2019 Gabb Family Vineyards, Queen Bee Viognier, Western Cape, Sydafrika

2019 Gabb Family Vineyards, Queen Bee Viognier, Western Cape, SydafrikaNæste bidrag på vinbloggen er denne sydafrikanske 2019 Queen Bee Viognier fra vinhuset Gabb Family Vineyards.

Vinhuset er grundlagt af Roger Gabb, som oprindelig var søn af en organist i St. Paul katedralen i London. Han flyttede i 1980 til Shropshire og grundlagde Western Wines, et ret stort vinimport firma, som solgte vine fra det meste af verdenen – og i særdeleshed Sydafrika – på det engelske marked. Da han i 2004 solgte firmaet stod det for salget af hver 13. solgte vin i hele Storbritannien.

Allerede i 1996 havde Roger Gabb også købt vingården Journeys End Vineyard ved False Bay i Western Cape, men det var reelt først efter salget af Western Wines, at Gabb familien begyndte at satse på vinproduktionen på vingården med sønnen Rollo Gabb som daglig leder.

Rollo udvidede bl.a. de oprindelige 20 hektar vinmarker til 120 hektar med hjælp fra vinmageren  Leon Esterhuizen laver de en lang række vine under navnet Journeys End. Men de laver også en række vine under navnet Gabb Family Vineyards fra en ejendom, som Rollo købte i 2011 af Ben Jordaan ved Mount Rozier i Stellenbosch.

Og denne Queen Bee Viognier er netop af de disse vine, som er lavet af vinmageren Ben Jordaan på Viognier med en ganske lille andel Chardonnay. Vinen har de kaldt Queen Bee Viognier på grund af biernes hjælp til at bestøve vinstokke i markerne. Vinen er lavet alene på rustfrie ståltanke for at bibeholde vinens friskhed.

Næsen er fyldig med fed, tropisk og eksplosiv frugt. Det er fersken, papaya, vingummibamser, meget moden med sødme … en lidt smøret fedme med masser af rosmarin og lidt parfumeret.

Smagsmæssigt er det en fyldig vin med nogle fede, grønne noter, men klart mindre opulent end duften. Vinen er fin rund, cremet og virkelig blød, syren også afdæmpet, men det smager rigtigt godt, så dermed stort bifald til 4,5 gule fingre.

Vinen forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 79 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2018 Weingut Reinhold Haart, Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

2018 Weingut Reinhold Haart, Riesling Trocken, Mosel, TysklandH.J. Hansen Vins Winemakers Fair sidste år mødte jeg bl.a. Johannes Haart, der i dag sammen med broderen Marcus Haart driver det gamle klassiske vinhus Weingut Reinhold Haart. Nu smager jeg igen en vin fra de to brødre, nemlig deres 2018 Riesling Trocken basisvin.

Ved vinfestivalen smagte jeg deres dejlige 2016 Piesporter Grafenberg Riesling Trocken Großes Gewächs og skrev også lidt om vinhuset, så det skal jeg selvfølgelig undlade at gøre igen. Derfor kigger jeg blot videre på denne 2018 Riesling Trocken

Vinen er lavet ved, at mosten gæres ud på en blanding af gamle foudres og rustfrie ståltanke ved omkring 16 grader, som forlænger gæringen og øger vinens kompleksitet. Efterfølgende er vinen filtreret let og tappet på flaske.

Der er lidt puf i vinen sagde konen. Og hun har skam ret, for der er nærmest lidt tryk i flasken og den er også lettere perlende lige i starten. Næsen er modne æbler, tropisk frugt, fersken, svag antræk til petroleum, en dyb sødme, en lille bitter grape note, citrus, lidt mineraler og en smule fylde … bare lidt.

Smagen er lidt i samme boldgade, æbler, citron samt et syrligt og bittert bid i eftersmagen. Vinen har også klar Mosel sødme, fylde, krop og meget omgængelig. En fin Mosel Riesling.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor prisen er 139 kr., men fra 1/3 til 30/4-2020 er vinen på tilbud til 99 kr. ved køb af 2 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2016 Rutherford Wine Company, Lander-Jenkins Pinot Noir, Californien, USA

2016 Rutherford Wine Company, Lander-Jenkins Pinot Noir, Californien, USAVi sluttede vor vinaften med en Pinot Noir med stor bulder … Lander-Jenkins Pinot Noir fra Rutherford Wine Company.

