Tag-arkiv: Barolo

Barolo er en appellation i Piemonte og måske en af verdens bedste og mest kendte appellationer. Intet kan måle sig med god Barolo vin og derfor siges det også, at Barolo er vinenes konge og kongernes vin.

Barolo laves selvfølgelig på ren Nebbiolo, som skal komme fra marker i et lille område omkring 11 kilometer syd for Alba i hele eller dele af de 11 små kommuner Barolo, Castiglione Falletto, Serralunga d’Alba, Cherasco, Diano d’Alba, Grinzane Cavour, La Morra, Roddi,  Monforte d’Alba, Novello og Verduno i Cuneo provinsen.

Dette område omfatter omkring 1.700 hektar vinmarker og den årlige produktion ligger på cirka 10 millioner flasker Barolo … som jo i øvrigt har sit  velklingende navn fra landsbyen Barolo.

2015 Ettore Germano, Barolo Prapò, Piemonte, Italien

2015 Ettore Germano, Barolo Prapò, Piemonte, ItalienDet bidende, briliante og bedårende Barolo bal sluttede med en kinddans med en fin 2015 Barolo Prapò fra Azienda Agricola Ettore Germano, der ligger på en smuk plet lige midt på Cerretta højen i Serralunga.

Familien Germano har lavet vin siden 1856 … dengang var det Francesco Germano og sønnen Alberto, der passede den lille gård i Serralunga. Det var dog først i 1975,  at vinhuset Ettore Germano blev grundlagt og Ettore Germano startede med at flaske og sælge husets vine … de første til private kunder og venner.

I dag drives vingården af Ettores søn Sergio Germano og han har 10 hektar vinmarker i Serralunga d’alba og 9 hektar i Cigliè i Alta Langa. Men derudover har Sergio for nylig købt flere parceller på markerne Prapò, Lazzarito, Pradone og Cerretta, mens familien også i 2010 arvede 0,5 hektar på Serralunga d’Alba Vigna Rionda marken fra Sergios moders familie.

Sergio er uddannet ønolog i 1993 fra universitetet i Alba, og han tilhører den nye generation af Barolo vinmagere, som har en meget uddybende videnskabelig forståelse for vinproduktion kombineret med respekt for traditionerne og forgængernes erfaringer.

Sergio har gennem årene været i stand til at nytænke og frembringe en række vine, der ikke er så typiske for Barolo området og det har gjort Germano navnet kendt og respekteret overalt.

Her smager vi Germanos Barolo Prapò. Druerne er fra Prapò marken, der ligger i 330-370 meters højde og har Nebbiolo stokke, der er plantet i 1967, 1999 og 2012. Efter høsten knuses druerne let inden den alkoholiske gæring og maceration i ståltanke over 40-45 dage. Efter en malolaktisk gæring, så lagrer vinen 18-24 måneder i store 2.000-2.500 liters egefade og så lagrer den yderligere et år efter aftapning på flaske.

Næsen er til den grønne side … har også lidt bio noter, nærmest krudt, prut og den sidste raket nytårsaften, en lille smule mus, nogle brændte elementer … bestemt ikke helt mainstream. Der er tørrede blomster, et svagt fadpræg med vanilje og frugten virker ikke sådan superskarp, men har lidt sødme.

Men smagen fejler sgu intet … blød, cremet med finsk lakrids, en stram tannisk syre, virkelig stram i kanterne suppleret med tobak, lidt bitter kakao, karamel og blomster. Dermed godkendt og en rating på 91 point.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i udlandet koster en flaske omkring 50€ … svarende til 372 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2015 Palladino, Barolo Ornato, Piemonte, Italien

2015 Palladino, Barolo Ornato, Piemonte, ItalienMer’ Barolo i glasset … herligt, for næste er en Barolo Ornato fra Azienda Vinicola Palladino, der ligger i Serralunga d’Alba og i øvrigt næsten nabo til Schiavenza.

Vinhuset er grundlagt i 1974, hvor Piero Palladino købte sin ejendom Cappellano. Piero var selv uddannet ønolog fra Albas vinskole Istituto Enologico og havde efter krigen boet i Biella, hvor han arbejdede hos en lille vinhandler. Han flyttede med købet af Cappellano vingården tilbage til Alba området, men overlod dog selve driften af gården til fætter Maurilio Palladino, der hurtigt blev hans forretningspartner.

Maurilio Palladino drev vingården i mange år sammen med sin kone Domenica, men i dag er det børnebørnene, som driver stedet. Det er nemlig Maurilios datter Veronica og hendes mand Alessandro samt Margherita, som er datter af Mauro Palladino … Pieros søn.

Palladino har samlet 30 hektar vinmarker, der er fordelt på parceller på markerne San Bernardo, Ornato, Parafada, Gabutti og Serra. Her er det husets Barolo fra Ornato marken i 300-390 meters højde.

Vinen er lavet efter nogle af de klassiske forskrifter … gæring og maceration i termostyrede rustfri ståltanke og betontanke efter en blød presning … lang gæringstid og efter endt fermentering er vinen lagret i store franske og slavonske egefade.

Næsen byder på lidt apotek, syrlig mødding, ensilage, kærnemælk, mælkesyre og en næsten overmoden og funky frugt, fernis, lak, lidt brakvand eller gammel blomstervand. Det står sgu lidt ud og det er faktisk også gældende for smagen, hvor der ganske vist er godt med syre, stærke tanniner og hård peber, men den taber hurtigt pusten og bliver lidt flad. Det blev for mig klart aftenens ringeste vin med beskedne 88 point.

