I blindsmagningen kom der flere spændende overraskelser, som fx en Kadarka Porkoláb-Völgy 2018 fra det ungarske vinhus Heimann & Fiai … den gættede ingen.
Jeg har ganske vist tidligere stødt på druen Kadarka, men det er jo ikke en drue, som vi kender så meget herhjemme. Det er en rød druesort, som også kalde Gamza. Den findes primært i Rumænien, Bulgarien og har derudover været anvendt i de ungarske vine kaldet tyreblod. Den dyrkes også i de fleste andre centraleuropæiske lande samt balkanlande, hvor druen undertiden er kendt som Cadarca eller Skadarska.
Vinhuset drives af familien Heimann, som oprindeligt kommer fra Tyskland, men i flere generationer har produceret vin i Ungarn. Men indtil 1989 var det alene i det små og til lokalt konsum. Først efter jerntæppets fald ovenpå afslutningen af kommunistisk styre i var Zoltan Heimann Senior blandt de første, som begyndte at købe vinmarker.
De seneste 15-20 år har hans hustru Agnes Heimann stået for produktionen af en stribe kraftige vellavede vine primært på alle de internationale druesorter. Men Zoltan Heimann var imidlertid også stærkt optaget af druerne Kadarka og Kekfrankos, som i højere grad repræsenterer det oprindelige Szekszard, så ved siden af vinhusets normale produktion, etablerede han sammen med sin søn Zoltán Heimann Junior – blot kaldet Zoli – en lille planteskole med udbredelse af de lokale sorter.
Siden Zoli tog sin uddannelse i Geisenheim i Rheingau og skrev sit speciale om om de særlige kloner af Kadarka og Kekfrankos druer, så har han nu startet projektet Heimann & Fiai , der betyder Heimann og sønner, hvor han nu satser på kvalitetsvine på de to lokale druer.
Her smager vi husets vin på Kadarka … de tre kloner P123, P115 og P131 fra parceler i Porkoláb-Völgy plantet i 2012 i 220-245 meters højde. Vinen er lavet med 30% hele klaser og så spontangæret med en Pied de Cuve – altså en lille forgæring af tidligt høstede druer – på en kombination af små plastiktanke og rustfri ståltanke.
Efter endt fermentering er der sket malolaktisk gæring og så er vinen lagret 8 måneder i store leramfora krukker inden den endelige cuvée blev sammenstukket og tappet på flaske uden klaring efter mild filtrering og behersket tilsætning af svovl.
Duftmæssigt starter vi med en Flügger malerspand, men det er ikke en terpentinsk maling. Det er suppleret med lys, animalsk frugt, røde bolsjer, Kongen af Danmark, en blomstermark på en sommerdag, en spand med strandsand, tør jord, fennikelsalat, jordbær, tranebær og virkelig spændende aroma.
I munden er vinen let, ukompliceret med en lys, sødmefuld frugt, masser jordbær, meget sart og feminin, luftig og uden den store syre, hvorved vinen laver sådan lidt saftet. Det betyder også, at vinen så fader meget hurtigt ud i eftersmagen. Dermed bliver det en fin, lille saftig, læskende og løsagtig, tækkelig og indsmigrende. Dermed er Houlberg total glad og giver 5 tomler med pil op.
Forhandles af Løgismose, hvor en flaske koster 202 kr.
Den ungarske Master Class sluttede med endnu en vin fra Vesztergombi Pince og det blev denne 2016 Csaba Cuvée på et blend af Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.
De to sidste vine kom fra vinhuset Vesztergombi Pince, der er et af de ældste vinhuse i hele Szekszárdi vinregionen i Pannon området. Vi startede med at smage deres Bodzás Cabernet Sauvignon, der også i mine øjne blev aftenens bedste ungarske vin.
Nu er der igen ungarsk vin i vinbloggerens glas. Denne gang er det ikke tyreblod, men en enkeltmarksvin på ren Cabernet Franc fra vinhuset Takler Pince Borászati, der ligger 7-8 kilometer syd for byen Szekszárd i vinområdet med samme navn.
Næste vin på Houlbergs Vinblog er denne Gróf Zichy Szekszárdi Bikavér, som kommer fra det ungarske vinhus Twickel Szőlőbirtok, der ligger i byen Szekszárd.
Lad os da bare nuppe endnu en vin fra det ungarske vinhus Mészáros Pál og denne gang en hvid af slagsen … vinen Cserszegi Fűszeres, som er navet på den for os ukendte drue, som vinen er lavet på.
