Barolo er vinenes konge og kongernes vin … lyder et kendt udsagn, og alle vininteresserede ender alle med at blive smaskforelskede i de tanninrige vine fra Barolo. Hvad er også mere majestætisk end en velproduceret Nebbiolo?
Nogle af markerne i Barolo land er nærmest ikoniske, og navne som Ravera, Bussia og Cannubi klinger sødt i sky hos inkarnerede Nebbiolo fans.
Jacob fra Propperiet aka Mister Ruby havde sat sig for at undersøge forskellene mellem netop disse tre marker, altså Ravera i Novello, Bussia i Monforte d´Alba og Cannubi i Barolo. En smagning med vine fra 5 af de bedste producenter fra hver mark. Det skulle selvfølgelig også ende med en kåring af aftenens bedste Barolo.
Det var sikkert bare en undskyldning for at drikke noget forbandet godt vin eller igen nyde selskabet af en flok glade vinnørder. Men jeg var lykkelig, havde selvfølgelig fluks tilmeldt mig den lukkede smagning og havde fået lov at tage min vinbuddy Jan med.
Og det giver totalt mening med sådan en smagning, for hvornår får man ellers muligheden for at smage en perlerække af store Barolo vine imod hinanden? Bare prisen for at stable sådan en smagning op, vil afskrække de fleste, for produktionen af Barolo er forholdsvis lille, efterspørgslen stor og priserne ofte meget høje … specielt enkeltmarksvinene fra de gode marker.
Samlet havde Jacob fundet 16 kombattanter, som skulle forsøge at jorde hinanden på deres respektive terrior, og det var altså 6 fra Cannubi og 5 fra henholdsvis Bussia og Ravera.
Smagepanelet denne aften – de smukke mennesker som ses ved bordet på billederne – bestod af flere gode branchefolk, selvfølgelig Mister Ruby himself samt et par gengangere fra sidst, nemlig Sofie fra VildMedVin, Mads fra Højbjerg Vin og undertegnede.
René Langdahl Jørgensen havde meldt forfald, så resten af holdet var nye for mig, nemlig Humphrey, Jesper Stig, Simon fra Cavalcade Vine og Carsten fra H.J. Hansen Vin. Derudover et godt gensyn med Jesper Jensen – ham der ikke er ejendomsmægler – og så var der selvfølgelig også Jan, som jeg havde slæbt med.
Det var en broget flok, men alle med det tilfælles, at vi alle elsker Barolo. Og det var jo egentlig et godt udgangspunkt for netop sådan en aften, hvor vi skulle dykke ned og nørder i vine fra de tre marker, som Jacob viste på et kort.
Det er selvfølgelig Cannubi øverst med rødt, mens Bussia – den lilla – er væsentlig større end både Cannubi og Ravera, der er indtegnet med den charmerende farve, som er svær at definere … og vel nærmest hudfarvet eller cremefarvet, som Ole Henriksen formentlig ville ha’ sagt.
De 3 marker ligger alle omkring Barolo by … Cannubi lige nord for med den mest sandede jordbund af de tre, Bussia mod øst og Ravera mod sydvest. Numrene fra 1 til 16 viser placering af producenternes marker og meget passende fordelt med en klat/gruppe længst mod nord, Bussia vinene i midten og Ravera vinene længst mod syd.
Vinene var udvalgt af Jacob i samråd med en af de skarpeste knive i skuffen. Han vil ikke nævnes, men han lever og ånder for Barolo oa han kender hver en millimeter jord og alle vinbønder i området. Lad os lige se nærmere på de 3 legendariske marker og hvilke vine, som vi skulle smage fra de respektive områder.
Cannubi
Cannubi marken ligger i Barolo kommune og er den største cru vinmark i kommunen og er reelt en stor bakkekam i 220-320 meters højde med flere individuelle parceller.
Det er en historisk mark og derudover måske Barolos mest velansete og prestigefyldte vinmark. Jorden består i en kombination af sand, kalk samt kalkholdig lerjord. James Suckling, en af verdens mest anerkendte vinkritikere, har kaldt marken; A Vineyard Kissed By God.
