Tag-arkiv: vinklub

Byggemøde 29. februar 2020 … en grødet affære

Der var grøde i vejret på dag 60 i den gregorianske kalender, også  kendt som skuddagen den 29. februar … en lille, lidt uanseelig dato, hvor der normalt ikke sker alverden. I 1968 bekendtgjorde man dog på netop den dato opdagelse af den første pulsar i rummet. Men det er sikkert gået de flestes næser forbi.

Det var også på netop denne dato – blot i 1940 – at prins Aage, dansk prins og greve af Rosenborg, gik bort i Taza i Marokko. Men det var jo way back før den houlbergske tidsregning.

Men her 80 års dagen efter den eventyrlystne Aages død var der også grøde i det houlbergske hjem, hvor jeres vinblogger nu ventede ankomsten af 5 kæmpestore grødhoveder aka byggesjakket til årets første byggemøde og havde sat et tema for aftenen, som bare – kort og godt – hed GRØD … en gammeldags og igen moderne spise.

Grød er langt mere end havregrød og risengrød, og trenden har udviklet sig de seneste år til igen at inkludere både alverdens dejlige måltider til hele dagen og flere kornsorter, nødder, frø og kerner, som man fx ser i disse forskellige ’ottoer som kan tilberedes på mange flere måder end med de traditionelle risotto ris.

Tidligere havde vi i Danmark tradition for at sætte grød på vores madplan en gang om ugen, dels for at spare lidt på budgettet og dels fordi det er et sundt, nærende og velsmagende måltid.

I dag er grød med andre ord totalt in … der er sgu endda poppet grødbarer op i flere storbyer rundt i landet. Jeg er selv faldet for grød som en del af en sund kost, og det skulle det kødhungrende byggesjak så udsættes for denne aften.

Jeres moderne vinblogger havde været i genbrugshjørnet og fundet en 3-retters grødmenu frem, som jeg tidligere havde anvendt … blot overfor nogle andre stakler, men alt det (og helt sikkert meget mere) anede de 5 tykskallede grødhoveder intet om, da de stort set alle punktlig arriverede til aftenen … lige undtagen Keeper, der havde SMS’et en 10 minutters forsinkelse.

Jeg havde lavet lidt chips til at starte på og – totalt innovativt – lavet chipsene på to slags grød for at holde aftenens tema … og vel de mest klassiske danske typer grød, nemlig havregrød og øllebrød.

Den første var lavet på havregrøn m/paprika og chili, mens den anden var lavet af øllebrød med fennikelfrø og  citronpeber. Hertil havde jeg lavet lidt hytteostcreme til dyppelse.

Mens vi ventede på Keeper – velvidende, at  sølle 10 minutter i det keeperianske univers er noget længere end i vor daglige tidsregning, så satte vi os – som vanen tro i det houlbergske palæ – ud i havestuen og nød så en rest fra køleskabet … lidt hvid bourgogne, helt udenfor nummer, og så mine grødchips.

Både den gode Brix aka nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Tånums svar på Otto Leisner aka Kim Schumachers uægte søn og sjakbajs Falk havde allerede nervøse trækninger i mundvigene ved udsigten til en aften med grød på menuen uden et stykke kød, men Falken fik fluks via mobilen alarmeret fruen derhjemme, at hun absolut måtte tage lidt mørbradgryde med hjem fra svigermor.

Falken havde nemlig allerede kigget på det lille menukort, som tilsyneladende helt angst provokerende lå ved hver tallerken på spisebordet og bare sagde GRØD. Selve menuen så sådan her ud:

Inden vi fik gumlet færdig på de kunstfærdige grødchips, så ankom sidstemanden (faktisk godt øgenavn til den langsomme fyr) endelig, og så startede ballet ellers med lidt berusende bobler … og samtidig blev blindsmagningskonkurrencen således skudt behørigt i gang.

De første vine var hvide af herkomst, men tilsyneladende noget svære at gætte, bedømt efter pointene. Kun Flemming spottede, at hoveddruen i boblerne var Pinot Noir og så kom der ellers point for land på et par enkelte af de øvrige hvidvine. En Riesling blev også spottet af de fleste, men ingen gættede, at den fra fra Australien.

De sidste to af hvidvinene blev indtaget ved spisebordet, hvor den spiseske-venlige menu nu skulle stå sin prøve. Den første af retterne var byggrød … som i dagens anledning måske burde ha’ været en byggegrød.

Maden

Byggrød med yoghurt, tyttebær & enebærrøget bacon

Det er en lille fin ret, som også – trods skeptiske miner fra sjakket – endte med at få store roser. Det er jo egentlig bare perlebyg, som er kogt med 3 hakkede citauerløg og 1 liter sødmælk. Lidt godt bacon er ristet af på panden og smidt over grøden med lidt græsk yoghurt og så tyttebær. De forskellige smage passer simpelthen bare vildt godt sammen.

Til den første grød nød vi en 2014 Isolation Ridge Vineyard Riesling fra det australske vinhus Frankland Estate samt en fed, voluminøs 2014 Weißer Burgunder fra Weingut Bernard Huber.

Jeg havde også bagt lidt langtidshævet brød til forretten.

Så gik vi ellers over til rødvinene. Jeg havde møjsom forberedt en rækkefølge med 10 rødvine … som løbende som små projektiler eller lam til slagtning kom drypvis og alle vine, som jeg selv har smagt og synes smager helt fantastisk.  Men lad os lige få maden overstået.

Risotto med svampemix & kylling

Helt klassisk ret med gode Arborio ris, lidt forskellige svampe – her østershatte og kejserhatte – god hvidvin, kyllingefond, en parmasan nede fra ostehandleren og så kylling i. Parmasan på toppen og frisk peber kværnet ovenpå … bang. Jeg elsker risotto.

Risengrød ned æblemos & kanelnøddeknas

Desserten blev risengrød, hvor risene – sammen med lidt rugkerner, speltkerner og hvedekerner – er kogt med sødmælk og vanilje. Der er ovenpå lidt varm kogt æblemos og så nøddeknas, som jeg lavede på en kombi af mandler, hasselnødder, valnødder, græskarkerner, honning og masser af kanel.

