Denne Aglianico del Vulture Gricos er et godt bud på interessant og ikke alt for voluminøs, syditaliensk vin med god nerve. Det er en 2019 Aglianico del Vulture Gricos, som kommer fra vinhuset Azienda Agricola Grifalco.

Det er en vin, der kommer fra appellationen Aglianico del Vulture DOC i  Basilicata, der vel nærmest ligger som svangen i foden på den italienske støvle og jeg har da også tidligere smagt vinen i årgang 2017 og dengang skrev jeg masser om selve vinhuset.

Det gør jeg ikke denne gang, men kigger blot lige igen på vinen, der jo – som navnet også siger – er lavet på ren Aglianico, der kommer fra 10-30 år gamle vinstokke på forskellige økologisk dyrkede marker i Venosa, Maschito og Forenza.

Efter høsten afstilkes druerne og gæring sker i rustfrie ståltanke op til 28 grader. Efter endt fermentering er  druerne såpresset og vinen har lagret 6-12 måneder sur lie i egefade, både brugte amerikanske barriques og brugte franske tonneau inden den kommer retur til ståltankene inden aftapning på flaske og yderligere 4 måneders lagring inden frigivelse.

WAUW for en aroma … animalsk og kropstung næse … masser af fadpræg, røg og træ, men også en opulent frugt med både blåbær, brombær, kirsebær og blommer, sød og salt lakrids, blomsterpollen, tjære, tobak, chokoladesødme, vanilje, mælkede noter, kærnemælk, balsamico, medicinkasse samt søde krydderier.

I munden er det en saftig bandit … lidt mere opulent end 2017’eren, men atter med en frisk frugt og en vild syre, der styrer de stramme, tørre og tanniner. Frugten er både til den lyse side, saftig, frisk samt bitter med lemon, grape og Campari bitterhed samt nogle stenede mineraler. Hvor er det en frisk, bitter og syrlig vin … 91 point.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 150 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

Hvis man skal ha’ vin fra det sydlige Italien – uden det bliver alt for voluminøs – så kunne det fx være vin fra appellationen Aglianico del Vulture DOC i  Basilicata, der vel nærmest ligger som svangen i foden på den italienske støvle. Vi smager her netop en 2017 Aglianico del Vulture Gricos fra Azienda Agricola Grifalco.

Det er måske ikke så tit, at vi herhjemme smager vin fra den mere ukendte vinregion Basilicata, der ligger indesluttet imellem regionerne Apulia, Campania og Calabrien. For ikke længe siden var Basilicata nærmest kun underleverandør til naboregionerne. Apulia indførte fx Aglianico druer til at blande i deres egne vine.

Det egentlige gennembrud kom i 1971, da appellationen Aglianico del Vulture blev klassificeret som DOC, og næsten modstræbende begyndte man herefter at tappe på flaske og eksportere.

Aglianico del Vulture er opkaldt efter vulkanen Monte Vulture. De bedste vinmarker ligger på vulkanen, højt oppe på den østvendte skråning. Vinmarkerne er ganske vist meget sydlig i Italien, men højden gør, at vinene ikke bliver overmodne.

Imidlertid har vinene fra området ikke helt vundet den respekt, de rettelig fortjener, for når Aglianico druen dyrkes i de vulkanske højder på vulkanen Monte Vulture, så kan det faktisk give langt bedre og mere interessante vine end fx i Puglia og nogle kalder endda vinene herfra for Sydens Barolo.

Azienda Agricola Grifalco er grundlagt i 2004 af Fabrizio og Cecilia Piccin, der efter 20 års produktion af Nobile di Montepulciano i det smukke Toscana, besluttede at starte projektet i Basilicata med produktion af vine på Aglianico.

Vingården ligger lidt øst for den lille by Venosa i den østligste del af Basilicata næsten ovre mod Apulien og  drives vingården i dag af Fabrizio og Cecilia Piccins to børn Lorenzo og Andrea, som sammenlagt har 16 hektar vinmarker.

Vinmarkerne ligger i kommunerne Maschito, Forenza, Ginestra og Venosa og har  10 og 80 år gamle vinstokke … og alt drives økologisk, uden brug af kulturgær, ingen filtrering og i et naturventileret vineri efter gamle principper.