Vinhuset Rutherford Wine Company med en lang række tilhørende brands drives af Morgan Zaninovich, hvis familie i generationer har boet i USA, men oprindelig stammer fra Kroatien. Allerede i 1940’erne startede familien med at lave vin i Californien, men i starten af 1970’erne overtog Morgans far Marko Zaninovich det lille familieforetagende og har siden ekspanderet vinhuset.

I dag omfatter vinhuset en lang række brands aka vinhuse som Rutherford Ranch Winery, Scott Family Estate, Predator, Rhiannon, Two Range, Round Hill, Silver Buckle, Four Virtues og Lander-Jenkins.

Derudover laver huset også en række private label vine til en lang række kunder, så sammenlagt er der tale om et ganske stort vinhus, men jeg kan ikke se noget om produktionen, hvor mange hektar de selv ejer eller køber druer fra.

Nå, men fra et af husets mange brands Lander-Jenkins smager vi nu deres almindelige Pinot Noir, hvor druerne kommer fra forskellige marker i Californien. Vinen har gæret på ståltanke inden 6 måneders lagring på en blanding mellem franske og amerikanske egetræsfade.

Næsen dufter ingenlunde af Pinot Noir, men er i stedet lidt flæsket med bacon, fedme, grafit, sorte oliven, medicinskab og så en tyk og kraftig sødme. Der strømmer meget solmoden og mørk frugt op af glasset, modne kirsebær, blommer, chokolade og karamel.

Smagsmæssigt er der ganske tør jord, en meget krydret, tyk og stærk smag, virkelig dyb og mørk frugt. lidt uomgængelig … virkelig en svulstig, solmoden og samtidig med sødlig fylde. I min optik mangler vinen en smule Pinot Noir elegance, men smager fint.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor en flaske koster 209 kr., mens prisen er 157 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2012 Weingut Knipser, Syrah Réserve, Pfalz, Tyskland

2012 Weingut Knipser, Syrah Réserve, Pfalz, TysklandDet var Jan, som til en vinaften tilbage i 2016 havde taget det røde bordeauxfile krydsermissil Cuvée X fra Weingut Knipser med, og nu havde han igen fire år senere en specialvin med fra samme vinhus, nemlig Knipsers 2012 Syrah Réserve.

Vi fik – as usual – alle aftenens vine  serveret blindt, og jeg var fucking tæt på at gætte, at det var tysk Syrah, men valgte i ren dårskab i sidste øjeblik en anden drue. Dumt. Imidlertid er det jo også sjældent, at vi støder på rene Syrah vine i Tyskland, men det er dette 2012 Syrah Réserve dog.

Weingut Knipser ligger i Laumersheim i det nordlige Pfalz mellem Grünstadt og Bad Dürkheim, og vinmarkerne på i alt 75 hektar ligger i både Laumersheim, Großkarlbach og Dirmstein. De bedste marker er bl.a. Laumersheimer Kapellenberg, Mandelberg og Kirschgarten, Grosskarlbacher Burgweg samt Dirmsteiner Mandelpfad.

På markerne dyrker Knipser druesorterne Spätburgunder, St. Laurent, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Dornfelder, Portugieser, Syrah, Lemberger, mens de hvide sorter er Riesling, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder, Gelber Orleans, Sauvignon Blanc, Sylvaner, Gewürztraminer og Muskateller.

Knipser har produceret vin i Laumersheim siden 1876. Familien Knipser stammer imidlertid fra Sydtyrol i Italien, nemlig fra byen Merano, som ligger lidt nord for Bolzano. Allerede i 1500-tallet var familien registreret i annalerne i byen med Gaudenz Knipser, som arkitekt og medlem af byrådet.

Det var også der, at familien Knipser i 1582 fik deres våbenskjold tildelt af ærkehertug Ferdinand fra Innsbruck. Våbenskjoldet kan i dag på de fleste af vinetiketterne … og det gælder altså også denne 2012 Syrah Réserve.

Det var imidlertid en sønnesøn af Gaudenz Knipser, som i starten af 1600-tallet emigrerede til Rhein-Pfalz, hvor han i Bockenheim og Wachenheim lagde kimen til Weingut Knipser.

