Tag-arkiv: Ulrik

Vinanmeldelser

2016 Weingut Jülg, Spätburgunder Sonnenberg, Pfalz, Tyskland

2016 Weingut Jülg, Spätburgunder Sonnenberg, Pfalz, TysklandSå er vi tilbage hos Weingut Jülg på der Hauptstraße i byen Schweigen-Rechtenbach i det allersydligste Pfalz ved grænsen til Alsace i Frankrig. Jeg har 2 vine fra Jülg til test og den ene … denne Spätburgunder Sonnenberg har jeg medbragt til vores lille blindsmagning.

Den blev nu gættet uden større tværslag, men den byder nu også på masser af traditionel tysk Spätburgunder kvaliteter og charme … men det skal jeg nok vende tilbage til lige om lidt. Lad os dog først igen kigge nærmere på Weingut Jülg.

Vingården er grundlagt i 1961 af Oskar Jülg og frue … frau Erika. Familien havde gennem generationer været vinavlere med base i Schweigen-Rectenbach, men Oskar synes ikke om kvaliteten i vinene fra regionen og ville af med sødmen, som prægede både de tyske og de alsaciske vine.

Han ville selv producere knastørre vine og plantede derfor vine vinstokke med både Chardonnay og andre kloner fra Bourgogne, som Oskar havde fået et godt øje til.  På det tidspunkt måtte man ikke dyrke Chardonnay og derudover indførte Oskar også ny eg, hvilket af mange også blev anset som en stor fejl.

Vinstokkene plantede han på sine marker, der strækker sig fra vingården i Schweigen-Rechtenbach og et par kilometer ind over grænsen til Wissembourg i Alsace.

Dilemmaet med at have vinmarker på begge sider af grænsen var opstået i kølvandet på 2. verdenskrig, hvor grænserne blev trukket mellem de to lande.

Denne grænsesætning betød, at en del vinbønder fik deres markbesiddelser delt i to … en fransk del og en tysk del. Det gav en række udfordringer for vinbønderne, der skulle have pas med for at komme til vinmarkerne på den anden side af grænsen og leve under forskellige vinlovgivninger i de to lande.

I dag er det 3. generation i form af Johannes Jülg der står i spidsen for driften af vingården, hvilket sker i samarbejde med hans fader Werner Jülg.

Johannes er uddannet vinmager og har inden overtagelsen af familieforetagendet arbejdet for imponerende huse som Jean Stodden i Ahr, Keller i Rheinhessen. Clemens Busch ved Mosel og Domaine des Lambrays i Bourgogne.

Han har således gået i en god skole og i en artikel fra Decanter i 2017 kategoriserer MW Anne Krebiehl den gode Johannes Jülg som en af de 20 bedste producenter af Spätburgunder i Tyskland.

Weingut Jülg har samlet 18 hektar vinmarker, hvor lidt over 40% ligger på den franske side af grænsen. Det bekymrer dog ikke Johannes det mindste, for som han siger, så er det lige meget om vinstokke vokser i Frankrig eller i Tyskland … vin har ingen grænser. Vi er 50% franske, 50% tyske, men 100% Jülg.

Udover driften af vingården, som driver familien også en weinstube, og den står gamle frau Erika Jülg fortsat i spidsen for.

Denne Spätburgunder Sonnenberg er Jülgs absolutte topvin, en Lagenwein, hvor druerne selvfølgelig kommer fra marken Sonnenberg, der løber på begge sider af den fransk/tyske grænse. Vinen er lagret dels på barriques, dels på store gamle træfade og tappet ufiltreret.

Duftmæssigt er der nogle klassiske Spätburgunder elementer, sød kostald, eg, kirsebær, hindbær … frugten en kende mørkere end normalt, søde bolsjer, kanel, lidt salt havvand, våde blade på en efterårsdag, svag lakrids, og derudover lidt sødme samt varme i aromaen … sådan lidt stor og omfavnende.

I munden er det blødt og meget vedkommende … animalsk, mineralsk med både jern, mineraler og sten. Det er alligevel en fyldig Spätburgunder, lidt varm i stilen, men med en præcis leveret syre og spændstige tanniner. Frugten igen lidt mørk … blommer, kirsebær og derudover blæk, krydderier samt pæn lang eftersmag.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 399 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2015 Weingut Wageck Pfaffmann, Spätburgunder Goldberg, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Wageck Pfaffmann, Spätburgunder Goldberg, Pfalz, TysklandJeg havde gemt det skarpeste projektil fra Weingut Wageck Pfaffmann til sidst … og det var deres 2015 Spätburgunder Goldberg. Plaff Pfaff. Det er en vin, som i starten af dette år fik 1. pladsen som bedste Pinot Noir vin i det anerkendte tyske Sommelier Magazin.

Weingut Wageck Pfaffmann, holder til i byen Bissersheim i den nordlige del af Pfalz, hvor Wageck familien har været vinbønder omkring hundrede år. Vingården blev grundlagt af Wilhelm Wageck. Han var født i år 1900, som del af en større familie og havde 7 søskende.

Han købte vingården som ung mand, blev gift med Luise Lack og drev gennem årene vingården med både almindelig landbrug, husdyr og lidt vinproduktion.

