Toi Toi Wines ligger på Rapaura Road lige op til Rapaura floden i Rapaura området i Marlborough på øverste del af Sydøen i New Zealand og fra huset smager jeg nu en 2023 Pinot Noir Clutha.

Det er Kevin og Sara Joyce, som ejer og driver vingården. De fik i 2006 købt vingården Brookdale  og etablerede så Marlborough Wine Ltd. Allerede året efter fik de selskab af parret Andrew og Julie Bonner og skabte i fællesskab Toi Toi Wines og udgav også samme år deres første vin.

Senere i 2017 købte Kevin og Sara Joyce dog Bonner parret aktieandel og har nu i stedet fået deres børn med i selve driften. Det er Adam og hans kone Samantha samt Adele og Richard.

Tilbagekøbet har været muligt, idet Kevin og Sara Joyces Marlborough Wine Ltd. firma er blevet ret stort og i dag omfatter en lang række vinhuse og -brands. Samtidig er parret begyndt at lukke op for andre investorer til andele i Marlborough Wine Ltd.

Ser man på de vinhuse og -brands, som Marlborough Wine Ltd. omfatter, så er det fx det velkendt Staete Landt, men også andre huse og brands som Map Maker, Stone Bay, Rata, Marlborough Vines, South Sea, Marlborough Brook, Mouku og Marlborough Mountains.

På Toi Toi Wines har Joyce familien samlet 66 hektar vinmarker, der er fordelt på de tre marker Brookdale Vineyard i Omaka Valley og Loddon Lane i Wairau Valley … selvfølgelig begge i Marlborough, men derudover har de også Clutha Vineyard i Central Otago … selvfølgelig nederste del af Sydøen.

Og det er netop derfra, at denne Pinot Noir Clutha kommer … eller helt præcis fra 3 vinmarker i Central Otago regionen, dog med klar hovedvægt på druer fra Clutcha marken, men suppleret med en del druer fra både Immigrants Vineyard og Mount Dunstan i den sydligere Alexandra zone af Central Otago.

Alle druerne er høstet med maskiner og selve vinifikationen er starter med en kølig 5-7 dages pre-maceration i åbne gæringskar, hvorefter der er sket  spontangæring alle med druernes naturlige gærceller.

Gæringen er startet ved 20 grader og og topper omkring 34 grader med 3-4 daglige punch downs. Efter endt gæring er macerationen fortsat i 10- 14 dage og derefter er vinen lagret 10 måneder på franske egetræsfade.

Duften er temmelig fin … godt med fadnoter med læder, karamel, mælkechokolade, kaffe, vanilje og kanel suppleret med grannåle og røg. Frugten er kirsebær, tranebær, hylden og hyldebær … med et lille skvæt solskin, som giver lidt varme i frugten.

Smagen er tør med grafit og en ganske kølig frugt med tranebær, knuste hindbær, hyldebær og godt med lemon og lemonbitterhed sammen med nogle lidt bitre tanniner. Samtidig har vinen også en klar saftighed, så du får både rank og præcis Pinot Noir sammen med saftig lækkerhed … 92 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 299,95 kr., mens prisen er 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Med næste vin  – som jo også var en Pinot Noir – kom vi virkelig op på den store remskive … det var denne flotte 2017 Retrospect Pinot Noir fra Prophet’s Rock  i Bendigo subregionen tæt ved Lake Dunstan midt på sydøen i Central Otago på New Zealand.

Prophet’s Rock er grundlagt i 1999 af Paul Pujol med en vision om at producere vine af høj kvalitet og udtryk det unikke terroir i Central Otago.

Vinmageren Paul Pujol kommer oprindeligt fra New Zealand og har altid været tiltrukket af både aromatiske hvidvine og vine på Pinot Noir fra Frankrig.

Han startede egentlig sin karriere på Seresin Estate i Marlborough, men satte derefter kursen mod Frankrig, hvor han først lavede vine i Languedoc og derfter hos Henri Bourgeois i Chavignol i Sancerre og så det prestigefyldte Maison Kuentz-Bas i Alsace.

Maison Kuentz-Bas tilbød ham stillingen som chef vinmager og han blev den første vinmager hos Kuentz-Bas , som ikke var fra familien og lidt et brud med traditionerne i et vinhus, der er grundlagt i 1795.

