Tag-arkiv: Južnoslovenská

2019 Château Belá, Riesling, Južnoslovenská, Slovakiet

2019 Château Belá, Riesling, Južnoslovenská, SlovakietVi skubber igen til de traditionsbundne bankfolks vinvaner i tirsdagsvinklubben med næste vin, der er slovakisk og kommer fra Château Bela, der før har været anvendt til både kemisk produktion og fængsel for politiske fanger … her er det kemisk fri 2019 Riesling.

Château Bela ligger i den sydlige del af Slovakiet, 10 kilometer fra Danube floden, tæt på grænsen til Ungarn samt på den gamle by Esztergom i Ungarn. Igennem mange slægter har vinslottet tilhørt Baron Ullmann familien, der ejer 80 hektar vinmarker, hvor der faktisk har været dyrket druer siden romertiden.

I 1945 – efter anden verdenskrig – blev slottet overtaget af den tjekkeslovakiske stat, og omdannet til fængsel for politiske fanger. Senere blev slottet – fortsat under statens ejerskab – anvendt som fabrik for kemisk produktion. Men i 2000 kom familien Ullmann igen på banen, idet slottet blev købt tilbage af grevinde Ilona von Krockow … barnebarn af den gamle baron Georg Ullmann.

Grevinden –  der er født Ullmann – og hendes mand Mathias von Crockow omdannede efter overtagelsen slottet til et imponerende, stort, eksklusivt 5 stjernet hotel, som åbnede i 2008. Det kostede intet mindre end 100 millioner euro at renovere slottet. Alt blev renoveret og udskiftet.

Til at forestå vinproduktionen fra slottets store markbesiddelser hyrede man den lokale vinmager Miroslav Petrech og ikke mindre end Riesling-kongen Egon Müller. Ganske enkelt genialt. Måske hjalp det, at grevinden Ilona von Krockow er gammel veninde med Egon Müllers frue Valeaska. De to vinmagere lavede de første Château Belá vine i 2001.

Og for vinkendere and Riesling lovers, så får navnet Egon Müller mundvandet til at løbe massivt ned af hagen, for den meget ikoniske vinproducent laver nogle af Mosels bedste – og dyreste – vine på Riesling.

Og på Château Belá er netop 7 hektar ud af slottets samlede 85 hektar vinmarker tilplantet med Riesling vinstokke … dels en række nyere stokke fra Mosel.

Denne vin har jeg før smagt i årgang 2009, men den er lavet ved, at druerne først er sorteret i vinmarken inden transporten til vineriet, hvor de hele drueklaser presset uden megen ophold og så er mosten gæret spontant alene med druernes egne gærceller i store rustfrie ståltanke. Efter endt fermentering er vinen så blot lagret sur lie i ståltankene i 9 måneder før aftapning på flaske.

Duftmæssigt virker vinen let olieret … der er klart aftryk af petroleum, tyk linolie og fed diesel, men frugten er fersken, abrikos, grape og citroner … lidt nødder, papkasser, lidt robust og funky med en temmelig maskulin syre, mere varm, moden, krydret og samtidig mindre mineralsk end dens tyske slægtninge.

I munden har vinen heller ikke samme finesse som Mosel vinene … klart mere rustik, federe og igen med denne nærmest lidt olierede fornemmelse. Dermed bliver det cremet, blødt og rundt, meget behageligt med varm syre, kandiseret grape og overmodne æbler, hvid peber … dejlig vin uden den normale skarphed. 90 point

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske koster 225 kr., men denne er købt på udsalg med 40% rabat.

Vinanmeldelse 4,5/7  

N.V. Strekov 1075, Porta #6, Južnoslovenská, Slovakiet

N.V. Strekov 1075, Porta #6, Južnoslovenská, SlovakietVi fortsatte sgu i funky stil med en orangevin fra Slovakiet … en Non Vintage Porta #6 fra et lille vinhus, der hedder Strekov 1075 og netop ligger i byen Strekov i vinregionen Južnoslovenská.

Vinhuset har taget sit navn efter byen og årstallet for den første skriftlige dokumentation om landsbyen Strekov.

Ejeren og vinmageren Zsolt Sütó siger selv, at det er af respekt for de gamle traditioner og de værdier, som vinhuset drives efter. Inden Zslot kastede sig over vin, så havde han lavet olier fra græskarfrø … ja faktisk laver og sælger han fortsat disse olier.

Zsolt Sütó har samlet 12 hektar vinmarker, som alle drives økologisk med et væld af druer som Rizling Vlašský, Veltlínske Zelené, Modrý Portugal, Frankovka Modrá og Svätovavrinecké som de primære.

Men rolig nu … nogle af navnene dækker over kendte sorter, for Veltlínske Zelené = Grüner Veltliner, Frankovka = Blaufränkisch, Rizling Vlašský = Welschriesling, Vavrinec = St. Laurent, mens druer som Dunaj, Alibernet, Aurélius og Devín er lokale druer.

I kælderen gærer vinene spontant i tønder og åbne kar uden indgreb. For at vende tilbage til de ældgamle metoder, så anvendes maceration med skindet til orangevine. Zsolt Sütó arbejder med flor, blend af forskellige årgange, maceration, botrytis og direkte pres.

Denne lille sag … Porta #6 er lavet på overvejende Grüner Veltliner og Welschriesling med skindkontakt/maceration over 14 dage, en smule Devin med et direkte pres og så også lidt Aurélius med en anelse botrytis.

Devín og Aurélius har jeg ikke stødt på her på vinbloggen tidligere, så lad os lige dvæle ved dem først. Devín er en slovakisk hvid druesort, som blev officiel registreret i 1997 og er skabt i 1958 af Dorota Pospíšilová og Ondrej Korpás på vinforskningsinstituttet i Bratislava med at krydse Gewürztraminer samt Fruhroter Veltliner.

Der findes i dag 149 hektar vinmarker med Devín i Slovakiet og anvendes til både tørre, halvsøde og søde vine. Druen er meget velegnet til de specifikke forhold i Slovakiet og findes faktisk ikke mange andre steder.

Aurélius er en slovakisk hvid druesort, som blev udviklet i 1953 af Josef veverka og František Zatloukal på Vine Research Center i Perná ved at krydse sorterne Neuburger og Rheinriesling.

Aurélius blev officielt anerkendt i 1983, men den er fortsat meget sjælden i Slovakiet, hvor der findes beskedne 7,8 hektar vinmarker med druen. Druen trives bedst tørre steder og har en stor tendens til råd, da den bl.a. modner forholdsvis sent, men til gengæld har et pænt stort udbytte og et højt sukkerindhold.

Vinene på Aurélius er normalt gule med grønne toner og en aroma, som kan minde en smule om Riesling, men de er normalt mere intensive og eksotiske. Smagen er robust og lidt krydret.

Og duftmæssigt har Porta #6 altså lidt funkyness … fernis, oliemaling, brændenælder og tørret abrikos. Det lugter næsten som en fin lille blomsterbutik, men har egentlig mange lag. Den er syrlig, har klart nogle sure appelsiner, grape, bergamotte og en svag oxydering, men der er også noget, som virkelig pirrer næsen.

I munden er det næsten en kopi af duften … egentlig meget ren med en bitter syre. Der er grape, appelsin og bitterhed. Der er måske nok en form for struktur, men det er mest den bitre og grapejuiceagtigt smag, som giver vinen et kick. Den vin kan jeg sgu godt li‛ og hoster op med 4,5 houlbergske fingre med pil op.

Forhandles af Høtoft Vin, hvor en flaske koster 235 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7