Tag-arkiv: pedro ximénez

Pedro Ximénez er en spansk, hvid druesort, der er mest kendt fra de søde sherry vine fra Jerez i Spanien. Druen er stort set uegnet til produktion af almindelig bordvine på grund af dens meget lave syreindhold, men spiller hovedrolle i specielt PX sherry vinene.

Pedro Ximénez dyrkes i hele Andalusien, men især i Montilla-Moriles og i mindre grad i andre sydlige spanske regioner, herunder Valencia, Extremadura og De Kanariske Øer.

Selvom Pedro Ximénez oftest forbindes med Jerez, så er det faktisk i Montilla-Moriles, at størstedelen af Pedro Ximénez druerne til sherry produceres og omkring 70% af områdets vinmarker er tilplantet med Pedro Ximénez, mens det fx kun udgør 5% i Jerez.

Derfor tillader de lokale sherry regler også, at Pedro Ximénez druemost fra Montilla-Moriles kan importeres til Jerez, hvor selve sherry produktionen finder sted.

Overleveringer siger, at Pedro Ximénez‘ navn skyldes en soldat, der måske hed Peter Siemens. Han skulle have bragt druen fra Holland til Spanien i 1600-tallet, men det er sandsynligvis en skrøne.

Pedro Ximénez giver jævne udbytter, modner sent og opbygger undervejs store mængder sukker i druerne.  Ved produktion af PX sherry vinene på Pedro Ximénez tørrer man først druerne inden fermenteringen.

Hvis du aldrig har smagt en rigtig PX sherry, så har du noget tilgode … de er saftigt søde med smag og aromaer af karamel, figner, chokolade og tørret frugt.

Pedro Ximénez dyrkes også udenfor Spanien, nemlig i Alentejo i Portugal, hvor druen er kendt som Perrum og mest anvendes i hvide blends.

Vinanmeldelser

2021 Los Insensatos, Los Turistas, Andalusien, Spanien

2021 Los Insensatos, Los Turistas, Andalusien, SpanienMed næste vin fra Los Insensatos vin skiftede vi til den grønne vin, som hedder Los Turistas og er lavet med druer fra La Cañada Navarro ved Sierra de Montilla i 460 meters højde.

Her er det dog ikke ren Pedro Ximénez, for nu er der også 10% Vidueño med i blendet. Efter en manuel høst er druerne afstilket og knust, hvorefter der er sket en skånsom presning i pneumatisk presse, hvorefter mosten får lov at hvile koldt i 24-48 timer. Gæring i betonkar med kontrolleret temperatur og bagefter lagring sur lie under flor i 7 måneder. Der er lavet 2.035 flasker af vinen.

Duften er her lidt mere speciel … lidt vokset med saltkaramel, linolie, stearinlys, tørret abrikos, kvæde, søde urter, tørrede rosenblade og en sjov, funky og flæskeagtig note … og ganske svagt lidt oxiderede noter.

I munden er vinen bestemt mere maskulin, mere abrikos, syltede citroner, urter, godt med salt, sursød mineralitet med noget kalk og ler … god dybde og faktisk også noget alkohol, så her kan de 14%, som alle vinene fra Los Insensatos næsten trækker, også mærkes i eftersmagen. 87 point.

Forhandles af Smalle Vine, hvor en flaske koster 199 kr., men du kan købe en smagekasse med alle de forskellige vine til 834 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2021 Los Insensatos, El Lechinar, Andalusien, Spanien

2021 Los Insensatos, El Lechinar, Andalusien, SpanienVi fortsatte ufortrødent videre med endnu en Los Insensatos vin og det blev denne 2021 El Lechinar, hvor druerne kommer fra Benavente Alto, Sierra de Montilla ved Sierra de Montilla i 420 meters højde.

Efter en manuel høst er druerne afstilket og knust, hvorefter der er sket en skånsom presning i pneumatisk presse, hvorefter mosten får lov at hvile koldt i 24-48 timer. Gæring i betonkar med kontrolleret temperatur og bagefter lagring sur lie under flor i 7 måneder. Der er lavet 2.222 flasker af vinen.

Duftmæssigt er denne vin flottere og samtidig også dybere … har nærmest lidt botrytisagtig sødme, som betyder, at vinen i næsen minder lidt om en dessertvin. Der er saftig fersken, abrikos samt nødder og måske endda lidt olieret?

