Tag-arkiv: inzolia

Inzolia er en hvid italiensk druesort, som man primært finder i det vestlige Sicilien, hvor druen anvendes til at producere Marsala vin og hvidvine. Udover Sicilien findes druen også i Toscana, hvor de kalder den Ansonica, samt i Calabrien.

Inzolia giver et lavt udbytte og har også en lav syre. Til Marsala fremstilling, hvor vinen lagres under iltens indflydelse, opnår Inzolia ofte en nøddeagtig tone. Fremstillet som hvidvin og uden iltens indflydelse er Inzolia bemærkelsesværdig for sin friskhed og indtagende frugt.

 

Vinanmeldelser

2020 Tenuta di Aglaea, Linophryne Lucifer Bianco, Sicilien, Italien

2020 Tenuta di Aglaea, Linophryne Lucifer Bianco, Sicilien, ItalienPå vej ud af døren bad Distinto mig lige at vurdere denne Linophryne Lucifer Bianco, som er en ny vin hos danske Anne-Louise Mikkelsen på hendes sicilienske vingård Tenuta di Aglaea.

Jeg har skrevet en del om Anne-Louise og hendes fantastiske historie. Der kan du fx læse i mit blogindlæg; Distintos Meet the winemaker part 2 – Anne-Louise Mikkelsen på Tenuta di Aglaea.

Lucifer Bianco er lavet på et fieldblend af oprindeligt plantede druesorter som Carricante samt Grecanico, Cataratto og Inzolia, der høstes manuelt fra stokke der er helt op til 100 år gamle og fra marker i 800 meters højde på den nordlige side af Etna.

Markerne er Santo Spirito på 0,56 hektar og Schiara Nova på 1,1 hektar beliggende i Castiglione di Sicilia og Randazzo kommunerne og de er dedikeret til produktion af rødvin. Derfor må Anne-Louise heller ikke må kalde vinen for Etna Bianco DOC.

Derfor er vinen så – takket være italiensk bureaukrati – blot klassificeret som den mindre specifikke Bianco Sicilia IGT. Den er lavet ved, at druerne først knuses, hvorefter temperaturen i de rustfrie gæringstanke nedsættes til 7,5 grader og macererer i 36 timer med skindet.

Druerne er så presset og overført til rustfri ståltanke, hvor selve den alkoholiske gæring er sket ved 20 grader. Der er derefter sket malolaktisk gæring af 2/3-dele i ståltankene, men den sidste 1/3-del er lagret i brugte franske barriques … 225 liter fade brugt 3 gange tidligere og 300 liter brugt 2 gange tidligere.

Anne-Louise fortæller, at hun har eksperimenteret med brug af egefade til hendes hvidvin og at tegningen på etiketten er lavet af hendes søn for nogle år siden … og den passede som fod i hose på hendes ønske om at ændre etiketten.

Vinen er nemlig et perfekt ledsager til fiskearten Linophryne Lucifer, der oftest tilberedes bagt eller dampet med en fransk sauce til som fx en Beurre Blanc. Dermed kommer etiketten til at signalerer et perfekt madstilsmæssigt akkompagnement til vinen.

I næsen er der en fin bio, kropslig aroma af både kvæde, citroner, pærer, men egentlig meget saltet, syrlig med noget grøn te, salte mandler … men også noget volumen.

Den har i munden en rigtig lækker syre, mens frugten her bliver en anelse mere tropisk … fersken, æbler, ananas og igen mandler, noget salt og salte mineraler. Det er en frisk vin, hvor der er masser af bid, så dermed er det absolut ret fint. 92 point.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 219 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2020 COS, Ramì Blanco, Sicilien, Italien

Azienda Agricola COS er en nyere vingård, der er grundlagt i 1980 og beliggende på den sydøstlige spids af Sicilien i provinsen Ragusa. Derfra har jeg nu smagt en 2020 Ramì Blanco.

Det er en nyere vingård, der er grundlagt i 1980 af de 3 gode venner Giambattista Cilia, Cirino Strano og Giusto Occhipinti.

Vingården fik så bare navn er første bogstav i deres navn og kom derfor til at hedde COS. De startede eventyret den 5. oktober i 1980, hvor de høstede de deres første årgang og lavede 1.470 flasker.

Allerede fra start fulgte de principperne for biodynamisk drift for produktion af vine, der kunne udtrykke deres sande karakter og deres terroir og sikre et system i balance med naturen.

Til vinificering besluttede de at bruge terracotta og amfora krukker der ikke efterlod spor eller aromaer til vinen, men var mere neutrale. De har i deres nye vineri i Fontane et rum, hvor lerkrukkerne simpelthen bare er gravet ned.

Samlet har de 150 nedgravede amfora krukker.

Her smager vi deres 2020 Ramì Blanco, der er på 50% Grecanico, som vi jo også kender under navnet Garganega – og 50% Inzolia fra marker ved Fontane, Bastonaca og Vittoria i 230 meters højde.

Vinen er lavet med spontangæring på skindet med druernes naturlige gærceller i krukker. Efter endt fermentering er vinen så lagret på betontanke og efter aftapning også på flaske en tid.

