Vi skal et smut til smukke Barolo, hvor vi – midt ude i vinmarkerne en smule sydvest for Monforte di Alba – finder Simone Scalettas vingård og det er derfra, at jeg nu smager en 2016 Barolo Bricco San Pietro Chirlet.

Simone Scaletta er en af de nye, unge vinproducenter i Barolo og hele eventyret startede i 2000, hvor han blev betaget af at lave  vin og besluttede at bygge sin helt egen vingård helt fra bunden. Uden familiebesiddelser i Barolo forlod han frimodigt sit daglige job i Torino og satte sig for at bygge en fantastisk vingård i hjertet af Monforte d’Alba.

Det tog Simone 8 år … og i den tid leverede han praktisk talt i sin campingvogn, men fik bygget sin drømmekælder med nidkærhed samt masser af hårdt arbejdet og fik allerede i 2003 aftappet sin første vin, der blev vel modtaget af anmelderne.

Simone laver sine vine med en  umiskendelig livsglæde. I dag fører den grænseløst energiske vinmager tilsyn med 5 hektar vinmarker, hvor han dyrker Barbera, Dolcetto og Nebbiolo … bl.a. har han små parceller på Bussia og Bricco San Pietro.

Selvom Monforte d’Alba nok mest er kendt for sine meget maskuline og kraftige Barolo vine, så laver Simone Scaletta mere lette vine med et feminint udtryk.

Han bruger kun gamle fade, så det er den rene Nebbiolo frugt der kommer til udtryk i hans nærmest burgundiske Barolo, men tag ikke fejl, for selvom den er svær at holde fingrene fra, så er der saft og kraft i dem til mindst 10 år i kælderen.

Denne Barolo Bricco San Pietro Chirlet med den smukke etikette er lavet på ståltanke, men den er lagret på 24 måneder på 2-3 år gamle barriques.

Damm for en lækker aroma … masser af Barolo noter på en fin lys, luftig og elegant facon. Der er knuste rosenblade, violer, lidt garvet læder, cedertræ, tør lerjord, blomster i skovbunden, nogle kirsebær, hindbær, cocktailbær, tobak, kaffebønner samt en let sødme … er bare så fin, sart, let og – ja – burgundisk i udtrykket.

Det er samme indtryk, som man får i smagen … syrlige kirsebær, hindbær, ribs samt bitter Campari, appelsinskal, men nedenunder lurer hele tiden de lyse, men totalt og markante tanniner, der giver et tannisk, bittert og syrligt bid, men på denne lette og lyse facon, meget læskende, lys, ren samt stringent i sin struktur. Mums for pokker og 96 point.

Forhandles af Smalle Vine, hvor en flaske koster 349 kr., mens prisen kun er 200 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7  

Azienda Agricola Le Strette ligger et par hundrede meter nord for byen Novello. Jeg har smagt flere vine fra huset, men aldrig deres Barolo … og det råder jeg nu bod på med denne 2017 Barolo Le Strette.

Le Strette er et nyere vinhus grundlagt i 1997 af brødrene  Savio og Mauro Daniele ud fra samme lidenskab, der kom fra deres familie … specielt deres forældre Giulio og Giuliana Daniele, der i hele deres liv har haft passion for vin, hvilket så smittede af på sønnerne.

De tog derfor begge en uddannelse i henholdsvis vitikultur og ønologi i Alba og derefter i Torino. Derefter fik Mauro arbejde som vinmager hos Ceretto … et arbejde han endda er fortsat med, selvom brødrene i dag har etableret Le Strette.

Projektet Le Strette blev en realitet i 1997 med hjælp fra deres forældre samt Gino Lagorio og hans familie. De opkaldte vingården Le Strette efter den lille landsby, hvor gården reelt ligger. De har sidenhen i 2002 bygget et mere moderne vineri på stedet.

Savio og Mauro Daniele har samlet 6,5 hektar vinmarker, som primært ligger i kommunen Novello og derudover også i Barolo, men mange af markerne er indenfor Barolo DOCG appellationen.

Brødrene arbejder i marken med hård beskæring og selektion gennem hele sæsonen. Dette sikrer optimal både koncentration og modne druer. Alt drives som certificeret bæredygtigt vinbrug, så der anvendes ingen sprøjtemidler eller anden hårdhændet behandling af vinmarkerne.

