På Bistroteket – den bedste bistro i Randers – bestilte jeg sammen med en flok gamle klassekammerater lidt ældre vine, bl.a. denne 2005 Barolo Otin Fiorin Piè Rupestris fra vinhuset Cappellano.

Vinhuset Cappellano er grundlagt tilbage i 1870 af den rige notar, godsejer og vinelsker Filippo Cappellano, som i en alder af 48 år købte 150 Giornate Piemontesi. Giornate betyder en dags værk og refererer i den sammenhæng til, hvor lang tid det tog af pløje eller passe et jordareal. Omregnet betyder det, at Filippo købte 60 hektar landbrugsjord og plantede vinstokke.

Da han døde overtog sønnen Giovanni tøjlerne. Han var uddannet ønolog og satte skik på vinhuset med stor renovering af markerne og en entreprenant tilgang til familievirksomheden. Han byggede bl.a. to hoteller i Alba og Seralunga. Han stod også bag cura dell’uva … en berømt hestevognstransport til og fra togstationen i Alva.

Det var også vinhuset Cappellano, som opfandt opskriften på Barolo Chinato vinen, som bedst kan beskrives som en blanding af urter og rødvin … og mest af alt minder en smule om Fernet Branca.

Det var nemlig Giovannis bror Giuseppe, som stod bag den opskrift, og som måtte droppe sit job som apoteker og drive vinhuset videre, da Giovanni pludseligt døde i Tunesien af en tropisk feber.

I dag drives drives vingården af 5. generation i form af Augusto Cappellano, som overtog vingården efter hans far, den legendariske Teobaldo Cappellano også blot kaldt Baldo, der tilbage i 1960’erne overtog gården fra sin far Francesco Augusto Cappellano.

De driver fortsat de 60 hektar, og alt foregår på den gode, gamle og traditionsrige måde, hvor der kun anvendes store, gamle egefade samt cementtanke  … men slet ingen barriques eller ståltanke.

Nå, men lad os smage på denne 2005 Barolo Otin Fiorin Piè Rupestris … en 14-15 år gammel sag, hvor druerne kommer fra marken Gabutti eller rettere fra den del af marken, som kaldes Otin Fiorin, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1940. Vinen kaldes for Piè Rupestris, da Piè betyder rod eller fod og refererer til, at vinstokke er plantet med gamle amerikanske rødder.

Vinen gærer spontant alene med druernes naturlige gærceller og uden temperaturregulering. Vinificeringsprocessen er traditionel med lang maceration i betontanke og lagring i store, gamle egefade, hvilket efterfølges af mindst 3 års lagring eller aftapning på flaske.

Ved første snif rykker min næse … vinen er klart til den modne side, og måske også en kende for meget for den sarte houlbergske næse, men efter en tid, så virker det faktisk ikke for meget. Der er læder, vilde roser, tjære, lidt trøffel, men frugten er hengemte blommer, modne kirsebær, gammel balsamico og søde krydderier.

Men vinens styrke ligger nu imidlertid ikke i duften, men i stedet i smagen, som er meget cremet og blød. Det er også smagsmæssigt en moden vin, blommer, henkogt frugt, en del varme, lidt mentol, stor krop, pæn fylde og smager faktisk godt.

På Bistoteket kostede sådan en ældre fætter 675 kr. og det er vel egentlig ganske fornuftigt på en restaurant.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Jeg har tidligere haft Barolo fra La Biòca i glasset og været himmelhenrykt … og det er jeg såmænd igen med denne Barolo Aculei fra det russisk ejede Barolo vinhus i Serralunga d’Alba.

La Biòca betyder pindsvin, men det er også betegnelsen for en hårdhudet person. Dermed passer ordet Biòca meget godt til Bisso Atanassov, som er idémanden bag La Biòca.

Da han tilbage i 2012 slog sig ned i Serralunga d’Alba med en målsætning om at lave vin på niveau med de bedste producenter i Barolo og Barbaresco, så sagde mange, at projektet var vanvittigt og at det ville være umuligt at gennemføre … og bare prisen på gode vinmarker kan afskrække enhver entreprenant vindrømmer, men ikke den hårdhudede Bisso.

Bisso Atanassov er oprindeligt fra Bulgarien, har tilbragt sin ungdom i Moskva, har ønologi uddannelse fra Montepellier og en master i ønologi fra Torino. Han har produceret vin for Viu Manent i Chile, Vietti i Barolo, Graham Beck i Sydafrika, Château Engarran i Languedoc, Ramos Pinto i Douro og Angelus i St-Emilion.