Lorenzo er uddannet vinmager fra universitet i Alba og han står for vinproduktionen, men Andrea tager sig af det kommercielle og hele markedsføringen. Samlet producerer de 70.000 flasker årligt og alene fordelt på 4 forskellige Aglianico del Vulture vine.

Og én af disse af denne Aglianico del Vulture Gricos, hvor Aglianico druerne kommer fra forskellige økologisk dyrjede marker i Venosa, Maschito og Forenza fra 10-30 år gamle stokke.

Efter høsten afstilkes druerne og gæring sker i rustfrie ståltanke ved 28 grader. Derefter presses druerne og vinen lagrer 6-12 måneder sur lie i egefade … brugte amerikanske barriques og brugte franske tonneau inden den kommer retur til ståltankene inden aftapning på flaske og yderligere 4 måneders lagring.

Der er klart skrald på frugten, mørk, kraftig, blåbær, brombær, kirsebær og blommer, masser af lakridsale noter, tjære, røg, tobak, chokoladesødme, parfumerede blomster og samtidig en direkte fed balsamisk syre, som giver godt med krop og tonstung fylde.

I munden er hele herligheden langt mere elegant, syrerig og spændende end forventet. Syren styrer og nogle stramme, tørre,  tanniner støtter dens lederrolle suppleret en en frisk og mørk frugt med kirsebær samt brombær, tør engelsk lakrids, nogle bitterhed og sluttelig nogle stenede mineraler.

Jeg vil sige, som jeg gjorde sidst, at jeg smagte en Aglianico del Vulture … at skal du drikke vin fra den nederste del af støvlen, så er dette et godt bud på en god vin … overraskende god med nogle af de kvaliteter, som vi kender fra det nordligere Italien. Klassegodkendt og dermed lige 4,5-5 houlbergske fingre.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 125 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

Fra vinhuset Casa Vinicola D’Angelo i den lille by Rionero In Vulture i vinregionen Basilicata har jeg nu smagt deres Aglianico del Vulture, som er lavet på druen Aglianico.

Basilicata ligger i bunden af støvlelandet … faktisk lige ved hælen og er vel nærmest svangen. Det er en ganske lille vinregion, der med få appellationer er let at overse, og jeres flittige vinblogger har da heller ikke anmeldt mange vine fra Basilicata og alene netop fra appellationen Aglianico del Vulture DOC.

Basilicata har spredt højland og ligger indesluttet imellem regionerne Apulia, Campania og Calabrien. For ikke længe siden var Basilicata nærmest kun underleverandør til naboregionerne. Apulia indførte fx Aglianico druer til at blande i deres egne vine.

Det egentlige gennembrud kom i 1971, da appellationen Aglianico del Vulture blev klassificeret som DOC, og næsten modstræbende begyndte man herefter at tappe på flaske og eksportere.

Aglianico del Vulture er opkaldt efter vulkanen Monte Vulture. De bedste vinmarker ligger på vulkanen, højt oppe på den østvendte skråning. Vinmarkerne er nogle af de mest sydlige i Italien, men højden gør, at vinene ikke bliver overmodne.

Imidlertid har vinene fra området ikke helt vundet den respekt, de rettelig fortjener, men når Aglianico druen dyrkes i de vulkanske højder på vulkanen Monte Vulture, så kan det faktisk give langt bedre og mere interessante vine end fx i Puglia.

Casa Vinicola D’Angelo er en af de producenter, som altid var lavet vine på Aglianico. I hundrede år har familien opretholdt traditionerne og i dag drives vinhuset af Lucio D’Angelo samt hans to børn Rocco og Erminia.

De har samlet 35 hektar vinmarker og 2 vingårde … en hvor de producerer vinene og en, hvor de lagrer vinene. Den samlede produktion ligger årligt på 300.000 flasker.

D’Angelo laver 11 forskellige vine, herunder denne Aglianico del Vulture, som selvfølgelig er lavet på 100% Aglianico, som er dyrket på højtliggende marker på Monte Vulture vulkanen i 400 meters højde og høstet med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet med maceration i 8 dage og vinen har lagret 20 måneder på store egefade.

