Kategoriarkiv: Andre smagninger

Houlberg til online smagning med Miriam Lee fra Masciarelli Tenute Agricole

Masciarelli Tenute Agricole ligger omkring en kilometer syd for den lille by San Martino sulla Marrucina i Abruzzo vinregionen, men ejer dog flere ejendomme, bl.a. den smukke gamle fæstning Castello di Semivicoli et par kilometer længere mod nord.

Masciarelli Tenute Agricole er nok et af de førende vinhus i Abruzzo og drives af mor og datter fra Masciarelli familien … og forleden var jeg til en online smagning med datteren Miriam Lee Masciarelli, hvor vi skulle smage 4 af husets ikoniske vine.

Jeg var inviteret af Tina fra PR bureauet by baungaard. Smagningen var for danske vinskribenter og vinprofessionelle i detailhandlen og jeg havde omgående takket pænt ja tak til invitationen, da man nok generelt smager for lidt vin fra netop Abruzzo, hvis vine ofte bliver lidt oversete herhjemme.

Masciarelli Tenute Agricole

Det er egentlig et nyere vinhus, idet Masciarelli Tenute Agricole først blev grundlagt i 1981 af den ihærdige vinglade iværksætter Gianni Masciarelli. Han havde arvet sin lidenskab for vin fra sin bedstefar Umberto og allerede eksperimenteret med vin i den spæde ungdom.

Det var derfor heller ingen overraskelse, da Gianni Masciarelli i 1981 startede sin egen vingård i San Martino sulla Marrucina, hvor han også var født og opvokset. Efter købet gik han straks i gang med at eksperimentere med produktion af vin på forskellige måder.

Han var den første i Abruzzo til at introducere Guyot opbinding af vinstokkene – systemet introduceret af Charles Guyot i 1860 – samt den første til at anvende franske egefade til lagring af både hans Montepulciano d’Abruzzo og Trebbiano d’Abruzzo vine.

Gianni Masciarelli regnes i dag som en visionær og innovativ vinmager, der var med til at genoplive vinfremstilling i Abruzzo og derudover stod bag en fornyelse af vine på druen Montepulciano d’Abruzzo og beviste, at den kunne give vine i verdensklasse.

Gianni Masciarelli fik på få år gjort Masciarelli en international succes og vingården er nu en af de 100 største italienske vingårde, for der er i dag mere end 320 hektar vinmarker placeret mellem havet og bjergene i alle Abruzzos 4 provinser Chieti, Pescara, Teramo og L’Aquila.

De mange hektar vinmarker er fordelt omkring 13 forskellige byer og fordelt på ikke mindre end 60 forskellige parceller. Derfra laver Masciarelli Tenute Agricole omkring 2 millioner flasker om året og det er lige fra hverdagsvine til Premium vine og super Limited Editions.

Vinene produceres nemlig i de 7 serier Classica, Gianni Masciarelli, Iskra, Villa Gemma, Marina Cvetic, La Botte di Gianni og Castello di Semivicoli. Men derudover laver man også både olivenolie, honning samt selvfølgelig grappa på vingården.

Hjertet i virksomheden er fortsat den oprindelige vingård i San Martino sulla Marrucina i Chieti provinsen. Den kan besøges hver dag efter aftale. Men den mest enestående oplevelse af Masciarelli fås dog på Castello di Semivicoli, der er er barokt palads fra det 17. århundrede. Det blev købt af Masciarelli-familien, der siden har forvandlet det historiske slot til et vinresort.

Desværre døde Gianni Masciarelli i 2008 og siden har vinhuset været drevet af hans hustru, den ihærdige Marina Cvetic, og hendes datter Miriam. Marina er i dag CEO, mens produktionen er overladt til Miriam Lee Masciarelli, der i stigende omfang nu næsten har overtaget hele driften.

Miriam Lee Masciarelli

Miriam er den ældste af Gianni Masciarelli og Marina Cvetics 3 børn og har – som sin mor – en stærk personlighed. Og som sin mor er hun også beslutsom, nysgerrig og hyperaktiv.

Miriam Lee Masciarelli er selvfølgelig vokset op med vin. Allerede i en ung alder rejste hun med sine forældre på forretningsrejser og fik af hendes far masser af viden om vin, bl.a. lærte hendes far hende at smage de alle de store vine fra Barolo, Bordeaux og Bourgogne.

Men det vigtigste Gianni lærte hende, var opnå en følelse af livskvalitet. Han fortalte datteren, at for at fremstille vin, så skal du indånde skønhed fra du er ung og acceptere det som en æstetisk og intellektuel fornøjelse.

Han var i det hele taget besat af en konstant søgen efter kvalitet og forbedringer af vinene og sagde, at kvalitet er ikke noget, du husker en gang om året, men skal være konstant i dit sind, lige fra det øjeblik du vågner om morgenen til, når du går i seng om natten.

Miriam Lee Masciarelli har selv en uddannelse indenfor økonomi og ledelse fra LUISS universitetet i Rom. Derudover rejste hun som ung 23-årig til USA for at få yderligere erfaring med vinproduktion.

Husets vinstil er forblevet den samme, selvom Miriam Lees indflydelse har givet den et nyt pust. Det varierende klima og jordforholdene mellem Adriaterhavet og massiverne i Gran Sasso giver kraftfulde og koncentrerede, men mineralske vine.

Online smagningen og vinene

Tina Baungaard-Jensen fra PR bureauet by baungaard bød alle deltagere velkommen til smagningen og efter en kort indflyvning, så overtog en ung kvinde fra Masciarelli Tenute Agricole ordet. Det var ikke Miriam Lee Masciarelli, men den ansatte kommunikationschef på vingården, nemlig Chiara Colella.

Chiara tog os igennem de første plancher og fortalte om vinhuset, om historien, familien, de forskellige vinserier, produktionen og alle markerne. Hun fortalte også, at Masciarelli Tenute Agricole har været en pioner indenfor vinturismen med deres fine vinresort Castello di Semivicoli.

Hun fortalte, at de faktisk på grund af de mange hektar vinmarker fordelt på 60 parceller over alle 4 områder i Abruzzo har omkring 50 medarbejdere i markerne hele året. De ønsker modne druer og høster fx ofte markerne af to omgange for at sikre dette.

Mens Chiara omhyggeligt fortalte om vinhuset – og viste os billeder af både vinhus, den imponerede Castello di Semivicoli og flere af de mange marker, så havde Miriam Lee Masciarelli i mellemtiden også logget på Zoom mødet, så da vi skulle smage de 4 vine, så overtog Miriam ordet. Samlet skulle vi smage disse vine:

Miriam Lee Masciarelli er både en sød, venlig og selvbevidst kvinde og der var ingen tvivl om, at hun er bossen. Hun har en stor viden om vinene og man kan godt mærke, at hun er vinmageren. Vi fik med de 4 vine en god indsigt i Masciarelli Tenute Agricole, hvor jeg blev specielt imponeret af den fuldfede Marina Cvetic Trebbiano d’Abruzzo Riserva … men det kan I jo læse om i mine beskrivelser og anmeldelser af de 4 vine.

Så stor tak til kvinderne bag smagningen … Tina, Chiara og Miriam.

