Château Kamnik aka Kamnik Winery aka Камник Винарија er et makedonisk vinhus, som jeg er stødt på én gang før … nu gør jeg det igen og smager deres 2021 Pinot Noir.
Château Kamnik er grundlagt i 2004 af den makedoniske rigmand Iki Malinovski, som købte 15 hektar jord, tilplantede jorden og så byggede et state-of-the-art vineri … vinslottet Château Kamnik.
Vi er i vinregionen Povardarie, som nok er et af de mest betydningsfulde vinområder i landet og er kendt for sit varme klima og frugtbare jord, som er ideel til dyrkning af druer som Vranec, Merlot og Carménère.
Der blev plantet en lang række druer som Syrah, Cabernet
Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Vranec, Arinar Noir,
Pinot Noir, Carmenere, Sangiovese, Montepulciano samt de hvide druer Chardonnay, Sauvignon Blanc, Pinot Grigio, Gewurtztraminer, Moscato Giallo, Temjanika, Viognier og Greco di Tufo.
Iki ansatte også vinmageren Sandra Krstevska med vejledning af professor Goran Milanov, og de kunne i 2008 for første gang høste druer og lave første officielle vin,
Men her smager vi deres 2021 Pinot Noir, hvor druerne kommer fra vinmarker nær Skopje i Nordmakedonien. Vinen er laver med gæring i temperaturkontrollerede ståltanke og trækar, hvor der anvendes et pneumatisk “punch-down”-system i trækar, som sikrer optimal farveudtræk og blide tanniner.
Der sker malolaktisk gæring i barriques og vinen er lagret 18 måneder på franske og amerikanske egetræsfade, der alle er brugt en gang tidligere.
Duftmæssigt er det helt klart en lys, let og klar Pinot Noir … der er let grønne elementer, men samtidig lidt varme og solskin i frugten, hvilket også kunne få tankerne hen på lidt US Pino … det er frugt af jordbær, hindbær og ellers nøddekerner, røg og blæk.
Uhhh hvor er smagen blød, cremet og rund, men dog fortsat med en yngre og frisk frugtsmag med kirsebær, hindbær, ribs og jordbær, let peber, hvorfor den således ikke i smagen virker så feminin eller fin, men mere brovten og maskulin. 91 point.
Kamnik forhandles herhjemme af Skovgaard Vine, men denne er ikke fundet i sortimentet, så prisen kender jeg ikke.
Atter skal jeg smage en vin fra det makedoniske vinhus Vinarija Stobi aka Stobi Winery i byen Gradsko i Tikveš regionen. I mit glas har jeg nemlig fået en 2020 Macedon Pinot Noir.
Så skal vi igen et smut til Makedonien og vinhuset Vinarija Stobi aka Stobi Winery i byen Gradsko i Tikveš regionen og denne gang bliver det med en vin lavet på den historiske drue Vranec. Det er vinen Veritas Private Reserve.
Makedonien har før vist, at de kan lave god vin … og det gør de igen med denne Riesling fra vinhuset Vinarija Stobi aka Stobi Winery, der ligger i byen Gradsko i Tikveš regionen … nær ruinerne af byen Stobi, der med sine 20.000 indbyggere blev lagt i ruiner og nærmest udslettet af et kæmpe jordskælv tilbage i det 6. århundrede.
WTF … vin fra Makedonien? Og så endda fra et vaskeægte vinslot? Men den er sgu god nok, for vinen Ten Barrels Syrah kommer fra det makedoniske vinhus, som helt beskedent kalder sig Château Kamnik.
Med næste vin … igen nyt og ukendt territorium, nemlig en vin fra Makedonien … umuligt at gætte. Vinen kommer fra vinhuset Tikveš, som ligger i hjertet af Makedonien, og det er både navnet på distriktet og Makedoniens ældste vineri.