Kategoriarkiv: Andre smagninger

Supervins store & eksklusive Bordeaux smagning i Musikkens Hus

Supervin afholdte fredag den 9. september en ekstravagant vinsmagning med store Bordeaux vine i Musikkens Hus i Aalborg suppleret med et efterfølgende middag på Restaurant Fauna, hvor også tilrejsende franskmænd fra de respektive vinhuse deltog.

Der var sammenlagt under eftermiddagssmagningen mulighed for at smage 91 store Bordeaux vine fra både venstre og højre bred, store 2., 3., 4. eller 5. Grand Cru Classé vine og andre fra mindre, men anerkendte, spændende vinslotte.

Derudover kunne du ved smagningen snakke med ikke mindre end 22 repræsentanter fra over 30 forskellige franske vinslotte og alle havde taget turen til Aalborg til denne event.

Klar til Supervins store og eksklusive Bordeaux smagning
Antoine Gimbert fra Chateau Leoville Las Cases

Og Houlberg deltog selvfølgelig i dette overflødighedshorn af en smagning … både eftermiddagssmagningen i Øvre Foyer i det store og imponerende Musikkens Hus samt den efterfølgende middag og magnumsmagning nedenunder i Restaurant Fauna.

Augustin Lacaille fra Chateau Lafon-Rochet

Eftermiddagssmagningen

Der var afsat 2 timer til smagningen, der startede på slaget 16.00 … og der var godt med mennesker, der havde fundet vej til smagningen i det storslåede bygningsværk med udsigt til Limfjorden. Trods regn i luften fik jeg også fundet frem til Musikkens Hus, netop som der kom lidt huller i skyerne.

Jean-Christophe Crouzet fra Chateau Pape Clement

Jeg startede ved bord 1 … måske en taktisk brøller, for det gjorde mange at de andre besøgende også. Det var vist nærmest umuligt at smage alle 91 vine og jeg nåede også kun at smage og få skrevet noter på 24 vine, men sådan er det jo til sådanne smagninger.

Laure Bastard fra Chateau Giscours

Til gengæld fik jeg også hilst på nogle af de gode folk fra Supervin, bl.a. Isak og fik også en snak med Mads Jensen, der er ejer af de store vinhandel. Jeg fik da også hilst på René Langdahl samt Mads fra Mad & Monopolet … men skam også snakket med en del af de besøgende og flere kendte endda til Houlbergs Vinblog og nogle af mine anmeldelser af vinene fra Supervin.

Magali Malet-Serres fra Chateau Canon la Graffeliere

Jeg nåede ærlig talt ikke at få snakket ret meget med de franske repræsentanter, men 2 timer er heller ikke så meget, når man også har ambitioner om, at få smagt og skrevet lidt om de vine, som man løbende fik i glasset. Men nedenunder kan du se, hvilke vine, som jeg smagte og der kommer løbende links til mine beskrivelser, lidt info om vinslottene og mine reviews.

Pauline fra Chateau Cantenac Brown

Vinene

Med andre ord lidt af et felt, hvor de bedste oplevelser helt klart var Château Pape Clément i årgang 2016, Château Giscours i 2016 samt Château Brane-Cantenac 2015 … men generelt var det et rigtigt højt niveau og jeg blev også hurtigt enig med nogle af gæsterne, at der slet ikke var ringe vine denne eftermiddag … lutter lækkerier, men selvfølgelig på forskellig niveau.

Middag på Fauna med magnumflasker

Jeg havde lige lidt tid inden aftenens store middag på Restaurant Fauna, så jeg kunne både lige nå forbi hotellet til hurtigt opfriskning samt en cafe latte udenfor på Fauna i det dejlige efterårsvejr og godt med aktivitet nede langs Limfjorden.

Derefter samledes alle middagsgæsterne i foyeren nedenunder til et glas perlende hvidvin … selvfølgelig fortsat fra Bordeaux. Det var et glas af denne fine vin:

Derefter gik vi til bords, hvor jeg skulle side ved bord 4 … lige ved siden af Jean-Christophe Crouzet fra Chateau Pape Clement, men også en række hyggelig mennesker samt endnu en repræsentant fra et Bordeaux slot i form af Laure Bastard fra Chateau Giscours.

Vinene til middagen var alle fra magnumflasker og på vort bord kunne jeg allerede spotte en 2016 Château Pape Clément, som jeg havde smagt tidligere, en 2015 Château Les Grands Chênes samt en 2006 Château Giscours … men jeg lavede dog ingen smagsnoter hele aftenen … men nød bare hele middagen og vinene.

Samlet var der ved alle bordene vistnok omkring 46 magnumflasker fra både Nenin, d’Issan, Pedesclaux, Tertre, La Pointe, Phelan Segur, Malartic-Lagraviére, Cantemerle, Prieure Lichine, Brane Cantenac, Canon la Gaffeliere, Cantenac Brown, Chasse Spleen og mange, mange flere.

Dermed kom ingen – som i slet ingen – til at tørste.

De store magnumflasker fra hvert bord gik så rundt i løbet af aftenen og vore franske venner fik også sat lidt ord på de vine, som de selv havde haft med samtidig med, at vi nød en fabelagtig 3-retters menu fra Restaurant Fauna.

Samlet så menuen vist nogenlunde sådan her ud:

  • Forret:  Noget poussin med morkler, jordskokker og timian
  • Hovedret: Oksemørbrad med kartofler, sprødstegt grønkål
  • Dessert: Arla Unika oste

Her får I lige et par fotos af de første to retter

Poussin med morkler, jordskokker og timian
Oksemørbrad med kartofler, sprødstegt grønkål  mm

Sikke en fin aften … masser af snak henover bordet, masser af vin og masser af snak. Jean-Christophe Crouzet fra Chateau Pape Clement var virkelig venlig, sjov og fortalte velvilligt om slottet, som jo er en del af de 42 vinslotte, som de rige Bernard Magrez ejer.

Vi fik som nævnt skænket godt med vin … og Houlberg blev endda lidt fuld, men jeg tror faktisk, at det var lidt tiltrængt efter en rigtig træls uge. Nogle gange er det bare helt okay at blive lidt tipsy … men en gin & tonic i hotellets bar før sengetid hjalp da også.

Tak for fantastisk aften til Supervin !!!