I næsen er det landlig mødding, funky øko-bio kant, lidt oxyderede noter, reduktiv med tonsvis af æblekompot og -most, hyben, gagaia melon, passionsfrugt, abrikos, mandarin og nogle røde noter, stort blomsterflor, honning samt en smørende fedme. Det er snusende spændende, hipt og anderledes, men på ingen måder udenfor normale vindefinitioner.

Smagsmæssigt en saftig, saltet og blød vin … masser af smag, overmodne æbler, bløde pærer, abrikos og syltede citroner, appelsinjuice … fed som selve flasken, sød, buttet og kæk, har lidt grapebitterhed, men også en sødme, men derimod næsten ingen syre. Den er absolut speciel, men med et nemt sind, saftig karakter og dermed bliver det en lille genial vin, så 92 point.

Ingen forhandler herhjemme, men udenbys koster vinen 17,50€ … svarende til 130 kr.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2013 Campagnola, Cataldo Grillo & Inzolia, Sicilien, Italien

2013 Campagnola, Cataldo Grillo & Inzolia, Sicilien, ItalienOnsdag var familien på restaurant Da Vinci i Hadsund … et valg som kunne tilgodese alle i familien. Familien kastede sig over menukortet og jeg kastede mig over vinkortet … så var rollerne ligesom fordelt. Hustruen var til lidt hvidvin, så jeg bestilte en af slagsen, en Cataldo Grillo & Inzolia Terre Siciliane.

Cataldo er en serie af vine, som imidlertid ikke produceres på Sicilien, men derimod af vinhuset Campagnola i Veneto i Italien. Vinhuset hedder også Giuseppe Campagnola og ligger i Valgatara midt i Valpolicella Classico zonen i den lille by Marano di Valpolicella.

Campagnola er grundlagt omkring år 1886 af Carlo Campagnola sammen med hustruen Caterina og i 1907 modtog Carlo sin første officielle pris, nemlig en guldmedalje for den bedste Vino Reccioto på vinudstillingen Mostra Campionaria di Verona. På vingården kan man fortsat se dette ældste officielle dokument.

Det var dog reelt sønnen Giuseppe Campagnola, som skabte grundlaget for den nuværende vingård, da han sammen med sine brødre i 1926 købte ejendommen Antica Osteria ai Portoni Borsari. Den var frem til 2. verdenskrig base for vinhuset, men i 1940 flyttede familien til den nuværende vingård i Valgatara.

I dag drives det familieejede firma af 4. generation i form af Giuseppe Campagnola sammen med søstrene Antonella og Monica. Far Luigi hjælper dog også fortsat lidt til og derudover er 5. generation – Luigis børnebørn – også allerede involveret i driften.

Vinhuset ejer selv lidt jord i Valpolicella, men hvor meget kan jeg ikke umiddelbart se. Imidlertid kommer hovedparten af druerne til deres produktion fra andre vinavlere. De samarbejder således med over 50 vinavlere med over 80 hektar vinmarker i Valpolicella, 30 hektar i Bardolino området, 25 hektar nær Mortegliano i Friuli Venezia Giulia og omkring 20 hektar i Soave området. Og så samarbejder de tilsyneladende også med vinavlere på Sicilien.

Campagnola sælger deres store produktion under flere forskellige brands, nemlig Caterina Zardini, Giuseppe Campagnola, Campagnola, Roccolo del Lago, Il Mercante og altså også Cataldo. De bedste markedsføres under navnet Caterina Zardini. Zardini betegnes af flere førende vinskribenter som værende én af de bedste Amaroner overhovedet og de opnår ofte de eftertragtede 3 glas i Gambero Rosso.

På ejendommen i Valgatara har vinhuset et moderne produktionsanlæg med bl.a. et sterilt tapperi med microfilter og afkøling under aftapning. Dette er for at sikre højest mulige kvalitet. Campagnola exporterer 70% af sin produktion og har en kælderkapacitet på 7,8 mio. liter. De producerer årligt op mod 10 millioner flasker vin.

Og én af de mange flasker er altså denne Cataldo Grillo & Inzolia, som er lavet på 60% Grillo og 40% Inzolia, som kommer fra vinmarker i provinsen Trapani på Sicilien. Lavet på temperaturstyrede ståltanke og uden lagring. Og altså på de mere ukendte druer Grillo og Inzolia. Det er druer, som mest er kendt på Sicilien, hvor de sammen bruges til fremstillingen af dessertvien Marsala. Druerne er dog på tilbagegang sammen med produktionen af Marsala, men så er det jo herligt, at de her kan bruges til fremstilling af almindelig hvidvin.

I næsen er der en smørfedme … nærmest brunet smør, melon, pærer, hvide blomster, mandler og søde krydderier. Smagen er blød og mild med sødme, fylde, fedme og en lille syrlig nerve. Måske en anelse for sød til mig … er vel ovre i betegnelsen halvsød vin.

Forhandles af Lahvino Italiensk Vinimport, hvor prisen er 65 kr.

Rating 3,5/7  thumbthumbthumbhalf_thumb