I munden er der også sødme med et lille fint alkoholkick samt lidt hvid peber. Der er dåsepærer, abrikos og citronsaft, men atter med en forholdsvis beskeden og fladere syre. Det er som om, at peberen hænger i smagen i lang tid …. spændende og klart bedre end den første af vinene. 88 point.

Forhandles af Smalle Vine, hvor en flaske koster 199 kr., men du kan købe en smagekasse med alle de forskellige vine til 834 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   
Vinanmeldelser

2021 Los Insensatos, La Manga del Negro, Andalusien, Spanien

2021 Los Insensatos, La Manga del Negro, Andalusien, SpanienDen første af de 6 vine på Pedro Ximénez var denne 2021 La Manga del Negro, hvor druerne kommer fra La Cañada Navarro ved Sierra de Montilla i 500 meters højde.

Efter en manuel høst er druerne afstilket og knust, hvorefter der er sket en skånsom presning i pneumatisk presse, hvorefter mosten får lov at hvile koldt i 24-48 timer. Gæring i betonkar med kontrolleret temperatur og bagefter lagring sur lie under flor i 11 måneder. Der er lavet 3.732 flasker af vinen.

Duftmæssigt har vinen klart en lille øko bio funkyness, saltede noter, røg, abrikos, melon, kvæde, pærer og virker samtidig let oxideret og så godt med stearinlys, glycerin og håndcreme.

Smagen er faktisk ultra blød med saftig fersken, igen med noget salt, en meget lav syre, men til gengæld en svag og svulstig lemon … atter med en grov, sødbitter og funky. Det er ikke en vin for masserne og mit lille smagspanel var generelt ikke så vild med vinene, som dog smager anderledes og spændende. 86 point.

Forhandles af Smalle Vine, hvor en flaske koster 199 kr., men du kan købe en smagekasse med alle de forskellige vine til 834 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Andre smagninger

Houlberg smager … 6 Pedro Ximénez vine fra spanske Los Insensatos

Smalle Vine har masser af spændende vine … bl.a. sælger han en anderledes smagekasse med 6 tørre hvidvine, der alle er lavet på spanske druesort Pedro Ximénez, som vi mest kender fra de søde sherry vine fra Jerez i Spanien.

Men her er det altså i form af tørre hvidvine på druen … 6 vine, der kommer fra 6 forskellige terroirs, lavet med samme vinificering og så fra et vinhus eller projekt, som kaldes Los Insensatos, som betyder de tåbelige.

Det lyder som en vandvittig eller måske netop tåbelig idé … og det er det måske også, men absolut spændende og ikke noget, som man så lige støder ind i hver dag, så derfor tog jeg også nogle venner med, da jeg testede smagekassen med de 6 vine.

Los Insensatos

Los Insensatos holder under appellationen D.O. Montilla-Moriles, som ligger i vinregionen Andalusien og er skabt af 6 gode venner med den anerkendte ønolog Fátima Ceballos i spidsen.

Udover dens smukke Fátima er det Manuel Jiménez, Santiago Jiménez, Antonio Adamuz, Emilio Padillo og Juan Adamuz. De fik den idé, at de via druen Pedro Ximénez ville vise påvirkningen fra forskellige terroirs.

Derfor grundlagde de i 2020 så deres projekt Los Insensatos i en århundrede gamle vingård Lagar Cañada Navarro i hjertet af Sierra de Montilla. Der har de fundet nogle ideelle rammer til at fremme en produktion af vine fra forskellige terroirs i området.

Deres kærlighed til dette område samt dets vinbønder har fået dem til at skrive et sindssygt manifest, der står på bagsiden af etiketterne og vel nærmest er en hensigtserklæring i måden at fremstille deres vine på. Deres manifest lyder nogenlunde sådan her:

  • Vi er besat af områdets variation og terroirets udtryk
  • Vi prioriterer talent og viden frem for tradition
  • Vi tror på, at kvalitetens oprindelse findes i jorden, i frugten og hos avleren
  • Vi bevæger os uden at tænke meget … illusionen guider os
  • Vi prioriterer udvælgelse, udvælgelse, udvælgelse … samt sjov, venskab og vin
  • Vi vil lave vine, der vil bryde barrierer, så er vi Los Insensatos.

Det betyder, at de arbejder med stor respekt for vinstokkene og druerne, at de arbejder med forbedring af produktionsprocesser og optimering af traditionelle ressourcer, afstilker, gærer altid under 18 grader, arbejder med korte og små serier og satser på evolution, innovation og kvalitet.

