Tag-arkiv: 3

Middel. Det er dermed gennemsnitlige vine, som man ellers kan hægte ord som enkel, uskadelig og okay på. Det er drikbart og i Parkers verden vel et sted mellem 70-79 point.

2018 Château Surain, Mademoiselle Voila Rosé, Bordeaux, Frankrig

2018 Château Surain, Mademoiselle Voila Rosé, Bordeaux, FrankrigNæste vin fra Château Surain er søstervinen til den hvide, deres Mademoiselle Voila Rosé og vist min første rosévin fra Bordeaux nogensinde … mindes i hvert fald ikke, at jeg har smagt en sådan tidligere.

Mademoiselle Voila Rosé er lavet på Cabernet Sauvignon, som i markerne er passet ved, at bladene omkring druerne er fjernet i juli måned, for at få druerne til at få så megen sol som muligt og fjerne fugtigheden om morgenen. Druerne er høstet under hensyn til månekalenderen og der vælges altid en en frugtdag. Det med månekalender kan du læse mere om i min artikel Har en yndig månestråle påvirket min vin?

Efter høsten på en fruitday er druerne kommet i vinpressen, hvor saften adskilles og kommer i rustfrie ståltanke, hvor den afkøles og hviler en periode. Derefter øges temperaturer og vinen gærer og derefter lagrer den en kort periode indtil aftapning på flaske. Som sin blege søster er det en bordvin aka Vin de France.

Duften er lidt grøn, nærmest stikkelsbær og derudover hindbær, jordbærbolsjer, måske lidt grape, salvie og et plaster, lidt skarp, men den fader faktisk hurtigt ud.

Smagen er tynd og lidt skarp … det er sgu ikke lige mig. Det er for syrligt, for bittert og frugten alt for overfladisk. Der er grape, tørre solbærblade, godt med jern, urter og krydderier, men igen er det alt for tyndt, bittert, pjasket og alt for vandet for mig, men nu er jeg jo generelt heller ikke den store roséfan.

Denne vin forhandles ikke herhjemme endnu, så derfor kender jeg heller ikke prisen.

Vinanmeldelse 3/7

2016 Viña Santa Rita, SR Secret Reserve Pinot Noir, Leyda Valley, Chile

2016 Viña Santa Rita, SR Secret Reserve Pinot Noir, Leyda Valley, ChileViña Santa Rita er Chiles 3. største vinhus og opkaldt efter en italiensk helgen. Så er det jo spændende, om denne 2016 SR Secret Reserve Pinot Noir fra vinhuset får englene til at synge?

Det chilenske vinhus har jeg skrevet om en del gange, så det skal jeg skåne jer for igen. Hvis I vil læse om vinhuset, så søg blot på Santa Rita her på bloggen … der er et par indlæg ;o)

Denne SR Secret Reserve Pinot Noir er selvfølgelig lavet på ren Pinot Noir, som her kommer fra 2 steder … primært fra Leyda dalen, men der er også en lille smule druer fra lerede marker i den sydligste del af Casablanca Valley.

Druerne er høstet med optimal modenhed og derefter sker der en koldmaceration over 7-10 dage, hvorefter gæring sker over 15 dage ved 20-25 grader efterfulgt af malolaktisk gæring. Hele gæringen sker i ståltanke og det gør lagringen også for det meste af vinen, alene en lille andel lagres på amerikanske egefade.

Vinen har 6,7 gram restsukker pr. liter og vinmageren er Óscar Salas, som er ansvarlig for Reserve vinene på Viña Santa Rita.

Masser af kirsebær, varme og solrige kirsebær, nelliker, kanel … alt sådan kraftigt, sødt og lidt med en følelse af jul, men det skyldes nok de kraftige noter af nelliker og kanel. Selvom vinen egentlig i glasset er transparent, så er det en varm og kraftig Pinot Noir i næsen, hvor der også er både vanilje, letbrændt karamel og lige skyggen af en smule mynte samt en sjov grøn, urtet og letbitter note.