Forhandles herhjemme at Bottle.dk, men denne årgang 2015 kan ikke findes, men en 2009’er står til 256 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2015 Oddero, Barolo Brunate, Piemonte, Italien

2015 Oddero, Barolo Brunate, Piemonte, ItalienSidste sæt af de 3 sæt Barolo vine startede med denne 2015 Barolo Brunate fra Poderi e Cantine Oddero, der ligger i byen Santa Maria i La Morra … faktisk ganske tæt på Roberto Voerzio.

Navnet Oddero har været synonymt med høj kvalitet i Langhe området siden den sidste del af 1800-tallet. Der startede brødrene Giacomo og Luigi at sælge vine under egen etiket i 1951 … gennem årene var Luigi ansvarlig for marker og vinproduktion, mens Giacomo var ansigtet udadtil.

Senere blev brødrene dog uenige og delte ejendommen … Luigi fortsatte under navnet Figli Luigi Oddero og Giacomo som Poderi e Cantine Oddero. I dag er Giacomo gammel, så vingården drives nu af datteren Mariacristina samt hendes børn Isabella og Pietro Oddero.

Oddero har 35 hektar jord … heraf er 16,5 hektar vinmarker med Nebbiolo, mens der også er fundet plads til 6 hektar med hasselnød træer … og alt drives certificeret økologisk.

Pietro er traditionalist og søger tilbage til traditionerne med lang skindkontakt og lagring på gamle, store fade. Han siger altid, at hans mor siger, at vinene skal være lavet af en søn af vinmageren, ikke af bødkeren, der har lavet fadene.

Her smager vi hans Barolo med druer fra Brunate marken … en lille parcel – plot 11 – på 0,4 hektar med 50-60 år gamle Nebbiolo stokke i 300 meters højde. Druerne afstilkes som regel manuelt og vinen får så gæring og maceration i 25 dage ved 28 grader efterfulgt af en malolaktisk gæring og lagring 30 måneder i store 20 hektoliter egefade samt yderligere 12 måneder på flaske.

Næsen er fennikel, lakrids, violer, roser, læder, lidt appelsin og moden, lys frugt, tranebær, kirserbær og måske endda også en snert af lidt eukalyptus, mint, fugtig jord og svagt brændte noter.

Smagen er virkelig tør … grannåle, tanniner, tjære og syrlig frugt, men måske også lidt mainstream i udtrykket uden de helt store ting, som stikker ud … bare almindelig god. Men det er der jo heller ikke noget galt i, for det smager jo ret godt. 92 point.

Forhandles af Vinomani, men de har ikke denne årgang. Et par ældre årgang 2009 og 2010 koster 999 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2015 Schiavenza, Barolo Prapò, Piemonte, Italien

2015 Schiavenza, Barolo Prapò, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Schiavenza ligger i Serralunga d’Alba og det vinhus stod bag den næste vin i den lille MGA Barolo Terroir smagning. Det var en 2015 Barolo Prapò.

Schiavenza er grundlagt i 1956 af brødrene Vittorio og Ugo Alessandria, men ledes i dag af svigersønnen Luciano Pira med hjælp fra sin hustru Maura Alessandria og svogeren Walter Anselma.

Vingården og det omkringliggende jord var tidligere ejet af Opera Pia Barolo … et af områdets helt store vinerier, som i dag er kendt som Marchesi di Barolo. I gamle dage blev markarbejdet udført af markarbejdere kaldet schiavenza, så det er derfra, at vingården naturligt nok har fået sit navn.

Luciano Pira og Walter Anselma har samlet 10 hektar vinmarker i Serralunga d’Alba området, men ejer derudover også 1,5 hektar ved Monforte d’Alba i landsbyen Perno.

Udover vinproduktionen, så driver familien også restauranten Trattoria Cascina Schiavenza … og der kan du helt sikkert også nyde nogle af husets vine, fx denne 2015 Barolo Prapò.

Vinen er lavet med druerne fra marken Prapò, hvor huset har en parcel på 0,9 hektar. Vinen er lavet med gæring og maceration over 15-20 dage ved 25-30 grader. Efter endt fermentering er vinen lagret 36 måneder på store 3.500-4.000 liters slavonske fade.

I næsen er det moden frugt, hindbær, blommer, roser, violer, lidt grøntsagsfond, øllebrød, et savværk, bestemt ikke lige mainstream Barolo og den har en lidt brovten, maskulin næse. I munden er der godt med tanniner, sødme, kirsebær, grønne jordbær, karklud, en fugtig kælder og fin mineralsk note. Den taber imidlertid ganske hurtigt pusten og bliver lidt flad.

Forhandles af Carlo Merolli, hvor en flaske normalt koster 415 kr., men i øjeblikket er på tilbud til 325 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2015 Elio Grasso, Barolo Gavarini Chiniera, Piemonte, Italien

2015 Elio Grasso, Barolo Gavarini Chiniera, Piemonte, ItalienSelvfølgelig skulle der også en vin fra Azienda Agricola Elio Grasso med i smagningen og det blev denne Barolo Gavarini Chiniera, hvor druerne kommer fra marken Gavarini, der er en 3 hektar stor vinmark på Ginestra marken.

Faktisk er Elio Grasso eneste ejer af Gavarini, hvor parcellen Chiniera så blot er en del af marken, mens den midterste centrale del af Gavarini alene anvendes til Grassos topvin Rüncot. Håber det giver mening … lidt forvirrende.

Vinstokkene på Gavarini Chiniera er omkring 35-40 år gamle  og dyrket efter økologiske principper. Høst og den nænsom sortering er selvfølgelig sket ved håndkraft, hvorefter vinen har gæret under temperaturkontrollerede forhold i ståltanke. Derefter var vinen igennem en 35-40 dage lang maceration, hvorefter den  blev lagret 2½ år på store 2.500 liters brugte slovenske fade.

