Kategoriarkiv: Byggesjakket

Byggemøde 23. maj 2020 … fedt at mødes igen

Corona krisen var skyld i aflysningen af det plansatte byggemøde sidst i marts måned, men nu – hvor landet så småt begyndte at åbne op igen – så forsøgte vi igen at gennemføre det, som skulle blive en stor italiensk aften med Falken som aftenens chauffør og stunt-driver.

Mens vi andre havde samlet lidt forråd på vores ellers veltrimmede kroppe under Corona dvalen, så havde Falken nemlig indsamlet en lille perlerække af vine fra det italienske land … de fleste dog medbragt til vor lille andedam fra sidste års ferie i Italien.

Dermed blev det ikke en aften med den sædvanlige blindsmagning, men i stedet havde Falken lavet et hæfte med et række spørgsmål om italiensk vin … for sådan en aften skal jo ha’ en vinder og en taber, selvom vi vinmæssigt denne aften alle blev vindere.

Falken havde nemlig samlet en række store italienske kanoner, der som højeksplosive flaske-til-mundmissiler lå klar til aftenens store brag af en smagning med navne som Giacomo Conterno, Elena Walch, Tignanello, Nervi og mange andre.

Men inden vi nåede så langt, så startede vi på den overdækkede terrasse med lidt spumate … 2 italienske mousserende vine fra både Bertanis vingård Puiatti i Friuli-Venezia Giulia og fra Ferrari Trento, så dermed blev aftenen startet med stil.

Derefter skulle vi indenfor, for på den madmæssige front havde Falken allieret sig med Bettina fra Lindes Køkkenliv med Sjæl, som havde lavet lidt … øhhh meget tapas til os, og de første retter var allerede klar til os suppleret af aftenens ene hvidvin, som for mig blev et glædeligt gensyn … en 2017 Staforte Soave Classico fra Graziano Prà i Soave, et vinhus jeg besøgte sidste sommer.

Lindes Køkkenliv med Sjæl havde givet den full throttle med en virkelig stor tapasmenu, hvor den ene efter den anden ret – med elegant hjælp fra Falken – kom flyvende ind. I får lige, spredt i et lille galleri, lidt fotos af de mange retter.

Et lille PS aka nota til mig selv … husk lige næste gang at tage edamamebønnerne ud af bælgen.

Undervejs startede Falken så sin konkurrence … Wine Tasting The Battle, hvor hver side med spørgsmål i hæftet passede til den vin, som vi var i gang med at smage, som fx ved hvidvinen med 2 tilhørende spørgsmål, nemlig;

I hvilken vinregion ligger Soave? Der var 3 valgmuligheder, nemlig enten Alto-Aldige, Friuli-Venezia Giulia eller Veneto. Derudover var spørgsmål nr. 2; hvad er hoveddruen i Soave med mulighed for at svare på Trebbiano Nostrano, Pinot Bianco eller Garganega.

Vinene

Og aftenens felt af rødvin startede med et par spørgsmål om Alto-Aldige, da vi vinmæssigt startede det store røde felt med en 2016 Pinot Nero Ludwig fra Elena Walch … sikke en start.

Samlet var det et virkelig respektindgydende felt, som bestod af en masse flotte vine. Falken havde allerede inden smagningen løftet et flig af sløret og afsløret, at vi skulle smage Barolo fra Conterno, så samlet set så feltet sådan her ud:

Det var alene vinen fra Graziano Prá, som jeg havde smagt tidligere, men der var sindssygt mange flotte vine, hvor specielt Walch, de to Barolo’er, Nervi, Barone Ricasoli, Tignanello og Gajas sicilianske Etna Rosso imponerede mig.

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelser og ratings af alle vinene fra aftenen.

Og hvor var det godt igen at mødtes … der var som altid masser af grin, voksenmobberier, vinsnak, alvorlige emner – ikke mange – og så selvfølgelig dårlige vittigheder og konkurrencen.

I konkurrencen afslørede Falken løbende – side for side – de rigtige svar og indsamlede pointene for hver omgang, vin for vin, spørgsmål efter spørgsmål og til sidst blev den endelig vinder fundet … selvfølgelig den mest nørdede af flokken … yours truly.

Efter det officielle program, så åbnede Falken endda et par flasker mere og det blev dermed sent, inden jeg mæt, tilfreds, småfuld, glad og opstemt vaklede hjem …. men en stor tak til Falken aka sjakbejsen for denne flotte aften. Klasse. Grado. Fantastico.

Og så godnat … og sov godt.

Byggemøde 29. februar 2020 … en grødet affære

Der var grøde i vejret på dag 60 i den gregorianske kalender, også  kendt som skuddagen den 29. februar … en lille, lidt uanseelig dato, hvor der normalt ikke sker alverden. I 1968 bekendtgjorde man dog på netop den dato opdagelse af den første pulsar i rummet. Men det er sikkert gået de flestes næser forbi.

Det var også på netop denne dato – blot i 1940 – at prins Aage, dansk prins og greve af Rosenborg, gik bort i Taza i Marokko. Men det var jo way back før den houlbergske tidsregning.

Men her 80 års dagen efter den eventyrlystne Aages død var der også grøde i det houlbergske hjem, hvor jeres vinblogger nu ventede ankomsten af 5 kæmpestore grødhoveder aka byggesjakket til årets første byggemøde og havde sat et tema for aftenen, som bare – kort og godt – hed GRØD … en gammeldags og igen moderne spise.

Grød er langt mere end havregrød og risengrød, og trenden har udviklet sig de seneste år til igen at inkludere både alverdens dejlige måltider til hele dagen og flere kornsorter, nødder, frø og kerner, som man fx ser i disse forskellige ’ottoer som kan tilberedes på mange flere måder end med de traditionelle risotto ris.

Tidligere havde vi i Danmark tradition for at sætte grød på vores madplan en gang om ugen, dels for at spare lidt på budgettet og dels fordi det er et sundt, nærende og velsmagende måltid.

I dag er grød med andre ord totalt in … der er sgu endda poppet grødbarer op i flere storbyer rundt i landet. Jeg er selv faldet for grød som en del af en sund kost, og det skulle det kødhungrende byggesjak så udsættes for denne aften.

Jeres moderne vinblogger havde været i genbrugshjørnet og fundet en 3-retters grødmenu frem, som jeg tidligere havde anvendt … blot overfor nogle andre stakler, men alt det (og helt sikkert meget mere) anede de 5 tykskallede grødhoveder intet om, da de stort set alle punktlig arriverede til aftenen … lige undtagen Keeper, der havde SMS’et en 10 minutters forsinkelse.

Jeg havde lavet lidt chips til at starte på og – totalt innovativt – lavet chipsene på to slags grød for at holde aftenens tema … og vel de mest klassiske danske typer grød, nemlig havregrød og øllebrød.

Den første var lavet på havregrøn m/paprika og chili, mens den anden var lavet af øllebrød med fennikelfrø og  citronpeber. Hertil havde jeg lavet lidt hytteostcreme til dyppelse.

Mens vi ventede på Keeper – velvidende, at  sølle 10 minutter i det keeperianske univers er noget længere end i vor daglige tidsregning, så satte vi os – som vanen tro i det houlbergske palæ – ud i havestuen og nød så en rest fra køleskabet … lidt hvid bourgogne, helt udenfor nummer, og så mine grødchips.