Det var dog først i 1973, da Wilhelms barnebarn Gertraud blev gift med Gunter Pfaffmann fra Walheim i Landau, at familien begyndte at satse på vinproduktionen.

Gunter Pfaffmann var nemlig uddannet ønolog fra Geisenheim og fik således sat en større vinproduktion i gang. Det blev reelt starten på den nuværende vingård Wageck Pfaffmann, som i dag videreføres af 2 af parrets 3 drenge, nemlig Frank og Thomas Pfaffmann som 5. generation … fortsat med hjælp fra forældrene.

Det er dog specielt Thomas Pfaffmann, som har markeret sig som en af Tysklands fremadstormende vinmagere. Han står for vinkælderen og arbejder ustandselig på at øge kvaliteten af specielt vinene på Spätburgunder

Siden de to drenge overtog driften, så er der begyndt at ske mange forandringer på vingården, bl.a. har man igen sat det gamle familienavn Wageck på vinene. Dette er lavet for at undgå forvirringen og forveksling med andre vingårde, idet der i Pfalz findes flere andre vinproducenter med navnet Pfaffmann.

Derudover har brødrene også ændret sortimentet af vine, således der i dag laves færre slags vine. Men som Thomas Pfaffmann siger; mindre er nogle gange mere. Deres mål er at fremstille mineralske vine, hvis oprindelse klart kan smages.

Vinene er dog fortsat opdelt i Gutsweine, Ortsweine, Lagenweine og Réserve, hvor Réserve vinene dog kun laves i de bedste år. Det er også den unge generation, som har stået bag den nye designlinje af vinene, som i dag er kendetegnet af en lille drage … selvom der fortsat produceres enkelte vine under det gamle navn og de gamle etiketter.

Weingut Wageck Pfaffmann har i dag sammenlagt 58 hektar vinmarker, hvilket bl.a. omfatter markerne Goldberg, Held, Orlenberg og Steig ved Bissersheim, Steinacker ved Kirchheim samt Burgweg og Osterberg ved Großkarlbach.

Omkring 60% af markerne er tilplantet med hvide druer, mest Riesling og derudover både Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder, Sauvignon Blanc, Müller-Thurgau, Auxerrois, Kerner, Silvaner, Faberrebe og Ortega.

Men rødvin fylder også meget hos Weingut Wageck Pfaffmann, og det er selvfølgelig specielt Spätburgunder, men derudover dyrkes der lidt Portugieser, Dornfelder, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot, St. Laurent, Schwarzriesling, Frühburgunder, Cabernet Dorsa, Cabernet Dorio, Cabernet Mitos, Cabernet Cubin, Dunkelfelder og Lemberger.

Markerne er rige på kalk i undergrunden og har de seneste 20 år været passet med respekt for naturen, kun gødet med hestegødning samt kompostrester fra vinproduktionen.

Spätburgunder Goldberg er selvfølgelig med druer fra marken Bisserheimer Goldberg, der ligger i omkring 160 meters højde. Druerne er høstet med et udbytte på beskedne 21 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet i åbne kar med 11 dage maceration og spontangæring med druernes naturlige gær. Fermenteringen tager omkring 3 uger, hvorefter vinen lagres på barriques i 6 måneder efterfulgt af 12 måneder på store egefade. Der er 0,8 gram restsukker pr. liter.

Det er en tysk schweizerkniv af en vin … næsen stor, muskuløs og svævende og smagen blød, syrlig og præcis. I glasset er aromaerne mokka, chokolade, eg, vanilje, kul og man nærmest famler rundt i en mørk og animalsk kostald. Læg dertil peber, gran røg, metalliske elementer og en svævende blomstermark.

Smagen er langt mere klar og syrlig end forventet, selvom det er pakket blødt ind. Der er masser af syre, syrlig og frisk frugt, jern, tanninstruktur, salt, kalk og lyse frugter … hindbær og granatæbler, sådan lidt stringent i frugten, men herlig skarp. Det er bare sådan et behageligt fast greb. Overbevisende god vin.

Forhandles af Plus-Vin, hvor sådan en flaske koster 250 kr.

Vinanmeldelse 6/7 thumbthumbthumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2015 Monte del Frà, Bonomo Sexaginta Custoza Superiore, Veneto, Italien

2015 Monte del Frà, Bonomo Sexaginta Custoza Superiore, Veneto, ItalienSå for pokker … sikke en lille, sexet og lækker bandit. Bare navnet Bonomo Sexaginta Custoza Superiore kan næsten frembringe fugt … øhhh savl i mundkrogene. Vinen – jeg er oppe at ringe over – kommer fra vinhuset Monte del Frà, der ligger vest for byen Sommacampagna i Custoza området omkring 20 kilometer syd for Gardasøen i Veneto.

Selv den lille, buttede flaske med Monte del Fràs eget logo præget i flasken stritter af vellyst med en orangefarvet etiket, der hæver blodtrykket hos selv den mest afholdende, bornerte Santa Maria della Scala munk i cølibat … Bonomo Sexaginta Custoza Superiore.

Monte del Frà er grundlagt i 1958, men der har været dyrket vin på stedet i hvert fald helt tilbage til 1492, hvor netop munke i Santa Maria della Scala ordenen i Verona ejede stedet og lejede det ud til forskellige vinproducerende familier.