Houlberg tester vin fra Weingut Egert … med et dansk islæt

Weingut Egert ligger i byen Hattenheim ikke langt fra det fine Balthasar Ress hus. Vinhuset blev i 1997 overtaget af Manfred Egert fra hans forældre Hans og Maria Egert og i dag driver han vinhuset sammen med sin søde danske hustru Bettina og deres 2 børn Max aka Maximilian samt Sophie.

Jeg har tidligere smagt vin fra huset, bl.a. deres 2015 Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Erstes Gewächs, som omgående fik mig til at tabe kæben og jeg måtte da også hoste op med 6 store tomler. Men nu smager jeg igen vin fra vinhuset, for Vinvärket har bedt mig teste 6 nyere Riesling vine fra Egert.

Weingut Egert

Den er jeg selvfølgelig frisk på, men inden vi kommer så langt, så lad os lige se lidt nærmere på Weingut Egert på Erbacher Landstraße  i Hattenheim lige ned til Rhinen … lige tæt ved den naturbeskyttede ø Mariannenaue midt i den store flod, som vi hører så meget om i disse dage på grund af den faldende vandstand efter tørken i sommer.

Manfred stammer fra en familie af vinavlere, der går helt tilbage til 1800-tallet og reelt er han reelt 6. generation, som har grebet faklen og nu fortsat laver vin. Det sker sammen med hans danske hustru Bettina  og – som tidligere skrevet – deres to børn.

Både Max og Sophie har taget uddannelser indenfor vinproduktion, så dermed er de begge parate til at deltage i driften og senere endda også overtage driften. Bettina har insisteret på, at både Max og Sophie lærte at tale dansk fra barnsben.

Samlet har Egert 9 hektar vinmarker, som strækker sig langs Rhinen fra Erbach via Hattenheim og Oestrich til Mittelheim. Vinmarkerne er så fordelt på Erbacher Siegelsberg og Steinbergen, Hattenheimer Wisselbrunnen, Nussbrunnen og Hassel samt Oestricher Lenchen samt endelig Mittelheimer St. Nikolaus.

Hele 85% af markerne er certificeret som Erste Lage marker med 8 Große Lagen og 3 Erste Lagen parceller og de dyrker jo – selvfølgelig for Rheingau – mest Riesling, som udgør 90% og det suppleres med 7% Spätburgunder samt 3% Weißburgunder.

Udover vinproduktionen, så driver familien også lidt udlejning af et par ferielejligheder … hele 2 for at være helt præcis; ferienwohnung Riesling og ferienwohnung Spätburgunder.

Vinene

Vinene laves alle efter Manfreds motto; 100 Prozent Liebe und Leidenschaft … og nu tester jeg så 6 af vinene, nemlig disse 6 vine:

Jeg servede vinene for en flok venner og familie … og allerede fra første vin kom der anerkendende nik og en kommentar; hvor smager den dog godt. Det var endda alene ved den billigere Hattenheimer Riesling Kabinett Trocken … men ved RGG’erne, så sker der virkelig noget. WAUW siger jeg bare.

Men generelt et meget højt niveau for alle vinene, så man får virkelig godt med kvalitet for pengene. Jeg skulle egentlig i start september have været i Rheingau … og så havde besøg hos Egert stået højt på ønskesedlen. Dejlige vine.

Houlberg tester knastørre Chablis vine … fra det traditionelle vinhus Lamblin & Fils

Lamblin & Fils er propriétaire en Grands Vins de Chablis siden 1690 og ligger i Maligny i Bourgogne. Det er med andre ord et klassisk Chablis vinhus fra det nordlige område blot 30 kilometer syd for Champagne og et område, hvor Chardonnay druerne traditionelt har svært ved at blive fuldt modne, hvilket til gengæld sikrer tørre, sprøde og friske hvidvine.

Det skyldes udover de køligere temperaturer en jordbund med en stor andel af kalksten og flere tusinde års gamle fossiller, som netop giver disse sprøde hvidvine, der passer perfekt til skaldyr og lette salater.

Lamblin & Fils

Nu tester Houlberg en helt flok Chablis vine fra Lamblin & Fils, som faktisk er det ældste domæne i området. Familien kan nemlig spore sin historie helt tilbage til 1690.

Men det var dog først 200 år senere, at huset med Louis Lamblin reelt startede med at handle med vin, men hans søn Henri endte både som vinhandler og vinbonde, hvor han opkøbte vinmarker, løftede niveauet af familiens egne vine og endda var medvirkende til at udarbejde nogle af lovene omkring de forskellige appellationer.

Senere i midten af 1950’erne var det dog sønnen Jacques, som startede med at sælge Lamblin & Fils vine på de internationale markeder.

I dag ledes Lamblin & Fils af 11. generation i form brødrene Michel og Didier Lamblin, som overtog driften i 1987. Mens Michel tager sig af de administrative kontoropgaver, så holder den ønologuddannede Didier til i vinkælderen, hvor han siden 2003 har været assisteret af sønnen Clément, der er 12. generation og har studeret vindyrkning og ønologi i Beaune. Michels søn Alexandre har også været med i familiefirmaet siden 2005.

Lamblin & Fils er mest et négociant vinhus, der årligt producerer 1 million flasker Chablis, hvor omkring 80% er lavet med druer opkøbt fra vinavlere i området, mens de resterende druer kommer fra egne marker.

De producerer således Petit Chablis, 5 forskellige Chablis, 4 Premier Cru Chablis, nemlig fra markerne Beauroy, Vaillon, Mont de Milieu, Montée de Tonnerre og Fourchaume  samt 2 Grand Cru vine fra Les Clos og Vaudésir.

Der findes jo i Chablis omkring 5.400 hektar vinmarker, hvoraf 102 hektar er Grand Cru marker fordelt på kun 7 marker og 773 hektar Premier Cru marker fordelt på flere marker eller helt præcis 79 forskellige marker.

I dag omfatter husets négociantforretning ikke kun Chablis vine, men også vine fra Maconnais, Beaujolais og Côtes-du-Rhône … og endda også lidt Vins de Pays samt Vins de Table.

Markerne i Chablis dyrkes med minimal brug af sprøjtegifte og stor respekt for naturen. Efter høsten transporteres druerne til vineriet hvor de presses så hurtigt som muligt, for at undgå oxidering.