Sammen med en flok russiske investorer fik han dog opkøbt en række vinmarker … lidt af et kæmpe projekt, men i dag ejer og lejer La Biòca samlet 16,5 hektar vinmarker, hvor dog alene 9,1 hektar pt. anvendes til produktionen, mens 7,4 hektar er købt for nyligt i kommunen Roddino og vil blive tilplantet over de kommende år.

Huset har parceller på marker som Bussia, Ravera, Castagni og Croera i Barolo, Ronchi og Secondine i Barbaresco samt San Sebastiano ved Monforte d’Alba.

Her er det én af de første vine fra Bisso Atanassov på La Biòca, nemlig en 2012 Barolo Aculei, som er lavet med Nebbiolo druer fra to parceller i Barolo, nemlig fra marken Gastagni nord for La Morra og San Lorenzo ved Verduno. Druerne er høstet med et udbytte på 51 hektoliter pr. hektar.

Gastagnu er én af de højest beliggende vinmarker i Barolo med sine 530 meter over havoverfladen, hvilket normalt giver en mere frisk og elegant stil. Aculei betyder spidser eller nåle … meget passende, når La Biòca betyder pindsvin og er vinhusets logo.

Vinen er lavet med macerering sammen med skallerne i 3 dage inden gæring i rustfrie ståltanke over 7 dage. Herefter har vinen hvilet med skallerne i eftermaceration i 20 dage inden lagring på 500 liters franske tonneaux fade og 300 liters blandede egefade. Der er laves 3.573 flasker af vinen i denne årgang 2012.

Lys, let og WAUW for en dejlig næse, meget imødekommende med en snert sødme, fadpræg, eg, vanilje, roser, violer, læder, blid lakrids, røg, jordbær, kirsebær, syrlig kærnemælk og lidt mentol. Det er en Barolo, som virker venlig, drikkeklar og lidt varm i udtrykket.

I munden en præcis og syrlig frugt, meget tør, tonsvis af tanniner, som sætter sig på tænderne. Det er virkelig pænt, elegant og godt skruet sammen med en lille sødme, hvilket gør vinen meget moderne og likeable. Den når ikke husets Bussia eller Ravera … har et lidt mere rundt udtryk … men godt smager det.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 399 kr., men pt på tilbud til 299,25 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

Jeg elsker vinhuset Fratelli Alessandria … deres Barolo’er er fantastiske, deres Verduno Pelaverga Speziale totalt lækker og nu har jeg igen lidt Fratelli Alessandria væske i glasse i form af deres 2016 Langhe Nebbiolo Prinsiòt, som også er vildt dejlig.

Jeg skal nok undlade at skrive om selve vinhuset igen … det kan I læse om i nogle af de andre blogindlæg om vinene fra det lille piemontiske hus i Verduno … et par kilometer nord for La Morra og omkring 8 kilometer sydvest for Alba. I stedet kigger jeg denne gang blot på denne lille Langhe Nebbiolo Prinsiòt.

Prinsiòt betyder på piemontisk dialekt lille prinsesse, hvilket hentyder til det øgenavn, som de lokale indbyggere i Verduno gav familien Alessandria.

Druerne til Langhe Nebbiolo Prinsiòt kommer fra markerne Sotto Orti, Campasso og Neirane i Verduno. Markerne er samlet 0,8 hektar og vinstokke omkring 10 år gamle.

Fermentering og maceration sker i rustfrie ståltanke med 26-27 grader over 7-9 dage, hvorefter vinen er lagret 10 måneder i franske og slavonske egefade efterfulgt af 2 måneder i ståltanke og efter aftapning på flaske endnu 2-3 måneder.

Det er i næsen herlig syrlig frugt, læder, fennikel, lakrids, endda en smule lakridskonfekt, ganske støvet udtryk med blæk, violer – uha hvor er det fint – røg, en æterisk og luftig duft med en meget lys bolsjesødme samt moden frugt.

Smagen er ren, frisk med let frugt, en balsamisk nerve, hindbær, kirsebær, ribs, grafit, pæn tørhed og mærkbare tanniner, let, ren og med en virkelig lækker kvalitet. Det er mini Barolo og en frisk af slagsen, for hvor smager det godt. 5 frugtrige fingre med pil op.

Købt hos Vinspecialisten i Randers til 165 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Vi slutter vor lille Voerzio Martini intermezzo, affære og optrin med husets Barolo’er … og vi starter med deres basis Barolo, hvor druerne kommer fra de to marker La Serra og Boiolo.