Både den gode Brix aka nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Tånums svar på Otto Leisner aka Kim Schumachers uægte søn og sjakbajs Falk havde allerede nervøse trækninger i mundvigene ved udsigten til en aften med grød på menuen uden et stykke kød, men Falken fik fluks via mobilen alarmeret fruen derhjemme, at hun absolut måtte tage lidt mørbradgryde med hjem fra svigermor.

Falken havde nemlig allerede kigget på det lille menukort, som tilsyneladende helt angst provokerende lå ved hver tallerken på spisebordet og bare sagde GRØD. Selve menuen så sådan her ud:

Inden vi fik gumlet færdig på de kunstfærdige grødchips, så ankom sidstemanden (faktisk godt øgenavn til den langsomme fyr) endelig, og så startede ballet ellers med lidt berusende bobler … og samtidig blev blindsmagningskonkurrencen således skudt behørigt i gang.

De første vine var hvide af herkomst, men tilsyneladende noget svære at gætte, bedømt efter pointene. Kun Flemming spottede, at hoveddruen i boblerne var Pinot Noir og så kom der ellers point for land på et par enkelte af de øvrige hvidvine. En Riesling blev også spottet af de fleste, men ingen gættede, at den fra fra Australien.

De sidste to af hvidvinene blev indtaget ved spisebordet, hvor den spiseske-venlige menu nu skulle stå sin prøve. Den første af retterne var byggrød … som i dagens anledning måske burde ha’ været en byggegrød.

Maden

Byggrød med yoghurt, tyttebær & enebærrøget bacon

Det er en lille fin ret, som også – trods skeptiske miner fra sjakket – endte med at få store roser. Det er jo egentlig bare perlebyg, som er kogt med 3 hakkede citauerløg og 1 liter sødmælk. Lidt godt bacon er ristet af på panden og smidt over grøden med lidt græsk yoghurt og så tyttebær. De forskellige smage passer simpelthen bare vildt godt sammen.

Til den første grød nød vi en 2014 Isolation Ridge Vineyard Riesling fra det australske vinhus Frankland Estate samt en fed, voluminøs 2014 Weißer Burgunder fra Weingut Bernard Huber.

Jeg havde også bagt lidt langtidshævet brød til forretten.

Så gik vi ellers over til rødvinene. Jeg havde møjsom forberedt en rækkefølge med 10 rødvine … som løbende som små projektiler eller lam til slagtning kom drypvis og alle vine, som jeg selv har smagt og synes smager helt fantastisk.  Men lad os lige få maden overstået.

Risotto med svampemix & kylling

Helt klassisk ret med gode Arborio ris, lidt forskellige svampe – her østershatte og kejserhatte – god hvidvin, kyllingefond, en parmasan nede fra ostehandleren og så kylling i. Parmasan på toppen og frisk peber kværnet ovenpå … bang. Jeg elsker risotto.

Risengrød ned æblemos & kanelnøddeknas

Desserten blev risengrød, hvor risene – sammen med lidt rugkerner, speltkerner og hvedekerner – er kogt med sødmælk og vanilje. Der er ovenpå lidt varm kogt æblemos og så nøddeknas, som jeg lavede på en kombi af mandler, hasselnødder, valnødder, græskarkerner, honning og masser af kanel.

Keeper insisterede under desserten, at der skulle lidt sød vin til, så jeg fandt i køleskabet – helt uden for det planlagte program – en lidt 2003 Nußdorfer Bischofskreuz Siegerrebe Huxelrebe Auslese fra Weingut Heinz Pfaffmann i Pfalz.

Samlet set bestod grødmenuen og der var roser undervejs, men selvfølgelig også mange kække bemærkninger om, at det må være smalhals i det houlbergske hjem, når man skulle nøjes med grød og mere spøjse forundringer over, at det var lige så svært at finde kylling i risottoen som en nål i en høstak.

Vinene

Samlet kom vinprogrammet dermed til at se sådan her ud:

Og for fanden, hvor var der mange opture, men det var jo også vine, som jeg selv er vild med. Jeg var helt oppe at ringe over både Hofgut Falkenstein vinen, Lembergeren fra Haidle, Sunier, Meyer-Näkel sad også lige i skabet og de to Barolo’er var topklasse.

Man skulle også synes, at en Valpolicella lige efter et par store Barolo kanoner ville stå svagt, men det gjorde den elegante vin fra Graziano Prà på ingen måder med sit lette og syrlige sind.

Hele sjakket lød også til at være imponerede … og der røg sgu også væske indenbords til sagte suk, hmmm’er og små udtalelser om; det smager sgu godt og sætningen “aftenens bedste vin” og “kongevine” blev også flere gange voldtaget og sagt igen og igen.

Da vinene til dette byggemøde primært bestod af mine af mine ynglingsvine, så havde jeg smagt de fleste før, så kunne jeg slappe mere af, da jeg ikke behøvede at tage smagsnoter … dermed mere tid til maden og gæsterne.

Der var sådan set kun 4 vine, som jeg ikke havde anmeldt tidligere,  nemlig Silvaner’en, vinen fra Hofgut Falkenstein, Barolo’en fra Elio Grasso og Riglos Gran Cabernet Sauvignon, men sidstnævnte havde jeg smagt nogle dage forinden og lå på det tidspunkt faktisk allerede i kø til udgivelse.

De 3 førstnævnte havde jeg så blot åbnet inden aftenens start og noteret smagsnoter på. Og dessert ekstranummeret fra Weingut Heinz Pfaffmann smagte jeg blot igen dagen efter … for jeg tog overhovedet ingen smagsnoter i løbet af aftenen.

Derfor er der sådan set allerede ovenover linket til mine tidligere anmeldelser af vinene … lige undtagen de sidste 5, som jeg så blot har linket til efterfølgende.

Aftenen og konkurrencen

Trods sjakkets lidt underlige udseende, så er de – udover at være grødhoveder – en flok festaber, og det kom også til at præge dette byggemøde. Sjakbajsen tog som vanlig kontrol over musikken, mens jeg i kaos’et forsøgte at holde styr på de point, som sjakket trods alt fik, mens vi kæmpede os igennem vinene.

For at øge spændingen havde jeg fundet lidt gaver … en god flaske Pinot Noir til vinderen og trøstepræmier til de øvrige. Om det havde en effekt, skal jeg ikke kloge i … men Jesper havde ved vejs ende flest point, nemlig 15 point og fik hovedpræmien. Pointene blev så ellers fordelt med 13 til Flemming, 11 til Keeper, 10 til Brix og 7 til Coco.

Herunder ser vi den glade – og småfulde – vinder.

Vi slutter med et par sanseindtryk fra aftenen. Spørg ikke … you don’t wanna know. Godnat og sov godt.

Byggemøde 23. november 2019 … med indbygget jul

Ved det sidste byggemøde i det herrens år 2019 var det Flemmings omgang … hans tur til at være høflig vært for endnu et rendezvous i byggesjakket. Siden sidst havde Flemming skiftet adresse fra villaen i det mondæne downtown Spentrup til en mere ydmyg og tvivlsom adresse inde i Randers tæt på fjorden.