Dengang var markerne opdelt i små parceller, og lejen for de forskellige familier skulle altid betales til klosteret i Verona den 29. september på Mikkelsdag …  helligdagen til ære for ærkeenglen Mikael.

Lejen bestod af 2 tønder med blå druer samt 6 favne grøntsager.  Og historien med de gamle Santa Maria della Scala munke er formentlig også årsagen til, at vinhuset hedder Monte del Frà … der frit oversat betyder munkenes bjerg.

Senere lå munkene faktisk i krig med de forskellige familier omkring ejerskabet af markerne, men det ophørte i 1805, hvor Napoleon Bonaparte eksproprierede alle kirkelig besiddelser, som blev solgt på auktion … og det gjaldt også for Monte del Frà.

I dag ejes Monte del Frà af Bonomo familien, som samlet ejer mere end 140 hektar vinmarker i Bardolino, Lugana og Valpolicella … og seneste køb var vingården Tenuta Lena di Mezzo i hjertet af Valpolicella Classico.

Samlet ejer Bonomo markerne Tenuta Lena di Mezzo, Monte del Frà marken, Ca’ del Magro, Mascarpine, Grottino, Staffalo, Colombara og Monte Fitti. Men udover druerne fra deres egne marker, så har de også lejet en del marker.

Det er i dag brødrene Eligio og Claudio Bonomo, som ejer og driver foretagendet, men de får hjælp af næste generation i form af Marcia Bonomo. Det er den smukke kvinde, som I kan se på billedet ovenover og hun begynder langsomt at overtage driften.

Nå, men lad os kigge nærmere på denne Bonomo Sexaginta Custoza Superiore, som er en vin under appellationen DOC Custoza og lavet som en nummereret jubilæumsvin udgivet i anledning af vinhusets 60 års fødselsdag.

Det er husets absolutte Custoza topvin … og vi siger selvfølgelig ikke noget om, at Sexaginta blot betyder 60 og ikke refererer til vore – med rette – fantasier om, at denne vin kan gøre for én.

Der er lavet 6.800 flasker af vinen, dette er flaske nummer 549 og den er lavet på en skøn sammenblanding af klassiske Custoza druer, nemlig 40% Garganega, 15% Trebbiano Toscana, 20% Cortese, 15% Pinot Blanc og 10% Riesling.

Hver druesort vinificeres separat og de tidligt høstede Cortese, Pinot Blanc og Riesling druer tilfører vinen friskhed, mens Garganega og Tebbiano Toscana druerne er høstet meget sent, således de når at tørre på vinstokkene og dermed giver vinen både fedme og kompleksitet.

De sent høstede druer har gæret i barriques og tonneaux af eg og akacie. Efter endt gæring har vinen ligget på gærresterne i 12 måneder og der er foretaget regelmæssig omrøring i vinen inden flaskning og yderligere 6 måneders lagring.

Og for satan en lækker aroma … det er petroleum, fiskekutter nr. 34 med god brise af bunkerolie med en aromatisk inderlighed, fersken, lakrids, anis, blomster, tørhed, røg, fade og vanilje. Det dufter helt vildt, for petroleum og benzin leder dine tanker mod Riesling, men fedmen, de eksotiske frugter, vaniljen og fadene leder dig et helt andet sted. WAUW.

I munden er det bestemt ikke Riesling, for smagen er ganske cremet, rund og nærmest olieret i smagen. Der er smørnoter, fed og rund frugt, men alligevel har vinen en behagelig lethed med et lille bid af grillet citron i enden. Virkelig lækker, lækker vin … og både en doktor Jekyll og mister Hyde. Skrækindjagende godt. Vi hoster op med 5½ fede tommelfingre … og faktisk tæt på 6 af slagsen.

Forhandles af Propperiet, hvor en flaske koster 269 kr., men køber du 3 flasker – og det vil være svært andet – er prisen 10% lavere, nemlig 242,10 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2012 Marco Abella, Clos Abella, Priorat, Spanien

2012 Marco Abella, Clos Abella, Priorat, SpanienPriorat er vel et af de absolut bedste vinområder i Spanien, hvor der laves legendariske vine som Alvaro Palacios Ermita, Clos Mogador og Clos Erasmus … og denne Clos Abella fra Marco Abella er sgu oss’ ren spansk drikkeglæde af bedste skuffe.

Familien Marco holder til lidt nord for byen Porrera i Tarragona området i Priorat og har deres rødder i området helt tilbage til 1497, selvom vinhuset reelt først blev grundlagt i 1898 af Ramon Marco Abella, men efter phylloxera-epidemien i år 1900 flyttede familien dog til Barcelona.

I 1934 flyttede familien dog tilbage til Porrera i 1934, men først i 1999 startede familien med Joaquim Marco og hans hustru Clotilde Moliner igen at dyrke vin, hvor druerne dog blev solgt til andre producenter og kooperativer.

Den praksis ændrede deres søn David Marco, da han sammen med sin hustru Olivia overtog ansvaret i 2003. David ville lave sine egne vine, hvorfor han startede med at modernisere ejendomme og produktionsfaciliteterne.

