Næste vin serveret blindt spottede jeg ikke … men den var tæskelækker, lysere og lettere end forventet, da det var en 2023 Ventoux Les Romarins fra Domaine de Faverand i Mazan ved foden af Mont Ventoux
Domaine de Faverand er et af de mest spændende nye navne i den sydlige Rhônedal lige nu, og har allerede indtaget nærmest undergrund/kult status på mange europæiske vinbarer.
Det er især sket, fordi François Tessonneau i 2020 overtog domainet og 2021 var hans første årgang. Hans tidligere arbejdsgiver var intet mindre end Domaine des Tours og Château Rayas, hvor han arbejdede tæt sammen med nu afdøde Emmanuel Reynaud.
Domainet har blot 5 hektar vinmarker plantet på primært sand, ler og kalksten. Det giver vine med en løftet finesse og elegance, som sjældent ses på disse breddegrader. Inspirationen fra Rayas og Domaine des Tours elegance og transparens ses tydeligt i disse cuvéer.
Vinene er alle baseret på Granche, Carignan og Syrah fra gamle vinstokke. Vinifikationen er naturlig med kun lette pumpovers, og kun anvendelse af den naturlige gær. Alt er hands off og lagringen foregår på store fade og cement.
Denne Ventoux Les Romarins 2023 er altså blot François Tessonneaus 3. årgang og den er lavet på 90% Grenache og 10% Carignan og vinificeres med delvis stilke og hele klaser. Gæringen er sket spontant alene med druernes egne gærceller med en mild ekstraktion.
Der er ingen oplysninger om gæring – eller efterfølgende lagring for det sags skyld – er sket i ståltanke, betontanke eller egefade, men da der er fokus på renhed, så gætter jeg på gamle fade eller beton. Den trækker hele 15% alkohol, men det vil du aldrig gætte, for det kan bestemt ikke smages.
Duften er langt lysere end forventet … der kommer først lidt røg sammen med ribs, knuste hindbær, granatæbler, granatæbler, noget skovbund, agern, nødder og urter ala garriques med timian, peber og tørrede krydderurter, men det er den lyse, fine, sarte og smukke frugt, der har dirigentstokken. Nice.
Smagen er også til den lyse side … så fin, smuk og feminin, hvor man aldrig nogen sinde mærker den oktanhøjde alkohol på 15%, for den smelter i stedet i munden med vildt høj velbehag. Det er delikat, sart, feminin, appetitlig, saftig, læskende, deliciøs … der kommer nødder, peanuts, mens tanninerne også er luftige, kølige og rene. Dette er fandeme drønlækkert … 97 point.
Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 400 kr.





Der er længere og længere imellem, at jeg smager vine fra det sydlige Rhône, men nu smager jeg 3 vine fra det store kooperativ Maison Camille Cayran, der ligger på Avenue de la Libération i Cairanne og jeg starter med en 2023 Le Chêne Noir Côtes du Rhône Villages.
Mit bud på en drønlækker vin til battlen blev en let, luftig Grenache baseret vin fra mit elskede Sierra de Gredos område og det var en 2021 Danza del Viento Arroyo de las Ánimas fra de 4 aber … Bodega 4 Monos Viticultores.
Næste vin spottede vi heller ikke … den ikoniske Finca Dofi fra Alvaro Palacios, som jeg endda havde smagt før og tidligere i årgang
Skal man have et godt glas Rhône vin – og det skal man jo – så er denne Côtes du Rhône Villages fra La Bastide Saint-Dominique et satans godt bud og nu smager jeg den i årgang 2023.