Vi skubber igen til de traditionsbundne bankfolks vinvaner i tirsdagsvinklubben med næste vin, der er slovakisk og kommer fra Château Bela, der før har været anvendt til både kemisk produktion og fængsel for politiske fanger … her er det kemisk fri 2019 Riesling.
Château Bela ligger i den sydlige del af Slovakiet, 10 kilometer fra Danube floden, tæt på grænsen til Ungarn samt på den gamle by Esztergom i Ungarn. Igennem mange slægter har vinslottet tilhørt Baron Ullmann familien, der ejer 80 hektar vinmarker, hvor der faktisk har været dyrket druer siden romertiden.
I 1945 – efter anden verdenskrig – blev slottet overtaget af den tjekkeslovakiske stat, og omdannet til fængsel for politiske fanger. Senere blev slottet – fortsat under statens ejerskab – anvendt som fabrik for kemisk produktion. Men i 2000 kom familien Ullmann igen på banen, idet slottet blev købt tilbage af grevinde Ilona von Krockow … barnebarn af den gamle baron Georg Ullmann.
Grevinden – der er født Ullmann – og hendes mand Mathias von Crockow omdannede efter overtagelsen slottet til et imponerende, stort, eksklusivt 5 stjernet hotel, som åbnede i 2008. Det kostede intet mindre end 100 millioner euro at renovere slottet. Alt blev renoveret og udskiftet.
Til at forestå vinproduktionen fra slottets store markbesiddelser hyrede man den lokale vinmager Miroslav Petrech og ikke mindre end Riesling-kongen Egon Müller. Ganske enkelt genialt. Måske hjalp det, at grevinden Ilona von Krockow er gammel veninde med Egon Müllers frue Valeaska. De to vinmagere lavede de første Château Belá vine i 2001.
Og for vinkendere and Riesling lovers, så får navnet Egon Müller mundvandet til at løbe massivt ned af hagen, for den meget ikoniske vinproducent laver nogle af Mosels bedste – og dyreste – vine på Riesling.
Og på Château Belá er netop 7 hektar ud af slottets samlede 85 hektar vinmarker tilplantet med Riesling vinstokke … dels en række nyere stokke fra Mosel.
Denne vin har jeg før smagt i årgang 2009, men den er lavet ved, at druerne først er sorteret i vinmarken inden transporten til vineriet, hvor de hele drueklaser presset uden megen ophold og så er mosten gæret spontant alene med druernes egne gærceller i store rustfrie ståltanke. Efter endt fermentering er vinen så blot lagret sur lie i ståltankene i 9 måneder før aftapning på flaske.
Duftmæssigt virker vinen let olieret … der er klart aftryk af petroleum, tyk linolie og fed diesel, men frugten er fersken, abrikos, grape og citroner … lidt nødder, papkasser, lidt robust og funky med en temmelig maskulin syre, mere varm, moden, krydret og samtidig mindre mineralsk end dens tyske slægtninge.
I munden har vinen heller ikke samme finesse som Mosel vinene … klart mere rustik, federe og igen med denne nærmest lidt olierede fornemmelse. Dermed bliver det cremet, blødt og rundt, meget behageligt med varm syre, kandiseret grape og overmodne æbler, hvid peber … dejlig vin uden den normale skarphed. 90 point
Forhandles af Løgismose, hvor en flaske koster 225 kr., men denne er købt på udsalg med 40% rabat.
Den klart bedste vin i vinmenuen på Substans blev denne 2016 Frankovka fra det slovakiske vinhus Vino Magula.
Vi fortsatte sgu i funky stil med en orangevin fra Slovakiet … en Non Vintage Porta #6 fra et lille vinhus, der hedder Strekov 1075 og netop ligger i byen Strekov i vinregionen Južnoslovenská.
Så har jeg kastet mig ud i den sidste slovakiske vin i denne omgang. Det er vinen Muškát Žltý Special Collection fra det lille vinhus Ostrožovič … også kendt som J. & J. Ostrožovič.
Jeg har åbnet én mer’ af de slovakiske vine, som jeg fik for et par måneder siden og igen er vi hos Domin & Kušický i byen Veľký Krtíš i Stredoslovenská i den sydlige del af det centrale Slovakiet. Men denne gang er det med vinen Tramín Červený Bio … altså på den drue, som vi kender som Gewürztraminer.
Det er sjældent, at jeg smager vine fra Slovakiet, men for lidt over en måned siden smagte jeg vel omkring 20 prøver fra et nye projekt Dom Vinique, hvor 12 danske familier sammen har købt en vingård i Slovakiet og er i den spæde start med at lave deres egne vine.
Er I trætte af, at læse om tyske Spätburgundere, som ikke kan købes i Danmark? Lad os gemme nogle til senere, og så smage lidt andre vine, og vi starter … af alle steder i et relativ ukendt land … i hvert fald vinmæssigt.