Tag-arkiv: lambrusco

Lambrusco er en rød druesort, som anvendes til den kendte  italienske mousserende vin med samme navn. Der findes dog over 50 forskellige undersorter af Lambrusco druen, hvorfor jeg har valgt at samle alle de forskellige sorter under blot én druesort.

De 3 mest kendte er Lambrusco di Sorbara, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro og Lambrusco Salamino di Santa Croce. Men skal jeg være mere korrekt, så støder man tit på disse typer:

  • Lambrusca di Alessandria
  • Lambrusca Vittona
  • Lambruschetto
  • Lambrusco Barghi
  • Lambrusco di Fiorano
  • Lambrusco di Sorbara
  • Lambrusco Grasparossa
  • Lambrusco Maestri
  • Lambrusco Marani
  • Lambrusco Montericco
  • Lambrusco Oliva
  • Lambrusco Salamino
  • Lambrusco Viadanese

Lambrusco stammer fra regionen Emilia-Romagne i det nordlige Italien, hvor den traditionelt laves til en skummende, mørkerød vine med bittersød hindbær- og kirsebærsmag.

Alle Lambrusco sorterne er højtydende, og vinene er som vi kender dem, lyse, mousserende og sjældent videre interessante. De senere år er der dog kommet gode producenter og Lambrusco blevet mere interessante og efterspurgte.

N.V. Cavicchioli U. & Figli, Lambrusco Bianco dell’Emilia IGT Dolce, Emilia-Romagna, Italien

N.V. Cavicchioli U. & Figli, Lambrusco Bianco dell'Emilia IGT Dolce, Emilia-Romagna, ItalienFor en måneds penge siden smagte og skrev jeg om en Lambrusco Salamino di Santa Croce Semisecco fra et af de gamle, traditionelle Lambrusco vinhuse, nemlig Cavicchioli U. & Figli, der ligger i byen San Prospero lidt nordvest for Modena i Emilia-Romagna. Nu er den gal igen … blot med en hvid, sød Lambrusco Bianco dell’Emilia IGT Dolce.

Der står også både Vino Frizzante – Bianco – Dolce samt Perlwein – White – Sweet bag på Cavicchioli vinen og så har I måske allerede en idé om, hvilken type vin vi her har i glasset.

Druerne er en skøn blanding af mange forskellige varianter af Lambrusco druen og fra en lang række marker omkring Cavicchioli i Prospero.

Vinen er lavet på store rustfrie ståltanke og efter den alkoholske fermentering sker andengæringen på tanke efter charmatmetoden i 4-5 dage ved 12-14 grader. Alkoholprocenten ligger på beskedne 7,5%.

Og det er en vin, som giver en flashback til slutningen af 1980’erne, hvor Sun Lolly tonede frem med deres trekantede, grønne sodavandsis. Champagne stod der dengang på isen … men da Champagne jo er en beskyttet titel, så hedder den grønne Sun Lolly i dag Vindrue.  Det kan jo også være meget passende, når man skal beskrive en vin.

Næsen er dog mest søde æbler og søde pærer … ikke så meget andet. Det skulle dog lige være en sjat hyld og ellers godt med sødme. Smagen er ren grøn Sun Lolly. Det er ganske sødt og nærmest saftevand, selvom der dukker lidt op, som godt kan minde om vin. Men alt, alt for sødt til mig.

Købt i Fakta, hvor en flaske kostede mig 35 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7  

N.V. Cavicchioli U. & Figli, Lambrusco Salamino di Santa Croce Semisecco, Emilia-Romagna, Italien

Lambrusco er ved at få et comeback og jeres flittige vinblogger tester lige en af slagsen … en Lambrusco Salamino di Santa Croce Semisecco fra et af de gamle, traditionelle Lambrusco vinhuse, nemlig Cavicchioli U. & Figli, der ligger i byen San Prospero lidt nordvest for Modena i Emilia-Romagna.

Ligesom billig hvid Piesporter og billig Liebfraumilch fik Lambrusco et ganske dårligt ry i løbet af 1980’erne. Lambrusco blev kendt som billig, bleg, lyserød, sød og intetsigende boblevin, selvom der jo egentlig var mange dygtige og kvalitetsbevidste producenter.

Men nu er tingene ved at vende og Lambrusco igen moderne, da flere og flere kvalitetsprocenter vinder frem og der ikke længere findes samme mængde af den lyserøde og lette eksportudgave af den boblende vin.

Lambrusco er næsten en videnskab i sig selv, da vinen findes i både en rød rosso og en rosé rosato og derudover i forskellige udgaver fra Tranquillo med få bobler, Frizzante, som er mere boblende, Secco, Semisecco, Abboccato, Dolce og Amabile afhængig af sødmen i vinene.