Stilmæssigt forholder brødrene sig pragmatisk til diskussionen mellem traditionalister og modernister, hvilket betyder, at stilen som udgangspunkt er traditionel med en snert modernisme.

Og så er Le Strette en af kun syv vinproducenter, der stadig dyrker den historiske Nas-cëtta-druesort med en Langhe DOC Nas-cëtta del Comune di Novello vin.

Nas-cëtta er en næsten glemt sort og de fleste vine på druen er mest anvendt til eget forbrug, men brødrene har gjort et ret stort arbejde med druen og står også fader til godkendelsen af appellationen DOC Langhe Nas-cëtta del Comune di Novello i 2010.

På  Le Strette laver de 4 Baroloer … denne Barolo Le Strette, som er deres indgangs-Barolo, men derudover er det 3 enkeltmarks Barolo Bergera Pezzole, Barolo Corini Pallaretta og Barolo Bergeisa.

Denne sorte Barolo Le Strette er lavet med Nebbiolo druer fra alle deres 3 marker i Novello og Barolo, altså Bergera Pezzole, Corini Pallaretta og Bergeisa, hvor Bergera Pezzolle bidrager med dybde, power og struktur, mens Corini Pallaretta tilføjer friskhed og balance.

Vinen er lavet ved, at druerne først er afstilket og så presset eller knust lavet, hvorefter gæring og maceration er sket over 22-35 dage efterfulgt af lagring på små egefade og store botti i 28-32 måneder.

WHAT? Sikke en aroma, der er så lys, let, smuk og æterisk med både terpentindampe, og acetone,  strandsand, knuste rosenblade, violer og samtidig er den småanimalsk, svedig og landlig. Der er læder, bark og gammelt reb. Frugten er lyse kirsebær, hindbær, jordbær, ribs og der fornemmes også lidt mynte. Meget ren og feminin … meget opløftende i aromaerne.

Det smager – mine damer og herrer – også forrygende. Det er svært at tro, at vinen trækker en højoktan på 15%, for alt virker bare så let, lyst og næsten svævende. Det er jordbær, ribs og rabarber, har tjære og så bitre rødder, bitre tebreve, harpiks, malerspand, grønne stilke, men alt er så lækker og i smukkeste balance. Tanninerne er lyse, lidt småharske og alligevel så markante, at det næsten gør ondt. Elsker denne lyse og fine balance … flot Barolo. 96 point.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 300 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7  

På en eller anden måde er jeg aldrig kommet helt overens med vinene fra Azienda Agricola G.D. Vajra og det er sgu ikke trods manglende forsøg. Nu forsøger jeg igen og endda med en vin fra øverste hylde hos Vajra … deres 2015 Barolo Bricco delle Viole.

G.D. Vajra ligger omkring 1 kilometer nordvest for Barolo by og er grundlagt i 1972 af Aldo Vajra, som i dag fortsat driver vingården sammen med hustruen Milena samt parrets 3 børn, som også deltager i driften. Vinhuset er dog opkaldt efter Aldos far Giuseppe Domenico Vajra, som  plantede de første vinstokke tilbage i 1947.

Gården har været i familiens eje gennem generationer og Aldo er således 4. generation. Det var Aldo, som fik startet produktionen og salget af vinene fra gården under navnet G.D. Vajra. Indtil 1978 – Aldos førte årgang – blev alle druerne solgt til negociantfirmaer i området.

Aldo har siden sin overtagelse af den daglige ledelse på vingården gradvist øget arealet af vinmarker til i dag 40 hektar, hvoraf de 10 hektar er tilplantet med Nebbiolo.

De bedste vinmarker er marker som Bricco delle Viole, Fossati, La Volta og Coste di Vergne. En stor del af markerne er beliggende i 400 meters højde.

Der laves selvfølgelig både hvide og røde langhe vine, Dolcetto, Barbera og Barolo på Azienda Agricola G.D. Vajra. Det helt særlige ved Vajras vine er, at der ikke bruges meget fad.

Det er derfor den traditionelle Barolo metode, der anvendes på G.D. Vajra. Det er kun 6-8% af vinen, som kommer på fad og derfor er de fadlagrede noter meget få og lette. Det giver alle vinene en umiddelbar friskhed, frugtrigdom og ren smag.