I munden er det også en solrig, varme Pinot Noir, men vinen har nogle stærke og stramme elementer, som i starten ikke virker særlig forsonelige. Den bliver samtidig en smule vandet, men man fanger også en mere streng, let og lys frugt i form af lidt hindbær og ribs, men det er som om, at det lidt sødbitre forfølger vinen gennem smagsnuancerne.

Importør er AMKA og vinen forhandles hos udvalgte Meny og Spar butikker med en vejledende udsalgspris på 79,95 kr.

Vinanmeldelse 3/7  

2016 Macizo Ourensan, Lacazán, Galicien, Spanien

2016 Macizo Ourensan, Lacazan, Galicien, SpanienMed næste vin bliver vi i Spanien, men er denne gang i den lille appellation DO Ribeira Sacra i Galicien, hvor vi finder et lille interessant vinhus kaldet Macizo Ourensan … et projekt fra vinmagerne Jesús Olivares og Curro Bareño. Vi smager her deres vin Lacazán.

Både Jesús Olivares og Curro Bareño er vokset op tæt på DO Ribeira Sacra og efter deres uddannelse til ønologer, så flyttede de til Sierra de Gredos i Castilla-La Mancha regionen, hvor de arbejdede hos Dani Landi og Fernando Garcia.

Derefter rejste begge tilbage til Galicien, hvor de grundlagde vinhuset Fedellos do Couto sammen med Luis Taboada, som allerede ejede og drev Pazo do Couto. Men efter en årrække, så forlod Jesús og projektet for at starte deres helt ejet for at bevise deres talenter.

Og det blev netop til vinhuset Macizo Ourensan i DO Ribeira Sacra, hvor de opdagede en lang række marker, der ikke var egnet til de normale afgrøder, men perfekt til vinstokke.

I dag har de to vinmagere 6 hektar marker, som ligger spredt på forskellige steder og med blandede druesorter sammen … normalt et sandt mareridt for de fleste, men sådan tænkte de ikke, for de ville ikke lave konventionelle vine.  Markerne ligger således ved byerne Viana do Bolo, Fornelos de Filloás, Santa Mariña de Froixais, Grixoa samt Buxán … og alle forholdsvis med sandet, granitholdig undergrund.

Vinene laves i en kold kælder, gravet ind i bjergvæggen i den lille by Seadur. Derfra dríver de vingården efter økologiske og bæredygtige principper og i den gamle kæder arbejder de minimalitisk med så lidt indgriben som muligt, spontangæring, lang maceration og lagring i store egefade.

Denne Lacazán fra vinhuset er lavet på 60% af den lokale drue Sousón, som også kendes som Tinta País, som er en variant af den mere kendte spanske drue Tempranillo. Her kommer deres Sousón druer fra marker ved landsbyen Grixoa ved den vestlige bred af Bibei floden.

De øvrige 40% er et skønt fieldblend af druesorterne Mencía, Mouranton, Grao Negro, Garnacha Tintorera, Bastardo, Godello, Doña Blanca, Colgadeira og Palomino, som alle kommer fra 60-80 år gamle vinstokke fra flere af husets mange marker.

Vinen er lavet uden afstilkning, altså med de hele klaser, spontangæring i egekar alene med druernes naturlige gærceller, 2 måneders blid maceraion og lagring 6 måneder i 500 og 3.000 liters egefade, hvorefter vinen tappes på flaske uden filtrering.

Det dufter sgu som en vild vin … har en virkelig stor sødme kombineret med landlig bio bio kant, nærmest lidt prut og virker faktisk en smule småkvalm med nogle røgede elementer, sjove krydderier med lidt spidskommen og grillede citroner.

I munden er vinen meget mere saftig end forventet. Den har en nærmest tyk og meget markant syre, en tydelig saftevandsagtig fornemmelse,  lidt blåbær, noget stram og bittert i eftersmagen. Jeg er sgu ikke umiddelbart fan.