Derudover laves Lambrusco på druen af samme navn, men der findes over 50 forskellige undersorter af Lambrusco druen, hvor de 3 mest kendte er Lambrusco di Sorbara, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro og Lambrusco Salamino di Santa Croce.

Lambrusco dyrkes primært i norditalienske Emilia-Romagna og de fleste af vinene laves på den billigere charmatmetode, hvor gæringen sker i store tanke og ikke med en anden gæring i flasken, som de kendes fra fx Champagne.

Vinhuset Cavicchioli U. & Figli er grundlagt i 1928 af Umberto Cavicchioli, som i byen San Prosperto – som første producent -byggede en vinkælder og begyndte at presse Lambrusco druerne, lod dem gære i egefade og så flaske vinen, når månen stod i rette position.

Og med tiden voksede firmaet, så da arbejdspresset blev for stort, så kom hans sønner Umberto, Franco, Romano og Piergiorgio med i foretagendet. Efter anden verdenskrig udbyggede Cavicchioli og senere i starten af 1960’erne byggede familien også et moderne vineri i Bomporto ved Sorbara.

I dag er det 3. generation i form af brødrene Claudio og Sandro Cavicchioli, som driver det historiske vinhus, som samlet har over 90 hektar vinmarker, som ligger i Sorbara og naboområdet. Selve vinkælderen ligger fortsat uændret i San Prospero.

Nå, men denne Lambrusco Salamino di Santa Croce DOC Semisecco er lavet på den røde drue af samme navn. Den hedder også Tre Medaglie på grund af de tre mønter/medaljer på etiketten.

Vinen er lavet med en kold premaceration – cryomaceration – i 2-3 dage efterfulgt af den alkoholske fermentering med skindet i 10-15 dage ved 15-18 grader. Den anden gæring sker på tanke efter charmatmetoden i 3 uger ved 13-15 grader. Der er hele 25,4 gram restsukker pr. liter og alkoholprocenten beskedne 9,5%.

I glasset er denne Lambrusco ganske mørk og efter skænkningen med et lyserødt skum, som dog ganske hurtigt forsvinder som dug for solen.

Duftmæssigt tænker jeg først lidt dansk Rondo … ganske speciel og rustik, lidt gammelt og indelukket som et hus i Den Gamle By og har derudover lidt sukkersødme, røde roser, rosenvand og tørrede abrikoser. Jeg er ikke ubetinget vild med duften.

I munden er boblerne ganske blide frugten sådan okay … hældende lidt over mod saftevanden til børnefødselsdagen. Men så dukker der også noget jern og citron op, som giver en vis syre og bitterhed. Det overordnede billede er dog sød, letboblende frugtvin, som dog langtsomt vinder lidt på en.

Købt hos Veras Vine, hvor prisen er 64 kr.

Rating 3,5/7   

2015 Fondo Bozzole, Incantabiss Lambrusco Mantovano, Lombardiet, Italien

2015 Fondo Bozzole, Incantabiss Lambrusco Mantovano, Lombardiet, ItalienEndelig – med nogle dages forsinkelse – efterårsferie, så en hel friuge venter forude. Vi fejrer det sgu ved at åbne en flaske vino, nemlig denne Incantabiss Lambrusco Mantovano fra vinhuset Azienda Agricola Vitivinicola Fondo Bozzole … og FÅK en sjov, let perlende bonderøvsvin.

Det lille vinhus ligger omkring 2 kilometer øst for landsbyen Poggio Rusco i Mantova området i Lombardiet … men det absolut østligste hjørne af Lombardiet og dermed faktisk syd for Veneto og endda lidt øst for Gardasøen … bare lidt længere mod syd.

Jeg skrev om huset i juli måned, da jeg smagte deres Le Mani og skal derfor undlade at gengive det hele igen. Det er dog værd lige at dvæle en smule ved denne Lambrusco Mantovano … for normalt forbinder man jo Lambrusco med Emilia-Romagna og ikke Lombardiet.

Men Fondo Bozzolo ligger netop i appellationen Lambrusco Mantovano – også kaldet Oltre Po Mantovano – i Lombardiet, og det er faktiske eneste sted udenfor Emilia-Romagna, at der produceres ægte Lambrusco … Lambrusco Mantovano DOP.

Det er derudover en økologisk fætter … eller med andre ord økologisk mousserende rødvin lavet på druesorten Lambrusco Ruberti, som er høstet med et pænt stort udbytte på 80 hektoliter pr. hektar. Druesorten skulle være en af de blødeste af Lambrusco arterne.

Det minder duftmæssigt lidt om Le Mani med en lidt sur/sød duft, gammel stald med voldsomt landligt udtryk, en gammel hest også et kandiseret æble, kirsebær, blåbær samt nogle svagt mineralske noter samt lidt blomster.

