Tag-arkiv: Veneto

2015 Massimago, Profasio Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2015 Massimago, Profasio Valpolicella Superiore, Veneto, ItalienMålløs … jeg er intet mindre end stum, betaget, mundlam, paf og befippet over denne smukke vin Profasio Valpolicella Superiore fra den søde Camilla Rossi Chauvenet på vinhuset Massimago.

Som nævnt i mit indlæg om webinaret med Camilla, så er vinen lavet på 65% Corvina, 20% Corvinone og endelig 15% Rondinella. Druerne er høstet ved håndkraft og derefter er de tørret i en måned i husets Fruttaio tørrehus, der ligger ude tæt ved vinmarker. Efter ankomst til vineriet, som er druerne blevet knust samt lagt i kold maceration i 4 dage.

Derefter starter gæringen i rustfrie ståltanke, hvor den efterfølgende også lagrer i 5 måneder inden den overføres til lagring 12 måneder på barriques, hvor der også sker malolaktisk gæring. Så tappes vinen på flaske og lagrer yderligere 12 måneder.

What? Ingen fed og krydret Valpolicella vin, men er i stedet langt lettere end forventet, hvilket afsløres allerede i glasset, hvor den er transparent, lys og næsten på vej til at være lidt teglfarvet. Frugten er lys, moden som tørrede tranebær, ribs, mirabeller og lyse, syrlige kirsebær, blomster, håndsæbe, hyben, estragon, kørvel, svagt lidt tobak, mentol og måske endda også svage mælke noter. Igen et kæmpe WHAT … er dette virkelig Valpolicella?

Smagsmæssigt kan jeg næsten heller ikke være i min egen krop, selvom den endda er vokset en smule her i corona tiden. Vinen har en lækker, rund og lyssød frugt, frisk og virkelig frugtrig på den mest elegante facon. Der er ribs, hindbær, lyse halvsure kirsebær, lidt salt, rosmarin samt en saftig sødme. Det er så feminint, fint, sart og blidt balanceret, så far blir’ vild og glad. Det er sgu vist sjældent, at jeg er blevet så overrasket over en Valpolicella vin og knuselsker denne allerede fra første sip.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 269 kr., hvilket virker afsindigt, lokkende og lidt af et godt køb.

Vinanmeldelse 6,5/7 

Distintos Meet the winemaker part 3 – Camilla Rossi Chauvenet fra Massimago

Endnu en torsdag aften til online webinar med Distinto under overskriften Meet the winemaker og denne gang skulle vi møde Camilla Rossi Chauvenet fra vinhuset Massimago … et hus jeg faktisk ikke tidligere er stødt, hvilket jeg omgående ærgrede mig over, da jeg smagte den indkøbte vin fra Meet the winemaker boxen, nemlig hendes fabelagtige Profasio Valpolicella Superiore.

Camilla Rossi Chauvenet

Det er Camilla Rossi Chauvenet, som ejer og driver vinhuset Massimago, men det stod slet ikke skrevet i stjernerne, at hun skulle blive vinbonde … nærmest tværtimod.

Hun kommer nemlig ud af en familie, hvor begge hendes forældre er advokater, så det skulle hun selvfølgelig også være. Forældrene drak endda ikke engang vin, men Camillas møde med vin blev starten på en passion og et vendepunkt i hendes liv.

Så i stedet for at læse jura, så tog hun i stedet en uddannelse som agronom på universitetet i Padova, hvilket på det tidspunkt var en smule sjældent for kvinder. Hun færdiggjorde sin uddannelse i 2003 og overtog samme år en gammel ejendom, som familien ejede i dalen ved Mezzane di Sotto i Valpolicella Orientale … den østligste og måske nok mest ukendte del af Valpolicella.

Cracco familien – Camillas mor familie – havde ejet ejendommen siden 1883 og den havde sidst været beboet af Camillas mormor, som dog var flyttet til en mere seniorvenlig bolig. På den tilhørende jord var der også vinmarker, men markerne havde indtil da været bortforpagtet til det lokale kooperativ.

Camilla Rossi Chauvenet besluttede sig for at udnytte den unikke mulighed, så hun tog springet kun 20 år gammel. Hun overtog både bygninger, marker og så startede hun med at lave vin. I 2003 blev det til beskedne 2.000 flasker … og selvom starten var fyldt med masser af begynderfejl. så fik hun stædigt opbygget et spændende vinhus.

Hun har også siden suppleret sin agronom uddannelse med et speciale i planteavl på universitetet i Madrid og en uddannelse som ønolog på universitetet i Montpellier.

Camilla er et nysgerrigt og kreativt væsen, der søger det ultimative i alt hvad hun laver. Det gælder både i vinmarkerne, i vinkælderen og markedsføringsmæssigt. Selvom hun har været i gang i start 20 år, så søger hun stadig perfektionen. Den lille detalje som kan gøre hendes vin endnu bedre. Det er ikke en fast nedskrevet opskrift, der følges år efter år.

Massimago

Vinhuset Massimago i dalen ved Mezzane di Sotto har samlet 32 hektar jord, men heraf er alene 12 hektar vinmarker, som endda er spredt på 14 forskellige parceller i 150-300 meters højde med en undergrund rig på fosiler, hvide kalksten, kridt, ler og småsten.

