Kategoriarkiv: Artikler

Artikler

Houlberg i Mosel … nyt roadtrip og besøg hos 6 topproducenter

Året vinøse roadtrip med vingutterne gik i år til Mosel eller mere præcist til Bernkastel-Kues i Mittelmosel, hvor vi – helt tilfældigt – også ramte den årlige 5 dages Weinfest og samtidig fik besøgt en håndfuld gode vinproducenter.

Vores lille vingruppe var denne gang udvidet med med endnu en Kenneth, en Henrik og en Martin, så vi var i alt 9 vingutter, som tog afsted fordelt på 2 biler. Igen var transporten helt elektrisk på el i form af en EQE samt en ID-Buzz, som viste sig meget praktisk, når vi skulle rundt til smagningerne med plads til alle.

Så lige før midnat natten til torsdag satte vi kurs syd … 5 mand høj i Buzz’en og de 4 sidste i EQE’en og det betød, at vi ramte Bernkastel-Kues ved middagstid … i god til inden første besøg, som jeg havde aftalt til kl. 14,00.

Mosel vinområdet

Mosel er Tysklands ældste vinområde og romerne etablerede vinproduktion i stor skala for over 2.000 år siden. Arkæologiske fund inkluderer romerske vinpresser og kældre.

I middelalderen var det både klostrene og de adelige familier, som udviklede markerne, mens Riesling vinene senere i 1800-tallet blev de dyreste vine i Europa.

I dag er Mosel blevet centrum for tør Riesling, men de sødere vine fra Mosel er stadig ikoniske. Mosel er sammen med Rheingau klart Riesling vinenes 2 højborge.

Mosel området består af et langt, snoet flodlandskab, hvor floden bugter sig over omkring 250 kilometer mellem Perl og Koblenz. Det er en region, som groft set består af 6 delområder og det er:

  • Burg Cochem også kaldt Terrassenmosel, der er kendt fra de ekstremt stejle terrasser som bl.a. Bremmer Calmont.
  • Bernkastel  eller Mittelmosel er hjertet af Mosel, med de mest berømte marker som fx Doctor, Sonnenuhr, Juffer og Himmelreich.
  • Ruwertal, som er et lille og køligt område.
  • Saar, hvor man findet køligere og syrefriske Riesling vine.
  • Obermosel syd for Trier.
  • Moseltor, som også er en del af Saarland.

Mosel området er kendt for sine stejle skiferskråninger, hvor Riesling druen dominerer og giver vine med lav alkohol, høj finesse og intens mineralitet.

Der er i hele Mosel i alt 8.287 hektar vinmarker, der er fordelt på ikke mindre end 524 Einzellagen aka enkeltmarker og det er dermed et af Tysklands mest komplekse vinmarklandskaber.

Over 50% af markerne ligger på skråninger med stigning på over 30 grader og nogle skråninger når 70 grader hældning, bl.a. Bremmer Calmont, som jeg også har skrevet om før, og det gør vinmarkerne i Mosel til Europas stejleste vinmarker. Alt arbejde foregår derfor også manuelt inkl. opbinding og jordtransport.

Mosel er defineret af skifer – blå, grå og rød skifer – som absorberer varme om dagen og frigiver den om natten, tvinger rødderne dybt ned efter vand og mineraler og giver vine med en saltet mineralitet, citruspræcision og lav alkohol.

Der findes omkring 125 vinbyer i Mosel og omkring 5.000 vinproducenter inklusiv de små hobbyproducenter. Kun omkring 25–30 af dem er medlemmer af VDP , altså Verband Deutscher Prädikatsweingüter. Det betyder, at under 1% af Mosels producenter er VDP – en ekstremt lille og selektiv elite.

Vort besøg

Som også sidste år havde vi lejet to 4 mands lejligheder i centrum … eller i hvert fald næsten i centrum, for lejlighederne lå på Kues siden, men med en ganske fin gåafstand ind til Bernkastel centrum, men her med parkering lige udenfor.

Det blev således vores base for besøget af vinfestivalen i byen og besøget hos 6 vinproducenter, hvor jeg havde valgt nogle fra den øverste hylde, men dog alle i nær afstand til Bernkastel, så vi ikke skulle bruge for meget tid på transport.

Dermed så de planlagte besøg og vinsmagninger sådan her

  • Weingut Daniel Twardowski
  • Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch – Erben Thanisch
  • Weingut S. A. Prüm
  • Weingut Schloss Lieser
  • Weingut Markus Molitor
  • Weingut Dr. Loosen

Jeg har skal selvfølgelig nok linke til indlæg om vores besøg og ligeledes et shitload af anmeldelser af alle de vine, som vi smagte undervejs hos de dejlige producenter … og nogle af de vine, som vi smagte på bådtur og til vinfestivalen.

Man kunne godt mærke, at de gode vinproducenter i Mosel er pænt besøgte, så dermed er vinbesøg mere en forretning og strømlinet for disse producenter. Man skal flere steder betale 20€ og købe for over 150-300€ for ikke at betale for smagningen.

Omvendt er man sikker på, at man kommer til at smage noget af de bedste vine, som man kan opdrive i området. Denne gang var der så ikke lagt nogle helt små og nye producenter ind … måske lige udover Twardowski, hvis vine dog er hypede, efterspurgte, dyre og endda slet ikke kunne købes på vingården.

Vandretur til Traben-Trarbach

For at vingutterne kunne få en forståelse af Mosel som vinområde, så havde jeg planlagt, at vi som start på første hele dag i Mosel skulle vandre en tur over bakken fra Bernkastel til Traben‑Trarbach.

