Kategoriarkiv: Store oplevelser

Besøg hos vinproducenter

Houlberg besøgte i Ahr det fortræffelige vinhus Weingut Stark-Linden

Vores sidste besøg hos vinproducenter tilbage på det vinøse roadtrip sidste september blev et kongebesøg … og opvejede de to dårlige besøg først på dagen. Det var hos Frederick Stark hos Weingut Stark-Linden på Mühlenstraße i Heimersheim.

Jeg havde aftalt et besøg med Frederick kl. 14.00 … men grundet de meget kortere vinbesøg hos både Burggarten og Nelles, så ankom vi faktisk nærmest hele 2 timer før til adressen ikke så langt fra Nelles og på et rundt skilt på bygningen stod der; Weingut Brennerei Linden, så vi måtte være på rette sted.

Vi ringede på ved den lukkede port og blev lidt efter mødt af en ældre mand, som var svær at forstå. Men han fik dog fluks ringet til Frederick og overlod telefonen til mig. Frederick var oppe i markerne, men kunne være i vineriet om en halv time. Aftale!

Derefter udnyttede vi tiden til en lille gåtur rundt i byen og nød solen på denne sensommerdag, men vendte efter lidt tid tilbage til Weingut Stark-Linden, hvor Frederick så var kommet retur fra sine vinmarker.

Vi skulle imidlertid gennem gården og langt ind bagved, hvor der var en anden bygning, som husede vineriet. Vi satte os udenfor og imens fandt Frederick nogle glas frem til os.

Vi skulle egentlig have startet med deres Spätburgunder Blanc de Noir Sekt Brut, men de havde imidlertid ikke flere på lager, da alle flasker var inde i deres bod på festpladsen, men faktisk så smagte vi netop den flaske om aftenen inde ved deres bod.

Men inden jeg fortæller mere om besøget, så lad os lige kigge lidt nærmere på vinhuset, som ingen af os tidligere havde smagt vine fra eller kendte noget til.

Jeg havde dog valgt et besøg hos Weingut Stark-Linden ud fra nogle læste artikler, da alle beskrev huset som fremadstormende og meget moderne … som eksempel anvender huset bl.a. et logo af en knyttet næve med teksten; Stark macht Wein og etiketterne er ligeledes moderne og anderledes.

Weingut Stark-Linden

Vinhuset i sin nuværende form blev etableret i 2018, da Frederick Stark, der allerede i 2010 havde grundlagt Weingut Stark, slog sig sammen med familien Linden, der har dyrket vin i Ahr gennem 5 generationer.

I dag drives det af Julia og Frederick Stark, som står for både markarbejde, vinifikation og den overordnede stilistiske retning

Oversvømmelsen i juli 2021 ramte vinhuset hårdt og ødelagde store dele af kælderen samt omkring 20.000 liter vin. Stark‑Linden har nu siden genopbygget faciliteterne og genetableret produktionen med stor beslutsomhed og støtte fra lokalsamfundet.

Efter oversvømmelsen råder Stark‑Linden i dag over omkring 5,5 hektar i Ahr og 0,5 hektar i Mittelrhein … bl.a. efter løbende udvidelser og genopbygning.

Stark‑Linden er således et håndværksdrevet mikro‑vinhus, et symbol på resiliens og fornyelse efter 2021‑oversvømmelsen og en producent med moderne udtryk, men solidt forankret i Ahrs tradition for Pinot Noir.

Vi fandt også ud af, at Frederick Stark i høj grad prioriterer autenticitet, terroir og renhed frem for volumen og dette kan man også se på priserne, som virker meget lave i forhold til kvalitet. Men Frederick vil helst have, at hans vine kan nydes af alle.

Smagning af vinene

Vi koncentrerede os om Weingut Stark-Lindens vine på Spätburgunder og endte med at smage 4 vine i haven og altså – som nævnt – deres Sekt på festivalpladsen.

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linker til alle mine beskrivelser og anmeldelser af vinene, men jeg tror, at vi alle var meget overraskede over prisniveauet på vinene.

Den almindelige Spätburgunder Trocken koster blot 9,90€ og den dyreste sidste enkeltmarksvin fra Landskrone marken koster 24,90€ eller blot 185 danske kroner.