Vinmarken Bricco delle Viole ligger i 380-470 meters højde og er på 4,79 hektar. Det er den mark, som Vajra altid høster senest og efter høsten er druerne endda sorteret hele 3 gange, først på vinstokke, på sorteringsbordet i vineriet og sidst efter afstilkning.

Vinificeringen er traditionel og udføres i specialdesignede lodret fade efterfulgt af en længere periode med maceration under hætten. Efter malolaktisk gæring i rustfrie ståtanke, så er vinen lagret 30-42 måneder på 25-50 hektoliter store slavonske egefade.

Duftmæssigt minder den mere om Barbaresco end Barolo, men har alligevel nogle ret flotte hjørnekanter. Der er frugt af syrlig kirsebær, jordbær, ribs, skovbær og lidt citroner, meget ren og stringent frugt, men læg dertil gazebind, storduftende, potpourri, blomsterparfume og essenser, jordagtige olivennoter, let benzin, mineraler og så lidt søde egetræsnoter … meget dekadent og imødekommende, men absolut ikke tung på fad … overhovedet.

I munden er vinen utrolig – og dejlig – tør, mens tanninerne fortsat er aggressive, lyse og kantede sammen med en lille smule peber og så en lys, syrlig frugt med syrlige kirsebær, ribs og appelsinmarmelade. Syren er virkelig frisk og har en lille lemonagtig bitterhed, nogle søde krydderier, roser og egetræsnoter. Den har smertelig tanninbid, men hvor er det godt og jeg overgiver mig … klasse Barolo. 96 point.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 650 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Hvem elsker ikke Barolo? Nærmest alle, synes svaret at være og her smager jeg så en Barolo fra et af de første huse til producere Barolo, nemlig Casa E. di Mirafiore.

Vinhuset der helt korrekt hedder Casa di E.Mirafiore & Fontanafredda holder til på adressen Via Alba i Villaggio Narrante i Serralunga d’Alba tæt på Cantina La Biòca.

Vingården er grundlagt i 1878 af Emanuele Alberto Guerrier, der var greve af Mirafiore og søn af Italiens første konge Vittorio Emanuele II og Rosa Vercellana, der grundet hendes skønhed blev kaldt La Bella Rosina.

Rosa Vercellana var egentlig kongens elskerinde og da hans hustru døde, så endte han med at gifte sig med La Bella Rosina, selvom det egentlig var ugleset, da hun slet ikke – som forskrifterne krævede – var adelig.

Allerede i 1858 havde kongen Vittorio Emanuele II købt Tenuta Fontanafredda som et jagtslot, men i 1870 lavet den første Barolo sammen med sin søn og det var Emanuele Alberto Guerrier, der siden overtog driften af vingården, da kongen døde i 1878.

Emanuele Alberto Guerrier var en driftig herre og udover at drive godserne i både Barolo og Fontanafredda, så var han også en stor adelig landmand og iværksætter. Han dedikerede sit liv til at lave vine med en moderne tilgang og brugte meget energi og mange penge for det lokale samfund.

Han opførte bl.a. landsbyen Villaggio Narrante  – med Fontanafredda godset som det centrale midtpunkt – til alle gårdens medarbejdere med bondehuse, kældre, stalde og kirke samt F.A.O aka Fratellanza Agricola Operaia … en rekreativ klub for alle de ansatte. Dengang var der 200 ansatte og 50 familier bosat i Villaggio Narrante.

Under hans ledelse tog produktionen straks en innovativ drejning med konstant opmærksomhed på produktionen af kvalitetsvine og især Barolo. Han var også den første til at bygge store betontanke i vinkælderen efter et patent fra det schweiziske firma Borsari og den innovative tilgang gjorde vinene bedre, for de vandt hurtigt priser ved flere internationale konkurrencer.

Desværre døde Emanuele Alberto Guerrier allerede i 1894. hvorefter driften blev overtaget af Emanuele Albertos søn Gastone, der dog ikke havde faderens lidenskab eller talent, så selvom vinene var berømte, så begyndte tingene langsomt at forværres. Måske skyldes det også, at Gastone mere gik op i kvinder og andre fornøjelser.

Ovenpå den store økonomiske depression, som spredte sig til Europa fra USA, og phylloxera, så endte det hele i 1929 med forfald og til sidst konkurs. Godset var vurderet til over 1 mio. lire, mens Mirafiore brandet blev solgt for kun 100.000 lire … men senere glemt og ude af markedet.