I mange år var vinproduktionen dog en bibeskæftigelse til det centrale land- og jordbrug, men i 1970 var omfanget af  produktion og salg af vine blevet så omfattende og succesfuldt, at Knipser valgte udelukkende at satse på vinproduktion. Derfor blev hele landbruget omlagt og alle marker beplantet med vinstokke.

Æren for dette skal tilskrives Heinz Knipser, som havde overtaget driften i 1948, og selv begyndte at fylde vin på flasker, faktisk som én af første i regionen. Flaskerne skulle sælges direkte til forbrugerne og restauranter.

I dag er det brødrene Volker og Werner Knipser, som har driver  familieforetagendet, og de har givet vinhuset et kvalitetsløft, bl.a. ved at satse mere på de røde vine, og derudover ved at satse på lagring af vinene i små barriques.

Kvalitetsløftet betød at Knipser i 1996 blev kåret som årets vinproducent i det tyske Der Feinschmecker og adskillige gange siden har Knipsers røde vine været kåret til Tysklands bedste.

Det er bl.a. en vin som netop denne Syrah Réserve, der har gjort vinhuset kendt. Siden 1993 har Knipser eksperimenteret med at lave vine på Syrah druen og denne vin er regelmæssigt bedømt som den bedste Syrah i Tyskland af både Gault Millau og Eichelmann.

Vinen er gæret helt traditionelt, og har efter fermentering lagret lang tid, nemlig omkring 24 måneder i overvejende nye barriques, men altså også lidt brugte fade. Derefter har vinen så lagret yderligere 3 år på flaske inden frigivelse.

Næsen er både tyreblod, tyk engelsk lakrids med mælkede noter, blæk, grafit, bacon samt en tyk og intens frugt. Der er sorte oliven, sorte kirsebær, brombær, grøn peber,sort peber, eg, røg, kaffe og højoktan kakaorig mørk chokolade. Samlet set er det også en frugtrig vin med stor intensitet.

Smagsmæssigt er Knipsers Syrah Réserve meget tør med mørk frugt, en meget ren, frisk og syrlig frugt med mørk kraft, masser af strenge tanniner, en jernagtig saftighed, fad og stærk peber.

Vinene fra Knipser forhandles herhjemme af Sigurd Müller Vinhandel, men denne er ikke i sortimentet. I hjemlandet koster vinen 66€ … svarende til 492 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2012 Rodney Strong, Alexander Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2012 Rodney Strong, Alexander Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USANæste vin er fra Ronnie Stærk aka det amerikanske vinhus Rodney Strong Vineyards, nemlig en US-cab … en 2012 Alexander Valley Cabernet Sauvignon.

Vinhuset er beliggende ved byen Healdsburg i Sonoma i Californien og er opkaldt efter grundlæggeren Rodney D. Strong, som etablerede vinhuset i 1959. Han var født i 1927 og havde forinden haft en karriere som international danser, bl.a. som fordanser på det fashionable forlystelsessted Lido i Paris.

Her havde han fået smag for bedre årgangsvine, og da han ikke havde udsigt til at blive gammel i dansegårde, så besluttede han sig for at blive gammel med vindyrkning.

Det blev han med etableringen af Rodney Strong Vineyards, og med købet fuldt en gård, hvor der bl.a. var vinstokke, som var plantet helt tilbage i 1904, da nybyggere plantede den første mark River West Zinfandel Vineyard med Zinfandel-druer. Og det var lige præcis dér, at Rodney Strong byggede sit hovedsæde i 1962.

Rodney Strong Vineyards er i dag ejet af Tom Klein, der købte vineriet i 1989. Tom har fra starten været interesseret i at optimere Rodney Strong Vineyards til at møde de krav den moderne forbruger stiller til gode vine.

Der er investeret i nyt udstyr til kælderen, marker er genplantet og dyrkes efter regler for bæredygtigt vinbrug. I dag har vinhuset ikke mindre end 550 hektar vinmarker fordelt på 14 forskellige marker, som primært ligger  i Alexander Valley, Russian River Valley samt Chalk Hill.

Tom er også en stærk fortaler for miljøet og i oktober 2009 blev Rodney Strong, som det første vineri i Sonoma County, defineret som CO2 neutralt.