Portugisisk Vindag på S’Vinbar i Aarhus

Wines of Portugal afholdte forleden en lille hyggelig og informativ vinsmagning på Sabinas S’Vinbar i Aarhus. Endelig var en af mange branchesmagninger ikke henlagt til  hovedstaden, så derfor havde jeg selvfølgelig tilmeldt mig omgående.

For dels var smagningen henlagt til den fantastiske S’Vinbar, dels kunne jeg endelig møde Dorte Pontoppidan fra Ehrenberg Sørensen Kommunikation, som jeg har skrevet sammen med et utal af gange – men aldrig mødt – og så skulle vinsmagningen forestås af Thomas Ilkjær, der er er DipWSET og daglig leder af Vinakademiet.

Men derudover skulle jeg også smage masser af portugisisk vin … måske med små flashbacks til dengang jeg selv besøgte Porto by for nogle år tilbage og netop på en tapasbar blev ganske imponeret over de vine, som blev serveret om aftenen under et gammelt platantræ.

Men det er jo altid nemt lidt småberuset at blive imponeret i godt selskab, under fjerne himmelstrøg til tonerne af lidt cosy jazz fra en ganske ung musiker i døråbningen og omringet af smukke kvinder … noget andet er at smage samme vine herhjemme.

Imidlertid har jeg smagt en del portugisisk vin siden og må sgu generelt indrømme, at kvaliteten bare stiger og stiger, hvilket jeg forleden også erfarede, da jeg forleden smagte en Quinta da Pedra Escrita fra Rui Roboredo Madeira. Derudover er jeg også bare blevet forelsket i vinene fra Minho aka Vinho Verde området, hvor der også  er sket vildt meget siden jeg som helt ung smagte en Vinho Verde vin på en charterferie til Algarve.

Denne eftermiddags vinsmagning var – som nævnt – arrangeret af Ehrenberg Sørensen Kommunikation og Wines of Portugal, som er en brancheorganisation for portugisisk vin og har ansvaret for at markedsføre portugisisk vin både nationalt og internationalt.

De havde udvalgt 10 forskellige portugisiske vine, som vi skulle smage med Thomas Ilkjær som tourguide og efter smagningen ville Sabina diske op med charcuteri, oste og portugisiske specialiteter, så der var lagt op til et par hyggelige timer.

Lidt om Portugal som vinland

Lad os inden vinene lige kigge nærmere på Portugal som vinland, for Portugal er på mange måder meget interessant og er det 11. største vinland, hvis man måler på årsproduktionen, der udgør 6,4 millioner hektoliter vin.

Den produktion kommer fra omkring 192.000 hektar vinmarker med et gennemsnitligt udbytte på 33 hektoliter pr. hektar og det er faktisk langt mindre end i lande som Chile og Australien, hvor der er meget større udbytter på henholdsvis 53 og 87 hektoliter pr. hektar. Derfor producerer fx Australien også langt mere vin end Portugal, selvom landet kun har 145.000 hektar vinmarker.

Samtidig er Portugal nok et af de vinlande, som har den største bredde eller variation i druesorter med over 250 indfødte sorter og de 5 mest plantede sorter dækker da også kun 36% af samtlige marker … mod 50% i Frankrig og 62% i Spanien.

De mest udbredte druer er … Alvarinho, Arinto, Encruzado og Fernão Pires, hvis vi tager de hvide sorter, mens de mest udbredte røde druesorter er Tempranillo – som de oftest kalder Aragonez – Touriga Franca, Touriga Nacional, Castelão, Trincadeira og Baga.

Portugal er inddelt i 14 vinregioner og det er

  • Minho / Vinho Verde
  • Trás-os-Montes
  • Douro inkl. Porto
  • Távora-Varosa
  • Bairrada
  • Dão
  • Beira Interior
  • Lisboa
  • Tejo
  • Península de Setúbal
  • Alentejo
  • Algarve
  • Azores
  • Madeira

De 14 vinregioner dækker samtidig over 31 DOP appellationer og 57% af den samlede vinproduktion i Portugal laves simpelthen inden for disse 31 appellationer.

Klimaet i Portugal er præget af 2 påvirkninger, hvor den ene er den atlantiske fra Atlanterhavet, hvilket giver moderate temperaturer og megen nedbør. Derimod er både den nordlige og østlige del af landet påvirket af det kontinentale klima fra Spanien, hvilket selvfølgelig giver højere temperaturer, større udsving og mindre nedbør.

På den måde har stor en stor variation … og det suppleres af, at jordbundforholdene også varierer helt vildt i Portugal. Der er fx ler, kalksten og sand i jorden i områder som Bairrada, Tejo, Península de Setúbal og Lisboa, mens der er granit i fx Minho, Dão, Douro og Alentejo og skifer i Douro og Alentejo.

Denne eftermiddag skulle vi alene smage vine fra 5 af vinområderne, så lad os endelig kigge nærmere på dem.

Bairrada

Vinområdet Bairrada ligger mellem den bjergrige Dão region og de hvide sandstrande ud til Atlanterhavet. Det har et mildt og maritimt klima med rigelig nedbør. Selvom området egentlig er kuperet, så ligger de fleste af ​​vinmarkerne på fladere land.

Vinmarker er ofte opdelt i et væld af små grunde og der er to hovedtyper af jord i Bairrada … enten ler og kalksten eller sand, der hver påvirker vinstilen. Der er 13.314 hektar vinmarker i området og mod øst er det naturligvis det mest tørre område.

Bairrada er et meget vigtigt område for de mousserende vine, som ofte laves på druer som Fernão Pires, Arinto, Bical, Cercial og nogle gange endda Chardonnay  Der laves også blancs de noirs baseret på hurtigt presset Baga druer.

Baga er den traditionelle lokale røde drue. Den giver normalt tanninrige vine, der samtidig kan have en høj syre, men hvis de håndteres perfekt kan give rige, tætte frugtagtige vine med stor elegance og kompleksitet.

Minho – Vinho Verde

Vinregionen Mino – populært kendt som Vinho Verde efter de grønne vine af samme navn – har jeg skrevet om før. Det gjorde jeg tilbage i december 2018 i mit blogindlæg Vinho Verde … mini-test af de grønne vine fra Portugal.

Det er jo den. 3. største af landets vinregioner med omkring 24.000 hektar vinmarker og ikke mindre end 18.000 vinavlere, hvormed et vinbrug i gennemsnit blot er 1,33 hektar stort. I tidligere tider var det mest rødvin, som man produceret i Minho, men i dag udgør hvidvinene omkring 70-75% af den samlede produktion.

I Minho har man generelt et mildt og regnfuld klima med stærk indflydelse fra Atlanderhavet og de mange floder. Og så er regionen opdelt i 9 underområder, nemlig Amarante, Ave, Baião, Basto, Cávado, Lima, Monção, Melgaço, Paiva og Sousa.

Nå … men det kan du jo i øvrigt også læse mere om i mit tidligere blogindlæg om dette populære område.

Lisboa

Vest og nord for byen Lissabon ligger vinregionen Lisboa, der indtil for nyligt kendt som Estremadura … ikke at forveksle med Extremadura i Spanien. Det er et område præget af stor produktion og det meste laves af de lokale kooperativer i en bred vifte af stilarter og kvaliteter.