I deres projekt har de startet med at lave 6 vine, som alle har gennemgået samme vinificering, men fra forskellige plots med forskellige terroir, med forskellige alder på stokkene, hvor nogle står udsat, får mere sol, nogle i helt drænet jord og andre har fået mere regn på grund af området.

Vinene

Jeg har smagt alle 6 vine lavet på Pedro Ximénez og det er disse vine, som jeg smagte i denne rækkefølge, som dog er fuldstændig tilfældig og blot valgt uden tanke på noget … overhovedet.

Det er vinene:

  •  2021 Los Insensatos, La Manga Del Negro
  •  2021 Los Insensatos, El Lechinar
  •  2021 Los Insensatos, Los Turistas
  •  2021 Los Insensatos, Tinaja Mix
  •  2021 Los Insensatos, El Barco
  •  2021 Los Insensatos, El Pretil

Alle vinene er lavet i store beton- eller lerkrukker og alle med florgær, altså lagret under flor. Flor er det spanske eller portugisiske ord for blomster og det refererer det til det lag af gær, der dannes på overfladen af vinen – en slags hvid hinde – efter den alkoholiske gæring har fundet sted.

Der sker det, at når gærcellerne smelter sammen, så dannes der et  beskyttende låg på toppen af vinen, og så vil det hæmme ilten … det kaldes også Biological Ageing. Man sker det netop også brugt i produktionen af sherry på netop Pedro Ximénez og hos Los Insensatos lagres vinene under flor i 7 måneder.

Alle de 6 vine er ret unikke og specielle … kan måske på flere måder sammenlignes med vinene fra Jura, men det kan du jo selv læse om i mine kommende anmeldelser. Jeg kan dog godt løfte sløret for, at jeg ikke kom helt op at ringe … men det er spændende og anderledes.

Vinanmeldelser

N.V. Bodegas Alvear, Pedro Ximénez Solera 1927, Montilla-Moriles, Spanien

N.V. Bodegas Alvear, Pedro Ximénez Solera 1927, Montilla-Moriles, SpanienVi skal også smage en af de søde dessertvine fra Alvear familien og det gamle Bodegas Alvear i Andalusien og den blev denne lille halvflaske  Pedro Ximénez Solera 1927.

Som jeg nævnte tidligere, så ligger vinhuset i byen Montilla under appellationen Montilla-Moriles i Andalusien i det sydlige Spanien og på sherry fronten er det vel nærmest en slags konkurrent til det mere kendte Jerez område, hvor de fleste sherry’er kommer fra.

Det er med andre ord igen en vin, som vil kunne mætte min søde tand og den er lavet på 100% Pedro Ximénez, som Bodegas Alvear høster og dernæst lægger ud på måtter til tørring i den bagende sol.

De små rosinerede druer opnår i løbet af tørringen et rekordhøjt niveau af smagskoncentration og sukker. Når de tørrede druer så presses bliver de efterfølgende placeret på amerikanske egefade, hvor de indgår i det klassiske modningssystem Solera.

Dette system består af et antal tønder, der står stablet ovenpå i hinanden med de ældste nederst og yngste øverst. I dette tilfælde er den ældste vin fra 1927, der altså blandes med de øvrige årgange.
Denne metode er med til at give den endelige dessertvin både friskhed, dybde og kompleksitet.

Denne lille søde nektarbandit har Parker givet 98 point og samtidig en lovprisning med ordrene; dense, super sweet, intense, rich and an amazingly, unctuously textured … altså tæt, supersød, intens, rig og en forbløffende, uhyggelig smagfuld tekstur.

Og allerede i glasset er det en brunfarvet, fed og olieret væske. Når jeg siger olieret, så er der sgu virkelig noget om snakken, for vinen er så tyk, at den flyder fra flasken som motorolie med høj viskositet uden den mindste indre friktion. Den skulle vistnok også have et sukkerindhold på over 400 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er det også federe end portvin og de fleste sherryer, hvorved jeg her virkelig får mættet min ellers umættelige, søde tand. Det er nøddehonning, sirup fra de bedste skuffer, flydende karamel, endda nogle chokoladeovertrukne Dumle karameller, tørrede figner, søde dadler, gamle mahognimøbler, kaffelikør samt et lille brandy flamberet element.

