En ret med lidt gule beder fra JordKærGaard ved Silkeborg blev vinmæssigt matchet med denne Fontana Vino Bianco i årgang 2019 fra Antonio Gismondi.
Som med foregående champagne er der tale om et ganske lille vinhus, der ligger i Cerreto Sannita i Campanien.
Huset drives af Antonio og Annabel Gismondi, der startede deres projekt i 2015, hvor de startede med at eksperimentere med at lave deres egne vine fra deres 2 hektar store land- og vinbrug godt hjulpet af deres læremester Partida Creus.
Familien havde tidligere drevet blandet landbrug på ejendommen, hvor der både er oliventræer, vinstokke og en større produktion af grøntsager … mest til eget brug. Men efter anbefaling fra Partida Creus begyndte de at plante flere vinstokke.
Antonio havde tidligere arbejdet i cateringbranchen gennem mange år, men havde ved siden af taget en vinmager med målet om at lave vin på familiens ejendom. Der dyrker han druesorterne Falanghina, Malvasia di Candia, Sangiovese, Merlot og Freisa.
I 2018 kunne de for første gant høste druer til en større produktion og de vinene kom på markedet for første gang i januar 2020, hvor de blev præsenteret på en messe for naturvinsproducenter i Babass i Frankrig. I dag ligger årsproduktionen på omkring 14.000 flasker.
Denne Fontana Vino Bianco er lavet på 100% Falanghina druer … en druesort, som jeg ikke er stødt på her på vinbloggen tidligere. Det er en gammel italiensk hvidvinsdrue, som angiveligt har græsk oprindelse.
Det siges, at Falanghina er druesorten bag vinen Falernian, som er den mest berømte vin fra den romerske oldtid og inspirationen til Falerno del Massico.
Falanghina har i mange år været på tilbagetog, men der er nu fornyet interesse for druesorten, der primært dyrkes i Campanien i det sydlige Italien. Vinstokkene trives i den porøse vulkanske jord omkring Vesuv og det varme middelhavsklima.
Druerne er gule og belagt med et tyndt lag beskyttende voks, mens vine på Falanghina kan have en let fyrretræsduft, men er dog mest kendt for sine aromaer af citrusblomst og især bitter appelsin.
I munden har vine på Falanghina en typisk klassisk æble- og pæresmag, afhængig af hvor den er dyrket og ofte med krydrede eller mineralske noter.
Selvom Falanghina bliver mere og mere moderne, er druen endnu ikke plantet meget uden for Campanien. Der findes lidt i Puglia og Abruzzo, men endnu ingen international produktion.
Denne Antonio Gismondi Fontana Vino Bianco lavet ved, at druerne efter høst presses og så gærer på rustfrie ståltanke. Efter gæring er vinen så blot lagret 6 måneder på ståltankene inden aftapning på flasker.
Duftmæssigt en lettere landlig aroma med lidt stald, mødding, hasselnødder, våd hund og sådan duftmæssigt næsten over i duft af lidt orangevin, meget luftig med melon, havvand, lakridskonfekt og så godt med blomstervand.
I munden er vinen sådan godt grøn og bioagtig, funky … med med en meget svag syre og virker tynd og vandet, hvorved vinen bare løber igennem halsen. Syren er vag … og udover den lidt landlige bio bio næse, den store funkyness, så bliver det lidt fladt.
Forhandles af Rødder & Vin, hvor en flaske koster 225 kr.
Vinanmeldelse 4/7