Vinene fra Macizo Ourensan forhandles herhjemme af Les Terroirs du Vin, men denne ser de ikke ud til at have i sortimentet. I Frankrig koster vinen 13,85€ … svarende til 103 kr.

Vinanmeldelse 3/7

2018 Heden Vingård, Madeleine Angevine, Jylland, Danmark

2018 Heden Vingård, Madeleine Angevine, Jylland, DanmarkPå adressen Heden 7 i Vester Hassing ved Vodskov tæt på Aslundskoven og Rasmusmose finder vi Heden Vingård, hvorfra vi nu smager en Madeleine Angevine dansk hvidvin i en årgang 2018.

Vingården er allerede grundlagt i 1993 af Hans Magnussen som en af de første vingårde i skønne Nordjylland. I starten havde Hans alene 200 stokke med Leon Millot, men siden er vinmarkerne udvidet til i dag af udgøre 1.000 vinstokke af forskellige sorter. Men dermed er Heden Vingård nok en af de mindste og officielt godkendte, kommercielle vingårde i hele Danmark.

På et normalt år kan Hans Magnussen producere omkring 1.000 flasker, fordelt på hvid-, rød-, rosé- og mousserende vin, herunder altså også denne Madeleine Angevine, som dog ikke er helt ren, men tilsat lidt Ortega og Solaris.

Madeleine Angevine er en hvidvinsdrue, som oprindeligt stammer fra Loire i Frankrig, men også er populær i Tyskland, Kirgisistan samt Washington State i USA. Det er drue, som modner ret tidligt og er en krydsning Madeleine Royale og Précoce de Malingre druer, der også er druer, der vokser godt i køligere klimaer som vores.

Denne er formentlig lavet på ren stål for at sikre en vin, der er så frisk som muligt, men der er begrænsede oplysninger om produktion på vingårdens hjemmeside.

Selvom 2018 nok er det bedste vinår nogensinde herhjemme, så lider denne vin måske også af den meget varme, for allerede i næsen virker syren meget beskeden. Der er nogle lidt salte noter, masser af honning og mjød mærkelig nok. Næsen er nærmest lidt lummer på en meget mærkelig facon, men ellers er der stikkelbær, bananer, hyben, kvæde … og alt meget afdæmpet.

I munden er der dog en smule mere syre, men det fordufter noget ved luft i glasset, hvorved vinen bliver mere flad. Vinen er sådan set meget blød, men samlet set er det lidt en besynderlig vin, men absolut sjov at smage.

Forhandles på vingården, hvor en flaske koster 150 kr.

Vinanmeldelse 3/7

2016 Spioenkop Wines, 1900 Battle of Spioenkop Pinot Noir, Elgin, Sydafrika

2016 Spioenkop Wines, 1900 Battle of Spioenkop Pinot Noir, Elgin, SydafrikaVi slutter bombardementet fra Boerkrigen med denne 1900 Battle of Spioenkop Pinot Noir fra Spioenkop Wines.

Vidste du i øvrigt, at det var boerne, som vandt slaget ved Spioenkop den 24. januar 1900, selv briterne havde dobbelt så mange soldater og store kanoner? En ung Winston Churchill dækkede i øvrigt slaget som kurer og journalist. Boerne, som jo er efterkommere af hollandske bosættere for 1600- og 1700-tallet, mistede i dette slag i januar 58 soldater … men briterne langt over 383,  men havde over 1.000 sårede. Nå, blot lidt ligegyldig trivialviden … lad os komme tilbage til vinen.

1900 Battle of Spioenkop Pinot Noir er lavet med druer fra to marker, som Koen kalder sine to generaler. Vinen er vinificeret på franske egefade og i denne årgang 2016 er 30% af fadene helt nye. Vinen har lagret 11 måneder på egefadene inden aftapning på flaske og frigivelse.