I munden er det lige så fedt … og lige så sødt. Jeg har – som nævnt – en sød tand, men dette er også meget, meget sødt. Det er jo sukker smeltet på panden, karamel, flydende nødder, tørrede dadler samt tørrede figner, lidt rosiner, flydende svesker og virkelig tyktflydende nektar, men hold nu op, hvor er der masser af smag. 95 point. Nyd vinen til lidt stærk ost eller en god isdessert.

Forhandles af Supervin, hvor prisen for en 37,5 cl. flaske er 209,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 169,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2019 Celler del Roure, Cullerot, Valencia, Spanien

2019 Celler del Roure, Cullerot, Valencia, SpanienNæste vin med den sjove etiket med et motiv, der ligner dråber eller måske helt små sædceller, hedder Cullerot og kommer fra vinhuset Celler del Roure i Valencia regionen.

Vinhuset ligger faktisk ganske øde i det sydvestlige hjørne af Valencia – næsten på grænsen til Castilla-La Mancha – i det ukendte Moixent ved Clariano.

Vinhuset drives af Pablo Calatayud og han er uddannet agronom. Efter han var færdig med sine studier i slutningen af 1990’erne, så grundlagde han Celler del Roure sammen med far. De havde ingen erfaring inden for vin, for familien havde i stedet arbejdet i møbelindustrien, men ville lave vin i deres hjemland.

De begyndte at plante nogle af området mest valgte druer som Tempranillo, Merlot og Cabernet Sauvignon … og deres første vine på markedet var blandet med Monastrell fik succes både i Valencia og på eksportmarkederne. Men da Pablo Calatayud fik mere erfaring og begyndte at rejse og besøge andre vingårde, så  indså han, at de var på den forkerte vej.

Fast besluttet på at finde lokale druer, der havde spillet en dominerende rolle i området før phylloxera, så stødte han på en lokal vindyrker, der brugte sine Mandó vinstokke til sine hjemmelavede hverdagsvine.

Pablo blev fascineret af druen, som var anderledes og helt klart friskere end andre lokale druer, så derfor begyndte han at pode sine Tempranillo og Merlot vinstokke med Mandó. Inden længe begyndte han også at anvende Mandó i blendet i sin topvin Maduresa.

I 2006 købte familien den nuværende vingård i Moixent. Udover omkring 40 hektar gamle vinmarker, så omfattede ejendommen en gammel underjordisk kælder/tunnel med omkring 100 jordkrukker indbygget i kælderen.

Pablo og hans far var meget overraskede over at opdage, at disse amforaer ikke tilføjede smag, men at vinene føltes meget friskere i dem. Dette var begyndelsen på et helt nyt sortiment af rødvine fremstillet på Mandó.

De fleste af vinene i serien er gærede i tanke af rustfrit stål, men siden 2015 har Pabro også brugt gamle stenkar der er omhyggeligt bevaret i kælderen. Efter fermenteringen er vinene så lagret i disse jordamforaer.

I dag har Celler del Roure således samlet 50 hektar, som primært er tilplantet med druesorter som Pedro Ximénez, Macabeo, Tortosina, Malvasía, Verdil, Merseguera, Monastrell, Garnacha Tintorera, Mandó og Arcos.

Jeg har før smagt vine fra Celler del Roure, bl.a. Pablos 2019 Safrá og 2016 Les Alcusses, men her er det altså den hvide Cullerot, som er lavet på et mix af 30% Pedro Ximenez, 30% Macabeo, 10% Verdil, 10% Merseguera, 10% Malvasía og 10% Chardonnay fra marker i 600 meters højde og stokke, der er 30-70 år gamle.

Alle druerne kender vi i forvejen … måske lige undtaget Verdil, som jeg vist ikke er stødt på før, men det er en ret sjælden, gyldengul hvid druesort, der hovedsageligt dyrkes i Valencia. Den ses i dag dog også i områderne Alicante og Murcia.

Verdil er en drue, som mest har været brugt i billige bulkvine fra Valencia og giver altid et bidrag med karakteristisk smag af citron, lime, noter af græs, te samt noget røget.  I den søde vine giver den smag af honning, fersken og passionsfrugt.

Den blandes dog oftest med andre druesorter, både lokale og internationale … fx Moscatel, Macabeo og Chardonnay og dér giver Verdil livlighed og åbenlys frugtighed.