Det siges, at Barolo vin egentligt oprindelig er født i Cannubi og den ældste flaske fra Langhe – lavet af Manzone familien – kan findes i Bra og har teksten Cannubi 1752 på flasken.
Der har der i mange år eksisteret en større krig omkring afgrænsningen af Cannubi, hvor de gamle producenter alene regner den centrale del som den rigtige Cannubi mark … i dag nogle gange kaldt Cannubi Cannubi.
Samlet er hele Cannubi på 37 hektar, hvoraf den centrale og oprindelige del er på 18 hektar, mens Cannubi Boschis er på 7 hektar, Cannubi Muscatel 6 hektar, Cannubi Valletta 3,5 hektar og Cannubi San Lorenzo 2,5 hektar.
Striden har primært ståer mellem det store historiske hus
Marchesi di Barolo på den ene side og et par håndfulde mindre producenter på den anden.
Hos Marchesi di Barolo argumenterer man for, at hele den lange bakkekam historisk har gået under betegnelsen Cannubi, men at visse parceller med tiden har fået tillægsbetegnelser.
De mindre producenter med Mascarello, Rinaldi og Luciano Sandrone i spidsen fremførte derimod, at historiske dokumenter støtter, at den centrale del altid har været regnet for noget særligt, og at det ikke bør være muligt at undlade tillægsbetegnelsen til Cannubi, hvis druerne ikke er fra denne del, for at give forbrugerne reel information om, hvorfra i zonen druerne kommer.
Der findes omkring 30 forskellige ejere af parceller på Cannubi og omkring 20 forskellige producenter af Barolo vine fra marken, og til denne aften havde Jacob valgt disse vine:
- 2012 Luciano Sandrone, Barolo Cannubi Boschis – 1
- 2014 Paolo Scavino, Barolo Cannubi – 2
- 2013 Marchesi di Barolo, Barolo Cannubi – 3
- 2014 E. Pira & Figli Chiara Boschis, Barolo Cannubi – 4
- 2013 Damilano, Barolo Cannubi- 5
- 2013 Serio & Battista Borgogno, Barolo Cannubi – 6
Bussia
Bussia ligger i Monforte d’Alba i den sydlige del af Barolo-regionen mellem Barolo og Castiglione-Falletto. Den er med 292,3 hektar den næststørste cru-mark i hele Monforte d’Alba … kun overgået i størrelse af Bricco San Pietro.
Bussia er ofte udskældt, da der pga. størrelsen af marken kommer mange stilarter og kvaliteter derfra. Bussia var da også oprindelig opdelt i 14 adskilte vinmarker. Derfor kan det også være svært af forstå markens terroir, da jorden varierer meget afhængigt af, hvilken del af Bussia marken, som man taler om.
Nogle producenter bruger derfor også fortsat deres lieu-dit på flaskerne, fx Aldo Conterno og Oddero. Men generelt – hvis man skal generalisere – består jorden på Bussia generelt af mergel, kalksten, fossile sedimenter, masser af jern og sand.
Bussia strækker sig fra omkring 210 til 460 meters højde og blev – officielt sammen med Rocche di Castiglione – en af de første anerkendte Barolo crus i 1961.
Denne aften skulle vi smage disse 5 Bussia vine:
- 2014 Poderi Aldo Conterno, Cicala Barolo Bussia – 7
- 2013 Parusso, Barolo Bussia – 8
- 2013 Silvano Bolmida, Barolo Bussia – 9
- 2013 La Biòca, Barolo Bussia – 10
- 2013 Poderi Colla, Barolo Bussia Dardi Le Rose – 11
Ravera
Ravera marken ligger syd for Barolo by i Novello kommunen og er samlet på 130.4 hektar i omkring 400 meters højde og er knap så kendt eller berømt som de to andre marker denne aften.