Næsen er … desværre noget wacky, masser af nytårskrudt, svovl, grafit, grannåle, rågummi og brændte dæk, så jeg ville selv ha’ gættet på Pinotage. Det er imidlertid Pinot Noir, men samtidig en noget utilgængelig en af slagsen. Frugten virker i starten let syrlig, men bliver efter lidt tid tung og marmeladeagtig, har nogen sødme, vanilje og kanel, men det meste drukner ærlig talt i et totalt kaos af mærkelige dufte.

Smagen er faktisk lidt i samme boldgade … der fornemmes lidt blid, let Pinot Noir, men så kommer der brændte bildæk, en drilsk og rustik syre, stramme tanniner og masser af peber sig i symfonien. Det bliver samtidig meget stærkt og kantet, sur og rustik, så den flittige vinblogger må strække våben … det er sgu ikke specielt charmerende.

Spioenkop importeres af Winelovers.dk, men denne er ikke pt. i sortimentet og prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 3/7 

2018 Quinta de Carapeços, Eira dos Mouros Rosé, Minho, Portugal

2018 Quinta de Carapeços, Eira dos Mouros Rosé, Minho, PortugalDen sidste vin i Vinho Verde seksløberen blev også den eneste med lidt farve, nemlig en 2018 Eira dos Mouros Rosé fra vinhuset Quinta de Carapeços.

Quinta De Carapeços – Sociedade Vitivinícola Lda. ligger lidt nord for byen Carreira og Moinhos i Amarante området i Minho. Vingården har rødder langt tilbage i tiden og er første gang nævnt i 1838 hvor datteren af Martim Carvalho – en ædel ridder af Basto – giftede sig med João de Carapeços, som var herre på den daværende ejendom på stedet.

Derefter var ejendommen overtaget af klosteret San Salvador de Travanca, som var drevet af benediktinermunkene, som ejede stedet gennem mange århundreder. Det er først i 1834 – hvor nogle af de religiøse ordener bliver udryddet – at ejendommen kommer tilbage på private hænder hos en efterkommer af Martim Carvalho.

I 1954 blev ejendommen købt af advokaten Miguel Pereira de Abreu fra Porto. Han havde altid haft en lidenskab for vin og samtidig nogle familiære bånd til området.  Han startede en større vinproduktion og reformerede de metoder, som blev anvendt i området.

Han satsede først og fremmest på produktion af druer af høj kvalitet i stedet for kvantitet. Han omdannede vinmarkerne med platform eller terrasser til plantning af vinstokke i rækker og indførte nye druesorter, som langt bedre var tilpasset det lokale terroir. Han blev således også en slags pioner for indførelsen af Alvarinho druen uden for Melgaço-Monção regionen i Minho.

Han opbyggede også et moderne vineri med de nyeste teknologier og stod også bag en massiv markedsføring af sine vine under navnet Quinta de Carapeços navnet og en serie af billigere vine kaldt Eira dos Mouros.

Og det er netop en Eira dos Mouros vin, som vi slutter den lille Vinho Verde rundtur med … deres rosévin, som er lavet på et blend af de to druer Espadeiro og Touriga Nacional. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, har 4,2 gram restsukker pr. liter. Drik.

Duftmæssigt er det en tør vin, let krydret med masser af jordbær og hyben. Den er lidt perlende i munden, godt med sødme og i min bog også alt for sød, men lige til at hælde ned i svælget, hvis man kan lide søde, tørstslukkende vine. Det er røde bær og citroner … men det bliver altså lidt saftevandsagtigt.

Ikke fundet herhjemme, men i udlandet koster en flaske 4,95€ .., svarende til 37 kr.

Vinanmeldelse 3/7

NV Sulin, Spumante Rosè Naufragar, Piemonte, Italien

NV Sulin, Spumante Rosè Naufragar, Piemonte, ItalienI den lille by Grazzano Badoglio i Monferrato regionen i Piemonte finder vi Agricola Sulin, som jeres hårdtarbejdende vinblogger nu lige har testet 16 vine fra … startende med denne Non Vintage Spumante Rosè Naufragar.