På de marker er Nebbiolo vinstokkene omkring 50 år gamle, så det giver selvsagt druer med stor intensitet, hvilket forstærkes af en løbende grøn høst 3-4 gange i løbet af vækstsæsonen, for at reducere udbytte og kun stå tilbage med optimalt modne druer.

Gæringen sker i rustfrie ståltanke over 14 dage, hvorefter vinen lagrer 2-3 år på en blanding tonneaux og franske barriques, heraf omkring 2/3-dele nye fade.

I næsen er vinen lidt tæt med sorte kirsebær, blommer, hindbær, meget dragende med nogle mørkere elementer, chokolade, kaffe, læder, røde blomster, rosenblade og egentlig meget tilgængelig. Det er ikke umiddelbart en vild syrerig vin, men en mere stor, kraftfuld og fyldig Barolo med bicepsbuler på armene.

Smagen er utrolig lækker og blød med en frisk, blid frugt og så samtidig med masser af krop. Der er ikke vild megen gravesyre aka tanniner, men derimod en rund syre, som balancerer vinen så smukt. Der er røgede elementer, lidt træ og vanilje … og så en sindssyg lang eftersmag.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 359 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

Jeg er tosset med Langhe Nebbiolo … Barolo’ens og Barbaresco’ens kække lillesøster, der ofte leverer en lettere vin end dens storesøstre. Her smager jeg så Voerzio Martinis Langhe Nebbiolo Ciabot della Luna … altså med druer fra samme mark, som deres Barbera.

Nebbiolo vinstokkene på Ciabot della Luna i omkring 470 meters højde er også omkring 40 år gamle og selvfølgelig høstet manuelt. Vinen er gæret på rustfrie ståltanke og har tilbragt 12 måneder på et mix af store gamle 5træfade og nye barriques.

I glasset er det en pænt mørk, men alligevel dog transparent Langhe Nebbiolo. Næsen er utrolig tillokkende med både jordbær, nogle mørkere bær, rabarber, pænt frugtsødme, blomster, læder, lakrids, en pose bolsjer, gamle egetræsfade og svagt lidt mentol.

Smagen er læskende elegant … stringent, direkte frugt, meget ren, pænt med lette tanniner, hvilket giver en let, lys og flot balanceret Langhe Nebbiolo. Den sætter sig i munden på en god måde, hvor man virkelig får smagene fremhævet og hvor smager den da egentligt godt.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 229 kr., mens prisen ved køb af 3 flasker er 179 kr.

Vinanmeldelse 5/7

I Neive finder vi det lille familiedrevne vinhus Taverna Wines, som står bag den næste vin … et lækkert glas Barbaresco lavet af druer fra en lille parcel på Gaia Principe marken.

Vinhuset ejes i dag af Roberto Taverna, men historien om Taverna Wines starter egentlig helt tilbage hos Robertos bedsteforældre, som allerede tilbage i 1950’erne lavede vin på vingården. Det var specielt Robertos bedstemor Ludovino Versio – kaldet Nonna Vina – som lagde kimen til det nuværende vinhus.

Da hun i 1953 pludselig blev enke som 30-årig med en datter på 10 år, så fortsatte hun såmænd blot med at lave vin og giftede sig aldrig igen. I 30 år lavede hun vin og havde en lille kreds af loyale kunder, som købte hendes vin … i starten på damigianas, en slags store glasbeholdere på 28 eller 54 liter og sidenhed på flaske.

Faktisk var den ihærdige enke blandt de første vinbønder, der begyndte at tappe deres egen vin i de vinflasker, som vi kender i dag, og endda også blandt de første til at lave en enkeltmarksvin. I dag nøjes den nu 96 år gamle dame bare med at drikke vinene.

I 1983 overtog svigersønnen Piero Taverna driften og fortsatte i Nonna Vinas spor, og drev faktisk også vingården i 30 år, men mest som en fritidsinteresse ved siden af sit job for staten, for gårdens beskedne 4,2 hektar vinmarker kunne familien ikke leve af.

Det blev hans søn Roberto Taverna, som derefter overtog ansvaret, selvom det heller ikke lå i kortene, at han skulle være vinbonde, for han havde et job som elektriker, mens hans kone Elisa driver et byggefirma med hendes 2 brødre.

Roberto besluttede dog, at han ville gøre noget mere ved vinproduktionen, som mere eller mindre var gået i stå. Familien havde i stedet solgt deres druer solgt på kontrakt til negocianthuse i Langhe området. Nu opsagde de kontrakterne … en proces som dog tog nogle år, men i 2016 kunne han producere sin første Barbaresco vin … alene 600 liter samlet.