Det betød også, at hele banden købte lidt vine … og det var samtidig en god lejlighed til at se lidt af vineriet, Flaskerne lå alle uden etiket eller krympekapsler, så derfor måtte Frederick lige i gang med at forsyne de bestilte flasker med det.

Konklusion

Frederick Stark er utrolig rar og meget gæstfri … vi var alle ret imponeret af hans imødekommenhed, hvor han – selvom vi kom et par timer tidligere end aftalt – smed arbejdet i marken for at komme ned til vores smagning i vineriet.

Han laver virkelig lækre vine og priserne er meget fordelagtige, hvilket vi også drøftede med ham. Men Frederick holder på, at hans vine skal være tilgængelige for alle … måske var der en idé for en dansk importør?

Besøget hos Weingut Stark-Linden blev derfor et fint punktum for besøg hos vinproducenten på vores sidste dag i Ahr … og på en dag, som startede noget skuffende. Dér reddede Frederick lige Ahr med hans Stark macht Wein !!!

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Ahr … det blev til et besøg i vinotheket hos Weingut Nelles

Jeg mangler fortsat at skrive om 2 vinbesøg mere fra vores roadtrip til Ahr i september sidste år. Det næstsidste blev – efter et skuffende besøg hos Burggarten – hos Weingut Nelles, som faktisk heller ikke havde husket vores aftale om en vinsmagning.

Jeg havde inden vores roadtrip lavet en aftale med Manuela Strothmann, men hun var imidlertid ikke til stede ved ankomst på det aftalte tidspunkt kl. 12.00 … selvom det sidste hun skrev i mailen omkring bookingen var; Wir freuen uns auf den Besuch!

I modsætning til besøget hos Weingut Burggarten, så har Weingut Nelles dog et vinothek … så selvom de havde glemt aftalen og dermed ikke gjort klart til en smagning, så kunne vi dog stå i vinotheket og smage et udvalg af deres vine.

Weingut Nelles

Weingut Nelles ligger i den lille by Heimersheim i den østligste del af Ahr. Vinhuset er grundlagt helt tilbage i 1479, hvor Peter Nelis lejede eller købte en parcel af vinmarken Heimersheimer Landskrone fra den lokale herremand Herrn der Burg Landskrone for en ganske pæn sum.

Og det blev således starten på Weingut Nelles, som siden 1479 har været i familiens eje. I dag er det Peter Nelis’ efterkommende, altså far og søn – Thomas og Philip Nelles – som driver vingården. Samlet driver de 8,5 hektar vinmarker, overvejende på stejle, sydvendte skråninger. Faktisk har mere end 2/3-dele af deres marker en hældning på mere end 30%.

Deres første mark Heimersheimer Landskrone er fortsat én af vinhusets bedste marker, som ellers også omfatter to andre Große Lagen marker, nemlig Heimersheimer Burggarten og Bad Neuenahrer Sonnenberg.

Der dyrker far og søn primært druesorterne Spätburgunder, Frühburgunder, Domina, Riesling og Grauburgunder og deres produktion ligger på omkring 70.000 flasker årligt, men driften omfatter også et hotel og restaurant … som eneste VDP vingård i hele Ahr. De har selvfølgelig også en lille butik Vinorello, med weinverkauf, altså salg af vin.

Weingut Nelles har været medlem af VDP siden 1994 og ligger generelt højt i anmeldelserne fra vinpressen. Vinum har dem således med blandt de 100 bedste vinproducenter i Tyskland, og bladet Der Feinschmecker har også givet dem kvalitetsbetegnelsen Die Besten Weingüter in Deutschland. De har 3 druer i Gault Millau, 3 Stjerner i Eichelmann og 3 F i Feinschmecker.

Thomas Nelles har været ansvarlig siden begyndelsen af ​​1970’erne, men siden Philip afsluttede sin vinuddannelse, så har han langsomt overtaget driften og står primært i dag for produktionen. Vinhuset er stolte af deres historie, hvilket også kan ses på flaskerne, hvor årstallet 1479 for etablering fremgår.