Vinhuset Sulin er grundlagt tilbage i 1919 af Adriano Fracchia og har lige siden været drevet af Fracchia familien. De har samlet 22 hektar fordelt på markerne Vigneto Adriano, Ausinet, Giovanni, Giuseppe, Ornella, Polanello og Provino.

Det er i dag Mauro Fracchia, som sammen med sine sønner Fabio og Vittorio driver markerne efter bæredygtige principper og laver en lang række spændende vine, som er opdelt i en række serier.

Fra serien Le Bollicine, altså mousserende vine kommer denne Spumante Rosè Naufragar, som er lavet på 60% Pinot Grigio, 36% Chardonnay og 4% Barbera fra Ausinet marken ved Madonna dei Monti bjerget i omkring 350 meters højde.

Vinen er lavet ved, at druerne først gennemgår en let presning og derefter almindelig gæring i rustfrie ståltanke som en almindelig hvidvin. Den efterfølgende gæring sker ikke i flasken, men i autoklave over 6 måneder for at skabe boblerne.

Næsen er meget straight-forward, lyserøde bær, kirsebær, jordbær, blomster, men ikke så kompleks. Der er ikke samme dybde som en mousserende vin lavet efter den klassiske champagnemetode, men i stedet en mere fattig, neutral, bleg og afdæmpet aroma, som ikke gør det vilde væsen af sig.

Smagen er let, en smule flad med sødme, igen mere unuanceret og neutral. Syreniveauet er pænt lavt, hvilket gør vinen både saftig, letdrikkelig og lidt af en ukompliceret pleaser. Der er lyserød frugt, meget svagt et strejf af citroner, men der mangler lidt syre og mere bundtræk. Det er klart en tørstslukker til varme sommerdage på terrassen.

Dansk importør af Sulin vinene er Winelovers.dk, men denne er ikke i sortimentet.

Vinanmeldelse 3/7 

2015 Varvaglione Vigne & Vini, Papale Linea Oro Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

2015 Varvaglione Vigne & Vini, Papale Linea Oro Primitivo di Manduria, Puglia, ItalienNæste vin er en rigtig Luca Maroni vin … fed, sød og overøset med 95 fede point af den elskede og hadede italienske vinanmelder med de løstsiddende point. Vinen er en 2015 Papale Linea Oro Primitivo di Manduria fra vinhuset Varvaglione Vigne & Vini helt nede på Italiens hæl.

Varvaglione Vigne & Vini ligger nærmest øverst i hælen … ind mod svangen i byen Leporano i Salento regionen. Vinhuset er grundlagt i 1921 og er dermed et af de ældste vinhuse i Puglia området. Det har siden etableringen vokset stødt og er i dag et større historie med eksport til over 60 lande og en årlig produktion på 3,7 millioner flasker vin.

Varvaglione familien har igennem alle årene drevet vinhuset og det er i dag styret af 4. generation, nemlig ejeren og vinmageren Cosimo Varvaglione.

Samlet med familien ejer han 150 hektar egne vinmarker, men derudover har han også dyrkningsaftaler med en række vinavlere, som i over 30 år har leveret druer til Varvaglione Vigne & Vini.

Her smager vi en af de mange flasker vin, som der laves hos Varvaglione Vigne & Vini, nemlig deres 2015 Papale Linea Oro Primitivo di Manduria, som er lavet på 100% Primitivo og gæret i ståltanke med skindet ved 26-28 grader efterfulgt af en malolaktisk gæring og lagring 10 måneder i franske og amerikanske egefade.

Næsen er noget rustik, krydret med tørt egetræ, mørke, syrlige og krydrede bær, røget, kantet med lidt blomstersæbe. Det er ikke en let eller speciel tilgængelig vin, selvom den er lavet på Primitivo druen.