Det er klassisk Barolo … masser af tjære, violer, garvet læder og fin lethed. Der er nyvaskede lagner, syrener, blomster, brun sæbe, klart noget fadpræg med let vanilje og eller en grøn og italiensk syre, ribs. tranebær og mineraler … absolut vild tiltrækkende.

I munden er smagen let, elegant, kompleks, frisk, stram og sprudlende med hindbær, stikkelsbær og tætte tanniner … virkelig pågående og efterlader munden herlig tør. Der er mineraler, jord og svagt lidt krydderier samt sindssyg elegant balance. Det er sgu drønlækker Barolo og jeg endte i blindsmagningen på 94 point, hvorved det er lige knap 6 houlbergske tomler.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 600 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2015 Michele Chiarlo, Barolo Cerequio, Piemonte, Italien

2015 Michele Chiarlo, Barolo Cerequio, Piemonte, ItalienSæt 2 startede lige så smuk og imponerende som sæt 1 og da det blev afsløret, at der var tale om Michele Chiarlos  Barolo Cerequio, så gav det totalt mening … jeg knuselsker bare Chiarlos Barolo’er.

Vinhuset Michele Chiarlo er grundlagt i 1956 af Michele Chiarlo himself, men drives i dag af sønnerne Stefano og Alberto, men fortsat med lidt hjælp fra faderen. De har samlet hele 110 hektar vinmarker mellem Langhe, Monferrato og Gavi … de bedste marker er klart parcellerne på både Cerequio og Cannubi, som Michele købte i 1988 og 1989.

Michele Chiarlo er et kendt skikkelse i Piemonte, bl.a. var han medstifter af Consorzio Grandi Vini, som var den første italienske sammenslutning for promovering af de lokale vine. Han er også med i Hastae … en sammenslutning af Barbera d’Asti producenter.

Siden frigivelse af den første vin i 1958 har huset høstet stor international anerkendelse og en stjerneregn af priser og points fra vinanmeldere i hele verdenen. Huset er kendt for at lave ærlige vine, der er tro mod områdets stilarter og år efter år har en høj kvalitet. De bærer præg af en lækker frugtighed, et integreret fadarbejde og en god portion syre.

Denne 2015 Barolo Cerequio er én af husets topvine, hvor druerne kommer fra en 16 hektar stor sydvendt mark lidt uden for landsbyen La Morra, hvorfra de kendte producenter som Roberto Voerzio og Angelo Gaja også producerer Barolo.

Marken er alment anerkendt for at være blandt de absolut bedste marker i hele Barolo distriktet, men produktionen her er relativt beskeden i forhold til andre berømte cruer som fx Cannubi, så vinene er heller ikke så udbredte.

Samlet har Chiarlos imponerende 3 hektar parceller på Cerequio, hvor den ældste og mindste del er fra 1972 … en lille juvel på små 0,9 hektar, som leverer druer til Barolo Cerequio Riserva topvinen.

Druerne til denne kommer fra de øvrige parceller på Cerequio marken. Druerne er primært fra 1990 og selvfølgelig høstet med håndkraft. Vinificering sker i store 55 hektoliter egekar over en periode på 20 dage ved 30 grader sammen med skindet.

Derefter sker der en malolaktisk gæring efterfulgt af lagring 24 måneder på franske tonneaux, hvorefter vinen flaskes og lagrer endnu 15-16 måneder inden frigivelse.

Som med 2013’eren har vinen en flyvende, æterisk lethed, lys moden frugt, feminin lethed med lys læder, violer, blomster, tørrede rosenbalde, let frugt, ribs, hindbær, jordbær, fennikel, mynte, druekerner, lerjord … ung, levende og spændstig.

Det smager bare så elegant … tøsset, feminin, fabelagtigt balanceret syre, klart godt med tanniner, men tanninerne er slet ikke så vilde, som man måske ville forvente. Vinen glider bare gennem munden som en rensende balsam, danser som en balletdanser i pirouette midt i svanesøen med en rød, streng tråd. Atter er jeg begejstret over Chiarlo … og gav blindt 95 point, hvilket kan veksles til omtrentlig 6 fede tomler.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 699 kr.

Vinanmeldelse 6/7   

2013 Massolino, Barolo Margheria, Piemonte, Italien

2013 Massolino, Barolo Margheria, Piemonte, ItalienSidste Barolo i første sæt og dermed vin nummer 4 i den store Barolo MGA Terroir smagning blev denne 2013 Barolo Margheria fra Azienda Agricola Vigna Rionda di Massolino.

Vinhuset er grundlagt i 1896, hvor Giovanni Massolino købte en ejendom og jord i Serralunga d’Alba, men det var imidlertid hans søn Giuseppe, der sammen med sin søster Angela i 1934 byggede selve vineriet og udvidede vinhuset med køb af flere gode marker i området.

I dag ejes vinhuset dog af Giuseppes tre børn Giovanni, Camilla og Renato. De har udbygget vinhuset yderligere, bl.a. med købet af parceller på markerne Margheria, Parafada og Vigna Rionda.

Sidstnævnte – husets topmark – lykkes det faktisk alene at købe ved at bytte med en større mark. Denne mark har haft ry som en af Barolos bedste siden 1700 tallet.

Næste genereration i form af Franco og Roberto Massolino er dog også allerede inddraget i driften. Franco er uddannet ønolog, og har bidraget med en vis grad af modernisme til huset, blandt andet ved mere brug af barriques og har i det hele taget løftet Massolino op i supereliten.

