Tag-arkiv: grignolino

Grignolino er en rød italiensk drue, der primært dyrkes i Piemonte regionen. Den giver lyse rødvine eller rosévine og  meget frugtagtig aromaer, masser af syre og tanniner.

Navnet Grignolino stammer fra ordet grignole, som betyder mange kerner eller mange sten på lokalt piemontisk dialekt.

De mange sten i Grignolino bidrager netop til de stærke og bitre tanniner, hvorfor man normalt presser druen meget blidt og langsomt for at mindske tanninerne noget.

2021 Mille Vite, Grignolino, Piemonte, Italien

2021 Mille Vite, Grignolino, Piemonte, ItalienNæste vin i glasset fra Mille Vite er nærmest en rosévin … i hvert fald med næsten samme farve og det er deres Grignolino … en drue, der også kaldes Nebbiolos mere ukendte søster.

Grignolino er vi jo stødt på tidligere her på vinbloggen og det er en rød italiensk drue, der primært dyrkes i Piemonte. Den giver lyse rødvine eller rosévine og  meget frugtagtig aromaer, masser af syre og tanniner.

Navnet Grignolino stammer fra ordet grignole, som betyder mange kerner eller mange sten på lokalt piemontisk dialekt. De mange sten i druen bidrager netop til de stærke og bitre tanniner, hvorfor man normalt presser druen meget blidt og langsomt for at mindske tanninerne noget.

Mille Vites Grignolino er lavet efter Fauxrouge metoden … og Fauxrouge betyder jo  falsk rød på fransk. Det er en metode, der bruges til at fremstille lette, duftende og letdrikkelige rødvine. Ved denne metode reduceres tanninekstraktionen uden, at vinen mister sin kompleksitet.

Jævnfør regler, så skal en Piemonte DOC Grignolino indeholde mindst 80% Grignolino og det gør denne netop, mens de øvrige 20% består af 19% Barbera og 1% Albarossa, der begge er gæret som almindelige rødvine og derefter lagret i egetræ i 4 måneder.

Her er selve Grignolino delen af vinen lavet ved en meget kort maceration og så gæring uden skindet, hvilket også giver en meget lys vin. Den er så efterfølgende lagret på rustfri ståltank. Efter endt gæring er mosten så blandet med Barbera og  Albarossa, har lagret en måned og blev derefter flasket uden filtrering. Der er lavet 2.400 flasker.

Nøj, hvor er vinen charmerende … og det er en vin, som man burde drikke i skyggen under et gammelt oliventræ, men man skriver på en roman om kærlighed. I næsen er det straight-on kærlighedseliksir af frisk, sødlig frugt … jordbær, tranebær, læder, let lakrids, mynte, godt med røde blomster og violer og  Det er en lys, let og læskende vin … nærmest som en ubekymret, sjov og legesyg Nebbiolo.

I munden er der samme lette og ubekymrede drikkeglæde … har virkelige denne legesyge, læskende og saftige side. Det er jordbær, hindbær samt lyse, søde kirsebær, noget lemon/grapeagtig bitterhed og måske endda noget Campari, men heldigvis doseret beskedent, hvorved det fortsat er let, feminint og easy drikbart. Det er en Grignolino, som jeg er vild med, så 92 point.

Info om køb kan oplyses på info@millevite.com, men prisen for en flaske er 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2019 Accornero, Bricco del Bosco Grignolino del Monferrato Casalese, Piemonte, Italien

2019 Accornero, Bricco del Bosco Grignolino del Monferrato Casalese, Piemonte, ItalienJeg må indrømme, at jeg har været solgt de få gange, hvor jeg har smagt vine på Grignolino druen … og det gælder også denne 2019 Bricco del Bosco Grignolino del Monferrato Casalese fra vinhuset Azienda Agricola Accornero & Figli.

Vinhuset er grundlagt i 1897 af Bartolomeo Accornero og hustruen Giuseppina Lasagna som – efter mange års opsparing – købte Cascina Ca’ Cima i kommunen Vignale Monferrato, der er smukt beliggende i Monferrato omkring 70 km nordøst for Barolo.

I dag er det 4. generation som driver vingården Cascina Ca’ Cima videre, nemlig brødrene Ermanno og Massimo Accornero … dog fortsat med hjælpe fra faderen Giulio Accornero. De har nu 20 hektar vinmarker og laver årligt 100.000 flasker vin.

Alle vinmarker er økologisk dyrkede uden brug af kunstgødning og pesticider. Stedets flotte vinkælder står trods mange nye faciliteter bag en traditionel vinificering, der sikrer stilistiske og typiske vine for Monferrato.

Fokus er på klassiske druer for Monferrato, og især porteføljen af Barbera del Monferrato er almindeligt anerkendt som den vel nok bedste for området.  Derudover er familien er kendt for at lave fine og eminente Grignolino del Monferrato Casalese vine og dyrker også Malvasia di Casorzo samt nogle få andre sorter.

Denne Bricco del Bosco Grignolino del Monferrato Casalese er netop én af de vine, som Accornero er berømte for … en enkeltmarks vin, der viser den klassiske side af sorten og det er en relativt lys og let rødvin. Det er lillesøster til husets topvin Grignolino del Monferrato Casalese Bricco del Bosco Vigne Vecchie.