Men i smagen er den tilgængelig, for det er en meget sød, fed, flomme og marmeladeagtig vin med godt med vaniljesukker. Det er sådan en vin, som mange vinforhandlere vil kalde en rigtig vintervin … julevin må man jo åbenbart ikke sige mere. Der er lidt krydderier tilsat, og det er ganske sikkert en vin, som mange danskere vil elske, men den flittige vinblogger står af, for det er for sødt, fladt og ufokuseret uden tilstrækkelig syre til at give vinen rygrad.

Importør er AMKA og vinen forhandles hos udvalgte Meny og Spar butikker med en vejledende udsalgspris på 162,95 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2018 Bernt Nielsen, La Petite Colline Leon Millot, Jylland, Danmark

2018 Bernt Nielsen, La Petite Colline Leon Millot, Jylland, DanmarkJeg er nogle gange bare Rasmus Modsat … tag fx nu Bernts egen hjemmelavede vin med druer fra sin have i Albæk. Tidligere har jeg rost vinen, men fra den helt igennem fantastiske sommer i 2018 synes jeg ikke, at vinen når samme niveau som tidligere år, selvom flere omkring bordet mente, at det var Bernts bedste vin so far.

Jeg har tidligere været så heldig at smage vinen i årgang 2013, 2014 og 2016, selvom den i 2016 var lavet på et mix af Leon Millot samt Rondo, mens vinen i 2018 – som 2013 og 2014 – alene som denne er lavet på ren Leon Millot.

Bernt er den venligste mand, du kan finde, bestyrelsesmedlem i det lokale vinlaugh, ex-læge, ex-maratonløber, efterlønner, Bordeauxfil og herudover også vinbonde i beskedent omfang. I hele hans have på en lille bakke i Albæk udenfor Randers dyrker Bernt nemlig både Leon Millot, Rondo, Solaris og nogle af de andre danske druer.

På den sirligt håndskrevne dogme-etikette står Bernt B. Nielsen, Leon-Millot og 2018. Bernt har aldrig lavet etiketter til vinene. Som Bernt siger, så skal han jo bare selv se, hvad flaskerne indeholder. Vi smagte vinen blindt, men jeg gættede omgående, at der var tale om Bernts egne vin … La Petite Colline Leon Millot.

Den dufter meget specielt, næsten mærkelig …. nærmest lakridsrod kombineret med granatæbler, mentol, tonsvis af nelliker, blåbær og søde urter. I munden har vinen næsten ingen syre, så den utroligt varme 2018 sommer giver i stedet en fed, flad og juicy vin, som smager lidt af tranebærsaft.

Vinen sælges ikke.

Vinanmeldelse 3/7  

2017 Domaines Paul Mas, Claude Val Muscat Sweet, Languedoc, Frankrig

2017 Domaines Paul Mas, Claude Val Muscat Sweet, Languedoc, FrankrigFruens dessertvin smagte jeg lige ganske kort … en 2017 Claude Val Muscat Sweet fra det monsterstore vinhus Domaines Paul Mas.

Jeg skrev sidst om vinhuset, da jeg i marts måned i år smagte en Rosé de Syrah og i det blogindlæg kan du også læse meget mere om vinhuset.

Claude Val er en af de mange serier af vine, som laves hos Domaines Paul Mas og det er typisk vine lavet på et blend af forskellige druer og til en billig pris på mellem 4-5€, mens prisen for Claude Val vine på enkeltdruer ligger mellem 5-7€.

Denne Claude Val Muscat Sweet er lavet på ren Muscat, men der er stort set ingen oplysninger om produktionen … udover, at den alene er lavet i rustfrie ståltanke.

Næsen byder på typisk muscat noter … lidt knuste korianderfrø, fersken, tørret abrikos, honning, tørrede blomster, sæbe og egentlig uden en overdrevet fedme, men selvfølgelig et pænt sødmeniveau.

Smagen er meget i tråd med duften … ikke helt overfed, lidt let og heller ikke så dyb og koncentreret. Der mangler lidt syre til at give vinen rygrad og mer’ karakter, for den er på vej til at være en kende for meget … lidt for fluffy og kedelig.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 3/7