Siden Camillas overtagelse af vingården har driften været total bæredygtig … og der er heller ingen naboer tæt på til at ødelægge det arbejde. Siden 2008 har driften også været økologisk, hvilket blev officielt certificeret i 2014.

I dag producerer Camilla 750 hektoliter vin, hvilket bliver til 80.000 flasker vin, som er fordelt på 8 forskellige vin … en række klassiske Valpolicella vine som Ripasso og Amarone, såvel som den hvide Garganega og en mousserende rosé på Corvina.

Stilen i vinene fra Massimago er frisk, elegant og imødekommende, tydeligt funderet i typiciteten i Valpolicella. Camilla arbejder – som nævnt – 100% økologisk i mark, men også i kælderen benyttes ingen mikrofiltrering eller anden manipulation.

Navnet Massimago stammer fra latinske frase Maximum Agium, der betyder det højeste niveau af velbefindende … og det passer godt med Camillas ønske om at formidle velvære gennem vinene til vinelskere verden over.

I dag er driften også udvidet til lidt agriturismo med 3 vinhoteller, nemlig Wine Relais både på ejendommen i Mezzane di Sotto, men derudover også Wine Suites med lejligheder i Verona samt et smuk gammelt tårn Wine Tower fra 1300-tallet i Padova med 3 værelser. Derudover drives også en restaurant på vinejendommen … så den søde Camilla Rossi Chauvenet er en foretagsom kvinde.

Webinaret den 18. februar

Aftenens webinar var det tredje af slagsen fra Distinto, men denne gang var det Jonas Fogh, som skulle indtage rollen som interviewer af Camilla Rossi Chauvenet.

Efter den obligatoriske velkomst, så dukkede Camillas søde ansigt op på skærmen, hvor hun startede med at fortælle lidt om hendes start af vinhuset, som ligger isoleret … men alligevel med forholdsvis kort afstand til fx Dal Forno, Corte Canello og faktisk også Le Guaite di Noemi, som vi tidligere har smagt her på vinbloggen, og også drives af en ung kvinde.

Camilla Rossi Chauvenet snakkede en del om tendenser i Valpolicella, hendes egen stil, som hun selv kalder vertikal og hvad hun mener de moderne forbrugere efterspørger. Hun er fx ikke selv til tunge Amaroner, men foretrækker Valpolicella Superiore vinene, som også har en lettere og lysere stil, hvilket Profasio Valpolicella Superiore også understregede med en stor fed streg under.

Hun nævner også Ripasso som værende svære vine, for dels er produktionen besværlig, men metoden betyder også, at Ripasso vinene ikke rigtigt reflekterer det lokale terroir.

Generelt ser Camilla to tendenser … dels nogle, som holder fat i de gamle traditioner, men også nye producenter, så forsøger at lave lidt renere og mere elegante vine som hende selv. Selv hendes Amarone er lavet i en lettere stil, hvilket også ofte har fået folk til at spørge hende, om det nu også er Amarone?

En spurgte Camilla om, hvorvidt man i fremtiden vil se Amarone vine med lavere alkoholprocenter? Hun fortalte, at det næsten er umuligt ud fra de nuværende måder vinene bliver lavet på. For det første, så er lav alkohol næsten umuligt med de tørrede druer og derudover har klimaforandringer også betydet, at druerne i dag opnår meget stor modning. Derfor ser vi også, at mange rigtigt Amarone vine ligger på 17-18% alkohol.

Tørring af druerne til Amarone

Camille fortalte, at en af hemmelighederne ved hendes lyse stil i Amarone vinene er, at de som den eneste vinproducenter tørrer deres druer i en fruttaio … hvilket er et slags let bygning, som de har bygget helt ude i vinmarker. Hos Massimago er det en konstruktion, der er lavet af genbrugstræ med mellemrum mellem brædderne, således luften kan trænge igennem.

Fruttaio’en har så nogle lette skydedøre, der som i en japansk bolig kan skyldes frem eller tilbage afhængig af behovet for beskyttelse mod fx regn. Det sikrer druerne en lettere og mere konstant luftning under tørringen … helt anderledes end den gamle traditionelle, der ofte sker på et monstervarmt tørringsloft under tagstenene.

Som Camilla også fortalte, så betyder det også, at man slet ikke får de normale transportskader, som de modne druer ellers normalt er så overfølsom for. På nuværende tidspunkt er Massimago eneste producent, som tørrer druerne på denne måde.

Hendes produktion af Amarone vinene er nu heller ikke voldsom stor … mener hun sagde, at hun kun laver 5-6.000 flaske af husets top Amarone og nu i fremtiden endda vil dele den på i 3 forskellige topvine, som vil adskille sig fra hinanden. Jonas spurgt hende om man vil kunne smage forskel, hvor Camilla var meget klar i spyttet med et rungende; ja, vent og se.

Guyot eller Pergola?

Camilla fortalte også lidt om hendes 12 hektar marker, der jo ligger spredt over 14 parceller med forskellig undergrund. På de fleste af hendes vinmarker er vinstokkene bundet op efter Pergola metoden, som nok også har været den mest traditionelle metode i det østlige Valpolicella og også er meget udbredt i nærliggende Soave.