Samtidig blev produktionen fra familiens 30 hektar vinmarker omlagt til biodynamisk produktion med respekt for månens faser. Vinmarkerne – der ligger højt i 500-700 meters højde – er opdelt i flere forskellige slags jordbund, bl.a. med primært kalk og grå/sort sten. Mange af vinstokkene er også af ældre dato … mellem 18 og 100 år gamle.

David Marco er lidt af en specielt størrelse, som søger det ultimative og ikke går på kompromis med noget som helst. Han laver virkelig terroir vine, som fremstår med et klart aftryk af den jord, hvorfra druerne er dyrket.

Druerne høstes naturligvis i hånden, da alle vinmarkerne ligger i terrasser og derfor besværlige at bevæge sig rund på. I kælderen laves vinene ved brug af cementtanke og store, gamle egetræsfade.

Marco Abella laver samlet 2 forskellige hvidvine og 5 rødvine, herunder denne Clos Abella, som er lavet på 74% Carignan samt 26% Grenache. Druerne kommer fra 4 forskellige marker, men specielt de to marker El Perer, hvor stokke er 20-80 år gamle, samt Solanes, hvor stokkene er plantet i 1934.

På huset hjemmeside står der, at mixet er 70% Garnatxa og 30% Carinyena, altså 70% Grenache og 30% Carignan, hvilket jo ikke passer med etiketten. Jeg har derfor skrevet ned til vinhuset, at de har skrevet tilbage, at blendet er 74% Carignan og 26% Grenache, mens hjemmesiden blot refererer til husets samlede fordeling i markerne. Så fik vi dette sat på plads.

De forskellige parceller vinificeres separat og ved fermentering gærer vinen alene med druernes naturlige gær i store cementtanke og egetræsfade. Derefter lagrer vinen 20-24 måneder på egefade inden den endelig blanding og flaskning. Derefter lagrer vinen yderligere i mindst 18 måneder. Vinen har fået 95 point af Wine Spectator i denne årgang 2012.

Etiketten er lavet af den nu afdøde kendte spanske maler Josep Guinovart, som var en god ven af familien Marco. Han har faktisk lavet motiverne på alle husets vine.

Lad os snuse … aroma af sødbrændte og ristede fade, fløjlsblød frugt, mørk frugt, modne, sorte kirsebær, blåbær, gærede bær, kaffe, tobak, vanilje, mælkechokolade, timian, appelsinskal og med mere varme i glasset også en smule kanel. Pirrer din næse … hmmmm.

Nu kunne man nemt tro, at smagen så bliver lidt for sød og voluminøs, men det er ingenlunde tilfældet. I stedet er det bare blødt, blid og voldsomt elegant. Frugten er ren og frisk. Det spiller max sammen med den runde aroma og blidheden i vinen. Stor vin.

Forhandles af Winefamly, hvor prisen er 277,59 kr. mod en normalpris på 399 kr. Godt køb.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2009 Biondi-Santi, Brunello di Montalcino Annata, Toscana, Italien

2009 Biondi-Santi, Brunello di Montalcino Annata, Toscana, ItalienVi sparkede blindsmagningen i gang med mit første bidrag … ikke mindre end den ikoniske Brunello di Montalcino Annata fra det berømte Brunello-hus Biondi-Santi eller Tenuta Greppo Franco Biondi Santi, som det klassiske hus også hedder.

Vinhuset ligger for enden af en støvet grusvej syd for Montalcino på vingården Il Greppo i det herlige Toscana. Gården og vinhuset er vugge for Italiens måske mest berømte vin Brunello di Montalcino. Det var simpelthen hos Tenuta Greppo Franco Biondi Santi, at Brunello-vinene blev opfundet omkring år 1865.

Selve vinhuset er grundlagt tilbage i midten af 1800-tallet af Clemente Santi, søn af Luigi Santi og Petronilla Canali. Clemente var uddannet pharmaceut fra universitetet i Pisa og samtidig en berømt forfatter. Han ejede store ejendomme i både både Montalcino og Pienza, og brugte megen af hans tid på landbruget … især på gården Il Greppo, som var var ejet af hans mor Petronilla Canali.

Hans viden indenfor det videnskabelige med kemi hjalp ham ved produktionen af vinene, som – efter daværende standarder – nåede imponerende niveauer, bl.a. fik hans Moscatello tildelt en præmie på Universal Expo i Paris i 1867, og et par år senere blev husets rødvin – reelt en Brunello fra 1865 – også præmieret ved en vinmesse i Montepulciano i 1869.

Det var dog reelt først senere med de historiske årgang 1888 og 1891, at Brunello egentligt opstod. På det tidspunkt var det dog Clementes barnebarn Ferruccio Biondi-Santi, som stod bag vinhuset. Han havde arvet vingården efter moderen, Caterina – Clementes datter – som havde giftet sig med Jacopo Biondi, en læge fra Firenze … og dermed opstod navnet Biondi-Santi.

Ferruccio Biondi-Santi modtog flere priser for sine Brunello’er og en rapport fra 1932 – udarbejdet af en Kommission af Ministeriet for landbrug og skovbrug – anerkendte Ferruccio Biondi-Santi som skaberen af Brunello. Og i dag er Brunello vel én af de mest kendte vine fra Italien … og måske blandt verdens mest elegante, aristokratiske, komplekse og karakterfulde vine.

