Houlberg i Soave – part 2: Historien om Soave og dens mange cru’er

Soave er – som de fleste ved – et lille hvidvinsområde nær Verona øst for Gardasøen i Norditalien. Mange kender måske Soave vinene som billige, blide og oftest lidt kedelige vine … og der er da også lavet masser af billige vine anført af en flok store kooperativer, som fortsat i dag dominerer vinproduktionen i Soave.

Med høstudbyttet på 110 hektoliter pr. hektar, så har der virkelig været fokus på fremstilling af masser af billig vin. Soave vinene har dog også været Italiens mest solgte hvidvin og 80% af produktionen sælges hvert år til omkring 70 lande i hele verdenen. I 1990’erne stod kooperativerne for 80% af Soaves samlede produktion.

Samlet udgør produktionen i dag årligt ca. 43-45 millioner flasker vin, som kommer fra Soaves samlede 7.000 hektar vinmarker. Det er omkring 3% af Italiens samlede vinmarker indenfor DOC og DOCG vienene … eller sagt med andre ord, så er Soave vinene meget udbredt i hele verdenen.

Historien

Der har altid været produceret vin i Soave … i hvert fald helt tilbage til romertiden, og det meste Soave vin blev lavet af små vingårde. I starten af 1900-tallet oplevede vinproducenterne dog kraftig øget konkurrence og det blev starten på Cantina Sociale di Soave og øvrige kooperativer.

Og i kooperativerne kunne de konkurrere på prisen. Efter anden verdenskrig oplevede Soave et sandt boom i salget og vinene var en periode de mest sælgende italienske vine i Amerika … og overgik endda Chianti.

De store kooperativer solgte vinene både på flaske og bulk, så importørerne i de forskellige lande også kunne sælge vinene under eget mærke. I 1990’erne blev Soave vinene dog overhalet af syditalienske vine.

Men de store kooperativer dominerer fortsat produktionen i Soave. Det største kooperativ Cantina di Soave har fortsat 2.200 vinavlere som medlemmer og kooperativet laver hele 48% af den samlede produktion Soave DOC og 43% af den samlede produktion Soave DOC Classico.

Men … i løbet af de seneste ti år har mange vinavlere imidlertid forladt kooperativerne og startet med at lave deres egne vine med fokus på kvalitet fremfor pris. Det vender jeg tilbage til lige om lidt, men lad os først kigge nærmere på appellationerne i Soave.

Appellationerne

Der finder 4 appellationer i Soave … og selvfølgelig alle gældende for hvidvine. Der er Soave DOC, Soave Classico DOC, Soave Superiore DOCG samt Recioto di Soave DOCG.

Lad os lige gennemgå appellationerne, som blev oprettet i 1968, og lad os starte med druerne, idet en Soave vin generelt skal indeholde mindst 70% Garganega og maksimum 30% Trebbiano du Soave, men der må også godt være  Chardonnay og/eller Pinot Bianco i blendet samt op til 5% lokale ikke-aromatiske grønne druer.

Derudover gælder der følgende regler

Soave DOC

Her skal druerne komme indenfor DOC området og høstes med  maksimalt høstudbytte på 105 hektoliter pr. hektar. Skal derudover indeholde mindst 10,5% alkohol og være lagret i mindst 2 måneder. Der laves årligt omkring 30 millioner flasker Soave DOC vin.

Soave Classico DOC

I en Soave Classico kommer druerne nu ikke primært fra den flade, lavtliggende marker, men også fra skråningerne. Her må høsten maksimalt udgøre 98 hektoliter pr. hektar, alkoholprocenten skal være mindst 11,0% og vinen lagret mindst 4 måneder. Årlig produktion udgør 12 millioner flasker.

Soave Superiore DOCG (gik fra DOC til DOCG i 2001)

Her kommer druerne primært fra de stejle skråninger og udbytte fra høsten må også maksimalt udgøre 70 hektoliter pr. hektar, mens alkoholprocenten skal udgør 12%, mens vinen nu skal være lagret i mindst 6 måneder. Produktionen af Soave Superiore DOCG udgør alene 665.000 flasker hvert år.

Recioto di Soave DOCG

Dette er den nyeste appellation, som blev vedtaget i 1998. Det er en sød dessertvin, som laves på samme druesammensætning, som de øvrige vine, men druerne hænger længere på vinstokke og tørrer, hvorved der kommer langt mere sødme. Der laves årligt 120.000 flasker Recioto di Soave.

Derudover findes der faktisk også lidt Soave DOC Spumante og en ganske lille appellation, som hedder Soave DOC Colli Scaligeri, som dog regnes for en subzone under Soave DOC, men udenfor Classico området.

