Vi startede aftenen på terrassen i selskab med de 3 vinproducenter med en Vermentino vin fra Mulini di Segalari og det var deres 2025 Un Po’ più Su del Mare Vermentino.
Un Po’ più Su del Mare betyder noget i retning af lidt højere oppe end havet og det var jo meget betegnende for middagen med et flot view over Bolgheri landskabet og havet.
Mulini di Segalari blev grundlagt i 2002 af ægteparret Emilio Monechi og Marina Tinacci Mannelli, som købte et område med forladte marker og gamle møller fra 1700-tallet og genopbyggede det som vingård.
Emilio Monechi er uddannet agronom & ønolog og Marina Tinacci Mannelli er arkitekt, så Emilio står for vinproduktionen og Marina har stået for arkitektur og udvikling af stedet. De har haft en stærk ambition om at genoprette biodiversitet og arbejde tæt med naturen.
Det er et meget lille vinhus og de har alene 2,7 hektar vinmarker, der ligger i 90-120 meters højde over havet. De dyrker Melot, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot, Syrah, Sangiovese, Ciliegiolo, Pugnitello og de hvide sorter Vermentino, Manzoni Bianco og Viognier.
Denne 2025 Un Po’ più Su del Mare Vermentino er ikke helt ren, men er lavet på 85% Vermentino, 8%, Viognier og 7%, Incrocio Manzoni Bianco 7% og druerne er høstet af 2 omgange.
Viognier druerne har først gennemgået pre-maceration inden gæring alene med egne gærceller ved lave temperaturer i en stålgæringstank i over 15 dage.
Vermentino druerne kommer fra de 2 forskellige høst omgange, er afstilket og gæret separat. Efter endt separat gæring er vinen samlet og så lagret 6 måneder i store 500 liter terrakottakrukker.
I næsen fornemmer man en let fedme, en blød hvid frugt med en smule dybde … frugten er fersken, pæresaft, mandarinskal og den har absolut en lidt landlig side kombineret med en stenet mineralitet.
Smagen er egentlig blød og rund, har pærer, fersken, æblemost, grillet citron og det er egentlig citroner, som smagsmæssigt har fået overtaget og giver en frisk og ganske frugtrig vin. 90 point.
Ingen forhandler herhjemme, men i Italien koster en flaske 24€ … svarende til 179 kr.
Den anden af de tre vine fra vinhuset Canoso i Monteforte d’Alpone var også hvid, for det var nemlig en 2021 Oltre Bianco Veronese.
Il Disperato hedder næste vin … ikke at jeg var desperat efter mere vin, men den pludselige sommervarme gør, at man bare lige får lyst til at sætte sig ud på terrassen for at nyde et glas hvidvin … og det blev denne 2022 Il Disperato Bianco Trevenezie IGT fra Cantine Buglioni.
Den næste hvide vin fra MonteRosola blev denne 2018 Primo Passo Bianco, som er på et skønt blend af Grechetto, Manzoni Bianco og Viognier.
Fabelagtig start på Ova Nova på Tulstrup Kro … en spumante i charmerende flaske, fræk lyserød Rosato … ligner en halv million, og smager også ganske fremragende. Indpakningen i den lidt karakteristiske karaffelagtige flaske er mildest talt spektakulær. Man siger at skønhed kommer indefra, men det gør jo ikke noget hvis man også er lidt lækker udenpå … noget vi mænd jo ved alt om.