Regionen har da også 19.639 hektar vinmarker, hvilket cirka svarer til 10% af de samlede vinmarker i Portugal, men de producerer dog omkring 20% af den samlede volumen i landet, så Lisboa er et område, hvor høstudbytterne generelt er store.

Det er en lang, tynd region, der løber op ved Atlanterhavet under Bairadda, så dermed er det også en køligere vinregion, hvor det altid blæser tæt på kysten. Det gør også, at de kystnære vinmarker har vinstokke, som er vindbelastede og hårdt pressede for at modne deres druer. Længere inde i landet mod øst giver de mange bakker og bjergkæder dog en vis beskyttelse.

I Lisboa er der i alt 9 DOC’er, men det bedste område ligger nok omkring DOC regionen Alenquer, som ligger gemt øst for Serra de Montejunto og er derfor lidt varmere og lidt mindre blæsende. Her modner druerne godt og især rødvinene er ofte i topklasse.

For Lisboa regionen som helhed er de vigtigste traditionelle hvide sorter Arinto, Fernão Pires, Malvasia, Seara-Nova og Vital samt de røde sorterAlicante Bouschet, Aragonez, Castelão, Tinta Miúda, Touriga Franca, Touriga Nacional og Trincadeira, men mange andre nationale og udenlandske druer bruges i dag også ofte i vinene.

Alentejo

Den næststørste vinregion i Portugal er Alentejo, som med sine 24.700 hektar vinmarker dækker omkring en tredjedel af Portugals vinmarker og vinproducenter i de resterende to tredjedele klager ofte over populariteten af ​​Alentejo vinene.

Det er oftest røde, lette, rige og frugtagtige vine, som er elsket på både caféer og restauranter i Lissabon, men altid findes på vinkort i hele landet. Hvidvinene fra Alentejo er sværere på grund af det varme klima, men dygtige producenter laver gode hvidvine.

Alentejo regionen er generelt et tørt, varmt og solrigt område, som består af bølgende sletter og blide bakker … kun i den nordøstlige del findes der egentlige bjerge omkring São Mamede bjergkæden nær Portalegre ved grænsen til Spanien,

Alentejo har otte underregioner, men disse ses sjældent nævnt på etiketterne. Det er områderne Portalegre, Borba, Évora, Redondo, Reguengos, Granja-Amareleja, Vidiigueira og Moura.

De mest udbredte druer er Aragonez, Trincadeira, Alicante,
Bouschet, Antão Vaz og Arinto … og så er Alentejo kendt for mange innovative producenter, stor lyst til at eksperimentere med brug af amforakrukker … og så produceres der også kork i Alentejo

Douro

Den største vinregion er – ikke overraskende – Douro med sine 44.000 hektar vinmarker og har jo længe været berømt for sine fine portvine, men er i dag også kendt for deres flotte almindelige hvid- og rødvine, der fik en sand opblomstring fra 1990’erne.

Douro er en af ​​de vildeste, mest bjergrige og robuste vinregioner i hele Portugal og skæres igennem af floden Douro, hvor vinmarkerne ligger på de stejle skråninger langs ​​floden og dens bifloder i fattigt og skiferholdig jord.

De historiske og mange steder smalle stenterrasser er endda i dag omfattet af UNESCOs verdensarv. Regionen følger Douro floden fra den spanske grænse til et punkt nær byen Mesão Frio omkring 90 kilometer op ad floden fra byen Porto.

Regn falder hovedsageligt på den vestlige side af Marão området og til en vis grad i den vestlige ende af regionen, men aftager så længere op ad floden og ved de spanske grænser er forholdene næsten ørkenlignende.

Douro regionen er opdelt i 3 underregioner eller subzoner, hvilet fra fra vest til øst er Baixo Corgo, Cima Corgo og Douro Superior. Den kølige, regnfulde og frugtbare Baixo Corgo – tættest på Serra do Marão – er den underregion med de fleste vinmarker.

De mest dominerende druesorter i Douro er Touriga Franca, Tinta Roriz, Touriga Nacional, Tinta Barroca, Sousão, Rabigato og Malvasia Fina.

Smagningen

Vinsmagningen var – som allerede nævnt – henlagt til S’Vinbar i Aarhus og deltagerkredsen bred … branchefolk og andet godtfolk, hvor jeg bl.a. mødte Rene Langdahl Jørgensen, men også et par venner fra Randers, som jeg satte mig sammen med.

Dorte Pontoppidan fra Ehrenberg Sørensen Kommunikation bød os  velkommen på denne herlig sommerdag, hvor dørene også stod åbne og et mindre vejarbejde udenfor sørgede for en dyb brummende baggrundsmusik og tilhørende asfaltaromaer … men et glas mousserende vin afhjalp hurtigt dette.

Så tog Thomas Ilkjær over og guidede os igennem smagningen, hvor han første fortalte lidt om Portugal som vinland.

Derefter gik vi i gang med selve smagningen, hvor vi samlet skulle smage 10 forskellige vine … et fint lille udsnit med et felt bestående af disse vine:

Thomas er en fantastisk foredragsholder, som på en god, afslappet og hyggelig facon forstår at formidle sin viden. Vi fik for hver vin en lille intro til området og derefter den enkelte vin. Jeg fik selvfølgelig lavet smagsnoter på vinene, så mine beskrivelser og anmeldelser af vinene har jeg selvfølgelig linket til ovenover.

Det blev således en god og informativ eftermiddag, som igen blot bekræftede mit indtryk af, at Portugal fortsat er et vinland, som i dag fortsat bare bliver mere og mere spændende.

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Pierre Dietrich fra Achillée – Dietrich Yves

Så blev klokken 12.30 og det var allerede mit 10. og sidste besøg denne formiddag under Millésimes Alsace DigiTasting® vinmessen og der mødte jeg Pierre Dietrich fra vinhuset Achillée – Dietrich Yves, et lille domaine viticole en biodynamie.

Achillée – Dietrich Yves holdt til på Stand No. 1 og dermed havde jeg faktisk næsten bevæget mig baglæns på messen, da jeg også havde startet hos Stand No. 99, som var Zind-Humbrecht. Måske var det derfor, at jeg efterhånden var en smule rund på gulvet.

Men mødet med Pierre Dietrich blev et værdigt punktum med min Millésimes Alsace DigiTasting® vinmesse, som ganske vist alene tog en formiddag rent mødemæssigt, men det var jo uden smagningen af alle vinene i weekenden op til messen … og så selvfølgelig en masser skriblerier bagefter 🙂

Pierre Dietrich er en rigtig charmerende gavflab … ham og hans bror minder lidt om Theis og Emil fra programmet Kurs mod fjerne kyster og kan garanteret charmere alle de unge alsaciske kvinder. Men det er et faktum, at de er et par hårdtarbejdende vinbønder, der også er ved at skabe et navn i vinbranchen med deres biodynamiske og ærlige vine. Lad os første se nærmere på vinhuset.