Turen giver nemlig et indtryk af Mosels terroir … man går fra de ikoniske, stejle vinmarker bl.a. Bernkasteler Doctor op gennem skov og skiferholdig jord til vandskellet mellem de to dale – og ned igen mod Traben‑Trarbach.

Vi kunne således opleve både skråninger, eksponering, jordbund, mikroklima og kultur i ét samlet forløb. Det er Mosel kondenseret til en 6 kilometer hård stroppetur. Vi gik op gennem de meget stejle vinmarker – og mærkede på egen krop arbejdet bag Mosel-vin.

Stigningen er meget stejl flere steder, præcis som vinbønderne arbejder hver dag. Det giver en kropslig forståelse af, hvorfor Mosel er et af verdens mest arbejdskrævende vinområder, hvorfor mange marker kun kan dyrkes manuelt og hvorfor vine fra stejle marker har høj prestige.

Mosel er ikke flad vinproduktion – det er bjerglandbrug … og selvom turen er forholdsvis kort, så mærkede vi hele Mosels DNA. Turen er da også ret populær – den er som en masterclass i Mosel.

Tilbageturen blev dog mere behagelig … nemlig på båden Moselkönigin aka Moseldronningen, hvor vi med lidt frokost og Riesling i glasset samt en smuk panoramisk udsigt stille gled forbi de stejle vinmarker, små landsbyer, Jugendstil-arkitektur og også kom igennem en enkelt sluse.

Weinfest der Mittelmosel

Vi fik alle 3 aftener i Mosel et skønt indtryk af vinfestivalen. Weinfest der Mittelmosel er et af Moselregionens største og mest traditionsrige vinfester, son afholdes hvert år i Bernkastel‑Kues omkring den første weekend i september.

Det er fem dage med vin, musik, traditioner, optog og festligheder og Brix havde læst, at den tiltrækker over 200.000 besøgende i løbet af weekenden. Det troede vi ikke på, men efter selv at havde deltaget, så virker det faktisk spot-in rigtigt … der var virkelig sort af mennesker.

Der var omkring 40-50 boder på den centrale 300 meter lange weinstraße og heraf var omkring 25 boder med vin, hvor man kunne købe enten små prøver eller flasker. Vi fik smagt en del Riesling vine og med 9 personer i gruppen købte vi blot lidt flasker på må og få.

Vi var inde til vinfestivalen både torsdag, fredag og lørdag aften … men lørdag gik vi tidligere hjem … mætte af indtryk, Riesling og af de mange, mange mennesker, som også gjorde det svært at bevæge sig frem og tilbage. Læg dertil at de fleste restauranter var bookede.

Der er under festivalen flere store begivenheder … fredag var der bl.a. en hyldest af Mosella, som er Bernkastel-Kues’ vin-dronning, som var ledsaget af over 70 vinprinsesser fra hele Mittelmosel.

Lørdag var der flest mennesker … alle gaderne ind til centrum var endda også afspærret af politiet og kl. 21.00 var der et kæmpestort fyrværkeri, der også varede en halv time og regnes som festivalens mest besøgte event.

Ellers er der glade mennesker, masser af vin – og øl – suppleret med masser af musik og selvfølgelig også godt med tysk hornmusik … det er med andre ord svært ikke at blive glad og komme i god stemning.

Jeg har efterhånden set det flere gange … tyskerne er sgu bare gode til at feste både unge og ældre sammen, så det kan vi godt lære lidt af herhjemme.

Samlet en rigtig god tur … tak til jer alle 8 for godt selskab, sjove stunder, mærkelige vittigheder og godt kammeratskab og specielt tak til jer, som kørte 🙂

Artikler

Houlberg på trip til Bolgheri – part 7: Øvrige indtryk fra Bolgheri og en slags konklusion

Efter de fine besøg hos producenter og besøg på restauranter i Bolgheri er det måske sluttelig lige relevant at runde hele turen af, lige dele nogle af de andre oplevelser fra turen og komme med en eller anden konklusion.

Det er fedt at være på vintur … men også lidt hårdt. Vi vinjournalister blev hurtigt enige om, at det nok må være verdens hårdeste job, sådan at blive kørt rundt til producenter, hele tiden at skulle være på, at skulle smage så mange vine og fortære så meget lækker mad 🙂

Man har selvfølgelig et program, som skal følges, men Consorzio per la Tutela dei vini DOC Bolgheri e DOC Bolgheri Sassicaia havde heldigvis lagt lidt pauser i løbet af dagen, hvor der også blev tid til at slappe af og med 27-28 grader var det fint, at der også var en svømmepøl på hotellet … den fik jeg besøgt nogle gange.

Det var ikke alt i programmet, så var lige relevant. Et par af de planlagte ting fra turen har jeg heller ikke skrevet som fx vores besøg i byen Bolgheri., hvor vi gik en rund eller fx vore besøg hos likørproducenten Premiata Fabbrica di Liquori Emilio Borsi i Castagneto Carducci.

Borsi var meget hyggeligt, men det var egentlig ikke et destilleri og kom vel heller i betegnelsen vinsmagning, selvom vi smagte et par af deres lidt specielle likører … men hvor var de to fra Borsi familien dog virkelig søde og venlige.

Det var sammenlagt en fabelagtig tur og hvor er det godt, at besøge et vinområde og få det indunder huden. Det var mit første besøg i både Toscana og Bolgheri … men helt sikkert ikke det sidste.