Biondi-Santis Brunello har altid været ultra traditionel og holder stadig status som den reneste, mest ægte af sin art, aldrig nogen sinde afveget fra den oprindelige opskrift i et forsøg på at tilpasse sig tidens luner og tendenser. Biondi-Santis vine er generelt gemmeværdige i adskillige årtier.

I mange årtier har det dog været Ferruccios barnebarn – og søn af Tancredi Biondi Santi – Franco Biondi Santi, som har tegnet vinhuset på nærmest karismatisk facon. Han blev født i 1922 i Montalcino og havde lært at producere vine efter sin far Tancredi, og arvede Il Greppo ejendommen i 1970. Han holdt ved fast i de gamle traditioner og forbedrede også kvaliteten af vinene yderligere.

Franco døde i 2013 og siden har driften været forestået af hans enke Maria Floria og deres to børn Jacopo og Alessandra Biondi-Santi med yderligere hjælp fra 4 børnebørn, bl.a. Jacopos søn Tancredi Biondi-Santi … opkaldt efter sin oldefar. Reelt set, så er det nu Jacopo og Tancredi, som i dag er de bærende kræfter i driften af vingården.

Tenuta Greppo Franco Biondi Santi har i alt 152 hektar jord, nemlig 47 hektar omkring Il Greppo og 105 hektar ved Pieri, men alene 25 hektar er tilplantet med Sangiovese Grosso vinstokke. De ældste vinstokke – samlet omkring 4 hektar – stammer tilbage fra 1930-1970, mens 8 hektar har vinstokke fra 1988-1989, 6 hektar fra 2000-2001, men de yngste vinstokke er plantet i 2004-2006.

Udbyttet holdes nede på meget beskedne 3-5 ton pr. hektar, og den samlede produktion overstiger sjældent 80.000 flasker, hvoraf der laves under 10.000 flasker af husets Brunello Riserva … og kun i år med ekstraordinær god høst. Det forklarer måske også hvorfor, at husets vine er meget eftertragtede og priserne i den meget høje ende.

Produktionen er fordelt på 5 vine, en Rosato di Toscana IGT, en Rosso di Montalcino DOC, en Rosso di Montalcino DOC Fascia Rossa samt de to Brunello’er Brunello di Montalcino DOCG Annata og Brunello di Montalcino DOCG Riserva.

Prisen på den sidstnævnte ligger normalt over 4.000 kr. – hvis du overhovedet kan skaffe den – mens denne lillesøster Annata normalt ligger omkring 750-850 kr. afhængig af årgang og såmænd også mere, hvis der kommer mere alder på.

Vinen er lavet ganske traditionelt … hos Biondi-Santi sker det ved, at de hele klaser knuses og derefter undegår gæring i store betontanke og -kar i 15-18 dage, Under gæringen sker der overpumpning to gange dagligt samt cap-down med hånden.

Efter gæringen hviler vinen ved 18-20 grader i omkring 30 dage, hvorefter den lagrer 36 måneder på store, slavonske fade og tappes derefter på flaske, hvor den hvilker mindst 6 måneder mere. Denne 2009’er er lavet i 57.375 eksemplarer og denne flaske er nummer 22.191 i rækken.

I glasset overraskes du af, at vinen er utrolig let …. lys og næsten transparent, men det er meget tro Biondi-Santi ånden, idet deres brunello’er skal være gennemsigtige. Franco Biondi-Santi har engang udtalt, at farven på Sangiovese skal være som aftenrøden … lysende og blodig.

Det lette går også igen i duften, som er præget af samme lethed med lidt tobak, bark, champignon, grøn syre, jord, læder, roser, kirsebær, tranebær, røg, eg og lidt animalsk mejeri på en blid facon. Med lidt luft i glasset og med lidt tålmodighed, så åbner vinen meget op, mens den i starten faktisk var lidt skuffende svag i indtrykkene … så giv den for pokker masser af luft med en dekantering forinden.

I munden er letheden også slående med en vis blødhed, friskhed, men virker endnu meget ung. Det er utrolig blødt, selvom der er fint med tanniner, der dog slet ikke er påtrængende trods den unge alder.  Det er sgu en meget nuanceret vin, som kræver en vis fordybelse, men så leverer den også varen.

Jeg var lidt nervøs for at servere denne som aftenen første rødvin, men på grund af letheden – og at ingen dette aften havde medbragt en eneste vin på Pinot Noir – så passede den perfekt.

Det er måske lidt synd at drikke vinen så ung, for den kan sagtens ligge i vinkælderen i 30-40 år. Men sådan er der jo så meget.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 559,61 kr., hvilket – tro det eller ej – er billigt. De skriver selv, at normalprisen ligger på 600 kr., men de fleste steder koster vinen langt mere.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2015 Weingut Rosi Schuster, Sankt Laurent, Burgenland, Østrig

2015 Weingut Rosi Schuster, Sankt Laurent, Burgenland, ØstrigSå er vi wieder mal hos den dygtige unge vinmager Hannes Schuster, der holdet til ved byen St. Margarethen lige ved Neusiedler søen i Burgenland, 4 kilometer nord for grænsen til Ungarn. Denne gang med en vin på ren Sankt Laurent.