Og tradition forpligter, så derfor betyder også, at vinene laves traditionelt som i gamle dage, dog med plads til nytænkning. De laver vinene med fuld afstilkning af druerne, ingen varm gæring, men i stedet gæring over lang tid, hvilket giver virkelig bløde vine. De bedste vine er opkaldt efter fadene med navne som B48 og B52.

Vinene

En ung fyr betjente vinbaren i vinotheket og det gjorde han såmænd meget godt, men det var uden den fortælling om vinhuset og vinene, som vi normalt ville have fået i en smagning.

I stedet blev det en lidt forvirrende stående taffel … men samlet smagte vi disse vine:

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af vinene, hvor min klare favorit klart blev 2020 Ahrweiler Rosenthal Spätburgunder R GG.

Konklusion

Vi følte nok, at vi på denne sidste hele dag ramte en uheldig åre, hvor de både hos Weingut Burggarten og Weingut Nelles havde glemt de indgåede aftaler … men alligevel var besøget hos Nelles en tak bedre end dagens første.

Men det betød også, at vi dermed var i satans god tid i forhold til vores plan inden vores sidste besøg hos Weingut Stark-Linden, som imidlertid skulle blive et kongebesøg … endda selvom vi kom omkring en time før det aftalte.

Oplevelsen hos Weingut Nelles ændrer dog ikke på, at Nelles er et fandens godt vinhus og det endte da også med, at vi vist alle købte lidt forskellige vine.

Restauranter & vinbarer

Houlberg besøgte Michelinrestauranten Babel i Budapest

Vi sluttede vores storbyferie i Wien og Budapest med manér … nemlig på Michelinrestauranten Babel, som jeg havde fået anbefalet af en god gamle kammerat, der selv havde været på samme togtur som mig og kæresten nu var i slutningen af.

Babel Budapest er en af Ungarns mest toneangivende restauranter og har siden 2019 været indehaver af én Michelin‑stjerne, som de har formået at beholde hvert år siden.

Restauranten ligger ved Piarista Köz tæt på Donau i den gamle bydel af Budapest og  er kendt for sin moderne, kreative og kompromisløse tilgang til ungarsk gastronomi.

Køkkenchef Kornél Kaszás har været leder siden 2021 og arbejder sammen med et internationalt erfarent team og kombinerer nogle ungarske traditioner og råvarer med minimalistisk og elegant modernitet på et teknisk højt niveau med dyb respekt for ingredienserne.

Jeg havde et par dage forinden også bestilt bord på restauranten, hvor man kunne vælge mellem 8- eller13-retters tasting menus og vi havde valgt den lille med 8 retter og valgte også en tilhørende Wine Pairing med lokale ungarske vine.

Maden

Vores 8 retters menu bestod af disse retter

  • Smoked eel – trout roe
  • Layered potatoe – mangalica bacon
  • Red shrimp – tomato & plankton
  • Turbot – yoghurt whey & razor clam
  • Brioche – butter
  • Venison – celeriac & plum
  • Grapefruit – yeast & Jerusalem arthicoke
  • Petit fours

Tjeneren viste os menukortet med retter … og for de svagtseende kunne de også læses i større skrift via en fin glasprisme

Inden vi gik i gang med de 8 retter, som kom der først en – eller rettere to – aperitif på bordet … den ene en slags bouillonsuppe og den anden en lille hasper med masser af sort trøffel på.

Smoked eel – trout roe

Den første ret var en lille sag, hvor hovedingredienserne var røget ål og ørredrogn … virkelig flot præsenteret og en ganske lille sag, der dog smagte temmelig godt.

Layered potatoe – mangalica bacon

Ret nummer to var også ganske lille … noget lagdelt kartoffel med mangalica bacon … baconen er fra mangalica-grisen, der ikke kun har meget svinefedt, men den har også en masse krøllet hår, der får den til at ligne et får.

Red shrimp – tomato & plankton

Denne ret med røde rejer, tomat og plankton er en af de berømte signaturretter på Babel. Det var også den første ret, som virkelig slog benene væk under mig … smagte fabelagtig godt og lidt af et kunstværk i sig selv med tallerkenen placeret ovenpå en anden tallerken med isterninger.

Turbot – yoghurt whey & razor clam

Denne ret – pighvar med yoghurtvalle og knivmusling – var for mig absolut en af aftenens bedste retter. Det smagte himmelsk … en fast og smagfuld pigvar med denne cremet og lidt friske yoghurtagtige konsistens. Det var klasse.