For en del år siden sagde eksperterne ellers, at man anbefalede Guyot … altså princippet, hvor man hvert år udtager en eller to af førsteårsgrenene fra hovedplanten og opbinder den/dem til en vandret tråd.

Med de stigende klimaforandringer, så synes Camilla, at hendes vinstokke efter Pergola princippet giver de bedste druer, da det i specielt i de varmere år giver en bedre beskyttelse af druerne, hvilket igen kan holde alkoholprocenten lidt ned.

Studier har da også vist, at Pergola giver lavere bærtemperaturer, da der simpelthen er et større lag af blade ved Pergola end ved Guyot … og det er godt – hvis man som Camilla Rossi Chauvenet – godt vil lave kølige og vertikale vine 🙂

Aftenens vin

Fra Distintos Meet the winemaker box skulle vi smage Camillas Profasio Valpolicella Superiore i årgang 2015 … og sikke da en vin, som vitterlig overrumplede mig totalt … noget nær det mest perfekte jeg nogensinde har smagt fra Valpolicella.

Jeg er ellers ikke vild fan af Valpolicella, men denne lavet på 65% Corvina, 20% Corvinone og 15% Rondinella har en så let, lys og feminin side, at man forbavses.

Det smager monstergodt, men det kan du jo læse mere om i mit indlæg, hvor jeg anmelder vinen. Du finder link ovenover.

Tak til Distinto og Camilla Rossi Chauvenet for en hyggelig time i torsdags, hvor vinmageren i den grad fik spredt lidt god karma med hendes søde og imødekommende væsen … og ikke mindst hendes fantastiske vin.

Skål !

2017 Le Salette, I Progni Valpolicella Ripasso Classico Superior, Veneto, Italien

2016 Le Salette, I Progni Valpolicella Ripasso Classico Superior, Veneto, ItalienNæste på Houlbergs Vinblog er denne 2017 I Progni Valpolicella Ripasso Classico Superior fra Le Salette, der ligger i den lille by Fumane omkring 12 kilometer øst for Gardasøen.

Vinhuset Le Salette drives af familien Scamperle, og de har i generationer drevet deres lille vingård i skyggen af den gamle klosterkirke Santuario delle Salette bygget i 1860 til ære for Madonna, som sørgede for, at vinbønderne i Fumane gik fri for den store phylloxera pest, der hærgede alle vinlandene i Sydeuropa.

Og nogle af vinmarkerne nedenfor klosterkirke har altid tilhørt Scamperle familien, som derfor også altid vedholdende har lavet vine, som har båret Le Salette navnet.

Det er i dag Franco Scamperle og hans børn Cesare og Giulia, der står i spidsen for vingården. Franco har en god bæredygtig tilgang til dyrkningen og forsøger aldrig at undertrykke naturen, men at lade vinene afspejle den unikke undergrund i Valpolicella.

Han har 20 hektar vinmarker i nogle af de bedste områder af Valpolicella Classico området, hvilket bl.a. omfatter marker som Fumane Cà Carnocchio, Santuario Le Salette, Conca D’Oro Santa Sant’Ambrogio, Musua, La Marega samt I Progni,

Der dyrker familien selvfølgelig de lokale druesorter som Corvina, Corvinone, Rondinella, Oseleta samt en smule Molinara og Croatina, som passes efter de regler, som kaldes RRR … Riduci, Risparmia og Rispetta … reducer, spar og respekter.

RRR er et initiativ startet i 2015 af det lokale vinkonsortium, som skal sikre bærdygtig vinbrug, hvorfor de holder et skarpt øje med brug af plantebeskyttelsesmidler via kontrol og certificering.

Al høst foregår manuelt og de druer, som skal tørres og bruges til husets Amarone vine, Recioto og IGT vinen Ca’ Carnocchio bliver transporteret til deres fruttaia … en lille bygning placeret på højen over deres bedste mark Ca’ Carnocchio. Lige der er der optimale betingelser for naturlig tørring af druerne.

Men vinene laves fortsat i familiens gamle kælder i Fumane, som løbende med hver ny generation er blevet forbedret. Men vinene laves efter de gamle klassiske dyder, bl.a. med lagring i helt gamle cementbeholdere, der daterer sig tilbage til 1800-tallet samt egetønder af fransk, amerikansk eg og store slavonske fade.

Her smager vi deres 2017 I Progni Valpolicella Ripasso Classico Superior, som er lavet på 70% Corvina og Corvinone, mens resten består af Rondinella og Oseleta … alle fra marken I Progni, som ligger ved Fumane og har vinstokke, der er mellem 15-20 år gamle. I Progni har i øvrigt fået sit navn efter den bæk, som løber igennem marken.

Druerne er høstet manuelt og så er vinen lavet i rustfrie ståltanke med 8 dages maceration og en gæring på 20-24 grader. Omkring 4 måneder efter gennemgår vinen så ripasso metoden, hvor der sker en andengæring sammen med grøden fra de søde, tørrede druer fra Amarone produktionen. Så lagrer vinen 18 måneder på små egefade, hvorefter vinen aftappes på flaske og lagrer yderligere 3 måneder.