Paul blev i Maison Kuentz-Bas i tre år og producerede vin fra deres 6 Grand Cru-vinmarker og andre bedrifter. Efterfølgende arbejdede Paul flere år i Oregon hos den økologiske producent Lemelson Vineyards.

I 1999 etablerede han så Prophet’s Rock, men hjalp fortsat nogle af sine gamle venner, bl.a. vendte han i 2006 tilbage til  Oregon i  for at hjælpe Cheryl Francis og Sam Tannahill ved den banebrydende samt hypede Oregon-producent Rex Hill.

Højdepunktet rundrejsen kom i 2009-høsten, hvor Paul blev inviteret til Chambolle-Musigny, for at arbejde for Domaine Comte Georges de Vogüé under François Millets ledelse, med hvem han efterfølgende har knyttet et nært venskab, resulterende i deres fællesvin Cuvée aux Antipodes.

Prophet’s Rock vingård ejer og driver cirka 22 hektar vinmarker i Central Otago-regionen på Sydøen i New Zealand. Disse vinmarker er primært beplantet med Pinot Noir og riesling, der er to af de mest fremtrædende sorter i området. De primære marker er Home Vineyard, Rocky Point Vineyard og Kopuwai Delta Vineyard.

I vinkælderen foretaget Paul fuld afstilkning, da de store variationer af årgange giver risiko for, at stilkene kan være for umodne og give ugunstig effekt på den endelige vin.

Denne Retrospect Pinot Noir er – sammen med Cuvée aux Antipodes, der laves i samarbejde med François Millet – Prophet’s Rocks absolutte top-vin.

Pinot Noir druerne hentes fra de bedste parceller på Home Vineyard marken og vinen frigives tidligst 5 år efter høst for at demonstrere essensen af dette unikke område og samtidig vise tidens gavnlige effekt på komplekse og storslåede vine.

Druerne er håndplukkede, afstilkede og gæret med egen gær. Vanen tro anvendes blot minimum af ekstraktion og efter alkoholisk gæring kommes vinen på franske egefade, hvoraf 35% er nye, hvor den gennemgår den malolaktiske gæring.

Vinen lagrer så 17 måneder, inden den ufiltreret aftappes på flaske, og hviler yderligere fem år i kældrene hos Prophet’s Rock.

I næsen er det en mere kraftfuld, tæt, kompakt og intens vin, der som forrige har en lidt mørk slagside, hvor der kommer noget hængt kød, trøfler, mejeri, ymer, sorte oliven og violer. Der er mørk frugt og egentlig ganske maskulin, lidt fed med kuk viskositet, tjære, tørret jordbær og friske jordbær, kanel, vanilje og chokolademynte.

Smagen er ren, klar og mørk … der er sgu godt med smag, det er jordbærtærte og kirsebærsauce på én gang, Den fyldig og maskuline smag pakkes godt ind i fløjlsbløde tanniner … uha, hvor smager den bare fremragende. Der er blæk, grøntsagsfond, jordbærfrugtsødme, virker meget poleret og elegant … det er som at drikke gudesaft, så dermed 97 point.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, hvor en flaske koster 795 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

Derefter smagte jeg to Pinot Noir vine fra Staete Landt, men den første var imidlertid ikke fra Marlborough, men er derimod fra et par marker i Central Otago … det sydligste område på sydøen og det er denne 2021 State Of Liberation Pinot Noir.

Vinmageren Ruud A. Maasdam har fået adgang til 2 vinmarker i Central Otego og mere præcist et par vinmarker i underdistrikterne Pisa og Alexandra … til denne lille limited production vin, som der også kun er lavet 2.370 flasker af.

Markerne ligger i et bjerglandskab, som gennemskæres af Clutha River og der har aflejringerne fra bjergfloden dannet en skiferholdig  jordbund, der er perfekt for Pinot Noir druerne.

State of Liberation er lavet ved spontangæring med druernes egne gærceller og med lang gæring og maceration, manuelle punch downs og efter endt fermentering er vinen lagret 14 måneder på franske barriquefade, heraf 25% helt nye fade.

