Inden kaffen sluttede vi gourmetaftenen med lidt dessert og denne Monbazar 2019 fra Château Barouillet.
Vingården ligger i Pomport omkring 50 kilometer fra selve Bordeaux by, men er i regionen Monbazillac, der egentligt mest regnes ind under Bergerac som en underregion af det øverste Sydvestfrankrig med en stor indflydelsen fra Bordeaux.
Bergerac’s grænser svarer mere eller mindre til arrondissement Bergerac og omfatter omkring 12.000 hektar vinmarker, der så er fordelt på 1.200 vinproducenter. På trods af regionens ret lange, varierede historie, så spiller Bergerac vine ofte anden violin til Bordeaux mod vest.
En af de mest berømte appellationer i området er Monbazillac, der udelukkende producerer søde hvide vine og Château Barouillet er både producent af disse søde vine, men også hvidvine rødvine, pétillant naturel og orangevine.
Château Barouillet er et ældre familieforetagende, der har været drevet af Alexis familien i nu 8. generationer og i dag er det den unge Vincent Alexis, der står for produktionen og arbejder sammen med sin far og bedstefar for at dyrke jorden.
Vincent tilsluttede sig sin far Gérard i 2010 og startede omgående med at omlægge til økologisk drift, hvilket var gennemført i 2014 og i 2020 har de også opnået biodynamiske certificering.
Familien har samlet 45 hektar vinmarker i hele Monbazzillac, Bergerac Pécharmant og Cotes de Bergerac. På markerne dyrker de Sémillon, Muscadelle, Sauvignon Blanc, Sauvignon Gris, Chenin, lidt lOndenc, Ugni Blanc samt Chardonnay.
De røde druer er for området typiske sorter som Malbec, Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, men også Pinots Noir, Poulsard og Trousseau.
Denne 2019 Monbazar er lavet på 50% Chenin, 25% Semillon, 20% Muscadelle og 5% Ondenc, der er høstet med et beskedent udbytte på 20 hektoliter pr. hektar, da alle druerne er ramt af botrytis.
Vinen er lavet med spontangæring alene med den naturlige gær og er sket over hele hele 12 måneder, men stoppes ved 10,5% alkohol, hvorfor vinen så heller ikke kan komme under appellationen AOP Monbazillac, da dette kræver mindst 12% alkoholprocent. Der er flasket efter en meget let filtrering.
Sødlig nektarnæse med tørret fersken og abrikos, stikkelbær, kvæde, kandiserede hyben, tørret ananas, valnødder og virker lidt vokset eller olieret i udtrykket.
I munden er det selvfølgelig også en sød vin, men har samtidig en friskere frugt, har lidt citroner og modne æbler … måske nærmere lidt æblejuice og flydende abrikosmarmelade. 89 point.
Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 165 kr.
Det sidste glas Chambers Rosewood Vineyards vin blev af denne eksklusive og dyre Rare Muscadelle.
Den næstsidste vin hos
Så gentog vi proceduren igen, altså smagte en 3-trins raket af både Old Vine, Grand og Rare fra Chambers Rosewood Vineyards … men nu altså bare på Muscadelle druen i stedet for Muscat.
Derefter bevægede vi også stille og roligt over i det søde univers med denne Noble Muscadelle i en årgang 2017 fra Chambers Rosewood Vineyards.
Som sidst på Det Glade Vanvid fik vi til desserten et glas Sainte-Croix-du-Mont – populært kaldt en fattigmands sauternes – fra Château du Mont, der ligger ved Sainte-Croix-du-Mont i Graves lidt nordøst for Sauternes.
Vi sluttede med den lille Sainte-Croix-du-Mont – populært kaldt en fattigmands sauternes – fra Château du Mont, der ligger ved Sainte-Croix-du-Mont i Graves lidt nordøst for Sauternes.
Næste vin … en hvid Bordeaux fra Despagne familien og deres Château Tour de Mirambeau … som ikke er et rigtigt vinslot, men faktisk en gammel mølle nær den gamle middelalderby Rauzan i Entre-Deux-Mers regionen i Bordeaux.
Som en slags dessert – og til brug for desserten – fik bestyrelsen lov til at gå på jagt i Jens’ vinkælder efter endnu en flaske … eller to. Som de ihærdige folk vi er, så fandt vi to ældre, støvede flasker.
Nogle gange er det svært at være vinnørd og skrive om de smagte vine … og denne vin volder mig lidt hovedbrud, for det er ikke nemt at finde info om vinen. Í glasset en ældre sauternes … Vin de Sauternes fra Château Bessan i Barsac, men jeg kan ikke finde et Château Bessan i Barsac.