Tag-arkiv: palomino

2016 Macizo Ourensan, Lacazán, Galicien, Spanien

2016 Macizo Ourensan, Lacazan, Galicien, SpanienMed næste vin bliver vi i Spanien, men er denne gang i den lille appellation DO Ribeira Sacra i Galicien, hvor vi finder et lille interessant vinhus kaldet Macizo Ourensan … et projekt fra vinmagerne Jesús Olivares og Curro Bareño. Vi smager her deres vin Lacazán.

Både Jesús Olivares og Curro Bareño er vokset op tæt på DO Ribeira Sacra og efter deres uddannelse til ønologer, så flyttede de til Sierra de Gredos i Castilla-La Mancha regionen, hvor de arbejdede hos Dani Landi og Fernando Garcia.

Derefter rejste begge tilbage til Galicien, hvor de grundlagde vinhuset Fedellos do Couto sammen med Luis Taboada, som allerede ejede og drev Pazo do Couto. Men efter en årrække, så forlod Jesús og projektet for at starte deres helt ejet for at bevise deres talenter.

Og det blev netop til vinhuset Macizo Ourensan i DO Ribeira Sacra, hvor de opdagede en lang række marker, der ikke var egnet til de normale afgrøder, men perfekt til vinstokke.

I dag har de to vinmagere 6 hektar marker, som ligger spredt på forskellige steder og med blandede druesorter sammen … normalt et sandt mareridt for de fleste, men sådan tænkte de ikke, for de ville ikke lave konventionelle vine.  Markerne ligger således ved byerne Viana do Bolo, Fornelos de Filloás, Santa Mariña de Froixais, Grixoa samt Buxán … og alle forholdsvis med sandet, granitholdig undergrund.

Vinene laves i en kold kælder, gravet ind i bjergvæggen i den lille by Seadur. Derfra dríver de vingården efter økologiske og bæredygtige principper og i den gamle kæder arbejder de minimalitisk med så lidt indgriben som muligt, spontangæring, lang maceration og lagring i store egefade.

Denne Lacazán fra vinhuset er lavet på 60% af den lokale drue Sousón, som også kendes som Tinta País, som er en variant af den mere kendte spanske drue Tempranillo. Her kommer deres Sousón druer fra marker ved landsbyen Grixoa ved den vestlige bred af Bibei floden.

De øvrige 40% er et skønt fieldblend af druesorterne Mencía, Mouranton, Grao Negro, Garnacha Tintorera, Bastardo, Godello, Doña Blanca, Colgadeira og Palomino, som alle kommer fra 60-80 år gamle vinstokke fra flere af husets mange marker.

Vinen er lavet uden afstilkning, altså med de hele klaser, spontangæring i egekar alene med druernes naturlige gærceller, 2 måneders blid maceraion og lagring 6 måneder i 500 og 3.000 liters egefade, hvorefter vinen tappes på flaske uden filtrering.

Det dufter sgu som en vild vin … har en virkelig stor sødme kombineret med landlig bio bio kant, nærmest lidt prut og virker faktisk en smule småkvalm med nogle røgede elementer, sjove krydderier med lidt spidskommen og grillede citroner.

I munden er vinen meget mere saftig end forventet. Den har en nærmest tyk og meget markant syre, en tydelig saftevandsagtig fornemmelse,  lidt blåbær, noget stram og bittert i eftersmagen. Jeg er sgu ikke umiddelbart fan.

Vinene fra Macizo Ourensan forhandles herhjemme af Les Terroirs du Vin, men denne ser de ikke ud til at have i sortimentet. I Frankrig koster vinen 13,85€ … svarende til 103 kr.

Vinanmeldelse 3/7

N.V. Bodegas Álvaro Domecq, Oloroso Vors 1730, Jerez, Spanien

Udtur, skuffelse og sur røv. Ja, det er sgu denne Oloroso Vors 1730 sherry fra Bodegas Álvaro Domecq, som jeg taler om. Jeg var ellers helt oppe at ringe, da jeg på Bryghuset Vendia smagte søstervinen Pedro Ximénez 1730 fra samme hus … en ganske fantastisk, tyktflydende sød nektar.

Det betød også, at jeg til nytårsaften bestilte (og drak) endnu en flaske Pedro Ximénez 1730 og samtidig bestilte denne Oloroso Vors i en naiv tiltro til, at den nok var nogenlunde hen i samme boldgade.

Imidlertid er dette noget helt andet … og havde jeg vidst noget om sherry, så var dette sikkert børnelærdom. Men det gør jeg ikke.