Tilføjelsen Colli Scaligeri refererer til, at vinen produceres i et begrænset område omkring byerne San Martino Buon Albergo, Lavagno, Cazzano di Tramigna, Soave, Montecchia di Crosara, Roncà, Monforte d’Alpone og Caldiero.

De nye producenter og cru’erne

I dag er der kommet langt flere selvstændige vinproducenter, som satser benhårdt på kvalitet, nogle helt traditionelle, økologiske eller biodynamiske og de står udenfor kooperativerne og forsøger at slippe ud af kooperativernes skygge, hvilket kan være en svær opgave, da de jo fortsat fylder rigtigt meget i markedet.

Der findes i dag omkring 190 selvstændige vinproducenter, men over 2.870 vinavlere i Soave. Og ud af de 190 producenter, så findes der alene 50 med tappeanlæg, så på den måde er det et område, som er meget gennemskueligt.

Men lige nu er kvaliteten af vinene fra disse producenter bedre end nogensinde i kraft af mange års bevidst og målrettet fokus på høj kvalitet. Det dygtige håndværk hjælpes også på vej af en helt specielt terroir, som de færreste nok kender så meget til.

Soave området er nemlig domineret af to slags undergrund … en vulkansk med mørk basaltisk jord og en lys med kalksten, hvilket du kan se på kortet nedenunder. Den lange lyse areal i midten er en dal igennem midten af Soave, hvor skråningerne på hver siden af dalen byder på masser af vulkansk jord, som er markeret med den mørke farve, men den lyse farve er den kalkstensholdige jord.

Sammen med etableringen af Soave Superiore DOCG begyndte Soave også at kortlægge deres vinmarker og identificere de bedste vinmarker eller – efter fransk forbillede – de bedste crus, i håbet om, at løfte og skille sig mere ud end blot de lidt mere udvandede DOC og DOCG betegnelser.

Man har opdelt det bedste område i 33 cru’er, som hver især har deres helt eget unikke terroir. Jeg skal nok lade være med at trætte jer med navnene på alle 33 cru’er, men de har navne som fx Corte Durlo, Castelcerino, Fittà, Carbonare og Broia.

Jeg skal nok senere skrive og anmelde nogle vine fra nogle af cru’erne, men skal man generalisere, så er vinene fra den sorte, lava-fyldte, basaltiske jord typisk lidt fede, mens vinene fra den hvide, kalkstensholdige jord er lidt slankere.

Begge er dog typisk vine, som optimalt kræver 2-3 år på flaske for at udvikle sig helt perfekt … men faktisk kan tåle langt længere lagring, men det vender jeg tilbage til i blogindlægget om Soave longevità smagningen af 10 udvalgte Soave vine.

Soave er dog ikke nået så langt som fx Bourgogne med deres cru’er, så det vil være svært – om ikke umuligt – at identificere, at en vin fra et af de 33 crus. Men den udfordring gælder jo også andre områder … kan man smage, at vinen er fra en bestemt mark eller en fra en bestemt producent?

I Soave er der samtidig kun få vinproducenter, som ejer masser af marker, så for forbrugerne er det også svært – eller umuligt – at lære Soaves mange cru’er at kende. For os handler det nok mere om, at finde de gode producenter … det er i hvert fald mit råd, kig efter producenten og så efterfølgende hvorfra vinen kommer.

Jeg fik noteret følgende vinhuse, som var spændende … Suavia, Coffele, Inama, Balestri Valda, Portinari, Gini, Fornaro, Sandro de Bruno og Vicentini Agostino, men der er sikkert mange flere.

Houlberg i Soave – part 1: Et splash and dash vinøst besøg i hvidvinsland

Houlberg har sat sig lidt ned … fundet en plastikstol i det gamle Palazzo del Capitano på Via Giulio Camuzzoni. Den helt moderne, spinkle, stabelbare og ubekvemme stol står i skærende kontrast til det gamle, solide og imposante palads, der ligger midt i den gamle middelalderfæstning, som er den centrale del af Soave by.

Men den tjener et formål – altså den algegrønne plastikstol. Vinbloggerens ellers livfulde ben er allerede trætte, men det har også været en hård tur og et kort ophold i Soave vinland … et splash and dash besøg, hvor jeg grådigt har suget alle indtryk begærligt til mig og behændigt løbende undgået at falde omkuld af træthed.

Men netop i denne stund – i gården af Palazzo del Capitano – har jeg over en time at fordrive på den algegrønne plastikstol, for kl. 14.30 bliver jeg afhentet, kørt til Verona lufthavn … og starten på den lange rejse retur hjemover.