Men vi fandt dog hurtigt stedet og arriverede med soldaterpunktlig præcision, bankede på døren og blev – efter opråb af det rigtige løsen … vi vil ha’ vin – også forsigtigt lukket ind.

Brix aka nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner var selvfølgelig allerede ankommet og havde netop bundet en bajer … sådan bare lige for at komme i den helt rigtige julestemning.

Vi skulle dog ikke ha’ øl, men blev hurtigt budt på lidt hvidvin, og så var blindsmagningskonkurrencen således allerede i gang. Vi smagte, grublede og funderede … mens Flemming med fruentimmeragtig flittighed fandt lidt appetizers frem til os.

Og sikke nogle af slagsen og – uden at forklejne Flemmings gastronomiske evner på nogen måder – absolut ikke hjemmelavede, for de både så og smagte helt fortryllende.

Flemming havde på den madmæssige front allieret sig med Betina fra Lindes Køkkenliv med Sjæl. Og hun er dygtig. Vi fik nemlig en helt fantastisk menu … endda en juleinspireret menu, hvor retterne – måske bortset fra silden – kunne bære vin til.

I får her lige hele menuen og samtidig drysser jeg rundhåndet også lidt fotos af nogle af retterne.

Appetizers
  • Ristet rugbrød m/gedeost, seranoskinke og syltede figner
  • Avocado, laks og sesamfrø
  • Bruchetta m/svampe og rørtost
Julefrokost tapas-style
  • Rom/blåbærsild m/æblesalat
  • Laksemousse ovenpå porre
  • Panko fiskefilet m/remouladechutney
  • Julemedister m/chorizo, dadler, bacon og løgconfit
  • Butterdejskal m/høns og asparges
  • Minisliders m/confiteret and og rødkålsslaw
  • Andebryst m/bagt pære
  • Oste, syltede nødder og rosiner
  • Cheesecake risalamande i små glas

Først vin var hvid og burgundsk, og det var der flere, som gættede, mens vi var meget mere enige på den næste hvidvin … klart Riesling brummede alle samstemmende omkring sofabordet.

Men så var det også tid til at sætte sig op til spisebordet, for der ventede jo lidt af et ædegilde … julefrokost ala tapas-style med en masse retter, hvilket faldt i byggesjakkets smag.

Men det var ikke kun madmæssigt, at Flemmings menu faldt i god jord, for vinmenuen denne aften var også i særklasse. Igen var der overflod af vine … helt klart i overkanten, men Flemming ville ikke stå tilbage for de foregående gange og havde samlet et program, som dermed så sådan her ud.

Vinene

Sikke et felt, hvor det – for mig og flere af de andre – var en Syrah fra det uanseelige Württemberg, som tog flest kegler sammen med den oversøiske Pinot Noir fra Paul Lato Wines i Californien.

Der er links til beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

I vores blindsmagning konkurrence blev det atter et tæt løb … og med meget enighed, så skulle det selvfølgelig også blive tæt, men Flemming holdt skarpt øje med pointene.

Det betød, at Brix vandt med 16 point … og så gik det ellers dernedaf med 1 point imellem resten og undertegnede på sidstepladsen med sølle 12 point. Altså.

Det blev en aften med sjov, diskussioner, snak om vin, mad, gamle historier – sikkert nogle af de samme som ved andre byggemøder – samt masser af god vin og mad.

En stor tak til Flemming for en fortræffelig aften.

Byggemøde 17. august 2019 … en aften i Brix’it land

Jeres flittige vinblogger bagud med at skrive … eller foran med at smage. Eller måske en kombination? Men det betyder i hvert fald, at der venter masser af spændende blogindlæg og vinanmeldelser, bl.a. fra mit besøg hos en lang række vinproducenter efter en fantastisk roadtrip til Ahr … og nu også referat fra seneste vinaften i den lille vinklub, som helt misvisende kaldes Byggesjakket.

For lørdag den 17. august stod Brix for værtskabet for endnu en runde af sjakkets byggemøder … faktisk helt traditionelt afholdt hos tånummanden i netop uge 33, hvor der – helt tilfældigt – også er Randersuge med masser af liv i byen og nattelivet.

Derfor mødte vi selvfølgelig alle friske og Baden Powell parate op hos Brix … nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner.  Alle spændte på, hvad Brix havde fundet på … både på den mad- og vinmæssige front.

Vi havde denne gang en gæsteoptræden … nemlig fra lovens lange arm aka politimanden. Det var nu ikke for at sikre en sober tone, for det løb er for længst kørt, og som vanligt byder sådan en aften på masser af voksenmobning, hånlige kommentarer, men også god venskabelig mandehygge.

Som vanligt hos Brix startede vi i havestuen med lidt bobler, for den lille boblende fyr elsker nemlig ægte dekadent, eksklusiv, dyr og livsbekræftende champagne. Og denne aften var derfor ikke anderledes på det punkt.

Det var kun den første champagne, som ikke blev serveret blind, som resten af aftenens vinde. Det var en blegrød Rosé Impérial fra det store Moët & Chandon. Til at følge boblerne undervejs havde Brix lavet lidt hapsere i samme lyserøde farve … små ristede rugbrødsskiver med gravet laks og hjemmerøget laks.

Den efter følgende champagne var en Blanc de Noir … en lille eksklusiv 2010 Hommage A William Deutz Blanc de Noir fra Deutz, som jeg dog ikke synes leverede et ekstraordinært indtryk, hvis man i hvert fald sammenligner med prisen.

Efter havestue seancen var det tid til at gå til bords … og der var sirligt forberedt en 3-retters middag, som bestod af:

  • Forret; Croissant med reje- og krebsesalat
  • Hovedret; Langtidsgrillet oksefilet med bearnaisesauce, kartoffelmos i kartoffelkurv samt en lækker salat med bl.a. melon og mandler
  • Dessert; Pavlova med bær og is

Det var en rigtig fin menu, meget lækker og sikke mør kød i hovedretten. Lad os lige se nærmere på de enkelte retter, som jeg denne gang huskede at fotografere:

Croissant med reje- og krebsesalat

Forretten var overraskende … croissant, men det fungerede ret godt og med lidt reje- og krebsesalat med en smule sødme, så gav det fin plads til et par toplækre Riesling vine som følgeskab.

Vi smagte både en gammel kending … en 2009 Weingut Schloss Schönborn, Rüdesheimer Berg Schlossberg Riesling Erstes Gewächs samt Fritz Haags 2017 Brauneberger Juffer Sonnenuhr Riesling Trocken GG … to sindssygt lækre topvine.

Langtidsgrillet oksefilet

Brix havde vistnok investeret i en stor, monster af en grill, men jeg fik aldrig lige set den. Men den var anvendt til en oksefilet, som var ekstrem mør … og hvem kan ikke lide mør oksefilet?

Den blev helt passende suppleret med lidt bearnaisesauce samt en kartoffelmos i en slags kurv af kartofler, måske med lidt ost. Sådan én havde jeg ikke smagt før, men den smagte ret lækker.

Og så havde Brix samtidig lavet hans sædvanlige lækre salat.

På den vinøse side, så havde Brix forberedt et sandt arsenal af vine, men det skal jeg nok vende tilbage til lige om lidt.