Keeper insisterede under desserten, at der skulle lidt sød vin til, så jeg fandt i køleskabet – helt uden for det planlagte program – en lidt 2003 Nußdorfer Bischofskreuz Siegerrebe Huxelrebe Auslese fra Weingut Heinz Pfaffmann i Pfalz.

Samlet set bestod grødmenuen og der var roser undervejs, men selvfølgelig også mange kække bemærkninger om, at det må være smalhals i det houlbergske hjem, når man skulle nøjes med grød og mere spøjse forundringer over, at det var lige så svært at finde kylling i risottoen som en nål i en høstak.

Vinene

Samlet kom vinprogrammet dermed til at se sådan her ud:

Og for fanden, hvor var der mange opture, men det var jo også vine, som jeg selv er vild med. Jeg var helt oppe at ringe over både Hofgut Falkenstein vinen, Lembergeren fra Haidle, Sunier, Meyer-Näkel sad også lige i skabet og de to Barolo’er var topklasse.

Man skulle også synes, at en Valpolicella lige efter et par store Barolo kanoner ville stå svagt, men det gjorde den elegante vin fra Graziano Prà på ingen måder med sit lette og syrlige sind.

Hele sjakket lød også til at være imponerede … og der røg sgu også væske indenbords til sagte suk, hmmm’er og små udtalelser om; det smager sgu godt og sætningen “aftenens bedste vin” og “kongevine” blev også flere gange voldtaget og sagt igen og igen.

Da vinene til dette byggemøde primært bestod af mine af mine ynglingsvine, så havde jeg smagt de fleste før, så kunne jeg slappe mere af, da jeg ikke behøvede at tage smagsnoter … dermed mere tid til maden og gæsterne.

Der var sådan set kun 4 vine, som jeg ikke havde anmeldt tidligere,  nemlig Silvaner’en, vinen fra Hofgut Falkenstein, Barolo’en fra Elio Grasso og Riglos Gran Cabernet Sauvignon, men sidstnævnte havde jeg smagt nogle dage forinden og lå på det tidspunkt faktisk allerede i kø til udgivelse.

De 3 førstnævnte havde jeg så blot åbnet inden aftenens start og noteret smagsnoter på. Og dessert ekstranummeret fra Weingut Heinz Pfaffmann smagte jeg blot igen dagen efter … for jeg tog overhovedet ingen smagsnoter i løbet af aftenen.

Derfor er der sådan set allerede ovenover linket til mine tidligere anmeldelser af vinene … lige undtagen de sidste 5, som jeg så blot har linket til efterfølgende.

Aftenen og konkurrencen

Trods sjakkets lidt underlige udseende, så er de – udover at være grødhoveder – en flok festaber, og det kom også til at præge dette byggemøde. Sjakbajsen tog som vanlig kontrol over musikken, mens jeg i kaos’et forsøgte at holde styr på de point, som sjakket trods alt fik, mens vi kæmpede os igennem vinene.

For at øge spændingen havde jeg fundet lidt gaver … en god flaske Pinot Noir til vinderen og trøstepræmier til de øvrige. Om det havde en effekt, skal jeg ikke kloge i … men Jesper havde ved vejs ende flest point, nemlig 15 point og fik hovedpræmien. Pointene blev så ellers fordelt med 13 til Flemming, 11 til Keeper, 10 til Brix og 7 til Coco.

Herunder ser vi den glade – og småfulde – vinder.

Vi slutter med et par sanseindtryk fra aftenen. Spørg ikke … you don’t wanna know. Godnat og sov godt.

Vinaften 8. februar 2020 … nyt år og nye vine

I det houlbergske palæ havde den flittige vinblogger ikke forberedt palæokost til første vinaften i 2020, men i stedet brugt det meste af dagen på en småfed 3-retters menu med lidt appetizers inden.

Man tænker altid, at det tager da ikke så lang tid, bare lige at lave sådanne et par småretter, men jeg er nok generelt en tidsoptimist, der altid tror jeg kan nå alt, men generelt også altid bliver overhalet af virkeligheden. Ting tager åbenbart tid. Lang tid.

Undervejs fortrød jeg også bitterligt, at jeg som snacks aka appetizers havde valgt at lave sous vide flæskesvær. Selve sous vide delen gik ganske vist nemt, men i ovnen spruttede de små aflange og fede svær med fedt til alle sider, så ovnen røgerligt måtte udseende røgsignaler til stor årvågenhed for den ellers smådovne røgalarm.

Så der duftede sgu af røg i køkkenet, men alligevel var jeg totalt Baden-Powell tikker-likker tjav, tjav spejderklar, da mine vingutter arriverede til den iøjnefaldende og lettere bedagende palævilla i centrum af det mondæne Spentrup downtown.

Alle var også bevæbnet reglementeret med 2 flasker vino af ubestemmelig race … til blindsmagningen. Dette løsen var bedre end alverdens passwords, så de blev lukket ind.

Vel ankommet stak jeg mine gæster fluks et glas boblevand, en lille ældre sag fra Edoardo Miroglio i Bulgarien. Og så satte vi os as usual ud i havestuen til lidt snacks aka appetizers, nemlig hjemmelavede flæskesværd med hyggeostcreme samt lidt bruchetta med tomat, ost og ansjoser.

Min små-fede 3-retters middag så sådan her ud:

  • Appetizers; Sous vide hjemmelavede flæskesværd med hyggeostcreme & bruchetta med tomat, ost samt ansjoser
  • Forret; Hjemmebagt surbrød med kyllingeleverpate m/cognac
  • Hovedret; Oksemørbrad sous vide ovenpå kartoffelkompot m/sennep, kapers & persille, syltede løg af forskellig herkomst samt porre & selleri også lavet sous vide og bagt grønkål som drys
  • Dessert; Lilla koldskålskage m/brombær & blåbær på toppen

Ja, jeg fik en sous vide i julegave, så den kom ivrigt på prøve denne aften. Jeg har indtil nu primært brugt den på oksekød, men den er absolut også fremragende til grønsager.

Forretten blev – relax, afslappet, uformelt, uhøjtideligt og bekvemt -indtaget i havestuen. Der slapper man altid mere af, og samtidig nød vi de første vine, startende med en 2008 Sancerre, som var helt død.