I kælderen klares mosten nænsomt og gærer i tanke af rustfrit stål, efterfulgt af malolaktisk konvertering som omdanner hård æblesyre til den blødere mælkesyre og undervejs bidrager til vinens smag.

Hovedparten er vinene laves udelukkende på stål, men den nye generation ved Clément og Alexandre har bidraget med nye idéer og således er huset startet med at lave Chablis Elevé en fût … altså egelagret Chablis.

Vinene

Houlberg tester fra Supervin nu hele 11 vine fra Lamblin & Fils og det er disse vine:

Som vanligt har jeg ovenover selvfølgelig linket  til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene.

Konklusion

Hvor er det god Chablis og man mærker nærmest i alle Lamblin & Fils vinene denne fine, præcise, rene og alligevel bløde side, som er så vidunderlig og dragende.

Derudover er niveauet generelt meget højt … sådan meget sikkert uden vild variation. Her finder du faktisk ingen dårlige vine, for selv de billigste vine leverer et højt bundniveau, mens 1er Cru vinene selvfølgelig gør det i større udstrækning.

Bevares … det er heller ikke billige vine, men vi er jo i Bourgogne og der koster kvalitet jo en spids mere end andre steder, men samlet set et stort Thumbs Up på vinene fra Lamblin & Fils.

Det syditalienske Puglia vinhus Varvaglione … på udebane i Friuli-Venezia Giulia

Ja, jeg har flere gange smagt flere vine fra det store syditalienske vinhus Varvaglione, der ligger i byen Leporano i Salento regionen, hvilket jo er i Apulien aka Puglia området nærmest øverst i hælen og dermed ind mod svangen af den italienske støvle.

Varvaglione er grundlagt i 1921 og er dermed er et af de ældste vinhuse i hele Puglia området. Det er et pænt stort vinhus, som laver masser af store og voluminøse vine på primært sorter som Primitivo og Negroamano samt den hvide Malvasia.

Siden etableringen i 1921 er huset vokset stødt og er nu en  større historie med eksport til over 60 lande og en årlig produktion på 3,7 millioner flasker vin, hvilket også har gjort Varvaglione vingården en af ​​de største og hurtigst voksende virksomheder i Apulien.

Varvaglione familien har igennem alle årene drevet vinhuset og det er i dag styret af 3. generation, nemlig ejeren og vinmageren Cosimo Varvaglione sammen med konen Maria Teresa samt sine børn Marzia og Angelo som 4. generation.

Samlet ejer familien 150 hektar egne vinmarker, men derudover har de også dyrkningsaftaler med en række vinavlere, som i over 30 år har leveret druer til Varvaglione Vigne & Vini.

Collio Goriziano DOC i Friuli-Venezia Giulia

Men nu har Cosimo Varvaglione imidlertid også kastet noget af sin kærlighed på appellationen Collio Goriziano DOC, der jo ligger i den nordlige del af Italien … nærmere bestemt i Friuli-Venezia Giulia lige øst for Veneto og dermed et område, der bestemt ikke er kendt for fede vine på Primitivo, men dermed kendt for gode hvidvine.

Det er – så vidt jeg har erfaret – vist første gang, at en syditaliensk vinproducent er begyndt at lave vine i Friuli-Venezia Giulia og indtil videre har Cosimo hele 6 vine i sit sortiment og disse tester Houlberg nu kvaliteten af.

Det er vine både på ukendte og kendte druer i Puglia, for de 6 vine laves nemlig på druerne Sauvignon Blanc, Chardonnay, Malvasia og Pinot Blanc samt de mere lokaltypiske druer som Ribolla Gialla og Friulano. Samlet har jeg smagt disse 6 vine:

Vinene er alle lavet i 2021 i forbindelse med Varvagliones 100 års jubilæum og i den forbindelse ønskede familien at udtrykke deres store kærlighed for hvidvine … og det blev til dette projekt, der er lavet med 2020 årgangen af vine fra Collio Goriziano DOC.

De 6 Collio vine er da heller ikke lavet på husets egen vingård i det sydlige, men de er derimod både produceret og flasket på Agricola Varvaglione på Località Plessiva ved Cormons i det norditalienske, så måske er dette blot starten på projektet.

Vinene kommer også i den særlige flaske, som er typisk for Collio Goriziano DOC vinene og vi allerede er stødt på hos det fantastiske vinhus Azianda Agricola Edi Keber.

Som vanligt har jeg da linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene, men kan allerede nu afsløre, at Varvaglione med disse 6 Collio Goriziano DOC vine har fået benene indenfor langt indenfor et område med  virkelig sprøde og spændende vine … men det kan der jo læses mere om i anmeldelserne.

Houlberg tester … hvor står alkoholfri vin i dag?

Vi har måske alle smagt alkoholfrie vine for år tilbage, hvor udsagn som fx; ikke særligt positivt bekendtskab, smager kunstigt og meget ubehageligt og minder mest om saftevand, der har stået for længe i kanden, har hængt på de alkoholfrie vine.

Men det har ændret sig og i dag er der bare en større og større efterspørgsel efter alkoholfrie vine. Det er et marked, som bare vokser i takt med, at flere og flere efterspørger kvalitet på det alkoholfrie marked.

Derfor er vine uden alkohol helt klart en niche i vækst, så selv seriøse vinmager rundt om er begyndt at tage disse vine alvorligt, da flere og flere drikker vin uden alkohol eller vælger vine med alkohol fra i perioder i livet. Jeg sidder faktisk selv her i skrivende stund og tester disse vine og skal i morgen løbe et halvmaraton. Perfekt,

Men det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan smager vin uden alkohol? Jeg har fået en håndfuld på 7 alkoholfrie vine i hænderne fra vinhuset Kolonne Null … så dermed kan jeg bidrage til festen ved at give mit beskedne bidrag til dette spændende emne.

Kolonne Null

Inden jeg forsøger at komme med en konklusion på de alkoholfrie vine, så skal vi lige kigge nærmere på dette projekt Kolonne Null, der er grundlagt tilbage i 2018 af en forsamling af elitesportsudøvere med Philipp Rößle og Moritz Zyrewitz i spidsen.