Pavlova med bær og is

Desserten blev serveret sent på aftenen, da vi var ved at være igennem aftenens program. Det var perfekt, for på det tidspunkt savner med lige noget sødt samt en kop kaffe.

Desserten bestod af en marengsbund med is og frugter, altså en slags Pavlova. Og med en kaffe med masser af mælk var Houlberg sgu egentlig også både småfuld, fyldt og tilfreds.

Vinene

Skal vi se nærmere på alle vinene, så var der 13 skarpslebne projektiler, hvor alle – undtagen første – blev smagt blindt og i denne rækkefølge

Sikke et felt af fine og eksklusive vine … og jeg har  – som vanligt – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Der var selvfølgelig både opture og nedture, men bedste oplevelse var for mig klart Ornellaia La Tensione, Barolo’en fra Cordero di Montezemolo, Vindings Cuvée Suzanne samt Mugas Aro.

I det hele taget må man sige, at Brix har en god, dyr og alsidig smag, hvilket et blik ind i hans showoff vinrum også klart afslørede. Som I måske kan se, så ligger der små perler, bl.a. den legendariske De Utrolige børnechampagne – markeret med rød cirkel.

Blindsmagningen blev et tæt løb, hvor førstepladsen med 14 point blev indtaget af Mikkel, Anders og undertegnede, mens Keeper med 13 point tog andenpladsen. Jesper og Flemming indtog sidstepladsen, men med respektable 12 point.

Efter desserten og kaffen se gik der sprut i tingene, for knægtene ville ind til fest i Randersugen. Jeg teede mig dog denne gang yderst fornuftig, voksent og sprang både spurt og festuge over.

Det kom mig helt sikkert til gode dagen efter. Men sluttelig et stort tak til Brix for endnu en legendarisk vinaften med lækker mad og fantastiske vine.

Byggemøde 30. marts 2019 … kulinarisk og vinøs aften på Bistroteket

Vort seneste byggemøde startede med en kryptisk SMS besked fra aftenens vært for det forestående møde om, at vi om lørdagen skulle mødes kl. 17.30 ved statuen af konen med æggene i Houmeden midt i Randers … ja faktisk på det sted, hvor der i herrens gamle dage netop lå et æggetorv i byen.

Hvad havde en ægløsningsklar kone fra HC Andersens digt at gøre med vores byggemøde, og hvorfor skulle vi mødes der, når vores byggemøder i sjakket normalt holdes hos hver medlem? Der var mange spekulationer, gætterier og bud på denne abnorme, forvirrende, mærkværdige og perverterede adfærd?

Jeg var nok den mest nysgerrige, så jeg var mødt op hos den knejsende æggedame i pokkers god tid, men hun bemærkede slet ikke min tilstedeværelse, endsige værdigede mig det mindste blik. Hun forblev knejsende, kølig og utilnærmelig trods masser af min pågående houlbergske charme … og en endda ny charmeklud købt netop til formålet. Hun var som Tefal … alt prellede af.

I stedet måtte jeg udnytte ventetiden på den nærmeste café Borgen med lidt moderne, mælkeholdig unisex Café Latte, der dog – som salgs mandlig modvægt – blev fulgt til dørs af en stor og mørk Grimbergen øl for dog at bevare en smule af min maskuline selvopfattelse.

Samtidig havde jeg fra cafébordet et klart overblik til den stenkolde kone … og det var i grunden ikke så galt! Så kunne jeg jo også bare sidde der og knejse med nakken … tage en selfie, som I kan se på billedet ovenfor.

Med bunden synligt i ølglasset … og et par minutter til 17.30, så dukkede aftenens vært – Keeper aka arbejdsformanden – op ved den stenede dame, spottede mig snart gennem ruderne, kom daskende forbi mit ensomme, moderigtige og pariserinspirerede cafébord inden vi sammen listede ud til den hårdkogte æggekvinde.

Langsomt dukkede de andre fra byggesjakket op, så inden længe var holdet intakt og vi begav os afsted … tilsyneladende som hovedløse udrugede kyllinger fra nogle af æggene fra pladsen, men det virkede heldigvis som om, at værten havde et eller andet mål at sigte efter.

Målet var dog ikke bare et tilfældet og ligegyldigt mål, men derimod en af landets bedste bistroer i vor ganske land, nemlig Bistroteket, som Keeper havde besluttet skulle danne ramme om aftenens byggemøde. WAOW.

Keeper havde allieret sig med Peter på Bistroteket, så vi fortsat skulle smage en favnfuld vine blindt, men nu blo serveret af rigtige tjenere og tillagt en lækker menu fra Peters hold i køkkenet.

Og sikke en menu. Selvom vi hver især – næsten – praler af, at være gode kokke, så var maden denne aften lige en tand bedre end normalt, for vi fik en menu, som bestod af:

  • Appetizer; En ske med lidt fiskesalat
  • Forret 1; Chèvre Chaud … varm gedeost på grøn salat
  • Forret 2; Moules … dampede blåmuslinger
  • Hovedret; Oksespidsbryst lavet sous vide med sauce, gulerødder og edamamebønner
  • Appetizer; Rørt tartar af kalveinderlår med rug, peberrod, estragon & agurk
  • Dessert; Tarte Tatin med is

Men inden vi gik i gang med maden, så skulle vi lige sige ordentlig velkommen, og det var selvfølgelig med lidt en mousserende vin,  serveret blindt af Peter sammen med en lille appetizer.

Vi startede helt klassisk med champagne … en Blanc de Blancs, og jeg spottede selv, at det måtte være Chardonnay, selvom det ikke var en ultra tør og ultra skarp mousserende vin, men havde lidt varme og svage bobler.

Appetizer: Fiskesalat

Appetizer’en kaldte Peter for en fiskesalat, hvor lidt torsk var rørt op med lidt urtemayo. Meget lækker lille godbid at starte aftenens raid med og perfekt sammen med champagnen.

Forret 1; Chèvre Chaud

Den første forret var Chèvre Chaud, som direkte oversat jo betyder varm ged. Det er en klassisk fransk ret, med varm gedeost ovenpå en skive hvidt brød på en bund af grøn salat.

Gedeost deler normalt vandene, men jeg er fan og denne Chèvre Chaud smagte også virkelig lækkert. På samme måde som gedeost, så delte næste mousserende vin også vandene, men var også en underlig og quirky vin.

Jeg foreslog noget Pet Nat, men endte med at gætte på, at det var noget frugtvin af en slags, hvilket de andre vist også købte ind på. Det var imidlertid en Sauvignon Blanc Pétillant Naturel The-Super-Nat fra New Zealand. Så var vi ligesom sat på plads.

Forret 2; Moules

Jeg elsker moules … dampede blåmuslinger. Det er nok også den ret, som jeg oftest har bestilt på Bistroteket, som altid udfører retten til UG med kryds og slange. Derfor var jeg i den syvende himmel over, at vi skulle ha’ to forretter og at moules var med i vor menu.

Denne aften var muslingerne også helt perfekte, og som vanligt er retten lavet med lidt flødeskum. Skulle jeg øffe over noget, så var det tilhørende brød ikke helt så godt, som Bistroteket ellers plejer at lave det. Men det er altså i småtingsafdelingen.