Duften er en smule maskulin … der er jod, blod, kul, grafit, blæk, nelliker, kardemomme og en frugt af tranebær, modne kirsebær og jordbær … derudover mentol, en lille bitterhed af sorte teblade samt en stenet og hård mineralitet.

Smagen er også tør, letbitter og maskulin med tranebær, jordbær, hindbær og egentlig med en kølig side, hvilket kun understøttes af en jernagtig mineralitet, peber og en vis saftighed. Det er elegant på en mandlig måde … tanninerne silkebløde … samlet er det bare et ret godt glas Pinot Noir med dette kølige snit. 92 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 169,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

Vi slutter Toi Toi Wines smagningen med en rødvin, nemlig denne 2020 Pinot Noir Clutha, som ikke er lavet med druer fra Marlborough, men fra marker i Central Otago,

Vinen lavet med Pinot Noir druer fra tre vinmarker i Central Otago regionen, dog med klar hovedvægt på druer fra Clutcha marken, men suppleret med en del druer fra både Immigrants Vineyard og Mount Dunstan i den sydligere Alexandra zone af Central Otago.

Alle druerne er høstet med maskiner og selve vinifikationen er starter med en kølig 5-7 dages pre-maceration i åbne gæringskar, hvorefter der er sket  spontangæring alle med druernes naturlige gærceller. Gæringen er startet ved 20 grader og og topper omkring 34 grader med 3-4 daglige punch downs. Efter endt fermentering er maceration fortsat i 10- 14 dage og derefter er vinen lagret 10 måneder på franske egetræsfade.

I næsen er det en glad, rund, solskinsvin pakket med kirsebær, kirsebær og så lyse, modne kirsebær, måske lidt blommer men så er der derudover runde og småsøde Pinot Noir noter. Der er læder og mælkechokolade, kaffe, vanilje samt grønne vinblade.

Smagen er lidt som duften … sådan med lyse bær, hvor der både er søde og let bitterhed. Frugten er lys, men solrig, har kirsebær samt hindbær, lidt tranebær og svagt en smule grapefrugt. Det er en ret saftig, venlig vin … klart oversøisk i stilen, men er bestemt ikke helt overdone, bare sød, klar, venlig og solskinsglad.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 299,95 kr., mens prisen er 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Denne gådefulde og mystiske Mysterious Diggings Pinot Noir fra Terra Sancta Wines i Central Otago … den sydligste vinregion på Sydøen i New Zealand er svær at stå for. Den har både kant, øko-gener og smager herregodt.

Terra Sancta betyder hellig jord eller et specielt sted. Vinhuset er grundlagt af ejerne Mark Weldon – jeps ham på billedet ovenover – og Sarah Eliott. De holder til på adressen Felton Road i byen Bannockburn i Central Otago. De driver stedet sammen med de to vinmagere Jody Pagey og Len Ibbotson med fokus på håndlavede kvalitetsvine.

Terra Sancta Wines har samlet 36 hektar jord, men kun de 26 hektar er vinmarker og resten består af træer og skov. De ejer samlet 4 vinmarker, nemlig Terra Vineyard, Sancta Vineyard,  Irresistible Race og Diggings Vineyard … dog med hver vinmark inddelt i forskellige blokke.

Derudover er Terra Sancta Wines  unik, idet en stor del af husets vinmarker er tilplantet med aflæggere af upodede Pinot Noir vinstokke fra Bourgogne.

Vinmarkerne dyrkes økologisk og der anvendes ingen kemiske sprøjtemidler. I stedet har man en flok Marino får og en enkelt ged rendende rundt blandt vinstokke, og de sørger for at spise både græs og ukrudt imellem stokkene og gøder også jorden.

Marken Diggings Vineyard … eller Mysterious Diggings, som den også kaldes, er en højt beliggende mark, som ligger utrolig smukt og har stenede terrasser og masser af skifer i undergrunden. Navnet på vinmarken fandt man på et gammelt kort for Bannockburn.

Vinene hos Terre Sancta Wines er opdelt i 3 serier, nemlig Single Block, Estate Wines og Mysterious Diggings, hvor sidstnævnte vel nærmest er husets basis eller entry-level vine.