Duftmæssigt viser I Progni en virkelig elegant og lys side af Ripasso vine, for her er det let og blomsterrigt … meget lettere end forventet og samtidig med en fin landlig sød/syrlig frugt, blommer og kirsebær, måske endda en snert Amarena Fabbri Kirsebær … blot af en lysere og lettere variant. Der er blæk, violer, kakao, masser af kirsebær og virkelig frisk med en livlig syre.

Og hvor smager vinen fremragende … ikke opulent Ripasso, men i stedet med fylde, kraft og energi, ren, frisk frugt, mest kirsebær, lidt alkoholvarme, fin og markant syre, lidt peber, som giver en frisk lille bid, men der er også noget comfort, blødt og sammenlagt giver det supergod balance. Det klinger sgu godt, elsker bare det vildt friske bid i denne Ripasso, som giver baghjul til mange af dens småtunge navnebrødre. Højt niveau, så klart 5,5 houlbergske tomler.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 130 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2017 Cantine Buglioni, Ripasso Valpolicella Superiore Classico Il Bugiardo, Veneto, Italien

2017 Cantine Buglioni, Ripasso Valpolicella Superiore Classico Il Bugiardo, Veneto, ItalienVinen er en løgner! I hvert fald udbrød en kendt sommelier, der smagte denne Buglionis Ripasso Valpolicella Superiore Classico; If this is not Amarone, then it is a lying wine! Siden har vinhuset givet vinen tilnavnet Il Bugiardo, der netop betyder løgneren.

Cantine Buglioni ligger i Corrubbio di San Pietro in Cariano centralt i Valpolicella området i Veneto. Vinhuset er grundlagt i starten af 1993, hvor Alfredo Buglioni købte en lille vingård i bakkerne i Corrubbio di San Pietro in Cariano. Han var en succesfuld forretningsmand, som ejede flere tøjbutikker i Italien. Han købte den gamle, charmerende vingård med 3 hektar vinmarker og 2 hektar olivenlunde … simpelthen fordi han blev forelsket i ejendommen.

Uden viden om vinmarker, høst eller selve vinproduktionen overhovedet gik familien i gang med at lave vine, primært til eget brug samt til familiens venner og bekendte. Men ambitionerne steg langsomt … man kunne måske blive en rigtig vinproducent.

Buglioni fik renoveret ejendommen, vinkælderen og henvendte sig til den prestigefyldte ønologiske skole San Michele all’Adige i Trento for at finde hjælp til projektet. Fra skolen tog den unge ønolog Diego Bertoni imod udfordringen og så gik produktionen i gang. Cantine Buglioni udsendte i år 2000 de første vine på markedet.

Og siden er det kun gået fremad … for kunderne er vilde med vinene fra Cantine Buglioni. Husets Amarone Riserva 2007 blev kåret til den bedste italienske vin over 5 år i en blindsmagning af 2.269 vine smagt af 105 eksperter. Samme vin blev også kåret til 3. bedste Amarone, da vinbladet Decanter prøvesmagte 200 Amaroner.

Derudover har præsident Obama smagt Buglionis Amarone på restaurant Michigan Ave i Chicago i Illinois og siden været en loyal kunde. Den gode præsident serverede – efter sigende – også ofte Buglionis vine til frokoster i Det Hvide Hus.

Cantine Buglioni drives i dag af Alfredos søn Mariano Buglioni og ejendommen har i dag 54 hektar vinmarker, fordelt omkring Sant’Ambrogio og San Pietro in Cariano.

Der dyrker familien druesorter som Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara. De har også senest plantet druesorterne Oseleta, Croatina og Garganega Blanc.

På grund af Buglionis høj krav til kvalitet til vinene, så anvender man kun 40% af høsten, hvilket betyder en årlig produktion på 150.000 flasker fordelt på klassiske Valpolicella vine samt spumante og grappa.

Derudover omfatter forretningen i dag en pæn Agrirelais Agriturismo Verona … mindre hotel/bed and breakfirst med 15 værelser i et gammelt stenhus, som familien restaurerede i 2005, restauranten Locanda del Bugiardo samt 3 små bistroer/vinbarer Osteria del Bugiardo, som ligger i henholdsvis Verona, Santa Maria di Negrar samt Villafranca di Verona.

Løgneren her – Ripasso Valpolicella Superiore Classico Il Bugiardo – er lavet på 60% Corvina, 20% Corvinone, 10% Rondinella, 5% Croatina samt 5% Oseleta … hvilket også er samme blend som husets almindelige Amarone.

Den friskpressede del gærer ad to omgange – først alene og derefter efter Ripasso-metoden med druekvaset fra Amarone-produktionen. Den tørrede del af druerne gærer separat med 20 dages udblødning af drueskallerne. De to vine – Ripasso’en samt vinen fra de tørrede druer – blandes herefter sammen. Vinen modner 12 måneder på 750 liter egefade samt 6 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen er det en kombination af både lidt frisk frugt, men også mørke, gærede bær, brombær, kirsebær, blommer, måske endda en lille smule rosin, våde fade, sødme, en syrlig note, tobak, pæn tørhed, mynte, svag eukalyptus, grønne elementer samt vanilje og en halv plade mælkechokolade. Næsen bliver dog aldrig tung eller fed.