Heldigvis havde jeg tænkt, at det var en risiko, så jeg havde en lille lækker Mosel Riesling i baghånd … som alle selvfølgelig gættede. Så var jeg allerede bagefter i point-legen. Derefter serverede jeg endnu en vin lige til højre ben … tysk Spätburgunder og kom endnu 2 point længere bagud, men godt smagte den sgu.

Her får I lige overblik over alle vinene:

Et par af vinene havde jeg smagt før, så der er links til de gamle anmeldelser … resten er links til de nye anmeldelser. Men alle var enige om, at niveauet denne aftenen var utroligt højt med virkelig spændende vine.

Skal jeg komme med mine vinøse højdepunkter, så blev det Adeneuers Walporzheimer Gärkammer Spätburgunder, noget så uhørt som Pinot Noir fra Toscana med La Pineta Pinot Nero, en flot ældre 2. vin La Parde de Haut-Bailly fra Château Haut-Bailly og så beviste Antinori atter, at de virkelig forstår at lave god vin med deres Bolgheri vin Il Bruciato fra Guado al Tasso vingården.

Derudover tog en tysk Syrah fra Knipser sgu også røven på mig … men for fanden en lækker sag, som jeg endda var tæt på at gætte, men hvem gætter også lige Syrah fra Tyskland … selvom det faktisk smagte af Syrah fra Tyskland?

Jeg fik i vores blindsmagning aldrig indhentet min dårlige start og endte sjok, mens Pauls gave gik til Jan som aftenens vinder. Generelt er vi vist også blevet skarpere og skarpere i at spotte druer og land på de smagte vine, så der var ikke mange vine, hvor vi var helt væk.

Det blev en aften i hyggens, vinens og madens tegn … virkelig en afslappet aften. Selvom Paul sad og nikkede et par gange – vist ikke for at bifalde vor mærkelige humor – så holdt vi ud til omkring 2-tiden, hvor der blev ringet efter en taxa.

Tak for fremragende aften vingutter.

Byggemøde 23. november 2019 … med indbygget jul

Ved det sidste byggemøde i det herrens år 2019 var det Flemmings omgang … hans tur til at være høflig vært for endnu et rendezvous i byggesjakket. Siden sidst havde Flemming skiftet adresse fra villaen i det mondæne downtown Spentrup til en mere ydmyg og tvivlsom adresse inde i Randers tæt på fjorden.

Men vi fandt dog hurtigt stedet og arriverede med soldaterpunktlig præcision, bankede på døren og blev – efter opråb af det rigtige løsen … vi vil ha’ vin – også forsigtigt lukket ind.

Brix aka nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner var selvfølgelig allerede ankommet og havde netop bundet en bajer … sådan bare lige for at komme i den helt rigtige julestemning.

Vi skulle dog ikke ha’ øl, men blev hurtigt budt på lidt hvidvin, og så var blindsmagningskonkurrencen således allerede i gang. Vi smagte, grublede og funderede … mens Flemming med fruentimmeragtig flittighed fandt lidt appetizers frem til os.

Og sikke nogle af slagsen og – uden at forklejne Flemmings gastronomiske evner på nogen måder – absolut ikke hjemmelavede, for de både så og smagte helt fortryllende.

Flemming havde på den madmæssige front allieret sig med Betina fra Lindes Køkkenliv med Sjæl. Og hun er dygtig. Vi fik nemlig en helt fantastisk menu … endda en juleinspireret menu, hvor retterne – måske bortset fra silden – kunne bære vin til.

I får her lige hele menuen og samtidig drysser jeg rundhåndet også lidt fotos af nogle af retterne.

Appetizers
  • Ristet rugbrød m/gedeost, seranoskinke og syltede figner
  • Avocado, laks og sesamfrø
  • Bruchetta m/svampe og rørtost
Julefrokost tapas-style
  • Rom/blåbærsild m/æblesalat
  • Laksemousse ovenpå porre
  • Panko fiskefilet m/remouladechutney
  • Julemedister m/chorizo, dadler, bacon og løgconfit
  • Butterdejskal m/høns og asparges
  • Minisliders m/confiteret and og rødkålsslaw
  • Andebryst m/bagt pære
  • Oste, syltede nødder og rosiner
  • Cheesecake risalamande i små glas

Først vin var hvid og burgundsk, og det var der flere, som gættede, mens vi var meget mere enige på den næste hvidvin … klart Riesling brummede alle samstemmende omkring sofabordet.

Men så var det også tid til at sætte sig op til spisebordet, for der ventede jo lidt af et ædegilde … julefrokost ala tapas-style med en masse retter, hvilket faldt i byggesjakkets smag.

Men det var ikke kun madmæssigt, at Flemmings menu faldt i god jord, for vinmenuen denne aften var også i særklasse. Igen var der overflod af vine … helt klart i overkanten, men Flemming ville ikke stå tilbage for de foregående gange og havde samlet et program, som dermed så sådan her ud.

Vinene

Sikke et felt, hvor det – for mig og flere af de andre – var en Syrah fra det uanseelige Württemberg, som tog flest kegler sammen med den oversøiske Pinot Noir fra Paul Lato Wines i Californien.

Der er links til beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

I vores blindsmagning konkurrence blev det atter et tæt løb … og med meget enighed, så skulle det selvfølgelig også blive tæt, men Flemming holdt skarpt øje med pointene.

Det betød, at Brix vandt med 16 point … og så gik det ellers dernedaf med 1 point imellem resten og undertegnede på sidstepladsen med sølle 12 point. Altså.

Det blev en aften med sjov, diskussioner, snak om vin, mad, gamle historier – sikkert nogle af de samme som ved andre byggemøder – samt masser af god vin og mad.

En stor tak til Flemming for en fortræffelig aften.

Vinaften 9. november 2019 … årets sidste med vingutterne

Der var gået 132480 minutter eller 7948800 sekunder siden vor sidste vinaften … og vi havde alle ventet utålmodigt og talt hvert sekund frem mod lørdag den 9. november, hvor det var Steffens vagtskifte … han skulle være aftenens høflige vært.

Værtskabet er ingenlunde en opgave, som er nem, men den mest udfordrende del består i at lave lækker mad til de 3 andre vingutter, mens den vinøse del er lidt lettere, da alle jo hver medbringer to vine, hvilket værten også bidrager med … endda efterhånden traditionsvis suppleret med en hvidvin til forretten.