Ravera har også en mere lerholdig jordbund og en mangel på sand, hvorfor jorden er mere hvid og komprimeret. Marken vender primært mod sydvest hvilket betyder, at den ikke får helt så meget sol som nogle af de mest kendte Barolo-marker. Dermed modner druerne senere på Ravera og ofte høstes Ravera 7-10 dage senere end de to andre marker.
Flere Barolo-eksperter argumenterer dog for, at denne position faktisk kan være en fordel efterhånden som de globale klimaændringer giver varmere og varmere vejr.
Fra denne mark havde Jacob fået skrabet disse 5 vine sammen.
- 2013 Vietti, Barolo Ravera – 12
- 2013 Elvio Cogno, Barolo Ravera – 13
- 2013 Réva, Barolo Ravera – 14
- 2013 G.D. Vajra, Barolo Ravera – 15
- 2014 La Biòca, Barolo Ravera – 16
Smagningen
Efter en velkomst med lidt bobler på terrassen, så skulle vi i gang med smagningen, hvor vinene kom i sæt af 4 vine og serveret af Mister Rubys søde viv, så Jacob heller ikke vidste, hvilke vine vi smagte hvornår.
Den eneste hjælp var, at alle tre marker var repræsenteret i hvert sæt. Vi skulle så undervejs vurdere, hvilke mark den enkelte vin kom fra og så give point. Først efter alle vinene var smagt, så blev sløret løftet og pointene talt sammen.
Ved en hurtig smag på vinene i første sæt var min første tanke, at fuck det smager godt, og at det ville blive svært at finde nuancerne mellem de forskellige vine. Men det var det overraskende ikke, for jo mere man fordybende sig, dykkede ned i de enkelte vine og lod indtrykkene lagre, jo større blev forskellene og nuancerne.
Og der var faktisk pænt med forskelle og nuancer i vinene, selvom det selvfølgelig var indenfor en Barolo referenceramme. Forskellene var dog større end jeg havde forventet. Jeg havde ikke på forhånd troet på en bestemt vinder … men skulle jeg ha’ satset mine surt tjenste sparepenge på en, så havde det været på Poderi Aldo Conterno.
Men de dyre herrer i feltet – Aldo Conterno og Vietti – og endte slet ikke på vinderpodiet, men lå begge og rodede omkring 90 point sammenlagt.
Som sidst var der god debat om vinene … og efter en hurtig finetuning ind på hinanden, så kom der igen sjove og alternative smagsnoter frem. Denne gang var der ingen blåskimmelrøv, svævende auberginer eller døde håndklæder … men til gengæld skilte et par vine sig ud med en aroma af skaldyr fra den lokale fiskehandler, båndsalat fra et gammelt kassettebånd og en vandmelon glemt i solen samt en overmoden havregrød.
Der var overraskelser for alle omkring bordet, da producenterne til sidst blev afsløret, men generelt lå vi alle faktisk meget tæt i vores vurderinger af vinene.
Vinderne og pointene
Top 5 vinene blev La Biòca, Barolo Bussia på førstepladsen efterfulgt af Parusso, Barolo Bussia og Elvio Cogno, Barolo Ravera med henholdsvis sølv og bronze. Derefter kom Luciano Sandrone, Barolo Cannubi Boschis og på 5. pladsen Réva, Barolo Ravera.