Her i 2019 har Roberto så fået ophævet kontrakterne på flere af sine marker og han har nu også fået hjælp til produktionen af Bisso Atanassov, som tidligere har været vinmager på både Vietti og La Bioca i Barolo. Roberto mødte tilfældigt Bisso, som blev blæst bagover og blev meget interesseret i projektet og kunne se potentialet.

Derfor har de to nu indledt et samarbejde og er ved at opføre nye produktionslokaler i Barbaresco. Samtidig er der opkøbt nye marker og vil fremover lave vine på både Barbera, Nebbiolo, Chardonnay samt den herlige Grignolino.

Her smager vi netop Robertos første vin og det er netop denne vin, hvor Nebbiolo druerne er høstet på Tavernes 1,2 hektar store parcel på Gaia Principe marken … men det fremgår imidlertid ikke af vinens etiket, for det kræver en officiel tilladelse.

Det var Roberto Taverna  ikke klar over, men han har dog indføjet et GP gemt i en lille sky for at vise, at det er en ret speciel vin. Skyen vil en dag forsvinde og GP vil blive til Gaia Principe.  Vinen er spontan-gæret og har tilbragt 12 måneder på et gammelt og et nyt egetræsfad … så lidt er der produceret.

Og duften er også ganske vild … en dragende næse, virkelig meget tillokkende. Det er en lidt mørkere Nebbiolo vin, men den har nogle klassiske karaktertræk med én stram italiensk syre, blomster, roser, violer, læder, kirsebær og lyse blommer.

Det er smagsmæssigt en fin, stram vin og hold nu kaje, hvor den smager godt. Det er nærmest let pågående og præcist med lakrids, fennikel, et tørt bid, faste tanniner, som dog ikke bliver helt Nebbiolo vilde, for en lille frugtsødme gør vinen blid og rund uden at miste den det insisterende stramme syrebid. Det er vildt, at vinen har 15% alkohol, for det mærkes på ingen måde. Det er sgu god vin.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 349 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Vi skulle også omkring Barolo … selvfølgelig, nemlig med denne topvin Barolo Bricco Gattera fra det historiske vinhus Azienda Agricola Monfalletto … eller i dag blot kaldt Cordero di Montezemolo efter husets nuværende ejere.

Vinhuset ligger i den lille by La Morra og kan dateres tilbage til 1340, hvor Pietrino Falletti faktisk købte hele byen, ja hele kommunen La Morra, bl.a. ved hjælp af et lån fra den nærliggende kommune Alba og med base i ejendommen, som blev kaldt Monfalletto.

Gennem 16 generationer var den gamle ejendom Monfalletto på familiens hænder frem til 1941, hvor grevinde Luigia Falletti di Rodello døde, og huset med de tilhørende vinmarker blev overdraget til de nærmeste arvinger.

Da hendes datter Maria Lydia og svigersøn Paolo Cordero di Montezemolo desværre begge var døde, så overgik ejendommen deres til eneste søn, som Maria Lydia og Paolo havde fået inden deres død …  og han var opkaldt efter sin far Paolo.

Han havde inden overtagelsen i årevis hjulpet hans mormor med at tage sig af vinmarkerne og behandle druerne, men arvede altså nu hele molevitten inklusiv den gamle ejendom Monfalletto i La Morra.

Det er i dag Pablos søn Giovanni Cordero di Montezemolo, som sammen med hans børn Elena og Alberto driver vinhuset med i alt 51 hektar vinmarker, hvor det største mark er på 28 hektar … en stor sammenhængende mark, hvor der også står et gammelt træ.

Det er Cordero di Montezemolos vartegn … et mere end 150 år gammelt libanesiske cedertræ, kan ses milevidt i det vildt smukke landskab på toppen ved markerne Gorette og Bricco Gattera.

Træet er stor del af historien og traditionerne hos vinhuset. Træet blev plantet af Costanzo Falletti di Rodello og Eulalia Della Chiesa di Cervignasco, forfædre til de nuværende ejere, for at fejre deres bryllup i 1856 og som et symbol på deres kærlighed til jorden.

Familien Montezemolo hører til en af de ældste adelsfamilier i Piemonts og er stadig en af de betydningsfulde familier i Italien. Fx er Luca Cordero di Montezemolo en stor og rig forretningsmand, som også er bestyrelsesformand hos ikke mindre end Ferrari.