Under ledelsen af Monte dei Paschi startede man dog med at lave på godset, men det var svært uden et navn, så man valgte at lave vinene under det mere anonyme navn Fontanafredda. Imidlertid var det ret svært, bl.a. på grund af 2. verdenskrig, men i løbet af 1950’erne blev der produceret Fontanafredda Barolo på gården med stigende succes.

Vingården var således også en af pionererne, da Barolo senere blev officiel appellation og i 2008 blev vingården solgt til Oscat Farinetti og Luca Baffigo. De forstod virkelig gården og markernes potentiale, men gen-introducerede også det gamle Mirafiore navn, således vinene i dag sælges under både Casa E. di Mirafiore og Fontanafredda.

I dag har Fontanafredda og Casa E. di Mirafiore sammenlagt 120 hektar vinmarker i Serralunga d’Alba. Vi smager her den almindelige Barolo lavet på Nebbiolo druer fra nogle af markerne og høstet med et udbytte på gennemsnitlig 45 hektoliter pr. hektar.

Gæringen er sket i rustfrie ståltanke ved 30-31 grader over 12-15 dage efterfulgt af yderligere maceration på skindet i 30-40 dage for at hjælpe en malolaktisk gæring i gang. Efter endt fermentering er vinen så lagret 2 år på 2.000-14.000 liter egefade og derefter så lagret på flaske en periode inden frigivelse.

Duftmæssigt en lys Nebbiolo vin … ganske parfumeret, klar, frisk med både grønne noter, rosenblade, violer, let mentol, laurbærblade samt en frugt af jordbær, ribs, hindbær samt fennikel, masser af træ  og bare vildt tiltrækkende.

I munden er det er ren og meget frugtrig vin … masser af syrlig og stram frugt med ribs, rabarber, hindbær og tranebær, lidt bitterhed af grape, masser af lys syre … så fin, stram, frisk, tæt, let med nogle frugtrige tanniner, der ganske vist bærer på masser af garvesyre, men på ingen måder mundudtørrende. Det er en meget straight Barolo, der har denne nærmest lyse energi på en gammeldags og lækker måde. 93 point.

Forhandles af Sorgenfri Vin, hvor en flaske koster 399 kr., mens prisen er 369 kr. ved køb af 6 flasker og 349 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Jeg smagte forleden den imponerende smukke 2018 Barolo Monvigliero fra Voerzio Martini, men nu har jeg sgu fået søstervinen Barolo Cerequio i vinglasset og fortsat i årgang 2018.

Som med Barolo Monvigliero, så er dette første årgang af denne vin fra marken Cerequio. Det er en omkring 16 hektar stor og sydvendt vinmark lidt udenfor landsbyen La Morra, hvorfra så prominente navne som fx Roberto Voerzio og Angelo Gaja også producerer fabelagtige Barolo’er.

Marken – der er nabo til La Serra – er alment anerkendt for at være blandt de bedste marker i hele Barolo distriktet, men produktionen her er relativt beskeden i forhold til andre berømte cruer som fx Cannubi, så vinene er heller ikke så udbredte.

Cerequio er syd-øst-vendt og ligger lavere på La Morra-bjerget med en mere sandet jordbund. Det giver en lidt lettere vin, både i fylde og tanniner. Vorzio Martini producerer årligt 2.500 liter Barolo Cerequio … lige nok til at fylde et af deres store træfade.

Gæringen sker i rustfrie ståltanke over 14 dage, hvorefter vinen lagrer 24 måneder på 500 liter tønder og så 6 måneder på et 2.500 liter stort egetræsfade … samt nok også lidt tid på flaske.

Mums … er første tanke, lidt kødfuld med grøntsags- eller oksefond,  små sorte bær og klart noget tobak, vanilje samt lakrids, men det er sgu meget yndefuldt, fint, sart, feminint med blomstrede noter. Der er tørrede blomster af roser, rosenvand, lys balsamicoeddike, mens frugten virker rund, tæt og moden en lettere frugtsødme. Frugten er sorte kirsebær og lidt bagte blommer, men alt er i symbiose og hvor bliver man glad oveni hatten.