Mens jeg så sidder og venter i det store palads, som blev bygget i det 14. århundrede af Cansignorio della Scala og under det venetianske herredømme over regionen, var residens for kaptajnerne … som var de højeste lokale myndigheder, så kan jeg jo forsøge at gøre det mere bekvemt på stolen … og reflektere over besøget.

Den første del klares nemt, for på et par borde står der vine fra omkring 30 vinproducenter, og da jeg dagen forinden på ingen måde nåede at smage alle vinene, så er der nu både tid og ro til at smage et par glas, fordybe sig og tage lidt noter. Det gjorde med det samme ventetiden langt mere bekvem.

Hvad fanden laver Houlberg i Soave?

Årsagen til, at jeg var endt på en plastikstol i Soave var, at det store vinøse udland  tilsyneladende igen havde fået øje på min lille vinblog. I hvert fald blev jeg for et par måneder siden inviteret af den yndige Irene Graziotto til at komme til Soave til deres Soave Stories … en markedsføringsevent; Volcanic Wines Press Tour.

Bag invitationen stod Consorzio Tutela Vini Soave … et konsortium af vinproducenter i Soave. De havde inviteret 60 vinjournalister fra hele verdenen til Soave Stories, hvor de specielt ville vise Soave hvidvinenes store holdbar og udvikling samt fortælle om de forskellige terroirs og cru’er.

Soave Stories – Volcanic Wines Press Tour var en 4 dages tur fra fredag til og med mandag, hvor søndag og mandag primært var afsat til besøg hos producenter, dog krydret med et par foredrag … men ak … min kalender viste en konfirmation om søndagen.

Men med velvillighed fra Irene Graziotto kom jeg med på en halv tur, og kunne således deltage hele fredagen og det meste af lørdagen … og sådan blev det. En hurtig tur og et hurtigt – men meget lærerigt – indblik i Soave og hvidvinene fra området.

Lidt et hårdt program … kør selv til lufthavnen i Hamburg, mellemlanding i Frankfurt og så destination Verona, hvor jeg sammen med et par andre vinjournalister blev afhentes og bragt i rasende fart til Soave by, som vi ramte lidt før kl. 10.00, lige i tide til en powernap på hotellet inden programmet gik i gang kl. 12.30 … troede jeg da, for hotelværelset var først klart over middag.

Så der stod vi så … en flok vinjournalister, herunder Alice Gundlach, en freelance journalist fra Wein und Markt i Mainz, den rare Torge Thies fra vinbutikken Die Weingaleristen i Hamburg, to canadier bl.a. John Szabo fra WineAlign i Toronto og så én, som var importør af vine fra netop Soave … ja og så den danske vinblogger.

John Szabo er i øvrigt eksport i netop vulkanske vine. Han er MS, hvilket står for Master Sommelier og har udgivet flere vinbøger, bl.a. bogen Pairing Food and Wine For Dummies, bogen Sommelier Management og senest Volcanic Wines, Salt, Grit and Power.

Efter en kort kop kaffe, som jeg i øvrigt fortsat skylder John Szabo 2€ for, så greb den ene canadier telefonen og fik lige hurtigt arrangeret en lille vinsmagning hos et af de huse, som han importerer vine fra.

Det var hos søde Chiara Coffele fra Azienda Agricola Coffele … en vingård, som vi i øvrigt senere skulle besøge om eftermiddagen. Men i deres smagelokale centralt i byen fik vi en kanon smagning, men den skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Programmet for de to dage i Soave

Samlet kom mit program for det lille, komprimerede ophold derfor til at se således ud:

Fredag
  • Velkomst og frokost på Residence Ai Capitelli
  • Besøg på Rocca Sveva, som er den del af det monsterstore kooperativ Cantina de Soave
  • Besøg på Azienda Agricola Coffele
  • Soave Seven: la riflessione … et dødsygt foredrag
  • Soave Seven: la degustazione … smagning af Soave vine i både årgang 2018 og 2011 fra 30 forskellige producenter
  • Gala dinner
Lørdag
  • Soave longevità, en smagning af 10 udvalgte Soave vine, som kommenteres af Wine Enhusiasts italienske vinskribent Kerin O’ Keefe samt Sandro Gini, som talsmand for Consorzio Tutela Vini Soave.

Højdepunkterne var klart de to besøg, smagningen af de 10 udvalgte vine og så at smage Soave vine med alder … og her overraskede vinene mig virkelig, men det skal jeg nok vende tilbage til i de kommende blogindlæg, nemlig:

Derudover kommer også et par blogindlæg fra de to besøg, som jeg nåede på turen, nemlig hos producenterne Azienda Agricola Coffele samt Rocca Sveva aka Cantina de Soave.