Smagsmæssigt er vinen rund, blød med en overraskende rank ryg, syrlig nerve, frisk frugt, brombær, kirsebær, peber, jern, bitterhed og lidt rustik, hvorfor der savnes noget dybde. Jeg kan dog godt lide, at vinen har denne ranke, syrlige og tætte svag, som sammen med en anelse sødme skaber en fornuftig balance.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske normalt koster 249,95 kr., men har seneste været på tilbud til 115 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2010 Bertani, Amarone delle Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2010 Bertani, Amarone delle Valpolicella Classico, Veneto, ItalienFalken har tidligere serveret denne fine kanonkugle fra det legendariske Bertani vinhus i Grezzana og sidst var det en årgang 2008. Nu har han atter hældt Bertanis fine Amarone delle Valpolicella Classico i mit glas … blot fra årgang 2010.

Dengang var jeg begejstret og gav vinen 6 fede tomler og skrev også lidt om vingården. Det kan du læse mere om i mit indlæg fra anmeldelsen af 2008’eren.

Bertani er blandt de få Amarone producenter, der ikke køber deres druer af lokale bønder, men anvender derimod alene druer fra egne marker, således de selv kan kontrollere hele processen fra start til slut.

Denne 2010 Amarone delle Valpolicella Classico er husets rigtige Amarone … helt klassisk, som navnet også indikerer. Den er lavet på 80% Corvina og 20% Rondinella. Druerne er tørret på måtter i 120 dage. Macerationen sker over hele 20 dage, hvorefter gæringen sker ved 18 grader over 30 dage i store cementkar.

Derefter lagrer vinen 6 år på store 60 hektoliter slavonske egetræsfade. Efter vinen er kommet på flaske, hvor den så lagrer yderligere 1 år.

Og sikke en duft … langt mere ædel end foregående vin og langt mere kompleks og intens. Det er brombær, blåbær, sorte kirsebær, kirsebærlikør, svesker, dadler, en animalsk note med lidt mødding, tør engelsk lakrids, lakridsrod samt et let fadpræg med en smule vanilje og kanel, chokolade, mentol samt en svag grøn note.

Der er heldigvis ingen rosiner her … for aromaerne er langt mere friske, selvom det selvfølgelig fortsat er en kraftig vin med mørke bær, men vinen har en friskhed, som er ganske forførende.

I munden virker vinen faktisk mindre sød end 2008’eren, for selvom det er tæt, blødt og cremet, så er smagen bare så ren, direkte, frisk og stærk, men slet ikke på en brændende facon, for de 15% – eller mere – alkohol kan slet ikke mærkes.

Udover de mørke frugter, så er der også i smagen lidt grafit, nogle grønne elementer og den smager også lidt aromatisk. Syren er også langt mere fremme end i 2008’eren, men det synes jeg bestemt kun klæder vinen, selvom nogle måske vil synes, at det bliver for meget. Det er fortsat en stor mundfuld, men det er blødt, cremet med tobak, mælkechokolade samt et lille peberbid. Sådan skal god Amarone bare smage. Man bliver glad.

Forhandles flere steder, fx Bisgaard Vinhandel, hvor en flaske i årgang 2009 koster 879 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2017 De Stefani, Solèr, Veneto, Italien

2017 De Stefani, Solèr, Veneto, ItalienDe Stefani ligger i byen Fossalta di Piave i Piemonte og er et af de vinhuse, som Glud Vin har et fint og stort samarbejde med. Det er derfra smager vi nu deres Solèr … en vin lavet på et mix af forskellige druer.

Vinhuset er grundlagt i 1866 af Valeriano De Stefani, der som første generation startede med at lave vine i byen Refrontolo i området mellem Conegliano og Valdobbiadene.

I dag har familien fortsat den gamle vingård i Refrontolo, men byggede i 1993 et stort og moderne vineri i Fossalta di Piave, hvor De Stefani i dag fortsat har som deres hovedkvarter og vineri, som endda er udvidet og moderniseret senest i 2013.

I dag drives vinhuset af Alessandro De Stefani som 4. generation og han startede allerede i 1992 med at hjælpe sin far Tiziano De Stefani i kælderen. Alessandro er selv uddannet vinmager og ønolog fra vinskolen i Conegliano suppleret med økonomistudier fra universitetet i Venedig samt Warwick i England.

I dag har De Stefani familien knap 61 hektar vinmarker og laver årligt omkring 400.000 flasker vin. De er fordelt på 4 ejendomme, som familien løbende har opkøbt. Første er selvfølgelig den gamle vingård i Refrontolo, nemlig ejendommen Colvendrame, men så ejer de derudover Podere Le Ronche i Fossalta di Piave, Podere Pra’ Longo i Monastier di Treviso og Podere Bailo i Valpolicella.

Markerne drives i dag efter både økologisk og biodynamiske principper, ligesom der ikke tilsættes sulfitter uden vinifikationen, der alene sker med druernes naturlige gærceller.

Nå, men her er det altså vinen Solèr … en Rosso Veneto lavet på 20% Merlot, 20% Cabernet Sauvignon, 20% Carménère, 20% Refosco
og 20% Marzemino … de sidste to druer, som jeg ikke umiddelbart har stødt på tidligere. Så lad os endelig kigge nærmere på dem:

Refosco – også kaldet Refoshi – er en gammel rød druesort, der primært findes i Norditalien i Friuli-Venezia Giulia, den vestlige del af Slovenien og samt på Istrien i Kroatien.