De 3 andre vingutter, Jan, Paul og undertegnede, kunne ved ankomsten allerede dufte, at Steffen havde løst den udfordrende del af værtskabet … der duftede nemlig herligt af god mad. Men vi fik nu hurtigt tankerne væk fra maden, da Steffen stak os et glas bobler i hånden … velkommen og skyl.

En god måde at komme fra startlinjen, så vi satte os til bords … parate til en aften med netop god mad, gode vine samt masser af snak om samme emner og selvfølgelig meget mere. Og til boblerne, en italiensk Cuvée Royale Franciacorta fra Antinoris Tenuta Montenisa ejendom i Lombardiet, kom der lidt appetizer.

Samlet set havde Steffen skruet følgende menu sammen:

  • Appetizer: Bruschetta m/makrelsalat & dadler m/bacon
  • Forret: Røget laks m/avokadocreme mm
  • Hovedret: Andebryst m/selleripuré & rosenkål
  • Dessert: Diverse oste & syltet pære med chokoladesauce

Lad os lige komme omkring retterne.

Bruschetta m/makrelsalat & dadler m/bacon

Hvor er det egentlig sjældent, at man kommer omkring rigtig god makrel. Her en rigtig dejlig røget makrelsalat lavet på fisken uden svømmeblære … og Steffen havde lavet lidt dadler med enten bacon eller lufttørret skinke omkring.

Røget laks m/avokadocreme mm

Et voldsomt stort stykke laks, som blev serveret med lidt cremer … bl.a. lidt avokadocreme samt lidt grønt med stænger af bladselleri og radiser.

Steffen serveret en dejlig hvidvin til retten og selvfølgelig blindt, men jeg gættede – til de øvrige og egen forundring – spot on, at det var Treixadura fra Ramón do Casar. Men nu havde jeg også lige smagt selvsamme vin et par dage forinden.

Andebryst m/selleripuré & rosenkål

Da vi holdte vinaftenen på Mortens Aften, så havde Steffen lavet lidt and til os. Dejligt og mørt andebryst ovenpå en selleripuré suppleret med lidt sovs – af de solide type som én kaldte sovsecreme – samt rosenkål, hvor nogle var syltede og nogle stegte.

Diverse oste & syltet pære med chokoladesauce

Madmæssigt sluttede aftenen med lidt oste suppleret med en dejlig syltet pære med chokoladesauce.

Vinene

Vinmæssigt blev det er spændende felt, for alle havde taget en række overraskende vine med. Samlet kom feltet til at se sådan her ud:

Jeg har linket … både til de vine, som jeg tidligere har skrevet om på vinbloggen samt vinene fra aftenen. Den mest populære vin blev nok vinen Soldaat fra Sadie Family Wines i Sydafrika … for flasken var hurtigt tom. Som sidst blev det således atter en bekræftelse på, at Sydafrika virkelig kan lave god vin.

Det blev en rigtig rolig og hyggelig aften, hvor næsten alle emner blev vendt … selvfølgelig godt med vinsnak. I blindsmagningen løb jeg denne gang med sejren … godt hjulpet af god start med 100% på de første to vine, mens andre af vinene var svære. Den schweiziske vin på Cornalin var selvfølgelig næsten umulig, men også en rigtig fantastisk vin.

Det blev Paul, som ramte færreste rigtige vine, men denne aften var måske også en smule atypisk med flere vine, som ikke var ærketypiske og fx var der alene 2 italienske vine.

Vinaften 9. august 2019 … en fredag aften med sommeren på hæld

Kalendergymnastik kan godt være svært … bare at finde en sød lille ledig dato i fire personers kalender kan være en svær opgave, så der var gået et halvt år siden sidste vinaften, hvilket var en anelse længere end normalt.

Men fredag den 9. august var vingutterne samlet igen … havde måttet tage en fredag i brug, da en ledig lørdag var komplet umulig, men det vidner vel egentligt bare om, at vi alle er travle mennesker tilsat en smule sendrægtighed.

Men derfor en sådan en mandeaften med god mad og gode vine sådan set også et herligt frirum … et pusterum med dårlig humor, gamle historier og nørdet vinsnak. Bare lige 4-5 timer i højt gear samt et fast koncept med 9-10 vine og god mad.

Denne fredag var Paul vært … og som altid hos Paul startede vi på terrassen med et glas vino. Sommeren var denne fredag bestemt på hæld, så det var en smule halvkoldt … men det var vinen også, en blegrød rosé fra Rhône.

På den gourmetfronten havde Paul denne gang hoppet over gæret og allieret sig med Kevin fra Norevent. Det trick har jeg tidligere selv benyttet, og vi skulle ha’ Norvents herlige nordiske tapas. Det er fandeme altid godt, pardon my french.

Kevins nordisk tapas varierer lidt fra måneden til måned, men lige denne fredag i august bestod den af disse 8 små retter, hvilket var suppleret med nybagt surdejsbrød, persillepesto og mild hvidløgsmayo:

  • Færøsk laks med urtecreme, letsyltede agurker og sprød kinaradisse
  • Bagt torsk vendt med taskekrabbe, purløg og hengemte asier
  • Oksetatar med trøffelmayo, små salater og syltede bøgehatte
  • Kartoffel terrine med skagenskinke og syltede rødløg
  • Tyndskåret kalveinderlår med trøffelmayo, kapers og nye salatskud
  • Kylling soufflé med hjertesalat og biodynamiske tomater fra Drastrup
  • Udvalgte oste med stikkelsbærkompot og knækbrød
  • Jordbærkompot med hybenroser, crumble af hasselnødder og syrnet fløde

Har taget fotos af nogle af retterne … Norvent kan varmt anbefales.

Vinene havde vi jo selv med, og det var alene den første rosé, som ikke indgik i blindsmagningen, hvor vi – as usual – skulle gætte drue eller hoveddrue samt land. Alt ved det gamle. Mit eget valg af vine havde selv været lidt panikagtig og i sidste øjeblik … lidt Julia Bertram – det er jo altid godt – samt en australsk testvin.

Det endte således med følgende vine:

Og sikke en flot felt, hvor rigtigt mange vine imponerede … fx fik jeg atter en bekræftelse på, at Sydafrika faktisk kan lave imponerende Pinot Noir vine med europæisk elegance. Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene ovenover.