Den italienske punktlighed var … italiensk, så programmet om fredagen blev lidt forskubbet. Det betød desværre, at vi først ankom til smagningen Soave Seven: la degustazione med de 30 producenter knap to timer senere end forventet.

På det tidspunkt var der også åbnet op for andre besøgende og det gjorde smagelokalerne alt for overfyldte, så det var svært at komme frem eller tilbage, svært af smage og uden borde samtidig umuligt for en jysk vinblogger at sætte sig ned og lave notater.

Jeg fik dog snakket med et par producenter, smagt nogle vine … men heldigvis, så fik jeg så til gengæld muligheden for at smage vinene i ro og mag her dagen efter på min algegrønne plastikstol i gården af Palazzo del Capitano. Total alene-tid med vinene fra dagen før … eller næsten, for det var resterne, men absolut et tilstrækkeligt grundlag for en nærmere vurdering af Soave vinene.

I vil derfor også i den kommende tid her på vinbloggen få mine beskrivelser og anmeldelser af alle de vine, som jeg smagte under enten fredagens småkaotiske Soave Seven la degustazione eller lørdagens mere afslappende fordybelse.

Et fint indblik i Soave og nye relationer

Det blev således fint indblik i Soave vinene, og selvom jeg måske kun har kradset lidt i overfladen, så er jeg blevet en tand klogere. Og der er flere konklusioner, bl.a. at Soave er mere end store kooperativer, selvom de fortsat fylder alt for meget, at Soaves terroir virkelig er forskelligartet og spændende samt at vinene virkelig modnes fabelagtigt.

Jeg mødte også en håndfuld danske vinjournalister, bl.a. den rare Kim Bretov Jakobsen, som har vinbloggen Vinstyrke2 og tidligere har arbejdet for Theis Vine.  Jeg fik også snakket kort med Jørgen Aldrich, som var redaktør af bladet Sommelier’en og ellers har skrevet for Fyens Stiftstidende og Vinavisen.

Den største tak går dog klart til de to vidunderlige kvinder Irene Graziotto samt Chiara Maria Mattiello, som totalt nærværende fik hele arrangementet til at klappe. På billedet ovenover ser i Chiara forklare, hvad vi skal som næste punkt … jeg fik desværre ikke et billede af Irene.

Igen har jeg tabt en del af mit hjerte til vinområde, og vil lige overveje, om jeg til sommers ferietur til Gardasøen, lige skal smutte en tur forbi Soave … og måske lige besøge et par producenter mere. I hvert fald er det sidste glas Soave vin ikke drukket endnu … så skal derude.

2016 Luddite Wines, Saboteur, Western Cape, Sydafrika

2016 Luddite Wines, Saboteur, Western Cape, SydafrikaEn sabotør er en vandal, skadevolder og et uroelement … men kan også være en helt, som fx sabotørerne under anden verdenskrig. Denne Saboteur er også en provokerende dejlig vin, som kommer fra vinhuset Luddite Wines.

Det er vi stødt på tidligere her på Houlbergs Vinblog, men det var helt tilbage i 2013, da jeg smagte deres 2009 Shiraz.

Vinhuset ligger lige tæt på den lille by Bot River på de østlige skråninger af Houwhoek bjergene omkring 30 kilometer fra Atlanterhavet i Western Cape.

Luddite Wines drives af ægteparret Niels og Penny Verburg, som begge kommer fra Sydafrika. Som ung startede Niels sin uddannelse som ønolog på Elsenburg Agricultural College i Sydafrika, og her blev han forelsket i Shiraz druen.

Efter endt skoletid flyttede parret til Europa, mens Niels rejste verden rundt som flyvende vinmager for vinhuse i både Frankrig, Chile, New Zealand, Australien og Grækenland inden de i 1995 vendte retur til hjemlandet.

Der startede Niels som vinmager hos Beaumont inden drømmen om egen vingård gik i opfyldelse, da han sammen med konen købte den lille vingård, som han døbte Luddite.

Penny tager sig af vinmarkerne, mens Niels primært fokuserer på hans foretrukne drue Shiraz. Den første årgang af Luddite Shiraz blev udgivet i 2000, men senere er der også kommet flere vine i sortimentet.

Parret har samlet 16 hektar og laver alene 4 forskellige vine, nemlig fortsat Luddite Shiraz, en hvid Luddite Chenin og så Saboteur i en rød og hvid udgave.