Vinen har den samme bløde side af Barolo som søstervinen Monvigliero, hvor man føler, at vinen allerede nu er så drikkeklar, at jeg ikke får lyst til at gemme … men bare drikke. Der er fortsat klar og stringent frugt med mere stramtøjlet syre end Monvigliero med ribs. kirsebær, tranebær samt en grape bitterhed. Derudover viser vinen, som en ægte Barolo skal, virkelig sit tanningebis frem, så enhver lille tandlæge vil smile … der er tørstoffer for alle pengene og det er kun Barolo, der kan dette shit. Herligt.

Tag et glas og så vil du på Hamilton 17 depressionsskalaen aldrig slå ud med bare den mindste depression … så skulle det da lige være en lettere en af slagsen, når flasken er tom, men det er der jo råd for, hvis du ellers har sparet lidt sammen i banken. 95 point.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 745 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Fra mit besøg hos Parusso tilbage i sommeren 2019 havde jeg købt og gemt denne smukke 2012 Barolo Bussia, som jeg lige ville forkæle mine vinebuddies Gert og Jan med forleden aften. Og forkælelse blev det BIG TIME. Vild vin.

Mit besøg hos Parusso kan du i øvrigt læse meget mere om i mit blogindlæg; Besøg hos Parusso  … med søde Giulia Parusso som Barolo turguide. Under besøget smagte jeg i øvrigt også Barolo Bussia, men blot i årgang 2015.

Bussia marken er da også den bedste af Parussos marker og en klassisk mark. Parussos vinstokke på Bussia er lidt ældre end på de øvrige marker, nemlig mellem 15-50 år, men ellers er vinen lavet som de forrige, altså med 10 dages maceration og gæringen sker alene med druernes naturlige gærceller.

Vinen er efter endt fermentering lagret 18 måneder i barriques med bærmen og efter aftapning på flaske yderligere 6 måneder.

Hvor dufter det zen … afklaret, overbevisende, modent og så smukt sat sammen. Selvom vi forinden fik en 2013 Serranadi fra Negri, så overtrumfede denne klart den ellers fabelagtige Negri. I glasset har vinen en let brunlig kant og duftmæssigt er det også moden, rund og syrlig frugt, lyse kirsebær, jordbær, violer, læder, medicinskab, godt med te-blade, bitter Campari, gammelt teaktræ, engelsk lakrids, lidt tobak, gammelt og tyktflydende balsamico, laurbærblade … jeg kan næsten ikke være i min egen krop. Christ.

I munden det samme historie … bare så imponerende. Den har vilde tanniner samt en kæmpestor tørhed, som virkelig sætter sig rundt i munden og suger enhver dråbe mundvand med en irettesættende, vild og ubarmhjertig  strenghed.

Alligevel er vinen samtidig blød, rund, elegant og fylder din mund med masser af tør, småbitter og overdådig frugt, hvor en lille sødme lige binder smagene sammen. Læg dertil tørrede roser, nogle sorte tøfler, den tørre engelske lakrids, let mynte og et bid, der langt mere frisk end alderen på 2012 burde retfærdiggøre. Shit, hvor smager vinen godt … forførende, overbevisende og mægtig. #farerglad og dermed bliver det 6,5 tomler … med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske af en nyere årgang 2016 koster 749,95 kr., men kan fås til 699,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

Vi blev ved fremragende vin, da næste var en Barolo Margheria i årgang 2006 fra huset Azienda Agricola Azelia di Luigi Scavino, der ligger på adressen Via Alba Barolo i Castiglione Falletto.

Azelia er grundlagt for lige over 100 år siden, nemlig 1920 hvor Cavalier Lorenzo Scavino selv begyndte at vinificere en del af druerne produceret i familiens vinmarker.

Det var dog hans søn Alfonsos, som entusiastisk begyndte at aftappe den producerede vin og i dag drives vingården af den 4. generation i form af Luigi Scavino, hans kone Lorella og deres søn Lorenzo, som repræsenterer den femte generation.

Samlet har de 16 hektar vinmarker og det er selvfølgelig mest med Nebbiolo, men derudover også Dolcetto samt Barbera. Det betyder en årlig produktion på omkring 85.000 flasker vin.

Denne 2006 Barolo Margheria er lavet på Nebbiolo druer fra den lerholdige 1,9 hektar store mark Margheria i Serralunga d’Alba og fra vinstokke, der er omkring 60 år gamle. Vinen er lavet gæring og maceration via de naturlige gærceller i 55-60 dage og efter endt fermentering er vinen laget 30 måneder på store egefade. Der er alene lavet 6.100 flasker af vinen.