Samlet har Azienda Agricola Vigna Rionda di Massolino – i daglig tale blot kaldet Massolino – omkring 16 hektar vinmarker vinmarker og de bedste er Parussi, Margheria, Parafada og Vigna Rionda. Husets vine er opdelt i 3 klasser, Classic vine, hvidvine og Cru vine.

Massolino har en parcel på 1,1 hektar på Margheria-marken, hvor vinstokkene i gennemsnit er 35 år og hvorfra han i gode år laver op til 5.000 flasker Barolo Margheria. Vinen er lavet med gæring og maceration i 15-20 dage ved 31-33 grader. Efter endt fermentering er vinen lagret i store egetønder i omkring 30 måneder og derefter på flaske i mindst et år.

I næsen er vinen lidt animalsk og har en lidt sjov sur/sød aroma, nærmest lidt sød/sur chilisovs, gummisovs, salvie, røget med lidt blommer, sorte kirsebær, moden frugt og også mere dybde i frugten. Det suppleres af kamfer, varme, klare fadnoter med kanel og vanilje, lakridskonfekt, chokolade samt lidt jern.

Vinen er smagsmæssigt egentlig lækker tør, men samtidig også lidt fluffy, varm og ufokuseret. Det var klart den vin, så stak helt ud i det første sæt. Den har lidt en sød varme og mangler faktisk både syre og elegance. Normalt forbinder jeg Massolino med langt mere finesse og elegance, men måske er den bare lukket i øjeblikket.

Dermed havnede jeg på beskedne 88 point, hvilket sikrer den 4,5 houlbergske tomler.

Forhandles af BB Vinimport, hvor en flaske koster 485 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2015 Renato Ratti, Barolo Conca, Piemonte, Italien

2015 Renato Ratti, Barolo Conca, Piemonte, ItalienAllerede det første glas bød på smuk, excellent Barolo og det skulle senere vise sig, at det -til manges overraskelse – var en Barolo Conca fra Società Agricola Renato Ratti.

Vinhuset ligger på adressen Frazione Annunziata i La Morra og er grundlagt i 1965 af Renato Ratti, der efter et ophold i Sao Paolo i Brasilien – hvor han var ansvarlig for produktionen af vermouth og vin for  Cinzano – returnerede til sin hjemegn i Piemonte og købte sin første vinmark. Det var en lille parcel på den historiske Marcenasco parcel ved siden af klosteret l’Annunziata og derfra lavede han sin første Barolo Marcenasco.

På det tidspunkt mente man, at Barolo skulle smage på én måde, hvilket var kraftfuld, bentør og med vild garvesyre. Men det passede ikke Renato Ratti, så han kortlagde markerne i Barolo med samme detaljerigdom, som munkene gjorde det i middelalderens Bourgogne.

Han ansatte i 1969 den talentfulde ønolog Massimo Martinelli, der i øvrigt også var Rattis nevø. Han blev en del af vinhuset og sammen perfektionerede de en ny teknik til vinificering, modning og forfining for deres Barolo Marcenasco med det erklærede mål at opnå elegance, subtilitet og lang levetid.

De forkortede bl.a. gæring og maceration og lagrede også vinene i kortere tid … alene 2 år. Med tiden blev deres innovative proces så anerkendt, at de fleste producenter med parceller på Marcenasco endda tog deres metoder i brug.

I løbet af 1970’erne udvidede de sammen vinhuset med købet af flere vinmarker, bl.a. flere parceller på Marcenasco samt Conca og Rocche. De gendannede også Colombè marken ved Mango og så omdannede de også klosteret l’Annunziata til et vinmuseum.

Renato Ratti døde i 1988, men i  dag drives vingården af Renato Rattis søn Pietro, og han opførte efter årtusindskiftet en splinterny vingård, som blev specialdesignet i alle henseender.

Vinhuset har samlet i dag 35 hectares, så er fordelt med parceller på 6 forskellige marker i La Morra, Mango og Costigliole d’Asti.

Vi smager her husets Barolo Conca, hvor druerne kommer fra deres parcel på den ganske lille Conca mark i La Morra. Marken – der ligger i 255 meters højde – er alene på 2.45 hektar og dermed den fjerde mindste af MGA markerne i hele Barolo.

Vinen er lavet … først med afstilkning af druerne, som herefter knuses let inden termokontrolleret gæring ved 30 grader i 7-10 dage efterfulgt af malolaktisk gæring en måned i egefade. Derefter er vinen lagret 2 år i en kombination af franske barriques og store 25 hektoliter egefade.

Duftmæssigt er der godt med violer, blomster, læder … men samtidig egentlig utrolig feminin, rund og indbydende med en lidt parfumeret side. Der er lidt kamfer, skovbær, hindbær og jordbær. Det er klart en lys, svævende og nærmest sart næse.

I munden er det også let og elegant, masser af blomster, moden lys frugt, svævende og har en snas ketchupsødme, tøjlede fine tanniner, slank, spinkel og let i strukturen … lige til at blive glad af. Jeg havnede på 96 point, hvilket vel er nogenlunde omkring 6 houlbergske tomler med en lille pil op.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 654,95 kr., mens prisen er 545 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7  

Barolo MGA terroir smagning part 2 … fra kommunerne La Morra, Monforte og Serralunga

Menzione Geografica Aggiuntiva – eller blot MGA – er en slags opdeling af subzoner/kommuner og vinmarker i Piemonte lavet i 2010 af det lokale konsortie Consorzio di Tutela Barolo Barbaresco Alba Langhe e Dogliani og alle kommunerne.