Brioche – butter

Jeg havde godt nok undret mig … var et stykke brød en ret på i en 8 retters menu på en Michelinrestaurant? Bevares, det var ganske vist et briochebrød … men alligevel. Men det var ubetinget det bedste brød, som jeg nogensinde havde smagt.

Det var også en ret, som mættede ret meget … og selvom jeg var ubetinget forelsket i dette briochebrød, så måtte jeg alligevel snart overgive mig … og stik imod al fornuft lade det sidste blive ryddet af bordet.

Venison – celeriac & plum

Den primære hovedret var små stykker vildtkød med noget blomme … måske var det saucen, som der var blommer i, mens sellerien nok var i skummet. I hvert fald var det en lækker ret … kødet mørt, rødt og næsten smeltende.

Grapefruit – yeast & Jerusalem arthicoke

Grapefrugt, gær og jordskokker var overskriften for desserten og hvordan det fordelt sig, ved jeg fortsat ikke. Men det var en stilsikker og veludført dessert.

Petit fours

Til kaffen blev der – som ret nummer 8 – serveret nogle små petit fours … 3 forskellige og også vildt lækre, men jeg husker faktisk ikke, hvad de bestod af.

Efter menuen fik vi lejlighed til at hilsen på kokken Kornél Kaszás, der lige kom forbi vores bord for at hilse på.

Vinene

Til maden havde vi bestilt en Wine Pairing, som bestod af 4 vine og det var disse

Som vanligthar jeg selvfølgelig ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelserne af vinene. Der var alle ret spændende vine og alle var faktiske hvide … eneste anke var, at der virkelig blev hældt meget lidt vin i hvert glas … virkede utroligt lidt i forhold til en pris for vinmenuen på 568 kr. pr mand.

Konklusion

Babel Budapest er bestemt en oplevelse og retterne små kunstværker, så det var klart selvforkælelse og en fin afslutning på vores lille ferie, men det var også meget fornemt det hele.

Måske lidt for fornemt til mig … det hele måtte godt mere mere loose, mens prisen for oplevelsen efter min mening var i den høje ende. Selvom man altid siger, at besøg på Michelinrestauranter altid er meget billigere i udlandet end herhjemme, så følte jeg alligevel, at det var vel betalt med en pris på knap 4.000 kr. for 2 personer.

Specielt var vinserviceringen meget beskeden … der blev ikke hældte mere end 2-4 centiliter vin op af hver vin. Det er simpelthen for lidt … specielt for en vinblogger og der blev heller ikke suppleret med mere vin i glassene.

Det var kunstnerisk og velsmagende … specielt retterne med røde rejer, tomat og plankton, pighvar og briochebrødet var i særklasse og dermed oplevelsen værd, mens value-for-money ligger lavere, idet prisen også var høj for oplevelsen.

Samlet anmeldelse 6,5/7
Restauranter & vinbarer

Houlberg besøgte Brasserie & Atrium på Corinthia i Budapest

Vores første dag i Budapest blev langt mere forvirret end i Wien, for både ankom vi senere på dagen og havde dermed ikke så megen tid, og derudover er byen slet ikke så velstruktureret som Wien.

Vi fik dog set lidt af byen, men valgte at indtage aftensmaden på hotellet … i deres Brasserie & Atrium i den hyggeligste og ret smukke atriumgård, som dog ikke var særlig befolket, da vi ankom.

Men tjeneren anviste os til et bord og vi fik både et stort menukort, et vinkort og et drinkskort. Vi besluttede os ret hurtigt for at gå helt lokalt og smage Flavours of Hungary … og valgte en 2 retters menu.

Imens spillede et lille orkester lidt stemningsmusik … klassiske stykker med violin, klaver, klarinet og kontrabass … vældig fint og hyggeligt.