Verdil har været i massiv tilbagegang og på et tidspunkt var der sammenlagt under 50 hektar vinmarker tilbage, men en lille gruppe producenter arbejder på at redde Verdil. De har skabt nogle fremragende vine, der er friske, afbalancerede og livlige og tiltrækker en vis opmærksomhed.

Men det er ikke altid nemt at fange friskheden i Verdil, for druen har en tendens til at oxidere, medmindre vinificeringen er omhyggeligt, hvilket måske også årsagen til, at druen faldt i unåde og var på tilbagegang.

Nå, men Cullerot – der i øvrigt betyder haletudse og dermed er vi også en tak nærmere på, hvorfor etiketten ser ud, som den gør – er lavet med presning af de hele drueklaser, hvorefter gæring sker helt spontant i rustfrie ståltanke alene med druernes naturlige gærceller, hvorefter vinen er lagret 6 måneder på ler-amforaer.

Sjov duft … virker en anelse neutral i starten. Så kommer der lidt melon, gule pærer, grønne vinblade, blomster og lidt luftig havvand, saltvand og er i det hele taget pænt saltet.

Smagsmæssigt er det heller ikke en vin, som sprænger banken, men har alligevel en snas charme, hvor der kommer pærer, melon, fersken og lidt citrus suppleret med noget salt. Samlet set en afdæmpet, men læskende vin. 89 point.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

2017 Herdade do Rocim, Amphora Branco, Alentejo, Portugal

2017 Herdade do Rocim, Amphora Branco, Alentejo, PortugalDet er ikke mere end et par uger siden, at jeg sidst smagte en vin fra det portugisiske vinhus Herdade do Rocim, der ligger lidt nordøst for den lille by Cuba i Alentejo regionen. Og det sker igen med denne Amphora Branco.

Vinen er lavet efter oldgamle traditioner fra underregionen Vidigueira i Alentejo. hvor man lavede vinene i store lerpotter. Det har vinmagerne Catarina Vieira og Pedro Rebeiro også gjort med denne Amphora Branco, som er lavet på et blend af 40% Antão Vaz, 20% Perrum aka Pedro Ximénez, 20% Rabo de Ovelha og 20% Mateúdo.

Vinificering er simpelthen sket i store Amphora krukker uden temperaturkontrol og en gæring alene med druernes naturlige gærceller, men efter endt fermentering er vinen dog lagret 3 måneder på flaske inden frigivelse.

Duften er lidt varm med akaciehonning, honningmelon, fersken, abrikos, gule æbler og grapefrugt … måske endda en smule oxidativ. Der er en smule animalsk over vinen, som har en tyngde og fedme, havvand, salt, røg, nøder, skocreme, læderfedt samt nogle søde krydderier.

I munden har vinen også en smule fedme, men har ellers et frisk, lidt bittert bid med krydderier, pæn tørhed, salt og en syre, som lige præcis klarer jobbet, men ellers virker lidt til den flade side. Det er lidt lemon, saltede mandler, mineraler og faktisk en meget smagfuld vin. Det er ikke mainstream, men hvem gider også at være det? Meget blød og smooth.

Importør er AMKA, som henviser til nærmeste forhandler på tlf. 86419600.

 Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

N.V. Bodegas Alvear, Pedro Ximénez Solera 1910, Montilla-Moriles, Spanien

N.V. Bodegas Alvear, Pedro Ximénez Solera 1910, Montilla-Moriles, SpanienJeres flittige vinblogger på Houlbergs Vinblog er én time ugentligt fitnessinstruktør. Okay det havde I måske ikke lige regnet med? Til seneste planlægningsmøde med de øvrige instruktører medbragte jeg lidt chokolade og et glas af denne tykfede sherry … Pedro Ximénez Solera 1910 fra Bodegas Alvear. Surprise!

Alvear ligger i byen Montilla i Montilla-Moriles distriktet i Andalusien i det sydlige Spanien og på sherry fronten er det en slags konkurrent til det mere kendte Jerez område, hvor de fleste sherry’er kommer fra.

Bodegas Alvear er et gammelt og historisk sherryhus, som er grundlagt tilbage i 1729 af Diego de Alvear y Escalera. Oprindeligt blev bodegaen regnet som en lille og lidt obskur producent, men Diego begyndte langsomt – sammen med sønnen Santiago – at udvide ved køb af masser af jord.

I dag er det et kæmpestort foretagende og uden sammenligning regionens mest kendte vinhus. De har over 300 hektar vinmarker og produktionsmæssigt kapacitet til at lagre over 5 millioner liter sherry på egefade.