Achillée – Dietrich Yves

Vinhuset Achillée – Dietrich Yves er et relativt nyt vinhus, som er beliggende lige udenfor byen Scherwiller. Det er reelt først startet i 2006, hvor de to brødre Jean og Pierre Dietrich overtog driften af familiens vingård og startede med at lave og sælge deres vine.

Familien Dietrich har dog været vinbønder i Alsace siden 1600-tallet, men brødrenes far Yves havde indtil sønners overtagelse blot solgt druerne til det lokale kooperativ.

Tilbage i tiden havde driften på gården i Scherwiller dog været en blandet landbrugsdrift, men Yves havde allerede været forudseende og var startet på at satse mere og mere på vinavl. Derfor havde han allerede i 1999 konverteret til økologisk drift og senere i 2003 også biodynamisk drift … selvom han fortsat blot solgte druerne.

Under mødet med Pierre Dietrich fortalte han, at deres far Yves egentlig er uddannet ingeniør og det gør også, at 2 plus 2 altid giver 4 og derfor har hans tilgang til vinavlen altid været meget præcis og analytisk, hvilket helt sikkert har betydet, at alt blev gjort korrekt.

Da Jean og Pierre Dietrich overtog driften, så startede de Domaine Achillée … der i øvrigt betyder røllike, altså den fine urt, som i gamle dage blev brugt af mange læger. De gik all-in på at lave et vinhus med fokus på den biodynamiske drift og det har bl.a. indebåret opførelse af et nyt vineri, som er bygget i halm. Det er faktisk den største halmbygning i Europa.

Det er Jean, der står for vinproduktionen. Han er uddannet vinmager og har tidligere arbejde for producenter som Ostertag, Deiss og Jean Paul Schmitt. Pierre har derimod en universitetsgrad i finansiering og står selvfølgelig for økonomien og administrationen, mens de i vinmarker fortsat får hjælp af far Yves.

Og brødrene har samlet 26 hektar jord. Heraf er de 20 hektar med vinstokke og de sidste 6 hektar er frugtplantager med både kirsebær og blommer. Selvfølgelig som jeg skrev tidligere … alt Demeter biodynamisk certificeret.

Smagekassen

I kassen med vine fra Achillée – Dietrich Yves var der disse 4 vine;

Det er en kasse, som er virkelig interessant og jeg elsker den innovative og biodynamisk tilgang, som de to unge brødre har i deres vinfremstilling.

Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Mit allersidste Millésimes Alsace DigiTasting® møde med Pierre Dietrich blev også et rigtigt godt møde. Pierre fortalte først masser om vinhuset og hans far, en del om deres vineri og han var også godt nysgerrig på, hvorfor jeg havde valgt dem som et af de vinhuse, som jeg gerne ville smage vine fra.

Jeg fortalte, at jeg havde læst om huset, deres innovative og biodynamiske tilgang, men faktisk aldrig før smagt deres vine. Jeg spurgte omvendt lidt ind til deres erfaringer med TDN, men det var ikke et emne, som optog dem eller var et problem.

De var dog enige i, at klimaforandringer allerede har ændret produktionen i Alsace, hvorfor de også i øjeblikket drøftede, om de skulle plante træer i vinmarkerne for at skabe mere  skygge i løbet af dagen. Han fortalte, at de er meget dedikerede og at de faktisk elsker livet som vinbønder og det hårde arbejde.

Som sidst fik jeg Pierre til at sende lidt fotos … og så sluttede min travle Millésimes Alsace DigiTasting® dag med mit 10. møde. Det var sgu en fantastisk lille formiddag.

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Jean-Christophe Bott fra Domaine Bott-Geyl

Mit næstsidste Millésimes Alsace DigiTasting® one-on-one onlinemøde var med et af de vinhuse, som jeg virkelig havde set frem til at møde, nemlig Domaine Bott-Geyl. Og derfra var det selvfølgelig ingen ringere end Jean-Christophe Bott himself.

For Jean-Christophe har virkelig fået vinhuset op blandt den absolutte top af Alsaces vinhuse og huset beskrives i dag som et af de mest innovative og Jean-Christophe har en entusiastisk holdning til kvalitet og vine præget af det lokale terroir … men mere om det lige om lidt.

Domaine Bott-Geyl

Domaine Bott Geyl holder til i Beblenheim – viticulteur à Beblenheim – og drives af Jean-Christophe Bott, som har arvet vingården, hvis historie går helt tilbage til 1795, hvor hans forfader Jean-Martin Geyl grundlagde vinhuset.

Jean-Christophe Bott har selv været ansvarlig for Domaine Bott Geyl siden 1993, og han konverterede alle gårdens vinmarker til økologisk drift i 2000 og derefter biodynamisk drift i 2002.

Siden Bott-Geyl i 1993 blev overtaget af den dengang 20-årige Jean-Christophe Bott og hans kone Valerie, har huset høstet stor anerkendelse som en af de unge vilde. Kvaliteten har været konstant stigende og Jean-Cristophe har fx oplevet at få hele 98 point hos Robert Parker!

Vingården har i dag 14 hektar vinmarker, heraf 6 Grands Cru parker og 4 Lieux-dits. Markerne er spredit på ikke mindre end 75 parceller, spredt ud over 7 kommuner fra Ribeauvillé til Kientzheim.

I vinmarkerne koncentrerer Jean-Christophe sig om lavt udbytte og i kældrene forsøger han med vinfremstilling på den mest naturlige og minimalistisk måde.

Jean-Cristophes erklærede mentor var Léonard Humbrecht fra Alsaces vel nok bedste domæne Zind-Humbrecht. Han blev i øvrigt kaldt Kongen af Gewurz og er selvfølgelig Olivier Humbrechts far. Men inspirationen fra Léonard betyder terroir tro vine med fedme, fylde og ikke mindst balance!

Jean-Christophe er uddannet ønolog og har arbejdet hos vinproducenter i Frankrig, i Tyskland og i den nye verden. Han søger meget efter den det autentiske og følger ikke moden.

Jean-Cristophe er en cowboy i marken og høster senere end de fleste. Alt høstes manuelt og der afstilkes ikke. Terroiret fra de enkelte vinmarker understreges også, idet der kun gæres med druernes naturlige gærstammer.

Jean-Cristophes enorme engagement og evne til at tænke nyt fx i den stedvise anvendelse af barriques og hans evne til at koble stor modenhed med fornem balance gør ham til et stjernenavn i dagens Alsace.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Bott-Geyl var der disse 4 vine;

Med andre ord var det 4 topvine fra huset … så dermed var der langt op til en pokkers lækker lille smagning. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Jeg har tidligere både smagt Riesling Grand Cru Schlossberg og Pinot Noir Les Galets Oligocène … men blot i ældre årgange, så jeg vidste godt, at der var noget at glæde sig til.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Og mit møde med Jean-Christophe bekræftede, at han er en meget entusiastisk vinproducent. Vi fik en rigtig god snak på de afsatte 15 minutter … og lidt til, for Jean-Christophe ville meget gerne snakke om vinproduktion, TDN, klimaændringer og meget mere.

Han har en klar holdning til de fleste ting og mener, at TDN bl.a, skyldes den phenoliske modning i drueskindet, som fx på grund af øget varme skabes via sult hos vinstokke i markerne. Efterhånden som druen modner, stiger antallet af phenoler i skindet samtidig med, at deres kemiske sammensætning ændrer sig.

Udfordringen er at opnå en perfekt balance mellem mængden af sukker og phenolernes modning, så alkoholen forbliver moderat, samtidig med at den giver vinen en tilstrækkelig fylde, mens vinen samtidig opnår den optimale kompleksitet.

Jean-Christophe arbejder altid med hele klaser i pressen uden afstilkning og derudover mener han også, at den biodynamiske tilgang hjælper i processen.

Vi fik også en snak med hans mentor, som hjalp ham, da han som ung overtog driften af Domaine Bott-Geyl. Jeg havde opfattet, at det var Olivier Humbrecht, men Jean-Christophe fortalte, at det var hans far Léonard, som havde rådgivet ham, når der var brug for hjælp.

Jeg fik også Jean-Christophe til at sende mig et par fotos fra vingården, så igen blev det endnu et fantastisk møde, som blot bekræftede den store imødekommenhed og venlighed hos de alsaciske vinbønder. Tak.

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Sophie Barmès fra Domaine Barmès-Buecher

På mine noter fra dagens 8 Millésimes Alsace DigiTasting® one-on-one onlinemøde skrev jeg blandt andet … så sød. Og det er jo Sophie Barmès fra Domaine Barmès-Buecher jeg mener, for hun er virkelig så rar, blid, venlig og imødekommende.

Derfor blev dette møde – som de foregående – også en rigtig god oplevelse og det gælder også deres vine, hvor specielt de to vine på Riesling var intet mindre end fremragende … men det vender jeg jo tilbage til i mine anmeldelser. Lad os først se nærmere på dette vinhus i Wettolsheim blot et par kilometer sydvest for Colmar.

Domaine Barmès-Buecher

Vinhuset er grundlagt i 1985 af Geneviève Barmès – født Buecher – og hendes mand François Barmès. Da de blev gift, så blev familiernes to små vingårde i Wettolsheim lagt sammen. Begge familier havde været vinbønder i byen siden det 17. århundrede.

Samlet blev det så 17 hektar vinmarker, som er spredt over en række parceller på markerne Rosenberg, Leimental, Clos Sand, Herrenweg og de 3 Grand Cru marker Hengst, Pfersigberg og Steingrubler.

På markerne dyrker familien Pinot Noir, Riesling, Sylvaner, Gewurztraminer, Muscat Ottonel, Pinot Blanc, Pinot Gris og Pinot Auxerrois aka Auxerrois Blanc. Allerede i 1995 omlagde François til økologisk drift og konverterede i 1998 til biodynamisk drift og de har siden 2001 også været certificeret biodynamisk.

Desværre døde François tragisk og pludseligt i 2011, da han på cykel blev ramt af en bil. Derfor måtte François og Genevièves to børn så tage del i driften sammen med moderen.

Sønnen Maxime overtog produktion og vinfremstilling, mens søsteren Sophie – nu Sophie Barmès-Blanquart – måtte hjælp med salg, markarbejde og administration. I dag er det Maxine og Sophie, der driver vinhuset og høster anerkendelsen fra den franske og internationale presse samt en loyal kundekreds.

Den biodynamiske drift er vigtig for Domaine Barmès-Buecher, for de ønsker at lav vine, som afspejler balancen, harmonien og det reneste naturlige udtryk for terroir, årgang og druesort.

I markerne anvender familien også dyr … får til at græsse mellem vinstokkene og hesten Ursus til at hjælpe med at pløje i de bedste af markerne. I kælderen arbejder Maxime også så naturligt som muligt, bl.a. kan vinen løbe via tyngdekraft uden pumper og der anvendes alene spontangæring på druernes naturlige gærceller.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Barmès-Buecher var der disse 4 vine;

Med andre ord var det 4 topvine fra huset … så dermed var der langt op til en pokkers lækker lille smagning. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Sjovt nok, så var alle vinene fra årgang 2018 … og et lille udsnit blandt husets vine. I får selvfølgelig mine anmeldelser af vinene ovenover … så læs dem for beskrivelser og smagsnoter.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Naturligvis fik jeg en lang snak om biodynamisk drift med den søde Sophie Barmès, som helt sikkert mener, at denne driftsform giver et meget støre liv i vinene.

Sophie fortalte også, at biodynamik ikke blot er noget, som man lærer på en skole. Det er en følelse. Du skal lytte til dine vinstokke og du skal være åben over for nutiden. At være her.

Man kender aldrig helt svaret og hun fortalt, at når man smager en biodynamisk vin, så kan den være helt lukket og ikke sige dig noget og den næste dag være helt anderledes.

Jeg spurgte lidt om TDN begrebet, men det var ikke så kendt … men hun tror også på, at den biodynamiske drift er medvirkende til, at det egentlig ikke er et problem hos Domaine Barmès-Buecher.

Men 15 minutter med Sophie Barmès går hurtigt, så snart var vort onlinemøde slut og igen spurgte jeg om fremsendelse af lidt fotos og det var Sophie også behjælpelig med. Tak for godt møde Sophie.

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Céline Meyer fra Domaine Josmeyer

Præcis kl. 11.00 dukkede den søde og smilende Céline Meyers blide ansigt op på skærmen til mit næste Millésimes Alsace DigiTasting® one-on-one møde. Hallo’ … bonjour.

Det var mit 7. møde denne formiddag, så der havde været travlt fra første møde tre timer tidligere. Alligevel var det en sand fornøjelse at møde endnu en imødekommende og venlig alsacisk vinbonde og Céline er én af slagsen, for hun driver Domaine Josmeyer sammen med sin søster Isabelle Meyer.

Som ved flere af dagens møder, så var kvaliteten af billedet ved onlinesmagningen ikke optimal. Det var faktisk meget forskelligt, idet nogle gik rigtigt godt igennem, mens andres forbindelser var grynene, utydelige og pixelerede … som her.

Domaine Josmeyer

Domaine Josmeyer ligger midt i byen Wintzenheim omkring 5 kilometer vest for Colmar i Alsace. Det er grundlagt i 1854, da restauratøren og storgourmeten Aloyse Meyer besluttede sig for at udvide sin far vinhandel ved at blive negociantproducent … bl.a. med vine fra de bedste lokale marker Brand og Hengst, som i dag er anerkendt som nogle af de bedste Grand Cru marker.

Det var dog hans barnebarn Hubert Meyer, der reelt startede med at sælge vinene under Josmeyer navnet, da han i 1963 besluttede at tilføje de første bogstaver i sin fars Joseph navn til domainets navn og det blev således til Josmeyer.

Allerede i 1966 overtog Huberts søn Jean dog driften og han var manden bag husets succes, bl.a. med fokus på en modernisering og eksport af vinene til nye markeder. Jean var også idémand til husets brug af kunstnere til at lave etiketterne til vinene og stod også bag omlægningen til både økologisk og biodynamisk drift i 2000.

Jean Meyer løftede simpelthen Domaine Josmeyer ind i eliten af vinproducenter i Alsace, men døde desværre i 2016. Så i dag er det hans to døtre Céline og Isabelle Meyer, som driver vinhuset. Det er Isabelle som står for produktionen, mens Céline er CEO og står for salg, ledelse og markedsføring.

Isabelle er storesøsteren og hun har faktisk deltaget i produktionen siden 1994 og altså i rigtigt mange år sammen med Jean. De 2 søstre har sammenlagt 287 hektar vinmarker, hvor de dyrker både Riesling, Pinot Blanc, Auxerrois Blanc, Pinot Gris, Gewurztraminer, Sylvaner, Muscat og Pinot Noir.

De bedste marker er Drachenloch, Herrenweg, Rotenberg samt selvfølgelig de to Grand Cru marker Brand og Hengst. Den samlede produktion ligger årligt omkring 150.000 flasker.

Og vinene laves normalt ved, at vinificeringen af vinene starter i termoregulerede tanke med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller. Derefter fortsætter denne gæring for det meste i op til 100 år gamle træfade på mellem 1.000 og 6.000 liter.

De gamle fade er virkelig lidt af perlen hos Josmeyer … og som du kan se på billederne, så er søstrene gode til at udsmykke de gamle egefade med både kridttegninger og information om vinene. Det er meget kunstnerisk og passer perfekt i husets ånd, hvor også flaskerne har kunstneriske etiketter.

Således har en lang række kunstnere udsmykket flaskerne gennem tiden og i 2014-2015 var det faktisk Isabelle Meyer selv, som påtog sig denne opgave, idet hun udover sin uddannelse som vinmager har gået på kunstskole og er inspireret af malere som Modigliani, Matisse og Egon Schiele.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Josmeyer var der disse 4 vine;

Med andre ord var det 4 topvine fra huset … så dermed var der langt op til en pokkers lækker lille smagning. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Som det tydeligt fremgår, så er to af vinene fra den serie af vine, som Josmeyer kalder La série Artiste.

Desværre var Josmeyer vinene blandt dem, hvor der måske kunne være fejl i mini-flaskerne tappet hos destilleriet Nusbaumer i Steige. For inden smagningen havde jeg fået en mail fra CIVA, at der i deres kvalitetskontrol var fundet visse organoleptiske afvigelser i  nogle af smagekasser … and the Domaine Josmeyer estate boxes are part of the potentially affected lots.

Selvom CIVA opfordrede – not to not consider these samples – så havde jeg alligevel inden mødet med Céline Meyer smagt alle vinene, og fandt faktisk slet ingen problemer med vinene. Ovenover har jeg selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Céline Meyer er et rigtigt livstykke … utrolig smilende og venlig, så det blev et rigtigt positivt møde, hvor vi snakkede lidt om vinhuset, deres marker, biodynamisk drift og lidt om klimaændringerne.

Hun fortalte, at deres 28 hektar vinmarker er fordelt på ikke 90 forskellige plots. De arbejder fuldstændigt biodynamisk og følger også månekalenderen … hvilket også kan ses på illustrationerne på de gamle fade i kælderen.

De fornemmer også, at klimaændringer har gjort vinene en smule varmere, så det giver problemer med syren i vinene. Derfor høster Josmeyer i dag også tidligere end normalt. Omkring TDN – som jo netop forstærkes af varmen – så var det ikke et emne, som Céline umiddelbart vidste vildt meget om, men i løbet af vinificeringen smager de ofte vinene, således de får det ønskede udtryk.

Derudover arbejder Josmeyer også med langsom pres af druerne, hvilket ofte er over 8 timer. Derudover lagrer alle vinene i de gamle træfade … og det er mindst i 1-2 måneder. Og til sidst lovede Céline også at sende mig et par billeder fra vinhuset … heldigvis, for de gamle fade med illustrationerne er da helt fantastiske.

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Sébastien Mann fra Domaine Mann

Med næste vinhus blev vi i den smukke by Eguisheim, for mit næste onlinemøde var nemlig med vinmager Sébastien Mann fra Domaine Mann – Vignobles des 3 Terres, som er et lille biodynamisk vinbrug.

Det var et vinhus, som jeg valgte ud fra, at Mann netop er en af de mange alsaciske biodynamiske producenter, selvom jeg faktisk ikke tidligere havde smagt nogle vine fra dem.

Domaine Mann – Vignobles des 3 Terres

Som skrevet indledningsvis, så ligger vinhuset i Eguisheim. Det drives af ægteparret Jean-Louis & Fabienne Mann samt deres søn Sébastien, som jeg havde mit 15 minutters møde med.

Familien har været vinbønder i mange, mange år, men indtil 1982 havde de blot solgt deres druer til det lokale kooperativ i Eguisheim. Da Jean-Louis i 1982 overtog driften fra sin far Henri Mann, så var han besluttet på, at det skulle ændres.

Så i perioden frem til 1998 udviklede Jean-Louis langsomt deres vingård, indførte nye dyrkningsmetoder og derefter grundlagde han så Domaine Jean-Louis & Fabienne Mann med produktion og salg af familiens vine. I starten havde Mann’erne kun 5 hektar vinmarker, men i dag er vingården samlet på 12 hektar.

De 12 hektar omfatter bl.a. parceller på marker som Altengarten, Rosenberg,  Ortel, Steinweg og Letzenberg samt de to Grand Cru marker Pfersigsberg og Eichberg. Den samlede produktion er cirka 45.000 flasker årligt fordelt på 35 forskellige vine.

Siden 2004 har driften været økologisk – og certificeret i 2008 – og efter sønnen Sébastien kom med i driften, så er der også indført nye biodynamiske metoder, selvom de ikke er certificeret biodynamisk.

Sébastien er den eneste af Jean-Louis & Fabiennes 3 børn, som er blevet vinmager. Jérôme og François er gået andre veje, så Sébastien har gået på vinskole, taget en uddannelse som vinmager og rejst ud og har erfaringer fra berømte vinregioner som Champagne og Côtes Rôties, men også længere væk fra Østrig og Australien.

Hos Domaine arbejder Sébastien med lang gæring og lagrer også vinene sur lie – altså med bærmen – og forsøger at være så tro mod naturen som muligt.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Mann var der disse 4;

Kassen fra Domaine Mann var således et skønt mix af nogle af deres mange vine … både basisvine samt vine fra Grand Cru marker.

Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene og nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Snakken med Sébastien Mann var meget koncentreret omkring produktionen hos vinhuset og de fremsendte vine fra smagekassen, bl.a. fortalte han, at de gærer vinen meget lang tid, mens lagringen er sur lie og lang i takt med månens faser.

Fx har hans Riesling Altengarten lagret 2 år sur lie. De har også på de bedste marker smerteligt lavt udbytte … på Grand Cru Pfersigberg marken er de nede på 20-25 hektoliter pr. hektar.

Jeg forsøgte at høre lidt til styring af TDN, altså dæmpning af duften af petroleum i unge Riesling vine, men det vidste Sébastien vist ikke noget om. Til gengæld ved han sgu, hvordan en Pinot Noir vin skal skrues sammen og jeg måtte rose ham for hans 2018 Pinot Noir Steinweg, som bare er fin, ultralys og let. Smuk vin.

Jeg spurgte til sidst i mødet – som ved de foregående – om han ville fremsende lidt fotos til brug for denne artikel. Ingen problemer … og allerede senere på dagen sendte Lena Rudler fra vinhuset en række fine fotos … sådan.

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Mathieu Ginglinger fra Domaine Ginglinger

Mit 5. møde til Millésimes Alsace DigiTasting® kl. 10.00 var med Mathieu Ginglinger fra vinhuset Domaine Ginglinger Pierre-Henri, eller nu egentlig blot kaldt Domaine Ginglinger. Der var fart på mine møder og det føltes lidt som speed dating … eller i hvert fald noget i den retning, selvom jeg aldrig har prøvet det.

Igen blev jeg bekræftet det, som jeg havde oplevet i de foregående møder, nemlig at vinbønderne i Alsace bare er SÅ rare, hvilket også var tilfældet med Mathieu Ginglinger.

Vinhuset var – som forrige Domaine Boehler – et af de vinhuse, som jeg random havde fået medsendt som de 2 overraskelseskasser ud af samlet 10 kasser. Jeg havde ganske vist før smagt vin fra Paul Ginglinger, men ikke fra dette vinhus.

Domaine Ginglinger

Vinhuset Domaine Ginglinger Pierre-Henri ligger helt inde i den gamle, smukke by Eguisheim og har til huse i en gammel vingård, der stammer fra 1684 … faktisk kan man fortsat se en sten med årstallet indgraveret i bygningen over indgangsdøren.

Familien Ginglinger har været vinbønder i Eguisheim helt siden 1610 og drives i dag af 12. generation i form af Mathieu Ginglinger og hustruen Stéphanie. Mathieau overtog driften i 2001 fra sin far Pierre-Henri, der selv havde overtaget driften i 1976 fra sin far Henri, de igen havde overtaget driften i 1946.

Da Henri Ginglinger i 1946 drev vingården, så havde man alene 1,3 hektar vinmarker, men i dag har vingården samlet 16 hektar spredt ved de 3 byer Eguisheim, Herrlisheim og Wuenheim. De bedste af deres marker er klart deres 4,3 hektar på Grand Cru markerne Eichberg, Pfersigberg og Ollwiller,

Det er samme marker, som vinhuset Paul Ginglinger har deres bedste marker på, men de 2 Ginglinger er da også i familie, som jo startede med at lave vi i 1610. På marker dyrker familien Riesling, Muscat, Pinot Blanc, Sylvaner, Pinot Gris og Gewurztraminer. Alle marker drives økologisk certificeret.

Vingården laver ifølge Mathieu Ginglinger omkring 120.000 flasker vin … og udover driften, så har de også et lille B&B, hvor de udlejer 5 værelser.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Ginglinger var der disse 4;

Kassen fra Ginglinger startede hårdt ud med 2 Riesling Grand Cru vine efterfulgt af 2 basisvine på henholdsvis Riesling og Pinot Gris … alle ganske fornuftige med Grand Cru Ollwiller vinen som dem klart bedste efter min vurdering.

Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Mit møde med Mathieu Ginglinger var også super … han fortalte først lidt om vinhuset, deres historie og lidt om produktionen. Cirka 1/3-del markerne er med Riesling, mens Pinot Noir omvendt kun er tilplantet på 10% af markerne.

Mathieu fortalte også, at han netop har ændret navnet fra Domaine Ginglinger Pierre-Henri til blot Domaine Ginglinger, så man ikke for hver ejer skifter navn. Dermed vil vinhuset hedde det samme, hvis hans søn også vil drive det videre.

Det har også betydet, at de har fået designet nye etiketter og på billedet ovenover kan  I se, at Mathieu stolt viser en Crémant frem med den nye etiket.

Vi kom også omkring Covid-19 epidemien, som har ramt vinhuset rigtigt hårdt, da de sælger omkring 40% af produktionen til turister, som besøger vingården og 20% til restauranter … og begge dele har faktisk været lukket ned i en periode.

Som som de foregående sluttede jeg snakken med at spørge, om jeg kunne få tilsendt et par fotos fra vingården … og igen var det kun sød imødekommenhed, så jeg har modtaget masser af billeder fra den lille vingård i Alsace. Thanks Mathieu.

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Julien Boehler fra Domaine Boehler

Næste møde under Millésimes Alsace DigiTasting® vinmessen var fyldt med energi, for det var nemlig med den energiske og utroligt rare Julien Boehler, som i dag driver Domaine Boehler sammen med sine forældre René og Josiane Boehler.

Domaine Boehler

Boehler er vigneron i byen Molsheim og drives i dag af den unge Julien Boehler. Vingården er dog grundlagt i 1970’erne af Juliens bedsteforældre Marie og Paul Boehler, der som nygift besluttede at begynde at producere og flaske vine fra familiens små 3 hektar vinmarker.

Familien har dog deres rødder i Molsheim siden 1650 og har tidligere i 5 generationer drevet et garveri, men også tidligere produceret vin og haft langt flere vinmarker end de 3 hektar, som Domaine Boehler startede med i 1970’erne.

De 3 hektar var da også blot en del af de jorder, som Marie og Paul Boehler drev deres landbrug på og de omfattede bl.a. marker på den i dag berømte Grand Cru mark Bruderthal samt en smule på marken Holderhurst … men fortsat med den almindelig planteavl som det vigtigste.

Sådan fortsatte parrets yngste søn René også, da han i 1992 selv overtog driften af gården sammen med sin hustru Josiane, som han havde mødt under et praktikophold i sin uddannelse til vinmager, for René vil nemlig satse mere på produktion af vin.

Der udvidede han også efter overtagelsen med tilkøb af yderligere vinmarker, bl.a. parceller på markene Pfann, Leimen og Hahnenberg, alle på bjergskråninger, der har det bedste kvalitetspotentiale.

I dag er deres søn Julien så kommet med i driften, mens René og Josians to andre børn Aurélie og Laëtitias har valgt andre karrierer. Julien har dog været meget målbevidst i sit valg med uddannelse til vinmager i Dijon samt en Master of Wine. Julien har også arbejdet hos andre producenter i Frankrig samt i udlandet inden han i 2016 vendte hjem for at deltage i driften.

Samlet har Domaine Boehler i dag 8 hektar vinmarker, som siden 2018 har været drevet økologisk med certificering i år. De har i dag parceller på markerne Hahnenberg, Seiler, Leimen, Schaefferstein,, Holderhurst, Thomen og Grand Cru marken Bruderthal … og alle markerne er fordelt på 40 forskellige parceller.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Boehler var der disse 4 vine;

Det var med andre næste helt nye vine og alle fra marker om omlægning til økologisk drift med en forventet certificering i det indeværende år.

Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Mødet med Julien var både sjovt og lærerigt … Julien er en fyr med masser af grin og sjov, men han er også meget bevidst om, hvilke vine de ønsker at lave på vingården.

Han startede med at fortælle lidt om vingården og historien, lidt om deres omlægning til økologisk drift og derudover fik vi også en snak om TDN, som jeg var interesseret i at høre mere om.

Julien fortalte, at de forsøger at undgå TDN, men at det er svært at undgå. Han elsker selv, at druerne bliver godt modne, hvilket jo reelt kan gøre risikoen mindre. Han nævnte også, at græsset mellem alle vinstokkene har en betydning sammen med gæringstemperaturen.

I kælderen arbejder Julien uden brug af købt gær … alene med druerne naturlige gærceller. Julien fortalte, at det sker med en lille forgæring af en høst, som foretages en uge før den egentlige høst, altså det som på fransk hedder Pied de Cuve og hos Boehler tager omkring en uge. Han tror også, at det måske kan mindske forekomsten af TDN.

Igen gik de 15 minutter sindssygt hurtigt, så jeg endte med at spørge, om jeg kunne få tilsendt et par fotos fra vingården og det var Julien hurtig til at hjælpe med. Spændende lille vinhus.

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Olivier Humbrecht fra Domaine Zind-Humbrecht

Mit første møde ved Millésimes Alsace DigiTasting® vinmessen klokken 8.00 præcis var med ingen ringere end Olivier Humbrecht fra det legendariske vinhus Domaine Zind-Humbrecht.

Det er – som de fleste vinnørder måske ved – et vinhus, som har meget stolte traditioner og tidligere er rost som værende det bedste domæne for hvidvin i verden af den gode Parker og det er også sagt, at Zind-Humbrecht har revolutioneret Alsace.

Domaine Zind-Humbrecht

Humbrecht familien har været vinbønder oprindelig med base i Gueberschwihr i Alsace siden 1620, men familien begyndte først at sælge deres vine i 1927.

Domaine Zind-Humbrecht blev grundlagt i 1959, da Léonard Humbrecht giftede sig med Geneviève Zind, hvis familien også var vinbønder i Alsace og havde deres vingård i Wintzenheim. De to små ejendomme blev lagt sammen … og det blev til Zind-Humbrecht, som i dag har deres vingård i Turckheim.

Det er i dag Olivier og hustruen Margaret Humbrecht, som driver vinhuset. De overtog driften i 1989 efter Oliviers forældre Léonard og Geneviève … og er dermed 12. generation i rækken af Humbrecht vinavlere.

Vinhuset har samlet 41 hektar vinmarker, som ligger ved byerne Thann, Hunawihr, Gueberschwihr, Wintzenheim, Turckheim og Niedermorschwihr.

De bedste marker er Grand Cru markerne Brand i Turckheim, Hengst i Wintzenheim, Goldert i Gueberschwihr, Rangen de Thann i Thann samt Sommerberg i Niedermorschwihr.

Den største perle er helt klart Grand Cru marken Rangen de Thann og særligt parcellen Clos Saint Urbain på marken … i øvrigt opkaldt efter et gammelt kapel fra 1400-tallet.

Kapellet ligger smukt midt i vinmarkerne. Clos Saint Urbain har mere klipper i jorden end på resten af Rangen de Thann og ligger højere, hvilket giver en senere modning af druerne og langt mere kølighed i vinene.

I dag drives vingården fuldstændig biodynamisk … ud er smidt alt mulig kunstigt skidt, filtrering, chaptalisering, kunstgødning samt insektgifte og de blev certificeret økologiske i 1998 af Ecocert og certificeret biodynamiske i 2002 af Biodyvin/Ecocert.

De høster samtidig med meget lave udbytter … i gennemsnit omkring 33 hektoliter pr. hektar, hvilket er langt under de tilladte grænser på 100 hektoliter for hele Alsace og den normale grænse på 70 hektoliter for Grand Cru marker i Alsace,

Der laves gennemsnitlig knap 200.000 flasker vin årligt, hvilket sker fra husets vingård i Turckheim, hvor produktionsfaciliteterne er i 3 etager, hvilket giver mulighed for at flytte vinen via tyngdekraften uden brug af pumper.

Vinene gærer i egefade, dog med temperaturkontrol, men længden af gæringen bestemmes af vinen, så ofte gærer vinene mere end et år. De lagrer selvfølgelig sur lie inden tapning uden hverken klaring eller filtrering.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Zind-Humbrecht var der disse 4 vine;

Med andre ord var det 4 topvine fra huset … så dermed var der langt op til en pokkers lækker lille smagning. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Desværre var Zind-Humbrecht vine blandt dem, hvor der måske kunne være fejl i de små  3 cl. mini-flasker tappet hos destilleriet Nusbaumer i Steige. For inden smagningen havde jeg fået en mail fra CIVA, at der i deres kvalitetskontrol var fundet visse organoleptiske afvigelser i  nogle af smagekasser … and the Zind-Humbrecht estate boxes are part of the potentially affected lots.

Selvom CIVA opfordrede – not to not consider these samples – så havde jeg alligevel inden mødet med Olivier smagt alle vinene, og fandt godt nok, at Pinot Gris Rotenberg var helt skæv … mens de andre vine absolut var uden problemer.

Mine beskrivelser og anmeldelser af vinene har jeg linket til ovenover.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Mødet med OIivier Humbrecht var fantastisk. Vi snakkede ikke så meget om de fremsendte vine … udover lidt om, hvorvidt de var ramt af disse organoleptiske afvigelser eller ej, hvor jeg selvfølgelig fortalte om mine oplevelser.

Men derudover snakkede vi en helt masse om både klimaforandringer og så særligt TDN. Olivier er ekstremt vidende om emnet og forklarer, at klimaforandringer og TDN i noget grad hænger sammen. Ser man på gennemsnitstemperaturen i Alsace, så er den steget med 1,4 grad i sommerperioden hver 10. år, så derfor ser vi også, at druerne får mere sol og varme … og vinstokkene kan ikke lidt tørhed, mens manglende

Hos Zind-Humbrecht gør man flere ting … bl.a. ønsker man græs mellem vinstokkene til at give nitrat til stokkene, men omvendt vil man heller ikke have, at græsset tager for meget vand. Det er hele tiden en kamp for at skabe en balance, som giver tilstrækkelig med vand og nitrogen aka kvælstof til vinstokkene. Og manglende nitrogen vil give større risiko for høje niveaer af TDN.

Derudover hjælper den biodynamiske tilgang formentlig også, bl.a. anvender huset også hesten Nikita med at pløje mellem stokkene på gammeldags vis.

Vi snakkede lidt om topvinen Rangen de Thann Clos Saint Urbain Riesling Grand Cru, hvor Olivier selv stræber efter en vin, hvor syren ikke bliver for syrlig, men klart får et aftryk af marken med både røg og flint … og det var selv nogle af de indtryk, som jeg selv havde noteret mig, da jeg smagte vinen.

Olivier Humbrecht er utrolig rar … og sikke et godt, behagelig møde med en vinmager, der virkelig ved, hvad han snakker om. Han går op i klima og er stor fortaler for biodynamisk produktion. Han har bl.a. også selv været præsident for SIVCBD aka Biodyvin siden 2002.

Jeg spurgte til sidst i mødet, om han ville fremsende lidt fotos til brug for denne artikel. Ingen problemer … og allerede 10 minutter efter havde Olivier via WeTransfer sendt mig billederne.

Dagen efter vort møde fik jeg også en sød mail fra Olivier, hvor han skrev, at det havde været en fornøjelse at snakke med mig og at han ville sørge for, at der blev sendt en flaske til mig, af den Pinot Gris Rotenberg, som havde fejl. Den er modtaget og selvfølgelig også anmeldt som de øvrige.