I vores blindsmagning endte Steffen og jeg på første pladsen med samme score, men omkampen tog Steffen og fik dermed den fra Jan medbragte præmie. Paul endte denne gang sjok, men får chancen igen i november, for næste dato er fastsat … totalt proaktivt.

Vinaften 2. marts 2019 … et vinøst pusterum i en travl hverdag

En kende stresset i øjeblikket, ineffektiv og måske endda lidt humørforladt. Kender I det? Man kommer aldrig helt op i gear og synes, at man ikke rigtig kommer nogle vegne.

Det er altid svært at sætte en finger på, hvad der får en i sådan en tilstand, men måske kan fortsatte problemer med ryggen og en hælspore i den ene fod være medvirkende, da det besværliggør mit adrenalinsparkede dope, mine næsten daglige løbeture. Det kan også være manglende rygrad til at overholde en sund madplan … men vi kæmper vel alle med sådanne små ting.

Men derfor havde jeg nu alligevel glædet mig til endnu en vinaften med gutterne … god mad og fremragende vine. Men lidt småtræt efter en natlig køretur for at hente yngste mand hjem fra fest og en lang morgenløbetur, så mødte jeg dog op hos Jan, der var aftenens vært.

Steffen var heller ikke helt på toppen … også ondt i ryggen og en kende værre end hos mig, nemlig en nasty diskusprolaps, som han skulle opereres for. Paul var imidlertid – som altid – i godt humør og den mands smittende tilstedeværende er svær at holde nede.

Jan havde selv haft travlt på det seneste, men havde alligevel nået at lave en lækker menu til aftenen. Vi startede stående i køkkenet med lidt appetizers og bobler. Appetizerne har små knækbrød med rygeost og stenbiderrogn samt pumpernikkels med laks.

Boblerne skulle vi gætte – både druer og land. Det var en blid mousserende vin, men klart med hvide druer, og vi endte vist alle med at gætte på champagne på Chardonnay. Vi var på sporet med en Blanc de Blancs, men det var amerikanske bober … Schramsberg Vineyards Blanc de Blancs fra sunny California.

Menuen for aftenen så rigtig spændende ud:

  • Forret; Æble/grønkålssuppe med øl, rugbrødscroutoner, fennikelsalt & citronskal
  • Hovedret; Shakshuka
  • Dessert; Ostebord
Æble/grønkålssuppe med øl, rugbrødscroutoner & fennikelsalt

Sikke en lækker ret og den bedste suppe, som jeg har fået i mands minde. Det ser måske ikke ud af så meget, men kombinationen af grønkålen med bid, smagen af både øl, – weissbier – æbler samt et tvist fra citronskallen fungerede bare superfint sammen.

Samtidig lidt blødt og krydret at bide i med rugbrødscroutonerne. Jeg synes, at det var en stjernelækker forret, men også en pæn portion, som lagde en god bund. Nam.

Til retten serverede Jan næste vin – selvfølgelig også blindt, hvilket var en Riesling med tonsvis af både benzin og petroleum i næsen, så jeg var 100% sikker på, at det var en tysker.

Der var ingen Mosel sødme i vinen, så jeg satte endda trumf på, ved at påstå, at det måtte være enten Rheingau eller Rheinhessen ud fra tørheden og en syleskarp syre. Men det var så en 10 år gammel australsk Riesling fra Peter Lehmann … men han kommer vel oprindeligt også fra Tyskland? Flot vin.

Shakshuka

Hovedretten var den israelske ret shakshuka, der normalt serveres som morgenmad i Israel, men ofte også kan findes til frokost eller aftensmad. Det er en ret med nordafrikansk inspiration og der anvendes også masser af østlige krydderier.

Det er vel grundlæggende æg kogt i tomatsauce, men tilsat masser af krydderier som fx koriander, spidskommen, gurkemeje, paprika, chili eller cayennepeber, kommen samt hvidløg, røde peberfrugter og her i Jans udgave også med både feta og chorizopølser.

Det er virkelig comfortfood … og jeg havde ikke tidligere smagt shakshuka, men den skal jeg da vist forsøge selv at lave en dag, for det smager virkelig godt. Spicy, varm og lækker.

Vi drak masser af god rødvin til retten, for efter forretten, så gik vi i gang med blindsmagningen … de 8 vine, som vi samlet havde taget med til dette rendezvous. Det betød, at aftenens vinprogram så sådan her ud:

Og sikke et felt og hvor var der da masser af højdepunkter. Jeg havde specielt en fest med den australske Riesling, den uventede lækre sydafrikanske Pinot Noir fra Lismore, Lorcher Kapellenberg Pinot Noir fra Chat Sauvage, en top-Brunello fra Fuligni samt en tonstung og elegant GSM fra Mas Gabinèle.

Der er selvfølgelig links til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Vi sluttede aftenen med et ostebord, men det fik jeg ikke taget fotos af. I det hele taget glemte jeg midt i alle de dejlige vine at taget nogle billeder … alene et enkelt snapshot fra aftenen, hvor Paul er fanget med hans mobil. Fotoet er måske ikke helt retvisende … det ligner nærmest en aften i Bror Kalles kapel, men det er vel nærmest et intermezzo mellem aftenens mange grin, tåbelige latteranfald, dårlige historier og mandlige tøsefnis.

Blindsmagningen gik forholdsvis godt, og alle var faktisk godt med i at spotte druer og land, men Steffen endte med at løbe med flest point og dermed præmien … en god flaske gin og nogle tonnic’er, som jeg havde medbragt.

Jan tog sidstepladsen, men havde jo også serveret et par vine mere end os andre, så der var han allerede bagud med et par point. Med samlet endnu en fornøjelig aften i den gode vins tjeneste … så tak til Jan for et godt setup og lækker mad.

Vinaften 24. november 2018 … et vinøst Kinderæg

Jeg er enten foran med at drikke eller bagud med at skrive mine blogindlæg eller måske er det en kombination af begge dele. I hvert fald er det vist på tide, at jeg får skrevet om den seneste vinaften med vingutterne sidst i november … en vinaften med mig som vært, gæstgiver, traktør og beværter.

Aftenen havde været svær at sætte i kalenderen, og den 24. november var eneste possible mulighed … men denne aften skulle fruen sørme også ha’ sine gamle veninder fra skoletiden på besøg. Men når rådne dyr er gode … øh gode råd dyre, så endte vi med idéen om alligevel at holde de to middage samtidigt. Om jeg laver mad til 4 eller 8 personer er jo reelt totalt lige meget.