Det kan ingenlunde sammenlignes med inddeling af Cru’er i fx Frankrig, men giver en nogenlunde orden på de mange marker i området, hvor flere og flere producenter gennem de seneste år er begyndt at anvende markbetegnelser på deres vine. Man kan vel sige, at MGA’erne giver forbrugeren en større sikkerhed for de købte Barolo’er.

Jacob aka Mr Ruby havde kigget lidt nærmere disse MGA’er og så taget et godt initiativ til at nørde lidt med det til en ny Barolo terroir smagning, hvor vi kunne dykke ned i nogle af disse MGA områder … og så sammenligne vinene og blive en lille smule klogere … måske?

Sidst jeres flittige vinblogger smagte Barolo vine hos Jacob var til tilbage i maj sidste år, hvor vi smagte vin fra 3 forskellige fine Barolo marker, nemlig Ravera, Bussia og Cannubi. Det var i øvrigt den store Bussia mark, der stik imod forventninger løb med sejren. Du kan da læse om smagningen i mit blogindlæg; Barolo terroir smagning … er bedste Barolo fra Ravera, Bussia eller Cannubi?

Vi var samlet 17 deltagere til smagningen … herunder med et par glædelige gensyn med bl.a. baroloelskeren Jesper Stig samt sødeste Sofie fra VildMedVin … og så ellers en flok dejlige mennesker, som alle også var nysgerrige på aftenens tema  … men hvad var også not to like?

Jeg fik mig placeret ved kaptajnbordet … aka bordet med Mr Ruby, hans barolobuddy Jesper, dennes frue, Sofie samt et par unge fyre, der også var skarpe på Barolo. Derefter var vi – spændte som springfjedrene på en madras i et gammelt bordel – klar til at konsumere lækker Barolo.

Menzione Geografica Aggiuntiva

Der er mange delte meninger om MGA systemet i Barolo … vinbønderne er selv ikke helt tilfredse, for et sådant system har en tendens til at tilgodese de bedste vine og nærmest overse de mere ordinære vine.

Så MGA inddelingen forstærker med andre ord udviklingen med anvendelse af marknavne … bare fra 2011 til 2016 er andelen af vine med marknavn steget fra 39% til 57%.

Der er i alt 181 MGA’er, hvoraf 11 er kommuner … og 170 dermed marker. Og dér kommer også en anke mere, for vinmarkerne i de 11 områder er ikke udvalgt på samme måde, for hver kommune skulle selv udpege hvilke parceller/områder, som skulle have en MGA.

La Morra og Serralunga d’Alba har hver 39 MGA’er skarpt forfulgt af Barolo med 37 MGA’er og Castiglione Falletto med 20 MGA’er, Den største MGA vinmark er Bricco San Pietro, der dækker 380 hektar, mens den mindste er Bricco Rocche, der kun dækker 1,5 hektar.

Dermed kan jordbundsforholdene på de store MGA’er være enormt forskellige. Om selvom Castiglione Falletto fx har hele 20 MGA’er, så dækker de samlet alene 25 hektar. Til sammenligning er Bussia omkring 300 hektar.

Smagningen

Vinskribenten Alessandro Masnaghetti er en af dem, som i alle detaljer har skrevet om MGA’erne i Barolo … og to tykke bøger med titlerne Barolo MGA Vol. 1 og Barolo MGA Vol. 2 vidner om, at det virkelig er et område, som man nørde i … og derfor startede Jacob også smagningen med at vise os de 3 MGA’er La Morra, Monforte samt Serralunga på Masnaghettis 360 grader online Barolo kort.

En virtuel tur, hvor Masnaghetti har kortlagt, hvor de forskellige vinproducenters marker ligger på de forskellige parceller og lavet med 360 grader view, zoom og et fantastisk detaljegrad.

Vi fokuserede kort på de 3 MGA’er, som var i spil denne aften, nemlig La Morra, Monforte og Serralunga. Der var 4 vine fra hvert af disse 3 områder og de repræsenterede samtidig 11 forskellige marker.

Jeg har ledt efter en oversigt, hvor de 170 forskellige MGA marker er listet op i hvert område, men kan ikke finde en sådan på nettet, hvilket pisser mig lidt af. Den er sikkert i Alessandro Masnaghettis bog … men hvorfor er en sådan liste ellers så svær af finde på fx internettet? Når jeg finder en, så skal jeg nok bringe den her på Houlbergs Vinblog. I promise.

Den overordnede opgave for deltagerne denne aften var at spotte, om vinene kom fra enten La Morra, Monforte eller Serralunga, mens vi sekundært selvfølgelig også skulle forsøge at gætte producenten. Alle vinene blev hældt op i glassene, mens vi ikke var i lokalet og inden vi  gik i gang så fortalte Mr Ruby lige kort om nogle af de karakteristika, som hvert område har.

La Morra

Det er områdets højest beliggende by i det nordvestlige hjørne af Barolo området. De syd/sydøst vendte skråninger under La Morra skaber fantastisk Nebbiolo, som er mere let tilgængelig som ung og ofte med et floralt strejf. De mest imødekommende vine i aftenens lineup.

Monforte d´Alba

Monforte ligger i den sydlige del af området, hvor vinmarkerne er langt mere varieret … og hvor Bussia fylder meget på grund af sin størrelse. Vinene fra Monforte har måske lidt mere dybde, mere varme i stilen og måske endda med et strejf af lidt chokolade.

Serralunga

Området ligger i en del mod øst og leverer klart de mest tanninrige vine denne aften. Jordbunden her består af sandsten og er meget fattig, så vinstokkene skal søge megetdybt for at finde næring.

