Helt tilbage fra 1240 og frem til i dag har omkring 250 velgørere gjort det muligt drive Hospital Proximity De Beaujeu i byen Beaujeu i Beaujolais området … en velgørende institution og senere decideret hospital, der hjælper ældre, syge og andre nødlidende.

Det er sket gennem donationer af penge, bygninger, vinmarker og skove. Fra alle de modtagne vinmarker har man så lavet vine, som også kunne finansiere hospitalsdriften og det sker fortsat i dag og her smager jeg netop én af disse vine … en 2016 Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont.

I gamle dage havde ingen lande et godt, velfungerende, gratis hospitalsvæsen, så hjælpen til de fattige syge var helt overladt til frivillige organisationer, som blev støttet af velgørere. Mange af disse gode institutioner fik – eller arvede – vinmarker, hvorfra de producerede vin for at finansiere driften af hospitalerne.

Det har vi fx set i Franken, hvor vi i Würzburg finder Juliusspital, Bürgerspital og Staatlicher Hofkeller, men også i Bourgogne har det været meget udbredt, hvor det mest kendte selvfølgelig er Hospice de Beaune, som ejer nogle af de bedste marker i Bourgogne og hvert år bortauktionerer deres vine. Det er primært vinproducenter og negociantfirmaer fra Bourgogne, som køber vinene, der sælges i fade via lots, hvor et lot kan indeholde flere fade.

Men der findes altså også flere andre tilsvarende godgørende organisationer aka hospitaler i Bourgogne, nemlig Hospices de Nuits Saint Georges, Hospices de Dijon, Hospices de Romanèche Thorins og så Hospices de Beaujeu.

Hospital Proximity De Beaujeu aka Hospices de Beaujeus er et af de ældste af disse institutioner, da det startede i 1240, hvor Messiers Robert de Trémont startede med at donere senge til Hôtel-Dieu, hvor man startede med at behandle syge. Dette blev så løbende støttet med donationer fra de magtefulde velhavere i Beaujeu.

Disse donationer fortsatte og i 1400-tallet begyndte mange også at testamentere deres ejendom og ofte vinmarker til Hôtel-Dieu, men i  1500-tallet tog donationerne til, hvilket gjorde at man efterhånden kunne drive et helt hospital, hvilket blev til Hospital Proximity De Beaujeu med reelle hospitalsfunktioner og hospitalspersonale.

Siden 1400-tallet har driften omfattet vinproduktion og det er fortsat helt frem til i dag, hvor Hospital Proximity De Beaujeu ejer Domaine Hospices de Beaujeu, som i alt har 83 hektar vinmarker i Beaujolais, hvor hovedparten på 65 hektar ligger i Régnié, mens der er 7 hektar i Brouilly, 4 hektar i Morgon, 3 hektar i Juliénas og 4 hektar under den bredere appellation Beaujolais-Villages.

På samme måde som Hospice de Beaune blev vinene fra Hospices de Beaujeu oprindelig solgt på auktioner, men i 2013 underskrev de en forpagteraftale med bourgognehuset Maison François Martenot, der nu har opnået eneret til at markedsføre Hospices de Beaujeu vinene i de næste 25 år.

Maison François Martenot er jeg stødt på tidligere, for det en del af den helt store franske vinkoncern Les Grands Chais de France aka GCF Group.

Og GCF Group er vi stødt på et utal af gange her på vinbloggen, for det er jo koncernen, der herhjemme vistnok mest er kendt for den ikoniske J.P. Cheney vin med den skæve hals og vinen Merlot med den blå etiket fra Grand Sud.

GCF Group laver alt fra de allerbilligste supermarkedsvine til helt dyre vine fra Bordeaux slotte, vingårde i Bourgogne, Loire, Jura, Champagne … ja fra alle steder i Frankrig.

Siden Maison François Martenot har overtaget forpagtningen, så har de investeret massivt og bragt mere “burgundisk” præg i vinene, bl.a. med nogle af gamle, klassiske dyder som manuel punch downs, overpumpninger og lagring på 228 liter burgundiske egetræsfade.