Damilano, Barolo Cannubi havde desværre prop og udgik. Men her får I lige alle vinene i den række, som vi smagte dem. Efter hver vin har jeg skrevet gennemsnitlig point samt mine point bagefter:
- 2014 Poderi Aldo Conterno, Cicala Barolo Bussia – 89,9/ 88
- 2012 Luciano Sandrone, Barolo Cannubi Boschis – 92,8/96
- 2014 La Biòca, Barolo Ravera – 91,1/93
- 2014 E. Pira & Figli Chiara Boschis, Barolo Cannubi – 90/91
- 2013 La Biòca, Barolo Bussia – 95,1 / 98
- 2013 Marchesi di Barolo, Barolo Cannubi – 90,6/93
- 2013 G.D. Vajra, Barolo Ravera – 88,2/91
- 2013 Serio & Battista Borgogno, Barolo Cannubi – 91/92
- 2013 Parusso, Barolo Bussia – 94,5 / 97
- 2013 Vietti, Barolo Ravera – 90,7/91
- 2014 Paolo Scavino, Barolo Cannubi – 84,3/87
- 2013 Silvano Bolmida, Barolo Bussia – 90,7/90
- 2013 Poderi Colla, Barolo Bussia Dardi Le Rose – 91,6/92
- 2013 Elvio Cogno, Barolo Ravera – 93 / 94
- 2013 Réva, Barolo Ravera – 92,4 / 93
- 2013 Damilano, Barolo Cannubi – Prop
Link til beskrivelserne og anmeldelser af vine kommer selvfølgelig som vanligt i løbet af de kommende dage. Ses der på most value for money, så blev alle vist overrasket af 2013 Serio & Battista Borgogno, Barolo Cannubi … en vin til 250 kr. og en flot, imponerende score på 91 point.
De blev den store Bussia mark, der måske stik imod forventninger, løb med sejren som bedste mark, hvor Cannubi selvfølgelig blev trukket lidt ned af den skaldyrs og båndsalatsbefængte Paolo Scavino Barolo.
Det betød et samlet gennemsnit til Bussia på 92,36, Ravera med 91,08 og endelig Cannubi på rosinen i pølseenden med en gennemsnit på beskedne 89,74 point.
Samlet blev det igen en monstrøs vinaften extraordinaire … så stor tak til Jacob for initiativet og invitationen til smagningen. Det var enestående at smage 16 top Barolo vine fra 3 marker i streg. Det er noget, som man ikke oplever hver dag.
Vi sluttede som sidst aftenen med lidt ost, pølser og brød … og dertil selvfølgelig lidt af slanterne fra blindsmagningen. Men for at rense munden, så åbnede Jacob også lidt afslutningsbobler … en tysk Sekt 2015 Blanc de Noirs Brut fra Weingut Griesel. Så var det vist også tid til sætte kursen nordover … fyldt med gode Barolo minder.
Min sidste vin til Kriechel smagningen blev en 2013 Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder Goldkapsel Trocken, Og det blev et smukt punktum for aftenen.
Da jeg sidst smagte Peter Kriechels Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder i årgang 2015 var jeg blown away og gav vinen 6½ af mine magiske tommeltotter. Vinen i årgang 2016 var også med i Kriechel smagningen og igen må jeres Spätburgunder elskende vinblogger bøje sig … det er god saft.
Dette er næsten samme vin som forrige … samme årgang og druerne kommer fra stort set samme marker, men nu blot med et B i betegnelsen. Kriechels Spätburgunder B Trocken er blot udelukkende lavet og lagret i 220 liters barriques og 1.300 liters egefade.
Som man siger i Tyskland; es ist nie zu spät Frühburgunder zu trinken und nie zu früh Spätbunder zu trinken. Så efter 3 x Frühburgunder tog vi hul på Weingut Peter Kriechels Spätburgundere med deres basisvin Spätburgunder Trocken.
Kriechels topvin på Frühburgunder er denne Marienthaler Rosenberg Frühburgunder Trocken, som vi her smager i årgang 2015. En tidligere årgang 
Når der står Goldkapsel på vinene fra Weingut Peter Kriechel, så er vi på øverste hylde … altså i Kultweine topserien. Og næste vin var netop en 2015 Jubilus Frühburgunder Goldkapsel Trocken.
Så stod den lille Weingut Peter Kriechel vinsmagning resten af aftenen på hans rødvine, og vi startede med Frühburgunder, først hans basisvin på druen … en 2016 Jubilus Frühburgunder Trocken.
Vi fortsatte skam med Blanc de Noir, nu blot på Spätburgunder og uden bobler. Det var nemlig en 2017 Spätburgunder Blanc de Noir Trocken fra Weingut Peter Kriechel.
Weingut Peter Kriechel laver også Sekt og Secco. Vi startede den lille smagning i baglokalet med et glas af Kriechels Blanc de Noir Sekt, som er lavet på 100% Pinot Meunier.