Med disse få rettesnore gik vi så i gang … 3 sæt med 4 vine i hvert sæt og det betød, at aftenens vine dermed kom til at se sådan her ud i den rækkefølge, som vi smagte vinene:

Resultatet og vinderne

Skal vi først kigge på den primære udfordring med at spotte, om vinene kom fra enten La Morra, Monforte eller Serralunga, gik ret godt. Jeg havde selv 10 ud af 12 rigtig og det gjaldt vist hos store dele af deltagerne, selvom en kæk kommentar om, at Conterno Fantino havde flyttet alle sine marker til Serralunga fik hele forsamlingen til at grine.

Vinderen målt på højeste gennemsnit blev måske lidt overraskende Giovanni Manzone, men også Rattis høje placering havde jeg heller ikke selv set komme. Dermed kom top 5 til at se sådan her ud.

  1. 2015 Giovanni Manzone, Barolo Gramolere – 95,5
  2. 2015 Parusso, Barolo Bussia – 94
  3. 2015 Renato Ratti, Barolo Conca – 93,8
  4. 2015 Michele Chiarlo, Barolo Cerequio – 93,7
  5. 2015 Elio Grasso, Barolo Gavarini Chiniera – 93,7

Min egen top 5 så selv lidt anderledes ud:

  1. 2015 Parusso, Barolo Bussia – 97
  2. 2015 Voerzio Martini, Barolo La Serra – 97
  3. 2015 Renato Ratti, Barolo Conca – 96
  4. 2015 Michele Chiarlo, Barolo Cerequio – 95
  5. 2015 Giovanni Manzone, Barolo Gramolere – 95

Det passer meget godt med, at jeg simpelthen elsker Parusso, Voerzio og Chiarlo, men både Manzone og Ratti var simpelthen i topform denne aften. På min egen 6. plads kom Elio Grasso lige efterfulgt af Conterno Fantino.

Ud af de 12 vine, så havde jeg smagt 4 af vinene tidligere, så der har jeg selvfølgelig bare linket til mine gamle smagsnoter og ratings, men hverken smag eller min rating af disse var meget anderledes end første gang. De øvrige anmeldelser og beskrivelser har jeg selvfølgelig også linket til ovenover.

Samlet blev det igen en monstrøs vinaften extraordinaire … så en stor tak til Mr Ruby for at sætte en sådan smagning op. Det var ret enestående at smage 12 top Barolo vine fra 3 områder målt op imod hinanden. I starten virker vinene ens … men hurtigt kommer alle de små, finurlige forskelle op og man finder hurtigt frem til, hvad man bedst kan lide og omvendt.

Vi sluttede som de andre aftener med lidt ost og brød … og dertil selvfølgelig lidt af slanterne fra blindsmagningen. Jeg nåede dog kun et lille glas Chiarlo inden fruen holdte udenfor klar til at hente og høre mine røverhistorier om alle vinene og det herlige Barolo selskab. Tror ingenlunde, at hun hørte efter.

Houlberg møder Barologirl Giulia Negri … i virtuel onlinesmagning

Cammino per la mia città, ed il vento soffia forte, mi son lasciato tutto indietro e il sole all’orizzonte … åhhh jeg elsker det italienske sprog, både i sange eller når nogle snakker det hurtigt. Når det så også er en smuk kvinde og hun samtidig er vinmager, så kan man godt blive lidt blød i knæene.

Når hun som Giulia Negri samtidig laver fabelagtige vine, så smelter mit følsomme hjerte øjeblikkeligt. Og det var nærmest tilfældet, da jeg forleden aften i knap 2 timer deltog i Distintos online smagning med Barolo producenten Giulia Negri.

Heldigvis var det ikke på italiensk, for så havde jeg ikke fattet en bjælde, men på engelsk med dejlig italiensk accept, men det er skam også gelé-i-knæene-forførende. Men mest af alt, var det absolut drønspændende at høre om vinhuset og Giulias tilgang til vinproduktionen.

Jeg havde fået en venlig invitation til smagningen fra Philip fra Distinto, og det havde jeg omgående takket pænt ja tak til for jeg havde stødt på Giulias vine et par gange før … først til netop en lille branchesmagning, som Distinto afholdte i marts – hvor jeg smagte hendes 2013 Serradenari – og siden via et par ældre flasker, som vinbloggeren faldt over lidt tilfældigt.

Allerede fra første fløjt var jeg duperet af Giulias vine, som har en særlig lethed. Mads fra Højbjerg Vine – som i øvrigt også var med i den virtuelle smagning – havde ved branchesmagningen anbefalet mig at smage hendes Pinot Nero. Da jeg smagte den, slog den helt benene væk under mig … nærmest som en gensplejsning eller et vellykket gadekryds mellem Bourgogne og Barolo.

Og den tråd går faktisk igennem alle Giulias vine fra entry til top, hvilket Distinto gerne ville vise ved denne smagning. Så jeg var fyr og flamme, da jeg blev inviteret til at kigge med … og endda modtog en kasse med de 6 vine, som Giulia ville præsentere denne aften.

Lidt om Giulia Negri & historien

Giulia Negri er en ung, køn og fremadstormende kvinde og vinmager, der driver vingården Serradenari Società Agricola en en kilometers penge sydvest for La Morra by.

Hun kommer fra en initiativrig familie, der i over 150 år har drevet vingården i La Morra, men ellers har sat sit fodaftryk i den italienske historie. Således har nogle af Giulias forfædre været indblandet i produktionen af Diatto bilen … den første bil i Turin.