Her smager Houlberg så én af vinene fra Hospices de Beaujeu … deres Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont, som jo hylder den første, som donorede til organisationen. Der står ikke, at det er en Beaujolais-Villages eller Regnié, men alle druerne til vinen skulle efter sigende komme fra husets marker i Regnié. Måske mener Maison François Martenot at Bourgogne navnet sælger bedre?

Nevermind … vi er selvfølgelig 100% Gamay, der – som jeg beskrev tidligere – er lavet som de klassiske bourgognevine. Efter den første alkoholiske gæring er vinen så lagret 8-10 måneders på 1-5 år gamle 228 liter burgundiske egetræsfade. Régnié er vel nok den billigste af de 10 appellationer i Beaujolais og også den nyeste appellation.

I glasset er vinene noget lysere end Beaujolais vinene generelt, så den mere klassiske burgundiske stil afsløres allerede dér, men vinen i næsen også byder på let og lys frugt, godt med jordbær, nogle søde kirsebær, nærmest sød frugttyggegummi, finsk lakrids, blomster og en vitterlig fin, småsød sarthed, som er dragende.

Smagen er heller ikke typisk Beaujolais … eller i hvert fald en lys, stringent side, for vinen har slet ikke denne lidt rustikke og landlige side, som jeg oftest forbinder med Beaujolais. Her er det stilsikkert lys, stram, ren og fin burgundisk vin og nu giver det totalt mening, at de kalder vinen en Bourgogne Gamay. Frugten er ribs og hindbær … syren stram og tanninerne fine. Der er noget let over vinen, som oss’  næsten er på vej til at blive vandet, men holder sig på dydens smalle spor. Nøj, det er sgu da en lille burgundisk perle … og til prisen lidt af et røverkøb, som bør blive en storsællert. Samtidig er man vel også fortsat med til at støtte et godt formål.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen på tilbud kun er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Som mr. masterchef Jesper Koch vil ha’ sagt det, så smager det tossegodt. Det er denne Beaujolais vin Moulin A Vent Champ de Cour fra Thibault Liger-Belair, som jeg snakker om. Nam.

Vinhuset er reelt grundlagt i 2002 af Thibault Liger-Belair, som kommer  fra den berømte Liger-Belair familie, der i nu over 300 år har drevet et af de vigtigste vinhuse i Bourgogne. Historien startede i 1720-tallet, hvor vinhuset blev grundlagt af vinmarksejer, kongens sekretær og borgmester i Nuits, Claude Marey. Hans søn Claude og dennes søns Guillaume førte huset videre indtil 1852, hvor nevøen Comte Liger-Belair blev medejer. Siden har Liger-Belairs efterkommere ledet huset.

I 1982 – hvor Thibaults bedstefar Xavier Liger-Belair døde – så overtog Thibaults far Vincent driften sammen med sin mor. Han omstrukturerede domænet, hvor han bl.a. overlod driften af en del af vinmarkerne til andre vinbønder i området. Men disse aftaler blev dog opsagt i 2002, hvor Thibault Liger-Belair grundlagde sit domæne og begyndte at lave vin fra familiens marker.

Liger-Belair familien står også bag Domaine du Comte Liger-Belair, hvor Thibaults mere berømte fætter Louis-Michel Liger-Belair laver store bourgognevine i Vosne-Romanée, så Liger-Belair navnet er fortsat kæmpestort i Bourgogne.

Inden Thibault i 2002 grundlagde sit eget vinhus Domaine Thibault Liger-Belair samt handels- og negociantfirmaet Thibault Liger-Belair Successeurs, så havde han studerede ønologi i 6 år og arbejdet med vinhandel i Paris, hvor han også smagte nogle af verdens største vine.

Dér opstod drømmen om at lave sine egne store fra familiens fantastiske marker og siden 2002 har han forfulgt den drøm … og Thibaults vine regnes i dag som nogle af de absolut ypperligste i Bourgogne.

Siden starten har Thibault også bygget hans ideal for en vingård i udkanten af Nuits-Saint-Georges. . Bygningen får strøm fra solceller, bruger jordens egenskaber til at kontrollere temperaturen og han renser selv sit spildevand, inden han leder det tilbage i de offentlige systemer. Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje ud fra et ønske om bæredygtighed og om ikke at belaste naturen på nogen måde.