I næsen afsløres vinens italienske ophav med det samme … fin balsamisk syre, tjære, røg, men frugten er mørk, fyldig og lidt gæret i udtrykket. Det er blåbær, brombær, kirsebær og blommer, men derudover er der lidt chokolade … ganske lækker duft.

Smagsmæssigt er der godt med fyldige kirsebær og der er oss’ masser af tanniner og syre, en kæmpe blomstermark, mineralsk med sten, flint, engelsk lakrids, peber og bitterhed i eftersmagen samt en pæn saftighed. Skal du drikke vin fra den nederste del af støvlen, så er dette et godt bud på en god vin … overraskende god med nogle af de kvaliteter, som vi kender fra det nordligere Italien.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 99,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

Anden vin på det lille “vinkursus” var denne Vigneti del Vulture rosévin, også fra Italien, nærmere bestemt fra byen Acerenza i Aglianico del Vulture i Basilicata vinregionen. Det er lige tæt på hælen af støvlen.

Basilicata er en lille vinregion, der med sin ene DOC let kan overskues – og overses. Helt tilbage i det 6. eller 7. århundrede plantede grækere den drue vi i dag kender som Aglianico del Vulture, og lige siden har Basilicata været på vinkortet. Romerne kaldte regionen Lucania, hvilket også bruges alternativt i dag, mens det nutidige navn senere blev indført af Byzans og blev officielt i 1932.

Basilicata har siden romernes herredømme været en af Italiens fattigste, og druer, oliven og frugt dyrkes i et omfang, der lige netop kan opretholde livet for regionens indbyggere.

Basilicata har spredt højland og ligger indesluttet imellem regionerne Apulia, Campania og Calabrien. For ikke længe siden var Basilicata nærmest kun underleverandør til naboregionerne. Apulia indførte f.eks. Aglianico-druen til at blande i deres egne, og apulierne har haft svært ved at indrømme, at det mere var reglen end undtagelsen, når Aglianico del Vulture, som dyrkes i de vulkanske højder på vulkanen Monte Vulture, gav bedre vine end deres egne druer formåede.

Det egentlige gennembrud kom i 1971, da Aglianico del Vulture blev klassificeret som DOC, og næsten modstræbende begyndte man herefter at tappe på flaske og eksportere. I årene siden har vinen dog ikke helt vundet den respekt, den rettelig fortjener, men i det mindste har Basilicatas seriøse vinproducenter den tilfredsstillelse at vide, at deres vin er af en kvalitet, som f.eks. Apulien stadig må kæmpe hårdt for at opnå.

Basilicata har stadig kun Aglianico del Vulture som DOC, men der er ingen tvivl om, at højlandet har potentiale til flere og større vine. Måske skyldes det den hårdtarbejdende landbefolknings ydmyghed, at det tilsyneladende ikke bliver til mere. Mange marker ligger på stejle bjergsider, hvortil der kun er adgang til fods eller med muldyr, og ikke sjældent plukker man den sent modnende Aglianico sidst i november.

Vigneti del Vulture er etableret i 2008 og ejet af IV Cellars, et stort vinfirma som ejer vingården og 8 øvrige vingårde rundt om i Italien og i øvrigt har deres hovedsæde på Malta. Ellers er det svært at finde information omkring dette vinfirma. Har fundet, at vinmagerne er den erfarne duo Marco Flacco og Alberto Antonini, der også har været på nogle af de andre vingårde indenfor IV Cellars, bl.a. Farnese.

Lad os i stedet kigge nærmere på vinen. Klar lyserød vin. Duftmæssigt en tør vin, hvor jeg finder noter af sol, vingummi … ren Haribo, vaskepulver og sødme. Smagsmæssigt også en vin til den søde side, der er moden frugt, bolsjer, vingummi og en forholdsvis kort eftersmag.

Findes i restauranten på Nordens Vinbar til 275 kr., men det er jo restaurationspris. Har ikke fundet en dansk importør, men pris i Tyskland ligger på 6,90 €.

Vinanmeldelse 3/7