Efter 1 kommer altid 2 … og således var næste vin fra Companhia de Vinhos Invencível en 2021 Invincible Tinto Número Dois.
Igen er det en vin lavet på et blend af Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Amarela, Tinta Barroca, Rufete og Tinta Roiz, der alle kommer fra vinstokke, der er over 50 år gamle.
Vinen er gæret i delvist åbne cement tanke og delvist i egefade med løbende pump-overs. Efter endt fermentering er vinen så lagret 16 måneder i franske egetræsfade.
Duftmæssigt kan man omgående dufte, at vinen har et ekstra gear, hvor fadlagringen er langt mere velintegreret. Frugten er også mere balanceret med solbær, brombær, sorte kirsebær med god dybde, en omgang sød lakrids, vanilje, mælkechokolade … givende, generøs og mørk, blød og velbehagelig syre.
Smagen er også pænt fyldig og alligevel med en slankere og mere kølig frugt med brombær, kirsebær, blommer og hindbær, en præcis og lysere syre, let og velsmagende. Frugtsyren følges op af en smule frugtsødme, hvorved vinen står rank og helstøbt. 91 point.
Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 129 kr. på tilbud ved køb af 6 flasker.