Dette er bl.a. opnået ved et stort anlæg af solceller på toppen af vineriet. Et af de største i verden for et vineri. På en typisk dag i Sonoma genererer dette anlæg nok energi til at forsyne 800 husstande.

Denne 2012 Alexander Valley Cabernet Sauvignon er lavet med druer fra 4 forskellige marker i Alexander Valley, hvor klimaet til netop Cabernet Sauvignon er helt perfekt, bl.a. med jordbund præget af vulkansk og jernholdig jord samt  sandsten.

Vinen er lavet på egetræsfade og er også efter endt fermentering lagret 18 måneder på 85% på amerikanske egetræsfade og resten på franske egetræsfade.

Næsen er virkelig solbær drevet … det er Ribena på epo, godt med power, kraft, lidt våde krydderier, nødder, masser af fad med vanilje, kanel og meget solmoden varme i frugten.

Smagen er præget af nogen sødme og krop, søde krydderier, en blomsterrig frugt, meget moden og endda overmoden frugt, solbær, blommer samt masser af vanilje. Vinen bliver imidlertid aldrig sådan overtung, for den har en vis lethed, men det bliver endimensionelt med den overmodne, søde frugt.

Forhandles af Skjold Burne, hvor en flaske koster 199,75 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2015 Marchesi Antinori, Guado al Tasso Il Bruciato, Toscana, Italien

2015 Marchesi Antinori, Guado al Tasso Il Bruciato, Toscana, ItalienMed næste vin er vi igen et smut hos Marchesi Antinori familien, som jeg tilbage i oktober måned sidste år smagte en hel røvfuld vine fra, herunder også en 2015 Cont’Ugo fra Antinori familiens Tenuta Guado al Tasso ejendom i Bolgheri. Denne gang er det imidlertid en 2015 Il Bruciato, som vinbloggeren har fået i glasset.

Guado al Tasso ejendommen er jo blot én af Antinoris mange ejendomme, og den ligger et par kilometer syd for selve Bolgheri by i den allerøverste del af Maremma og tilhørte oprindelig Gheradesca familien, som havde rødder i regionen helt tilbage til 1200-tallet, men lavet vin i over 400 år.

I 1930 arvede Carlotta della Gherardesca Antinori – Pieros mor – ejendommen sammen med søsteren Mario Incisa della Rocchetta og siden har den 1.000 hektar store ejendom – hvoraf 320 hektar er vinmarker – været en central del i hele familiens vinimperium.

På de 320 hektar vinmarker dyrkes der både Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Cabernet Franc, Petit Verdot og Vermentino, hvilket giver basis for 6 forskellige vine, herunder altså også Il Bruciato, som netop er lavet på 65% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 15% Syrah.

Bruciato er andenvinen til godsets kultvin Guado al Tasso. Vinen blev produceret første gang i 2002 årgangen, hvor kvaliteten af høsten ikke var helt tilstrækkelig til at blive til Guado al Tasso.

Druerne kommer fra en række vinmarker, som strækker sig over 200 hektar. Vinen er fermenteret i temperaturstyrede rustfri ståltanke i 10-15 ved 28-30 grader, dog er en del af både Merlot og Syrah druerne gæret ved lidt lavere temperaturer.

Den malolaktiske gæring er sket med en del i egetræsfade og en del i rustfri ståltanke, hvorefter vinen har lagret 7 måneder på barriques og efter aftapning på flaske yderligere 4 måneder inden frigivelse.

Sikke en lækker aroma med både gazebind, et gammelt apotek, lakridsrod, norske brystdråber, dyb mørk frugt, solbær, svesker, kul, tjære, flydende asfalt, grønne kaktuspiller, krydderier, kaffe og lidt sandeltræ. Det er vildt tiltrækkende.

Smagsmæssigt er det bestemt en powervin med saft og kraft, stor tørhed, masser af fadpræg, vanilje, røde bær, solbær, kirsebær, nogle nøddede elementer, kaffe og chokolade, mens syren måske virker en kende fladmast i alle de store, kraftige smage. Til gengæld har vinen en monsterlang eftersmag. Det er 5 – 5½ fede fingre.