Vinen er lavet på 100% Grignolino druer, som er høstet i starten af oktober og lavet med akoholisk gæring over 4-7 dage efterfulgt af en malolaktisk gæring og lagring … men den er formentlig alene på ståltanke og relativ kort. Det er en vin, som vinhuset lavede første gang i 1980.

I glasset er vinen meget lys, transparent og klar i glasset, mens den i næsen er landlig, animalsk, nærmest øko eller bio … parfumeret med blomster, pollen, fennikel, bløde og modne kirsebær, jordbær, eg, lidt granatæbler, knuste sten med støvet tørhed, violer, rosenblade  samt en halvt medicinskab.

Det er smagsmæssigt en utrolig frisk og let vin, pænt blomstret, parfumeret, syrerig og bitter, spinkel, slank, lys og syrlig med ribs, rabarber, lyse umodne kirsebær, antydning af lette, fine tanniner og utrolig frugtrig med svag og behagelig sødme. Det er en vin, der bare hænger rigtig godt sammen … silkefin, indsmigrende, adorabel og attråværdig. Det er 5 lette fingre i vejret med pil op.

Importør er Adriat Vinimport, men prisen ved køb kan jeg ikke huske, men formentlig omkring 150-200 kr. vil jeg gætte.

Vinanmeldelse 5/7

2015 Sulin, Grignolino Monferace Brasal, Piemonte, Italien

2015 Sulin, Grignolino Monferace Brasal, Piemonte, ItalienMauro, Fabio og Vittorio Fracchia på Azienda Agricola Sulin laver endnu en vin på den spændende Grignolino drue … og sikke en af slagsen, deres top 2015 Grignolino Monferace Brasal.

Til gengæld har jeg ingen oplysninger – what so ever – om vinen, så derfor springer vi altså alt for hastigt videre til mine smagsnoter.

I glasset har vinen et svagt brun/orange og transparent skær … mens duften er mega flot, virkelig lys, let, elegant og moden. De vilde, syrlige, blomsterrige og parfumerede noter fra Giognolino druer er her virkelig tøjlet med silkebånd, og det giver en næse med samme elegance som en god Nebbiolo eller Pinot Noir, måske lidt en anelse mere blomsterrig, men det gør det ikke dårligere.

I munden er det også virkelig lækker vin … virkelig stram i betrækket som god Barolo, men har en lys, blomsterrig, letlevende og ubekymret side. Det er den naive blondine, som tager imod livet med en lys latter. Det er blomstereng og lyse dage, solskin og børneleg. Det er feminint, let, svævende og med en livlig nerve af en syre, pæn tørhed, lyse bær, hindbær, jordbær og svage aftryk fra egefade. Det smager altså bare monstergodt og Houlberg er fan. Klart 5,5 af solbrændte sommerfingre med stor pil op.

Dansk importør af Sulin vinene er Winelovers.dk, hvor en flaske koster 188 kr. Køber du 3 flasker, så kommer de endda i en lille trækasse.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2018 Sulin, Grignolino Monferrato Casalese, Piemonte, Italien

2018 Sulin, Grignolino Monferrato Casalese, Piemonte, ItalienDen næste vin fra Sulin overraskede mig totalt … sikke da en charmetrold. Det er den røde Grignolino Monferrato Casalese og en super oplevelse endelig at smage vin på den lokale Grignolino drue … Nebbiolo’ens mere ukendte søster.

Grignolino er en rød italiensk drue, der primært dyrkes i Piemonte regionen. Den giver lyse rødvine eller rosévine og  meget frugtagtig aromaer, masser af syre og tanniner. Navnet Grignolino stammer fra ordet grignole, som betyder mange kerner eller mange sten på lokalt piemontisk dialekt.

De mange sten i druen bidrager netop til de stærke og bitre tanniner, hvorfor man normalt presser druen meget blidt og langsomt for at mindske tanninerne noget.

Denne Grignolino Monferrato Casalese er som de foregående vine lavet med druer fra Ausinet marken. Vinificering og efterfølgende lagring er sket udelukkende i rustfrie ståltanke.

I glasset overraskes du af en lys, transparent vin og tankerne flyver i retning mod Nebbiolo, men Grignolino er helt sin egen, en lokal druesort, som giver meget lyse vine og alene findes lokalt i Piemonte … og de fleste vine på druen drikkes også lokalt, så det er sjældent, at vi ser Grignolino vine her på vores kanter.

Næsen er lys, syrlig og blomsterrig … meget aromatisk og parfumeret, lidt bondsk på den lyseste måde med ribs, syrlige og umodne kirsebær, granatæbler, eg, papkasser og måske en anelse krydderier. Det er noget anderledes end forventet og bare duften indikerer, at dette i munden bliver tørt, syrligt … og smertefuldt på den allerbedste måde. Jeg er allerede en smule fascineret.

Okay, den har ikke Nebbiolo’ens mange facetter, men er en smule mere vandet, dog med pænt mange tanniner, en ganske rustik syre, ribs og andre sure bær tilsat en lille frugtrig sødme. Det er sgu ikk’ helt ringe og det er på mange måder er en herlig lys, landlig bondevin, som jeg til enhver tid vil drikke i en lille italiensk landsby med lidt brød, lidt pølse og ost.

Dansk importør af Sulin vinene er Winelovers.dk og en flaske koster 87 kr., hvilket er ganske fornuftig for sådan en vin.

Vinanmeldelse 5/7