Hannes driver vinhuset Weingut Rosi Schuster, som han overtog driften af i 2004 efter sine forældre. Vinhuset er egentlig grundlagt tilbage i 1979 af Hannes forældre. Og da moderen Rosi fortsat hjælper unge Hannes med pasningen af vinmarkerne, så er vinhuset såmænd også opkaldt efter moderen.

Hannes er en ung, ambitiøs og talentfuld vinmager, og har siden overtagelse af vingården specialiseret sig i røde vine på specielt Sankt Laurent og Blaufränkisch.

Han laver de fleste af vinene uden brug af eg for at give et klassisk, umanipuleret billede af druernes særegne karakteristika. Det er således vine, som den grad afspejler drue såvel som terrior.

Hannes nævnes som en af Østrigs hotteste nye vinstjerner, selvom han egentlig som person er ydmyg på grænsen til det selvudslettende.

Efter Hannes overtagelsen af vingården har han omlagt produktionen af husets 11 hektar vinmarker til økologisk drift og blev i 2010 også certificeret økologisk vinbrug.

Der laves en enkelt hvidvin, men fokus er – som nævnt – på rødvinene, primært Blaufränkisch og Sankt Laurent, men også på druer som Zweigelt, Merlot samt en smule Cabernet Sauvignon.

Men her er det altså ren Sankt Laurent, også kaldet Saint Laurent eller St. Laurent. Det er en stærk aromatisk og mørkskindet drue, som specielt findes i Østrig og Tjekkiet.

Den menes at stamme fra Frankrig og at være i familie med Pinot Noir druen … men det hersker der vistnok nogen uenighed om. Den findes dog også nogle steder under navnet Pinot Sankt Laurent.

Druen kom fra Frankrig til Tyskland i det 1900-århundrede via den tyske farmaceut og pioneer indenfor vinavl Johann Philipp Bronner og herefter blev den spredt til Østrig. Det menes, at den har sit navn efter dagen Laurenzitag, som er den 10. august. Den dag var druen typisk altid moden og derfor fik den navnet efter dagen.

Hos Schuster laves vinen med druernes vilde gær, spontant fermenteret og lagret i store egetræsfade,. både 500 liters og fade på 2-3000 liter … men hvor lang tid fremgår ikke.

Og igen leverer Hannes Schuster varen … dejlig animalsk vin med både elegance og bællepotentiale. Det animalske-ude-på-landet-hvor-det-lugter er suppleret med sur mejeri, A38, en gammel ko, grønne vinblade, kirsebær og let lakrids samt hvid peber.

Næsen skriger bondevin, men – uha – alligevel er smagen både tør, elegant og samtidig ganske læskende. Der er oss’ godt med tyngde samt en virkelig rustik syre og derudover er vinen cremet, blød og næsten lidt olieret. Føj hvor det smager godt … far er sgu lidt betaget af den gode Hannes vine.

Købt hos Vinova, hvor en flaske koster 150 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2013 Weingut Moric, Blaufränkisch Reserve, Burgenland, Østrig

Jeg har én gang før smagt Blaufränkisch fra Weingut Moric og var imponeret. Nu har jeg smagt endnu en flaske af slagsen fra Moric, nemlig hans 2013 Blaufränkisch Reserve og jeg er stadig oppe at ringe.

Vinhuset Moric drives af Roland Velich, som egentlig kommer fra en traditionel vinfamilie i Østrig. I 1990’erne besluttede han sig imidlertid at skabe sit eget vinhus med fokus på vine på Blaufränkisch og slog sig ned i byen Großhöflein på den vestlige side af Nieusiedlersee og kaldte sit lille projekt for Blaufränkisch Unplugged.

Han fandt også et par spændende marker, nemlig Lutzmannsburg og Neckenmarkt med nogle meget gamle vinstokke med Blaufränkisch, og det blev grundlaget for vingården.

I 2001 sendte han de første vine på markedet under navnet Moric … og det første år alene nogle få tusinde flasker. Og i dag bliver Roland Velich uofficielt kaldt kongen af Blaufränkisch og har samlet 25 hektar vinmarker.

Han står således i dag bag den mest berømte østrigske vin på Blaufränkisch, nemlig vinen Neckenmarkter Alte Reben, en vin der herhjemme koster omkring 650 kr. Den er ratet ekstremt højt af både den internationale  og østrigske vinpresse.

Roland laver ikke vine med power, fedme og fadsødme, og flere beskriver hans vine som værende en blanding af Nebbiolo fra Piemonte og Pinot Noir fra Bourgogne, og det er den elegance, som har bragt ham hæderen.

Denne Blaufränkisch Reserve er lavet med druer fra markerne Neckenmarkt og Lutzmannsburg. Vinen er spontant fermenteret i åbne kar med maceration over 3 uger og derefter lagrer vinen 20 måneder på bærmen i store 500 og 1.000 liters egefade inden flaskning uden klarering eller filtrering.

Og uha … allerede ved første snif er der dyb stald, en virkelig animalsk og bedøvende næse. Det er mælk, mejeri, ymer, mørk tobak, blyant, violer, salt, tonsvis af mineraler, kvartssten, hinkesten, tør jord, kulør til sovs, røg, eg og masser af tørhed. Wauw.

I munden er vinen meget stringent, præcis og let med syrlig frugt, stenet med salt, jernklar næve og kantet friskhed. Det er både let og powerfuld på en og samme tid. Smager sgu også wauw. My kind of wine.