Forhandles af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 219 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2007 Château Haut-Bailly, La Parde de Haut-Bailly, Bordeaux, Frankrig

2007 Château Haut-Bailly, La Parde de Haut-Bailly, Bordeaux, FrankrigDenne La Parde de Haut-Bailly er andenvinen hos vinslottet Château Haut-Bailly, der ligger på den højeste grusbanke i Léognan.

Vinhuset stammer helt tilbage fra 1530, hvor Goyanèche og derefter Daitze-familien købte en række marker, som de tilplantede med de bedste vinstokke. Markerne havde allerede siden 1461 været anvendt til vinproduktion. I 1630 blev slottet købt af Firmin Le Bailly og Nicolas de Leuvarde, der var et par ganske velhavende parisiske bankfolk, som elskede vinene fra  Graves.

Da var famiien Bailly, der byggede selve slottet og lagde navn til vinhuset, som familien ejede helt frem til 1736, da det blev købt af den gode Thomas Barton, der allerede i en ung alder af 27 år forlod byen Curraghmore i Fermanag i sit hjemland Irland og slog sig ned som vinhandler i Frankrig.

Thomas Barton er vi stødt på tidligere her på bloggen. Barton havnede i 1725  i Bordeaux, hvor han opbyggede sit store vinfirma. Allerede i 1737 havde han tjent en større formue og blev blandt de lokale kaldt French Tom.

Han købte sidenhen Château Langoa og i 1826 også nogle marker fra den store Léoville ejendom.  Det blev til 2 separate vinhuse … nemlig Château Langoa Barton med det tilhørende slot og så Château Léoville Barton med bedste marker, men uden slot.

I dag ejer Barton familien både Château Langoa Barton, Château Léoville Barton og Chateau Mauvesin Barton … og ejede altså også i 1736 Château Haut-Bailly, som Thomas Barton også var med til at gøre kendt på et tidspunkt, hvor de franske vine virkelig var meget efterspurgte i specielt England.

Siden solgte Barton dog Château Haut-Bailly, som i de efterfølgende år skiftede ejer flere gange. I 1800-tallet var det fx  først Christophe Lafaurie de Monbadon, som ejede slottet og drev det sammen med sønnen Laurent, som i øvrigt senere blev borgmester i Bordeaux.

I 1872 købte Alcide Bellot des Minières ejendommen og byggede den ejendom, som i dag er hovedbygningen på vinslottet. Han var en præcis, banebrydende og videnskabsdrevet producent, der nærmest blev en legende i Bordeaux. Han lavede så fine, fremragende vine på Château Haut-Bailly, at priserne næsten var på niveau med 1. Cru Classé vinene fra Lafite, Latour, Margaux og Haut-Brion.

Efter Alcide Bellots død oplevede Haut-Bailly en periode med stor ustabilitet, mange skiftende ejere, men i 1955 blev slottet købt af Daniel Sanders, som var en belgisk negociantproducent.

Han drev slottet sammen med sin søn Jean Sanders og de stor bl.a. bag en stor renovering af slottet, markerne og gjorde i det hele taget atter Haut-Bailly et anderkendt vinslot.

Siden 1998 har vinslottet dog været ejet af  den amerikanske bankmand Robert G. Wilmers, som både er bestyrelsesformand og direktør i M&T Bank i Buffalo … og vild med vinene fra Bordeaux.

Den rige, amerikanske Robert G. Wilmers var dog ikke selv vinmager, så han fik i stedet Jean Sanders til at fortsætte med at lave vinene på slottet. I dag er det imidlertid Jeans barnebarn Véronique Sanders, som nu i 4. generation af Sanders familien laver vin på Château Haut-Bailly.

Slottet har siden 1953 været klassificeret som et Crus Classés de Graves slot og har dets 30 hektar vinmarker på den venstre side af Garonne floden i Pessac-Léognan appellationen. På markerne har man de sædvanlige druer fordelt med 60% Cabernet Sauvignon, 34% Merlot, 3% Petit Verdot og 3% Cabernet Franc.

De mest bemærkelsesværdige af markerne er en 4 hektar parcel, hvor vinstokkene er plantet af Alcide Bellot des Minières himself i slutningen af 1800-tallet. Det er over 100 år tussegamle vinstokke med Carmenère, Merlot, Cabernet Franc, Malbec,  Petit Verdot og Cabernet Sauvignon.