Det er i næsen en pæn moden vin, hvor kilometertallet godt kan begyndes at mærkes, men byder på nogle af de helt klassiske dyder med rosenblade, violer, sød tobak, læder, engelsk lakrids, tjære, røg, asfalt, kokos, chokolade, vanilje, rosmarin og salt. Frugten er jordbær og hindbær tilsat lidt streng og mørk balsamico. Mums.

Selvom det er en 2006’erne, som er frugten, syren og tanninerne i høj grad i live i vinen. Smagen er vild tør, mens tanninerne er skarpe og udtørrer munden som kartoffelmel på en tør plet. Tanninerne er næsten er helt ætsende, levende og vilde, så det giver virkelig en oldschool og elegant Barolo, som bare viser sig frem.

Forhandles flere steder, bl.a. Gerbola Vin, hvor en flaske kostede 575 kr., men nu er udsolgt. Vildmedvin  har den også.

Vinanmeldelse 6/7  

Vi skulle minsandten også omkring den dejlige Giulia Negri, for vi skulle nemlig smage hendes Barolo Serradenari i nyere årgang 2016.

Vinen laves kun med Nebbiolo druer fra marken Serradenari, der ligger lige syd for byen La Morra.

Giulia Negri laver i dag alle hendes Barolo’er på samme både, altså med spontangæring alene på druernes naturlige gærceller uden tilsætning af kulturgær. Gæringen sker i store 60 hektoliter fade og med omkring 40 dages maceration. Herefter hviler vinen i 30 måneder på store fade med let toasting.

Duftmæssigt er det Barolo himmel … en let, parfumeret næse med granatæbler, ribs, hindbær, violer, læder, rosenblade, hæfteplaster, medicinskab, tobaksblade, meget balsamisk med en stram italiensk syre, fennikel, meget luftig, ren, klar, flyvsk, æterisk, luftig og med Giulias normalt strenge og legende lethed.

Sådan er vinen faktisk også smagsmæssigt, så ren og klar Nebbiolo med jern, violer, masser af granatæbler, hindbær, jordbær, ribs samt stikkelsbær, virkelig frisk og ung frugt. Det er en smuk og atter har Giulias vine denne fine lethed, som er så dragende. Der er ganske lidt sødme, men igen diskret og lidt tilbageholdende. Det er sgu samlet set en virkelig drønlækker og let Barolo.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske i nyere årgang koster 549 kr.

Vinanmeldelse 6/7   

Manzones Barolo Gramolere har jeg efterhånden smagt nogle gange … masser af kvalitet til ret fornuftige penge. Vinen vandt fx en lille Barolo smagning i årgang 2015, men nu smager jeg altså vinen i årgang 2017.

Nebbiolo druerne er høstet i midten og slutningen af oktober. Gæring og maceration sker over 30-40 dage ved 28 grader. Efter fermentering er vinen lagret 30 måneder i store 500-700 liter egefade efterfulgt af lagring i betontanke 2-3 måneder og efter aftapning på flaske – uden klaring eller filtrering – er den lagret yderligere 10 måneder.

Man bliver glad fra første snif … vi har nu åbnet førstehjælpskassen med plaster, gazebind suppleret med violer, knuste roser, blomster, læder og igen gammelt træ fra et kongeskib, lakridsrod og fennikel og en lys frugt i form af umodne kirsebær, ribs, kamfer og tobak. Der fornemmes samtidig en lille aromatisk og endda parfumeret sødme, hvorved det samlet dufter så fantastisk.

I munden har Manzones Gramolere også denne lille kække sødme, som binder vinen så forbandet godt sammen. Sødmen gør, at denne årgang 2017 måske ikke er helt så tør som 2016’eren, selvom det jo fortsat er en tør vin, hvor der skam også er vilde tanniner, som helt som forventet sætter sig rundt i munden. Der er ribs, lidt umodne blommer og hindbær … lidt juicy og saftig. Det hænger sgu da godt sammen, god syre og sødme balance, meget elegant. Der er god længde i eftersmagen med både syre samt en smule bitterhed, hvorved Houlberg atter er glad.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 499,95 kr., mens prisen er 429,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7