Nyere DNA analyser fra 2005 har vist, at der findes 6 forskellige variationer af Refosco aka Refoschi, hvor varianten Refosco dal Peduncolo Rosso aka den rødstilkede Refosco drue er den mest udbredte og primært er den sort, som findes i Friuli-Venezia Giulia, hvor den findes i Friulis Colli Orientali DOC vinene.

De andre varianter – hvor nogle har flere navne – kaldes Carso Terrano/Refosk, Refosco di Faedis, der også kendes som Refoscone, Refosco Nostrano og Refosco di Rochis, Refosco dal Peduncolo Rosso, Refosco del Botton/Tazzelenghe samt Refosco di Guarnieri/Trevisana Nera.

Marzemino er også en rød, italiensk druesort, om hovedsagelig dyrkes i Trentino-Alto Adige, men også i både Veneto, Lombardiet og Emilia-Romagna vinregionerne i Italien.

Marzemino er hoveddrue i de søde Colli di Conegliano Refrontolo Passito vine, hvor Marzemino druerne først tørres i flere uger eller måneder efter høsten. I Lombardiet bruges Marzemino næsten udelukkende til at blande i vine sammen med Sangiovese, Barbera og Merlot, især i DOC’erne Capriano del Colle og Botticino.

Marzemino  modner sent, giver vinene aroma med lidt urter, masser af syrlige kirsebær og er egentlig ganske syrlig, men giver ofte god balance med syre og sødme.

Men, men det var Solèr vinen, som vi kom fra. Marzemino druerne kommer fra markerne ved Colvendrame gården i Refrontolo, mens alle de andre kommer fra Ronche gården i Fossalta di Piave. Både Marzemino og Refosco druerne er tørret og vinificeres for sig.

De øvrige druer er vinificeret helt klassisk med kontrolleret temperatur. Derefter sammenstikkes vinen og lagret så 12 måneder på barriques og derudover 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Duften er bare mørk, frugtrig og samtidig pænt frisk. Der er både sød og syrlig frugt, en meget blommeagtig frugt, svesker, masser af egetræ, kanel, sødbrændte fade, hvid peber, mentol, eukalyptus, gazebind og lidt lakrids.

I munden er vinen også frisk … har samme frugtrige sødme, som i duften med stor intensitet, masser af peber kombineret med nogen sødme, kirsebær, brombær, blommer og et saftigt aftryk. Det er ikke en elegant vin, men en intens og kraftig vin med et lidt anderledes udtryk.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 199 kr.

 Vinanmeldelse 4,5/7

2016 Allegrini, Palazzo Della Torre, Veneto, Italien

2016 Allegrini, Palazzo Della Torre, Veneto, ItalienEfter en indledning med en mousserende og en hvidvin, så lagde Paul ud med sin første vin, hvilket skulle vise sig at være fra Veneto … nemlig vinen Palazzo Della Torre fra Allegrini.

Allegrini ligger i byen Fumane og er grundlagt i 1960’erne af Giovanni Allegrini, men familien har været vinavlere i området i over fem århundreder.

I dag drives huset Allegrini af Giovannis børn Franco og Marilisa, men den næste generation har også allerede fået lov til at deltage, nemlig børnene Francesc, Silvia og Caterina.

Franco Allegrini overtog driften af vinhuset i 1983 efter faderens død, men Franco havde arbejdet tæt sammen med Giovanni i mange år og har erhvervet både hans fars dygtighed og lidenskab for vin.

Franco har lige siden været en pioner for kvalitetsrevolutionen i området gennem adskillige banebrydende tiltag så som en moderne version af Ripasso teknikken, hvor man i stedet for at gengære vinen på rester fra produktionen af Amarone, i stedet lægger nogle af druerne til tørring og bruger disse druer fra samme vinmark til gengæringen.

Denne innovative metode intensiverer frugten i vinen og giver aftryk af det lokale terroir i den endelige vin. Blandt andre tiltag kan nævnes anvendelsen af barriques og oprettelsen af et moderne drue tørringscenter kaldet Terre di Fumane, der i dag står som benchmark for Valpolicella-regionen.

Samlet har Allegrini familien 98,7 hektar vinmarker, som er fordelt på markerne Palazzo delle Torre, La Grola, La Poja, Villa Cavarena, Fieramonte og Monte dei Galli.

Familiens høje ambitioner for deres vine i alle prissegmenter, gør at huset i dag er synonym med exceptionel høj kvalitet og den berømte italienske vinguide Gambero Rosso kårer også Allegrini som førende producent i området år efter år. Allegrini familen ejer desuden det berømte brunellohus San Polo og Poggio al Tesoro i Bolgheri.

Denne Palazzo Della Torre er én af de vine, som har gjort Allegrini berømt i hele verden, hvor druerne selvfølgelig kommer fra marken Palazzo Della Torre  ved Villa della Torre. Der har familien vinstokke, der er over 40 år gamle og vinen er et blend af Corvina, Rondinella samt en smule Sangiovese.