Til muslingerne smagte vi 2 hvidvine … en dejlig, charmerende Sancerre og en tæskelækker Mosel Riesling.

Det var en 2013 Sancerre Comte Lafond Grande Cuvée fra De Ladoucette i en erotisk buttet flaske samt en 2009 Graacher Domprobst Riesling GG fra Weingut S.A. Prüm. 

Hovedret; Oksespidsbryst

Hovedretten var oksespidsbryst, som vist var lavet sous vide, i hvert fald var det satans mørt og smagfuld. Og et pænt stort stykke, som blev serveret med lidt kartofler, sauce og grønt … og en stor rødfuld rødvine, hvor vi – helt overraskende – startede med 4 x Pinot Noir fra Weingut Solveigs i Rheingau … den havde vi ikke lige set komme.

Appetizer; Rørt tartar

Lidt rørt tartar af kalvekød kan sgu også få tårerne frem hos jeres flittige vinblogger, og menuen på Bistroteket omfattede også en lille ekstraret med tartar. På den vinøse side blev det bakket op af en Borgogno, Barolo Le Teorie med alder og mer’ lækker Spätburgunder væske.  Lige en aften efter mit hoved.

Dessert; Tarte Tatin

Keeper har tidligere afsløret, at han har en særlig kærlighed for den franske dessert Tarte Tatin. Han har tidligere selv lavet retten og serveret den for byggesjakket, så hvad var mere naturligt end at slutte med Tarte Tatin … klasse.

Den blev smukt fulgt til dørs af en Riesling Auslese med petroleum og masser af sødme, smukt sammensat til desserten. Det blev et sindssygt flot punktum for aftenen.

Det betød, at det samlede vinprogram kom til at se sådan her ud:

Der var mange kendte vine og et par ukendte. Weingut Solveigs havde jeg lige smagt tonsvis af til vertikalsmagning, men Keeper havde faktisk 3 flasker/årgange, som jeg ikke havde smagt.

Men sikke mange opture … en virkelig flot program, hvor mange imponerede, specielt Prüms Graacher Domprobst Riesling GG, Solveigs selvfølgelig og den ældre Barolo.

Blindsmagningen gik fint, og jeg endte med sejren efter en omkamp med Jesper på en ekstravin og helt uden at knejse med nakken … sådan næsten. Peter fra Bistroteket supplerede også det ellers voksne felt med endnu en vin, en 2013 Blaufränkisch Spitzerberg fra Muhr-Niepoort i Østrig … men så manglende vi vist heller ikke mere.

Derefter stod den på bajere og Meyer-terningspil på et lokalt værtshus, hvor vi blev endnu klogere at høre på. Men … sikke en aften, så stor tak til Keeper for en fed oplevelse. Maden, vinen, betjeningen og selskabet var sgu i top.

Og det var i Grunden ikke saa galt!

Byggemøde 16. februar 2019 … hvordan en fjer bliver til 14 vine

Normalvis består en fjerbold i badminton af lige præcis 16 fjer, men til sidste uges byggemøde, der som appetizer netop havde en omgang af den lette ketsjersport på menukortet, der var der ikke fokus på 16 forbehandlede gåsefjer, men 14 godtbehandlede vine.

Værtsrollen til årets første byggemøde, som helt uhørt, uvant, ukonventionelt og uhøvisk startede med den sveddryppede samt fjerslående sport, var lagt i hænderne på Coco aka Mikkel aka Danmarks grimmeste sygeplejerske … og dermed var ingen overhovedet sikre på, hvad aftenen ville bringe.

Men Tånums svar på Otto Leisner, vor egen nullermand og Wanna-be Lyngvild var begejstret for den sportslige start på byggemødet, da han lige præcis – og nok udelukkende – er forholdsvis skrap til badminton, men på et eller andet tidspunkt i livet skal man jo også finde ud af, hvad man egentlig er god til.

Ret skal være ret … Brix vandt således alle individuelle kampe, mens han derimod i præcisionsskydning dumpede fælt. Den disciplin vandt jeres trofaste vinblogger skam ganske overraskende … ikke mindst for mig selv.

Men faktisk var det en fin måde at starte byggemødet … selvfølgelig understøttet af et par dåser Karlsen Lidl bajere før, under og efter sportsudøvelsen. Så var vi ligesom i gang.

Efter lidt fællesbadning gik turen til Cocos millionvilla, hvor vi skulle igennem den meget traditionelle del af aftenen, men selvfølgelig også det mest centrale … blindsmagningen af gode udvalgte vine med tilhørende lækker mad.

Maden var dog – stik imod alle forventninger – ikke hjemmelavet, men bestilt udefra, selvfølgelig fordi, at værten sammen med os havde tonset rundt i sportshallen. Det var således februars tilbudsbuffet menu fra Fest Dinner og bestod af:

  • Røget kyllingesalat på ananas,med soltøret tomat, minimajs
  • Nakkefilet med timian
  • Svinemørbrad a la creme
  • Ovnbagte kartofler
  • Krydder tomat ovnbagt
  • Pasta salat
  • Chokolademousse med flødeskum

Jeg har ikke fotos af al maden, men har smidt lidt billeder ind fra aftenen, herunder selvfølgelig også at noget af maden. Også selvom den så ikke var hjemmelavet. Men det smagte sådan set fint.

På den vinøse front havde Mikkel også denne gang allieret sig med Jysk Vin, som havde skruet et fint smageprogram sammen. Det omfattede 12 vine, men Mikkel smed to oveni, således vi samlet lande på beskedne 14 vine, nemlig disse:

Der var mange kendte vine og et par ukendte. En enkelt Kiedrich Turmberg Riesling fra Weil havde jeg smagt før og andre vine havde jeg også smagt tidligere … blot i andre årgange.

Den totale optur var den elegante 2016 Rully Les Chaponnières fra Jacqueson og den flotte 2013 Brunello di Montalcino Poggiarelli fra Cortonesi, mens jeg decideret blev ganske skuffet over en fluffy, kluntet 2016 udgave af Barbera d’Asti Frem fra Scagliola, den røde Pinot Noir fra Loire, Flor de Pingus og en helt punkteret Rosso Toscano.

Blindsmagningen gik egentlig godt for alle … Flemming kunne triumfere over en 1. plads med 13 point, vinbloggeren kom på 2. pladsen med 12 point, mens Falk og Brix måtte dele 3. pladsen med 11 point og Keeper nøjes med sidstepladsen og 10 point. Men et virkelig tæt løb, hvilket jo vidner om god snak, dialog og gætterier undervejs.

Jeg har selvfølgelig linket til mine anmeldelser og beskrivelser af vinene … as usual.

Tak til Mikkel for endnu et godt byggemøde.

Byggemøde 17. november 2018 … med indlagt dobbeltsmagning

Tånummanden havde gruet for byggesjakkets samling i november – det traditionelle byggemøde – hos jeres flittige vinblogger, da jeg havde proklameret, at det ville stå i naturvinens tegn.

Det var nu imidlertid blot for at skræmme ham og de øvrige byggerødder, da jeg normalt serverer de vine, som jeg ved falder nogenlunde i gæsternes smag, selvom de gerne undervejs må opdrages, udfordres, oplæres med små venskabelig, skarpe, vinøse irettesættelser. Jeg elsker nemlig selv vine med kant.