Samlet har Thibault Liger-Belair 7,25 hektar marker i Bourgogne fordelt på 5 kommer og 8 appellationer, bl.a. parceller på fine marker som Grand Cru marken Clos Vougeot og Vosne Romanée Grand Cru marken Richebourg … bare for et nævne et par stykker.

Han arbejder økologisk og biodynamisk for ikke at manipulere hverken vinstokke eller jordbund. Han ønsker af princip ikke at anvende kunstige hjælpemidler i sin stræben efter naturlige og ekspressive vine. Han pløjer med heste, hvor det kan lade sig gøre, for ikke at komprimere jordbunden for meget og arbejder lige nu på at grundlægge et landbrug, så han kan lave sin egen kompost.

Thibault Liger-Belair vinificerer oftest sine bourgognevine med en stor andel hele stilke. For topvinene skæres den centrale del af stilkene væk med håndkraft på hver eneste drueklasse.

Vinene spontangærer i ståltanke, hvorefter Thibault går i gang med at smage vinen sammen med sin fadleverandør. Herefter laves det perfekte fad til hver enkelt vin. Hvilket træ, grain og hvilken ristning, der skal bruges, fastlægges i detaljer.

Dette kan lade sig gøre fordi, at Thibault Liger-Belair siden 2005 har udvalgt sit eget træ. Hvert år tilbringer han en uge i skovene for at vælge træ til sine vine – og går så meget i detaljen, at nordsiden af træerne bruges til de mindre vine, mens sydsiden bruges til topvinene.

Men udover de klassiske bourgognevine, så er Thibault også startet med at lave lidt beaujolais vin. I 2008 købte han nemlig 8 parceller i Moulin-a-Vent, men frasolgte alle druerne det første år. Men siden 2009 har han lavet en række vine med markerne med meget gamle Gamay vinstokke, hvor han forsøger at fortolke terrioret fra de forskellige granitholdige marker.

Thibault siger selv, at han meget sammenligner Moulin-a-Vent med Chambolle Musigny, for selvom Moulin-a-Vent vinene måske er lidt mere maskuline, så har de normalt også mere struktur og skal ofte have lidt alder inden de topper.

Nå, men denne Moulin A Vent Champ de Cour er lavet fra 80 år gamle vinstokke, der ligger i den sydlige del af appellationen lidt beskyttet af bakken med vindmøllen fra vine fra nord. Vinen er lavet med 40% hele klaser og efter endt fermentering har vinen lagret i 18 måneder på egefade. Der lavet beskedne 2.107 flasker af denne årgang 2016.

Svend sagde, at den lugter lidt som en ko, der løfter halen. Men duften er også herlig animalsk, dyb landlig, flæsket, vild og voldsom med banan, blommer, sorte kirsebær, blæk, grafit, tjære, peber, nogle vådkrydrede elementer, blomster … og så alligevel med en fin, kølig stil suppleret med nogle aftryk fra fadene med kanel og brændte elementer. Det dufter som en saftig bondevin med en kølig og uimodståelig elegance.

I munden er det også en saftig og elegant bondevin, pænt tør med mærkbare tanniner, sorte kirsebær, ribs, en bitter syre, vild og også parfumeret, lidt jammy og vældig stor saftighed. Det er dog uden at miste en lidt fast struktur … altså hvor jeg bare knuselsker disse beaujolaisvine og denne er super. 5,5 fingre med pil op. Det er tossegodt.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske i årgang 2017 koster 299 kr., men pt. er på tilbud til 199 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Til en frokost forleden fik jeg ansvaret for at vælge vinen og jeg valgte beaujolais … elsker simpelthen vinene fra området og den kærlighed bekræftede denne 2015 Moulin-à-Vent La Salomine fra vinhuset Château de Beauregard aka Joseph Burrier bare.

Burrier familien har været vinbønder i Bourgogne i over 500 år og købte Château de Beauregard i 1883, så familien har været ejere af vingården i 6 generationer. Slottet ligger ved højdedragene Solutré og Vergisson mellem byerne Pouilly og Fuissé i Bourgogne og er bygget i tidsrummet omkring 1809-1816 af en af Napoleons officerer efter hjemkomsten fra et succesrigt togt.

Château de Beauregard er en af de største vingårde i hele Beaujolais- og Mâconnais regionerne. Samlet har slottet 43 hektar vinmarker fordelt i både Pouilly-Fuissé, Saint Veran, Mâcon, Fleurie og laver derudover også vin fra Moulin-à-Vent samt Beaujolais-Villages vine.

De fleste hvidvine er vinificeret på Château de Beauregard i Fuissé, mens de røde laves i Fleurie på Domaine de Poncié, der også er ejet af Château de Beauregard.

Siden 1970’erne har vingården været drevet af Jacques Burrier, men i 2000 blev Frédéric Marc Burrier som 6. generation leder af Château de Beauregard.

Udover at vinificere egne druer, så ejer familien også négociant virksomheder under navnet Joseph Burrier og endnu to under navnene Château du Clos og Domaine de la Rochette.

Her er det netop en af husets beaujolais vine … og det siges, at Château de Beauregards beaujolais vine er forskellig i stil fra andre beaujolaisvine. Stilen er mere lig Bourgogne med en væsentlig større krop og fylde, men lad os se nærmere på det.

Der laves 3 Moulin-à-Vent  vine på Château de Beauregard, hvor denne Moulin-à-Vent La Salomine er lavet med druer fra marken La Salomine, hvor de fleste af vinstokkene er plantet i 1912, således stokkene i dag har en gennemsnitsalder på 70-80 år.

Château de Beauregard har siden 1872 ejet den lille parcel på La Salomine, der ligger lige på grænsen til Fleurie mellem de to marker Poncié og Rochegrès.

Druerne selvfølgelig høstet med håndkraft og sorteret, så snart de ankommer til vingården i Fleurie – den tidligere Maison Tournissoux gård – og så sker vinificeringen helt traditionelt med gæring over 6-10 dage med både pigéage og remontage … altså punch-down og overpumpning. Efter endt fermentering er vinen lagret på burgundiske 228 liter barriques i næsten et år.

I næsen er det er herlig animalsk, landlig vin med et bondsk udtryk og klart lidt mørkere end jeg måske havde forventet. Der er både lidt solbær og jordbær, knuste rosenblade og klar kalket mineralitet. Der er noget rustikt og modent over duften.

Smagsmæssigt igen en lidt mørk – om end let – side, masser af grov landlig syre, godt med blækagtige noter, modne tanniner. Der er ikke noget, som stikker ud, frugten sådan lidt medium med pæn saftighed og faktisk meget drikkevenlig vin.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7  

Nu har Houlberg atter fået god vin fra Beaujolais i glasset og nu er det en hjertevarm Moulin-à-Vent Cœur de Vigneronne 2018 fra Anita Kuhnel på Domaine Anita.

Vinhuset ligger i Chénas nær Mâcon og er grundlagt i 2015 af unge Anita Kuhnel, som selv er født og opvokset i Bresse, ikke langt fra Beaujolais. Det lå dog ikke i kortene, at Anita skulle dyrke vin, for hendes store passion var cykling, som hun dyrkede professionelt, bl.a. deltog hun i 1996 i verdensmesterskabet i Novo Mesto i Slovenien.

Samme år blev hun gift med André Kuhnel, hvis familie har været vinbønder i Morgon siden 1943 … og der startede Anitas nye passion for vin. Hun ville også selv lave vin, så derfor lærte hun håndværket både hos Andrés familie samtidig med en uddannelse til vinmager i Beaune inden hun i 2015 grundlagde sin egen vingård mellem Chénas og Moulin-à-Vent.

I vinkælderen har Anita hjælp fra Guy Marion, der som pensioneret chefønolog og højrehånd for Georges Duboeuf har vinificeret mere end 50 vinhøste i Beaujolais. Anitas sparringspartner og mentor har derfor et enestående kendskab til Beaujolais’ mange terroirs.

Anita har samlet 16 hektar marker, som giver basis for vine i de 6 appellationer Moulin-à-Vent, Morgon, Chénas, Fleurie, Beaujolais og Beaujolais-Villages. Perlen er helt klart parceller på Moulin à Vent marken Reine de Nuit, som også har givet druer til denne Moulin à Vent Cœur de Vigneronne.

Druerne kommer nemlig fra lieu-dit stykke Aux Caves, hvor Gamay vinstokkene er omkring 60 år gamle. Vinen er lavet med 20% hele klaser og 80% afstilkede druer. Gæringen sker over 14 dage med daglig pigeage som i Bourgogne.

Derefter presses druerne og så lagres vinen 11 måneder på 4 år gamle burgundiske 228 liters barriques og efter flaskning lages den yderligere 5 måneder inden frigivelse.

Det dufter virkelig godt … klart bondsk og maskulin Beaujolais, arketypisk Moulin-à-Vent med masser af maling, æter, blomster, blæk, blåbær, banan, sorte kirsebær, nelliker, tørt træ, sød tobak, kakaopulver … lidt af en rodebunke, men på den herligste vis, for jeg elsker pærevælling, båndsalat og charmerende uorden. Det kaldes også sjæl og charme … hvem elsker ikke det?

Det smager også vildt godt … smagen faktisk mere elegant end duften. Der er engelsk lakrids, blød, sød, mørk og tæt med kirsebær, blommer, vanilje, sødkrydret og med en utrolig balance.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen er 199,95 kr, ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Sidst jeg smagte en vin fra Domaine de Colette fra byen Lantignié i Bourgogne var den 12. marts lige inden en koncert med Carl Emil Petersen med band. Samme aften lukkede landet nærmest helt ned. Nu drikker jeg igen et glas fra det herlige vinhus … en Moulin à Vent Le Mont 2017.

Sidst smagte jeg deres almindelige Beaujolais-Villages Coteaux de Colette og der skrev jeg også lidt om vinhuset. Denne Moulin à Vent Le Mont er fra den appellation i Beaujolais, der regnes blandt de bedste og samtidig også den mest maskuline … modsat den lyse, feminine Fleurie.

Druerne til vinen kommer fra 70 år gamle Gamay vinstokke, som høstes manuelt. Derefter sorteres alle druerne på sorteringsbordet inden 70% af druerne afstilkes. Gæringen værer 15 dage med alle skallerne inden presning og så lagring 9 måneder i tankene.

WAUW … sikke en satans bondsk og dejlig aroma, virkelig en fri spirit aka sjæl i en svedig sweater, kompost, landlighed, blæk, kul, blåbær og sorte kirsebær, en økologisk blomstermark, nogle stenede mineraler, en lille smule søde krydderier, kanel, kardemomme … man svøbes nærmest hen i de både rustikke og lidt forfinede dufte, som samtidig signalerer en stor saftighed.

Og smagsmæssigt er jeg sgu også nødsaget til at sige WAUW … for denne Moulin à Vent Le Mont er så fin, blød og cremet, at man totalt overraskes. Det er virkelig smagfuld … den oser af blød comfort med en smuk, fin og let saftighed, masser af kirsebær, fast syre, jern og granit. Det er bondsk på den fine og sjove måde. Det er en vin, der oser af sjæl og Houlberg er fortabt, forgabt og forelsket. Det er samtidig et vildt saftigt godt køb.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 149 kr., mens prisen er 134 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7

Inden en hyggelig koncert med først Ginne Marker og næst Carl Emil Petersen med band – lige før Covid-19 lukkede for alle tilsvarende arrangementer – så varmede vi op til koncerten på Café Sven Dalsgaard med lidt tapas og en flaske Beaujolais-Villages Coteaux de Colette fra Domaine de Colette.

Det lille vinhus ligge lidt nordøst for byen Lantignié med en smuk udsigt til Alperne. Det drives af Jacky Gauthier og er grundlagt tilbage i 1953 af Jackys far Renè Gauthier, som købte sin første mark og startede med at plante vinstokke på marken.

Renè passede også en nabomark, som ikke var passet siden 1. verdenskrig og opkøbte derudover flere marker, så han i 1972 havde samlet 8 hektar vinmarker.

Derfor byggede han et vineri ved siden af deres hjem, og dermed blev Domaine de Colette en rigtig vingård. Sønnen Jacky voksede således op med vin og besluttede også hurtigt, at han også ville være vinbonde, så han startede derfor sin uddannelse til ønolog samtidig med, at han hjalp faderen på vingården.

I 1980 blev Jacky som ung 17-årig tilbudt en overtagelse af sin onkels vinmarker, og købet lykkedes 4 år senere … siden har Jacky Gauthier drevet både faderens og onklens vinmarker, som dog senere er lagt sammen under Domaine de Colette.

Samlet har Jacky sammen med sin hustru Evelyne i dag 14 hektar vinmarker, som er fordelt på de 4 af de 10 Beaujolais cru’er, nemlig Régnié, Morgon, Moulin-A-Vent og Fleurie. Men derudover laver Domaine de Colette også almindelig Beaujolais-Villages.

Faderen Renè Gauthier døde i 1995, men Jackys søn Pierre Alexandre er allerede i gang med at uddanne sig til vinmager, så 3. generation er således allerede på vej.

Vinmarkerne hos Domaine de Colette passes efter metoden, som de kalder lutte raisonnée, som også kaldes l’agriculture raisonnée. Det er en form for semi-økologisk drift, hvor sprøjtning begrænses i størst muligt omfang.

Derudover anvender Jacky Gauthier også kun vegetarisk gødning og pløjer mellem vinstokkene under perioden, hvor stokkene står i dvale, for derigennem at tvinge rødderne ned i undergrunden.

Høst sker selvfølgelig også helt traditionelt ved håndkraft og drueklaserne anvendes hele uden afstilkning. Produktionen sker selvfølgelig også på helt oldschool Beaujolais manér … macération carbonique metoden, hvor det meste af saften gærer, mens det stadig er inde i druen. Metoden bygger på, at druerne gærer i et kuldioxidrigt miljø forud for knusning.

Colette laver flere forskellige Beaujolais-Villages vine … en Tradition, en hvid, en Nouveau, en rosé og så denne Coteaux de Colette. Det er selvfølgelig 100% Gamay, som kommer fra 45 år gamle vinstokke på en vinmark ved et sted, som kaldes Colette, hvor den granitholdige jord giver mange små druer.

Vinen er lavet med gæring af de hele drueklaser via macération carbonique teknikken med gæring i 9-10 dage, hvorefter det hele presses og så lagrer mosten en periode … men jeg kan ikke se, om det blot er sket på ståltanke eller andet og i hvor lang tid. Imidlertid blev vinen serveret alt for varmt … men en spand med is løste dog dette lille problem.

Det er – på allerbedste måde – en rigtig bondevin, bondsk, rustik og landlig på en let måde. Det er lys frugt, jordbær, kirsebær og måske endda kandiserede kirsebær og solbærlikør, masser af blomster, rund, fyldig og sådan lige ud af landevejen.

Smagen er lidt på samme facon, meget saftig, bondsk med god rundhed, lidt fylde og sødme. Den har både varme samt en lille mineralsk note … ingen vild syre, men omgængelig, hverdagsagtig, problemfri og svær at blive sur på. Det er en saftig, charmerende og virkelig fornuftig Beaujolais-Villages.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 109 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Artisan Vigneron lyder lidt vildt og farligt. Men den gode Artisan Vigneron Julien Sunier laver da også vildt gode vilde vine og er en gudbenådet vinmager med et usædvanligt talent. Denne 2018 Morgon Charmes er vist bevisførelse nok.

Julien Sunier stammer selv fra Bourgogne, men slog sig i 2005 ned i byen Avenas i Beaujolais, da han købte den gamle gård Le Ferme des Noisetiers. Før det havde han arbejdet i både New Zealand og Californien inden han vendte hjem for at arbejde med Nicolas Potel i Nuits-Saint-George og Jean Claude Rateau i Beaune. Det var hos disse vinbønder, han blev bidt af den biodynamiske tilgang.

Derefter blev han ansat af Mommessin i Beaujolais, som ledte efter en vinmager, der kunne højne kvaliteten af husets vine. Den opgave løste Julien gennem hans 5 år hos Mommession. Han sorterede bl.a. ud i leverandørerne og i skabte i stedet kontakt med nogle af Beaujolais bedste drueavlere.

Men Julien Sunier ville selv være vinproducent, så i 2008 grundlagde han sit vinhus, i starten alene med få hektar lejede marker i både Fleurie, Morgon og Régnié. Valget i Beaujolais skyldes dels kærlighed til området, men også at markerne der er langt billigere end fx i den nordligere del af Bourgogne.

Og selvfølgelig dyrker Julien markerne både traditionelt og efter biodynamiske principper. Det betød bl.a. at han bibeholdt de 60 år gamle stokke, som var tilplantet med en tæthed på 10.000 stokke pr. hektar, hvilket var meget normalt før traktorens tid.

Med tiden har Julien nu fået bearbejdet gårdens jord, således han i dag samlet har 7,2 hektar egne vinmarker, nemlig Niagara og La Tonne i Fleurie, Les Charmes, Py og Corcelette i Morgon samt endelig Enoeilat, Les Forchets og Baseronze i Régnié.

Julien laver samlet 4 forskellige vine, hvilket sker helt gammeldags. Således presses druerne i på en gammel basket press, hvilket giver det mest nænsomme og bedste pres. Mosten gæres ud ved lave temperaturer på 22-23 grader, hvilket giver mindre farve, mere delikate tanniner og langt mere komplekse vine.

Jeg mødte selv Julien Sunier i marts sidste år til en stor Winemakers Fair, som H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten afholdte på Sabro Kro lidt udenfor Aarhus. Inden mit møde havde jeg smagte vine fra Sunier og havde været ovenud begejstret … og mødet med Julien og hans 4 vine cementerede blot, at her er noget helt særligt.

At Julien så samtidig er en rigtigt hyggelig, sjov og rar fyr gør bestemt ikke vinoplevelsen mindre. Jeg mødte faktisk også flere vinnørder på den lille festival og når vi kom ind på Suniers vine, så nikkede vi blot underforstået anerkendende … velvidende, at dette sgu var noget af det bedste, som vi smagte denne aften.

Det tavse sprog er noget gange det stærkeste.

Denne Morgon Charmes kommer også fra 60 år gamle vinstokke fra 3 forskellige marker, nemlig Corcelette, Py og Charmes … parceller med granitdomineret  øverste jordlag, hvilket to meter nede skifter til en tæt lerjord. Dette gør, at denne Morgon også klart er den kraftigste af juliens vine-

Vinen er så lavet med en carbonic maceration gæring af de hele druer i 10 dage – spontan og alene med druernes egne gærceller, en Sunier, en videre semi-carbonic gæring i 10 dage mere, hvorefter druerne presses i løbet af 24 timer på en gammel basket press.

Derefter lagrer vinen 9-11 måneder i gamle, burgundiske 228 liter barriques, som er anvendt mindst 10 gange tidligere, og så aftappes Morgon Charmes uden filtrering eller klaring og alene med ganske lidt svovl.

I glasset er vinen lidt grumset – herligt – animalsk, landlig med en klart bio kant, men som med 2017’eren ikke sådan overvild med en masse krudt – kun lidt – og helt skøre aromaer. Den er dog næsten behåret i en overført betydning, altså meget stoflig, lidt flæsket med blæk, frisk frugt, kirsebær, tranebær, svagt lidt granatæbler, en sej  funkyness, en maskulin kraft, rå og så alligevel med en smuk, svævende og inderlig lethed.

Og hvor smager det altså bare drønlækkert … meget let, blødt og saftigt med nogle af de samme ting som i 2017’eren, altså lidt sorte kirsebær med kooky, kinky og offbeat landlighed, fine tanniner, som lige bider dig i kæberne, ryster dig og gør dig glad. Det er en vildt drikkeglad vin med en landlig syre, saftighed, brovte elegance … Houlberg drønelsker sgu denne vin. Det er savlegodt og klart 6 houlbergske rørstrømske fingre med klar pil op.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 290 kr.

Vinanmeldelse 6/7