Og vinen er netop lavet efter Francos moderne Ripasso teknik, hvor de fleste af druerne gæres lige efter høsten i rustfrie ståltanke, mens en andel bliver lagt til tørring. I januar efter høsten blandes mosten fra de delvist tørrede druer så i vinen og den gennemgår endnu en gæring over 15 dage.

Derefter sker der malolaktisk gæring i barriques, hvor vinen også lagres i 15 måneder. Derefter blandes alle fadene sammen og igen lagrer vinen yderligere 2 måneder inden aftapning på flaske samt yderligere 7 måneders lagring inden frigivelse.

I næsen en pæn fyldig vin, som har en næse med masser af blæk, lidt mentol og eukalyptus, urter, blåbær, blommer og måske endda lidt rosiner suppleret med en rustik, syrlig nerve. Der er lidt kaktuspiller, grønne afbarkede grene, men også svagt nogle fadaftryk med vanilje, kanel og nelliker.

Smagen er meget blommer … masser af blommer samt en fyldig sødme, som kan virke næsten helt syditaliensk, mens der til gengæld ikke er megen syre, så det bliver lidt en fed historie, hvor blommerne får følgeskab af svesker, dadler og sorte kirsebær, bitter mørk chokolade samt stor saftighed.

Forhandles af VildMedVin, hvor en flaske koster 159 kr., mens prisen er 147 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2018 Zeni, Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, Italien

2018 Zeni, Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, ItalienRipasso – Amaronens lillebror – er en vin, som rigtigt mange i vor lille land elsker. Og Cantina F.lli Zeni er et af de store, populære vinhuse, som også mange har fået øje på og måske endda også besøgt på ferie ved Gardasøen, og nu har jeg netop Valpolicella Ripasso Superiore fra Zeni i mit store altomfavnende vinglas.

Jeg er selv af en dem, som på en sommerferie i 2015 besøgte det populære vinhus sammen med en masse andre  turister … stedet er nok også noget overrendt og samtidig meget kommercielt. De er med andre ord vant til, at turister i hobetal kommer forbi og for mange ikke vinnørder, er besøget nok også ganske interessant.

Historien om vinhuset Zeni startede omkring år 1800, hvor Bartolomeo Zeni fragtede varer mellem de forskellige byer omkring Gardasøen i Lombardiet. Han fragtede specielt vine, og havde god forstand på vin, og snart begyndte han selv at handle med vin.

Den forretning fortsatte så de næste par generationer, nemlig med sønnen Gaetano, hans søn Francesco. Det var først da Francescos sønner Faustino og Ernesto overtog familieforetagendet, at man selv begyndte vinproduktion og dermed grundlagte Cantina F.lli Zeni på adressen i Bardolino.

Efter Faustionos død blev gården i en årrække drevet i et partnerskab mellem Faustinos søn Gaetano og Ernesto, men efter Ernestos død af Gaetano alene. I dag er Gaetano også væk, så vinhuset drives af den seneste generation i form af Gaetanos 3 børn Fausto, Elena og Federica Zeni.

Samlet driver de over 70 hektar vinmarker i både Bardolino, Custoza, Lugana, Soave og Valpolicella. Og herfra laver de en lang række vine som fx Bianco di Custoza, Soave Classico, Bardolino Chiaretto, Bardolino Marogne, Cruino, Recioto della Valpolicella, Bardolino Classico, Valpolicella Classico og mange flere.

Og så laver de selvfølgelig Amarone vine, faktisk hele 4 af slagsen, hvilket omfatter en Amarone della Valpolicella Classico, Amarone della Valpolicella Classico Vigne Alte, en Amarone della Valpolicella Barriques og så den ultimative topvin  Amarone della Valpolicella Classico Riserva Nino Zeni, som kun laves i få udvalgte år.

Denne Valpolicella Ripasso Superiore er lavet på 60% Corvina, 30% Rondinella og 10% Molinara. Druerne høstet manuelt og er udvalgt fra marker i Valpolicellas Classico zone. Når vinen er færdiggæret, får vinen en ekstra gæring med druekvaset fra Zenis  Amaroner, hvorefter den lagrer 12 måneder på egefade.

Frugten er lidt sød og moden, blommer, modne kirsebær, svesker, sultana rosiner, masser af træ og tung fadpræg, våde fade, røg, søde krydderier, mandler, en lille balsamisk note… men intet stikker ud.

Smagen er lidt i samme boldgade, fyldig, rund og blød … virkelig arketypisk Ripasso Valpolicella med meget polerede kanter, nogen friskhed i frugten, blommer, kirsebær, meget pænt og venligt. Det er en vin med sløjfe omkring, en vin alle vil kunne li’ og det kan Zeni virkelig til UG.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 169 kr., men ved køb af 6 flasker er prisen ekstra skarp, nemlig 69,95 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2011 Suavia, Le Rive, Veneto, Italien

2011 Suavia, Le Rive, Veneto, ItalienJeg forestod forleden en lille smagning for et lille netværk og startede ballet med denne fine ældre 2011 Le Rive fra Azienda Agricola Suavia, der ligger lige i udkanten af den lille idylliske by Fittà på vejen mod Monteforte d’Alpone i Soave.