Her smager vi Saboteur i en årgang 2016, hvor blendet består af 54% Shiraz, 32% Cabernet Sauvignon og 14% Mourvedre, men det varierer lidt fra år til år. Druerne kommer fra 7 forskellige vinmarker og er høstet over en periode fra 9. februar til 9 marts. Alle druer håndplukket, ingen kunstgødning eller kemikalier.

Vinen er lavet første gang i årgang 2009 og Niels sigter efter en moderne vin med lidt referencer til Rhône.

Cabernet Sauvignon og Mourvedre druerne har gæret i åbne gæringskar af eg med regelmæssig punch-down, men Shiraz druerne har gæret i rustfrie ståltanke og efterfølgende gennemgået malolaktisk gæring i egetønder.

Vinen er også lagret 12 måneder på barriques, heraf 30% nye fade og først derefter er vinen samlet aka blandet. Det er første år, hvor der er så stor mængde Cabernet Sauvignon. Der er lavet 32.840 flasker af vine … de fleste med prop, men også en del med kapsel som vi kender fra øl eller sodavand. Denne her har prop.

Waow … sikke en fed, dekadent og overdrevet frugt, masser af solbær, blåbær, engelsk lakrids, mørk skovbund, godt med eg, total bundløs dybde, lidt mælkede noter, flæsk, bacon, tørrede urter og krydderier og en sprællevende mørk syre. Her forstår man måske lidt referencerne til Rhône. Masser af mørk frugt.

I munden byder vinen på lidt peber, er lidt stærk, så det brænder en smule, men vinen er også meget ung endnu, så et par år i kælderen vil ikke skade den. Der er dog også lidt fed fadsødme, som opvejer … nærmest opsluger alkoholen, gør vinen meget kompleks og smukt balanceret. Det er fortsat en vin med skrald på, men slet ikke med marmeladefedme eller for overdone, men har syrlig nerve, svag sødme … men syren fortsætter i en lang og frugtrig eftersmag.

Forhandles af Nemlig.com, hvor en flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2017 Herdade do Rocim, Amphora Branco, Alentejo, Portugal

2017 Herdade do Rocim, Amphora Branco, Alentejo, PortugalDet er ikke mere end et par uger siden, at jeg sidst smagte en vin fra det portugisiske vinhus Herdade do Rocim, der ligger lidt nordøst for den lille by Cuba i Alentejo regionen. Og det sker igen med denne Amphora Branco.

Vinen er lavet efter oldgamle traditioner fra underregionen Vidigueira i Alentejo. hvor man lavede vinene i store lerpotter. Det har vinmagerne Catarina Vieira og Pedro Rebeiro også gjort med denne Amphora Branco, som er lavet på et blend af 40% Antão Vaz, 20% Perrum, 20% Rabo de Ovelha og 20% Mateúdo.

Vinificering er simpelthen sket i store Amphora krukker uden temperaturkontrol og en gæring alene med druernes naturlige gærceller, men efter endt fermentering er vinen dog lagret 3 måneder på flaske inden frigivelse.

Duften er lidt varm med akaciehonning, honningmelon, fersken, abrikos, gule æbler og grapefrugt … måske endda en smule oxidativ. Der er en smule animalsk over vinen, som har en tyngde og fedme, havvand, salt, røg, nøder, skocreme, læderfedt samt nogle søde krydderier.

I munden har vinen også en smule fedme, men har ellers et frisk, lidt bittert bid med krydderier, pæn tørhed, salt og en syre, som lige præcis klarer jobbet, men ellers virker lidt til den flade side. Det er lidt lemon, saltede mandler, mineraler og faktisk en meget smagfuld vin. Det er ikke mainstream, men hvem gider også at være det? Meget blød og smooth.

Importør er AMKA, som henviser til nærmeste forhandler på tlf. 86419600.

 Vinanmeldelse 4,5/7

2017 Maison Roche de Bellene, Bourgogne Chardonnay Vielles Vignes, Bourgogne, Frankrig

2017 Maison Roche de Bellene, Bourgogne Chardonnay Vielles Vignes, Bourgogne, FrankrigSå er vi atter tilbage i Beaune hos den dygtige Nicolas Potel, der driver Maison Roche de Bellene, som jeg skrev om forleden. Denne gang smager vi hans hvide basisvin Bourgogne Chardonnay Vielles Vignes … men sikke en basisvin.

Druerne til Potels Bourgogne Chardonnay Vielles Vignes kommer fra marker med 65 år gamle vinstokke i Côte de Beaune og Côte Chalonnaise, høstet med et udbytte på 50 hektoliter pr. hektar.

