Tag-arkiv: gamay

Gamay er en fransk rød druesort, som i dag mest kendes fra Beaujolais i Bourgogne og vel nærmest er blevet synonym med området. Men derudover dyrkes Gamay også i Loire og Schweiz.

Gamay druen antages at stamme fra byen Gamay syd for Beaune, hvor den første gang er omtalt i 1360’erne. Dens fulde navn er Gamay Noir à Jus Blanc.

Gamay et lettere at dyrke end Pinot Noir, modner to uger tidligere, har store druer med tynde skaller, vokser ret kraftigt og beskæres derfor ofte til lave busklignende stokke.

Den giver generelt lyse vine i den lette ende af skalaen, med frisk syre og bløde tanniner. Typiske aromaer er hindbær, kirsebær, violer og sort peber. Den i Beaujolais udbredte Maceration Carbonique giver de blødeste vine med aromaer i retning af banan og fersken.

I dag er Beaujolais kommet til ære igen og Gamay har fået en renæssance.

2017 Domaine Joncy, L’Instant Rosé 2019, Bourgogne, Frankrig

2017 Domaine Joncy, L'Instant Rosé 2019, Bourgogne, FrankrigDomaine Joncy laver også en Beaujolais rosévin … og selvfølgelig på ren Gamay. Det hedder L’Instant Rosé og jeg smager den her i årgang 2019 og samtidig sidste vin fra vinhuset.

Druerne til vinen kommer fra marker i kommunen Charentay og 40 år gamle vinstokke. Efter en manuel høst har druerne været udblødt og macereret i en nat, hvorefter fermenteringen er sket ved kølige temperaturer. Derefter er vinen lagret 3 måneder på cementtanke inden aftapning på flaske.

I næsen er det en lidt småsød, aromatisk og blomstret vin … både noter fra røde druer og hvide druer, citrus, fersken, jordbær, søde krydderier og virker egentlig pænt let, luftig og venlig.

Smagen er dog ganske syrlig, parfumeret og lidt sjov, men der er vitterlig godt med sure citroner, melon, fersken og hindbær. Der er ikke noget, som stikker ud … hverken i den ene eller anden retning, men vil være et frisk pust på terrassen en varm sommerdag.

Forhandles af VinGuruen, hvor en flaske koster 115 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

2015 Domaine Joncy, La Trad’ Nature Régnié, Bourgogne, Frankrig

2015 Domaine Joncy, La Trad’ Nature Régnié, Bourgogne, FrankrigMin begejstring for Domaine Joncys beaujolaisvin fik mig til omgående at hive proppen af endnu en vin fra dem … deres 2015 La Trad’ Nature Régnié. Det gjorde ikke henrykkelsen mindre … tværtom.

Det er selvfølgelig fortsat ren Gamay, men denne gang fra appellationen Régnié, der nok er den billigste og nyeste af de 10 cruer i Beaujolais, men giver så fine, elegante og bløde vine.

Hos Domaine Joncy kommer druerne fra deres granitholdige marker, hvor vinstokkene er over 50 år. Druerne høstes manuelt med en streng sortering, således kun de bedste druer anvendes.

Vinen er lavet  efter macération carbonique metoden alene med druerne naturlige gærceller over 15 dage. Efter endt fementering og presning, så er vinen lagret 11 måneder i betontanke, men er slet ikke filteret eller tilsat svovl … deraf navnet La Trad’ Nature. Altså økologisk sagt uden sulfitter, ren natur.

I forhold til forrige vin fra Joncy er næsen her klart lettere, mere blomsterrig og finere i strukturen. Det heldigvis fortsat bondsk og rustikt, men nu er aromaerne mere mytiske, lokkende og samtidig med æterisk luftighed. Det er gæret frugt, knuste hindbær, ribs og tranebær, bananer, tulipaner, blyanter, blæk, tjære, knuste sten, granit, mineraler og masser af tørt træ.

I munden er det fortsat tørt, blomstret og rent … mere syrlig end forrige, men stadig animalsk og bondsk, men her er syren langt mere levende og insisterende. Der er mere ribs, knuste kirsebær og syrlig kirsebær. Der er våde papkasser, våde fade og læskende saftighed, blot her med lysere og strammere nerve. Der er som at spise ribs med blomster på … og jeg gnasker lystigt.