Således endte det med, at vinaftenen blev et vinøst Kinderæg aka Kinder Surprise med hele 3 ting, altså fruens fnisende kvindetamtam i tilstødende lokale i det houlbergske palæ, drengenes traditionelle blindsmagning med god mad og sluttelig smed jeg også en test af Weingut Teschs Riesling Vineyard Box ind som et yderligere forstyrrende tredje element.

Det tredje element passede imidlertid fruerne ganske vel, da de så kunne nyde de 6 Riesling vine efter vi ganske kort, som indledning på vinaftenen, havde smagt os igennem kassen. Min anmeldelse af Riesling Vineyard Box fra Weingut Tesch kan du i øvrigt læse i blogindlægget.

Aftenens to mandskaber arriverede med snorlige punktlighed kl. 18.00 … men efter lidt forvirring over de mange mennesker i jeres flittige vinbloggers gamle 70’er samtalekøkken, så fik jeg stanget et glas mousserende vin i drengenes glas, mens hustruen havde besluttet, at fruentimmerne skulle starte med en Hugo.

Mens vi derefter testede de 6 x Rieslinger, så serverede jeg lidt fattigmands foie gras aka kyllingepaté med cornichoner på bruschetta, valnødde- tapenade på bruschette samt nogle bacon/butterdejs twisters … halvdelen til drengene i havestuen og den anden halvdel til pigerne i stuen.

Udover de små starters, så havde jeg forberedt en lille 3-retters middag, som så sådan her ud:

  • Forret; Laks – kærnemælk – dild – radiser – oliven
  • Hovedret; Okse – kakao – pastinak – mysli – kirsebær
  • Dessert; Peberrod – is – hindbær – fløde
Laks – kærnemælk – dild – radiser – oliven

Lidt godt røget vildlaks serveret i en sauce af kærnemælk med dildolie i, lidt syltede agurker, skiver af friske radiser og så lidt hjemmelavet gurkemeje mayo, krydret græsk yoghurt og så en smule dild på toppen.

Retten skulle ha’ været drysset med nogle sorte oliven, som jeg i løbet af dagen havde tørret i ovnen og knust i små stykker … men midt i alle serveringerne, så glemt jeg sgu at drysse oliven henover retten … pokkers, men sådan kan det gå.

Det er jo også lige før, at retten ser ganske smuk ud … og vinmæssigt serverede jeg til drengene lidt virkelig lækker og eksklusiv Albillo Viñas Vejas fra vinhuset Dominio del Aguila.

Okse – kakao – pastinak – mysli – kirsebær

Hovedretten bestod af oksemørbrad rullet i kakao. Dertil lidt pastinak creme, hjemmelavet ristet mysli med bl.a. tranebær samt masser af nødder og så en indkogt sauce af rødvin og kirsebær.

Peberrod – is – hindbær – fløde

Til dessert havde jeg lavet lidt hjemmelavet peberrodsis, hvilket faktisk giver en ganske specielt og lækker smag med lidt bid. Jeg serverede det ovenpå knuste hindbær og dryssede retten med hindbærpulver … nemt, men egentlig ganske elegant.

Inden den 6-dobbelte Riesling test, så skulle vingutterne dog igennem aftenens første blindsmagning, nemlig den mousserende Grüner Veltlinger fra Weingut Zuschmann Schöfmann, som jeg nok tænkte ville volde dem en del kvaler … og jeg fik ret.

Efter Riesling testen gik den ordinære blindsmagning i gang med vinene fra hver af os. Det betød, at der for aftenen blev et udvalgt sortiment med følgende vi

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelser og bedømmelserne af vinene.

Skal jeg komme med mine vinøse højdepunkter, så blev det den hvide Albillo Viñas Vejas, Huber selvfølgelig … men det var også meget specielt at smage de to sidste vine, som begge var lavet på Grenache, men som nat og dag … den ene mørk, fed, tung, intens og den anden lys, let og blomsterrig. WOAW.

De 6 x Riesling + 2 x mousserende var ekstra i forhold til vort normale program. De ekstra vine med procenter og opsamlede promiller samt fruentimmere i nærheden så ud til at påvirke de ellers sobre vingutter, for stemningen steg hurtigt i takt med aftenen skred frem.

I blindsmagningen endte jeg som nummer sjok … mens Jan og Steffen endte af point. Når det sker, så bliver de to med lige antal point jaget udenfor døren, mens vi hælder en af aftenens vine i deres glas. Så skal de såmænd blot gætte, hvilken vin de har i deres glas.

Lad os bare afsløre, at de måtte udenfor døren en del gange. I takt med, at de gensmagte den ene vin efter den anden, så synes det også at påvirke deres evner til vurdering af vinene … men efter et lang stykke tid fik vi dog kåret en vinder, og det blev Steffen.

Vi fortsatte til langt efter midnat … godt humør og gode vine, men efter fruerne var taget hjem, så ebbede festen også langsomt ud og nu glæder vi os bare til næste vinaften.

Vinaften 31. august … det var en fredag aften

Vi var kommet bagefter … alene afholdt to vinaftener siden september sidste år. Sikke noget rod, men på en lang fredag – nej ikke den fredag – var det igen tid til at samles.

Denne gang stod Steffen for tur, og selvom vi normalvis holder vore vinaftenen på lørdage, så havde kalendergymnastikken været en anelse modstridig, hvorfor det med kompromissets kunst var endt med at blive plansat til en fredag.

Så efter en lang arbejdsdag mødtes vi – efter jeg havde samlet Paul og Jan op undervejs – hos Steffen på slaget 18.30. Og jeg vil også give den lange arbejdsdag skylden for, at jeg ikke fik taget en masse stemningsbilleder fra aftenen. Så dermed allerede en advarsel fra starten … dette bliver ikke et velillustreret blogindlæg … nok nærmere en sagte, nøgtern og småkedelig beretning.

Vel ankommet fik vi hurtigt lidt væske i hånden … pænt omklamret af høje, langbenede champagneglas. Så var vi ligesom i gang, så vi skålede og glædede os til aftenen.