Vinen er gæret alene med druernes naturlige gærceller, har gennemgået malolaktisk gæring og er derefter lagret i franske egefade, heraf 10% nye fade.

Vinen har en lækker duft .. let smørfed, lidt melon, fersken, gule og grønne æbler, mandler, dejlig luftig og liflig aroma, snert af lidt syltede citroner samt let sødlige egenoter. Duften er både sart, elegant og indsmigrende.

Det smager også lidt på samme måde, altså ret lækker med en kontrolleret syre, som ikke er for skrap og heller ikke for vag. Der er heller ingen vild fadfedme, men ren og klar med lidt citrus, kalk samt let røget eftersmag. Her får man virkelig god ærketypisk hvid bourgogne til fornuftige penge.

Forhandles af Theis Vine, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 149,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2014 Vondeling Wines, Baldrick Shiraz, Western Cape, Sydafrika

2014 Vondeling Wines, Baldrick Shiraz, Western Cape, SydafrikaLad os tage endnu en vin fra den smukke vingård Vondeling Wines i dalen ved Voor-Paardeberg i Western Cape i Sydafrika … nu deres røde Baldrick Shiraz.

Det er 100% Shiraz, som alle er høstet manuelt og afkøles natten over inden en delvis afstilkning, hvorefter druerne anbringes i åbne fermentorer, hvor de ligger i kold maceration i 48 timer inden gæringen sker spontant med druernes egne naturlige gærceller ved 22 grader. Efter endt fermentering sker presning i en gammel tradition presse og herefter overføres vinen til 500 liter egefade, hvor vinen både gennemgår malolaktisk gæring samt lagring i 12 måneder.

Duften er mørke bær med lidt sødme, sorte kirsebær, blommer, lidt eukalyptus … måske lidt lukket, men eller eg, kanel, vanilje, lidt håndsæbe og et drys peber. Derudover er der både engelsk lakrids og engelsk vingummi, men samtidig lidt tør og støvet i udtrykket, men også noget let og meget indbydende.

I munden er det dog ikke ærketypisk Shiraz, for vinen har mere syrlighed end duften lige indikerede, nærmest med lidt balsamisk syre. Det er både en tæt, syrlig og meget smagfuld Shiraz. Der er lidt peber og jernholdige noter i eftersmagen, men bestemt en sydafrikansk Shiraz i den bedre ende.

Forhandles af Nemlig.com, hvor en flaske koster 139,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2015 Cascina Massara, Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2015 Cascina Massara, Barbera d'Alba, Piemonte, ItalienCascina Massara ligger i midt i byen Verduno 6-7 kilometer stik nord for Barolo by og drives af Burlotto familien. Derfra smager vi nu deres 2015 Barbera d’Alba.

Burlotto familien har været vinbønder siden 1910, hvor Giovanni Battista Burlotto – en af fædrene til Barolo vine -købte det gamle slot i Verduno samt en række tilhørende vinmarker. Det gamle slot var blevet beskadiget under den fransk-spanske krig, delvist ombygget af arkitekten Juvarra for marquis Vittoria Luigi Caisotti. Siden 1838 havde slottet været ejet af kongen Carlo Alberto, der havde ønsket at omdanne slottet til vinproduktion, men slottet endte med at stå tomt indtil Burlotto købte det i 1910.

Giovanni Battista Burlotto startede et landbrug med både kvægdrift og en vinproduktion, hvor han blev en af pionererne indenfor salg af Barolo og var en af de første, som startede med at sælge Barolo vinene på flaske fremfor på fade eller demijohns.

Efter sin død blev vingården delt ligeligt mellem hans 3 børnebørn, hvorved der opstod 3 vinhuse, nemlig Castello di Verduno, Azienda G.B. Burlotto og så Cascina Massara, som blev arvet og videreført af Andrea Burlotto, som – efter i nogle år blot at ha’ solgt druerne – senere i 1960’erne udviklede arven til en anerkendt Barolo vinproducent.

Andrea flyttede nemlig i 1960’erne vinhuset fra det gamle historiske slot – som i øvrigt i dag huser en restaurant – til en mere moderne vingård. Og i mange år drev Andrea vingården med hjælp fra sine 4 sønner Gian Carlo, Francesco, Giacomo og Sergio. Det var sønnen Gian Carlo Burlotto, der som vinmager stod for produktionen i vinkælderen, mens brødrene tog sig af markarbejdet.

Gian Carlo flyttede i 2007 igen vinhuset til en ny vingård med mere moderne faciliteter for at sikre fortsat udvikling af kvaliteten. I kan se et udsnit fra kælderen på billedet ovenover. Kælderen ligger under vingården med perfekte forhold til lagring af vinene.

