anmeldelser og beskrivelser af alle vinene.

I vor indbyrdes battle om at spotte land og drue ved de enkelte vine gik det lidt ujævnt, hvis man skal være venlig. Jan bragte sig allerede fra starten i spidsen med at spotte Viognier druen på den isralske vin og den føring holdt han i mål, men jeg på sidste vin fik overhalet Paul, der så måtte nøjes med en ærefuld sidsteplads.

Igen en hyggelig aften … og tak til Paul for god værtskab.

Vinaften 18. april 2020 … i Covid-19’s skygge

Forløsning … endelig en aften sammen med vingutterne efter lang tid uden en eneste vinsmagning. Efter en periode, hvor hver eneste lille smagning. vinture og hyggeaftener blev aflyst, så var det rart igen at møde vingutterne … også selvom det var sådan lidt med afstand til hinanden.

Ja lige præcis med disse gutter var det måske endda en fordel … under alle omstændigheder, så havde vi valgt at fastholde den aften, som vi havde planlagt for måneder siden, men nu blot med skyldig respekt af de retningslinjer, som sundhedsmyndighederne havde udstukket med lidt afstand til hinanden og masser af sprit.

Sidstnævnte havde vi taget særdeles alvorligt, så vi havde derfor selvfølgelig – as usual – masser af vine, nemlig et program med ikke mindre end 10 spritholdige vine, da vi alle havde medbragt 2 vine og aftenens vært Jan derudover diskede op med en mousserende vin som velkomst og en hvidvin til forretten.

Da vejret var fabelagtigt, så startede vi på terrassen med lidt bobler og så appetizers. Den mousserende vin serverede Jan også blindt, og vi var sikre på, at det måtte være ægte fransk champagne, men det var imidlertid en Pinot Blanc de Noirs Prestige Brut fra Sekthaus Raumland i Rheinhessen. Flot vin.

Dermed skød vi en vinaften i gang, hvor vi nød at komme ud blandt næsten normale mennesker igen, Vi havde dog svært ved at spotte druer og land for de vine, som vi serverede … men det må jo blot tilskrives manglende træning under coronakrisen.

Jan havde denne gang madmæssigt allieret sig med Kevin på Norevent, men havde suppleret aftenens menu med nogle af sine egne små appetizers. Dermed kom menuen til at se sådan her ud:

  • Appetizers: Gratineret gedeost på kiks med rosmarin & honning, ristet brød med tomatpesto, ansjoser & rødløg samt ristet brød med andepaté og cornichoner.
  • Forret: Grillede asparges med håndpillede rejer, safranmayo og radiser samt nybagt brød og dip
  • Hovedret: Farseret unghanebryst med nye porer, kartofler og selleri i lag med brunet smør, bagt løg samt hønsesky
  • Oste: Udvalgte oste med abrikoskompot og frøkiks
  • Dessert: Rabarber med hvid chokolade, lakrids og sorbet

Som vanlig kommer her lidt om maden denne aften:

Grillede asparges med håndpillede rejer, safranmayo og radiser samt nybagt brød og dip

Jan sagde, at Kevin fra Norevent havde fortalt, at retten egentlig skulle ha’ været med hvide asparges, men at disse pt var umulige at skaffe. Det blev i stedet de grønne af slagsen, men det er samlet en lille lækker ret, som Jan på den vinøse front havde suppleret med en toplækker Garganega Soave vin fra Cantina Filippi. Den spottede ingen af os … men virkelig cremet og lækker vin.

Farseret unghanebryst med nye porer, kartofler og selleri i lag med brunet smør, bagt løg samt hønsesky

Hovedretten denne aften var en rulle med farveret unghanebryst, meget blød og saftigt kød, super tilbehør … og så selvfølgelig en stor røvfuld vine, som virkelig overraskede os. Samlet så feltet af vine således ud:

Der var et sindsygt flot felt, som overraskede … det er næsten ene af perler, bl.a. Garganega fra Filippi, Foradori, Picaro, de 3 østrigske og den eneste skuffelse var faktisk aftenens dyreste, nemlig en Barolo Monprivato fra Mascarello, som var totalt lukket og måske endda fejlbehæftet. Jeg synes, at jeg kunne ane lidt prop, men et snus til selve korkproppen viste ingen fejl. Mystisk.

Jeg har selvfølgelig som vanlig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene fra det eksternt flotte felt.

Udvalgte oste med abrikoskompot og frøkiks

Undervejs – mellem alle vinene – snuppede vi også lidt ost, for det har jo aldrig skadet nogen. Og vi så også ud til at nyde lidt godt ost sammen med vinene.

Vinene satte vor vinkundskaber på prøve, og generelt var det ikke dagen, hvor vi sejrede. Ved vejs ende lykkedes det dog Houlberg at trække en smal sejr hjem, mens Steffen og Paul måtte dele andenpladsen, mens Jan tog sidstepladsen.

Da jeg havde gaven med – og det jo ikke giver mening at få sin egen gave – så måtte Paul og Steffen i omkamp. Den vandt Paul.

Og hvor var det dejligt at mødes igen … så stor tak til alle, specielt Jan som aftenens vært.