Der findes tilsyneladende forskellige typer sherryer. Oloroso er tør sherry, der lagrer uden flor. I begyndelsen tilsættes alkohol så florlaget ikke dannes, og derved får den en mere fyldig og oxideret smag. Pedro Ximénez … ofte blot kaldet PX er derimod en meget sød sherry udelukkende på Pedro Ximenez druer, der er tørret og presset.

Men de to sherryer er som nat og dag. Men så lærte jeg den lektie.

Nå, men lad os inden mine smagsnoter komme lidt omkring Bodegas Álvaro Domecq, som selvfølgelig ligger i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera, og er grundlagt i 1999, da Álvaro Domecq Romero købte resterne fra Bodegas Pilar Aranda y Latorre, ét af de ældre sherryhuse og almacenistas (lagre af sherry) med fade helt tilbage til 1800-tallet.

Bodegas Pilar Aranda y Latorre var ejet af Doña Pilar Aranda. Hun havde arvet bodegaen af sin far i 1946 og den var – som nævnt – én af de mest berømte almacenistas i Jerez.

Efter hendes død var de fleste af de syv lagersteder, der var en del af Bodegas Pilar Aranda y Latorre, blevet lejet ud til større huse, og omkring omkring 85% af den årlige produktion blev solgt til Gonzalez Byass til blanding i deres sherryer og 15% til Emilio Lustau, bl.a. til sherryer i den dedikerede Almacenista serie, fx den berømte Amontillado Fino.

Álvaro Domecq var selv en del af den indflydelsesrige Domecq familie, som oprindeligt kommer fra Frankrig. Familien Demecq havde selv drevet sherryhuset Pedro Domecq i Jerez siden 1730. Det er faktisk også derfor, at årstallet 1730 går igen på alle etiketterne fra Bodegas Álvaro Domecq.

Imidlertid solgte familien i 1994 deres gamle sherryhus Pedro Domecqi til Allied Lyons under Bacardi-Martini koncernen. De fortsatte driften af sherryhuset under navnet Allied Domecq, så det gav det lidt problemer, da Álvaro i 1999 grundlagde Bodegas Álvaro Domecq. Álvaro måtte derfor sælge vinene under navnet Pilar Aranda indtil 2004, hvor tvisten endelig blev løst.

Álvaro Domecq er også et par ord værd, for han lyder som lidt af en farverig og spændende person. Han mistede sin moder i en tidlig alder, da han var 4 år, og sin fader, da han var 20 år. Han forlod jurastudiet og arbejdede sig op i familie virksomheden Pedro Domecq, hvor han i mange år var præsident.

Don Álvaro Domecq var en ægte spanske aristokrat, der levede et farverigt liv. Han var en succesfuld pilot i General Franco luftvåben og han var også en fremragende rytter. Han blev også borgmester i Jerez, var næstformand i Parlamentet og derudover var han et glødende medlem af den kristne organisation Opus Dei.

Samtidig var han også tyrefægter – han var blot 17 år, da han var i ringen første gang, og han deltog i tyrefægtning i mange lande. I sæsonen 1943 var han i aktion ikke mindre end 50 gange. I 1950 så han sin nære ven Manoleto dø i ringen, og kort tid efter trak Àlvaro sig tilbage – til et nyt liv som tyreopdrætter.

Álvaro Domecq døde i 2005, og herefter blev hovedparten af vinhuset solgt til den nuværende ejer investeringsselskabet Inveravante / Avanteselecta, som er en del af en stor koncern, som ejer en række spanske vingårde, handelsselskaber og hoteller. De har dog fortsat linjen med at lave de flotte sherryer.

Believe it or not … men denne Oloroso Vors 1730 er én af husets topsherryer, som er lavet 100% af druen Palomino, gærer 2-3 uger og lagrer derefter på 500 liter amerikanske egetræstønder. Den skulle være over 30 år gammel og trækker beskedne 22% alkohol. Man siger normalt, at en Oloroso har en intens mahogni farve og en meget blød og aromatisk smag.

Mahogni vil jeg ikke sige … måske lidt mørk ravfarvet. Duftmæssigt er første indtryk, at den er meget sprittet … virkelig godt med alkohol, som dominerer sammen med lidt nødder, appelsinskal, let karamel og oxyderede noter. Smagsmæssigt er sherryen bitter, sprittet og minder mest om en fesen whiskey. Slet ikke mig, og milevidt fra husets PX. Blød og aromatisk? Det synes jeg bestemt ikke.

Øv … udtur, skuffelse og sur røv. Men det kan selvfølgelig også bare være mig og min manglende viden om sherry. Måske jeg også bare har en sød tand?

Købt hos Erik Sørensen Vine, pris 249,95 kr. for 37,5 cl.

Rating 1,5/7