Druerne til vinen kommer fra 5 forskellige kloner på Mysterious Diggings marken. Stokkene er plantet tilbage i 1999 og ved vinifikationen er der anvendt 5% hele klaser. Der er ingen oplysninger om produktionen på huset hjemmeside, men vinen skulle være lagret på brugte egefade og flasket uden klaring eller filtrering.

Næsen er lettere funky på den fede måde … sådan lidt bio kant med kål, krudt, lort under træskoen, mødding og gravet læder. Den er klart mørkere i frugten end foregående tysker, så der er mere kirsebær og multebær. Frugten næsten stikker og prikker til dig. Det er dybt med kul, lidt peber, landlighed, saftighed og en vis underliggende syrlighed, som gør det rigtigt spændende.

I munden er det en virkelig frugtrig vin med jordbær, kirsebær og blåbær. Den har lidt peber, en kølig side med fersk kød, men mest af alt virkelig tætpakket frugt … glasset nærmest flækker eller springer af den megen frugt. Samtidig er vinen også saftig og læskende, hvilket gør den virkelig behagelig. Det er ikke en ærketypisk Pino … men nærmest en bio-søster med karakter. Like it.

Forhandles af Vinovano.dk, hvor en flaske koster 190 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

Pinot i glasset … så burde jeg være på hjemmebane, men til det ondsindede byggesjaks moro, så gættede jeg sgu ikke denne Prospector Pinot Noir fra vinhuset Sacred Hill Vineyards. Synes det var lidt en bulderbasse … og det er den vel egentlig også, men det vender jeg fluks tilbage til.

Sacred Hill Vineyards ligger i Dartmoor Valley udenfor den lille by Puketapu, men har deres vineri lidt længere mod syd … et par kilometer nordvest for Hastings, ganske tæt på floden Ngaruroro i Hawkes Bay vinregionen på Nordøen i New Zealand. Dermed er vi også ganske tæt på bugten, som har givet navn til regionen.

Vinhuset er grundlagt i 1986 af brødrene David og Mark Mason. De er begge opvokset på gården i Dartmoor Valley og havde hjulpet deres far med landbruget, som også omfattede en smule produktion af druer.

Efter et ophold i Bordeaux, så besluttede brødrene sammen med vennen Tony Bish, at det kunne være sjovt at ændre familielandbruget til en decideret vingård. Og det blev starten på Sacred Hill Vineyards.

I dag drives vingården fortsat af David Mason og Tony Bish, og sammenlagt har de omkring 44 hektar vinmarker og laver årligt omkring 430.000 flasker vin. Deres vinmarker ligger i to områder, selvfølgelig først og fremmest omkring vingården i Hawkes Bay, hvor de har markerne Dartmoor Vineyard, Rifleman’s Vineyard og Gimblett Gravels Deerstalker’s Vineyards.

Hawkes Bay er en af New Zealands ældste og bedste regioner. Jordbunden varierer meget, og derfor er vinene derfra også meget forskellige. Dog er det karakteristisk, at Hawkes Bay ofte opnår landets højeste antal solskinstimer – end Bourgogne, men køligere end Bordeax – samt at landskabet hæver sig op til 1.600 meter. Det betyder, at druerne langsomt modnes og derved opnår modning samtidig med at syren bibeholdes.

Derudover har Sacred Hill Vineyards også marker i Marlborough, altså den nordligste del af Sydøen. Det er markerne Hell’s Gate Vineyard i Waihopai Valley tæt på Omaka floden samt Hammond Estate Vineyard i Wairau Valley.

Sacred Hill Vineyards’ vine er opdelt i 4 serier, nemlig Orange Label, Reserve, Halo og Special Selection. Sidstnævnte er huset bedste vin, håndlavet og højdepunktet af gårdens formåen. Det er vine, som kun bliver lavet i de allerbedste årgange. Denne Prospector Pinot Noir kommer netop fra Special Selection serien, men kommer sjovt nok ikke fra nogle af vinhusets marker i Marlborough eller Hawkes Bay.

I stedet kommer vinen helt fra bunden af Sydøen, nemlig fra Central Otago … verdens sydligste vinregion. I Central Otago ligger vinmarkerne typisk på bjergskråninger og højt over floden Gorges, og det er specielt Pinot Noir, som der dyrkes her, selvom det er med nogle udfordringer. Pinot Noir dyrkes på omkring 3/4-dele af vinmarkerne i Central Otago.