Det er et vinhus, som jeg besøgte sidste år, men alt det og historien om vinhuset kan I læse om i mit blogindlæg Besøg hos Suavia … og mit andet møde med Alessandra Tessari. Derfor havde jeg også smagt denne vin tidligere, blot i anden årgang, så jeg vidste, at det er godt.

Fra mine nu 2 besøg i Soave vidste jeg også, at Garganega kan blive virkelig fantastisk, når vinene er lavet godt og så får noget alder, hvilket en 2007 Monte Carbonare Soave Classico fra Suavia tidligere havde overbevist mig om.

Og denne Le Rive er endda topvinen fra Suavia og lavet med 100% Garganega druer framarken Le Rive, som ligger på skråningerne lige udenfor Fittà by og høstes forholdsvis sent. Normalt høstes druerne i slutningen af september, men til Le Rive vinen høstes de en måned senere, altså sidst i oktober måned.

Høsten sker manuelt og derefter presses de hele klaser med overmodne druer, hvorefter 30% af vinen gærer i egefade, mens de resterende 70% gærer i rustfrie ståltanke omkring 20 dage ved 15-18 grader.

Efter endt fermentering sker der malolaktisk gæring af vinen i egefadene. Så lagrer de to dele i 15 måneder sur lie … fortsat på henholdsvis egefade og i ståltanke.

Først derefter blendes vinen og lagrer så yderligere 15 måneder I rustfrie ståltanke, hvorefter aftapning på flaske så sker. Og så lagrer vinen endnu 12 måneder på flaske inden frigivelsen.

WAUW … sikke en næse, der er eksplosiv med masser af fylde, fedme og olieret moden ædelhed. Der er nogle tertiære noter med olievædet tvist, svage æter og benzindampe, pærer, tørret abrikos, tørret appelsinskal, ristede mandler og honningmelon. Der er opulent, svulmende og totalt indbydende.

Smagen er cremet med olieret fedme, fersken, grillede citroner, lemon, en mineralsk renhed, abrikos, svag grape og samtidig – som i duften – også eksplosiv i alle smagsnoterne. Der er lidt tropisk frugtjuice, men for pokker, hvor er det lækkert.

Købt hos Otto Suenson, hvor denne i magnumflaske kostede 489 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2019 Pasqua Vigneti e Cantine, Rosé Vino Frizzante, Veneto, Italien

2019 Pasqua Vigneti e Cantine, Rosé Vino Frizzante, Veneto, ItalienI forhold til forrige rosé, så er denne Rosé Vino Frizzante fra Pasqua Vigneti e Cantine noget bleg om næbet. Det gælder både i farve og smag.

Pasqua Vigneti e Cantines er grundlagt i 1925 af Pasqua-brødrene og ligger ved San Felice lige nord for Verona. Det startede egentlig med at de to brødre kom fra Apulien til Venero, hvor de åbnede en vinforretning, hvor de solgte vine fra deres hjemegn. Men i løbet af nogle år besluttede de, at købe deres egen vingård og selv lave vin, hvorfor de købte lidt vinmarker nord for Verona.

I 1960’erne videreførte Umberto Pasqua – 2. generation af Pasqua familien vinhuset, hvor de bl.a. begyndte af eksporteres deres vine, men siden 2014 har det været 3. generation med Riccardo Pasqua som leder sammen med Alessandro, Cecilia og Giovanni Pasqua.

Det er også Riccardo, som stod bag byggeriet af et nyt hovedkvarter og et produktionsanlæg i San Felice i midt 2000’erne. Og siden den 3. generation overtog, så er Pasqua Vigneti e Cantine faktisk blevet en stor historie.

Pasqua har selv 300 hektar vinmarker, men derudover opkøbes der også druer hos andre vinavlere, for deres produktion ligger årligt på ikke mindre end 14-15 millioner flaske vin. Deres egne marker er bl.a. San Felice, Mizzole, Mattaranetta, Montorio Castle, Montevegro, Vigneto Monte Calvarina og Poiano.

De ejer også selv den amerikanske importør ​​Pasqua Usa LLC i New York og købte i 2017 også den kinesiske importør, der grundlagde Pasqua Asia Ltd med base i Dalian. Derudover har de også købt Mazara del Vallo i Trapani i det vestlige Sicilien.

Denne Rosé Vino Frizzante er lavet på et mix af både Pinot Nero, Pinot Bianco og Chardonnay. Vinen er lavet ved, at druerne først er knust, hvorefter der sker en let maceration over 4-5 timer inden gæring med udvalgt gær ved 16-18 grader. Derefter er vinen så lagret en kortere periode i ståltankene.

Duftmæssigt er vi sådan ovre i lidt kirsebær, hindbær, banan … umiddelbart til den noget neutrale side, så jeg har faktisk ret svært ved at fange flere duftnoter. Der er kun blide bobler i vinen, men det er jo også alene en Frizzante, men til gengæld er vinen slet ikke så sød, som man kunne frygte. Der er godt med sure æbler, citroner, tranebær samt svagt en smule havtorn. Man smager ikke de 10,5 gram restsukker, men i der er i stedet lidt bitterhed, jern og en kedelig overfladisk eftersmag.

Købt i Rema 1000 til 40 kr.

Vinanmeldelse 3/7