Bodegas Alvear er fortsat ejet af familien, som siden 1729 er vokset, så reelt er ejerskabet fordelt på 50 familiemedlemmer, hvoraf nogle også deltager i driften. Det er i 8. generation María Alvear som er ved at overtage driften efter den nuværende leder Fernando Giménez Alvear. Det er i øvrigt María Alvear, som I kan se på billedet ovenover.

Udover sherryproduktionen i Montilla, så ejer familien også en almindelig vingård Palacio Quemado i Extremadura. Vingården er købt i 2015 og har samlet 94 hektar vinmarker.

Jeg har tidligere smagt og skrevet om netop Palacio Quemado her på vinbloggen, bl.a. da jeres smagte deres 2015 PQ Primicia, 2014 La Zarcita og 2014 Crianza.

Her smager vi altså en Bodegas Alvear Pedro Ximénez Solera 1910 sherry, som er lavet 100% på druen Pedro Ximénez, hvor druerne helt klassisk tørrer under solen – til de nærmer sig rosiner – og giver den fineste søde vin.

Efter presning af de tørrede druer, så tilføres de en smule alkohol, for at sikre at sødmen ikke aftager under gæring. Herefter overføres vinen til det såkaldte Solera system, som er et specielt – men meget simpelt – modningssystem, hvor flere rækker af fade placeres ovenpå hinanden.

Der er gennemløb mellem de enkelte rækker af fade. Vinen fyldes på de øverste fade, medens den tappes fra det nederste fad. På denne måde er der altid en smule af den ældste årgang i den endelige aftapning.

Alvear PX Solera 1910 er således startet i 1910 og vinen indeholder derfor en lille del Pedro Ximenes fra 1910. Vinen i dette Solera system lagrer i gennemsnit mindst 6 år inden aftapning.

I glasset overraskes du af en fed – oversvulstig, fed, tyk, opulent og brun væske … ligner en brunlig udgave Nordsøolie, den lakridsagtige danske bitter, men så hører enhver sammenligning også op.

Næsen emmer af kogte blommer, rosiner, sirup, karamel, ristede kaffebønder, honning, tørrede dadler, nødder, engelsk lakrids, gamle fade, en gammel kælder … men der gemmes sig også en lille friskhed bag alle de sødlige aromaer, som bare vælter op af glasset.

I munden er det virkelig tyktflydende … og vinen sætter sig nærmest demonstrativ på indersiden af glasset. Sukkersød, tæt og forførende voksenslik, som nærmest er eksplosiv i munden. Det er flydende druesirup af bedste skuffe, hvis man – som Houlberg – er til søde sager, men hvilken rigtig mand er ikke det? Det er karamel, chokolade, sirup … måske endda svagt oxideret.

Vinen flyder i munden på samme vis som en brun, fed olie skyller op på en strand efter en gigantisk oliekatastrofe. Det er klistret, tykt og efterlader munden smukt, fyldigt forurenet … og forureningen vil nærmest ingen ende tage. Det er lidt af en godbid … fungerede ganske fint med lidt chokolade, men jeg ville nok helst ha’ vinen sammen med lidt stærk, gammel ost. Det vil fandeme spille.

En undseelig anmelder kaldet Parker har giver vinen 98 point, men hvem gider høre på ham? Den rigtig vinanmelder og blogger er en næsten 100% mand, så han elsker en sød sag som denne, så derfor sparker han 6 olieklistrede fingre efter vinen.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske på en halv liter koster 299,95 kr., mens prisen er 249 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

N.V. Bodegas Álvaro Domecq, Pedro Ximénez 1730, Jerez, Spanien

Skriv en kommentar

Gammelost med rom … og hertil lidt sød vin. Klassiker. Vinen var en sherry på Pedro Ximénez druen, nemlig denne tyktflydende nektar Pedro Ximénez 1730 fra Bodegas Álvaro Domecq.

Sherryhuset Bodegas Álvaro Domecq ligger selvfølgelig i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera, og er grundlagt i 1999, da Álvaro Domecq Romero købte resterne fra Bodegas Pilar Aranda y Latorre, ét af de ældre sherryhuse og almacenistas (lagre af sherry) med fade helt tilbage til 1800-tallet.

