Næste vin med lidt alder blev denne 2014 Rivaggi fra det sicilianske vinhus SRC Vini, der ligger i Randazzo i Contrada Calderara på nordsiden af den iltre vulkan Etna.
Huset startede i 2012 som et lille hobbyprojekt af Parasiliti familien med en parcel vinmark, som senere blev udvidet og deres første årgang var 2013.
Vinhuset blev oprindeligt kaldt Crasà efter marken aka contradaen, men vinhuset blev allerede efter kort tid omdøbt til SRC Vini. Det er i dag fortsat Parasiliti familien, som driver vingården anført af Rori Parasiliti, hustruen Cinzia og deres datter Sandra.
Ejendommen har i dag 18 hektar fordelt på adskillige parceller, der ligger på særligt egnede steder. Jordbunden er af vulkansk oprindelse og består af sand, laurbær og lavasten. Den er veldrænet, ret løs og rig på mineraler.
De gamle vinmarker er omgivet af en rig biodiversitet, herunder olivenlunde, frugttræer og vilde middelhavsbuske. De dyrkede sorter er dem, der traditionelt findes på Etna … Nerello Mascalese, Carricante og Minnella samt rækker af Coda di Volpe, Inzolia og Grenache.
Denne Rivaggi 2014 er lavet på 80 % Nerello Mascalese og 20 % Grenache fra over 60 år gamle vinstokke og lavet med spontan gæring alene med druerne egne gærceller i åbne kar / og tanke kaldet mastelli. Efter endt gæring og 3 ugers maceration med skallerne er der sket presning og vinen er lagret først i ståltanke i 6 måneder og derefter i 500 liter tonneaux i 2 måneder, hvorefter den vender tilbage til ståltanke i de næste 4 måneder.
Det er duftmæssigt en lys, storblomstret og frejdig vin … den har en parfumeret kant med blomster, blomsterstængler, lerjord, lerkrukker og en frugt, der er luftig, æterisk og næsten svævende med en syrlig frugt af mirabeller, ribs samt sursøde kirsebær.
Også i munden føles vinen let, luftig og aromarisk … der er lyserød bubbelgum, frugttyggegummi, blomster, mirabeller, ribs og granatæbler, en frisk syre og nogle spinkle, udtryksfulde tanniner. 94 point.
Ikke fundet en forhandler herhjemme og prisen kendes ikke, men i udlandet koster en flaske 38.90€ … svarende til 290 kr.
Sidste rødvin i den lille sicilianske vinsmagning var igen fra Idda projektet mellem Angelo Gaja og Alberto Graci … det var en 2020 Idda Etna Rosso.
Af alle vinene i den sicilianske smagning denne aften, så kendte jeg næste vin mest … igen var den fra I Custodi og det var deres 2022 Pistus Etna Rosso.
Denne 2020 Contrada Rampante Etna Rosso blev et ekstranummer og den 3. vin fra Tenuta Tascante efter vores blindsmagningskonkurrence.
Falken har også tidligere serveret vinen Contrada Sciaranuova V.V. fra Alberto Tasca på Tenuta Tascante og det var sidst i årgang 2016 … men nu smagte vi 2020’eren.
Vi slutter byggemødet med vine fra Tenuta Tascante på nordsiden af Etna på Sicilien … 2 vine i konkurrence og 1 efter og den første blev en 2022 Ghiaia Nera Etna Rosso.
Jans andet skud var denne fine 2019 Contrada Rampante … altså en Etna vin fra vinhuset Pietradolce, der er et anerkendt hus og netop ligger på nordsiden af den iltre dame.
Det nye og spændende vinhus Generazione Alessandro laver vine fra skråningerne på vulkanen Etna på Sicilien og én af disse er denne 2021 Croceferro Etna Rosso.
Allerede inden jeg har åbnet – eller proppet – denne 2021 Alberelli di Giodo, så smiler jeg bredt Jeg ved nemlig, at der er noget meget godt i vente, da vinen kommer fra den karismatiske og dygtige vinmager Carlo Ferrini og hans projekt Giodo på Sicilien.
Vinen Pistus Etna Rosso fra det sicilianske vinhus I Custodi har jeg smagt mange gange og altid været begejstret for … og nu er det så årgang 2021 i glasset.