I stedet havde jeg indbygget en ekstra smagning i smagningen … så vi i hvert fald kvantitetsmæssigt kunne sætte rekord. Den lille mini-test af de grønne Vinho Verde vine – som jeg lige har skrevet om – var nemlig indlagt som en blid start.

Desværre havde en af vinene prop, så det samlede felt på 19 vine var dermed reduceret til 18 vine, men med den faderlige advarsel, at de første Vinho Verde vine blot skulle bedømmes … ikke nydes eller indtages i større mængder, men nogle gange snakker man jo bare for døve øre,

Det glade byggesjak var nemlig mit uslebne, halvskarpe og småtørstige testpanel … som helt simpelt og blindt blot skulle komme med deres ratings af vinene, men også gætte et samlet oprindelsesland samt primære drue.

For rigtige svar var der 2 x 3 point at hente … point som kunne medtages til aftenens normale smageprogram. Lad os bare blidt udtrykke det således; … de kom lidt skidt fra land, men var dog generelt meget begejstrede for de grønne vine fra Portugal.

Jeg havde selvfølgelig med sædvanlig flid rumsteret i køkkenet det meste af dagen for kreere en madpakke, der var et gourmetfedt byggesjak værdigt. Det er selvfølgelig lidt af en opgave, men var havnet på denne menu:

  • Bruschetta med kyllingeleverpaté & cornichoner
  • Laks med safran-aioli, syltet agurk & glaskål
  • Vitello tonnato
  • Lynstegt tun med estragon-mayo, avokado & grønne æbler
  • Øllebrød med kakifrugt & knas
Bruschetta med kyllingeleverpaté & cornichoner

Til at følge den lille mini-test af Vinho Verde vinene undervejs, så  havde jeg til drengene lavet lidt bruschetta med fattigmands foie gras aka kyllingeleverpaté. Det er en lille hyggelig og fed ret, som jeg er begyndt at lave en del gange, meget let at lave og smager ganske fortrinligt, selvom det ligner en kedelig leverpostejmad.

Kombinationen af kyllingelever, en skvis cognac, frisk timian, hvidløg og løg fungerer sgu ret godt … hvis jeg selv skal sige det. Med som sagt lidt fed, hvor en syrlig cornichon er perfekt ovenpå.

Laks med safran-aioli, syltet agurk & glaskål

Den røgede laks fra Rosengårdens Gårdbutik er fantastisk … smelter nærmest på tungen, så den skulle drengene selvfølgelig smage som en forret.

Jeg servede den i pænt store stykker sammen med nogle syltede agurketern, en stor syltet skive glaskål, radiser, dutter af safran-aioli og krydret skyr, citron tangperler samt lidt hvidløgsskud på toppen.

Det fungerede vist ganske okay.

Vitello tonnato

Ups … den fik jeg ikke lige taget en billede af, men den italienske klassiske klassiker er jo heller ikke direkte en smuk ret, selvom den smager ret fantastisk. For de ikke italienske madører, så er den kogt kalveinderlår med en tunsauce.

Lynstegt tun med estragon-mayo, avokado & grønne æbler

En lynstegt tun, rød og rå i midten, ovenpå en bund af avokado og derudover lidt syltede æbler, syltede glaskål i tern, syltede løgskaller, en hjemmelavet estragon-mayo. Derudover lidt ærteskud ovenpå og dryppet med lidt god soya.

Desværre var nogle af avokadoerne for modne, så det mere blev mos end en smuk, grøn vifte af avokadoen under tunbøffen, og dermed lidt for blødt … men sådan kan det gå.

Øllebrød med kakifrugt & knas

Til dessert havde jeg lavet kold øllebrød … lidt sødere end normalt og med en hjemmelavet crunch af honningstegt havregryn med masser af nødder og dertil lidt sødet, fed græsk yoghurt og så kakifrugt i tern.

På den vinøse front var det et blandet felt. Vin startede – som nævnt – med en lille mini-test af 6 x Vinho Verde, men derudover skulle de lige skræmmes med en start af total naturewine, nemlig min egen hjemmelavede rosé.

Så kunne det derefter kun gå fremad. Det betød, at feltet af vine denne aften kom til at se sådan her ud:

Jeg skal selvfølgelig linke til mine beskrivelser i løbet af de kommende dage. Min bedste optur var helt klart Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder fra Kriechel … det er simpelthen bare gudedrik og alle omkring bordet måtte bøje sig for den magtdemonstration.

Vinene blev selvfølgelig alle smagt blindt, idet vi gætter både primær drue i vinen samt oprindelsesland, altså samme procedure som ved alle de foregående byggemøder.

Keeper kom lidt senere og måtte desværre også gå førend vi var igennem alle vinene, men alligevel endte han som aftenens vinder med 8 point skarp forfulgt af Flemming og Jesper med 7 point, Brix med 6 point og Coco med 5 point.

En rolig og sjov aften i byggesjakket.

Byggemøde 8. september 2018 … og lidt om en fodboldlandskamp

Et byggemøde er ikke en fodboldlandskamp, men nærmere et spil mellem 6 spillere, hvor de 5 af dem render forvirret rundt i druer og vinlande for at score points. Vi kalder det mere retvisende for en vinøs blindsmagning, men der er modsat – eller måske netop lig – en fodboldlandskamp ingen holdfølelse, men ren angriberegoisme om at score flest mål. Men alt det med landshold vender vi tilbage til.

Alligevel holder vi af disse byggemøder, for udover den spillemæssige egoisme, så handler byggemøderne om fælles hygge, sjov, godmodige drillerier, gamle røverhistorier, god mad og lækre vine … lidt som 3. halvleg af en fodboldkamp. På et byggemøde lyder vi dog endnu klogere end i et svedigt, halvdugget omklædningsrum efter 2 kasser øl … sådan da.

Det var arbejdsdrengen aka kulien Flemming, som var den 6. spiller … eller rettere træner og dommer denne aften. Som vært havde han nemlig fået alle opgaverne … lave lækker 3-retters middag, servere en røvfuld lækre vine i en blindsmagning og så ellers forsøge at holde styr på de 5 mere eller mindre ustyrlige spillere.

Bolden blev givet op kl. 17.00 … og der havde alle indfundet sig på banen. Brix aka Tånummanden havde varmet op med lidt gin forinden … hvilket tilsyneladende skulle vise sig at være en aggressiv om end succesfuld strategi for hans vildskud i blindsmagningen … men som man siger, heldet forfølger de tossede. Og dermed må Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner siges at være meget heldig.

Vi startede ude under Flemmings overdækkede terrasse med første glas hvidvin samt lidt snacks. Forinden havde jeg dog lige serveret sjakket et lille glas lyserød-grumset og friskpresset druesaft medbragt i en 0,5 liter Egekilde vandflaske.

Jeg havde nemlig samme eftermiddag høstet druerne på de to vinstokke under min overdækkede terrasse i et forsøg på at lave min egen første vin … et blend på Solaris og Leon Millot. Om det nogensinde bliver til vin er imidlertid noget usikkert.