Bodegas Pilar Aranda y Latorre var ejet af Doña Pilar Aranda. Hun havde arvet bodegaen af sin far i 1946 og den var – som nævnt – én af de mest berømte almacenistas i Jerez.

Efter hendes død var de fleste af de syv lagersteder, der var en del af Bodegas Pilar Aranda y Latorre, blevet lejet ud til større huse, og omkring omkring 85% af den årlige produktion blev solgt til Gonzalez Byass til blanding i deres sherryer og 15% til Emilio Lustau, bl.a. til sherryer i den dedikerede Almacenista serie, fx den berømte Amontillado Fino.

Álvaro Domecq var selv en del af den indflydelsesrige Domecq familie, som oprindeligt kommer fra Frankrig. Familien Demecq havde selv drevet sherryhuset Pedro Domecq i Jerez siden 1730. Det er faktisk også derfor, at årstallet 1730 går igen på alle etiketterne fra Bodegas Álvaro Domecq.

Imidlertid solgte familien i 1994 deres gamle sherryhus Pedro Domecqi til Allied Lyons under Bacardi-Martini koncernen. De fortsatte driften af sherryhuset under navnet Allied Domecq, så det gav det lidt problemer, da Álvaro i 1999 grundlagde Bodegas Álvaro Domecq. Álvaro måtte derfor sælge vinene under navnet Pilar Aranda indtil 2004, hvor tvisten endelig blev løst.

Álvaro Domecq er også et par ord værd, for han lyder som lidt af en farverig og spændende person. Han mistede sin moder i en tidlig alder, da han var 4 år, og sin fader, da han var 20 år. Han forlod jurastudiet og arbejdede sig op i familie virksomheden Pedro Domecq, hvor han i mange år var præsident.

Don Álvaro Domecq var en ægte spanske aristokrat, der levede et farverigt liv. Han var en succesfuld pilot i General Franco luftvåben og han var også en fremragende rytter. Han blev også borgmester i Jerez, var næstformand i Parlamentet og derudover var han et glødende medlem af den kristne organisation Opus Dei.

Samtidig var han også tyrefægter – han var blot 17 år, da han var i ringen første gang, og han deltog i tyrefægtning i mange lande. I sæsonen 1943 var han i aktion ikke mindre end 50 gange. I 1950 så han sin nære ven Manoleto dø i ringen, og kort tid efter trak Àlvaro sig tilbage – til et nyt liv som tyreopdrætter.

Álvaro Domecq døde i 2005, og herefter blev hovedparten af vinhuset solgt til den nuværende ejer investeringsselskabet Inveravante / Avanteselecta, som er en del af en stor koncern, som ejer en række spanske vingårde, handelsselskaber og hoteller. De har dog fortsat linjen med at lave de flotte sherryer.

Pedro Ximénez 1730 er én af husets ypperste Sherry’er, 100 % Pedro Ximénez. PX 1730’eren er husets stolthed, dyb brun, med overvældende bouquet, slet ikke ulig den fineste Cognac, bare i en sød udgave. Pedro Ximenez giver den fineste søde vin, hvor druerne tørrer under solen, til de nærmer sig rosiner. Gæringen er ekstremt lang og svær, før vinen lagrer både i solera og separat … i alt i 40 år. Vinen har i Sumiller Guide vundet prisen som bedste søde vin.

Og sikke en væske … tyktflydende Pedro Ximenez lander i glasset … en brunsort sirup, som indikerer stor sødme. I næsen er det kogte blommer, rosiner, sirup, lakrids, karamel, kaffe, honning, tørrede dadler, nødder og du kan næste dufte de gamle, våde egetræsfade. Og smagen leverer det, som næsen lover … sukkersød, tyktflydende nektar … karameller, søde lakridser … hvor er det sødt og dejligt.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen på en flaske er 239,95 kr. (375 ml)

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

N.V. Bodegas A.R. Valdespino, Pedro Ximénez El Candado Sherry, Jerez, Spanien

Skriv en kommentar

N.V. Bodegas A.R. Valdespino, Pedro Ximénez El Candado Sherry, Jerez, SpanienDrak forleden lidt sherry … jo jo. Nabo Claus synes, at jeg skulle smage denne Pedro Ximénez ”El Candado” Sherry fra det gamle, traditionsrige sherryhus Bodegas A.R. Valdespino. Jeg er ikke den store sherrymand, men det er jo altid sjovt at prøve noget nyt, og denne sherry er endda også meget anderledes end hvad jeg ellers har smagt af sådanne flasker.

