2020 Karimalis Winery, Arallé, Grækenland

2020 Karimalis Winery, Arallé, GrækenlandVi fortsatte med mer’ græsk … men gik til de røde vine fra Iliana Karimali på det lille familieforetagende Karimalis Winery og det er med en 2020 Arallé.

Det er en vin, det er lavet på de lokale druesorter Fokiano og Koundouro og lavet med så lidt indgriben i produktionen som det overhovedet er muligt. Gæringen sker således spontant alene med druernes egne gærceller og efter endt fermentering er vinen så formentlig lagret på egefade … men det fremgår ikke.

Vinen har sit navn Aralle efter det græske ord aragma, som betyder at slappe af og læne sig tilbage og slappe af … et tidsfordriv, som jo er meget værdsat på øen Ikaria.

Duftmæssigt er det en mørk, fyldig og moden vin … der kommer sorte kirsebær, godt med blommer, blommesyltetøj, svesker og så noget bagepulver, kakaopulver og våde fade.

Smagen er – overraskende – langt, langt bedre end forventet, blød, cremet og rund, virkelige behagelig med pondus, intensitet, dybde og moden frugt. Man kan på ingen måder fornemme, at det både er græsk og naturvin, for det er en vin, som de fleste vin knuselske. Der er solbær, blommer og sorte kirsebær med runde syre og selv alle tannninerne er omgængelige og velintegrerede. 92 point.

Forhandles af Salus Vin, hvor en flaske koster 196 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2022 Karimalis Winery, Kalabelé, Grækenland

2022 Karimalis Winery, Kalabelé, GrækenlandΟινοποιείο Καρίμαλη er det græske ord for Karimalis Winery og selvom det er sjældent, at jeg smager græske vine, så tester jeg nu 3 i streg fra netop Karimalis Winery og oven i købet naturvine og første er denne hvide 2022 Kalabelé.

Karimalis Winery ligger på den græske ø Ikaria og er grundlagt i 1999 af George Karimalis og hans kone Eleni, som efter nogle år i Athen opgav deres hverdagsjobs og tilbage til deres hjemsted.

Fra deres familie overtog de og restaurerede en 500 år gamle vingård, som lige siden har været base for deres nye liv og deres projekt. George var tidligere økonom og havde ledet en butikskæde, mens Eleni var beskæftiget indenfor gastronomi og havde endda præsentere madopskrifter og evnerne i et køkken på græsk tv.

Sammen med deres 4 børn Marina, Ιliana, Vaggelis og Theodosia har de siden drevet den lille vingård med 15 hektar vinmarker samt lidt olivenlunde, frugtplantager, en køkkenhave og nogle spots med husdyr og fjerkræ.

Siden 2019 har det været datteren Iliana Karimali, som langsomt har overtaget driften, men hun har også lige siden barnsben fulgt sin far i kælderen og vinmarkerne. Hun er uddannet i kemiteknik ved National Metsovio Technical University og har derefter også studeret ønologi ved Athens Agricultural University.

Karimalis Winery laver 10.000 flasker vin årligt fordelt på 4-5 vine, hvoraf jeg nu smager 3 af dem og jeg starter – som jeg indledningsvis skrev – med denne 2022 Kalabele … og ordet Kalabele kommer fra de græske ord kalo ampeli, som bogstaveligt betyder god vingård.

Vinen er lavet på de to græske druesorter Begleri og Assyrtiko, hvor jeg tidligere er stødt på Assyrtiko, men aldrig Begleri, som dog også kun findes på netop øen Ikaria.

Der er ikke ret meget information om produktionen, men gæringen er sket spontant i ståltanke alene på druernes egne gærceller og så er vinen formentlig blot lagret i tankene en periode.

I glasset er vinen meget gul … mørkegul og næsten på vej lidt orangegul, mens man duftmæssigt  øjeblikkeligt fanger en lidt maskulin frugt som tørret abrikos, kvæde, jod, tørre papkasser, blomsterhonning og i det hele taget godt med både blomster og grønne blomsterstængler.

Smagen er også maskulin, kraftig og intens … det er tørret abrikos, gamle nedfaldsæbler, kvæde, grillet lemon, hvid peber og egentlig temmelig saftig på en rustik og let skarp facon … godt med en mørk syrlighed og masser af eftersmag med letbitter lemon. 90 point.

Forhandles af Salus Vin, hvor en flaske koster 174 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7