Således beriget af 2 x frugtjuice … den friskpressede samt en et par år ældre Viognier fra Julien Cecillon i Rhône bød Flemming os indenfor til det opdækkede bord.

Det var med andre ord tid til at starte en 3-retters middag, som Flemming i løber af dagen havde forberedt til de sultne spillere.

  • Forret; Lakseroulade med spinat
  • Hovedret; Oksefilet med bagte kartofler, champignon, tomater og løg
  • Dessert; Chokoladekage med is

For alle de madglade – og hvem er ikke det? – bringer vi som vanligt lige billeder og korte beskrivelser af maden.

Lakseroulade med spinat

Smuk forret med denne lakseroulade med spinat, hvortil der var lidt dressing. Ovenpå lidt af de gul kaviar/rogn og hjemmebagt brød … tror da nok, at det var hjemmebagt.

Oksefilet med bagte kartofler, champignon, tomater og løg

Oksekød er altid godt til mænd. Flemming synes selv, at kødet var en smule sejt, men det synes jeg nu ikke. Han havde lavet nogle dejlige kartofler, som var drysset med rasp og bagt i ovnen sammen med lidt tomater, løg og champignon. Dertil også en sovs med masser af champignon.

Chokoladekage med is

Senere fik vi desserten ,,, en tung, syndig chokoladekage med lidt is til, hvilket smagte helt fantastisk.

Vinene havde Flemming styr på … havde fundet en hel røvfuld lækre vine, som ventede på det lille landshold. Rækkefølge var også perfekt afstemt … først 2 hvidvine efterfulgt af 12 rødvine, hvor den sidste dog var et ekstranummer på foranledning af Tånummanden … en svag fætter til Grauballemanden.

Samlet så det vinøse felt sådan her ud:

Og lad mig sige det med det samme … jeg var ovenud begejstret for vinvalget, da det var vine, som havde karakter og mange af dem økologiske eller biodynamiske fra små, spændende producenter.

Mine konservative, fordomsfulde, forudindtagede, let intolerante og måske endda provinsielle medspillere var knap så bjergtaget … men det gav grobund og basis for en god snak om vinene.

Som vanligt skal jeg selvfølgelig nok linke til mine beskrivelser og anmeldelser af de forskellige vine i de kommende dage. Puha … sveder allerede ved tanken om alt det arbejde, herligt ;o)

Udover diskussionerne omkring vinene – og den obligatoriske voksenmobning, godmodige drillerier, generelle chikane og ekstreme forfølgelse af mindste tegn på talefejl eller andre småsvagheder – så var vort danske fodboldlandshold også et af aftenens store debatemner eller rettere konflikten mellem Dansk Boldspil-Union og Spillerforeningen.

I konflikten er det store stridspunkt – som jeg har forstået det – de enkelte spillers kommercielle rettigheder, som kolliderer med DBUs officielle sponsorer, som er Carlsberg, Danske Spil og Hummel. Men er det okay, at spillerne har krav pga. deres personlige sponsorer og er det forkert, at landsholdet aka DBU har sponsorer, som stiller krav, som konflikter med spillernes egne sponsorater? Er det ikke en så stor en ære at spille på landsholdet, at det overtrumfer alt?

I takt med indtagelse af vinene blev diskussionerne ikke nødvendigvis mere nuancerede eller berigende, men under alle omstændigheder mere underholdende og intense.

Her argumenterer Coco aka Danmarks grimmeste sygeplejerske for, at det i hvert skal være en ære at spille for det danske fodboldlandshold … tror jeg nok. Læg i øvrigt mærke til Nullermanden aka Brix, som i baggrunden blot nyder hele scenariet … eller måske er han bare faldet i søvn eller modtaget en sexchat på mobiltelefonen.

Og sjakbajs Falken må lægge ører til snakken og på billedet ser det også ud til, at han køber alle argumenterne … or not. Dybest set var alle nok enige i, at det er en ære at repræsentere Danmark, men at sponsorinteresserne i dag kommer til at styre alt for meget.

Så er det alligevel nemmere at blive enige om, hvor næste vin kommer fra og hvilken drue, som vinen er lavet på … eller er det nu også det? Her er Jesper i gang med at hælde næste vin i glasset for efterfølgende at holde emhætten nede i glasset, snuse, smage og komme med et normalt sindssygt vildskud.

Men helt skidt gik det imidlertid ikke i blindsmagningen, og som det måske kan ses af det allerøverste billede, så kommer vi ikke foreløbig til at glemme, hvem der løb med aftenens sejr.

Tånummanden vil frem til næste byggemøde helt sikkert nævne hans heldige placering omkring 5 millioner gange. Det med det heldige vil han dog nok undlade.

Og herover signalerer Keeper og Falken også deres respektive placeringer som henholdsvis nummer 2 og 3. Flot og overlegent i bedste byggesjak stil. Respekt.

På billedet ovenover mangler der måske lige taleboblen; Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor John Faxe Jensen ikke ringede til mig, da han skulle stille med et vikarlandshold. Det giver ingen mening. Kan I forklare mig det? Der er noget galt.

Og vi slutter referatet med et billede af eftertænksomhed og sender samtidig en stor tak til Flemming for en fantastisk aften. Amen.

Byggemøde 26. maj 2018 … Tånummanden, bobler & kakao

En byggetilladelse kræver en lang byggesag med oplysninger om bl.a. situationsplan, afløbsplan, plan- og facadetegninger, tværsnit, oplysninger om konstruktioner, materialer og installationer samt varmetabsberegning og andre statiske beregninger.

Et byggemøde er endnu mere omstændigt og kræver lang tids omhyggelig, grundig, punktlig, sirlig og ansvarsbevidst planlægning samt akkuratesse.

Derfor var vi selvsagt en smule nervøse, da sommerens første byggemøde for vinfolket i byggesjakket skulle afholdes hos Brix … nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner. Altså Tånummanden.

Da undermureren samtidig havde meddelt, at han ville tilbringe eftermiddagen på golfbanen for at pleje sit fremskredne handicap, så var der da først grund til både uro, bekymring samt små angstneuroser.

Det var der dog ikke grund til, for Brix stod kampklar og spændt som en fjeder, da vi arriverede til hans ydmyge bolig til indkaldt tid klokken 17.00. Og vi kunne faktisk ikke se, hvem der logrede mest forventningsfuld … Brix eller Tvist, den lille hvide fluffy uldtot, der kommer med lyde som halvforkølede bjæf og vistnok underneden gemmer på en afart af en hund?

Vejret havde favoriseret det lille byggesjak, som denne dag var mødt op fuldtalligt. Solen skinnede fra en skyfri himmel og derfor startede vi helt naturligt på terrassen … og da vi jo var hos Brix, så fordrer det selvfølgelig champagne. Brix elsker champagne … men vi ved ikk’ helt om det også elsker ham tilbage?

Sammen med lidt vandmelon fandt Brix to ekstravagante, luksuriøse, overdådige flasker årgangsbobleskum frem, først en L’Intemporelle Grand Cru Brut fra Champagne Mailly og derefter en fabelagtig flot Cuvée Rare Champagne fra Piper-Heidsieck. Vi klagede ikke, men boblede med.