En af hendes forældre opfandt Bodoni skrifttypen og så har flere endda også været indblandet i politik, bl.a. hendes egne far Giovanni Negri, der startede som ung dynamisk aktivist og senere hen blev medlem af Europa-Parlamentet, hvor han var fortaler for miljøet, folkesundhed og forbrugerbeskyttelse.

Senere forlod han dog politik for at hellige sig vinproduktionen på Serradenari Società Agricola, men har også løbende skrevet mange bøger, bl.a. en detektivromaner og bøger om vin med titler som Il Sangue di Montalcino, Il Mistero del Barolo, Il Gioco delle Castle, Roma Caput Vini og mange mere. Samlet er det vist blevet 12 bogudgivelser indtil videre.

Giulia er selv uddannet i både ledelse og biologi og hun tilbragte en del af hendes læretid i Bourgogne … og det har haft en indflydelse på hendes smag og tilgang til vinproduktionen. Hun havde i Bourgogne stiftet bekendskab med nogle af verdens fornemmeste vine, og mødt producenterne, så nu ville hun fremstille absolutte topvine på faderens gård i La Morra.

Så da hun returnerede til La Morra, så var hun motiveret og hun begyndte at forme sin egen stil med en produktion med små mikro-batches under hendes eget navn … en lille garageproducent, hvor vinene dog blev lavet i vineriet på Serradenari og med druer fra faderens mange tilhørende marker.

Hendes første vin i eget navn var Barolo La Tartufaia i årgang 2007 og den røg direkte ind på Wine Enthusiasts Top 100 liste og fik også fremragende anmeldelser. Meget godt gået af en garageproducent under 20 år … og lige siden er det kun gået frem.

Giulia overtog som 24-årig i 2014 driften af Serradenari Società Agricola og har siden overtagelsen ændret en del, for den beskedne kælder var fyldt med små barriques fra Bourgogne, men hun havde efter flere studier fundet ud af, at hun skulle anvende store fade for at bevare Nebbiolo druens reneste udtryk, nerve og energi.

Hun begyndte derfor straks en gradvis udskiftning fra barriques til botti grandi  aka store fade med det mål for øje at maksimere et ærligt udtryk og en mere terroir-drevet stil.

Hendes håndværksmæssige tilgang og anvendelse af traditionelle produktionsmetoder strækker sig desuden til bæredygtig dyrkning og Giulia har også været økologisk certificeret siden årgang 2016 og derudover anvender hun ingen brug af gær og tilsætningsstoffer, men alene manuel høst, spontangæring, ingen filtrering og lang, skånsom maceration i kælderen.

Man kan sige, at Giulia Negri vender tingene på hovedet. Hun går sine helt egne veje. Hun er ikke en modernist, fordi hun masererer i lang tid, omkring halvanden måned i store 60 hektoliter store fade og lagrer sine vine i lang tid. Hendes 3 forskellige Barolo vine modnes op til 30 måneder i 2.500 liter egefade.

Men hun er heller ikke traditionalist, da Giulia til Pinot Nero og hendes Chardonnay anvender franske barriques, men dog ikke de normale typiske barriques, men 350 liters fade og 500 liters tonneaux … endda med meget lille procentandel nye fade.

Måske er det også derfor, at Giulia har fået tilnavnet Barologirl … et navn hun netop fik, fordi hun går sine egne veje. Det har selvfølgelig en reference til Baroloboys … betegnelsen for de modernister, der opstod i 1980’erne og 1990’erne anført af producenter som bl.a. Voerzio, Boschis, Altare og Manzone. Men Giulia er dog nok mest traditionalist … men kaldes altså Barologirl.

Og barolopigen har samlet 6,5 hektar vinmarker omgivet af 12 hektar skov, hvilket Guilia fortæller er vigtigt, for det er med til at skabe et særligt terrior for hendes vine. Og i dag laver Giulia 7 forskellige vine, heraf alene en enkelt hvidvin, og samlet er produktionen omkring 50.000 flasker årligt.

Distintio forhandler alle vinene … dog lige undtagen Giulias Chardonnay, som de dog regner med at ha’ i sortimentet i den kommende sæson.

Serradenari

Serradenari Società Agricola er opkaldt efter marken Serradenari, der ligger lige syd for La Morra by. Den er den højeste beliggende cru i hele Barolo, hvor parcellen Marassio ligger allerøverst i 536 meters højde og falder ned til Pian delle Mole neden ved skoven, hvor man en gammel gristmølle … mola på italiensk. Nogle mener faktisk, at navnet på La Morra stammer fra den gamle mølle.

På Serradenari har Giulia flere parceller, både selve Serradenari, som ligger i 520 meters højde kun overgået af Marassio lidt længere oppe, mens parcellen La Tartufaia ligger mellem Serradenari og Pian delle Mole længst nede. La Vetta … en af de Barolo’er, som tidligere er lavet på vingården er en lille del af La Tartufaia.

Den øverst del af markerne er kølige og mere vindblæste med en jord, der er rig på kalksten, silt, ler og loam, mens den laveste del er klart varmere med en mere sandrig jord rig på fossiler.

Det er samtidig et område, som er rig på … trøfler, og Giulias bedstefar Franco Negri var en særdeles dygtig Trifolao aka trøffel jæger sammen med sin hund. Derfor fylder trøfler også fortsat en del på Serradenari Società Agricola, hvor der arrangeres ture efter trøfler og to af Giulia vine kommer også fra den del af Serradenari, som kaldes La Tartufaia efter netop de hvide Alba trøfler … og den lille trøffelhund var samtidig også logo på de første Giulia vine.