Givanni di Montezemolo fra Azienda Agricola Monfalletto ser lighedspunkter med Ferrari; Cordero di Montezemolo har en navn og arv, der samtidig forpligter, nemlig at bevare de gamle traditioner, men samtidig benytte de nye teknologier, for at opnå det bedste resultat.

Denne Barolo er én af husets topvine, og druerne til vinen kommer netop fra den berømte mark ved det omtalte cedertræ og med druer, som er høstet med 38 hektorliter pr. hektar.

Maceration finder sted over 6-8 dage i rustfrie ståltanke, efterfulgt af gæring i 10-12 dage. Vinen bliver derefter overført til små franske egetræsfade til malolaktisk gæring og sluttelig lagrer vinen 19-21 måneder på franske egetræsfade, altså lidt modernistisk tilgang i produktionen.

Vinen har også en herlig Barolo næse med violer, blomster, rosenblade, kirsebær, blommer, balsamiske elementer. tobak, en vis syrlighed, grønne grene, fennikel, gazebind, mælkechokolade, mentol og fin lethed.

Smagen er meget ren med frisk frugt, ren og stringent med stor tørhed, stramme tanniner, kirsebær, ribs, tranebær og rabarber. Det er meget koncentreret, let og mineralsk, endda en smule til den feminine side og har voldsom lang eftersmag.  Go’ Barolo.

Forhandles af Vinopiemonte, hvor en flaske koster 389 kr.

Vinanmeldelse 6/7

Selvfølgelig skulle der komme italiensk vin sådan en vinaften, men alene to af slagsen. Den første var denne Barolo Casali del Barone fra Cantina della Torre.

Cantina della Torre aka Casali del Barone er et brand under det store Cantine di Ora, som er en del af den internationale vinkoncern Schenk, som egentlig har base i Schweiz, men også en lang række vinerier i det meste af Italien. Schenk producerer over 600 forskellige vine og bare i koncernens italienske enhed Schenk Italia produceres der over 52 millioner flasker vin og de kan flaske ikke mindre end 350.000 flasker om dagen fra næste alle områder.

Den schweiziske koncern er grundlagt tilbage i 1893 af Arnold Schenk med et koncept om at lave vine fra Europa via opkøb af druer fra vinavlere i en række europæiske land. Det skete ved at oprette datterselskaber i de respektive lande og udnytte den lokale tilstedeværelse.

Således har koncernen i dag i Schenk Italia store produktionsfaciliteter 5 steder i Italien. Derudover ejer de også Bodegas Murviedro i provinsen Valencia i Spanien og er fx med disse to selskaber blandt de førende vineksportører i de to lande med et stort og bredt produktsortiment.

I Frankrig ejer koncernen vinhuset Henri de Villamont i Savigny-lès-Beaune i Bourgogne samt Veyrat Latour i Gironde i Bordeaux. I Belgien ejes selskabet Schenk Benelux og i England ejes selskabet Buckingham Schenk.

De franske vinhuse omfatter også Château de Châtagneréaz, Domaine du Martheray, Château Maison Blanche, Château d’Allaman, Cave St-Pierre og Cave St Georges.

I Tyskland sidder selskabet i Baden-Baden på store markedsandele af den samlede vinhandel i Tyskland, og det gælder selvfølgelig også i hjemlandet Schweiz. Og på fabrikken i Baden-Baden produceres der vine fra hele verdenen, herunder også champagne.

De senere år er der tilkøbt flere vingårde, bl.a. Castello di Querceto i Toscana samt franske vinhuse som Château d’Aigueville, Obrist i Vevey, Maurice Gay og Domaine du Mont d’Or i Sion, Bolle i Morges og Henri Badoux i Aigle.

Casali del Barone er blot ét af de mange brands, som Schenk producerer i Italien. Denne Barolo Casali del Barone er lavet med håndhøstede Nebbiolo druer, som er presset og derefter har gæret ved 25-30 grader 3 uger i rustfrie ståltanke. Vinen er efterfølgende lagret 38 måneder, heraf 18 måneder på egefade.

Næsen er ikke helt klassisk Barolo, men en lidt varmere udgave med masser af fadnoter, sødme, blommer, kirsebær og blåbær … endda lidt fed i frugten suppleret med tobak, violer, roser, eukalyptus, syrlige kaktuspiller og lidt vanilje.

Smagen er dog mere stringent end duften med jern, mineraler, lys og syrlig frugt, kirsebær, ribs, balsamico, krydderier og med nogle brændte elementer i eftersmagen.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 299 kr., men pt er på tilbud til 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7