1968 Rozès Golden White Colheita er en sjælden og bemærkelsesværdig hvid portvin med over 50 års fadlagring, hvilket giver den en kompleks og dybt udviklet karakter … og nu er denne lille unikke perle havnet i mit glas.
Man bliver næsten våd i bukserne, når man ser portvinen, der kommer i den smukkeste trækasse med lakeret træ og betrukket med blødt, rødt velour indeni … det oser af en eksklusiv portvin og det er da heller ikke hver dag, at man lige smager en 57 år gammel hvid portvin.
Portvinshuset Rozès blev oprindelig grundlagt i Bordeaux i 1855 af Ostende Rozès, som var en en god vinforhandler, som også startede med at importere og markedsføre portvin.
Det var dog Ostendes søn Edmond Rozès, som i 1930’erne virkelig fik handlen af de importerede portvine i gang via etablering af deres eget brand Porto Rozès og en meget karakteristisk flaske i gammel portugisisk stil, indpakket i svovlholdigt papir op til halsen og en prop forseglet med voks.
Dermed markerede portvinene sig med en egen identitet og de fik hurtigt status som kvalitetsvine. Den store succes medførte også, at Edmon i 1938 og selv blev producent med købet af deres vingård i Vila Nova de Gaia i Douro dalen.
Rozès familien drev vinhuset i sammenlagt 4 generation – kun afbrudt af en pause under anden verdenskrig, men i 1974 solgte familien hele foretagendet til Pedro Domecq, som igen i 1977 solgte aktiviteterne til Moet Hennesy koncernen.
Siden 1999 har Rozès dog været en dele af den store Vranken Pommery Monopole. De har derefter købt en del quintaer herunder Quinta de Grifo samt São Pedro das Águias. Det er med andre ord i dag et stort portvinshus, hvis vine nu eksporteres til mere end 40 lande i hele verden.
Denne lille sjældenhed … 1968 Rozès Golden White Colheita blev oprindeligt opbevaret af Casa do Douro, som er en stor portugisisk kontrolorganisation, og senere opkøbt af Rozès og senere af AMKA i 2017 ved en auktion over sjældne vine. Der er da også kun lavet 2.200 flasker af vinen … denne er nummer 1.015.
Rozés har ikke offentliggjort den præcise druesammensætning for denne årgang, men det er sandsynligvis druesorterne Malvasia Fina, Rabigato, Viosinho, Gouveio kendt som Verdelho og Códega … eller i hvert fald nogle af dem.
Ifølge producenten blev kun de bedste druer fra årgangen 1968 anvendt og vinen blev fodtrådt efter traditionel metode ved, at man tramper druerne med bare fødder i de traditionelle granitkar, kaldet Lagares og derefter er den lagret på egetræsfade i over 50 år.
I glasset er det en ravfarvet smuk vin, hvor duften er sød, tillokkende og sødlækker med kaffecreme og -likør, tørre kaffebønner, karamel, mælkechokolade, vanilje, blød nougat og nødder samt en frugt af lidt tørret abrikos, figner og sultane rosiner … alt på et himmelsk nektarniveau.
FÅK det smager godt … smelter bogstaveligt i munden … alkoholen giver varme, men er rund, smørende og yderst behagelig, hvorfor du slet ikke får halsbrand, men bare et sus af velvære i kroppen. Alt er zen og sjælefred … der er tørret frugt, karamel, nougat, kaffelikør og alt modent, velafbalanceret og afslebet, som havde den lige været igennem en vinøs afgratningsmaskine … høj klasse, 98 point.
Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske normalt koster 1.998 kr., mens tilbudsprisen er 995 kr.
Tilbage i 2009 besøgte jeg portvinshuset Porto Cálem på havnen i Porto og købte bl.a. denne 1997 Late Bottled Vintage Port med hjem og dér har den ligget i 16 år … indtil forleden.
Vi skal et smut til Portugal og smage et vine fra Rui Roboredo Madeira og den første er hans 2023 Castello d’Alba Reserva fra Douro området.
Det er da lidt tid siden, at jeg har drukket portvin … men så må jeg da endelig drikke noget og det blev så denne 2016 Colheita Port fra portvinshuset São Pedro das Águias.
Som de faste læsere måske ved, så laver Rui Roboredo Madeira mest vine fra de højtbeliggende marker i Beira Interior i Portugal, men ved nok også, at han laver også vine fra Douro området som nu fx denne Roboredo Signature Tinto, som jeg smager i årgang 2022.
Derefter var det så 2019’eren af Quinta do Pégos topvin Vinhas Velhas og igen lavet før vinmager Niel Bester kom til vingården i Doruo dalen i Portugal.
Topvinen hos Quinta do Pégo – hvis vi altså ikke snakker portvine – er helt klart deres Vinhas Velhas, der som navnet siger, er lavet af druer fra gamle marker og jeg smager vinen i to årgange … startende med 2017’eren.
Når vi lige har smagt vine fra Niel Bester, som i dag er ansvarlig vinmager på Quinta do Pégo, hvad er så mere oplagt end af smage netop vine fra Quinta do Pégo? Præcis … og derfor starter vi med at smage deres 2019 Signature.
Sidst jeg smagte en vin fra AMKAs smukke vingård Quinta do Pégo var det i 75 Years Anniverdary Edition Reserve i årgang 2019 og nu smager jeg atter en vin fra i samme årgang … deres Grande Reserva.
Den anden portvin fra det klassiske portvinshus Delaforce blev søstervinen Fine Tawny Port og ligeledes uden årgang.