Maden

Samlet bestilte vi begge det samme … hvor de 2 retter bestod af:

  • Forret; Gulyásleves … gullaschsuppe med klassiske rodfrugter, oksekød og paprika
  • Hovedret; Sült pisztráng … ovnstegt ørred med krydderurter, hvidløg, citron og brunet smør

Vi skulle selvfølgelig smage lidt lokal vin til maden, så jeg valgte en 2023 Egri Csillag Superiore fra Pincészet Tóth Ferenc  … en vin lavet på de 4 klassiske Eger-sorter Hárslevelű, Olaszrizling, Leányka samt Rajnai Rizling … og vinen bliver også kaldt den hvide søster til Egri Bikavér.

Den har jeg selvfølgelig anmeldt og beskrevet i næste indlæg, som jeg også har linket til ovenover.

Betjeningen var meget høflig … men desværre ikke særlig opmærksom og fejlede på flere områder. Da tjeneren før servering af forretten serverede lidt brød fortalte jeg, at min kæreste havde glutenallergi, så han derfor ville hente lidt brød til hende … han spurgte endda, om hun ville have ét eller to stykker?

Men brødet kom aldrig! Han spurgte også inden forretten, om vi ville have vinen med det samme? Ja, det ville vi selvfølgelig, men den kom først langt inde i forretten.

Hovedretten var en fisk alene uden det mindste tilbehør, hvilket vi dog ikke vidste. Vi havde nok regnet med, at der blev serveret nogen sammen med fisken, men det gjorde der slet ikke … blot en fisk med lidt bagte, små tomater. Der var ikke megen brunet smør, så fisken kom til at virke tør og kedelig,

Tjeneren spurgte ikke ved bestilling, om vi måske skulle have noget sammen med fisken? Vi kunne se, at en mand ved et nabobord var havnet i samme situation, så han måtte have lidt salat fra konens tallerken, da hun havde bestilt noget andet.

Alle de andre retter på menukortet var faktisk med lidt tilbehør … vi endte med ikke at spise meget af fisken.

Konklusion

Gullaschsuppen og vinen var begge gode … og havde tjeneren været mere opmærksom, så havde hovedretten og det samlede indtryk af Corinthia Brasserie & Atrium nu nok også været bedre.

Men manglende opmærksomhed gjorde, at det blev en lidt dårlig oplevelser, hvor manglerne fik en afgørende betydning. Ja, vi kunne måske også selv have været opmærksomme og set, at der under de forskellige retter med småt stod; SIDES … men det så vi ikke og så derfor endte vi også med, kun at spise meget lidt at fisken.

Fisken ville klart have været bedre med lidt kartoftler, sauce, ærter eller salat, men her blev det i stedet en lidt neutral, underkrydret og fersk oplevelse, som ingen af os nød.

Samlet anmeldelse 2/7
Restauranter & vinbarer

Houlberg besøgte Restaurant ef16 i Wien

Under vort besøg i Wien spiste vi den første aften – efter anbefaling fra Jan – på Restaurant ef16, der ligger på adressen Fleischmarkt 16 centralt midt den smukke by.

Efter en lang togtur og masser af sightseeing i Wien, så trængte vi også til at stresse af, få pulsen ned og bare sidde og nyde god mad og det fik vi bestemt mulighed for på Restaurant ef16.

Restaurant ef16 er en af Wiens mest roste moderne østrigske restauranter – kendt for sin intime atmosfære, en smuk gårdhave, stærk vinprofil og et køkken, der kombinerer klassisk østrigsk håndværk med moderne finesse.

Restauranten ligger lige i hjertet af Wiens gamle bydel, tæt på Stephanskirken og er mega hyggelig med hvælvet loft, dæmpet belysning, elegant og intim stemning.

Maden

Vi sprang på en 3 Gang Chef Choice Menü med Weinbegleitung, hvor menuen bestod af:

  • Forret; Rejetatar med hvid lakserogn, urtecreme og sprød tuille af maltmel
  • Hovedret; Lammeskank med julienne af kålroe, gulerod, rødvinsskalotteløg og rosmarinpolenta
  • Dessert; Lemoncurd tærter med marcipan, mandel, brombær, hindbærsorbet og sprød vaniljetuille

Til dessert fik min søde kæreste – der jo er glutenallergiker en Valrhona chokoladesoufflé med hindbærsorbet og -sauce.

Lad os starte med at se lidt nærmere på retterne, som vi jo fik uden mindste anelse om, hvad kokken havde valgt til os i hans Chef Choice Menü … men han havde nu valgte ret godt.