I munden er vinen virkelig læskende med rustik charme … bondsk af Pommern til, jord under neglene og nærmest som druejuice, du kan drikke til din morgenkomplet.  Læg dertil et let perlende indtryk kombineret med søde kirsebær, lakrids og et skvis søde krydderier og en svag syrlig eller bitter eftersmag … kantet måske, men charmerende.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 100 kr.

Rating 4,5/7   half_thumb

2015 Fondo Bozzole, Le Mani, Lombardiet, Italien

2015 Fondo Bozzole, Le Mani, Lombardiet, ItalienJeg var forleden forbi importøren Extra Brut Vinimport for at købe lidt nye forsyninger … bl.a. fra nogle af de nye huse, som Martin har fået i sin stald. Der smagte jeg en rest af en flaske Le Mani fra netop et af disse nye vinhuse, Azienda Agricola Vitivinicola Fondo Bozzole, åbnet for 3 dage tidligere, men fortsat frisk og læskende … men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Fondo Bozzole ligger på adressen Via Bozzole 12 omkring 2 kilometer øst for den lille by Poggio Rusco i Mantova området. Og hvor er så det? Ja, det er i Lombardiet … men det absolut østligste hjørne af Lombardiet og dermed faktisk syd for Veneto og endda lidt øst for Gardasøen … bare lidt længere mod syd.

Selvom Lombardiet ligger lige mellem Piemonte og Veneto, så er det ikke så tit, at vi støder ind i vine fra Lombardiet herhjemme og det skyldes måske, at det er en lille vinregion, hvor det meste vin afsættes i Milano. Derfor ses vinene fra Lombardiet sjældent uden for Italien, selvom de i Lombardiet faktisk producerer rigtig gode mousserende vine.

Der produceres bl.a. god Lambrusco, som man jo ellers mest forbinder med området Emilia-Romagna. Men Fondo Bozzolo ligger netop i appellationen Lambrusco Mantovano – også kaldet Oltre Po Mantovano – i Lombardiet, og det er faktiske eneste sted udenfor Emilia-Romagna, at der produceres ægte Lambrusco. Vinhuset er også – som de selv skriver det – et Agricola Vitivinicola Biologica e produciamo Lambrusco Mantovano DOP, Spumante Rosè & Trebbiano IGP.

Fondo Bozzole drives af de to unge brødre Franco og Mario Accorsi. De er et par rigtige bonderøve … i ordets bedste betydning. De overtog gården ved Poggio Rusco fra deres bedstefar Ezio i 2007. Bedstefaderen havde haft lidt frugttræer, lidt køer … og producerede også lidt ost til det lokale marked.

Brødrene satsede imidlertid mere på frugttræerne … lokale sorter af æbler og pærer, men også på produktion af vin og i starten primært Lambrusco, men mousserende vine med lidt kant. For udover at være et par bonderøve, så er de også øko-flippere … eller i hvert fald bevidste om, at vinen skal laves så naturligt som muligt.

Driften er derfor økologisk, og de arbejder derudover med begrænset udbytte, naturlig fermentering samt begrænset tilførsel af svovl. Deres marker er fordelt på en del parceller, hvor jorden har ler, kalksten samt grus og sandaflejringer fra den nærliggende flod Po mod nord.

Brødrene laver 5 vine, nemlig 2 Lambrusco’er …. for det hedder vel ikke Lambruskøer? Det er vinene Incantabiss og Giano, en Spumante Rosato, som hedder Cocai samt to almindelige vine, den hvide Foxi samt denne røde Le Mani … som i øvrigt betyder hænderne … meget illustrativt vist på etiketten.

Le Mani er lavet første gang i 2013 … det må formentlig så være årgang 2012. Navnet med hænderne er valgt for at hylde håndværket, at det er hænderne, som med lidenskab beskærer, høster, producerer … i det hele taget er vinmagerens værktøj i hele processen.

Vinen er lavet på samme druer som Lambrusco’en, og det betyde her de to druesorter Lambrusco Maestri og Lambrusco Salamino. Vinen er lavet på ståltanke og har slet ikke lagret på egefade, men derimod et år i ståltanke og 3 måneder på flaske inden frigivelse.

Martin siger selv, at næsen er Lambrusco … og jeg skal ikke modsige ham. Der er sådan en lidt sur/sød duft. Læg der oven i et landligt udtryk, en buket vilde markblomsters, et kandiseret æble, lidt jordbær, blåbær og et strejf mentol.

I munden er vinen meget drikkevenlig … vi er ovre i juicestilen, en venlig hverdagsvin med lakrids, krydderier, en sød gennemgående note samt en syre, som egentlig er ganske indtagende og charmerende. I eftersmagen er der også svage syrlige elementer … så sammenlagt en ganske spændende vin. Lige en vin til bordet på en italiensk café i en lille bondeby sammen med Mamas hjemmelavede lasagne … eller måske et par bløde, udflydende oste. Bingo.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 95 kr.

Rating 4,5/7   half_thumb