Bevares … et par ting ville Rolf og jeg – blev vi hurtigt enige om – nok have lavet anderledes, som fx fordelingen af tid mellem smagningen hos Tenuta San Guido og besøget i deres naturreservat, slenteturen i Bolgheri, som vi havde været i dagen før og måske skulle have været skiftet ud med byen Castagneto Carducci.

Derudover kunne frokosten ved ankomst også have været en rig mulighed for nogle små producenter at præsentere deres vine, men nu er vi altså også nede i de små detaljer. Men besøgene Poggio al Tesero, Argentiera og Grattamacco var alle formidable og hele vinturen værd.

Man må også sige, at vinproducenterne i Bolgheri virkelig har forstået og tilpasset sig jorden. Den var ikke leret nok til at dyrke Sangiovese, så i stedet for at fortsætte med at lave middelmådig, så har man med bordeauxdruer skabt sin helt egen stil … og fortjent også fået stor succes.

Rolf sagde engang til mig, at italiener nogle gange havde svært ved at organisere gode vinture, men denne tur var umiddelbar planlagt virkelig godt og styret perfekt af Carlotta Mirandola og

Så kæmpe tak til Consorzio per la Tutela dei vini DOC Bolgheri e DOC Bolgheri Sassicaia, Carlotta Mirandola,  og alle producenterne.

Artikler

Houlberg på trip til Bolgheri – part 2: Om Bolgheri, historie & facts

Bolgheri er i dag et af Italiens mest prestigefyldte vinområder, kendt som fødestedet for Supertoscanerne og hjemsted for Sassicaia, Ornellaia og Masseto … men det er langt mere end det … faktisk vil man helst bare være kendt som Bolgheri.

Området ligger i provinsen Livorno langs Toscanas vestkyst. og strækker sig fra kystsletterne op i bakkeskråningerne bag den ikoniske cypresallé Viale dei Cipressi.

Historien

Historisk er det familien Della Gherardesca, som står bag udviklingen af vin i Bolgheri og den status, som Bolgheri har opnået. Della Gherardesca er er en af Italiens ældste og mest indflydelsesrige adelsslægter med 12 århundreders historie i Bolgheri.

De står både bag udviklingen af området omkring San Guido, skabelsen af den ikoniske cypresallé, og de er direkte forbundet med Tenuta San Guido og  Belvedere.

Della Gherardescas lange historie i Bolgheri er dokumenteret i over 1.200 år og slægten er forbundet med historiske skikkelser som Conte Ugolino kendt fra Dantes Inferno.

Familien har gennem århundreder formet landbrug, landskab, infrastruktur og vinproduktion i området omkring Castagneto Carducci og Bolgheri.

Della Gherardesca har således spillet en central rolle i både landskabsarkitektur og vinens udvikling i Bolgheri og den første cypres blev plantet af Greve Guido Alberto della Gherardesca i begyndelsen af 1820’erne. Også allerede i  i 1800-tallet begyndte Guido Alberto at sende vin fra Bolgheri til hele Europa.

I 1942 skete der en adskillelse af familiens 2 store ejendomme Tenuta San Guido og  Belvedere. Mario Incisa della Rocchetta blev gift med den ene Della Gherardesca datter … og Niccolò Antinori fra Antinori‑dynastiet blev gift med den anden datter.

Dermed blev Rocchetta og Antinori svogre, hvor Mario Incisa della Rocchetta overtog ejerskabt og driftenTenuta San Guido og Niccolò Antinori overtog Belvedere.

Marchese Mario Incisa della Rocchetta plantede i 1944  Cabernet Sauvignon på Tenuta San Guido inspireret af Bordeaux. Han brugte stiklinger fra Château Lafite‑Rothschild og lavede de første årgange kun til privat forbrug.

Dette var revolutionerende, fordi Cabernet ikke var tilladt i Toscana, så da Sassicaia i 1968 for første gang blev frigivet kommercielt, blev den klassificeret som Vino da Tavola – den laveste kategori – fordi druesammensætningen brød alle DOC‑regler.

Alligevel vakte den opmærksomhed, fordi kvaliteten var markant højere end kategorien antydede.

Det var Giacomo Tachis, der både arbejdede for Antinori og ligeledes for Mario Incisa, som fik en afgørende indflydelse på den store vinmæssige revolution i Bolgheri. Tachis var således et stort mellemled mellem Antinori og Mario Incisa

Giacomo Tachis var Italiens mest betydningsfulde ønolog i det 20. århundrede og forløber for Bolgheris moderne vinproduktion. Han var elev af Emile Peynaud og arbejdede i årtier som Antinoris chefønolog.

Giacomo Tachis moderniserede vinifikationen på Tenuta San Guido, introducerede barrique‑lagring, finjusterede Cabernet‑blendet og løftede kvaliteten til internationalt niveau … og hans arbejde med Sassicaia viste, at Bolgheri kunne producere vine på niveau med Bordeaux.

Sassicaia fik sit gennembrud i 1978, hvor vinen slog verdens bedste Cabernet‑vine. I 1978 arrangerede Decanter en blindsmagning i London, hvor Sassicaia 1972 konkurrerede mod 33 Cabernet‑vine fra hele verden – inklusiv top‑Bordeaux som Lafite og Latour.

Det var øjeblikket, der gjorde Sassicaia til et globalt ikon og skabte hele kategorien Supertoscanere. Sassicaia blev dermed ikke bare en succes, men en revolution, der ændrede hele Italiens vinlovgivning og selvforståelse.

I 1994 fik Bolgheri sin egen DOC appellation for rødvine og endda fik Sassicaia som den eneste vin i Italien sin helt egen appellation: Bolgheri Sassicaia DOC. Dette cementerede vinens status som et unikum i italiensk vin.

Efter Sassiciaias gennembrud arbejdede Tachis tæt med Antinori på flere ikoniske projekter som Tignanello, Solaia og senere Guado al Tasso i Bolgheri

Hans tekniske tilgang – lavere udbytter, moden frugt, brug af barriques, præcis ekstraktion – blev fundamentet for den stil, der i dag definerer Bolgheri.

Konsortiet i Bolgheri

Consorzio per la Tutela dei vini DOC Bolgheri e DOC Bolgheri Sassicaia er det officielle, ministerielt anerkendte konsortium, der siden 1995 har haft ansvaret for beskyttelse, kontrol, promovering og udvikling af både Bolgheri DOC og Bolgheri Sassicaia DOC.

Det er et af Italiens mest indflydelsesrige konsortier, og i dag repræsenterer det 75 producenter, som tilsammen står for 99% af alle vinmarker i Bolgheri.

Konsortiets hovedkontor ligger i Località San Guido, lige ved begyndelsen af den ikoniske Viale dei Cipressi – et symbolsk valg, da San Guido er hjertet af Bolgheri og Sassiciaias historiske centrum.

Fakta om området og produktionen

Skal vi se på lidt fakta om Bolgheri, så er der i alt 1.736 hektar vinmarker i området, men heraf udgør 1.379 hektar vine under appellationen Bolgheri DOC og 95 hektar vine under Bolgheri Sassicaia DOC appellationen … resten er IGT vine.

Det svarer samlet til 2,3% af samlede vinmarker i Toscana og 3% af DOC vinmarkeri Toscana og Bolgheri laver årlig omkring 52.500 hektoliter vin eller lidt over 7 millioner flasker vin.

Omkring 15% af jorden i Bolgheri er vinmarker, men det meste er faktiske skove med 54% og ellers 10% olivenlunde. Produktionen er som skrevet ovenfor i dag fordelt på 75 vinproducenter.

Appellationens regler

Reglerne for brug af druer og lagring er forholdsvis fleksible i Bolgheri, så her får I lige en oversigt over reglerne fordelt på både DOC Bolgheri Bianco, DOC Bolgheri Rosso, DOC Bolgheri Superiore og DOC Bolgheri Superiore Sassicaia:

DOC Bolgheri Bianco

Tilladte druer
Vermentino: 0–100%
Viognier: 0-100%
Sauvignon Blanc: 0–100%
Andre hvide druer godkendt i Toscana: op til 30%

Udbytte på max 90 hektoliter pr. hektar og ingen krav til lagring

DOC Bolgheri Rosso

Tilladte druer
Cabernet Sauvignon: 0–100%
Merlot: 0–100%
Cabernet Franc: 0–100%
Syrah: 0–50%
Sangiovese: 0–50%
Andre røde druer godkendt i Toscana: op til 30%

Udbytte på max 67,5 hektoliter pr. hektar og minimum 10 måneders lagring

DOC Bolgheri Superiore

Tilladte druer
Cabernet Sauvignon: 0–100%
Merlot: 0–100%
Cabernet Franc: 0–100%
Syrah: 0–50%
Sangiovese: 0–50%
Andre røde druer godkendt i Toscana: op til 30%

Udbytte på max 60 hektoliter pr. hektar og minimum 24 måneders lagring og heraf mindst 1 år på fade.

DOC Bolgheri Superiore Sassicaia

Tilladte druer
Cabernet Sauvignon: 80–100%
Andre røde godkendte druer: op til 20%

Udbytte på max 52,5 hektoliter pr. hektar og minimum 24 måneders lagring og heraf mindst 18 måneder på fade.

Artikler

Houlberg på trip til Bolgheri – part 1: Hvad fanden laver han der?

Nu har Houlberg endelig igen været på en vintur for vinjournalister og denne gang med destination Bolgheri inviteret af Consorzio per la Tutela dei vini DOC Bolgheri e DOC Bolgheri Sassicaia via Promos Italia og Promovito.

Det havde jeg selvfølgelig omgående sagt ja tak til … 4 dage med sol, besøg hos vinproducenter og masser af vine, What’s not to like? Jeg havde derfor fået plads sammen med en række andre vinjournalister og vi endte med at være 6 danske, 5 svenskere, 2 hollænderne, lidt tyskere, en østriger og en fra Ungarn.

Det blev bl.a. med en dejlig gensyn med Rolf Madsen fra VineXpressen og Kim Bretov fra Vinstyrke 2. Rolf havde jeg før mødt på en vintur til Montefalco i Umbrien, mens jeg havde mødt Kim på en vinrejse til Soave i Veneto.

Konsortiet i Bolgheri har navnet Consorzio per la Tutela dei vini DOC Bolgheri e DOC Bolgheri Sassicaia … så måske skulle man ned at vælt sig i dyr Sassicaia eller måske bare blive lidt klogere på, hvad Bolgheri er for en størrelse … i hvert fald er Bolgheri et område, jeg ikke havde besøgt før.

Og det blev en rigtig fin tur, som bød på både en masterclass om Bolgheri med smagning af vine fra 8 forskellige huse, fine besøg hos nogle gode vinproducenter og så en række middage, hvor der også var besøg af vinproducenter, som havde medbragt lidt vine.

Det var Carlotta Mirandola fra Promovito, som var vores guide, kontaktperson og tourfører. Hun sørgede for, at vi kom med bussen til rette tidspunkt, holdt mandtal og i det hele taget sørgede for, at alt fungerede.

Promovito er en fælles organisation, der repræsenterer hele 10 toscanske konsortier fra Chianti Classico og Brunello di Montalcino til Bolgheri, Morellino di Scansano og Vernaccia di San Gimignano.

Formålet er at styrke international markedsføring af toscansk vin, skabe en samlet, stærkere identitet udadtil, koordinere kommunikation og eksportfremstød og stå samlet på store vinmesser som ProWein i Düsseldorf.

Organisationen fungerer som et paraply‑brand for 29 DOC/DOCG‑vine og mere end 200 producenter. Og her kunne vi klart fornemme, at formålet var dels at markedsføre Bolgheri, men også at slå fast, at Bolgheri ikke er lig med supertoscanere, selvom netop disse vine har ført til det store kendskab til området.

Første dag ankom vi i hold til hotellet Compastrello Sport Hotel tæt ved Castagneto Carduducci og det lille hotel var base for vores ture og kunne huse alle 20 vinjournalister. Der var en stor swimmingpool, hvilket var helt perfekt, da temperaturen hver dag lå lige omkring de 30 grader.

Ved ankomst var der lidt sen frokost … helt simpelt og sjovt nok uden servering af vine, men vi endte med at købe deres hvidvin … en lokal 2025 Campastrello Bianchi fra Tenuta Campastrello. Den var nu ikke noget at snakke om … og vi fik da heller ikke drukket den.

Nå, men for nu at tage det i bidder, så har jeg samlet både information om Bolgheri og mine oplevelser i en række indlæg, som jeg har linket til nedenunder. Det er inddelt i 7 artikler som følgende:

Derudover har jeg selvfølgelig også skrevet indlæg om de besøgte vinproducenter, deres historie, indtryk fra besøgene og anmeldelser af vinene hos:

Middagen hver aften blev indtaget på en restaurant, hvor 3 producenter så deltog og hver havde medbragt en vin. Og lad mig bare slå fast … italienerne spiser sgu godt …. 4 retter til både frokost og til aften … virkelig gæstfrie og hver aften var nærmest en fest.

Artikler

Tak for 2025 – Glædelig jul og godt nytår!

Så er vi ved at lukke bogen på endnu et år … og sikke et omskiftelig og udfordrende år det har været! 2025 har selvfølgelig budt på masser af gode flasker, en vinrejse til Ahr, spændende smagninger, fabelagtige besøg hos vinproducenter og nye vinoplevelser, der har gjort det hele værd.

Privat blev 2025 et udfordrende år, som bl.a. bød på skilsmisse, masser af hjælp og samvær med gode venner, fokus på gode ting i livet og nye energier, masser af musik og koncerter … samt en ny skøn kæreste. Er så taknemmelig!

Det betød dog også et lille fald i antal anmeldelser, så det blev sgu ikke til de sædvanlige 1.000 vinanmeldelser, men havner trods alt alligevel på omkring 766 anmeldelser, mens besøgsantallet fortsat ligger ganske højt. Således har der seneste 12 måneder været ikke mindre end 1.559.367 besøg på vinbloggen. Så jeg tænker totalt ubeskedent, at jeg nok fortsat er Danmarks flittigste vinblogger.

Jeg vil gerne sige en stor tak til alle jer læsere, der har fulgt med, kommenteret, delt og inspireret. Det er jeres passion for vin, der gør Houlbergs Vinblog til mere end bare ord og billeder – det er et fællesskab af vinelskere, hvor vi sammen udforsker alt fra klassiske Bourgogner til funky naturvine.

Julen står for døren, og nytåret lurer lige om hjørnet. Så husk at finde de gode flasker frem – om det så er en sprød Champagne til nytårsaften, en Spätburgunder, når du hygger dig i køkkenet, måske en kraftig Ribera del Duero til julemiddagen eller en elegant Riesling til hyggen i juledagene. Livet er for kort til kedelig vin!

Glædelig jul og et forrygende nytår til jer alle!
Vi ses i 2026 med endnu flere anmeldelser, historier og vinoplevelser.

Skål og tak for i år! 🍷

– Houlberg

PS: Fik lige så søde julefoto nedenunder fra Weingut Pollig & Schmidt, så det synes jeg lige, at I også skulle se … glædelig jul !!!

Artikler

Houlberg i Ahr igen … nyt roadtrip og besøg hos 8 supergode producenter

Tilbage i 2019 var jeg samme med et par winebuddies på roadtrip til Ahr. Det var før den store og katastrofale oversvømmelse, som i juli 2021 ramte Ahr-dalen med død og ødelæggelser.

Oversvømmelsen ødelagde 90% af vinlagrene fra 2019 og 2020 … kun 5 ud af 46 vinproducenter undgik direkte skade og omkring 10% af vinmarkerne blev fysisk ødelagt ligesom rigtig mange kældre og produktionsfaciliteter blev oversvømmet.

Siden dengang er de fleste vinproducenter dog stadig aktive og har genoptaget produktionen efter den katastrofale oversvømmelse – men det har været en lang og hård vej tilbage.

Selvom nogle vinproducenter måtte flytte midlertidigt og stadig kæmper med bureaukrati og manglende arbejdskraft, er der en stærk vilje og optimisme i Ahr.

Regionen har ikke bare overlevet – den er i gang med at genopfinde sig selv som en mere bæredygtig og fremtidssikret vinregion.

Derfor var det også passende at sætte Ahr på dagsordenen ved planlægningen af åres vintur … og vi blev sammenlagt 5 personer, som i midten af september tog turen til Ahr til både vinfestivalen i Ahrweiler og besøg hos nogle udvalgte vinproducenter.

Du kan læse mere om Ahr området, vinmarkerne og om at være turist i Ahr i mit indlæg fra 2019: Houlberg i Ahr … roadtrip til et af Tysklands bedste Spätburgunder områder.

Vinturen var kommet sådan hurtigt på fode og vi endte med at tage afsted 5 vinvenner … fordelt på 2 biler og helt elektrisk på el i form af 2 EQE’er … men det gik faktisk helt uden problemer.

Hvad er sket siden oversvømmelsen?

Siden den ødelæggende oversvømmelse, hvor 135 mennesker mistede livet og tusindvis af bygninger blev ødelagt, har regionen gennemgået en lang og kompleks genopbygning. Den er stadig i gang, mange huse, veje og broer er blevet genetableret, men der er stadig områder, hvor arbejdet fortsætter.

Der er stort fokus på at sikre infrastrukturen mod fremtidige klimakatastrofer, hvilket har gjort processen langsommere og mere omfattende.

Mange vinproducenter og lokale virksomheder har valgt at genopbygge med bæredygtige løsninger, fx grønne tage, solenergi og naturlig vandhåndtering.

Vi kunne også se, at de besøgte producenters ejendomme alle var blevet moderniseret og fx så havde Weingut Bertram-Baltes valgt at droppe bygningen af nyt vineri i Dernau og var nu i stedet gået i gang med at bygge et nyt længere mod Mayschoß.

Ved vort besøg i Ahrweiler kunne vi også på flere huse se markeringer af, hvor højt vandet stod den 14-15. juli 2021 … ganske skræmmende og Torsten fra Weingut Pollig-Schmidt viste også i sin stue, hvor højt vandet havde stået … mens han og familien sad på 1. sal. Og dette var endda et sted, som lå nogenlunde højt i forhold til Ahr floden normalt.

Vort besøg

Belært af sidste besøg, hvor vi boede på det store Hotel Steigenberger på Kurgartenstraße i Bad Neuenahr – og dermed havde 3-4 kilometer ind til centrum af Ahrweiler – så havde vi denne gang lejet 2 lejligheder nærmest i midten af Ahrweiler og det var en virkelig god beslutning.

Det blev således vores base for besøget af vinfestivalen i byen og besøget hos 8 vinproducenter, hvoraf jeg tidligere havde besøgt 5 af dem, mens jeg ikke før havde besøgt 3 vinproducenter … og endda slet ikke smagt vine fra 2 af dem, nemlig Weingut Pollig-Schmidt og Weingut Stark-Linden.

Dermed så planlagte besøg og vinsmagninger sådan her

Jeg har ovenover linket til indlæg om vores besøg samt derfra inklusiv et shitload af anmeldelser på masser af de vine, som vi smagte undervejs hos de dejlige producenter.

Næsten alle de besøgte producenter stod klar og lavede smagninger for os … men hos Weingut Burggarten og Weingut Nelles var de slet ikke klar. Dem jeg havde aftalt smagningerne med der, var ikke på arbejde og så stod vi blot der i henholdsvis butikken og vinotheket, hvor vi så stående smagte de vine, som vi bad om.

Dermed stod specielt besøget hos ellers fremragende Weingut Burggarten med Paul Schäfer Senior i skærende kontrakt til besøget hos Paul Schäfer Junior i 2019. Dette seneste besøg var klart det dårligste på hele turen … og derfor blev der heller ikke indkøbt særligt meget vin denne gang.

Men ellers var det udelukkende fremragende besøg … på førstedagen besøg hos Peter Kriechel, der som altid var i godt humør og fremviste masser af sine vine samt en efterfølgende eksklusiv og sjov smagning hos Weingut Meyer-Näkel.

Andendagen startede i kvindernes tegn … først hos den altid søde, charmerende og virkelig dygtige Julia Bertram … sikke en karisma og viden om vin, hvilket blev efterfulgt af en fin smagning hos Weingut J.J. Adeneuer forestået af Franziska, som også vidste en hulles masse om vin.

Men afslutningen på andendagen blev nærmest ikonisk … for vi besøgte en lille garageproducent, som alle andre producenter også snakkede pænt om og også blevet rost af både Falstaff og er af det anerkendt vinmagasin Vinum nævnt som Aufsteiger des Jahres.

Det er nok den mindste vinproducent i Ahr med sølle 0,8 hektar, men i Torsten Polligs stue fik vi en rigtig fin vinsmagning og fik også set hans mildest talt beskedne kælder, hvor vi også smagte et par ældre vine … kongeafslutning den dag.

Om lørdagen på sidstedagen havde vi de 2 ringeste besøg hos Weingut Burggarten og Weingut Nelles, som jeg nævnte, men vi fik en rigtig god oplevelse hos en af de fremadstormende producenter i form af Weingut Stark-Linden, som faktisk også solgt deres vine på en bod på torvet ved vinfestivalen.

Det er et vineri, der har efter oversvømmelsen er gået nye veje, har et moderne udtryk og fortsat lave priser … og vinene var faktisk ret gode og samtidig fortalte Frederick Stark, at han ikke vil sætte sine priser for højt, så det var samtidig virkelig gode køb til små penge.

Jeg skal nok i den kommende periode skrive om hvert besøg og selvfølgelig anmelde alle de smagte vine.

Vinfestival og god mad

Vi besøgte Ahrweiler den 2. weekend i september og meget passende finder Ahrweiler Vinfestival sted i netop både den 1. og 2. weekend af september. 

I den første weekend overtager lokale klubber vinboderne og weekenden er kendt som de lokales vinfestival, da klubberne altid tiltrækker deres egne medlemmer. Vinfestivalparaden med dens mange vogne finder altid sted den første weekend i september om søndagen fra kl. 14.00.

Denne anden weekend byder på det traditionelle Ahrweiler Vinmarked, hvor en række vinproducenter præsenterer sig ved boderne og den nye Ahrweiler-vindronning introduceres. Her fester folk af hjertens lyst og drikker Ahrweiler-vin.

På torvet var der både tysk hornmusik og tysk schlager musik, mens boderne også bød på diverse mad som curry wurst, schweinshaxe og en af aftenerne spiste vi da også mad fra boderne.

Et par andre aftener spiste vi også på restauranter anbefalet af henholdsvis Dennis Appel og Julia Bertram. Dennis bookede bord for os til Restaurant Prümer Gang og Julia bookede bord for os til den lille Restaurant Eifelstube.

Det er altid godt at få de lokale producenter til at anbefale gode spisesteder. Min erfaring er rigtigt godt med dette, så prøv det selv næste gang du besøger en vinproducent i udlandet.

På Restaurant Prümer Gang fik nogle  Klassisches Wiener Schnitzel og jeg valgte selv Seeteufel mit cremigem Meeresfrüchterisotto, dazu Blattspinat … altså havtaske med cremet skaldyrsrisotto og bladspinat … virkelig lækker.

Men mere vigtigt, så smagte vi en 2018 Weingut Meyer-Näkel, Dernauer Pfarrwingert Spätburgunder GG samt en 2018 Weingut Jean Stodden, Recher Herrenberg Spätburgunder GG.

Om fredagen efter besøget hos Weingut Pollig-Schmidt spiste vi på Restaurant Eifelstube og der smagte jeg en burger med pommes og rødvinskogte rødløg, mens vi på den vinøse side smagte en 2021 Weingut Pollig-Schmidt, Ahrweiler Silberberg Spätburgunder og 2021 Weingut Paul Schumacher, Ahrweiler Silberberg Spätburgunder.

Artikler

Årets sidste skål … og et godt nytår til alle

Med 2024 snart overstået, så er det atter tid til en status … og selvfølgelig også ønske hinanden et godt nytår. Atter en kæmpe tak til alle de læsere, som i det forgangne år har fulgt Houlbergs Vinblog og har læst mine til tider underlige skriblerier.

Året 2024 blev på på mange måder et mærkeligt år … fortsat med fruens kræft tæt på kroppen, men også en forandringens år, hvor vi fik solgt vores hjem gennem 25 år og flyttede ind til Randers. Måske markerer 2024 derfor en start på nye forandringer.

Det blev desværre heller ikke til mange løb i 2024, så derfor er nytårsforsættet det samme som sidste år … flere løb, motion og kun gøre de ting, som jeg gerne vil. Også denne nytårsaften har jeg, med fruen, besluttet skal være anderledes end tidligere … der skal med andre ord prøves og opleves noget nyt.

Jeg har dog holdt skruen i vandet med vinanmeldelserne og samlet lavede jeg i år 1.041 indlæg på Houlbergs Vinblog, hvoraf de 1.002 var vinanmeldelser, så dermed holdt jeg næsten kadencen fra de tidligere år.

En stor del af året har jeg endda været foran med at smage og skrive, så i øjeblikket er der omkring 55 anmeldelser, der blot venter og ligger i kø til at blive udgivet.

Der har således heller ikke været en eneste dag uden en vinanmeldelse på Houlbergs Vinblog, så dermed har jeg forsøgt at leve op til titlen som Danmarks flittigste vinblogger.

Samtidig er antallet af læsere også fortsat stigende og sidst jeg kiggede, så havde der de seneste 12 måneder været sammenlagt ikke mindre end1.824.053 besøg i år, hvilket faktisk er omkring en halv million flere end for et år siden.

Igen i år skal der lyde et kæmpestort tak til de vinimportører, som har sendt vine til test … det er en fornøjelse at arbejde sammen med jer og tak fordi, at I accepterer alle mine spøjse og til tider aparte skriblerier, underlige formuleringer og uforståelige ratings.

Sidst skal der også lyde en stor tak til alle mine vinvenner for gode, interessante og sågar muntre samt sjove stunder, fremragende vine og en kende tålmodighed med alle mine langsommelige smagsnoter i min lille sorte notesbog i tide og utide.

Knus fra Ulrik

Artikler

Goodbye X aka Twitter … & welcome Bluesky

Nogle gange skal man bare sætte handling bag sine ord. Det gør jeg nu. Jeg synes Elon Musk er en totalt utiltalende idiot, som har mistet forbindelsen til den virkelige verden og al humanitet … en rig narcissist uden for pædagogisk rækkevidde.

Hans handlinger understøtter kun dette mere og mere … er virkelig nervøs for, hvad hans partnerskab med Trump vil betyde for verden? Er de to virkelig de bedste ledere vi kan finde … ledere vi vil have vores børn til at se op til? At det kan betale sig at lyve, stjæle og kalde andre øgenavne. Vor herre bevares !!!

Derfor forlader Houlbergs Vinblog nu her ved nytårsskiftet også X aka Twitter, som bliver udskiftet med Bluesky. Dermed understøttes Houlbergs Vinblog på de sociale medier fremadrettet af små appetizers på Facebook, Instagram og Bluesky.

Ja, jeg ved godt, at det nok ikke betyder meget i den store sammenhæng, men om ikke andet, så har jeg det sgu allerede meget bedre.

Artikler

Årets sidste skål … og et godt nytår til alle

Så går endnu et år på hæld og så gør man altid status … og vi skal selvfølgelig også ønske hinanden et godt nytår. Atter en kæmpe tak til alle de læsere, som i det forgangne år har fulgt Houlbergs Vinblog og har læst mine til tider underlige skriblerier.

Det blev på mange måder et lorte år, da fruens kræft igen brød ud med en metastase i hjernen, en terminalerklæring og derefter gik jeg endda også på delt plejeorlov sammen med vores ældste datter. Lige nu er status, at der er kontrol med kræften.

Samtidig er mine løb – efter et ganske forrygende 2022 – gået helt i stå. Det blev kun til 462 kilometer og her sidst på året slet ingen løb og det kan mærkes på vægten, så derfor ligger mit 2024 nytårsforsæt således lige til højre ben.

Det blev heller ikke på grund af fruens kræft til et eneste besøg hos vinbønder, hvilket jeg virkelig savner. Ja ret beset er det ikke blevet til sådan rigtig ferie, hvor vi har forladt landet … alt for mange besøg på hospitalet i Skejby kan jeg til gengæld sætte kryds ved.

Men i stedet har jeg holdt god gang i vinanmeldelserne og samlet lavede jeg i år 1.098 indlæg på Houlbergs Vinblog, hvoraf de 1.051 var vinanmeldelser, så dermed holdt jeg kadencen fra de tidligere år og i stor del af året har jeg endda været foran med at smage og skrive, så i øjeblikket er der omkring 40 anmeldelser i kø til at blive udgivet.

Der har således heller ikke været en eneste dag uden en vinanmeldelse på Houlbergs Vinblog, så dermed har jeg forsøgt at leve op til titlen som Danmarks flittigste vinblogger.

Samtidig er antallet af læsere også fortsat stigende med 154.682 besøg her i december og samlet 1.374.257 besøg i år, men også på Facebook og de andre sociale medier er besøgene stigende.

Igen i år skal der lyde et kæmpestort tak til de vinimportører, som har sendt vine til test … det er en fornøjelse at arbejde sammen med jer og tak fordi, at I accepterer alle mine spøjse og til tider aparte skriblerier, underlige formuleringer og uforståelige ratings.

Sidst skal der også lyde en stor tak til alle mine vinvenner for gode, interessante og sågar muntre samt sjove stunder, fremragende vine og en kende tålmodighed med alle mine langsommelige smagsnoter i min lille sorte notesbog i tide og utide.

Knus fra Ulrik

Artikler

Houlberg anmelder … bogen Vin under lup

Jacob Ruby starter sin vinbog Vin under lup med de vise ord; At studere vin er lidt som at studere universet. Du bliver aldrig færdig. Min frue sagde også forleden, om jeg da ikke snart havde smagt alle vine i hele verdenen? Slet ikke … faktisk kun en lille brøkdel.

Selvom Jacob aka Mr. Ruby har så evig ret i hans indledning i Vin under lup, så har han alligevel forsøgt at gøre os klogere på en masse om vin som både; historien om vin, vinplanten, druerne, jordforhold, klimaets betydning, planteavl og bæredygtige tilgange, vinifikation, lagring og smagning af vin.

Jeg har over den sidste måned grundigt læst bogen … ja, jeg er åbenbart langsommere til at læse end at drikke vin. Selvom jeg selv synes, at jeg ved en del om vin, så er jeg blevet meget klogere på en lang række områder, for bogen er virkelig meget informativ.

Jeg er vildt begejstret for bogen, for den giver virkelig, på en usnobbet, interessant og letlæselig facon en faglig viden om vin uden af virke støvet, nørdet eller kedelig. Den giver dig et kæmpe overblik og stor viden om vin … uanset, om du er ny eller meget erfaren indenfor vin.

Det skyldes både Jacobs fine måde at fortælle om emner på, men samtidig er bogen krydret med egne oplevelser i vinlandene samt en række små citater om vin, som fx Vin er lys holdt sammen af væske eller mit ynglings citat Vin er det konstante bevis på, at Gud elsker os, og at han elsker at se os glade.

Jeg kan nemt kede mig, når jeg skal læse bøger … specielt en fagbog indenfor et bestemt område, som jeg allerede kender lidt til, men det gjorde jeg faktisk slet med Vin under lup.

Måske skyldes det også, at dette er 2. udgave af bogen, der udkom første gang tilbage i 2011 … og siden har Jacob ændret rigtigt meget og han siger selv, at det faktisk er en helt anden bog. Han har ændret sig, emnet vin har udviklet sig og verden har udviklet sig … og så har han også brugt de sidste 4 år på at skrive på bogen.

Det har belønnet sig … Vin under lup er en rigtig fin vinbog, som jeg absolut vil anbefale til alle, som er nysgerrig på vin … høj som lav, tyk eller tynd, erfaren eller uvidende.

Forhandles af Mr. Ruby, hvor bogen koster 199 kr.

Boganmeldelse 6/7