Caballo Loco betyder skør hest og den syge krikke kan også ses på etiketten til denne Caballo Loco Blanco No 1 fra vinhuset Viña Valdivieso, som jeg nu smager nogle topvine fra.
Viña Valdivieso er vi stødt på tidligere her på vinbloggen, men vinhuset er etableret i 1879 af Alberto Valdivieso, som købte jord og opførte sin vingård ved byen Lontué i Curicó Valley, der ligger omkring 200 kilometer syd for Santiago og startede produktion af en række mousserende vine.
Alberto var dermed en af de allerførste producenter af boblevand i Chile, men langt senere i løbet af 1980’erne begyndte huset også at producere almindelig vine.
Familien Valdivieso ejede selv kun vinhuset frem til 1950, hvor det blev købt af familien Mitjans, som siden 1910 havde skabt en stor og blomstrende forretning på at lave likør. De beholdte dog Valdiveiso navnet og har lige siden overtagelsen løbende udvidet og moderniseret Viña Valdivieso.
Det var også Mitjan familien, som stod bag beslutningen i 1980’erne om at udvide produktionen til ikke kun at omfatte mousserende vine, men også almindelige bordvine uden bobler.
De har også sikret, at produktionen sker optimalt med ansættelse af dygtige vinmagere. Siden 2001 har det været Brett Jackson fra New Zealand som ansvarlige vinmager med assistance fra et hold af dygtige vinmagere,
Mitjan familien har ekspanderet så meget, at Valdivieso i dag er Chiles absolut største producent af mousserende vin. Sammenlagt produceres der i Chile årligt 18 millioner flaske boblevin i Chile og heraf står Valdivieso for 40%, svarende til 7,2 millioner flasker.
En lille del laves efter den klassiske champagnemetode, men de fleste produceres i tanke efter den billige charmat metode … men derudover laver vinhuset altså også masser af almindelig vin.
I dag har Viña Valdivieso flere tusinde hektar vinmarker, men jeg kan ikke se præcis hvor mange. Men derudover opkøber Valdivieso også druer fra andre vinavlere rundt om i hele Chile, for vinene kommer fra stort set alle vinområder i landet.
Valdivieso producerer deres vine to steder i Chile. De mousserende vine produceres i det kæmpestore vineri Bodega Centenaria Donde i Santiago med en kapacitet på 6,5 millioner liter vin årligt, mens de almindelige bordvine fremstilles på et anlæg i Lontué omkring 200 kilometer syd for Santiago, hvor der kan produceres 11 millioner liter vin årligt. Det er også der, at deres topvine Caballo Loco fremstilles.
Caballo Loco betyder som skrevet Crazy Horse, altså skør hest og det refererer til vinhusets ejer, som siges at være en hyperaktiv mand, der altid har gang i nye idéer og derfor har fået øgenavnet Caballo Loco.
Caballo Loco er huset ikon topvine, som fremstilles af de bedste druer og som enkeltmarksvine fra forskellige områder i Chile og de er lavet siden 1994. Denne Caballo Loco Blanco No 1 er den første hvidvin, som jeg har smagt fra denne serie.
Som jeg skriver, så er vinen en Non Vintage … altså uden årgang, men det skyldes, at vinen er lavet på forskellige druesorter og årgange, så Caballo Loco Blanco No 1 er lavet med Chardonnay fra Limaris som grundsten og den bidtager med salthed og blide syre.
Chardonnay druer er så suppleret med Moscatel de Alejandría, Pinot Noir, Pinot Gris, Viognier samt Semillon.
Moscatel de Alejandria druerne kommer fra Itatas kystskråninger og tilføjer unik tanninstruktur. Tidligt høstet Pinot Noir fra det sydlige område af Mulchen tilføjer struktur og længde. Viognier fra Sagrada Familia i Curico Valley giver en yderligere lag af smag. Pinot Gris fra Casablanca tilføjer teksturel kompleksitet.
Endelig kommer Semillon druerne fra gamle vinstokke fra Curico Valley ved foden af bjergene, der stiger op til Andesbjergene, hvilket måske er Chiles mest undervurderede sort og bidrager med nogle voksagtige nuancer.
Hver druesort er vinificeret og lagret separat som en del af en langvarig oxidativ proces, der fandt sted i forskellige typer og lagret på forskellige måder.
Chardonnay er vinificeret på en meget traditionel måde med gæring i egefade, hvor vinen også er lagret i 5 år på bærmen med løbende omrøring. Moscatel blev lagret i 4 år i lerkrukker, tilstrækkelig tid til at tillade udviklingen af velo de flor.
De andre druer er gæret i rustfrie ståltanke og derefter lagret på bærmen i fade med regelmæssig batonnage i 3 til 4 år. Til sidst blendes alle varianterne sammen til dette unikke blend.
Duften er fyldig, svulstig … røget og der er også godt med skub på søde krydderier og masser af fad. Det er nogle lidt oxiderede noter og så alligevel ikke. Der fed blomsterpollen og akaciehonning, godt med fersken, abrikos, tørrede abrikoser, kandiseret citron, saftige mangofrugter samt en umamiagtig nøddet aroma.
Smagen er også svulstig, men slet ikke som forventet … her er det kandiseret grape, melede æbler, grillet abrikos … sødbitter, voldsom, fyldig og cremet på en olieret eller vokset facon. Det er lidt som om, at vinen har en leret mineralitet … hvis ler kan kaldes et mineral, men det giver en varm fornemmelse. Syren er samtidig tilbagetrukket og afdæmpet, hvilket giver godt med plads til denne lidt halvoxiderede, bløde og sødbitre, sødkrydrede frugt. Vild oplevelse. 94 point.
Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 399,95 kr., mens prisen er 379 kr. ved køb af 6 flasker.
Vi sluttede vinmenuen på CANblau med en dessertvin … og minsandten også fra Bodegas Enrique Mendoza, nemlig deres Moscatel de la Marina.
Efter boblerne kom der tapas på bordet og dertil aftenens første hvidvin … La Tremenda Macabeo & Moscatel fra Bodegas Enrique Mendoza, der ligger ved den lille by Alfàz del Pi 6 kilometer fra Benidorm i Alicante under appellationen af samme navn i vinområdet Valencia.
Med næste vin – som bærer det eksotiske navn Viña Esmeralda – er vi også hos et af de helt store vinhuse, nemlig Miguel Torres. Og navnet Torres er det mest kendte vinudtryk i Spanien, kun overgået af ordene “rødvin” og “hvidvin”.
Der kom også en lille dessertvin på bordet, en Moscatel de la Marina fra Bodegas Enrique Mendoza, som ligger i byen Alfàs del Pi i Alicante området, tæt på havet og omkring 70 km. nord for byen Alicante.
Lige nu raser der en snestorm udenfor. Alt udenfor er hvidt. Uhhhhh. Men hvad kan så være mere hyggelig, end at sidde lunt indendørs og skrive lidt om de vine, som vi smagte i går aftes i vores lille vinklub. Det giver gode minder, som man kan varme sig ved på sådan en råkold decembersøndag.