Købt hos Vinova, hvor en flaske koster 275 kr.

Rating 6,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Movia, Sauvignon, Goriška Brda, Slovenien

Movia er – udover det trafikselskab, som står for al bustrafik i Region Hovedstaden – et familiedrevet vineri, der – af alle steder – ligger ved byen Dobrovo v Brdih i Slovenien tæt på den italienske grænsen op til vinområdet Friuli-Venezia Giulia.

Og de står såmænd bag denne skønne, skønne Sauvignon, som jeg faldt ganske pladask for til vores seneste vinaften. Og selvfølgelig en svær vin at gætte … både hvad angår land, men egentlig også hvad angår drue, idet denne Sauvignon Blanc er gennemgået malolaktisk gæring og lagret hele 18 måneder på barriques, hvilket er lidt usædvanlig for en vin på denne drue. Men det virker sgu meget godt.

Som nævnt ligger Movia ved byen Dobrovo v Brdih i Goriška Brda området i Slovenien. Vinhuset kan dateres helt tilbage til 1700-tallet, men har været i familien Kristančičs eje siden 1820.

Det er i dag den unge Aleš Kristančič, som står i spidsen for vinhuset. Ja, det er ham, som I kan se på billedet ovenfor. Han har inden overtagelsen af familiens vinbrug lært at lave vin i både Bordeaux og Bourgogne.

De mange idéer fra Frankrig har han taget med til Slovenien og bl.a. er hele produktionen i dag økologisk og nogle af vine laves endda også biodynamisk.

Movia har samlet 22 hektar vinmarker og faktisk ligger halvdelen af markerne på den italienske side under appellationen DOC Collio i Friuli-Venezia Giulia.

Vinhuset laver en lang række vin, nogle på lokale druer og andre – som denne – på mere kendte druer. Selvom der alene står Sauvignon på etiketten, så er det altså 100% Sauvignon Blanc.

Druerne til vinen kommer fra 30 år gamle vinstokke og er høstet sent. Vinen er lavet med kort fermentering på 2 timer i store ståltanke, alene på den naturlige gær og efterfølges af en 2. gæring i barriques sur lie. Der lagrer vinen i 18 måneder inden den flaskes ufiltreret. Herefter lagrer vinen yderligere 4 måneder inden frigivelse. 100% økologisk.

Og hold nu op for en næse … en markant næse. Der er godt med hyld, blomster, hø, hyben, peberfrugt, masser af den gode gamle astronaut-is, hvide kandisbolsjer og alt sammen meget koncentreret, pornoagtigt, fyldigt og fedt. Uha.

I munden er vinen sødkrydret med fylde, tyngde … godt med blomster, honning og ganske cremet. Det bliver aldrig for sødt, for vinen er egentlig god tør. Det er en bred matrone, men på en ganske elskelig måde. Kan bestemt anbefales.

Købt hos Vinova, hvor en flaske koster 145 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2009 Erpacrife, Nebbiolo Brut Zero, Piemonte, Italien

WTF? Pink slash orange mousserende vin lavet på Nebbiolo og lavet af 4 gamle studiekammerater. Det blev velkomstvinen ved seneste vinaften med rødderne.

De 4 studiekammerater hedder Eric, Paolo, Christian og Frederico og de fik den vandvittige idé, at de skulle lave nebbiolovin efter champagnemetoden. Federico hedder Scarzello til efternavn og så ringer der måske en klokke. Han driver nemlig til daglig Barolohuset Azienda Agricola Scarzello Giorgio e Figli. Det vinhus har jeg tidligere skrevet om, bl.a. da jeg sammen med Jan drak en 2006’er Barolo Sarmassa Vigna Merenda fra vinhuset.

De fire kammeraters navne fremgår i øvrigt med underskrift på etiketten. De øvrige kammerater arbejder også alle hos andre vinhuse, så dette projekt … som de kaldte Erpacrife – efter en forkortelse af deres navne – er alene et hobbyprojekt, som de fire gutter startede i 2010 som et rent nonprofitselskab.

Alle de gamle vinproducenter i Barolo området syntes, at de var skøre, bl.a. fordi prisen på Nebbiolo druer var alt for høj til, at det kunne betale sig. I dag er sortimentet udvidet til også at omfatte en Erpacrife Bianco samt en Erpacrife Moscato … og alle vinene, der produceres i små antal – er meget efterspurgte.

Denne Erpacrife Nebbiolo er lavet på 100% Nebbiolo og druerne er høstet tidligt for at bevare et højt syreindhold og samtidig reducere alkoholen … nogle af de væsentlige betingelser for mousserende vine.

Efter udblødning af druerne følger den første alkoholiske gæring ved lave temperaturer. Det sker i store egefade og efter omkring 6 måneder kommes vinen på flaske til anden gæringen. Den varer mindst 24 måneder inden disgorgement … altså den klassiske fjernelse af gærresterne.

Og ja pinkfarvet med svagt orange skær i glasset samt en næse, som både skriger en smule Barolo, men mest af alt byder på lidt oxyderede noter, æbler, pærer, ribs, roser … virker tør og støvet med en anelse gærnoter samt karameller.

