En aften med en flok vinnørder i mit lille haveskur bød på en flok lækre vine og vi startede med en 2022 Blanc de Blancs Extra Brut fra Weingut Lena Singer-Fischer i Groß‑Winternheim lidt syd for Ingelheim i Rheinhessen.
Lena Singer‑Fischer er 2. generation på den vingård, som hendes far Klaus Singer‑Fischer grundlagde i 1991 efter at have overtaget forældrenes tidligere rheinhessiske blandede landbrug. Da han overtog gården omlagde han driften til ren vinproduktion, bl.a. med etablering af et Sektkellerei sammen med en studiekammerat, som senere blev et centralt ben i familiens virksomhed.
Lena Singer‑Fischer repræsenterer næste generation og har sin faglige baggrund i et vinbrugsstudium, praktik og arbejde hos en række anerkendte producenter i både Tyskland, Californien og Champagne … og hun har også arbejdet hos Griesel Sekthaus.
Hun trådte ind i familievirksomheden i 2020 og etablerede sin egen selvstændige sektlinje Lena macht Sekt, hvor hun aftapper sekt under eget navn, men stadig med druer fra familiens vinmarker.
Familien Singer‑Fischer har samlet 12 hektar vinmarker med en ligelig fordeling mellem røde og hvide druesorter … og markerne drives i dag af Lenas bror, som hedderJan Singer‑Fischer. De 12 hektar udgør grundlaget både for familiens stille vine og druerne til Lena Singer‑Fischers sektproduktion.
Denne 2022 Blanc de Blancs Extra Brut er lavet på 65% Chardonnay og 35% Weißburgunder, der er høstet i september 2022. Efter høst er der sket blid presning, hvorefter gæring er sket spontant alene med druernes egne gærceller.
Vinen er efterfølgende lavet efter den klassiske 2. gæring på flaske inden degorgering i september 2025 med en dosage på 2 gram pr. liter. Der er kun lavet 4.055 flasker af denne vin.
UHHH nu snakker vi … duften har masser af dybde, syrlig nerve, nærvær og sjæl. Det er skarp, præcist og med landlig slagside, lidt gær, virker rustik, intens og mineralsk. Der er frugt med nogle ret umodne æbler, umoden fersken, citron og citronskal tilsat en smule nødder og koldt hævet dej.
Bobler er ret aggressive i munden, har en stram, rank og frisk rygrad, der er grønne pærer, æbler, saftig lemon og syltede citroner samt en kalket og kridtet mineralitet. Virkelig frisk, cremet og fin … 93 point.
Forhandles af Disco Wines, hvor en flaske koster 269 kr.






Weingut Manz er særlig præmieret for sine Riesling vine og bl.a. 5 gange fået guld af VINUM Riesling Champion og derfor startede jeg også med at smage en 2024 Mineralgestein Riesling.



Vi fortsætter med mer’ tysk Halbtrocken Riesling, som kommer fra Weinkellerei Hechtsheim i Mainz og det er deres 2023 Georg Steinmetz Riesling Halbtrocken.