N.V. Chambers Rosewood Vineyards, Old Vine Muscadelle, Victoria, Australien

Så gentog vi proceduren igen, altså smagte en 3-trins raket af både Old Vine, Grand og Rare fra Chambers Rosewood Vineyards … men nu altså bare på Muscadelle druen i stedet for Muscat.

Vinen er lavet fra flere årgange og i gennemsnit fra 15 år gamle egefade med tilført druesprit inden lagring.

Som med Noble Muscadelle har vinen en sjov eller speciel duft af banan, blomster, urter, honning, mjød, karamel, tørret frugt og i det hele taget mere aromatisk. Der er svesker, tørret abrikos, kaffe og sød finsk lakrids.

Igen er smagen nærmest karamelsaft, masser af nektarsødme, honning, tørret frugt, en varm alkohol, valnødder og så igen en god mængde sød lakrids. 93 point.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en 37,5 cl. flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7