Champagne

Steffen havde haft travlt i køkkenet og forberedt os en lille 3-retters middag, som – udover en lille appetizer start med små hapsere – bestod af;

  • Forret; Kold, grøn aspargessuppe
  • Hovedret; Coq au vin
  • Dessert; Vaniljecreme med kogte blommer

Som vanligt får I lige fotos af retterne.

Kold, grøn aspargessuppe

Aspargessuppe

En kold suppe bestående af grønne asparges og agurk toppet med lidt bredbladet persille og rejer. Frisk start, som blev akkompagneret af lidt østrigsk Riesling.

Coq au vin

Coq au vin

En klassiker – og her i en udgave, hvor Steffen havde glemt champignon, hvilket han opdagede, da han skulle til at servere retten, men den smagte nu fint – også uden champignon.

Vaniljecreme med kogte blommer

Vaniljecreme

Desserten blev noget vaniljecreme-agtigt med nogle blommer, som enten var kogt eller bagte. Tror ikke, at jeg lyttede nok efter der … men bare nød retten, som Steffen serverede lidt portvin til … så blommerne var måske endda kogt i portvin.

Nå, men det var jo også vinen, som var det væsentlige og denne aftens blindsmagning endte med følgende spændende felt;

En spændende og varieret felt, og mit vinøse højdepunkt var Jans 20 år gamle Barolo. Jeg havde selv taget 2 x Spätburgunder med, da jeg lige havde lyst til Spätburgunder.

Et par af vinene har jeg anmeldt tidligere … den østrigske Riesling og så Steffens 2007 Alberto IGT fra Zenato, som han har haft med én gang tidligere. Det var dog helt tilbage i 2012 og uden anmeldelse, så den laver jeg en ny beskrivelse og anmeldelse af.

Vores blindsmagning gik bedre end tidligere … Jan endte som vinder, mens Paul denne gang endte som nummer sjok. Jeg havde taget præmien med … Meyers bog om pølsemageri. Vi endte aftenen med slanter tilbage i flaskerne … måske lidt matte efter en lang arbejdsdag.

Men så kunne Steffen bare hygge dagen derpå. Vi bringer derfor helt eksklusivt dette spionfoto med masser af champignon samt slanter:

Vinaften 28. april 2018 … 10 års jubilæumstur med fruer

En vinaften uden Paul er nærmest som at køre en Formel 1 bil på 3 hjul … den kører ikke helt optimalt, vinder ingen mesterskaber og må humpe i pit. Så da vi vingutter ville fejre 10-året for vores første vinaften, men desværre fik afbud fra en syg Paul, så var 4-kløveret ikke intakt og manglede sgu et vigtigt hjul.

Vi havde endda for at fejre det lille, men særlige jubilæum inviteret vore fruer med. Det skulle samtidig ikke blot holdes hjemme hos én af os, men vi skulle skam til Aarhus og besøge både S’vinbar samt Restaurant Olive … sidstnævnte hvor man selv måtte medbringe vin, således vi selvfølgelig fortsat kunne dyste i blindsmagning.

Det var derfor nærmest en anskudt 3-hjulet Messerschmitt kabinescooter eller måske endda en BMW 300 Isetta, som på 3-hjul og begrænsede hestekræfter måtte tage kursen mod smilets by uden Pauls sædvanlige muntre indfald, mens vi vinmæssigt selvfølgelig havde forberedt os.

Det betød, at vi allerede i toget kunne nyde lidt bobler, som jeg havde taget med i form af en spændende flaske tysk 2016 Crémant Brut – Deutscher Sekt – fra Weingut Jülg i Pfalz. Jeg havde endda forberedt mig godt og medbragt små papkrus.

De blev dog overtruffet af Jan, som velforberedt havde medbragt 6 store vinglas i sin taske. Bingo. Togkontrolløren løftede da også lige øjenbrynet, da han passede og sagde; at man hygger nok. Den påstand – eller var det et spørgsmål – kunne vi ikke modsige ham. Vi var i gang og i horisonten ventede vinbarer og blindsmagning.

Første stop … S’vinbar

S’vinbar var første stop på aftenen. Vi havde reserveret bord, så det var bare at sætte os og finde ud af, hvad vi kunne tænke os. Sabina var ikke på job til at vejlede os, så da der var stemning for lidt mer’ boblevand, så valgte Jan en totalt lækker Grand Cru Reserve Blanc de Blancs Brut champagne var champagnehuset De Sousa.

Det var et godt valg … og til lidt oliven og flæskesvær valgte Steffen og jeg derefter en østrigsk Riesling fra Weingut Bernhard Ott, så samlet så vinene på S’vinbar ud som følgende:

Som vanligt er der linket til smagsnoter og anmeldelser.

Restaurant Olive … med blindsmagning i mørket

Vi hastede efter det sidste Riesling videre, således vi kunne ramme aftenens primære destination til den aftalte tid … Restaurant Olive i Kaløgade, hvor Jan havde reserveret bord.

Restaurant Olive er et hyggeligt sted, hvor maden er franske kvalitetsretter med et tunesisk eller dansk islæt og til meget fornuftige penge. Menukortet skifter en gang imellem, og vi sprang på 4 retter, som samlet koster 350 kr. på fredage og lørdage.

Jeg valgte disse 4 retter:

  • Musling cremesuppe med perlebyg, urter & ramsløgsolie
  • Tatar med chilimayo, konfiteret æggeblomme, chips, friteret kapers, rødbede & peberrod
  • Sennep- & rødvinsmarineret kylling med gnocchi, variation af kål, spinat, snittebønder, cashewnødder & grillet citronmayo
  • 3 x ost & 3 x tilbehør med knækbrød

Generelt blev jeg overrasket over fin kvalitet af maden … bevares med små skønhedsfejl, men samtidig en helt fantastisk, god og hyggelig betjening.

Lad os lige kort kigge på maden inkl. mine korte kommentarer til de forskellige retter.

Musling cremesuppe med perlebyg, urter & ramsløgsolie


Overraskende lækker og fint med perlebyg og ramsløgsolien til at give lidt modspil til muslingesuppen. Og så er det samtidig en pæn stor portion, som lige ligger en god bund. 

Tatar med chilimayo, konfiteret æggeblomme, chips, friteret kapers, rødbede & peberrod

Tatar er kongespise, og denne var helt fin. Den tilhørende chilimayo klart til den stærke side, men ellers igen Thumbs Up.