Rejetatar med hvid lakserogn, urtecreme og sprød tuille af maltmel

Jeg fik tatar lørdagen før på Café Mathiesen i Randers inden en Magtens Korridorer koncert og igen på ENO – Tapas & Wine Bar i Kassel, men de to var nu meget forskellige.

Denne var helt anderledes, men smagte – om muligt – endnu bedre og var lavet på rejer med lidt hvid lakserogn ovenpå. Det var konge, ganske fortræffelig og nok én af de bedste tatarretter, som jeg nogensinde før havde smagt.

Jeg havde bestilt Weinbegleitung til retterne … altså passende vine og alle lokale østrigske vine og til tatar forretten smagte vi en 2024 Straden Sauvignon Blanc fra Weingut Neumeister, der netop ligger i det nederste østlige hjørne af Østrig tæt på Slovenien i  Südoststeiermark i Styria tæt på byen Straden.

Lammeskank med julienne af kålroe, gulerod, rødvinsskalotteløg og rosmarinpolenta

Inden vi fik hovedretten serveret, så kom tjeneren med vinen og det var en 2020 Black Pearl Zweigelt Prachtbursche fra Weingut Hoffmann på Wiener Straße i Mönchhof.

Derfor gættede jeg også på, at vi skulle have lam … og det passede, for det var en meget mør lammeskank med noget, som jeg opfattede som julienne af kålroe, gulerod, rødvinsskalotteløg og små aflange rosmarinpolenta, der mest lignede hvide asparges.

Lemoncurd tærte med marcipan, mandel, brombær, hindbærsorbet og sprød vaniljetuille

Vi sluttede i den søde afdeling med en lille tærte … eller jeg gjorde i hvert fald, da Mariann i stedet fik en chokoladesoufflé. Min tærte var med et fyld med lemoncurd ovenpå lidt hindbærsauce og ovenpå lå en hindbærsorbet, lidt brombær og en sprød tuille med lidt vanilje, hvilket samlet set smagte rigtigt fint.

Til desserterne fik vi en 2022 Pittnauer Auslese Cuvée fra Weingut Familie Pittnauer beliggende på Obere Hauptstraße i byen Gols i Burgenland i Østrig … en sød bandit med masser af charme.

Vinene

Dermed kom vinmenuen til samlet set at se sådan her ud:

Jeg har selvfølgelig ovenover – som altid – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Konklusion

Køkkenchefen på Restaurant ef16 hedder Christoph Lamprecht oh han arbejder med lokale råvarer fra Wien og omegn og skaber retter, der er både moderne, elegante og dybt forankret i østrigsk tradition.

Vi oplevede en lækker, hyggelig og moderne restaurant, der bare leverer fabelagtige retter, så derfor anbefaler jeg bestemt stedet, hvis du kommer forbi Wien.

Samlet anmeldelse 6/7
Restauranter & vinbarer

Houlberg besøgte ENO – Tapas & Wine Bar i Kassel

Uge 11 stod i feriens tegn … en togtur til Wien og Budapest med Silver Tray, hvor der blev lagt et ekstra togskifte ind og det var så i Kassel, hvor vi havde tid til at gå ud og få lidt aftensmad inden vi skulle på nattoget mod Wien.

Vi valgte en lille restaurant aka vinbar … ENO – Tapas & Wine Bar på Goethestraße et par kilometer fra banegården og det skulle vise sig at være et fremragende valg. Det drives af sommelier og køkkenchef Gianluca Magnesa, som har gjort stedet til et gastronomisk pejlemærke i Kassel.

Vi havde ikke bestilt bord i forvejen, men det var heller ikke nødvendigt, da der ved ankomst ikke var mange besøgende, selvom restauranten egentlig havde god plads til mange. Men en sød tjener fik os til at føle os godt tilpas, som vi undersøgte menukortet godt, mens hun imens fandt lidt vand med brus til os.

ENO – Tapas & Wine Bar er virkelig hyggelig og man kunne fra start allerede fornemme, at her kunne kan også få god vin, for der var et stort vinrum samt vinkøleskabe flere steder rundt i restauranten.