Forhandles af VinGuruen, hvor en flaske koster 180 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2019 Domaine Joncy, Côte de Brouilly Le Volcan, Bourgogne, Frankrig

2019 Domaine Joncy, Côte de Brouilly Le Volcan, Bourgogne, FrankrigMed det samme jeg dufter til denne vin, springer alle propper i hovedet og jeg bliver glad. Jeg elsker simpelthen den bondske og samtidig elegante stil, som Beaujolais kan byde på, hvilket kommer frem i denne Côte de Brouilly Le Volcan fra Domaine Joncy.

Vinhuset ligger midt mellem vinmarkerne i Quincié med en storslået udsigt over den gamle vulkan Mont Brouilly. Lige siden 1619 har Domaine Joncy været drevet af Joncy familien og i dag er det af ægteparret Guillaume og Sophie sammen med deres to sønner Paul og Victor.

Guillaume har lavet vin på vingården siden han var 18 år … først sammen med sin far Jean-Paul og siden 2013 med hustruen Sofie, der selv stammer fra en familie af vinbønder i Broully i seks generationer.

Parret har samlet 25 hektar vinmarker, som dækker appellationerne Beaujolais, Beaujolais-Villages, Beaujolais Quincié, Côte de Brouilly, Morgon, Régnié og Chiroubles og de dyrker derfor selvfølgelig de gængse druesorter Gamay, Chardonnay og Pinot Noir. Siden 2017 har markerne været drevet økologisk Ecocert certificeret.

Guillaume Joncys primære fokus er at fremhæve druernes terroir i alle vinenr, hvorfor markerne og biodiversiteten respekteres meget, hvilket ses i det vilde græs og blomster, der vokser mellem stokkene, ligesom Guillaume flittigt anvender sin hest til arbejdet i markerne, mens en flok får en gang årligt efter høsten render rundt blandt vinstokkene, spiser græsset … og gøder jorden.

Vinfremstilling foregår på domænets eget vineri, som er totalt moderniseret i 2014. Man anvender selvfølgelig den traditionelle  macération carbonique, men også har moderne tiltag, hvilket giver unikke vine. Det traditionelle håndværk fastholdes både i vinfremstillingen samt i vinmarkerne.

Her smager vi først Joncys 2019 Côte de Brouilly Le Volcan, som selvfølgelig er 100% Gamay, som her kommer fra 80 år gamle stokke på netop siden af den tidligere vulkan Mont Brouilly i Quincié, hvor jorden således består af basaltisk blå granit.

Vinhøsten forgår manuelt i små kurve og med en streng sortering. I vineriet sker gæringen ikke efter princippet macération carbonique, men efter macération semi-carbonique princippet. De to måder er næsten ens, men under semi-metoden fyldes tankene ikke med CO2, men det et fortsat med gæring på hele drueklaser.

Når gæringstankene er fyldt med de hele bundter, så knuser vægten af druerne på toppen druerne nedenunder, som frigiver saft, der så starter en gæring. Derved frigives CO2, hvilket starter en carbonic maceration i alle de resterende druer. Nogle vinproducenter bruger denne metode til at få en friskere frugtkarakter i deres vine.

Nå, men efter macération semi-carbonique i 20 dage, så er druerne presset, gæringen fuldført og så er Côte de Brouilly Le Volcan lagret 11 måneder på betontanke, inden den tappes på flasker.

Næsen er mørk, bondsk med gæret og røget frugt, et helt bundt blyanter, blæk, tjære samt saftige kirsebær, knuste hindbær, tørt træ, violer, fennikel, knuste sten og støvet granit. Der er samtidig grønne og umodne bananer, let peber … og sikke dog en lækker frugtintensitet.

I munden er vinen både tør, bondsk og samtidig ret elegant. Det er selvfølgelig mørkere i stilen end traditionel bourgogne på Pinot Noir, men alligevel har vinen så megen charme. Det er klart mere rustik og kantet, så dermed mangler det den burgundiske finesse, men i stedet får du en læskende – om end tør – saftighed samt en del småkantede tanniner, men det spiller sgu. Charme i 6. potens.

Forhandles af VinGuruen, hvor en flaske koster 145 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2019 Clos de la Roilette, Fleurie, Bourgogne, Frankrig

2019 Clos de la Roilette, Fleurie, Bourgogne, FrankrigSteffen overraskede også med hans vin nummer 2, hvilket blev denne Fleurie fra det beaujolais baserede vinhus Clos de la Roilette.

Clos de la Roilette er grundlagt tilbage i 1910, men fik sit navn i 1920’erne, hvor appellationen Fleurie opstod og ændrede alle huset marker fra Moulin-á-Vent til Fleurie. Ejeren Crozet blev rasende og ændrede vingårdens navn til Clos de la Roilette efter hans væddeløbshest Roilette, satte et foto af hesten på flasken og nægtede nogensinde at bruge navnet Fleurie på sine vine.

I dag er hesten fortsat på etiketter, men vinhuset ejes i dag af Coudert familien, efter Fernand Coudert købte vingården i 1967. I dag er det hans søn Alain og svigerdatteren Alexis.

Alain kom ind i driften i 1984, selvom det egentlig var hans bror, som skulle have overtaget driften, men han kom til alvorligt til skade i en ulykke i 1979 og kunne således ikke stå for driften. Siden 1991 har Alain stået for hele driften.

Clos de la Roilette har sammenlagt 13 hektar vinmarker, hvoraf de 12 hektar er i Fleurie og 1 hektar i Brouilly … sidstnævnte har Alain arvet fra hans bedstefar, som frem til 2005 selv passede marken. På markerne er vinstokkene mellem 30 og 90 år, hvorfor de også giver ganske små udbytter.

Vinmarkerne passes efter lutte raisonnée med stor respekt for naturen og kun sprøjtning, hvis det absolut ikke kan undgås. Langt de fleste parceller bearbejdes kun manuelt og uden maskiner. Og vinene læner sig nok mest op af Moulin-á-Vent.

Clos de la Roilettes Fleurie er lavet på håndplukkede druer der gærer i hele klaser i åbne tanke med hatten af druer nedsunket i mosten. Her gærer vinen i cirka 14 dage, inden den overføres til store gamle foudres indtil sommeren efter høst.

Næsen har denne klassiske rustikke og lidt bondske duft med blåbær, blommemarmelade, figner, kul, tjære, en vis sødme, fylde og solrig og svulstig varme. Der er lidt brændte noter, nødder, kamfer, balsamisk olie, violer, sorte oliven, eg, krydderier og alt sammen meget tæt og koncentreret.

Smagen er også tæt, kompakt og saftig med mørk og frisk frugt, godt med egetræ, mens syren slet ikke er vild, men lidt afdæmpet. Der er kirsebær, blommer og blåbær, utrolig blød og alligevel koncentreret smag, masser af bondsk charme og gud, hvor er det godt.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 145 kr., mens prisen er 130 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2017 Domaine Daniel Rion & Fils, Bourgogne Passetoutgrain, Bourgogne, Frankrig

2017 Domaine Daniel Rion & Fils, Bourgogne Passetoutgrain, Bourgogne, FrankrigDomaine Daniel Rion & Fils ligger ved den lille by Prémeaux syd for Nuits-Saint-Georges. Nu smager jeg en 2017 Bourgogne Passetoutgrain … den oversete Bourgogne appellation, der med muligheden for at blande Pinot Noir med Gamay bygger bro til Beaujolais.

Domaine Daniel Rion & Fils er grundlagt i 1955 af Daniel Rion, som havde arvet en 2 hektar vinmark i Vosne Romanée efter hans bedstefar. Men druerne  fra marken solgte Daniel til et lokalt negociantfirma … først i 1978 – da sønnerne Christophe og Olivier kom ind i foretagendet  – begyndte man at flaske og sælge vinene under eget navn

Sønnerne opkøbte yderligere vinmarker og byggede også et nyt vineri med en større vinkælder og smagerum. Daniel gik selv på pension i 1995, så lige siden har Christophe og Olivier Rion stået for driften i Domaine Daniel Rion & Fils.

I dag har vinhuset 18 hektar vinmarker i hele 18 forskellige appellationer omkring de 6 byer i Côte des Nuits og Hautes-Côtes, nemlig Prémeaux, Nuits Saint Georges, Vosne Romanée, Chambolle Musigny, Vougeot and Marey-les-Fussey.

Den årlige produktion ligger på 800 hektoliter, hvilket giver omkring 100.000 flasker vin, hvoraf omkring 75% eksporteres.

Her har vi fat i husets Bourgogne Passetoutgrain, en vin lavet på 2/3-dele Pinot Noir samt 1/3-del Gamay fra 30 år gamle vinstokke. Efter høst afstilkes druerne for at undgå den mest barske garvesyre og grønne smagsnoter og derefter udblødes druerne et par dage.

Vinificeringen sker i åbne, rustfrie ståltanke med fermentering i 10 dage og har – så vidt jeg kan se – heller ikke lagret på egetræ eller i hvert fald i en kort periode og en passetoutgrain skal da også helst drikkes helt ung. Det er en vin, som jeg tidligere har smagt i 2015 årgangen, men her er det altså 2017.

Hold da op … i modsætning til 2015’eren, så er der skrald på duften her med klare Beaujolais bondsk landlighed, mødding, mejeri og så lidt kødfuld med mørke kirsebær, tranebær, tonsvis af blomster og blomsterpollen og saftig vellyst. Det suppleres med lidt søde krydderier … sådan lidt brovten og våd.

Smagsmæssigt er det en saftig, bondsk og rustik vin med kraft, saftige mørkerøde kirsebær, tranebær, brombær, moreller og så en simpel, enfoldig og ligetil syre. Der er samtidig masser af den … altså syren, der suppleres af kraft og let bitterhed. Bondevin i ordets bedste forstand.

Forhandles af Brdr. D’s Vinhandel, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er på 109,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2020 Domaine de la Cure, Gamine, Bourgogne, Frankrig

2020 Domaine de la Cure, Gamine, Bourgogne, FrankrigLigesom Celestin er Floridor og Floridor er Celestin, så er Fabrice Le Glatin også Domaine de la Cure og omvendt. Hans vinhus ligger i Saint-Symphorien d’Ancelles i Beaujolais og vi smager her hans Gamay baserede vin Gamine.

Fabrice Le Glatin var egentlig til dagligt engelsklærer i gymnasiet i Hauts-de-Seine i Paris og siden 2006 drev han også den roste vinblog Vin Sur Vin. Der skrev han bl.a. om naturvine og fik i 2008 prisen Prix des Internautes og i 2011 blev han vinder af en anden pris Wine Blog Trophy i Angers.

Han har også tidligere sammen med vennen Laurent Pouillieute lavet app’en Winetage pour iPhone til mobiltelefoner … og nu er han også for nogle få år siden startet med at lave sine egne vin under navnet Domaine de la Cure.

Allerede som 17-18 årig – mens han fortsat boede hjemme hos sine forældre – fik han øjnene op for vinens verden … og familien har altid været interesseret i vin og stoppede altid op ved vinmarker, når de kørte på ferie.

I 2017-18 startede Fabrice sit eget vinprojekt og flyttede med kone og børn fra det behagelige liv Paris til et nyt på en gammel vingård i Saint-Symphorien d’Ancelles i Beaujolais, hvor det gamle hus mildest talt trængte til en ordentlig renovering. Målet var at lave naturvine selv … inspireret af Jules Chauvet, en af pionererne indenfor naturlige vine.

Fabrice fik dog undervejs gode råd med fra Bruno Perraud på Côtes de la Molière … en anden lokal vinbonde. Han lærte Fabrice, at det er hårdt arbejde at drive markerne … og ville aldrig låne sin traktor ud til Fabrice … måske skyldes det også, at den eneste gang han lånte traktoren, så væltede den ned i en kløft.

Vi har i øvrigt tidligere stiftet bekendtskab med Bruno Perraud på Côtes de la Molière, nemlig da jeg smagte Bruno og Isabelles lækre 2015 Moulin à Vent.

Fabrices anden mentor i startfasen har været Henri Milan, som han kalder sin vinøse Zinédine Zidane og åndelige far. Fabrice har haft en praktikplads hos Milan og efter opstarten fået masser af råd … men ikke mindst har Henri givet Fabrice selvtillid.

Fabrice har 2,7 hektar nu vinmarker, der ligger i Cru Beaujolais regionerne Chénas og Juliénas … med parceller med både gamle og unge vinstokke. Markerne ligger i omkring 350 meters højde og der praktiseres biodynamisk drift uden nogen syntetisk behandling, selvom Fabrice ikke er certificeret … men skulle blive det i år.

Vinfremstillingen er på samme måde … fuldstændig ren med mindst mulig indgriben, alene spontangæring med druernes egne gærceller og der anvendes slet ikke svovl på noget tidspunkt. Fabrice siger, at  han vil lave vine, som han selv vil drikke, som han finder gode. Intet overdrevet.

Denne Gamine med det smukke etiket er lavet på ren Gamay. Etiketten er tegnet af den franske illustrator Laurence Chéné, der netop har denne flotte og småskøre streg.

Vinen er gæret med den klassiske Beaujolais metode carbonic maceration uden tilsætning af svovl på ståltanke og lagring også sket i tankene efter et par måneder, så det er vel dermed en Beaujolais Nouveau. Selvfølgelig ufiltreret og endeligt flasket uden svovl.

Jeg undres over, at proppen ikke er kork, men i steder er en kunstprop, hvorpå der dog godt nok står; 100% recyclable. Hvorfor ikke den gode, gamle korkprop?

I glasset er det en lys og grumset væske, der mest ligner noget tranebærsaft med økofornemmelser. Duften er klart mere lys end Beaujolais generelt, men har faktisk lidt af den samme småbondske landlighed, ribs, lidt grønne bananer, tranebærsaft, jordbær på en lys, fin og sart facon. Vinen virker til at have stor saftighed … og virkelig masser saftfornemmelse.

I munden er det en rigtig syrebandit … men med en let saftighed, venlighed og ligefrem frugt. Den er åleslank, klein, mager og splejset, men der er med saft og mineralitet. Der er hindbær, lyse blommer og umodne jordbær, lys fennikel, Det er vinen, som gør mørke stunder lyse og lyse sommeraftener sjove. Skovl indenbords med let, lys og fræk attitude … saftevand for voksne.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 180 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2019 Hospices de Beaujeu, Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont, Bourgogne, Frankrig

2019 Hospices de Beaujeu, Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont, Bourgogne, FrankrigJeg har næsten lige sluppet glasset med Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont i en årgang 2016 før jeg igen smager vinen fra Hospices de Beaujeu blot i en nyere årgang 2019.

Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont er lavet på 100% Gamay fra husets marker i Regnié. Vinen er lavet som de klassiske bourgognevine. Efter den første alkoholiske gæring er vinen så lagret 8-10 måneders på 1-5 år gamle 228 liter burgundiske egetræsfade. Régnié er vel nok den billigste af de 10 appellationer i Beaujolais og også den nyeste appellation.

Vinen er måske lidt mørkere end 2016’eren og den har nok heller ikke den helt samme burgundiske lethed, selvom det bestemt aldrig bliver en fed, opulent og tyk Beaujolais vin. Der er dog en arketypisk landlighed, kirsebær, jordbær, fennikel, blomster samt en let sødme. Det er vin med et glad ansigt … absolut fremkommelig, let, elegant, ubekymret og totalt imødekommende.

Smagen er fortsat lysere end de fleste Beaujolais vine, mere lys, stram, ren og fin frisk frugt med ribs og hindbær … syren er stram og tanninerne fine. Smagen er også mere tør og mere koncentreret end 2016’eren, men fortsat med let og luftig saftighed. Igen er det meget stilsikkert med burgundisk præg og til prisen fortsat et røverkøb, så dermed 5 sikre tomler med stor pil op,

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 155 kr., mens prisen på tilbud kun er 105 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2017 Domaine No Control, Rockaille Billy, Auvergne, Frankrig

2017 Domaine No Control, Rockaille Billy, Auvergne, FrankrigAuvergne er en lille og oftest helt overset vinregion i Frankrig og faktisk er den slet ikke med på mange kort over hele landets vinregioner. Auvergne har også kun cirka 500 hektar vinmarker og ligger vel lige i midten af en trekant bestående af Beaujolais i Bourgogne samt Rhône og Bordeaux.

Det er der i byen Volvic, at vi finder Domaine No Control, der står bag denne 2017 Rockaille Billy … den vender vi tilbage til lidt om lidt.

Domaine No Control drives af den unge vinmager Vincent Marie, der grundlagde vinhuset i 2013 efter sin vinuddannelse og et par praktikophold i Alsace hos Patrick Meyer og Bruno Schueller … begge biodynamiske producenter.

Han er sådan en rigtig, lille økobonde, som alene har 5 hektar vinmarker, der ligger i Puy de Dôme, et landskab skabt af vulkansk aktivitet. Markerne er under omlægning til økologisk drift og på dem dyrker han både Gamay, Pinot Noir, Syrah, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Sylvaner and Pinot Auxerrois aka Auxerrois Blanc.

Vincent er specielt inspireret af Patrick Meyer, som lærte ham alt om biodynamisk drift, så Vincent passer også markerne efter samme principper og er startet med at give markerne flere biodynamiske præparater som kohornsgødning og hornsilica.

Markerne er fordelt på flere plots … og nogle bearbejdes helt gammeldags med heste. Vincent har selv sin egen hest og passer også i øjeblikket Michel Augés hoppe Praline, som i forvejen er vant til at arbejde i vinmarker.

Denne 2017 Rockaille Billy er ren Gamay, som er høstet med et udbytte på 25 hektoliter pr. hektar fra vinstokke, der er 50 år i gennemsnit på granit, vulkanske marker i 500 meters højde.

Vinen er lavet med spontangæring i fiberglascoatede tanke på de naturlige gærceller med delvis knusning samt hele druer, 3 ugers gæring og maceration på druerne. Derefter er vinen lagret, hvor det er med halvdelen i tanke og den anden halvdel i 23 hektoliter foudres.

Næsen minder vildt meget om Beaujolais … mørk, landlig, animalsk, mælket med kærnemælk, maling, afdæmpet terpentin, mentol, mint, søde og røde bolsjer, kul, kirsebær, hindbær, brombær … masser af duft, kraft og stor landlighed.

Og det er også vildt meget smag i vinen … saftig, cremet, fed med noget bitterhed i frugten, som er sorte kirsebær og brombær, mens syren er mild. Det gør vinen meget læskende, saftevandsagtig nem, kødfuld, rund og blid. Men for pokker … hvor er der meget smag i vinen, meget smagfuld. Nice.

Forhandles af Volatil, hvor en flaske koster 240 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2016 Hospices de Beaujeu, Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont, Bourgogne, Frankrig

2016 Hospices de Beaujeu, Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont, Bourgogne, FrankrigHelt tilbage fra 1240 og frem til i dag har omkring 250 velgørere gjort det muligt drive Hospital Proximity De Beaujeu i byen Beaujeu i Beaujolais området … en velgørende institution og senere decideret hospital, der hjælper ældre, syge og andre nødlidende.

Det er sket gennem donationer af penge, bygninger, vinmarker og skove. Fra alle de modtagne vinmarker har man så lavet vine, som også kunne finansiere hospitalsdriften og det sker fortsat i dag og her smager jeg netop én af disse vine … en 2016 Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont.

I gamle dage havde ingen lande et godt, velfungerende, gratis hospitalsvæsen, så hjælpen til de fattige syge var helt overladt til frivillige organisationer, som blev støttet af velgørere. Mange af disse gode institutioner fik – eller arvede – vinmarker, hvorfra de producerede vin for at finansiere driften af hospitalerne.

Det har vi fx set i Franken, hvor vi i Würzburg finder Juliusspital, Bürgerspital og Staatlicher Hofkeller, men også i Bourgogne har det været meget udbredt, hvor det mest kendte selvfølgelig er Hospice de Beaune, som ejer nogle af de bedste marker i Bourgogne og hvert år bortauktionerer deres vine. Det er primært vinproducenter og negociantfirmaer fra Bourgogne, som køber vinene, der sælges i fade via lots, hvor et lot kan indeholde flere fade.

Men der findes altså også flere andre tilsvarende godgørende organisationer aka hospitaler i Bourgogne, nemlig Hospices de Nuits Saint Georges, Hospices de Dijon, Hospices de Romanèche Thorins og så Hospices de Beaujeu.

Hospital Proximity De Beaujeu aka Hospices de Beaujeus er et af de ældste af disse institutioner, da det startede i 1240, hvor Messiers Robert de Trémont startede med at donere senge til Hôtel-Dieu, hvor man startede med at behandle syge. Dette blev så løbende støttet med donationer fra de magtefulde velhavere i Beaujeu.

Disse donationer fortsatte og i 1400-tallet begyndte mange også at testamentere deres ejendom og ofte vinmarker til Hôtel-Dieu, men i  1500-tallet tog donationerne til, hvilket gjorde at man efterhånden kunne drive et helt hospital, hvilket blev til Hospital Proximity De Beaujeu med reelle hospitalsfunktioner og hospitalspersonale.

Siden 1400-tallet har driften omfattet vinproduktion og det er fortsat helt frem til i dag, hvor Hospital Proximity De Beaujeu ejer Domaine Hospices de Beaujeu, som i alt har 83 hektar vinmarker i Beaujolais, hvor hovedparten på 65 hektar ligger i Régnié, mens der er 7 hektar i Brouilly, 4 hektar i Morgon, 3 hektar i Juliénas og 4 hektar under den bredere appellation Beaujolais-Villages.

På samme måde som Hospice de Beaune blev vinene fra Hospices de Beaujeu oprindelig solgt på auktioner, men i 2013 underskrev de en forpagteraftale med bourgognehuset Maison François Martenot, der nu har opnået eneret til at markedsføre Hospices de Beaujeu vinene i de næste 25 år.

Maison François Martenot er jeg stødt på tidligere, for det en del af den helt store franske vinkoncern Les Grands Chais de France aka GCF Group.

Og GCF Group er vi stødt på et utal af gange her på vinbloggen, for det er jo koncernen, der herhjemme vistnok mest er kendt for den ikoniske J.P. Cheney vin med den skæve hals og vinen Merlot med den blå etiket fra Grand Sud.

GCF Group laver alt fra de allerbilligste supermarkedsvine til helt dyre vine fra Bordeaux slotte, vingårde i Bourgogne, Loire, Jura, Champagne … ja fra alle steder i Frankrig.

Siden Maison François Martenot har overtaget forpagtningen, så har de investeret massivt og bragt mere “burgundisk” præg i vinene, bl.a. med nogle af gamle, klassiske dyder som manuel punch downs, overpumpninger og lagring på 228 liter burgundiske egetræsfade.

Her smager Houlberg så én af vinene fra Hospices de Beaujeu … deres Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont, som jo hylder den første, som donorede til organisationen. Der står ikke, at det er en Beaujolais-Villages eller Regnié, men alle druerne til vinen skulle efter sigende komme fra husets marker i Regnié. Måske mener Maison François Martenot at Bourgogne navnet sælger bedre?

Nevermind … vi er selvfølgelig 100% Gamay, der – som jeg beskrev tidligere – er lavet som de klassiske bourgognevine. Efter den første alkoholiske gæring er vinen så lagret 8-10 måneders på 1-5 år gamle 228 liter burgundiske egetræsfade. Régnié er vel nok den billigste af de 10 appellationer i Beaujolais og også den nyeste appellation.

I glasset er vinene noget lysere end Beaujolais vinene generelt, så den mere klassiske burgundiske stil afsløres allerede dér, men vinen i næsen også byder på let og lys frugt, godt med jordbær, nogle søde kirsebær, nærmest sød frugttyggegummi, finsk lakrids, blomster og en vitterlig fin, småsød sarthed, som er dragende.

Smagen er heller ikke typisk Beaujolais … eller i hvert fald en lys, stringent side, for vinen har slet ikke denne lidt rustikke og landlige side, som jeg oftest forbinder med Beaujolais. Her er det stilsikkert lys, stram, ren og fin burgundisk vin og nu giver det totalt mening, at de kalder vinen en Bourgogne Gamay. Frugten er ribs og hindbær … syren stram og tanninerne fine. Der er noget let over vinen, som oss’  næsten er på vej til at blive vandet, men holder sig på dydens smalle spor. Nøj, det er sgu da en lille burgundisk perle … og til prisen lidt af et røverkøb, som bør blive en storsællert. Samtidig er man vel også fortsat med til at støtte et godt formål.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen på tilbud kun er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2016 Thibault Liger-Belair, Moulin A Vent Champ de Cour, Bourgogne, Frankrig

2016 Thibault Liger-Belair, Moulin A Vent Champ de Cour, Bourgogne, FrankrigSom mr. masterchef Jesper Koch vil ha’ sagt det, så smager det tossegodt. Det er denne Beaujolais vin Moulin A Vent Champ de Cour fra Thibault Liger-Belair, som jeg snakker om. Nam.

Vinhuset er reelt grundlagt i 2002 af Thibault Liger-Belair, som kommer  fra den berømte Liger-Belair familie, der i nu over 300 år har drevet et af de vigtigste vinhuse i Bourgogne. Historien startede i 1720-tallet, hvor vinhuset blev grundlagt af vinmarksejer, kongens sekretær og borgmester i Nuits, Claude Marey. Hans søn Claude og dennes søns Guillaume førte huset videre indtil 1852, hvor nevøen Comte Liger-Belair blev medejer. Siden har Liger-Belairs efterkommere ledet huset.

I 1982 – hvor Thibaults bedstefar Xavier Liger-Belair døde – så overtog Thibaults far Vincent driften sammen med sin mor. Han omstrukturerede domænet, hvor han bl.a. overlod driften af en del af vinmarkerne til andre vinbønder i området. Men disse aftaler blev dog opsagt i 2002, hvor Thibault Liger-Belair grundlagde sit domæne og begyndte at lave vin fra familiens marker.

Liger-Belair familien står også bag Domaine du Comte Liger-Belair, hvor Thibaults mere berømte fætter Louis-Michel Liger-Belair laver store bourgognevine i Vosne-Romanée, så Liger-Belair navnet er fortsat kæmpestort i Bourgogne.

Inden Thibault i 2002 grundlagde sit eget vinhus Domaine Thibault Liger-Belair samt handels- og negociantfirmaet Thibault Liger-Belair Successeurs, så havde han studerede ønologi i 6 år og arbejdet med vinhandel i Paris, hvor han også smagte nogle af verdens største vine.

Dér opstod drømmen om at lave sine egne store fra familiens fantastiske marker og siden 2002 har han forfulgt den drøm … og Thibaults vine regnes i dag som nogle af de absolut ypperligste i Bourgogne.

Siden starten har Thibault også bygget hans ideal for en vingård i udkanten af Nuits-Saint-Georges. . Bygningen får strøm fra solceller, bruger jordens egenskaber til at kontrollere temperaturen og han renser selv sit spildevand, inden han leder det tilbage i de offentlige systemer. Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje ud fra et ønske om bæredygtighed og om ikke at belaste naturen på nogen måde.

Samlet har Thibault Liger-Belair 7,25 hektar marker i Bourgogne fordelt på 5 kommer og 8 appellationer, bl.a. parceller på fine marker som Grand Cru marken Clos Vougeot og Vosne Romanée Grand Cru marken Richebourg … bare for et nævne et par stykker.

Han arbejder økologisk og biodynamisk for ikke at manipulere hverken vinstokke eller jordbund. Han ønsker af princip ikke at anvende kunstige hjælpemidler i sin stræben efter naturlige og ekspressive vine. Han pløjer med heste, hvor det kan lade sig gøre, for ikke at komprimere jordbunden for meget og arbejder lige nu på at grundlægge et landbrug, så han kan lave sin egen kompost.

Thibault Liger-Belair vinificerer oftest sine bourgognevine med en stor andel hele stilke. For topvinene skæres den centrale del af stilkene væk med håndkraft på hver eneste drueklasse.

Vinene spontangærer i ståltanke, hvorefter Thibault går i gang med at smage vinen sammen med sin fadleverandør. Herefter laves det perfekte fad til hver enkelt vin. Hvilket træ, grain og hvilken ristning, der skal bruges, fastlægges i detaljer.

Dette kan lade sig gøre fordi, at Thibault Liger-Belair siden 2005 har udvalgt sit eget træ. Hvert år tilbringer han en uge i skovene for at vælge træ til sine vine – og går så meget i detaljen, at nordsiden af træerne bruges til de mindre vine, mens sydsiden bruges til topvinene.

Men udover de klassiske bourgognevine, så er Thibault også startet med at lave lidt beaujolais vin. I 2008 købte han nemlig 8 parceller i Moulin-a-Vent, men frasolgte alle druerne det første år. Men siden 2009 har han lavet en række vine med markerne med meget gamle Gamay vinstokke, hvor han forsøger at fortolke terrioret fra de forskellige granitholdige marker.

Thibault siger selv, at han meget sammenligner Moulin-a-Vent med Chambolle Musigny, for selvom Moulin-a-Vent vinene måske er lidt mere maskuline, så har de normalt også mere struktur og skal ofte have lidt alder inden de topper.

Nå, men denne Moulin A Vent Champ de Cour er lavet fra 80 år gamle vinstokke, der ligger i den sydlige del af appellationen lidt beskyttet af bakken med vindmøllen fra vine fra nord. Vinen er lavet med 40% hele klaser og efter endt fermentering har vinen lagret i 18 måneder på egefade. Der lavet beskedne 2.107 flasker af denne årgang 2016.

Svend sagde, at den lugter lidt som en ko, der løfter halen. Men duften er også herlig animalsk, dyb landlig, flæsket, vild og voldsom med banan, blommer, sorte kirsebær, blæk, grafit, tjære, peber, nogle vådkrydrede elementer, blomster … og så alligevel med en fin, kølig stil suppleret med nogle aftryk fra fadene med kanel og brændte elementer. Det dufter som en saftig bondevin med en kølig og uimodståelig elegance.

I munden er det også en saftig og elegant bondevin, pænt tør med mærkbare tanniner, sorte kirsebær, ribs, en bitter syre, vild og også parfumeret, lidt jammy og vældig stor saftighed. Det er dog uden at miste en lidt fast struktur … altså hvor jeg bare knuselsker disse beaujolaisvine og denne er super. 5,5 fingre med pil op. Det er tossegodt.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske i årgang 2017 koster 299 kr., men pt. er på tilbud til 199 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7