I 2013 købte Gian Carlo også sine brødre ud, så i dag driver han Cascina Massara sammen med sin søn Gianluca. De har i dag knap 15 hektar vinmarker i bakkerne omkring Verduno, hvor de primært dyrker Nebbiolo til Barolo, men også Barbera, Dolcetto, Favorita og så er de også én af de kun 11 producenter, som laver vine på den charmerende drue Pelaverga.

Her smager vi husets Barbera d’Alba, som er lavet efter gamle traditionelle metoder, dog med gæring i rustfrie ståltanke og er efter endt fermentering også lagret i ståltankene i 2 år inden aftapning på flaske.

Næsen er lidt landlig og bondsk, meget balsamisk og med masser af tør jord, røg, friske og syrlige kirsebær, ribs, røde hyben, tranebær, mandler, lidt medicinskab, plaster, æter, kardemomme og lidt saltlakrids.

I munden er der en ganske syrlig Barbera … og en lettere Barbera, slet ikke mørk og fed, som man normalt kan finde vine på druen, for her er det stringent, stramt, syrlig og lidt bittert, som om vinen har nogle Nebbiolo gener. Det er ribs, syrlige kirsebær, granatæbler, sort te, citronsyre … herlig snerpet og strid, men ganske herligt.

Det er samtidig en vin, som vinder med masser af luft i glasset, så giv den derfor en ordentlig tur i glasset eller en dekantering i god tid, inden du skal drikke den.

Jeg har testet denne Cascina Massara Barbera for Alexander Kidd, som har lavet markedspladsen Kobaj [co-buy]. Kobaj er en helt ny markedsplads, hvor man kan i fællesskab hos flere europæiske producenter … man får vinene til producentens bedste pris og levering direkte til døren.

Kobaj er reelt således blot en service, som tager sig af transport, afgifter og selvfølgelig opgaven med at finde de vine, som man kan købe i fællesskabet.

Det betyder fx, at denne flaske Barbera d’Alba kan købes til en pris på 83,90 kr., hvor normalprisen i Danmark ligger på 140 kr. og dermed en virkelig god pris.

Vinanmeldelse 5/7 

2012 Weingut Balthasar Ress, Rüdesheim Berg Rottland Riesling GG, Rheingau, Tyskland

2012 Weingut Balthasar Ress, Rüdesheim Berg Rottland Riesling GG, Rheingau, Tyskland Weingut Balthasar Ress laver bare monstergodt Riesling … punktum, slut og basta. Det er denne Rüdesheim Berg Rottland Riesling Großes Gewächs endnu et strålende eksempel på.

Jeg besøgte selv Weingut Balthasar Ress tilbage i oktober 2017 sammen med et par kammerater. Der smagte jeg en række af husets vine og blev begejstret. Det besøg – og lidt om vinhuset – kan du læse om i blogindlægget Besøg hos Balthasar Ress … og en olivenfarvet Riesling-Bulli.

Rüdesheim Berg Rottland er en stejl vinmark med 33% hældning i den vestlige udkast af Rüdesheim nær Binger Loch. Navnet Rottland kommer af ordene reuten, rotten, roden … altså rådden, fordi jorden oprindelig var brakjord, som ærkebiskoppen i Mainz i årene 1031-1051 fik omdannet til vinmarker via en større donation.

Og Rottland er en meget stenet jord med skifer, kvarts og grus, og så ligger marken helt perfekt eksponeret for solen. Den er selvfølgelig også Große Lage i VDP klassifikationen. Hele Rottland er samlet 30,6 hektar, men Balthasar Ress har alene en parcel på 1,1 hektar.

Druerne er høstet ad flere omgange, idet man alene høster de fuldmodne druer med det højeste indhold af sukker. Men den er vinificeret tørt i både rustfrie ståltanke og små egefade med omkring 4 gram restsukker pr. liter.

Gæringen sker i lang tid … det er en af filosofierne hos Weingut Balthasar Ress sammen med minimal indgriben i produktionen som overhovedet muligt. Lagring er omkring 6 måneder.

Næsen har tonsvis af petroleum, et stykke olievædet tvist i et gammelt autoværksted … så nice. Der er gule, modne æbler, lidt appelsinskal, kyllingefond, salte mineraler og lidt sødme. Det dufter bare herregodt. Alle omkring bordet var begejstrede.

I munden er vinen utrolig mineralsk, stringent og præcis, tæt og dyb, masser af mineraler, frugten er tropisk, der er lidt tørrede blomster, en svag bitterhed, lidt nødder til at runde bitterheden af og en virkelig lang eftersmag. Dette er kongeriesling.