Denne La Parde de Haut-Bailly er slottets andenvin … ja ret beset hedder den i dag ikke længere La Parde de Haut-Bailly, men i stedet Haut-Bailly.II … selvom vinen er lavet siden 1967.

I denne årgang 2007 er vinen lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 42% Merlot samt 8% Cabernet Franc. Vinen er lavet på samme måde som første vinen, altså med vinifikation i egefade, efterfølgende malolaktisk gæring og lagring 12 måneder på barrques.

Næsen er rigtig nice … lettere animalsk, solbær, marmeladefylde, lettere parfumeret, meget frugtrig, dyb sort frugt, sorte oliven, våde vaskeklude, røg, grafit, blyanter, kælder, chokolade og sød tobak. Utrolig levende kraft af sådan en 2007’er.

Smagsmæssigt er vinen slet ikke så voluminøs som i næsen, slet ikke overdone på nogen som helst måde, pænt syrlig, masser af jern samt mineraler, kirsebær, hindbær, brombær, læder og lidt honningsøde elementer. Meget smagfuld vin, som måske også netop nu topper udviklingsmæssigt.

Forhandles af Domaine Brandis, hvor en nyere årgang koster 349 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2013 Podere Monastero, La Pineta Pinot Nero, Toscana, Italien

2013 Podere Monastero, La Pineta Pinot Nero, Toscana, ItalienAzienda Agricola Podere Monastero ligger på Località Monastero ved Castellina in Chianti i dejlige Toscana og derfra smager vi noget så usædvanligt som en Pinot Noir vin, nemlig denne 2013 La Pineta Pinot Nero.

Vinhuset ejes og drives af vinmageren og ønologen Alessandro Cellai, som grundlagde vinhuset tilbage i år 2000 med det formål blot at lave to vine, nemlig denne La Pineta på ren Pinot Nero samt vinen Campanaio på halv Merlot og halv Cabernet Sauvignon. Så på den måde falder Alessandro Cellai helt udenfor normen i Toscana.

Alessandro har tidligere arbejdet hos vinhusene Rocca di Frassinello og Castellare di Castellina, men har ønsket sit eget vinhus med fokus på produktionen af de to anderledes vine, som begge produceres i forsvindende få antal, men til gengæld opnår top anmeldelse hos såvel internationale som nationale vinanmeldere.

Han har alene 3 hektar vinmarker i omring 550 meters højjde, nemlig 1,5 hektar med Pinot Noir og 1,5 hektar med Cabernet Sauvignon og Merlot. Egentligt meget simpelt.

Mens både Cabernet og Merlot er alment udbredt i Toscana, så er valget af Pinot Noir meget atypisk for området. Forklaringen på valget af Pinot Noir ligger i Alessandro Cellais personlige fascination af de store Pinot-baserede vine og den faglige udfordring i at lykkes i Toscana med en druetype kendt for sin elegance og skrøbelighed.

Og for at lykkes har Alessandro minutiøs gennemgået alle processer fra mark til kælder, og udvælgelsen af kloner har fundet sted hos de meste anerkendte kultivatorer i Frankrig.

Begge vine fremstilles uden nogen former for tilsætning, heller ikke hverken gær eller sulfitter og vinene hører således ind under kategorien 100% naturlige vine.

Denne La Pineta Pinot Nero er gæret spontant i temperaturstyrede egefade alene med druernes naturlige gærceller ved 26 grader over 12 dage efterfulgt af malolaktisk gæring og lagring 12 måneder på nye franske Allier barriques og 7 måneder efterfølgende lagring efter aftapning på flaske, som sker helt uden svovl.

Vinen har en herlig landlig og saftig aroma, dejlig frugtrig og en kende til den varme, modne side. Det er kirsebærdrevet, modne, sorte kirsebær, tydelig fadpræg med både kanel og vanilje, røg, masser af gammel træ og krydderier. Det er bestemt ikke en arketypisk Pinot Noir.

I munden er vinen meget rund og meget saftig … har næsten en beaujolaisagtig saftighed, men har klart mere varme, dybde og igen pænt med fadpræg. Oven i det er der masser af blomster, friskhed, en klar sødme og uha hvor smager det godt. Lidt af en overraskelse af en vin, men bestemt masser af Thumbs Up.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 459 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2015 Weingut Adeneuer, Walporzheimer Gärkammer Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2015 Weingut Adeneuer, Walporzheimer Gärkammer Spätburgunder, Ahr, TysklandDenne 2015 Walporzheimer Gärkammer Spätburgunder fra Weingut Adeneuer er ren gudesaft. Denne er dog ikke en Großes Gewächs, som den årgang 2016 jeg smagte tilbage i august måned, da jeg besøgte vingården.