De to er venner og har kendt hinanden siden studietiden, men de havde svært ved at finde kvalitetsvine uden alkohol. Så medens de smagte sig igennem mange forskellige vine, så rejste de også rundt og besøgte mange vinproducenter, men kunne ikke smagte alle de vine, som de gerne ville nyde.

Derfor stiftede de Kolonne Null, hvor de sammen med en række vinproducenter laver en række alkoholfrie vine. Det er producenter i både Nahe, Mosel, Weinviertel, Rheinhessen, Baden, Württemberg, Provence samt Rueda og Castilla-La Mancha i Spanien … indtil videre.

Det er nemlig producenter som Les Quatre Tours, Weingut Julius Wasem, Freiherr von Gleichenstein, Weingut Axel Pauly, Diez Siglos, Fürst Hohenlohe Oehringen, Mas Que Vinos, Felix Mayer, Anette Closheim samt Poss.

De forskellige vine markedsføres så under Kolonne Null navnet og er på kort tid blevet et af de store navne indenfor alkoholfrie vine i hele Tyskland.

Vinene laves alle efter en metode, hvor man egentlig først laver en ganske normal vin, men derefter fjerner man alkoholen. Processen kaldes vakuumdestillation.

Ved denne proces kommes vinen først i en kedel med undertryk, hvor man skånsomt ved en stuetemperatur på 30 grader på kan få alkoholen til at fordampe og dermed reducere alkoholniveauet samtidig med ,at man langt hen ad vejen bevarer smagen.

Da vinen laves som en almindelig vin først, formår Kolonne Null at overføre druetypicitet og klassiske karakteristika fra druesorten over i det færdige produkt. Den utroligt høje kvalitetsalkohol, som adskilles i processen, bliver brugt til at lave andre former for
alkohol såsom gin eller færdiglavede cocktails.

Kolonne Nulls vineindeholder maksimalt 0,3% alkohol, så derfor
vil nogle fødevarer som alkoholfri øl, frugtjuice, modne bananer og surbrød have et højere indhold af alkohol. Vinene produceres som veganske medstolthed, og de indeholder derfor ikke animalske proteiner, modsat visse traditionelt producerede vine.

Desuden er Kolonne Nulls produkter glutenfrie og yderst kaloriefattige med kun en fjerdedel af de kalorier som et normalt glas vin indeholder.

Vinene fra Kolonne Null

Jeg har samlet fået 7 forskellige vine fra Kolonne Null til test, fordelt på både mousserende, hvidvine, rosévine og rødvine, så dermed et ret godt udsnit til brug for en test.

Det er disse vine:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene.

Konklusion

Jeg skal indrømme, at jeg var en smule skeptisk inden smagningen, men jeg er blevet meget positiv overrasket. Du kan faktisk slet ikke smage, at vinene er alkoholfrie og samtidig vildt spændende, at alle er lavet i samarbejde med almindelige vinhuse.

Det var klart rødvinene, som havde det sværest, men alligevel havner jeg på fine 4 houlbergske tomler, mens de fleste af de hvide og boblerne trækker 4,5 glade fingre.

Dermed sidder jeg også og tænker … hvorfor fanden tager man ikke sådan en vin med i byen, når man skal køre hjem? Du får med disse vine virkelig god vin og kan uden problemer sætte dig bag ratet, så tilbage er bare at sige … prøv det og tak til Supervin for at udsætte mig for denne test.

Vinmonopolets lille Bourgogne smagning med 5 små burgundiske vinhuse

Vinmonopolet fik i fredags besøg af hele 5 producenter fra Bourgogne og Mads Jordansen fra Winelab Acadamy i Mejlgade midt i Aarhus var så rar og behjælpelig med at lægge lokaler til den lille middagssmagning, hvor Houlberg også havde listet sig med.

Hvad er bedre end at tilbringe 1,5 time sammen med en flok burgundiske vinmager og samlet 25 forskellige vine? Derfor havde jeg pumpet bilen og kørt sydpå til Aarhus til den lille smagning.

Mejlgade ramte jeg lidt før tid … så havde lige tid til en latte på Fryden Kaffebar i fred og ro. Det passede meget godt inden den store vinsmagning, hvor jeg skulle smage og lave smagsnoter på eftermiddagens mange vine.

Winelab Acadamys lokaler ligger på 3. sal i en bygning i Mejlgade, meget fint og tjekket rum, der var helt perfekt til sådan en smagning og de 5 producenter fra Bourgogne havde da også stillet sig op bag hver deres bord … eller rettere havde 4 gjort det, da producenten fra Domaine Robert Gibourg desværre ikke kunne deltage. Hans vine blev så bare skænket af Tjalfe Arnstrup fra Vinmonopolet.

Det var også Tjalfe, som bød velkommen … og ganske hurtigt stak et glas mousserende vin i min ene hånd og da en flok branchefolk snart dukkede op, så startede smagningen.

Blandt vinproducenterne fik jeg øje på et kendt ansigt, nemlig Jean-Charles Fagot, der også deltog i et lignende arrangement i 2018 og også arrangeret af Vinmonopolet. Det kan du læse mere om i mit lille blogindlæg; Bourgogne … en eftermiddag på ET med Labruyére, Rion & Fagot.

Jeres hårdtarbejdende vinblogger skulle i løbet af de næste 1,5 time igennem et program med disse vine … og I får alle mine beskrivelser samt smagsnoter i samme rækkefølge, som jeg smagte dem:

Velkomst
Domaine Pascal Clément i Savigny-les-Beaune
Domaine Jean-Charles Fagot i Chassagne-Montrachet
Domaine Garnier & Fils i Chablis

Domaine Robert Gibourg i Morey-Saint-Denis
Domaine du Clos des Poulettes i Nuits-Saint-Georges

Som vanligt har jeg ovenover linket alle mine beskrivelser og smagsnoter på alle vinene.

Samlet blev det en rigtig dejlig eftermiddag, men jeg havde sgu også travlt, idet jeg – som flere måske ved – er en langsom smager og det betød, at jeg da også skulle bruge alle 90 minutter til at få skrevet mine smagsnoter og så havde jeg endda travlt.

