Tag-arkiv: assyrtiko

Assyrtiko er en hvid druesort og uden tvivl Grækenlands mest ikoniske druesort, som specielt dyrkes på den vulkanske ø Santorini i Det Ægæiske Hav.

Assyrtiko har udviklet et ry som en meget alsidig druesort, så vine lavet på druen fremstilles i mange forskellige stilarter … fra friske, mineralsk hvide vine til rige, nøddeagtige dessertvine kendt som Vinsanto. Druen er plantet så langt nord som Drama i det græske Makedonien og ses også lejlighedsvis i Retsina.

På Santorini finder man mange marker med Assyrtiko, hvor vinstokkene er over 70 år og de er nogle af de ældste vinstokke i hele Grækenland. De gamle vinstokke med Assyrtiko reducerer selvfølgelig udbyttet, men øger kvaliteten og har potentialet til at fremstille nogle meget komplekse vine.

Årsagen til de meget gamle vinstokke skal findes i de barske vulkanske jordarter på Santorini. De har forhindret spredning af phylloxera og i modsætning til det meste af Europa, så behøver vinstokkene på øen ikke at blive podet på phylloxera-resistente grundstammer.

Men omvendt, så har Santorini andre udfordringer, som påvirker vinavlen på øen … for klimaet er så tørt, at det reelt kan klassificeres som en ørken på Köppen klimaskalaen … og også er det også altid meget blæsende.

Men vinbønderne tilpasset sig disse forhold ved at beskære vinstokkene således, at der nærmest ligner små kurve, hvor stokken nærmest vikle sig omkring druerne og giver lå til frugten mod de stærke vine. Og den store manglen på vand betyder også, at Assyrtiko stokkene typisk plantes med god afstand imellem.

Vine på Assyrtiko er meget modtageligt for oxidation, hvilket en del vinproducenter på Santorini bl.a. udnytter til fremstilling af søde Vinsanto vine. Ved at kontrollere oxidationsniveauet kan producenter skabe mørkere vine med noter af figen, kaffe, kirsch og chokolade.

Normalt giver de tørre vine på Assyrtiko dog en smag af mineraler, pærer, æbler og citrusblomst. Den høje, naturlige surhed betyder, at Assyrtiko vine kan lagre i mange år.

Ofte blandes Assyrtiko også med druesorterne Athiri og Aidani til både søde og tørre vine. Disse to sorter har en lavere syreindhold end deres mere berømte søter og hjælper med at tæmme noget af den høje syre fra Assyrtiko. Druen kan også bruges i en Retsina blanding, men i dag er antallet af disse vine faldende.

2022 Karimalis Winery, Kalabelé, Grækenland

2022 Karimalis Winery, Kalabelé, GrækenlandΟινοποιείο Καρίμαλη er det græske ord for Karimalis Winery og selvom det er sjældent, at jeg smager græske vine, så tester jeg nu 3 i streg fra netop Karimalis Winery og oven i købet naturvine og første er denne hvide 2022 Kalabelé.

Karimalis Winery ligger på den græske ø Ikaria og er grundlagt i 1999 af George Karimalis og hans kone Eleni, som efter nogle år i Athen opgav deres hverdagsjobs og tilbage til deres hjemsted.

Fra deres familie overtog de og restaurerede en 500 år gamle vingård, som lige siden har været base for deres nye liv og deres projekt. George var tidligere økonom og havde ledet en butikskæde, mens Eleni var beskæftiget indenfor gastronomi og havde endda præsentere madopskrifter og evnerne i et køkken på græsk tv.

Sammen med deres 4 børn Marina, Ιliana, Vaggelis og Theodosia har de siden drevet den lille vingård med 15 hektar vinmarker samt lidt olivenlunde, frugtplantager, en køkkenhave og nogle spots med husdyr og fjerkræ.

Siden 2019 har det været datteren Iliana Karimali, som langsomt har overtaget driften, men hun har også lige siden barnsben fulgt sin far i kælderen og vinmarkerne. Hun er uddannet i kemiteknik ved National Metsovio Technical University og har derefter også studeret ønologi ved Athens Agricultural University.

Karimalis Winery laver 10.000 flasker vin årligt fordelt på 4-5 vine, hvoraf jeg nu smager 3 af dem og jeg starter – som jeg indledningsvis skrev – med denne 2022 Kalabele … og ordet Kalabele kommer fra de græske ord kalo ampeli, som bogstaveligt betyder god vingård.

Vinen er lavet på de to græske druesorter Begleri og Assyrtiko, hvor jeg tidligere er stødt på Assyrtiko, men aldrig Begleri, som dog også kun findes på netop øen Ikaria.

Der er ikke ret meget information om produktionen, men gæringen er sket spontant i ståltanke alene på druernes egne gærceller og så er vinen formentlig blot lagret i tankene en periode.

I glasset er vinen meget gul … mørkegul og næsten på vej lidt orangegul, mens man duftmæssigt  øjeblikkeligt fanger en lidt maskulin frugt som tørret abrikos, kvæde, jod, tørre papkasser, blomsterhonning og i det hele taget godt med både blomster og grønne blomsterstængler.

Smagen er også maskulin, kraftig og intens … det er tørret abrikos, gamle nedfaldsæbler, kvæde, grillet lemon, hvid peber og egentlig temmelig saftig på en rustik og let skarp facon … godt med en mørk syrlighed og masser af eftersmag med letbitter lemon. 90 point.

Forhandles af Salus Vin, hvor en flaske koster 174 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2019 Domaine Sigalas, Assyrtiko, Santorini, Grækenland

2019 Domaine Sigalas, Assyrtiko, Santorini, GrækenlandSune fortsatte med at drille os lidt i blindsmagningen og ingen gættede denne vin … en græsk vin lavet på druen Assyrtiko fra Domaine Sigalas på ferieøen Santorini.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1991 af Paris Sigalas, der selv var studerende på det historiske Sorbonne universitet i Paris og ved siden af sine studier også arbejdede på et par vingårde i Bourgogne … og blev totalt og aldeles forelsket i bourgognevinene. Og med hans entreprenørånd, så etablerede han Domaine Sigalas sammen med vennerne Christos Markozane og Yiannis Toundas, straks da han vendte tilbage til Santorini.

Med hvid bourgognevine som reference, som startede Paris bl.a. med at lave en fadgæret vin og det blev på den lokale Assyrtiko drue, selvom der slet ikke var tradition for at lave fadlagrede Assyrtiko vine på Santorini eller noget andet sted i Grækenland.

I 1998 stod et nyt vineri færdigt på del flade slette oppe nær øens nordspids, og den gamle kælder ude ved kysten blev omdannet til ferieboliger. I 2003 trådte investoren Alexander Avataggelos ind i ejerkredsen med en pose penge, der gjorde det muligt at installere tip top moderne udstyr og styrke teamet omkring Paris Sigalas.

Senere i 2020 skiftede Domaine Sigalas igen ejere, efter vinhuset næsten var blevet solgt til et investeringsselskab, hvilket  skabte en del uro. Men så blev det købt fra investorerne af Ktima Kir-Yianni med Stellios Boutaris, som dermed fik aktiemajoriteten. Meldingen er, at Domaine Sigalas forbliver en selvstændig vingård og at Paris Sigalas fortsætter som vinmager og administrator.

Domaine Sigalas har i dag omkring 20 hektar og har i det moderne vineri en kapacitet til at producere 300.000 flasker årligt, Der er nu fortsat mest fokus på af producere vine på Assyrtico med og uden fad samt en Vin Santo og lidt andre vine.

Vi smager her en vin Assyrtiko vin fra Sigalas … hvor druerne kommer fra 50-60 år gamle vinstokke, som har deres rødder i en sort, vulkansk jord og på et europæisk rodnet, da netop den sorte vulkanske aske og pimpsten forhindrede vinlusen at slå sig ned på Santorino, hvilket bl.a, betyder en større mineralitet i vinene,

Hovedparten af druerne presses som hele klaser og den fritløbende most gærer herefter alene med druernes naturlige gærstammer i  rustfrit stål inden lagringen 6 måneder sur lie i ståltankene.

I næsen virker vinen en smule olieret og har klart nogle lettere æteriske terpentinagtige dampe, benzin, harpisk, tea tree oil, lidt fersken i frugten, men ellers noget grøn og mineralsk med afbarkede grene og så samtidig en lille citrus note.

Smagsmæssigt egentlig en meget kraftig og krydret vin med en let bitterhed, meget stærk i smagen faktisk, sådan lettere brændende. Der er en god syre, meget rank og frisk … og selvom vinen er rost af anmeldere over hele verdenen, så er jeg imponeret, men kom aldrig helt op at ringe, Det smager skam godt og jeg gættede heller ikke, at det var græsk.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske koster 275 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7