Klogelig sagde den lille Tånummand ikke noget om druerne og faldt derfor ikke i samme fælde som året før, hvor han gik blank i en Blanc de Blancs og en Blanc de Noirs. Men nu var begge champagner denne gang nu også lavet på et mix af både Pinot Noir og Chardonnay.

Efter boblerne gik vi indenfor, hvor vi skulle igennem en lille 3 retter menu, som bestod af:

  • Lakseruller m/rejer
  • Engelsk bøf, salat og bagtekartofler med mos, bacon og forårsløg
  • Tiramisu
Lakseruller m/rejer

Vi startede med lidt lakseruller … nærmest helt 80’eragtigt med lidt rejer ved siden af. Men det smager jo godt og blev meget passende suppleret med lidt Riesling fra Rheingau.

Engelsk bøf, salat og bagtekartofler med mos, bacon og forårsløg

Engelsk bøf går man jo aldrig helt galt i byen med … og Brix fik Keeper til at grille bøfferne. Til bøffen fik vi en rigtig dejlig salat med bl.a. feta, mandler, jordbær og derudover lidt tzatziki og …

… så også en lækker dobbeltbagt bagekartofler, hvor kartoflen er fyldt med mos med bacon og mener også, at det var forårsløg og måske endda lidt ost.

Her lige et foto af salaten.

Tiramisu

Til dessert havde Tånummanden lavet klassikeren tiramisu den velkendte italienske dessert med mascarpone, amaretto og kaffe … og så – som I kan se på billedet ovenover – masser af kakao.

Faktisk var der så megen kakao, at vi på et tidspunkt havde svært ved at skelne lille Tvist fra Coco, Danmark grimmeste sygeplejerske, fra hinanden.  Men det er jo også et fact, at hvid bomuldstvist er fremragende til aftørring, pudsning, polering, absorbering m.m. Og til kakao er det excellent.

Vor manglende eller let brunede klarsyn kunne selvfølgelig også delvis skyldes, at Tånummanden havde klargjort et sandt batteri på 14 vine, som vi skulle igennem i løbet af aftenen.  Sammenlagt så feltet sådan her ud.

Vinene

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af de forskellige vine. Mine vinøse højdepunkter var nok de to champagner, Il Borro, Château Gazin – selvom den måske var en for meget til den mogne side  – Montecarrubo Special Cuvee og Flor de Pingus. Men sammenlagt igen et overdådigt program.

Vor blindsmagning gik imidlertid mere træg … og selvom jeg startede med at gætte de tre første både på drue og land, så endte konkurrencen faktisk med, at alle – lige undtagen Flemming – havde 10 point hver. Uafgjort!

Vi skulle derfor ud i en ombattle, hvor sjakbajs Jesper trak det længste strå og blev aftenens vinder.

Det blev som ventet en rigtig hyggelig aften, hvor vi stille og roligt kom igennem de mange vine, den gode mad og som ventet også en masse historier, mobninger, drillerier … med andre ord var alt, som det plejer.

Tak til Brix for dejlig aften.

Sådan ser det ud, når vi rigtigt hygger !!!

Byggemøde 24. marts 2018 … i det italienske skær

Der findes 3 arter af falken i Danmark … Tårnfalken, Lærkefalken og Vandrefalken, men derudover findes der – hvad de færreste ved – også den storsnakkende, stordrikkende og ganske sjældne Byggefalk.

Den har stor appetit på livet, er en ørn til vin og mad … og så var den med sit skarpe næb og smalle vinger lørdag den 24. marts også vært ved byggesjakkets seneste komsammen … det ikoniske, legendariske byggemøde.

Byggemødet – som netop var henlagt til Falkens rede – startede med et glas af den lige så ikoniske Dom Pérignon, mens Falken aka sjakbasen fortalte lidt om aftenens jagtbytte … en menu med både lidt sundt til forret, ægte vildt til hovedret og ost til dessert.

Derudover havde han besluttet, at vores blindsmagning denne aften skulle ske på samme måde, som sidst vi besøgte rovfuglens hjem, nemlig ved at alle vinene først blev afsløret, når vi var igennem dem alle. Denne aften var det beskedne 13 vine … altså udover Dom’en, som vi ikke skulle gætte. Og som I kan se på billedet ovenover, er det en alvorlig sag og ikke sådan at spøge med.

Og som en høg ville Falken derfor overvåge, at vi løbende skrev vores svar i et skema, som han havde lavet til lejligheden. Og ikke noget med at ændre og overstrege svar, når vi først havde drukket en vin. Og som loyale stormtroopers fulgte vi selvfølgelig hans anvisninger uden at blive næbet.

Menuen så derfor sådan her ud:

  • Caesar salad
  • Vildtragout
  • Ost- og pølsebord

Vi bringer som vanligt et par fotos af maden

Caesar salad

Jeg elsker sgu ceasar salad … vel en af mine yndlingssalater, så helt fint at starte med den, her med lidt kyllingstykker i. Hvis man tager den helt officielle opskrift, så er den vistnok uden kød, men jeg synes, at det er fint med lidt kød i salaten.

Vildtragout

Braiseret kød er altid godt og braiseret vildt gør det sgu ikke ringere, så en dejlig lille hovedret. Jeg nøjedes med at tage én portion for at sikre den kuren … bare sådanne nogenlunde.

Ost- og pølsebord

Pølse- og ostebordet fra Aug. Frandsen til 55 kr. pr. person er både billigt og supergodt. Jeg har selv brugt det en del gange i bl.a. Randers Vinlaugh og det er bare godt. De fleste elsker ost og ostebordet byder på et fint udvalg af forskellige oste.

På den vinmæssige front havde Falken udvalgt 13 vine, og måske endda med et tema, som vi dog – måske lidt undtagen Coco – fangede efter 5-6 vine … nemlig Italien.

Her et overblik over vinene:

Flere af vinene havde jeg smagt før, blot i andre årgange, men som vanligt har jeg linket til beskrivelser og anmeldelser af de mange vine.

Der var mange godbidder, og bl.a. vakte Vinding-Diers’ Il Piccolo stor begejstring, som I kan se på øverste foto, mens jeg selv var specielt begejstret for Barolo’en og selvfølgelig Ruffo … men generelt et ganske flot felt, specielt når man nu elsker italiensk vin.

Undervejs smagte vi faktisk også lidt Malus Danica fra Cold Hand Winery og det smager oss’ bare rigtigt godt.

Efter kampen … indtagelsen af de 13 vine, så fik vi vinene afsløret, og Keeper endte med at tage sejren med 22 point med jeres flittige vinblogger lige i hælene. Coco måtte nøjes med 7 point og ser – som I kan se på billedet nedenunder – også en smule slukøret ud.

Vores lille nullermand aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner var denne aften en smule afdæmpet efter en operation for diskusprolaps forleden … men det klædte skam den ellers hurtigsnakkende undermurer.

Sammenlagt – som altid – en god aften med rigelig vin. 14 vine er en pæn slat, men jeg forsøgte at skænke lidt mindre i mit glas end normalt, hvilket egentlig var helt fint.

Jeg havde det endda overraskende godt dagen efter, hvor jeg om morgenen endda kunne tage en 7½ kilometer løbetur inden fødselsdagsbrunch i familien.

Men tak til Byggefalken … fuglen der under sit store vingefang stod for endnu et flot byggemøde.