Men lige så pludselig, som det startede, så sluttede smagningen også, hvorved folk stille og roligt luntende af … og det gjorde jeg så efterfølgende, mens jeg skænkede Tjalfe fra Vinmonopolet samt Søren fra Brdr. D’s Vinhandel en venlig tanke.

Houlberg i forårshumør … og tester nu bobler og rosévine på terrassen

Sommeren er sgu på vej, det bliver varmere på terrassen og grillpølserne spinger ud på grillen i kap med ligusterhækken lidt derfra. Havemøblerne dufter endda af ny olie og hvad er så mere naturligt at lave en vinsmagning under den overdækkede terrasse med en flok passende vine.

Dem har Frits fra Winelovers.dk sørget for, da han har sendt 6 flasker mousserende vine og 6 flasker rosévine … og hvad er da også bedre end at starten udenfor-sæsonen med netop sådanne vine

Derfor er Houlberg nu sprunget udenfor sammen med de spirende knopper på buske og træer. Så under den overdækkede terrasse har jeg endda gjort totalt klar til udendørslivet.

Grillpølserne er nu sprunget ud

Winelovers.dk har et bredt sortiment, som kan tilfredsstille min indvielse og både bobler og rosévine passer godt til vejret. Salget af rosévine er fx 4-dobbelt siden 2010, hvilket jo lyder helt sindssygt, men fortæller, at os danskere er vilde med den type vin … selvom undertegnede vinblogger nok hellere vil have hvidvin og ikke er særligt begejstret med de laksefarvede vine.

Vinene

Nå, men de 6 mousserende vine er alle fra ét vinhus, nemlig Twee Jonge Gezellen, der ligger vinregionen Tulbagh i Sydafrika og det er disse spændende vine:

Derudover er det også 6 forskellige rosévine af forskellig herkomst og det er nemlig disse vine:

Jeg har tidligere smagt og anmeldt 3 af rosévine, så der har jeg altså blot linket til mine tidligere anmeldelser, men igen fik de mig i totalt forårshumør. For de øvrige har jeg linket til alle mine anmeldelser ovenover.

Konklusion

Jeg er nok fortsat ikke verdens største rosémand, men i forårssolen og med gode venner omkring sig, så får disse vine de fleste folk i god stemning. I dette felt er jeg helt klart mest på de mousserende vine fra Twee Jonge Gezellen og specielt deres Krone Amphora Blanc de Blancs er exceptionel god.

Men alle vine vil klare sig på terrassen og med ovennævnte udvalg, så er der endda lidt for enhver smag. Godt forår til alle … og skål.

Test af Pradorey vine … spændende Ribera del Duero producent

I forbindelse med den store Ribera del Duero smagning for nogle uger tilbage, så fik jeg kontakt til Silvia Pascual Cámara fra det ret spændende og store vinhus Pradorey. De kom ikke med blandt de mange vine til smagningen, men så kan Houlberg jo i stedet blot teste en del af husets vine.

Så fra både Pradorey i Gumiel de Mercado i Burgos området i det imponerende Ribera del Duero og fra vinhusets danske importør Holte Vinlager har jeg nu fået tilsendt 8 forskellige Pradorey vine, som jeg nu tester … og har endda fået hjælp fra Silvia omkring rækkefølgen af vinene.

Men inden vi kommer så langt, så lad os lige kigge lidt nærmere på Bodega y Viñedos Pradorey.

Vinhuset Pradorey

Pradorey er en forholdsvis stor vinproducent, der holder til i ejendommen Real Sitio de Ventosilla, der indtil 1989 havde haft mange forskellige ejere og en lang historie, der går helt tilbage til 1503, hvor dronning Isabella de Castile køber ejendommen af greven af Ribadeo,

Efter hendes død gik ejendommen til datteren dronning Joanna og derefter hendes førstefødte … den senere kejser Charles V, som så senere donerede ejendommen til Don Bernado Gómez Sandoval y Rojas, hertug af Denia.

Sønnen Francisco Gómez Sandoval y Rojas, første hertug af Lerma samt minister hos kong Philip III byggede på stedet et palads, som var tegnet af det royale arkitekt Francisco Mora og bygget for at underholde kongen, når han besøgte stedet.

Kongen havde endda ofte både musikere, skuespillere og artister med, når han besøget Real Sitio de Ventosilla … altså når kongen og hertugen ikke drev jagt rundt på husets mange enge. Så da Javier Cremades de Adaro i 1989 overtog stedet, så kaldte han også sit vinhus for Pradorey, som kan oversættes til kongens enge.

Det var også et stort gods, som Javier Cremades de Adaro overtog ejerskabet af, for Real Sitio de Ventosilla har samlet omkring 3.000 hektar jord, hvor han i dag har 545 hektar vinmatker, der er fordelt over 8 forskellige områder, nemlig Hoyo Dornajo, La Mina, Prado del Rey, El Pino, Los Robles, Valdelayegua, Salgüero og La Recorba.

Kombinationen af terræn, højde, klima og jordbundsforhold, giver vingården optimale betingelser for at lave vine i meget høj kvalitet.

Javier Cremades de Adaro har også forvandlet den gamle ejendom, bl.a. har han bygget et nyt vineri, hvor en del ligger under jorden og rummer en moderne vinkælder med plads til 21.000 liter egefade i 225 og 300 liter størrelse samt moderne amphora-krukker og der findes endda også et stort vinmuseum.

Det gamle palads er samtidig omdannet til et mindre bed & breakfirst med 8 værelser, møderum, restaurant, kaffeshop, masser af sportsfaciliteter, en stor swimmingpool og endda også en kirke.

Der er også fortsat masser af traditionel landbrug på stedet, for 900 hektar jord er agerjord, som leverer godt med korn, men derudover har man også ikke mindre end 800 køer samt 1.800 får.

Stedet kommer heller ikke til at mangle strøm, for det drives af både et stort og moderne solcelleanlæg, men også af strøm fra den gamle hydroelektriske La Recorba dæmning. Den blev oprindelig bygget i 1921 på resterne af en gammel dæmning, men er i dag moderniseret og der strømmer 3.000 liter vand igennem i sekundet og har store, moderne vandpumper, der giver masser af strøm.

Med dens 545 hektar vinmarker er Pradorey en af de største producenter i hele Ribera del Duero og har primært druesorterne Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot samt Abillo Mayor som de vigtigste … og har endda vinstokke der er over 100 år gamle og nogle endda pre-phylloxera.