Sennep- & rødvinsmarineret kylling med gnocchi, variation af kål, spinat, snittebønder, cashewnødder & grillet citronmayo

Igen en ordentlig portion og et langt navn for retten. Det smagte godt, men der var for meget, så jeg kunne ikk’ spise op. Det virkede som om, at gnocchierne var forkogte og så varmet i ovnen, for de var faktisk lidt hårde og seje.

3 x ost & 3 x tilbehør med knækbrød


På dette tidspunkt kunne jeg ikke rokke med ørerne, men fik dog klemt en smule ost ned. Det trækker klart op med lidt syltede, grønne tomater og pærekompot.

Det samlede billede af Restaurant Olive er absolut godt, så den kan jeg fint anbefale. Der er måske en kende mørkt i restauranten, men det er nok en smagssag. Nu skulle vi selvfølgelig alligevel smage vinene blindt … så det blev blindt og mørkt.

Jan og jeg havde hver 1 x hvid og 1 x rød med, mens Steffen havde 2 x rød med. Det havde vi aftalt, således vi ikke alene skulle drikke rødvine hele aftenen, da vi jo – betænksomme som vi er – ved, at de fleste af vore fruer mest er til hvidvine.

Det betød dette felt af vine på Olive til blindsmagningen:

Her har jeg selvfølgelig også linket til mine smagsnoter og anmeldelser.

Blindsmagningen startede godt for mig, da jeg gættede den hvide bourgogne, som Jan havde med, men så gik det ellers ned af bakke, så vores indbyrdes dyst endte med en sejr til Jan, mens Steffen tog andenpladsen og jeg endte sjok.

Det blev en hyggeligt aften med god mad, godt selskab og igen masser af vin. Det var hyggeligt at ha’ fruerne med, selvom vi også må indrømme, at de ikke interesserer sig så meget for vinene og slet ikke kunne følge med deres charmerende mænd … hverken i tempo eller mængdeindtagelse.

Vi fik dog slet ikke tømt de 6 flasker medbragte vine, så vi satte sgu prop i de flasker, som ikke var tømte. Så var der jo lidt saft til hjemturen i toget.

Imidlertid var vi på det tidspunkt måske en anelse flade, så det blev ikke til mere vin den aften. Men … vi tager revanche og så er bilen forhåbentlig repareret, så vi kan få det sidste hjul med … hjulbenet eller ej.

Vinaften 2. december 2017 … & Paul i gastronomisk hopla

Paul var i gastronomisk hopla ved seneste møde i jeres flittige vinbloggers lille uofficielle vinklub, som næste år kører på 10. årgang og selvfølgelig bare bliver bedre og bedre med alderen.

Quincy Jones Big Band blæste gennem æteren, da vi drypvis ankom en for en. Og – som en indøvet rutine – fik vi hurtigt første glas i hånden, mens Paul fortsat sine kokkerier i køkkenet.

Mens hornsektionen insisterende truttede lystigt på Happy Faces … helt i tråd – men uden sammenhæng – med vor glade ansigter, så indsnusede vi den herlige duft fra Pauls haute cuisine og gættede snart aftenen ene hvidvin, der selvfølgelig også var serveret blindt.

Riesling var alle enige om. Jeg mente, at den var tysk, mens både Jan og Steffen satsede på, at den var fra Alsace … men der kom jeg bedst fra land og scorede aftenen 2 første point.

Mens vi nød den lille Mosel Riesling, så serverede Paul nogle friterede croquetas med skinke og svampe. De var lavet med lidt svampe i en opbagt sovs med skinke, paneret og friteret. Fin appetizer, som fra start lagde en god bund.

Inden den sidste friterede bolle var fortæret havde Paul også afsløret menuen, som bestod af:

  • Appetizers: Croquetas med skinke og svampe
  • Forret: Jordskokkesuppe med hasselnødder, bacon og trøffelolie
  • Hovedret: Confiteret og stegt svinebryst med jordskokkemos, råmarinerede jordskokker samt sprøde jordskokkechips
  • Dessert: Tiramisu

Vi bringer selvfølgelig – som traditionen nærmest byder sig – et par billeder af maden:

Croquetas med skinke og svampe

Her de smagfulde – og mættende – croquetas, en lille spansk tapas ret. Jeg tror faktisk, at Paul havde fundet opskriften hos Prise brødrene … og det forklarer vel også, at de mætter pænt ;o)

Jordskokkesuppe med hasselnødder, bacon og trøffelolie

Jordskokker blev nærmest et tema for aftenen, og vi startede med en jordskokkesuppe til forret. Der var lidt bacon, hasselnødder og trøffelolie i suppen … og specielt trøflen udsendt de dejligste dufte, da Paul serverede forretten.

Confiteret og stegt svinebryst med jordskokkemos, råmarinerede jordskokker samt sprøde jordskokkechips

Aftenens bedste ret … virkelig smagfuld svinebryst, som Paul dagen forinden havde confiteret, lagt i pres natten over og nu sprødstegt på panden.

Dertil havde Paul valgt lidt jordskokkemos, sprøde jordskokkechips samt nogle råmarinerede jordskokker, der fungerede helt perfekt, som små syrlige, hård elementer. Dertil var der lidt sauce og små svampe.  Perfekt ret.

Tiramisu

Den klassiske italienske dessert … og en pæn stor portion, og dermed var jeres flittige vinblogger sgu mæt og måske nærmere mæt+

Paul fortalte, at det alene var 2. gang, at han havde lavet retten og at det var mislykkedes første gang. Men dette gang var alle enige om, at det lykkedes til UG.

På den vinøse side, ja så var der igen 9 dejlige vine. Vinene denne aften var:

Valget af vinene bar præg af, at vi var gået ind i den kolde tid. Således var der helt atypisk slet ingen Pinot Noir vine, men i stedet for lidt kraftigere vine.  Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser ovenover.

Vor sædvanlige blindsmagning konkurrence endte med en sejr til jeres flittige vinblogger. På øverste foto ses vinbloggeren … stærkt stolt, svagt fuld, godt mæt og en smule træt.

Denne gang blev der igen omkamp om sidstepladsen, hvor Jan og Paul gik flere omgange inden der kom et endeligt udfald, hvor Paul trak det længste strå.