Det besøg kan I læse om i blogindlægget; Besøg hos Weingut Adeneuer … roadtrippets sidste stop i Ahr. Der smagte jeg nemlig en 2016 Walporzheimer Gärkammer Spätburgunder Großes Gewächs, men denne 2015 Walporzheimer Gärkammer Spätburgunder er altså ikke GG, selvom druerne kommer fra samme mark.

Faktisk laver Adeneuer to forskellige Spätburgundere fra Gärkammer marken, men denne har brødrene i årgangene efter 2015 i stedet kaldt Walporzheimer Kleine Kammer Spätburgunder for at undgå forveksling og overholde VDP reglerne.

Walporzheimer Gärkammer er en del af Großlage Klosterberg og ligger faktisk omkranset af Walporzheimer Kräuterberg i en højde af 110-180 meter. Gärkammer er allerede beskrevet tilbage i 1849 af den tyske politiker og forfatter Johann Gottfried Kinkel, som beskrev marken med den ædleste i hele Ahrdalen.

Marken er samlet kun 0,64 hektar, og en af de mindste vinmarker i Tyskland, ja faktisk er marken ifølge definitionen i den tyske vinlov for lille til at være en registeret vinmark … men det er den nu. Det er samtidig en monopolmark, altså en mark Adeneuer er eneejer af.

Det er en sindssyg stejl mark med op til 60% hældning med grå skiferholdig jord og der er næsten udelukkende 70-80 år gamle vinstokke med Spätburgunder på marken … suppleret med 5% Portugieser.

Oprindeligt var Walporzheimer Gärkammer et stenbrud, hvorfra man udhuggede stenene til de mange terrasser, der i Ahr er anlagt på de stejle vinmarker.

Selve marken er meget varm og hvert år transporteres der ikke mindre end 1.500 baller halm til marken for at holde på fugtigheden i den skiferholdige jord. Det gør samtidig, at Adeneuer ikke skal anvende herbicider på marken.

Vinen er lavet med spontangæring på druernes naturlige gærceller, efterfølgende koldmaceration og så er vinen lagret en periode på store, brugte egefade aka großes Holzfaß. Der er 0,8 gram restsukker pr. liter i vinen, som er aftappet ufiltreret.

Næsen har samme æteriske lethed som GG storesøsteren, virkelig luftig, blid og røget med hindbær, tranebær, ribs og granatæbler, lidt mælkede noter, bolsjesødme … uha, hvor det dufter godt. Der er en smule grafit, mælkechokolade, ren stålrig og mineralsk, diskret sødme, blomster, urter og mandler. WAUW.

Smagsmæssigt har vinen en sindssyg flot balance, smagen er let, cremet med lyse bær, lyse kirsebær, hindbær, røgede elementer, god saftighed på en stenet, ren og stringent måde. Det er så graciøst og elegant, at Houlberg næsten falder i svime … lige en vin for mig. Jeg hoster fluks op med 6 fingre og endda med pil op.

Det kan godt være, at denne Walporzheimer Gärkammer Spätburgunder aka Kleine Kammer er lillesøster til den rigtige Großes Gewächs, men i denne 2015 årgang er den i hvert fald lige så god som storesøsteren i 2016. Det smager med andre ord monstergodt.

Vinene fra Adeneuer forhandles herhjemme af Vinvärket, men denne vin  er ikke i sortimentet.

Vinanmeldelse 6/7

Vinaften 8. februar 2020 … nyt år og nye vine

I det houlbergske palæ havde den flittige vinblogger ikke forberedt palæokost til første vinaften i 2020, men i stedet brugt det meste af dagen på en småfed 3-retters menu med lidt appetizers inden.

Man tænker altid, at det tager da ikke så lang tid, bare lige at lave sådanne et par småretter, men jeg er nok generelt en tidsoptimist, der altid tror jeg kan nå alt, men generelt også altid bliver overhalet af virkeligheden. Ting tager åbenbart tid. Lang tid.