Hmmmmm … forstil dig en smagning i kælderen på Serradenari Società Agricola med lidt gode italienske retter, trøfler og de lækre vine fra Giulia Negri. Det lyder som et sted, der burde komme på ens buketlist over steder, som bør besøges.

Serradenari betyder noget i retning af “spar pengene” eller Sara D’né på italiensk. Navnet går mange hundrede år tilbage, hvor den sorte pest fik vinavlerne i La Morra til at søge langt op i bjergene til det højeste punkt. Og siden 1450 har bjerget således haft navnet Serradenari og er nu en af de mange subzoner/marker i Barolo DOCG appellationen.

Vinene i den virtuelle online-smagning

Jeg havde op til smagningen allieret mig med sønnike, således teknikken med brug af Zoom virkede. Han havde et webcam, som kunne plug’es ind i min computer, således jeg ikke skulle bruge den bærbare eller min iPhone, og dermed kunne jeg gøre mig klar.

Distinto og Guilia havde planlagt, at vi skulle igennem alle Giulias vine, dog undtagen den hvide Chardonnay, som endnu ikke er med i sortimentet hos Distinto. Dermed kom smageprogrammet til at se således ud:

Op til smagningen havde jeg forventningsfuld og spændt med Coravin skænket vinene i 6 glas. En enkelt af vinene havde jeg smagt tidligere, nemlig den 2013 Barolo Serradenari, som jo kick-startede min fascination af Guilia Negris vine. Derfor har jeg på den vin blot linket til min tidligere anmeldelse, mens de andre er til mine noter fra aftenen og fra nogle endda også et par dage efter, bl.a. specielt topvinen Barolo Marassio, som lige skuffende på aftenen, men virkelig åbnede sig et par dage efter.

Vi startede præcis klokken 18.30, hvor Philip fra Distinto indledte med en kort præsentation og så derefter overlod dirigentstokken til Giulia fra hendes vineri i La Morra. Deltagerkredsen bestod af flere kendte navne … Mads fra Højbjerg Vine og René Langdahl Jørgensen fra bl.a. Gastro og selvfølgelig både Philip og Jonas fra Distinto.

Indtrykket

Og hvor gjorde Giulia det godt … meget faglig og velforberedt med et powerpoint-show med info om både Barolo, Serradenari Società Agricola og vinene … og vi kunne afbryde og spørge undervejs.

Vi kom ind på mange områder. Giulia fortalte bl.a. at hun afstilker druerne på alle hendes vine, da hun ikke føler, at man med stilkene i gæringen får det lokale terrior rigtigt frem. Hun fortalte, at de fleste af hendes Nebbiolo druer er Nebbiolo  Lampia, at hun forsøger at begrænset den løbende punch-down, da det altid sætter turbo i gæringen, mens hun ønsker en meget langsom og reduktiv fermentering.

Og så fik vi ikke mindst smagt alle vinene med Giulias kommentarer til produktionen undervejs. Jeg blev igen totalt begejstret for Pinot Nero’en, selvom den endnu i denne årgang 2017 er alt for ung og vil kunne udvikle sig med flere år i kælderen. Derudover blev jeg totalt blæst helt væk af hendes Langhe Nebbiolo Pian delle Mole, der har samme burgundiske lethed, som hendes Pinot Nero. WAUW.

Jeg fornemmede en smule prop i hendes Barbera d’Alba, men da jeg åbnede flasken helt næste dag, var der ingen tegn herpå og fremstod i stedet frisk, syrlig og streng … den skulle måske bare ha’ tid at åbne sig noget mere.

De 3 Barolo’er er alle syet med samme lette tråd, friske, ren og meget frugtrige med lys frugt og raffinerede tanniner. Topvinen Marassio skildte sig ud ved at være markant anderledes … mere neutral og tilbageholdende i sine aromaer, mere salt, stenet og mineralsk, mens tanninerne også var langt blidere.

Giulia fortalte også selv, at Marassio er anderledes og måske ikke arketypisk Barolo, mere kalket og mere stenet.

Jeg snakkede efterfølgende med Mads fra Højbjerg Vine og han havde samme oplevelse og i smagningen stod som den svageste af Barolo’erne. Heldigvis har jeg efterfølgende smagt Marassio igen … og er totalt vendt rundt på en tallerken. Den er klart mere afdæmpet end Giulias øvrige Barolo’er … men så sart og så elegant, men det er også – indrømmet – en vin, som kræver fordybelse, god tid og samtidig stiller krav til den, som drikker den.

Og så skal den også lige ha’  tid til at åbne sig. Sådan er det jo nogle gange med de bedste vine.

Giulia laver ikke hverken Dolcetto vine eller Arneis … faktisk er hun slet ikke vild med Arneis. Der var en fin spørgelyst og jeg havde også et par afklarende spørgsmål, bl.a. omkring nogle af de vine, som er lavet førend Giulia overtog produktionen.

Konklusion

Fuck en lækker smagning, så først en stor tak til Distinto … og selvfølgelig til aftenens forførerinde Giulia, som på smuk gebrokken italiensk-engelsk bevidste, at hendes vine har en særlig x-faktor med lys, burgundisk virus. Og selv hendes Langhe Nebbiolo og Pinot Nero er intet mindre end out-standing.

Jeg skrev efter til Giulia, om hun måske havde lidt fotos fra hendes vingård og fik en sød mail retur med masser af fotos, så I kan få nogle indtryk fra vingården i Piemonte. En del af disse har jeg spredt i dette indlæg … både af søde Giulia, området og vinkælderen.

Houlberg blev denne aften yderligere Giulia Negri fan … hva’ fan’ sku’ man ellers være?