Kvæget hjælper med at generere naturlig gødning til alle markerne og man genbruger også alt affald fra produktionen, så der arbejdes meget bæredygtigt, bl.a. med reduktion af forbruget af propan og et samarbejdet om at reducere husets CO2-aftryk med bæredygtige produktpolitikker. Alt sammen i perfekt harmoni og som et lysende mønstereksemplar på bæredygtighed og i respekt for miljøet.

Her kan I se nogle af husets tiltag:

Udover de 545 hektar vinmarker, de 900 hektar agerjord, så har Pradorey også masser af egetræsskov, poppeltræslunde og majs-, roe- og kartoffelmarker.

Samlet laver vinhuset i øjeblikket sådan lige omkring 13 forskellige og de fleste vine under serier som Essentials Wines, Terroir Wines, Transgressive Wines, Signature Wines og så de to topvine El Buen Alfarero samt El Retablo.

Vinene

Ud af huset 13 forskellige vine, så skulle jeg smage et pænt udsnit af deres sortiment, nemlig disse. Efter hver vin har jeg skrevet, hvilken serie de kommer fra … altså undtagen El Buen Alfarero, der jo er en af husets absolut topvine:

Med andre ord er jeg kommet godt omkring vinene fra Pradorey, så ovenover der er selvfølgelig links til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene.

Konklusion

Pradorey er et spændende hus … for de kan både lave vine sådan totalt klassisk oldschool, som fx vinene i Terroir serien, men for mig blev det mest spændende i både Signature serien … og så specielt den hvide Cuentista Tempranillo Blanc de Noirs og ikke mindst topvinen El Buen Alfarero.

Det var en sand fornøjelse at smage Pradorey vinene … specielt for en #riberadelduerolover som mig. Jeg er vild med, når husene også laver hvidvine, men også når de eksperimenterer … og samtidig er tro mod områdets klassiske dyder.

Og i de klassiske dyder er lagringen på fade og fadnoterne nok fortsat en vigtig del af Ribera del Duero og sådan skal det være, for ellers er det jo ikke en vaskeægte Ribera del Duero … men en lille eksperimentering er altid et frisk pust og det kan Pradorey.

Så tak til både Holte Vinlager og søde Silvia Pascual Cámara fra Pradorey for at sætte den lille smagning op.

Ribera del Duero … heat 3 med Langdahl Jørgensen på Sabinas S’Vinbar

Forleden skrev jeg om min deltagelse i den kæmpestore Ribera del Duero smagning med Thomas Ilkjær. Det blev lidt af et stort showoff med 15 vine opdelt i 2 heat. Men nu har jeg da lige nappet et 3. heat med deltagelse i endnu en Ribera del Duero smagning.

Denne gang var smagningen anført af René Langdahl Jørgensen og blev afholdt på  S’Vinbar i Aarhus, men var igen orkestreret af Dorte Pontoppidan fra Ehrenberg Sørensen Kommunikation og Consejo Regulador de la Denominación de Origen Ribera del Duero.

Denne gang var der 13 vine, men faktisk kun én genganger fra sidste smagning og det var den vidunderlige 2005 Mirat Gran Reserva fra Bodegas Valdeviñas … så næsten alle denne gang havde jeg således ikke smagt tidligere.

Men det blev altså således til 28 forskellige Ribera del Duero vine på 14 dage, men denne gang skal jeg nok undlade at skrive en masse om selve området, historien og druerne. Det gjorde jeg jo i sidste indlæg Houlberg på rundtur … med Thomas Ilkjær i det dejlige Ribera del Duero. Nu kigger jeg bare nærmere på denne dags vine.

Smagningen blev – som nævnt – holdt på altid fantastiske S’Vinbar og var lavet for folk i vinbranchen. Dorte Pontoppidan startede med at byde alle velkommen, hvorefter hun gav ordet til Alicia Fernández, der repræsenterede Consejo Regulador de la Denominación de Origen Ribera del Duero og var taget hele vejen til fra Ribera til Aarhus.

Hun bor i Roa i Burgos, men har faktisk tidligere et års tid boet i Aarhus, men snakker altså kun spansk, men derefter overtog René Langdahl Jørgensen ordet og fortalte lidt om selve området og dets særkender … lidt samme ting som Ilkjær, men på en anden måde.

Vinsmagningen

Denne formiddag skulle vi igennem ikke mindre end 13 styk Ribera del Duero vine  og samlet så feltet dermed sådan her ud:

Heat 3

Beskrivelserne og anmeldelserne har jeg  selvfølgelig linket til ovenover … helt som vanligt.

S’Vinbar og maden

Skænkningen af vinene var lagt i de kyndige hænder på Sabina og crew og det skete som altid på S’Vinbar totalt professionelt og efter Langdahl foredrag og fortælling om de 10 første vine, så servede Sabina lidt charcuteri og ost.

Undervejs kom Alicia Fernández også rundt og snakkede med alle rundt ved bordene … og samlet blev det en rigtig hyggelig middag i det aarhusianske sammen med andre vinnørder, hvor vi blev endnu en tak klogere på Ribera del Duero og virkelig forstå, hvorfor alle vinene derfra er så populære.

Alicia Fernández fortalte faktisk undervejs, at salget af Ribera del Duero vine i Danmark er steget med 30% i 2021 … så I må altså drikke meget derude.

Houlberg på rundtur … med Thomas Ilkjær i det dejlige Ribera del Duero

Houlberg var forleden til en kæmpestor Ribera del Duero smagning med ikke mindre end 15 forskellige vine, anført af den gode Thomas Ilkjær, der er er DipWSET og daglig leder af Vinakademiet og fornem iscenesat og orkestreret af Dorte Pontoppidan fra Ehrenberg Sørensen Kommunikation og Consejo Regulador de la Denominación de Origen Ribera del Duero.

Vinsmagningen blev afholdt på Restaurant Skovbakken og sjovt nok, så var der også der, at jeg for første gang fik rigtig interesse for vin i netop en Ribera del Duero smagningen. Og lige siden har Ribera del Duero også har en særlig plads i mit hjerte.