Købt hos H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske i årgang 2016 i dag koster 485 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2015 Weingut Hans Wirsching, Iphöfer Kalb Silvaner Erste Lage, Franken, Tyskland

2015 Weingut Hans Wirsching, Iphöfer Kalb Silvaner Erste Lage, Franken, TysklandNår vi er i gang med hvide asparges og Franken Silvaner, så nupper vi lige en søstervin til forrige … nemlig en Weingut Hans Wirsching 2015 Iphöfer Kalb Silvaner Erste Lage.

Iphoefer Kalb er slet ikke så berømt som Iphöfer Julius-Echter-Berg, men har samme type undergrund og ligger også på en stejl skråning, der vender mod syd. Dermed giver marken druerne nogle af de samme kvaliteter, som gør vinene frugtige med god, fyldig krop. Men det kan vi jo hurtigt teste, selvom denne vin er en årgang nyere.

Den er lavet på samme måde, at ved, at druerne høstes med håndkraft. Både gæring og modning af vinen sker i rustfrie ståltanke, da Wirsching ønsker vinene så friske og levende som muligt.

Duftmæssigt er det igen æbler, modne pærer, fersken, melon, en pose nødder, mineraler samt en liflig lethed. Igen er det en meget fin og indbydende aroma, men når – på en eller anden måde – ikke helt søstervinen.

Det gælder sådan set også smagsmæssigt, selvom vi selvfølgelig snakker mindre nuancer. Vinen er også blød, rund, blid og sart, lidt sødlig krydret, meget inderlig med en virkelig lækker smag.

På vingården koster en flaske 12,50€ … svarende til 93 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2014 Weingut Hans Wirsching, Iphöfer Julius-Echter-Berg Silvaner Erste Lage, Franken, Tyskland

2014 Weingut Hans Wirsching, Iphöfer Julius-Echter-Berg Silvaner Erste Lage, Franken, TysklandVinhuset Hans Wirsching drives i dag af den ældre, noble Dr. Heinrich Wirsching og hans døtre Andrea og Lena som 15. generation. Sidst vi smagte en vin fra huset var det deres 2014 Iphöfer Julius-Echter-Berg Silvaner Großes Gewächs … men her er det lillesøsteren 2014 Iphöfer Julius-Echter-Berg Silvaner Erste Lage.

Weingut Hans Wirsching laver nemlig denne enkeltmarksvin -fra nok en af de mest berømte marker i Franken – i to udgaver … en Großes Gewächs og så denne, som blot er en billigere Erste Lage udgave.

Man kan også kende forskel på de to vine ved, at alle Großes Gewächs vinene har en guldfolio på toppen af flaskerne, mens Erste Lage udgaverne blot har en mørkgrøn top.

Men det kan være svært at finde ud af, og selv den danske  importør Philipson Wine reklamerer fx på deres hjemmeside med en Iphöfer Julius-Echter-Berg Riesling GG, hvor billedet viser en Erste Lage Riesling med grøn top. Det er dog lidt vigtigt, idet en GG koster omkring 28€ på vingården, mens en Erste Lage koster under halvdelen.

Iphoefer Julius-Echter-Berg er en af de vigtigste vinmarker i Franken og opkaldt efter den berømte tyske biskop Julius Echter af Mespelbrunn. Marken – som I kan se på billedet ovenover – ligger i 280-380 meters højde med en stejl skråning … ikke meget ulig Mosel, blot med en anderledes jord med et lag af rød sandsten samt gråbrun keuper, som nærmest er en slags mergel og kalkstensjord.

Det har været Hans Wirsching, som har medvirket til markens berømmelse og klassifikation, og det var ham, der allerede i 1920’erne kaldte marken for bedste vinmark .

Denne Iphöfer Julius-Echter-Berg Silvaner Erste Lage er selvfølgelig 100% Silvaner, hvor druerne er høstet med håndkraft. Både gæring og modning af vinen sker i rustfrie ståltanke, da Wirsching ønsker vinene så friske og levende som muligt.

Duftmæssigt masser af modne æbler, modne pærer, tropisk frugt. fersken, abrikos, røg, tørrede nødder, lidt nøddet, våde sten samt en smule blomster og søde krydderier. Det er en meget inderlig og indbydende aroma, meget stringent og med flot dybde.

Smagsmæssigt er vinen blød og rund … meget ren med sødlige elementer, men alligevel præcis og mineralsk. Det er en lækker vin, som byder på pærer, melon og derudover lidt muskat. Eftersmagen er fint lang med lidt søde og grønne noter.

På vingården koster en flaske 12,50€ … svarende til 93 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger