Kategoriarkiv: Artikler

Hvorfor dufter min Riesling af petroleum?

De fleste har formentlig prøvet det … at en Riesling dufter af petroleum, diesel, benzin eller som et olievæddet stykke tvist hos mekanikeren. Nogle bliver skræmte, mens andre svimler hen og bliver himmelhenrykte. Er det godt eller skidt?

På det seneste virker det til, at flere og flere vine på Riesling druen får disse småterpentinske aromaer, som jeg selv bare knuselsker. Jeg har dog også erfaret, at der er delte meninger om disse aromaer, for er de ønskelige eller er det en fejl?

De fleste vinelskere ved godt, at gamle Riesling vine gerne må få disse æteriske olieagtige petroleumsdufte, men hvad skyldes det og hvorfor ser vi nu også yngre vine, som dufter sådan. Det er et fænomen, som kaldes TDN og jeg har undersøgt lidt om det dieselduftende fænomen.

TDN … den tekniske del

Hvis vi skal være tekniske, så er TDN en forkortelse for det aromatiske lugtstof 1,1,6-trimethyl-1,2-dihydronaphthalen, som tilhører gruppen af terpener. Mere mundret hedder det Trimethyl Dihydronapthalen, men kendes mest som TDN.

Terpener er – og her har jeg måtte ty mig til Wikipedia – en stor og varieret gruppe af naturligt forekommende kulstofforbindelser, som primært produceres i mange planter, specielt i nåletræer, men også af nogle insekter, der udsender terpener, når de er truet.

Terpener er hovedbestanddelen i både harpiks og i terpentin fremstillet af harpiks, altså vegetabilsk terpentin. Navnet terpen er da også afledt af ordet terpentin. Når terpener ændres kemisk, som f.eks. ved oxidation eller omdannelse af kulstofskelettet, kaldes de resulterende forbindelser for terpenoider.

Terpener og terpenoider udgør hovedbestanddelen af planters og blomsters æteriske olier. Æteriske olier bruges i vidt omfang som smagsstoffer i madvarer, som duftstoffer i parfumer samt i traditionel og alternativ medicin.

TDN dannes i vin under flaskealdring af vine ved nedbrydning af carotenoider. Disse carotenoider findes i alle grønne plantedele og er i stand til at omdanne overskydende lysenergi til varme. Uden carotenoider ville planter hurtigt blive dræbt af sollyset. Ved en nedbrydning kan de give vine denne typiske petroleum note, som over en vis mængde af mange betragtes som en fejl i vinen.

Det er sjovt nok særlig Riesling, der lettere end mange andre vine påvirkes af terpener, som giver den særlige duft af petroleum, som mange enten hader eller elsker. Jeg selv elsker den … men i unge vine på Riesling betragtes den af mange vinkyndige faktisk som en fejl, mens den er ønskelig i ældre og modne Riesling vine. Der betegnes den nærmest som et kvalitetstegn.

En gruppe forskere fra Cornell University i staten New York med Gavin Sacks i spidsen undersøgte tilbage i 2012 niveauet af TDN i både Riesling samt vine på andre druesorter. De fandt ud af, at der var en signifikant højere koncentration af TDN i Riesling end hos andre druesorter.

I Riesling vinene var gennemsnittet 6,4 μg / L , mens gennemsnittet ved vine på andre druesorter var 1,3 μg / L . Mennesker har generelt en tærskel på 2 μg / L for at kunne dufte TDN, så derfor dufter vi ret sjældent TDN i ikke Riesling baserede vine. I deres undersøgelse lå 27 ud af 28 vine på Riesling over 2 μg / L, mens alene 7 ud af 69 vine fra andre sorter lå over det niveau.

Tidligere har man ment, at vores sensorisk detektionstærskel for TDN var 20 µg / L, men den er nedsat til 2 µg / L, selvom de Riesling vine, som har voldsomt med TDN ligger langt, langt højere … nogle australske over 200 µg / L og den højeste målte var en Riesling fra Eden Valley, som havde en koncentration på 255 µg / L.

Nogle af de ting, som kan øge potentialet – eller risikoen – for TDN er bl.a. modne druer og lavt udbytte ved høst, høj soleksponering samt at vinstokkene udsættes for en slags stress  omkring vanding, typisk begrænset vanding samt varme, tørre år og højt syreindhold.

Derudover har vinstokkenes rodstamme tilsyneladende også en betydning … forsøg med samme Riesling klon podet på forskellige grundstammer har vist, at forekomsten af TDN adskilte sig markant og fx løsere drueklynger gav højere indhold af TDN.

Men det er imidlertid ikke kun niveauet af μg / L, som er bestemmende for, hvor meget en Riesling dufter af petroleum, men også komplekse kemiske interaktioner kan maskere effekterne af TDN … selv når det er til stede ved moderate niveauer. Det kan fx være  forbindelser, der er ansvarlige for vinens blomster-, frugt- eller citruskarakterer, såkaldte monoterpener eller anden frugtagtig
tegn … også kaldes estere.

TDN … ønsket eller uønsket?

Vinmageren Olivier Humbrecht fra Zind Humbrecht har udtalt, at sådanne “off aromas” af petroleum kan skyldes høst af undermodne druer, maskinhøst eller reduktion i produktionsprocessen. Han siger, at Riesling er tilbøjelig til reduktion, hvor frugtaromaerne blottes og kan forveksles med duft af petroleum. Det kan ofte ske ved lufttætte miljøer som rustfrie ståltanke eller gamle egefade, en dårlig brug af svovl eller for meget lagring på bærmen.

Han siger, at en god vinproducent kan undgå alt det … og at en ung Riesling aldrig skal lugte af petroleum, men at der i modne Riesling vine gerne må være et vist niveau af petroleum dufte. Olivier synes dog, at petroleum er en forkert betegnelse og karakteriserer duften mere som våd sten, mineraler, havluft og jod. Det lyder efter hans vurdering også mere behagelige end bunden af ​​en dieseltank.

En undersøgelse fra New York State har dog vist, at den mest afgørende faktor for at  niveauet af TDN bliver højt ubetinget er soleksponering og vandstress. Soleksponering er nøglefaktoren, der virkelig giver et højt TDN niveau … jo mere sol, jo større niveauer på TDN.

Karsten Peter fra Gut Hermannsberg i Nahe har eksperimenteret med forskellige tilgange til bladbeskæring for beskytte  druerne for alt for megen sol for dermed at mindske risikoen for TDN, som de er meget bekymrede for.

Typisk fjerner de på Gut Hermannsberg alle bladene tæt på drueklaserne for at holde sygdomme væk, men så efterlader de nogle ydre blade som en slags paraply for at give lidt skygge.

Men også lukning af flasken har en indflydelse … og det er påvist, at flasker med korkprop typisk har lavere indhold af TDN end flasker lukket med skruelåg. Det skyldes nok, at korken giver vinen en svag oxidering, der har en positiv indflydelse og reducerer TDN. Men det er et faktum er korkprop reducerer TDN og skruelåg bevarer og måske endda øget niveauet af TDN.

Men det virker som om, at TDN aka duft af petroleum i vores Riesling er kommet for at blive. Mange vinproducenter forventer faktisk, at udbredelsen TDN vil stige på grund af de igangværende klimaforandringer.

Fra nogle af de mange smagninger, som jeg har deltaget i … både fysisk og online, kan jeg også fornemme en stor uenighed blandt vinmagere omkring TDN … nogle fremavler det bevist eller undgår det i hvert fald ikke, mens andre – som Olivier Humbrecht – kalder det en fejl og vil undgå det i nye, unge vine.

Jeg er nok en smule mere pragmatisk … hvorfor er TDN godt i gamle vine og ikke i nye? Jeg kan måske købe argumentet, hvis en ung TDN Riesling slet ikke kan gemmes som en uden TDN eller i hver fald et lavere niveau. Men gør det noget, hvis vinen alligevel skal drikkes med det samme?

Så samlet er der faktisk meget delte meninger om TDN … også forbrugerne deler sig i to … folk elsker det enten eller hader det. Og flere vil da også sige, at TDN faktisk ikke er en fejl, men nærmere et naturligt biprodukt der skabes under de samme forhold som de almindelige Riesling vine med lavt TDN niveau.

Nu er det selvfølgelig også et spørgsmål om hvor stort niveauet af TDN er i vinene. Jeg tror ikke, at jeg har smagt Riesling, hvor der har været et TDN niveau, så jeg er stået helt af. Men det kommer måske en gang, så derfor vakler jeg også, for selvfølgelig må det aldrig blive på bekostning af frugt, syre og alle de andre noter, som man kan finde i en god Riesling.

Men TDN er i hvert fald blevet en bekymring hos mange, da man grundet klimaforandringer ser større og større niveauer af TDN og det kan ingen ønske, så derfor snakker mange også om, at TDN Management bliver det nye sort.

Jeg har faktisk også for nylig set smageskemaer, hvor TDN indgår som et selvstændigt vurderingspunkt, så vi har bestemt ikke hørt det sidste til TDN og hvilket niveau, som er okay.

Jeg er selv blevet lidt klogere på TDN i min Riesling, men nyder fortsat et lækkert glas Riesling, hvor det damper af petroleum, dieselolie, vinyl, haveslange, benzin og terpentin, men mest som en supplerende note til frugten … og sådan er det.

Skål.

Grassl Glass … en ny klar sherif med tynde ben er kommet til byen

Jeg er ikke selv hysterisk omkring vinglas … men sætter i stigende grad pris på, at drikke vin af gode glas. Og specielt er jeg vild med de glas, som er lette, elegante og har da efterhånden også prøvet flere forskellige slags med Zalto og Nude Stem Zero som nogle af mine favoritter.

Jeg har set, at Spiegelau også lige har lavet en Zalto kopi med et smukt og let Definition Bourgogne glas, som ser rigtigt lækkert ud, så der er mange muligheder for at finde et anstændigt vinglas, som kan opfylde selv dine hedeste drømme.

Jeg bruger i dag selv mest Nude Stem Zero som mine testglas, hvor deres bourgogneglas vægtmæssigt varierer en del … vejer mellem 118-162 gram og har en elegant tynd stilk, der dog – som vægten – også varierer en smile, da glassene jo er mundblæste.

På mine glas varierer glas stilken således fra 3,5 til 4,5 millimeter. Jeg bruger sjovt nok udelukkende det letteste glas med den tyndeste stilk og dét glas har sgu testet mange gode glas vin … både bourgogner og Barolo’er.

Men for et stykke tid siden købte jeg faktisk hos Jysk Vin her i Randers 4 testglas fra østrigske Grassl Glass og de 4 glas er ved at overtage rollen som mine testglas. Og det er de af den simple årsag, at alle hver især er målrettet forskellige typer vin, er elegante og tynde … og så vejer de næsten ingenting.

Så mit ynglingsglas Nude Stem Zero 650 ml. rødvinsglas med vægt på 118 gram har dermed fået en alvorlig rival, som har mast sig foran i bussen med samme form og elegance … og så en vægt på blot sølle 98 gram, mens de øvrige glas i Grassl serien endda vejer endnu mindre.

Dermed er Grassl Glass vinglassene noget lettere end Nude Stem Zero glassene … og jeg mener også, at Zalto vejer 127 gram. Dermed er Grassl glassene klart de letteste.

Stilken på mit Grassl Glass Cru glas – altså bourgogneglasset – er ganske vist en anelse tykkere med 5 millimeter, men da Grassl Glass glassene også er mundblæste, så er varierer stilken formentligt også på disse. Da jeg dog alene har indkøbt ét glas af hver til test, så kan jeg dog ikke bekræfte dette 100% sikkert.

Lad os kigge lidt nærmere på glassene.

Grassl Glass

Grassl er skabt af Alexander Mackh, som tilbage i 2018 valgte at tage kampen op med Zalto og Riedel. Det er således mundblæste, blyfrie krystalglas, som produceres hos en glasspecialist med mere end 170 års erfaring.

Kvalitetssikringen af glassene er på et niveau for sig selv, da over halvdelen af glassene kasseres. Heldigvis genbruges materialerne, så de ikke går til spilde. Det betyder dog, at den samlede produktion ligger på beskedne 100-150 glas om dagen og Grassl glassene er derfor selvfølgelig heller ikke billige glas.

Alexander Mackh laver alene 4 forskellige glas og undsiger derfor hardcore nørderne, som fordrer et vinglas til hver druetype. Det kan jeg faktisk godt lide, da det ellers kan gå hen og blive for akademisk at drikke vin. Jeg har flere gange sagt – og det står jeg ved – at jeg er en åbn en flaske og drik kind-of-guy, som klart kan blive bedre til at dekantere og bruge det rigtige glas.

Men med glassene er jeg – belært af en del erfaring efterhånden – blevet bedre til at vælge det rigtige glas. Derfor er det helt passende, at man hos Grassl har 4 typer, som dækker alle slags vine, nemlig glassene Mineralité, Liberté, 1855 og Cru. Navnene på de enkelte glas kan endda læses nederst på hvert glas … nice.

På trods af at glassene er meget tynde, så kan de vaskes i opvaskemaskine. Lige dér er jeg nu en smule sart og vasker dem – som alle mine andre vinglas – op med forsigtig håndkraft, kærlighed og tålmodighed. Nogle af de vigtige ting skal jo ikke overlades til hvem som helst.

Mineralité

Mineralité har en smal åbning, der fremmer fokus og præcision, hvilket gør den egnet til friske hvidvine og champagne. Det bruger jeg således til test af de unge Riesling eller Sauvignon Blanc vine, Sauterne, champagne og mousserende vine med udtalt syre.

Mit købt Mineralité vejer 85 gram, men denne vægt varierer, da glasset er mundblæst, så har set det helt nede på 75 gram.

Liberté

Liberté er måske lidt mere et allround hvidsvinsglas, men er især godt til fadlagrede hvidvine. I det glas tester jeg ældre Riesling eller champagner med alder, ung Sangiovese, hvid Rhône, Beaujolais og Jura vine. Mit købte testglas vejer 91 gram.

1855

1855 glasset har selvfølgelig navn efter bordeauxklassifikationen, hvorfor glasset er målrettet bordeaux og andre kraftige, komplekse vine med stor koncentration. Jeg bruger derudover glasset til Syrah vine, Cabernet Sauvignon og Merlot vine, Tempranillo fra Ribera del Duero og Rioja, Grenache vine, fx Châteauneuf-du-Pape og mange Rhône vine i det hele taget. Vægten er på kun  91 gram.

Cru

Det brede Cru-glas er beregnet til delikate terroirdrevne vine og er udviklet med bourgognevine, Pinot Noir og Barolo i tankerne. Det er nok det glas, som jeg bruger mest, bl.a. til alle slags Pinot Noir vine, store Chardonnay vine, Barolo og Barbaresco, vinene fra Etnas nordlige skråninger og endda Albariño-vine .

Mit glas vejer som nævnt 98 gram og dermed det tungeste af glassene, men det kan altså måske blot skyldes variationerne ved, at de alle er mundblæste.

Konklusion

De 4 Grassl Glass fra Jysk Vin hører efter min vurdering til blandt nogle af de bedste vinglas, som du kan købe. Om det lige er foran, bagved eller ved siden af konkurrenterne fra Zalto, Nude Stem Zero eller Riedel skal jeg ikke kunne sige … for forskellene er nok mest mikroskopiske.

Jeg er dog blevet særdeles begejstret for Grassl Glass og det skyldes præcis 3 ting, som jeg synes er vigtige for mig, hvor den vægtigste er vægten … eller manglen på samme. Grassl Glass er så lette. Men så er de også elegante med en god balance … og så kan jeg godt li’, at de 4 typer dækker alle slags vine, hvilket også gør det nemt at vælge et vinglas, som klart forbedrer vinens performance.

Houlberg sætter dermed 7 fedtede tommelfingeraftryk på Grassl Glass’ 4 glasklare, funklende og lette vinglas.

Vinanmeldelse 7/7   

Nyt på Houlbergs Vinblog … oversigt over druer

Mens jeg utålmodigt venter på, at min lugtesans genforenes med resten af min krop efter COVID-19, så kan jeg da lige komme med et lille nyhed her på Houlbergs Vinblog … nemlig et leksikon over alle de druer, som de anmeldte vine har været lavet på.

Projektet har jeg haft i gang det meste af 2020, men jeg blev færdig med det i et par dage før det nye år. Lidt over 312 forskellige sorter er nu beskrevet … og dermed let at tilgå, hvis du – som mig – ikke lige kan huske nogle af dem, som man ikke støder ind i så tit.

Du kan tilgå informationen om druesorterne på flere måder … enten fra menupunktet Leksikon … druesorterne øverst på siden eller fra #Tags i den højre side af vinbloggen. Leksikonet vil så løbende blive både udvidet med flere sorter og forfinet.

Dermed har den flittigste vinblogger nu også et af landets største overblik over rigtigt mange druesorter inkl. lidt om historikken og udbredelsen af de forskellige sorter. Du kan også finde det lille leksikon her:

På sigt håber jeg også, at jeg kan lave et overblik over de øvrige #tags, nemlig alle vinområderne og vinlandene i verden … men det kommer altså til at tage lidt tid.

COVID-19 lukker Houlbergs Vinblog … forhåbentlig midlertidig

Duften af en blomstermark i flor, duften af det salte hav en kold efterårsdag, hvor bølgerne slår ind mod stranden med ubarmhjertig styrke, duften af håret på små nuttede babyer og duften af nybagte, varme boller om morgenen … fabelagtigt, dufte er vigtige.

Dufte bruges til at forføre, til at skabe hygge og tryghed, til at rejse forventninger og mange minder fra ferier, begivenheder og ens egen barndom er forbundet med dufte.

I det hele er lugtesansen en af vore allervigtigste sanser, der har direkte adgang til hjernen. I hver næsehalvdel findes der omkring 20 millioner lugteceller og det siges, at mennesket kan registrere mellem 10.000 og op til 40.000 dufte.

Der er en stærk følelsesmæssig forbindelse mellem dufte og vores hukommelse. Dufte rammer os bare direkte – bum –  og i hverdagen tager vi dette som en selvfølgelighed.

Duften er også i høj grad forbundet med vin … jeg plejer selv at sige. at 2/3-dele af en vin er forbundet med duftene, mens smagen så må tage til takke med den sidste tredjedel. Alle vine har deres helt egne dufte, som både er et resultat af druer, terroir, produktionsmetoder, brugte fade, nye fade, ståltanke, betontanke, amphorakrukker, anvendelse af gær og mange flere ting.

At dufte en Barolo med masser af læder, knuste rosenblade, syrlige og lyse bær er fabelagtigt. At dufte en Spätburgunder med animalsk hestestald og præg med fadene med vanilje og kanel er unikt. Og jeg elsker at afkode de dufte, som vinene udsender … gerne med et lille tvist eller sjovt billedsprog. Det er ligesom kernen på Houlbergs Vinblog … eller har i hvert fald været indtil nu.

Men nu er min lugtesans væk … som i helt væk.

COVID-19 virussen ramte mig ikke sådan synderlig hårdt, hvis man kigger på selve influenza-delen, selvom jeg udmærket ved, at mange er blevet ramt langt hårdere. For mig var det massiv hovedpine, træt krop samt en let hoste samt næsten det værste … en lang isolation, hvor jeg var spærret inde på mit kontor.

Men nu har COVID-19 virkelig vist endnu en årsag til at frygte, at dette virus rammer dig, nemlig de senfølger, der følger rigtige mange og det er tabet af smags- og lugtesansen. Og da vi mennesker alene har 7 sanser, så kan COVID-19 altså berøve dig 2 af disse sanser, hvilket jo dybest set er ganske uhyggeligt.

Her lige et par fakta om af smags- og lugtesans og COVID-19:

  • 65-85% af de smittede med COVID-19 oplever tab af smags- og lugtesansen
  • 50% af de COVID-19 smittede, som har oplevet tab af smags- og lugtesansen, har ikke fået sanserne tilbage efter en måned
  • Op imod en 1/3-del af de mennesker, som mister lugtesansen, udvikler depressive symptomer

Smags- og lugtesansen har betydning for det gode liv. Det betyder noget at opleve nydelsen ved mad, vin og de gode lugte, der hele jo tiden findes omkring os.

Vi er alle sindssygt afhængig af vore smags- og lugtesanser på samme måde, som vi er afhængige af vore arme og ben. Forstil dig en gourmetkok uden lugtesans eller i den anden ende, en pædagog, som ikke kan lugte, om børnene har noget i bleen.

Jeg håber inderligt, at min smags- og lugtesans snart kommer tilbage, for ellers bliver det svært – nej umuligt – at fortsætte som vinblogger med Houlbergs Vinblog. Indtil videre er test af vin i hvert fald sat på standby og lige om lidt er der heller ikke flere blogindlæg at poste 🙂

Jeg har pt. en artikel på vej om et nytårs alternativ til champagne, nemlig et indlæg om Crémant d’Alsace og 15 forskellige crémanter, så de er selvfølgelig på vej i årets sidste dage … derefter afventer jeg en forhåbentlig recovery af min allerede højtsavnede lugtesans.

Julen er sgu bare ikke det samme uden duft 🙁

Så sluttelig en opfordring herfra … pas på med ikke at få COVID-19, der måske for nogle blot kan ligne en almindelig influenza. Don’t get fooled … det er noget rigtigt lort, som kan gå udover dine sanser og måske endda for evigt.

Glædelig jul & godt nytår fra Houlbergs Vinblog

Med året på hæld og godt undervejs til juleaften, så vil jeg blot lige benyttet lejligheden til at ønske alle læsere på Houlbergs Vinblog en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Igen har det været et utroligt travlt år her på vinbloggen og når året ringer ud, så har jeg bragt ikke mindre end 839 vinanmeldelser, altså lidt mindre end sidste års 868 vinanmeldelser … men vel egentligt fortsat tilstrækkelig til fortsat at kalde mig Danmarks flittigste vinblogger.

Derudover har jeg også bragt en række artikler om forskellige emner, fx EU’s kvalitetsbetegnelse PDO, Ribera del Duero. Alsace samt smagning af vine fra en lang række spændende områder, mens det pga. COVID-19 imidlertid ikke blev til besøg hos vinproducenter i nogle af de vinlande, som jeg plejer at besøge.

Også et stort tak for alle de fantastiske vinflok, som jeg har mødt og snakket med i løbet af året og har bidraget med vin og oplevelser til brug her på Houlbergs Vinblog.

Jeg nævner i flæng Mr Ruby, knægtene hos Vinvärket, Jysk Vin, Propperiet, Supervin, Andrup Vin, Italux, Mads hos Højbjerg Vine, Lesedi Wines, Lund Vine, Klitgaard, Extra Brut Vinimport, Distinto, Vinmonopolet, HJ Hansen Vin, WineFly, Vinifikant, Vinisimo, Fritz og Marianne hos Winelovers.dk selvfølgelig og ikke mindst Dorte hos Ehrenberg Sørensen Kommunikation.

Tak til jer alle … I er fantastiske.

Min juleaften

Min egen juleaften i dette herrens år 2020 bliver faktisk meget anderledes i år end normalt. For det første skal fruen arbejde i aften og jeg er først nu ved at rejse mig efter en omgang med COVID-19, hvor en af senfølgerne er mistet smags- og lugtesans.

Derfor har jeg slet ikke som vanligt være ved at finde aftenens vine frem og duften af jul er fuldstændig fraværende. Jeg har ganske vist lavet både risalamande og klargjort and, men jeg kan simpelthen ikke dufte en skid! Surt … men det skal jeg nok vende tilbage til.

Dermed bliver det en juleaften med mine to knægte … men hvad kan man også ønske mere? Det bliver jo jul under alle omstændigheder, så derfor vil jeg også bare ønske jer alle sammen en forrygende juleaften med julemad og lækre vine.

Houlberg tester 3 vindervine fra Mundus Vini Nordic

I sommeren 2019 afholdte man Mundus Vini Nordic … en stor smagning af tyske vine i 11 kategorier for at finde de vine, som bedst rammer ned i de skandinaviske smagsløg. Smagningen blev afholdt i Skuespilhuset i København, varede to dage og omfattede 660 vine fra 200 tyske producenter, som blev bedømt af et panel af 50 skandinaviske dommere.

De uddelte prisen The Grand Wine Award for German Wines til 11 tyske producenter, hvilket senere i efteråret blev fejret ved en stor ceremoni hos Kjær Sommerfeldt i København, hvor producenterne fik overrakt priserne og diplomer af den tyske vindronning Carolin Klöckner og Christian Wolf som direktør for Meininger Verlag.

Meininger Verlag er et forlag, som har specialiseret sig i publikationer om vin og drikkevarer og stod sammen med brancheorganisationen Wines of Germany aka Deutsches Weininstitut bag den store event fint bakket op af det danske PR- og markedsføringsbureau Ehrenberg Sørensen Kommunikation.

Her er de 11 vindere i de forskellige kategorier:

Jeres flittige vinblogger hylder denne lille event, for de tyske vine fortjener virkelig at komme længere frem i bussen. Jeg har derfor nu testet 3 af de 11 vindervine … nemlig de 3 vine med stjerner.

Der er jo rigtigt mange kendte vinhuse med, men også nogle, som jeg ikke umiddelbart kender. Jeg tester 2 tørre vine fra et par af de vinhuse, som jeg ikke tidligere er stødt på … en tør Riesling fra Weingut Meier og en tør Silvaner fra Fürstlich Castell’sches Domänenamt.

Derudover en tæskelækker Lemberger fra Weingut Karl Haidle … et vinhus, som jeg tidligere har smagt Lemberger fra og været særdeles begejstret for. I det hele taget, så er tyske vine på druen Lemberger aka Blaufränkisch noget oversete … men måske kan sådan et flot event som Mundus Vini Nordic rette op på det.

De 3 vine jeg tester er helt præcis:

Jeg har – as usual – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af disse 3 vine inkl. lidt historie om hvert vinhus.

EU-kampagne om europæisk kvalitetsvin

Vinho Verde Wine Commission (CVRVV) og Verona Wines Association (AVIVE) har skudt en kampagne igang for at sætte fokus på deres vine, der har den europæiske kvalitetsbetegnelse PDO. Det er en kampagne, som blev kickstartet sidste år i Berlin og løber frem til udgangen af 2021 med en stribe events og PR-tiltag.

I den forbindelse er 12 vine havnet hos jeres flittige vinblogger til en test … 6 fra hver af de to områder, altså Minho aka Vinho Verde i Portugal samt området omkring Verona i Italien.

Hvad er PDO?

De fleste har nok ikke hørt om EU’s kvalitetsbetegnelse PDO, som står for Protected Designation of Origin. Det er en betegnelse, der tildeles landbrugs- og fødevareprodukter, der er tæt knyttet til deres oprindelsesregion, håndværkstraditioner og de mennesker, der producerer dem.

Betegnelsen giver forbrugerne sikkerhed for, at produktet er et autentisk og kvalitetskontrolleret produkt. Således garanterer betegnelsen, at hvert trin i produktionsprocessen udføres efter traditionelle metoder i oprindelsesregionen.

Gode eksempler på fødevarer under PDO kvalitetsstemplet er fx oste som Gorgonzola, Parmigiano-Reggiano, Feta og Roquefort, hvor sidstnævnte fx skal fremstilles af mælk fra en bestemt race af får og modne i de naturlige huler nær byen Roquefort-sur-Soulzon i Aveyron-regionen i Frankrig, hvor ost koloniseres af svampen Penicillium Roqueforti, der kun vokser i disse huler.

Drikkevarer som Cognac, Armagnac og Champagne kan også kun mærkes som sådan, hvis de kommer fra den udpegede region … og det gælder så også Vinho Verde og vinene fra regionen omkring Verona, som både inkluderer rødvine, rosévine, hvidvine og mousserende vine, herunder DOC Arcole, DOC Bardolino, DOC Bardolino Chiaretto, DOC Custoza, DOC Garda, DOC Lessini Durello, DOC Lugana, DOC Soave.

PDO erstatter altså ikke AOC- og DOC- betegnelserne, som vi kender fra de forskellige vinområder, men er en sådan mere overordnet klassificering i det overordnede EU-system.

Vinho Verde vinene

For omkring lidt over et år siden skrev jeg et blogindlæg om netop Vinho Verde … indlægget Vinho Verde … mini-test af de grønne vine fra Portugal, hvor jeg både skrev om hvad Vinho Verde er for noget, historien om området, regionen og druerne, så det vil skal jeg selvfølgelig ikke gentage.

Denne gang har jeg smagt 6 vine, men det er ikke dyre vine, vine med særlige priser og anmeldelser, men egentlig blot et eksempel på nogle af de vine, som er en del af PDO kvalitetsstemplet for Vinho Verde vine … altså lavet autentisk, som vine skal laves i området.

Jeg har ovenover linket til mine anmeldelser og beskrivelser af alle Vinho Verde vinene.

Vinene fra Verona området

Verona er en dejlig by … og der er Preben Elkjær jo gud. Det er en by, som mange danskere har besøgt under deres ferier ved Gardasøen … og de fleste har nok også drukket masser af vin fra områderne, som ligger omkring Verona. Rigtig mange danskere elsker generelt vinene fra Veneto området.

Verona Wines Association (AVIVE) er egentlig en lidt ældre organisation fra 1971 og den repræsenterer hele Vini Veronesi … vinsektoren i området omkring Verona. Det er et stort område på 28.500 hektar og omfatter hele 15 PDO vine, hvilket omfatter

  • rød-og rosévinene; Bardolino, Valpolicella, Valpolicella Ripasso, Amarone della Valpolicella, Arcole Rosso, Bardolino Chiaretto og
  • hvidvinene; Custoza, Soave og Soave Classico, Soave Superiore, Lugana, Arcole Bianco og
  • de mousserende; Garda Spumante og Lessini Durello samt
  • de søde; Recioto della Valpolicella og Recioto di Soave.

Min lille test af 6 vine fra området består af et bredt udsnit, nemlig fra 6 forskellige PDO’er. Igen er det ikke dyre vine … nærmere billige og tilgængelige vine, … tænkt som et bredt udsnit over nogle af de vine, som er en del af PDO kvalitetsstemplet for området omkring Verona og lavet helt autentisk. Det er disse 6 vine:

Jeg har også her linket til  anmeldelserne og beskrivelser af de 6 Veneto vine. En af vinene havde jeg smagt før … nemlig Soave vinen. Den smagte jeg under mit besøg i Soave sidste sommer, men det kan du læse om i blogindlægget Houlberg i Soave – Part 1; Et splash and dash vinøst besøg i hvidvinsland.

Det vil være meget omfattende, at komme ind på hele Veneto området i dette indlæg, så i stedet kan du læse mere om de udvalgte appellationer (og PDO’er) i hvert blogindlæg.

Konklusion

Der er meget at lære i vinens verden … og jeg havde ikke tidligere hørt om PDO betegnelsen. Da en appellation som fx AOC, DOC eller DOCG er en lovmæssig bestemt geografisk identifikation, så burde den jo være tilstrækkelig, men måske giver det god mening, at der også findes en kvalitetsbetegnelse på tværs af alle fødevarer.

Jeg kan kun respektere, at man som forbruger sikres autentiske vine … at en Champagne vitterlighed kommer fra og er lavet i Champagne og at vinene i det hele taget er lavet med nogle af de druer og efter de traditioner, som har præget et område gennem mange år.

I alle områder findes der virkelig spændende vin, små perler … blot giv dig tid, dyk ned og smag. Skål derude.

Houlbergs Vinblog ønsker alle godt nytår … en stor tak og status

Med året 2019 på hæld er det tid at gøre status … og selvfølgelig ønske hinanden et godt nytår. Det har igen været et vildt år for jeres flittige vinblogger, som vist atter har sat rekord her på vinbloggen med rekordmange blogindlæg og anmeldelser.

Sidste års nytårsforsæt

Sidste år skrev jeg, at i 2018 ikke havde haft så mange besøg på vingårde … og at det så måtte være nytårsforsættet for 2019 med ønsket om en tur rundt i det tyske til enten Ahr, Churfranken eller måske endda Mosel igen og måske sommerferien også kunne planlægges afholdt i Italien … vil så gerne til Piemonte.

En stor del af dette fortsæt gik i opfyldelse, da jeg både besøgte vinproducenter i Soave, Franken, Piemonte og seneste Ahr. Samlet blev det til besøg hos 19 vinproducenter … fantastiske oplevelser, som jeg har skrevet om her på Houlbergs Vinblog.

Antal anmeldelser

Det blev således til 917 blogindlæg og 868 vinanmeldelser … og dette er ny rekord, så titlen som Danmarks flittigste vinblogger holder vist fortsat. Det havde selvfølgelig været nemmere, hvis jeg i hvert blogindlæg alene skrev smagsnoterne og ikke så meget om vinhuset, historien, vinmarkerne m.m., men denne research og skriblerier er jo en af grundstenene på Houlbergs Vinblog.

Nogle vælger alene af læse anmeldelserne på Facebook, hvor man altså ikke får hele historien med, men sådan skal det jo være og antal følgere på Facebook er stødt og roligt steget i 2019 til 713 følgere, mens bloggen i 2019 har haft 518.258 besøg … og i december 44.218 besøg. Det er nogenlunde uændret i forhold til 2018.

Kæmpe tak

Så en stor tak til alle læserne, uanset om det er på vinbloggen, Facebook, Instagram eller Twitter. Også en kæmpe tak for alle de søde kommentarer, som der løbende er blevet smidt på Facebook og Instagram … og ydmyg, stolt og taknemmelig.

Det gælder også for samarbejdet med alle de importører, som har sendt flasker til test. Awesome og jeg er vildt stolt af samarbejdet, så stor tak til jeres alle … og nu nametagger jeg bare i korrekt alfabetisk rækkefølge AMKA, Andrup Vin, Buus Vine, Cappa Vin, Extra Brut Vinimport, HJ Hansen Vin, Italux, Jysk Vin, Lesedi Wines, Megavin, Mr Ruby, Pannon Vin, Propperiet, Sopexa-Danmark, Theis Vine, Vinens Hus, Vinsnobben, Vinuniverset, Winelovers og Winus.

Nu håber jeg sgu ikke, at jeg har glemt nogle.

Derudover en kæmpe tak til de vinbønder, som har taget så godt imod mig/os ved de 19 gårdbesøg. Det var været nogle enestående oplevelser. Også en tak til søde Irene Graziotto , som fik al logostikken på Soave turen til at klappe.

Sidst skal der også lyde en stor tak til alle mine vinvenner for gode, interessante og sågar muntre samt sjove stunder, fremragende vine og en kende tålmodighed med alle mine langsommelige smagsnoter i min lille sorte notesbog i tide og utide. You guys rocks!

Nytårsaften

I dag har startet dagen med et lille løb … arghhhh lille og lille, en halvmaraton ved Champagneløbet i Silkeborg. Det er en fantastisk hyggeligt løb … men … de serverer Cava, når man løber i mål !!!

Nu skal benene hvile stund, og så skal der laves lidt godt mad til nytårsaften. Vinene er ikke fundet endnu, men det kommer fluks, men måske lidt sjovt hvid, en rød Barolo eller Spätburgunder og måske også lidt anderledes for at udfordre nogle af gutterne.

Ellers glæder jeg mig bare til nye vinoplevelser i 2020.

Skål til alle … og godt nytår.

Houlbergs Vinblog ønsker alle læsere en glædelig jul

Her på Houlbergs Vinblog er jeres flittige vinblogger fortsat bagefter med vinanmeldelser, men nogle siger, at det alligevel bliver jul … og saglig tak for det. Min juleferie startede først i går, men i dag begynder julefreden stille at brede sig i samme takt som duften fra juleænderne i ovnen fylder huset. Lækkert og lidt fedtet.

Faktisk har begge ænder – én dansk og én fra Berberi-land – været i ovnen siden sent i går aftes i bedste slow-food style … 10 timer ved 100 grader.

Efter andepartering, mandelsmutning, grødriskogning, rødkålsnitning og andre juleagtige discipliner, så begynder julefreden sagligt at sænke sig i det houlbergske palæ … og jeg har endda endnu ikke fået et eneste glas rødvin. Men den del kan der rådes bod på.

Nu spørger I nok, hvad sådan en vinblogger drikker sådan en from og hellig aften? Jeg vil fluks – om lidt – sikkert finde lidt Spätburgunder selvfølgelig, måske endda en af de gode flasker, som jeg havde med hjem fra Ahr. Det vil være passende at drikke, sådan bare ren nydelse, mens jeg laver maden. Måske også lidt Barolo?

Til selve julemiddagen bliver det ikke – som ellers i mange hjem – Amarone eller andre kirsebærmarmeladetunge vine, men har fundet flere vine, så der er lidt blandet. Der er lidt traditionel Châteuneuf-du-Pape, bl.a. en Châteauneuf-du-Pape Cuvée Speciale Coralie & Floriane fra Domaine de Pignan og derudover  en australsk 2018 Small Batch Mataro fra Gemtree.

Til risalamanden bliver det klart lidt portvin og en tår af Piasa Rischei Loazzolo fra Forteto della Luja … måske en flaske mer’, for man må ikke gå ned på de søde vine.

Pigerne vil sikkert ha’ hvidvin, så jeg må finde noget passende. Jeg ville egentlig gerne drikke en ældre og lettere sød Riesling til anden, men tror faktisk ikke, at jeg har sådan en fætter på lageret, da de fleste af mine Riesling vine i køleskabet er knastørre.

Nå, men jeg ville egentlig også blot lige ønske alle læserne en rigtig glædelig jul. Håber I får en rigtig fredfyldt jul med familien, en aften med gode hjerter og … lidt dejlig vin.