Denne gang skulle Thomas Ilkjær først lige tage os igennem hele området, om historien, appellationen, klimaet, reglerne, druerne og så selvfølgelig en række vine. Men lad os endelig starte med at se lidt nærmere på det hypede område i Spanien.

Ribera del Duero

Ribera del Duero er beliggende i den centrale, nordlige del af Spanien, nord for Madrid på en højslette – en meseta – langs med Duero floden mellem provinserne Soria, Burgos, Segovia og Valladolid i regionen Castilla y León.

Som Thomas Ilkjær fortalte, så er Ribera del Duero måske ikke det mest spændende sted at besøge, idet der ikke – som i mange andre områder som Mosel eller Rheingau – er stejle vinmarker beliggende ned til en flod. I Ribera del Duero ligger området i højderne på lidt goldt sted og markerne ligger ganske vist højt og der findes jo oss’ floden Duero … men det er rimeligt fladt med meget tilgængelige marker.

Det er er bredt område, som det kan ses på kortet nedenunder. Det følger floden Duero fra øst mod vest … en strækning på omkring 115 kilometer og navnet Ribera del Duero betyder netop Duero flodens bredder.

De fleste marker i Ribera del Duero ligger i en højde på mellem 750-850 meters højde, men marker over 850 meter har en speciel status som højt beliggende marker … ja faktisk findes der marker helt op til 1.100 meters højde.

Mange af markerne er svært tilgængelige og ligger med store afstande mellem hinanden. De er meget små og udbyttet er lavt grundet den magre jord og stokkenes alder.

Klimaet er middelhavsklima med indflydelse fra fastlandsklima. Den årlige nedbør er 400-500 mm og der er årligt 2.400 solskinstimer. Somrene er lange og tørre med op til 40 graders varme og vintrene strenge med ned til -20 grader samt store udsving mellem dag- og nattemperatur.

Hvis man fx laver en sammenligning med mellem de to R’er … altså Ribera del Duero og Randers, så kan man se forskellene i klimaet i de to områder:

Den store forskel er, at der selvfølgelig er langt flere solskinstimer i Ribera del Duero, men også – hvad der særlig vigtigt – op til høsttiden er store forskelle i højeste og laveste temperatur i Ribera … og det medvirker virkelig til modning af druer, men sikrer samtidig, at de bevarer en vis syre grundet de kølige nætter.

Sjovt nok, så er der faktisk forholdsvis køligt i Ribera del Duero … i hvert fald om natten, for i vækstsæsonen har man her 192 frostfrie dage, hvor man ellers siger at minimum er 200 dage.

De daglige store skift i temperaturerne betyder, at vinstokkene i dagtimerne fotosynteserer og det giver ideelle betingelser for alle druerne. Man når simpelthen ikke, at temperaturen i druerne lukker ned, for de når en respiration om natten. Dermed bruger druerne ikke sukker, syrer og anthocyaniner, fordi de kølige temperaturer sænker iltningen, hvilket resulterer i god syre, farve og lang mere raffinerede tanniner bl.a, via en langsom modningsproces.

I de fleste regioner dagene med store temperatursvingninger i høstperiode normalt maksimalt 40 dage, men i Ribera del Duero er det 50-60 dage.

Historien

Man har lavet vin i Ribera del Duero siden romerne, og der er også indenfor de senere år fundet beviser på, at der er lavet vin i området i over 2.000 år. I 1994 fandt man nemlig et gammelt, skjult 66 meter stort mosaikgulv af vinguden Bacchus i en gammel ejendom Villa de Santa Cruz beliggende i den lille by Baños de Valdearados med 424 indbyggere.

Men vinavlen, som vi kender det, stammer formentlig fra tilrejsende benediktinermunke fra Cluny i Bourgogne. De kom i 12. århundrede til Ribera del Duero og man ved fra gamle arkiver, at man allerede tilbage i 1295 begyndte af regulere høsten af druer i marken og siden 1400-tallet har man også bevidst har styret kvaliteten af vinene i selve produktionen.

I byen Aranda de Duero findes der også dokumentation på tidlig vinproduktion i form af et stort netværk af 7 kilometer tunneler, som er udgravet mellem det 12. og 18. århundrede og som har været anvendt til produktion og lagring af vin.

Det er udviklingen gennem de sidste årtier, der har sat Ribera del Duero på verdenskortet. Den store succes skyldes en kombination af flere faktorer. For det første det fantastiske terroir og dernæst mikroklimaet, som med sine varme dage og kølige nætter giver de perfekte betingelser for at lave stor og lagringsværdig vin.

For det tredje er Ribera del Duero det blevet velsignet med en usædvanlig indfødte drue Tempranillo og så er udviklingen forceret dygtige vinmagere, som alle har produceret ikoniske kultvine bl.a. Pingus, Pesquera, Aalto og Vega-Sicilia, der fik høje ratings … og dermed bevågenhed fra en hel vinverden.

Det var særligt med tilgangen af specielt Vega-Sicilia vinen … og senere Pingus, at Ribera del Duero kom på landkortet. Det har betydet et sandt boom i vinindustrien i området. Et boom som udelukkende er blevet større de sidste 40 år.

Således er antallet af vingårde blevet voldsomt meget større … i 1982 var der kun 9 producenter, men i dag er der godt over 300 og bare fra 1991 til 1995 er produktionen gået fra 10 millioner flasker til over 90 millioner flasker. Hvor der i 1982 kun var 5.000 hektar vinmarker, så er der i dag over 24.000 hektar og samlet findes der 8.224 vinavlere … men de fleste har under en halv hektar og kun omkring 46 har over 50 hektar.

DO Appellation Ribera del Duero

Området fik sin DO status i 1982, selvom man allerede midt i 1970’erne så et stort potentiale i Ribera del Duero. I 1982 var der dengang alene 5.000 hektar vinmarker og 9 vinhuse, der producerede vin.

Trods den eksplosive ekspansion og udbredelse af vinene fra Ribera del Duero, så er appellationen i dag alene en DO appellation aka Denominación de Origen og ikke en Denominación de Origen Calificada, hvilket kan virke en anelse underligt.

I 2008 ansøgte man godt nok om en opgradering til DOC status, men en fejl i ansøgningen betød, at den blev afvist som værende ikke fyldestgørende og siden har man ikke forsøgt igen.

