Vi har måske alle smagt alkoholfrie vine for år tilbage, hvor udsagn som fx; ikke særligt positivt bekendtskab, smager kunstigt og meget ubehageligt og minder mest om saftevand, der har stået for længe i kanden, har hængt på de alkoholfrie vine.
Men det har ændret sig og i dag er der bare en større og større efterspørgsel efter alkoholfrie vine. Det er et marked, som bare vokser i takt med, at flere og flere efterspørger kvalitet på det alkoholfrie marked.
Derfor er vine uden alkohol helt klart en niche i vækst, så selv seriøse vinmager rundt om er begyndt at tage disse vine alvorligt, da flere og flere drikker vin uden alkohol eller vælger vine med alkohol fra i perioder i livet. Jeg sidder faktisk selv her i skrivende stund og tester disse vine og skal i morgen løbe et halvmaraton. Perfekt,
Men det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan smager vin uden alkohol? Jeg har fået en håndfuld på 7 alkoholfrie vine i hænderne fra vinhuset Kolonne Null … så dermed kan jeg bidrage til festen ved at give mit beskedne bidrag til dette spændende emne.
Kolonne Null
Inden jeg forsøger at komme med en konklusion på de alkoholfrie vine, så skal vi lige kigge nærmere på dette projekt Kolonne Null, der er grundlagt tilbage i 2018 af en forsamling af elitesportsudøvere med Philipp Rößle og Moritz Zyrewitz i spidsen.
De to er venner og har kendt hinanden siden studietiden, men de havde svært ved at finde kvalitetsvine uden alkohol. Så medens de smagte sig igennem mange forskellige vine, så rejste de også rundt og besøgte mange vinproducenter, men kunne ikke smagte alle de vine, som de gerne ville nyde.
Derfor stiftede de Kolonne Null, hvor de sammen med en række vinproducenter laver en række alkoholfrie vine. Det er producenter i både Nahe, Mosel, Weinviertel, Rheinhessen, Baden, Württemberg, Provence samt Rueda og Castilla-La Mancha i Spanien … indtil videre.
Det er nemlig producenter som Les Quatre Tours, Weingut Julius Wasem, Freiherr von Gleichenstein, Weingut Axel Pauly, Diez Siglos, Fürst Hohenlohe Oehringen, Mas Que Vinos, Felix Mayer, Anette Closheim samt Poss.
De forskellige vine markedsføres så under Kolonne Null navnet og er på kort tid blevet et af de store navne indenfor alkoholfrie vine i hele Tyskland.
Vinene laves alle efter en metode, hvor man egentlig først laver en ganske normal vin, men derefter fjerner man alkoholen. Processen kaldes vakuumdestillation.
Ved denne proces kommes vinen først i en kedel med undertryk, hvor man skånsomt ved en stuetemperatur på 30 grader på kan få alkoholen til at fordampe og dermed reducere alkoholniveauet samtidig med ,at man langt hen ad vejen bevarer smagen.
Da vinen laves som en almindelig vin først, formår Kolonne Null at overføre druetypicitet og klassiske karakteristika fra druesorten over i det færdige produkt. Den utroligt høje kvalitetsalkohol, som adskilles i processen, bliver brugt til at lave andre former for
alkohol såsom gin eller færdiglavede cocktails.
Kolonne Nulls vineindeholder maksimalt 0,3% alkohol, så derfor
vil nogle fødevarer som alkoholfri øl, frugtjuice, modne bananer og surbrød have et højere indhold af alkohol. Vinene produceres som veganske medstolthed, og de indeholder derfor ikke animalske proteiner, modsat visse traditionelt producerede vine.
Desuden er Kolonne Nulls produkter glutenfrie og yderst kaloriefattige med kun en fjerdedel af de kalorier som et normalt glas vin indeholder.
Vinene fra Kolonne Null
Jeg har samlet fået 7 forskellige vine fra Kolonne Null til test, fordelt på både mousserende, hvidvine, rosévine og rødvine, så dermed et ret godt udsnit til brug for en test.
Det er disse vine:
- N.V. Kolonne Null, Cuvée Blanc No.1 Sparkling Edition Freiherr von Gleichenstein, Baden, Tyskland
- 2020 Kolonne Null, Rosé Sparkling Edition Wasem, Rheinhessen, Tyskland
- 2019 Kolonne Null, Riesling Edition Axel Pauly, Mosel, Tyskland
- 2020 Kolonne Null, Cuvée Burgunder Edition Poss. Nahe, Tyskland
- 2019 Kolonne Null, Rosé Sparkling Edition Felix Mayer, Pfalz, Tyskland
- N.V. Kolonne Null, Cuvée Rouge No.1 Edition Fürst Hohenlohe Oehringen, Württemberg, Tyskland
- N.V. Kolonne Null, Cuvée Rouge No.2 Edition Mas Que Vinos, Castilla-La Mancha, Spanien
Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene.
Konklusion
Jeg skal indrømme, at jeg var en smule skeptisk inden smagningen, men jeg er blevet meget positiv overrasket. Du kan faktisk slet ikke smage, at vinene er alkoholfrie og samtidig vildt spændende, at alle er lavet i samarbejde med almindelige vinhuse.
Det var klart rødvinene, som havde det sværest, men alligevel havner jeg på fine 4 houlbergske tomler, mens de fleste af de hvide og boblerne trækker 4,5 glade fingre.
Dermed sidder jeg også og tænker … hvorfor fanden tager man ikke sådan en vin med i byen, når man skal køre hjem? Du får med disse vine virkelig god vin og kan uden problemer sætte dig bag ratet, så tilbage er bare at sige … prøv det og tak til Supervin for at udsætte mig for denne test.