De typiske Pinot Noir vine fra området er generelt meget mørke i farven med en smag af blommer, mørke bær og søde krydderier. Og det beskriver også meget godt denne vin. Den er formentlig lavet med opkøbte druer … men det fremgår ikke rigtigt nogle steder. Måske det er derfor, at vinen hedder Prospector … at man overvejer køb af denne mark, en mulig mark … en prospector.

I hvert fald er vinen ganske mørk i glasset, så dér forledes man ikke til at tro, at det er Pinot Noir. Næsen har godt med fylde, blommer, lakrids, lidt tjære, sødme, vanilje … og bevares … en smule Pinot noter. I smagen er der saft og kraft, godt med peber … men er ellers ganske rund, blød, cremet, men også med lidt bitterhed, mælkechokolade, godt med tanniner og derudover markerer alkoholen sig også. En lidt varm, sød og kraftfuld vin, som efter min mening mangler lidt mineralitet og mere direkte, stringent syre.

Købt hos SuperVin, men prisen kender jeg ikke. Koster formentlig omkring 300 kr., men det er alene et gæt.

Rating 4,5/7 

1-2-3 … mange er vilde med nummeret 3. Teleselskaber, tv- og radiostationer, fagforeninger og ordsproget siger også noget med, at 3. gang er lykkens gang. Lad os med denne Pinot Noir fra Mud House se, om vi også bevæger os ned ad den gang … i hvert fald er vinen tredje og sidste vin i trioen.

Modsat de to første vine fra Mud House, så er denne vin ikke lavet af druer fra Marlborough, men derimod fra husets mark i Central Otago, nemlig marken Claim 431 som er på imponerende 250 hektar og alene – og jeg siger alene – er tilplantet med Pinot Noir.

Som jeg nævnte i forrige blogindlæg har vinhuset deres vinmarker i 3 – der kom tallet igen – forskellige områder i New Zealand, nemlig Marlborough, Waipara og Central Otago. Det er alle områder på Sydøen af New Zealand og endda ganske godt fordelt på Sydøen.

Marlborough ligger jo øverst på Sydøen, Waipara næsten midt på øen og Central Otago nærmest nederst på øen. Området hvor marken Claim 431 ligger hører til Bendigo regionen og har tidligere huset masser af guldminer. Det er et tør og vindblæst område, hvor jorden er præget af skifer, grus og finere stenpartikler … ganske rig på mineraler og god dræning.

Nedbøren er forholdsvis beskeden, gennemsnitlig 450 mm om året, så Mud House kunstvander en smule. Om sommeren kommer temperaturen op omkring 35 grader, men er ellers præget af kølige nætter … ideelt for Pinot Noir.

Denne Pínot Noir hører til i serien Mud House Range … husets almindelige vine. Den er lavet med druer fra Claim 431 … på samme måde som husets enkeltmarksvin. Vinen er lavet med en forholdsvis kort maceration, alene omkring en 7, og derefter har den lagret en periode. Jeg kan ikke se, hvor lang tid, men en del er lagret på franske egefade, men det meste på ståltanke for at bevare frugtens karakter, som de selv siger.

Lad os hoppe om bord inden der er gået 3 sekunder. I næsen våde papkasser, hospitalsgang, krydderier … men også klart identificerbare Pinot Noir noter, men samtidig en mere mørk og fyldig side. Det er mest modne … nærmest sorte kirsebær, eg og så godt med krydderkværnen.

I munden er der godt med jern, jod, blod, modne kirsebær, meget stærk i alkoholen, kantet … men også sært sjasket og ukoncentreret. Man sidder med lidt bitre noter i munden bagefter. Mangler lidt …. love … kærlighed, og ligger langt fra de fantastiske Pinot Noirs, som jeg ofte har smagt fra New Zealand. Bevares, det er ikke dårligt … arghhhh, men i hvert fald er jeg heller ikke oppe at ringe. Til en fætter/kusine fest vil jeg dog være lykkelig for at drikke denne.

Forhandles i Coop butikker, men jeg kender ikke prisen. Mon ikke den havner på 69 kr., som dens hvide og rosa søstre?

Rating 3/7