Appellationen Ribera del Duero dækker over 4 distrikter, nemlig Soria, Burgos, Segovia og Valladolid. Det er specielt i Burgos og Valladolid, at vi finder de fleste og bedste vinhuse, og huse som Pingus, Vega Sicilia, Hacienda Monasterio, Arzuaga, Emillio Moro, Pesquera og Alión ligger alle i Valladolid.

Druerne

Hoveddruen i Ribera del Duero er Tempranillo, som også i resten af det nordlige Spanien. I Ribera del Duero kaldes Tempranillo druen for Tinto Fino eller Tinta del Pais og den udgør omkring 95% af hele produktionen i Ribera del Duero.

De øvrige mest kendte druer er

  • Grenacha aka Grenacche, men den fylder kun mindre end 1% af områdets samlede produktion. Faktisk er der beskedne 64 hektar med Grenache.
  • Albillo, som er jo er en hvid druesort, der anvendes til de hvide – og mere sjældne – Ribera del Duero vine, men også anvendes som en suppleringsdrue til Tempranillo vine. Albillo udgør omkring 2% af områdets samlede produktion. Der findes ca. 456 hektar med Albillo.
  • Derudover dyrkes der 2-3% af de mere internationale sorter som både Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec. Samlet er der 279 hektar med Cabernet Sauvignon, 193 hektar med Merlot og endelig 25 hektar med Malbec.

Mange vinhuse producerer deres Ribera del Duero rødvine udelukkende på Tempranillo, men hvis man blander andre druer i, så skal der mindst være 75% Tempranillo. Derudover skal 95% af vinen bestå af Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec jf. regulativerne for området.

Udbyttet ligger typisk på 30 hektoliter pr. hektar og maksimalt udbytte er 49 hektoliter pr. hektar, hvilket dog sjældent opnås, da en stor del af vinstokke er gamle, typisk over 50 år og derfor ikke giver så mange druer.

Hvis man kigger på marker med gamle vinstokke, så er der samlet 475 hektar med Tempranillo vinstokke, der er over 100 år, samlet er der 4.600 hektar med stokke over 75 år og samlet 6.100 hektar med stokke over 50 år. Det betyder med andre ord, at omkring 25% af den samlede produktion sker fra over 50 år gamle vinstokke.

Omkring halvdelen af vinstokke gror som bush vines og den anden halvdel er bundet op … det kan I se på billederne.

Rødvinene er – som også i Rioja – primært inddelt i forskellige kategorier som Cosecha, Crianza. Reserva samt Grand Reserva. Reglerne for lagringen af vinene følger næsten også reglerne i Rioja, og det betyder:

  • Cosecha – her er der næsten ingen krav til, hvor lang tid en vin lagres eller krav om lagring på egefade, så det er oftest de helt unge og billigere vinrøde. En Roble/Barrica skal dog være lagret mindst 3 måneder på egefade.
  • Crianza – skal være lagret i mindst 24 måneder og heraf skal de 12 måneder være i egetræsfade.
  • Reserva – skal være lagret i mindst 36 måneder og heraf skal de 12 måneder være i egetræsfade.
  • Gran Reserva – skal være lagret i mindst 60 måneder og heraf skal de 24 måneder være i egetræsfade.

Sætter man det op i et skema, så sker det sådan her ud:

Selvom der jo egentlig findes meget gamle vinstokke i Ribera del Duero, så laves der dog slet ikke så megen hverken Reserva eller Gran Reserva, som man måske kunne tro. Faktisk er hovedvægten helt klar produktion af Cosecha vine, som udgør 68% af den samlede produktion. Samlet ser billedet sådan her ud:

  • Hvidvine mindre end 0,1%
  • Rosado aka rosévin – 1,5%
  • Cosecha – 68%
  • Crianza – 25%
  • Reserva – 5%
  • Gran Reserva – 0,5%

Som det fremgår, så er alle topvine lagret på egefade … og i Ribera del Duero bruges fadene virkelig som et ekstra facet i produktionen af vinene, så derfor skelner man mellem fade, der er light – medium – medium+ og heavy ristet. På fx vinene fra Arzuaga kan man næsten smage, at her er fadene virkelig hårdt ristede.

Ribera del Duero har da også fået en del kritik omkring stilen på vinene, hvor nogle beskylder producenterne for at lave vine, der er for høje i alkohol, har en tæt sød frugt og samtidig en overdådig brug af ny eg. Det kan give en mangel på identitet og har også været et problem.

Men i stigende grad søger producenterne nu at udtrykke stedet mere … dets terroir. Det er trods alt en særlig region for dyrkning af vindruer og kvaliteten er rimelig ens år efter år, så derfor går man nu faktisk heller ikke så meget op i årgange i Ribera del Duero, selvom der naturligvis er forskelle. Men indtil nu, så bruges der godt med egetræsfade, selvom nogle producenter nu er gået væk fra en overdreven egetræsbrug.

Vinsmagningen i 2 heats

Denne aften skulle vi igennem ikke mindre end 15 styk Ribera del Duero vine, men de var opdelt i 2 heats, idet Thomas Ilkjær alene fortalte om de 8 første – og bedste – vine.

Samlet så feltet dermed sådan her ud:

Heat 1
Heat 2

Jeg havde smagt en enkelt af vinene før, nemlig Bodegas Arzuaga Navarros 2014 Gran Reserva, så der har jeg selvfølgelig blot linket til min oprindelige anmeldelse. Beskrivelserne og anmeldelserne af de øvrige vine har jeg selvfølgelig linket til ovenover … helt som vanligt.

Konklusion

Det blev en kongesmagning … om end 15 højoktan Ribera del Duero vine kan være lidt en mundfuld. Det var specielt i heat 1, at Houlberg fangede de største øjeblikke og det var specielt de sidste, altså Gran Resalte 2014 fra Bodegas Resalte de Peñafiel, Mirat Gran Reserva 2005 fra Bodegas Valdeviñas og Gran Reserva 2014 fra Arzuaga, som gjorde største indtryk.

Mirat vandt ballet, men det er også en vin, som grundet alderen, skal drikkes forholdsvis hurtigt, men set over længere tid blev jeg meget glad for Resalte vinen, så dermed slår mit hjerte fortsat en ekstra takt, når jeg smager vin fra Ribera del Duero.