Bodegas A.R. Valdespino er ét af de ældste sherryhuse i Spanien, ligger selvfølgelig i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera … og har produceret sherry helt tilbage siden 1430. Ejendommen har dog været i Valdespino-familiens eje i endnu længere tid. Don Alfonso Valdespino var nemlig én af de riddere, der i 1264 hjalp den daværende konge af Castilla, Alfonso X – også kendt som “den vise konge” – til at besejre maurerne ved Jerez og i taknemmelighed fik tildelt ejendommen samt et ordenligt stykke jord af kongen.

Sherryproduktionen hos Valdespino startede i 1430, og de første mange år alene som en såkaldt “almacenistas”, hvilket er betegnelsen for de bittesmå sherrybønder, der enten ikke har mulighed – eller råd – til at flaske deres egen sherry. Men det ændrede sig mange år senere, nemlig i 1837 hvor Antonio Fernandez de Valdespino reelt grundlagde Bodegas A.R. Valdespino og startede med salg af egne flasker sherry. I 1883 blev huset endda leverandør til det spanske hof, og langsomt udvides familievirksomheden via yderligere opkøb.

Bodegas A.R. Valdespino ejer vigtige vinmarker, bl.a. Inocente i Macharnudo Alto samt El Corregidor Viejo og San Isidro i Carrascal. Sherryvinene får en efterbehandling med langvarig opbevaring på egefad, og de fleste sherry lagres efter solerasystemet. Når sherryen tappes, erstattes den med sherry fra det næstældste fad, der erstattes fra det tredieældste fad osv. Det yngste fad fyldes op med ny vin. Hos Bodegas A.R. Valdespino har man nogle meget gamle soleras, og flere af deres sherrys tilbringer mellem 8 og 10 år i solera – hvilket er det dobbelte af, hvad mange andre bruger.

De seneste efterkommende i Valdespino familien mistede imidlertid lysten til at videreføre sherryhuset, så det blev i september 1999 solgt den store vinkoncern Bodegas Grupo Estévez, som er et af de helt store sherryhuse med en årlig produktion på omkring 18 millioner flasker sherry og brandy. Koncernen ejes af Jose Estevez de los Reyes, og siden købte af Valdespino er der investeret massivt i Valdespino, bl.a. med bygningen af en helt ny ejendom i udkanten af Jerez og der er samtidig ansat ny ansvarlig vinmager, ønologen Eduardo Ojeda.

Denne Pedro Ximénez “El Candado” er udelukkende produceret på Pedro Ximénez druer, som efter høsten får lov til at tørre i solen et par uger, hvorved sukkerindholdet forøges med 10-15 %. Det giver en meget sød sherry. Søde sherryer laves nemlig normalt også på Pedro Ximenez- eller moscateldruer, mens de helt søde udelukkende laves på Pedro Ximenez druer, der er tørret og presset. Efter endt fermentering har vinen lagret i mindst 12 år på egetræsfade.

El Candado betyder “hængelås” på spansk, og flaskens top er netop forsynet med en tilhørende hængelås, som skal låses op inden den søde væske kan indtages. Lidt popsmart … og ærlig talt en smule upraktisk. Sherryen er pga. produktionsmetoderne jo flere årgange … så derfor N.V. (Non Vintage).

Efter hængelåsen blev låst op, og jeg havde tabt den ene nøgle … jo, nøglerne er meget små …. så kom der sherry i glassene. Og det er dessertvin på steroider … næsten som at drikke en crème brûlée eller nyde en vin lavet på ahornsirup. Farven er mørk og mahognifarvet, og konsistensen er en tykflydende eliksir med duft af karamel, rosiner, figner, blommer og sukkersødme. Smagen er fyldig, cremet, tyk, fed og skøn … specielt for os med en sød tand. Der er blommer, karamel, sukker … denne sherry behøver ingen tilhørende dessert … det er en dessert, en flydende dessert. Jeg kan dog sagtens tage lidt is sammen med den … hvis det skal være!

Det er selvfølgelig ikke en sherry, som man skal drikke meget af … så bliver den nok for meget, men en dejlig sød overraskelse. Jeg kunne da godt finde på at købe en, som kan nydes, hvis vejret en dag er alt for trist.

Forhandles bl.a. af Løgismose, hvor prisen er 169 kr. Forhandles flere steder i Danmark.

Vinanmeldelse 4/7