I munden er boblerne meget afdæmpede … næsten lidt flad i udtrykket. Boblerne fiser hurtigt af … ikke at jeg er tilhænger af massiv og dominerende bobler, men her bliver de næsten for blide og for lidt mærkbare. Det er tørt, nærmest tanninrigt med en fin syrlighed, citron og ikke megen sødme. Sjov og charmende mousserende vin.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 290 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2007 Fuligni, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

Mit første bidrag til vinaftenen – altså udover dårlige vittigheder og højt humør – blev denne Brunello di Montalcino fra vinhuset Eredi Fuligni … en vin, som jeg helt vildt havde glædet mig til at smage, da Fuligni regnes som én af de allerbedste producenter af Brunello.

I hvert fald har Wine Spectator Eredi Fuligni som deres nummero uno af alle topproducenter af Brunello og det har jo ikke ligefrem mindskes efterspørgslen – og dermed priserne – på vinene fra det lille vinhus, som ligger 300-400 meter øst for selve Montalcino by.

Det er et ganske historisk vinhus, hvis historie starter helt tilbage til det 14. århundrede. Dengang var familien Fuligni fra Venedig en adelig familie … såkaldte vicomter – en slags stedfortrædere for områdets grever – samt condottierier, som på italiensk betyder hærfører eller generaler.

Det var også i egenskab af deres evner indenfor det militære, at familien flyttede til England for at stå i spidsen af en skare af lejesoldater i Edward den 3. tjeneste.

Langt senere – omkring 1770 – blev familien – efter tro tjeneste for en række regenter – sendt retur til Italien, nemlig til Toscana. Der fik familien med Luigi Fuligni i spidsen overdraget en række jorder i Maremma fra storhertugen Pietro Leopoldo. Og der var der – fra marker omkring Scansano i Maremma – at familien begyndte at lave vin for første gang.

Etableringen af vinhuset Eredi Fuligni skete dog først langt senere, nemlig omkring 1923, hvor Giovanni Maria Fuligni bosatte sig i Montalcino og begyndte at producere vin, ligesom hans familie tidligere havde gjordt i Maremma.

I dag ejes vinhuset fortsat af Fuligni familien, nemlig af Maria Flora Fuligni, som driver stedet sammen med nevøen Roberto Guerrini Fuligni, ønologen Paolo Vagaggini samt agronomen Federico Ricci, som er ansvarlig for markarbejdet.

Det er reelt Roberto Guerrini Fuligni som varetager det meste er driften. Han er dog til daglig professor i kriminalret.Til dagligt – når hans underviser ved universitetet i Sienna – tænker han ikke på vin, men når han er på vingården i Montalcino, så tænker han ikke på andet.

Han ofrer alt på kvalitetens alter. Respekten for denne ydmyge mand og hans kunnen er så enorm, at han automatisk inviteres af alverdens store vinproducenter til alle mulige forskellige seancer. Hans vinvenner tæller såvel små producenter i Languedoc som verdens store kultproducenter.

Fuligni Viticultori i Montalcino er rundt regnet på 100 hektar jord, men kun omkring 10 hektar er vinmarker, bl.a. fordelt på markerne S.Giovanni, Ginestreto, Bandita og Del Piano.

Selve vingården ligger lidt øst for Montalcino, hvor Fuligni også har nogle af deres vinmarker. De fleste af vinmarkerne samt husets vinkælder i gammelt munkekloster fra 1500-tallet er dog beliggende i Cottimelli omkring 3 kilometer syd for Montalcino. Det gamle kloster bruges i øvrigt også til nogle af husets mange smagninger.

Azienda Fuligni Montalcino laver alene 4 forskellige vine … nemlig en Rosso di Montalcino, IGT vinen San Jacopo, denne Brunello di Montalcino og topvinen, en Brunello di Montalcino Riserva.

Denne Brunello di Montalcino kommer fra flere af husets marker, hvor vinstokkene gennemsnitlig er omkring 30 år gamle. Det er selvfølgelig 100% Sangiovese, høstet med håndkraft og lavet med 18 dages maceration.

Efter gæring 2-3 måneder på rustfrie ståltanke, så lagrer vinen 24-36 måneder i 3.500-4.000 liters slovenske egefade samt 500-750 liters franske Allier tonneaux og endelig 4 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 30.000 flasker af denne vin.

Og i glasset er vinen graciøst mærket af alderen … lidt på samme måde som Clooney af grå stænk i håret. Næsen er tobak, jord, våde jernbanesveller, flæsk, blommer, overmodne kirsebær, alderen fornemmes også svagt i duften sammen med lidt krydderkage, cigaræsker, røg og balsamiske noter. Dufter herregodt.

Og hold nu kæft, hvor smager det endda bare endnu bedre … fortsat godt med tanniner, men afbøjede og føjelige. Det er blødt, rent, cremet på den bedste måde, sidder bare i munden i laaannng tid, monstrøs eftersmag sammen med en fin, delikat syrlighed. Virkelig en vin med mange lag. Konge … levede sgu op til mine høje forventninger.

Forhandles bl.a. hos Theis Vine, hvor en nyere årgang 2011 af vinen koster 499,95 kr. 2007’eren er ikke fundet herhjemme … jo Theis har 2007’erne i Riservaen, men den koster det dobbelte.

Rating 6,5/7