Undervejs fortrød jeg også bitterligt, at jeg som snacks aka appetizers havde valgt at lave sous vide flæskesvær. Selve sous vide delen gik ganske vist nemt, men i ovnen spruttede de små aflange og fede svær med fedt til alle sider, så ovnen røgerligt måtte udseende røgsignaler til stor årvågenhed for den ellers smådovne røgalarm.

Så der duftede sgu af røg i køkkenet, men alligevel var jeg totalt Baden-Powell tikker-likker tjav, tjav spejderklar, da mine vingutter arriverede til den iøjnefaldende og lettere bedagende palævilla i centrum af det mondæne Spentrup downtown.

Alle var også bevæbnet reglementeret med 2 flasker vino af ubestemmelig race … til blindsmagningen. Dette løsen var bedre end alverdens passwords, så de blev lukket ind.

Vel ankommet stak jeg mine gæster fluks et glas boblevand, en lille ældre sag fra Edoardo Miroglio i Bulgarien. Og så satte vi os as usual ud i havestuen til lidt snacks aka appetizers, nemlig hjemmelavede flæskesværd med hyggeostcreme samt lidt bruchetta med tomat, ost og ansjoser.

Min små-fede 3-retters middag så sådan her ud:

  • Appetizers; Sous vide hjemmelavede flæskesværd med hyggeostcreme & bruchetta med tomat, ost samt ansjoser
  • Forret; Hjemmebagt surbrød med kyllingeleverpate m/cognac
  • Hovedret; Oksemørbrad sous vide ovenpå kartoffelkompot m/sennep, kapers & persille, syltede løg af forskellig herkomst samt porre & selleri også lavet sous vide og bagt grønkål som drys
  • Dessert; Lilla koldskålskage m/brombær & blåbær på toppen

Ja, jeg fik en sous vide i julegave, så den kom ivrigt på prøve denne aften. Jeg har indtil nu primært brugt den på oksekød, men den er absolut også fremragende til grønsager.

Forretten blev – relax, afslappet, uformelt, uhøjtideligt og bekvemt -indtaget i havestuen. Der slapper man altid mere af, og samtidig nød vi de første vine, startende med en 2008 Sancerre, som var helt død.

Heldigvis havde jeg tænkt, at det var en risiko, så jeg havde en lille lækker Mosel Riesling i baghånd … som alle selvfølgelig gættede. Så var jeg allerede bagefter i point-legen. Derefter serverede jeg endnu en vin lige til højre ben … tysk Spätburgunder og kom endnu 2 point længere bagud, men godt smagte den sgu.

Her får I lige overblik over alle vinene:

Et par af vinene havde jeg smagt før, så dem har jeg allerede på forhånd linket til, mens link til de øvrige kommer i løbet af de næste par dage. Men alle var enige om, at niveauet denne aftenen var utroligt højt med virkelig spændende vine.

Skal jeg komme med mine vinøse højdepunkter, så blev det Adeneuers Walporzheimer Gärkammer Spätburgunder, noget så uhørt som Pinot Noir fra Toscana med La Pineta Pinot Nero, en flot ældre 2. vin La Parde de Haut-Bailly fra Château Haut-Bailly og så beviste Antinori atter, at de virkelig forstår at lave god vin med deres Bolgheri vin Il Bruciato fra Guado al Tasso vingården.

Derudover tog en tysk Syrah fra Knipser sgu også røven på mig … men for fanden en lækker sag, som jeg endda var tæt på at gætte, men hvem gætter også lige Syrah fra Tyskland … selvom det faktisk smagte af Syrah fra Tyskland?

Jeg fik i vores blindsmagning aldrig indhentet min dårlige start og endte sjok, mens Pauls gave gik til Jan som aftenens vinder. Generelt er vi vist også blevet skarpere og skarpere i at spotte druer og land på de smagte vine, så der var ikke mange vine, hvor vi var helt væk.

Det blev en aften i hyggens, vinens og madens tegn … virkelig en afslappet aften. Selvom Paul sad og nikkede et par gange – vist ikke for at bifalde vor mærkelige humor – så holdt vi ud til omkring 2-tiden, hvor der blev ringet efter en taxa.

Tak for fremragende aften vingutter.

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger