Jeg skal sgu til at drikke mer’ Beaujolais … og det bekræfter denne Moulin à Vent fra Isabelle & Bruno Perraud på Domaine des Côtes de la Molière med al entydig, knivskarp, krystalklar, markant, signifikant og sikker tydelighed.

Vinhuset ligger i den lille by Vauxrenard og er grundlagt af Bruno Perraud i 1987. Han er egentlig 6. generation Perraud på Domaine des Côtes de la Molière, og siden 1989 har han drevet vingården sammen med hustruen Isaballe. Fra starten havde parret 1,5 hektar marker, hvilket i dag er øget til 8,5 hektar,

Bruno blev i 1999 alvorlig syg af et insekt sprøjtemiddel, og betød et totalt stop for brug af syntetiske kemikalier i markerne. Driften blev omlagt til økologisk og blev certificeret i 2002 … og siden 2018 er vinhuset nu også drevet biodynamisk.

Markerne ligger under forskellige appellationer som fx Pouilly Fuissé, Morgon, Fleurie, Moulin à Vent og flere. Men her smager vi altså Brunos Moulin à Vent i en årgang 2015, altså fra før domainet blev certificeret biodynamisk.

Vinen er lavet med Gamey druer fra 50 år gamle stokke, som passes efter biodynamiske principper og altså helt uden brug af kemikalier. Høst er sket med et lavt udbytte på kun 20 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med gæring og maceration i 15 dage i betontanke, efterfulgt lagring i både ståltanke og egefade. Der laves årligt 3.000 flasker af vinen.

Og sikke vild en næse … vild blomsterrig, tonsvis af blomster, let syrlig frugt, syrlige kirsebær, ribs, granatæbler, virkelig en syrlig, let og lys vildskab, lidt parfumeret og har lakrids, røg, eg, tyggegummi, jord og skovbund.

Smagen er syrlig, urtet, lys og let, frugtsødme, virkelig frisk, en frisk sødme, en læskende syrlighed, rund med blæk, lyse kirsebær, ribs, en lille sødme og bitterhed. For satan, hvor det dog smager godt.

Forhandles af Rosforth & Rosforth, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 6/7 

Lad mig starte med at sige, at jeg sgu elsker Beaujolais … synes virkelig, at området er voldsomt på vej frem, hvilket denne 2016 La Cerise sur le Gâteau Beaujolais Villages fra Domaine de Thulon er et strålende eksempel på.

Vingården ligger i den lille landsby Lantignie ved det gamle Château de Thulon fra 1400-tallet, og vinhusets marker var da også engang en del af det gamle slot. Domaine de Thulon drives af René og Annie Jambon, der købte vingården i 1987 med 8 hektar marker samt driftsbygninger efter at have været forpagtere af stedet gennem 20 år.

Sammen med børnene Carine og Laurent har de udviklet vingården, og børnene er også så småt ved at overtage driften efter forældrene. Carine står for markedsføringen, mens Laurent er en ambitiøs vinmager, som står for produktionen og langsomt har fået arbejdet vingården op blandt nogle af de bedste producenter i Beaujolais.

I dag er vingården omdannet til et selskab … det franske EARL og der er opkøbt yderligere marker, således Domaine de Thulon samlet har 16,5 hektar vinmarker, der giver vine under både Beaujolais-Villages, Régnié, Chiroubles og Morgon.

Alt arbejdet foregår manuelt, med organisk gødning og traitements raisonnées aka Lutte Raisonnée … også kaldet l’agriculture raisonnée, hvilket er en form for semi-økologisk drift, hvor sprøjtning begrænses i størst muligt omfang.

Den samlede produktion er på 930 hektoliter vin, hvilket vel svarer til omkring 124.000 flasker vin hver år. Og de er fordelt på 12 forskellige vine, herunder altså denne Beaujolais Villages vin La Cerise sur le Gâteau, som betyder kirsebær på kage … og det er jo også helt præcis, hvad etiketten på vinen på bedste kunstneriske facon forsøger at vise.

Det er selvfølgelig 100% Gamey, som kommer fra 35 år gamle vinstokke. Vinen er fermentering i nye egefade med hele drueklaser efter macération carbonique metoden, hvor det meste af saften gærer, mens det stadig er inde i druen. Metoden bygger på, at druerne gærer i et kuldioxidrigt miljø forud for knusning.

Efter den alkoholske gæring sker der malolaktisk gæring også i barriques og derefter lagrer vinen 1 måned, aftappes så på flaske og er klar til frigivelse.

Næsen – uha nice – byder på sød/syrlig kirsebær, jordbær og granatæbler, lethed, masser af blæk og blyanter, lakrids, mokka, røg, maling samt vaniljesukker. Det er duftmæssigt slet ikke en rustik og bondsk Beaujolais, men let, frugtrig og nærmest burgundisk.

Smagen er også fyldt med kirsebærfrugt, virkelig masser af smag med både syrlige og søde kirsebær, tørhed, jern og mineralsk nerve. Syren er ren, klar, præcis, meget frisk, grøn og burgundisk … med en lille kant. Hvor er det dog charmerende vin og Houlberg hoster gladelig op med 5 fede fingre med en lille pil op.

Købt hos Viniversa, hvor en flaske koster 159 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Jeg er vild med Beaujolais … og denne Fleurie fra Château de la Terrière er blot med til at cementere min hjertevarme affektion for området i den sydlige del af Bourgogne.

Château de la Terrière ligger lidt vest for den lille by Cercié med udsigt til Mont Brouilly og er et vaskeægte slot, der stammer fra det 14. århundrede og dermed er et af de ældste slotte i regionen. Det har gennem tiden tilhørt utallige adelsmænd, men blev i 2003 købt af Barbet familien, i dag anført af Grégory Barbet, som er 9. generation i en familie af vinavlere.

Han ejer i øvrigt også sammen med hustruen Virginie Domaine de la Pirolette … også i Beaujolais. Eller rettere, så er det familiens firma Scea des Deux Châteaux, som ejer de to slotte. Grégory overtog driften fra sin far Xavier Barbet i 2013.

Vinene på Château de la Terrière laves sammen med vinmageren Frédéric Maignet, som også er konsulterende ønolog for en lang række vinhuse i Beaujolais.

Sammen laver de vine fra 28 hektar vinmarker, hvor 12 hektar ligger i Brouilly, 5 hektar i Régnié, 2 hektar i Fleurie, 3 hektar i Moulin-à-Vent, mens de sidste 6 hektar er Bourgogne AOP.

Derfor er det således både Gamay og Pinot Noir vine, som laves på Château de la Terrière. Grégory og Frédéric laver 6 forskellige vine, herunder altså denne Fleurie, som selvfølgelig er lavet på 100% Gamay, som kommer fra vinstokke, der er over 50 år gamle.

Vinificering sker udelukkende i ståltanke og på normal Beaujolais manér, så sker gæring med hele druer gennem 15 dage, og efter endt fermentering er vinen lagret 9 måneder sur lie.

I næsen er det ærketypisk god Beaujolais … let, bondsk, krydret, ganske blomsterrig og der er lidt sæbe, salt, mentol, karamel, jordbær, hindbær samt en smule banan.

Og det smager sgu også godt med frisk rød frugt, let sød/syrligt bid, lidt spejdehagl, røde bolsjer fra barndommen i korte bukser, meget harmonisk, lidt kirsebærsten og en smule bitterhed. Igen får man indtrykket af en bondsk, rustik og alligevel meget elegant vin.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 119 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Mens sommeren synes lidt tøvende, så tester jeres flittige vinblogger atter en rosévin … denne gang en Bellenos Rosé Gamay Noir fra Maison Roche de Bellene.

Jeg er normalt ikke vild med rosévine, men denne ka’ jeg faktisk rigtigt godt li’ … måske forbi, at den er langt mere ren og syrlig end de fleste roséer i det danske farvand. Men den har også sit ophav i Bourgogne … eller rettere i Beaune, hvor vi finder Maison Roche de Bellene, som drives af Nicolas Potel.

Vinhuset er grundlagt i 1964 af Nicolas’ forældre Françoise og Gérard Potel, som slog sig ned i Volvay. Gérard var agronom og en dygtig vinmager og startede med at have kvalitetsvine med fokus alene på Pinot Noir og alene fra 1. Cru marker i både Volnay, Pommard og Santeney.

Inden Nicolas Potel overtog faderens vingård, så havde han efter sin uddannelse til vinmager arbejdet i vinhuse rundt om det meste af  verdenen, bl.a. hos Moss Wood, Leeuwin Estate og Mount Mary Winery i Australien, Tom Dehlinger i Californien og en række udvalgte producenter i Frankrig.

I starten arbejdede Nicolas sammen med faderen i kælderen, men overtog langsomt driften og fortsatte med at lave kvalitetsvine fra familiens egne marker. Efter faderen død i 1997 grundlagde Nicolas dog negociantfirmaet La Maison Nicolas Potel, hvor han opkøbte druer fra andre vinavlere til en lang række Bourgogne vine.

La Maison Nicolas Potel fik så stor succes, at firmaet i starten af 2000’erne blev solgt til et andet handelsfirma. Men i 2008 startede Nicolas igen med et nyt negociantfirma Maison Roche de Bellene, og så har han siden udvidet med selskabet Domaine de Bellene, som selv lejer jordlodder rundt om i Bourgogne og laver egne vine.

Denne Bellenos Rosé Gamay Noir er fra Maison Roche de Bellene og produceret af Nicolas Potel. Den er fra hans Bellenos Collection, en serie af vine, som alle kommer fra appellationen Coteaux de Bourguignons.

Det er en forholdsvis nye appellation i Bourgogne og erstattede den tidligere betegnelse Bourgogne Grand Ordinaire, som misvisende antydede, at vinene ikke var noget særligt.

Bellenos Rosé Gamay Noir er lavet på 100% Gamay, som kommer fra 40 år gamle vinstokke og høstet med et udbytte på 50 hektoliter pr. hektar.  De hele drueklaser vinificeres i temperaturregulerede ståltanke med kortvarig skindkontakt, undergår derefter en malolaktisk gæring og lagrer så 4-5 måneder i ståltanke.

Sikke en fin næse … svagt parfumeret, blomster, hindbær, kirsebær, granatæbler, men ellers sådan lidt sart, fin og lettere reserveret. Der afsløres ikke så meget i næsen.

Men smagsmæssigt lukker vinen op med masser af citronsyre, sure kirsebær, hindbær, ribs, lemon og salte mineraler. Det er virkelig en dejlig tør og syrlig rosé med et fint bid. Det er sgu en opkvikkende mundfrisker … lidt finurlig, men på en god måde. Endelig endnu en rosé, som Houlberg er vild med.

Forhandles af Theis Vine, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 119,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

De fleste ved, at Beaujolais hører til under Bourgogne … de fleste tror endda, at det blot er en lille del af området. Men i nogle år laves der mere vin i Beaujolais end i resten af Bourgogne. I mine øjne er Beaujolais alt for overset, og det er denne Morgon Tradition fra Domaine de Colette et knaldgodt eksempel på.

Beaujolais har 10 områder, der er blevet ophøjet til Cru status og derfor må bære sit eget navn på etiketten. Ét af de områder er netop Morgon, som samtidig er et af de største områder i Beaujolais med 1.120 hektar vinmarker på den venstre side af Saone floden og en årlig produktion på omkring 8 millioner flasker vin.

Vinene fra Morgon varierer selvfølgelig i stil, men er som regel meget frugtrige, mere kødfulde, tættere og mørkere i frugten end hos de andre Beaujolais cru’er. De får ofte også noter med lidt chokolade og parfume.

Domaine de Colette ligger dog ikke i Morgon området, men i Régnié lidt nordøst for byen Lantignié … men dog næsten på op til Morgon og med en smuk udsigt til Alperne

Vinhuset drives i dag af Jacky Gauthier, men er grundlagt tilbage i 1953 af Jackys far Renè Gauthier, som købte sin første mark og startede med at plante vinstokke på marken.

Renè passede også en nabomark, som ikke var passet siden 1. verdenskrig og opkøbte derudover flere marker, så han i 1972 havde samlet 8 hektar vinmarker.

Derfor byggede han et vineri ved siden af deres hjem, og dermed blev Domaine de Colette en rigtig vingård. Sønnen Jacky voksede således op med vin og besluttede også hurtigt, at han også ville være vinbonde, så han startede derfor sin uddannelse til ønolog samtidig med, at han hjalp faderen på vingården.

I 1980 blev Jacky som ung 17-årig tilbudt en overtagelse af sin onkels vinmarker, og købet lykkedes 4 år senere … siden har Jacky Gauthier drevet både faderens og onklens vinmarker, som dog senere er lagt sammen under Domaine de Colette.

Samlet har Jacky sammen med sin hustru Evelyne i dag 14 hektar vinmarker, som er fordelt på de 4 Beaujolais cru’er Régnié, Morgon, Moulin-A-Vent og Fleurie. Men derudover laver Domaine de Colette også almindelig Beaujolais-Villages.

Faderen Renè Gauthier døde i 1995, men Jackys søn Pierre Alexandre er allerede i gang med at uddanne sig til vinmager, så 3. generation er således allerede på vej.

Vinmarkerne hos Domaine de Colette passes efter metoden, som de kalder lutte raisonnée, som også kaldes l’agriculture raisonnée. Det er en form for semi-økologisk drift, hvor sprøjtning begrænses i størst muligt omfang.

Derudover anvender Jacky Gauthier også kun vegetarisk gødning og pløjer mellem vinstokkene under perioden, hvor stokkene står i dvale, for derigennem at tvinge rødderne ned i undergrunden.

Høst sker selvfølgelig også helt traditionelt ved håndkraft og drueklaserne anvendes hele uden afstilkning. Produktionen sker selvfølgelig også på helt oldschool Beaujolais manér … macération carbonique metoden, hvor det meste af saften gærer, mens det stadig er inde i druen. Metoden bygger på, at druerne gærer i et kuldioxidrigt miljø forud for knusning.

Denne Morgon Tradition er selvfølgelig lavet på 100% Gamay, som kommer fra 50 år gamle vinstokke fra husets marker i Morgon. Den er – som nævnt – lavet med hele drueklaser, som gærer macération carbonique  i 9-10 dage, hvorefter det hele presses og så lagrer mosten på egefade i 8-9 måneder. Derefter flaskes vinen.

Lige åbnet dufter vinen bondsk som bare satan … tilsat lidt blomsterpollen, ensilage, kul og blæk. Frugten er sorte kirsebær samt blåbær, lidt gæret i udtrykket og svagt krydret med søde krydderier … kardemomme. Med lidt luft i glasset aftager det vildeste af bondskheden og fremstår mørk, stille og syrlig.

Der er en saftig lethed i smagen, saft og kraft med en lille syrlighed, som ligger prikker til dig. Det er egentlig blødt og behageligt som en brun fløjlssofa fra 70’erne, lidt comfort, men syren er fast nok til, at du aldrig slumrer hen. Der er pænt med jern og granit, og samlet en rustik om end elegant og saftig vin. Jeg ka’ virkelig godt lide den og til pengene et godt køb.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 129 kr., mens prisen er 115 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

En lækker middag på det gamle Hotel Randers forleden blev bl.a. akkompagneret af lidt rød beaujolais … en Fleurie fra Château de Beauregard aka Joseph Burrier.

Burrier familien har været vinbønder i Bourgogne i over 500 år og købte Château de Beauregard i 1883, så familien har været ejere af vingården i 6 generationer. I kan se gården på billedet ovenover … og må ikke forveksles med mange af de andre slotte, der også er kaldt Château de Beauregard og ligger spredt over det meste af Frankrig, for navnet betyder nemlig slottet med den flotte udsigt.

Château de Beauregard er bygget i tidsrummet 1809-1816 af en af Napoleons officerer efter hjemkomsten fra et succesrigt togt og ligger ved klipperne Solutré og Vergisson mellem byerne Pouilly og Fuissé i Bourgogne.

Château de Beauregard er en af de største vingården i Beaujolais- og Mâconnais regionerne. Samlet har slottet 43 hektar fordelt på markerne i både Pouilly-Fuissé, Saint Veran, Mâcon. Fleurie og laver derudover Moulin à Vent og Beaujolais-Villages.

De hvide vine er vinificeret på Château de Beauregard i Fuissé, og de røde i Fleurie på Domaine de Poncié, der også er ejet af Château de Beauregard.

Siden 1970’erne har vingården været drevet af Jacques Burrier, men i 2000 blev Frédéric Marc Burrier som 6. generation leder af Château de Beauregard.

Her er den en af husets beaujolais vine … og det siges, at Château de Beauregards beaujolaiser er forskellig i stil fra andre Beaujolaisvine. Stilen er mere lig Bourgogne med en væsentlig større krop og fylde, men lad os se nærmere på det.

Det er selvfølgelig 100% Gamay, som kommer fra 40 år gamle vinstokke fra husets marker i Fleurie, bl.a. Ancienne Maison Tournissoux. Druerne høstes manuelt og afstilkes inden udblødning i 6-9 dage og efterfølgende gæring i rustfrie ståltanke. Derefter lagrer halvdelen af vinen 6-8 måneder i burgundiske 228 liters barriques.

Næsen er parfumeret og let, ganske aromatisk med blomster, violer og roser, har lidt blæk, fersk kød, bacon og masser af friske blåbær, jordbær og måske endda lidt solbær.

Smagen er rund, lækker og saftig … klart til den lettere side, en vild syre i 5. potens, sødkrydrede elementer og ganske tilgængelig. Det bliver aldrig sådan rustikt og vildt charmerende som nogle af de mere moderne beaujolaiser, men en okay godkendt vin.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Sidste vin hos vinmageren Julien Sunier var hans Morgon Charmes, der kommer fra 60 år gamle vinstokke.

Vinen er lavet lidt som de andre, altså med carbonic maceration gæringen af de hele druer i 10 dage, hvorefter druerne presses i løbet af 24 timer på en gammel basket press, hvorefter vinen lagrer 9-11 måneder i gamle, burgundiske 228 liter barriques, som er anvendt mindst 10 gange tidligere.  Derefter aftappes Morgon Charmes uden filtrering eller klaring og alene med ganske lidt svovl.

Vinen minder på mange måder om de forrige, altså masser af rustik og landlig bio kant, men her er det mere dæmpet og skørheden er også mindre, mens der til gengæld er skruet op for blomsterne. Det gør vinen mere let, elegant og klassisk. Dermed er vinen ganske forførende, svævende … men fortsat med en vild side.

Og – nøj – hvor er det lækkert, blødt, imødekommende, elegant og smukt. Det er sorte kirsebær, funky og landlig, fine tanniner, som lige bider dig i kæberne, ryster dig og gør dig glad. Det er virkelig lækkert og smækkert, og med en speciel karakter. Nogle vil blive forskrækkede og andre – som mig – knuselsker den bare

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 240 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

På én eller anden måde, så blev jeg hængende hos Julien Sunier, for jeg skulle smage mer’ af hans fantastiske og dragende vine … og den næste var hans Régnié.

Druerne kommer fra 60 år gamle vinstokke på parceller fra markerne Oeillat, Forchets samt Low Ronze i Régnié. Vinen er langt hen ad vejen lavet på samme måde som forrige, dvs. med carbonic maceration gæringen af de hele druer i 10-20 dage, hvorefter druerne presses i løbet af 24 timer på en gammel basket press, hvorefter vinen lagrer 8 måneder … 20% i de epoxybelagte ægformede betontanke og 80% i gamle, burgundiske barriques inden vinen aftappes uden filtrering og klaring.

Næsen er totalt biodynamisk, så det stikker helt af, men på den mest charmerende facon. Det er blomstermark, en spand med oliebaseret maling, bivoks, badesalte, virkelig rustikt og landligt. Det er jeg sgu ærligt talt helt vild med.

Smagen er blød, rund, totalt frugtrig og saftig, så det er bællevin med en rustik, landlig charme. Det smager simpelthen bare sindssygt godt, men klart en bio vin, hvor man smager naturen.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 240 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Et af aftenens højdepunkter var klart at smage Beaujolais vinene fra Julien Sunier … og jeg startede med hans herlige landlige og læskende Beaujolais Village Wild Soul.

Den gode Julien er vi tidligere stødt på her på bloggen, nemlig da jeg smagte hans 2015 Fleurie. Dengang var jeg også oppe at ringe over hans vin. Jeg har også tidligere smagt vin fra Juliens broder Antoine Sunier, som også er sprunget ud som vinbonde … om end jeg klart synes, at Julien laver de mest interessante vine.

Julien Sunier stammer selv fra Bourgogne, men slog sig i 2005 ned i byen Avenas i Beaujolais, da han købte den gamle gård Le Ferme des Noisetiers. Før det havde han arbejdet i både New Zealand og Californien inden han vendte hjem for at arbejde med Nicolas Potel i Nuits-Saint-George og Jean Claude Rateau i Beaune. Det var hos disse vinbønder, han blev bidt af den biodynamiske tilgang.

Derefter blev han ansat af Mommessin i Beaujolais, som ledte efter en vinmager, der kunne højne kvaliteten af husets vine. Og den opgave løste Julien gennem hans 5 år hos Mommession. Han sorterede bl.a. ud i leverandørerne og i skabte i stedet kontakt med nogle af Beaujolais bedste drueavlere.

Men Julien Sunier ville selv være vinproducent, så i 2008 grundlagde han sit vinhus, i starten alene med få hektar lejede marker i både Fleurie, Morgon og Régnié. Valget i Beaujolais skyldes dels kærlighed til området, men også at markerne der er langt billigere end fx i den nordligere del af Bourgogne.

Og selvfølgelig dyrker Julien markerne både traditionelt og efter biodynamiske principper. Det betød bl.a. at han bibeholdt de 60 år gamle stokke, som var tilplantet med en tæthed på 10.000 stokke pr. hektar, hvilket var meget normalt før traktorens tid.

Med tiden har Julien nu fået bearbejdet gårdens jord, således han i dag samlet har 7,2 hektar egne vinmarker, nemlig Niagara og La Tonne i Fleurie,  Les Charmes, Py og Corcelette i Morgon samt endelig Enoeilat, Les Forchets og Baseronze i Régnié.

Julien laver samlet 4 forskellige vine, hvilket sker helt gammeldags. Således presses druerne i på en gammel basket press, hvilket giver det mest nænsomme og bedste pres. Mosten gæres ud ved lave temperaturer på 22-23 grader, hvilket giver mindre farve, mere delikate tanniner og langt mere komplekse vine.

Denne 2017 Wild Soul under appellationen Beaujolais-Village er selvfølgelig ren 100% Gamay, som kommer flere af Suniers marker i de 3 forskellige områder. Vinen er lavet med spontangæring samt  macération carbonique, altså metoden, hvor det meste af saften gærer, mens det stadig er inde i druen.

Der tilsættes ingen svovl under hverken gæringen eller lagringen, som sker sur lie i store ægformede tanke på 3.000 liter. Ved aftapning på flaske er der kun tilført meget lidt svovl.

Næsen er vild, blodig og landlig. Det er bio kant, som stikker helt af, men hvor det charmerende. Det er aromatisk og rustik kostald, en dampende mødding, ukrudt, en spand maling, sved og så mørk power. Der er kirsebær, blåbær samt salte mineraler.

Det er klart en bællevin, som er rund, blød og saftig som ind i helvede. Den har saftsødme, masser af blåbær, men samtidig er det en vin med masser af karakter. Der er rustikt, landligt, spændstigt, saftigt og gud, hvor den smager godt. Jeg er sgu vild med den … og den er helt sikkert en fri sjæl … wild soul.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 209 kr.

Vinanmeldelse 5/7