Maden

Vi endte med at bestille 2 retter … forret og hovedret, hvorved jeg endte med disse;

  • Forret; Tatar vom Weiderind … oksetartar med grønne bønner, pecorino, chimichurri og pommes frites
  • Hovedret; Kabeljaufilet … torskefilet med kartoffelpuré, løg, fennikelgrøntsager og spinat

Lad og da endelig først lige se nærmere på retterne:

Tatar vom Weiderind … oksetartar med grønne bønner, pecorino, chimichurri og pommes frites

Vi fik begge samme hovedret, mens min kæreste til forret fik noget burrata med linser … det så fandeme også lækkert ud. Min tatar var ganske fin, mere frisk og ikke så tung, hvilket klart skyldes, at den var blandet med grønne bønner, men det fungerede vildt godt.

Dertil fik jeg lidt pommes frites, men ikke de sædvanlige, men nogle flade og bøjede kartoffelskiver, der godt kunne mindre lidt om chips, men selvfølgelig var et fint mix til oksekødet.

Kabeljaufilet … torskefilet med kartoffelpuré, løg, fennikelgrøntsager og spinat

Lad mig starte med det åbenlyse … torsken var stegt helt perfekt, så kødet faldt af i flager. Torskefileten lå ovenpå nogle grøntsager, som jeg identificerede som fennikelgrøntsager, løg, spinat og i bunden en let kartoffelpuré.

Både ved forret og hovedret var det svært for os at skjule vores store tilfredshed, hvilket glædede vores tjener ret meget. Vi fortalte også, at vi var kommet helt fra Danmark for at smage deres mad, hvilket jo egentlig også var rigtigt.

Til maden bestilte jeg 2023 Estate Riesling fra Weingut Wittmann og det var faktisk et ret glimrende valg. Wittmann er bare et vinhus, der altid leverer varen … allerede fra Gutwein niveau.

Konklusion

Sikke et byggeligt og godt sted … omgivelserne, menu- og vinkortet, serveringen og mad er bare i topklasse, så stedet får mine varmeste anbefalinger … er du i Kassel, så er dette et godt sted at besøge.

Samlet anmeldelse 5,5/7 
Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Ahr igen … et dårligt & kedeligt besøg hos Weingut Burggarten

Lige så godt som vi afsluttede fredagens besøg hos Weingut Pollig-Schmidt på vores Ahr roadtrip tilbage i september … lige så dårligt startede lørdagen ud, hvor første besøg var hos Weingut Burggarten.

Jeg havde – på samme måde som de øvrige besøgte vinhuse – på forkant lavet en aftale om en vinsmagning. Og hos Weingut Burggarten havde jeg lavet en aftale med Simona, som dog havde skrevet, at hun ikke vidste, om vi også kunne se selve vineriet.

Imidlertid var Simona der ikke, da vi ankom på det aftalte tidpunkt klokken 10.00 … faktisk var der slet ikke nogle til stede ved ankomst på det aftalte tidspunkt, men en ældre, let sur ældre herre dukkede dog op og spurgte os bøst, om vi ville smage eller købe noget?

Vi må have set lettere forvirret ud, men jeg fik dog på tysk fremstammet, at vi så gerne ville smage noget. Og på et spørgsmål om, hvad vi ville smage, så var jeg fræk nok til at svare, at vi kun ville smage deres GG vine … man svarer vel igen med samme kølighed, som man blev mødt med?

Den ældre herre skulle vise sig at være Paul Schäfer Senior, som dermed er far til sønnen, som jeg havde mødt tilbage i 2019 og ved det møde gav et komplet modsat indtryk.

Dengang fik vi en virkelig fin og fremragende vinsmagning, var rundt og se vineriet … men det kan du læse om i mit indlæg; Besøg hos Weingut Burggarten … og den rare vinmager Paul Schäfer.

Smagning af vinene

Denne gang blev det derimod en kold og hurtig smagning, hvor vi alene smagte 5 vine og det var uden den mindste kommentering af vinene eller udveksling af kommentarer.

Samlet smagte vi disse 5 vine:

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Konklusion

Det dårlige besøg skal ikke tage fokus fra, at Weingut Burggarten laver fremragende vine … ellers var de nok heller ikke blevet lukket ind i det fornemme VDP alias Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter.

Med oplevelsen gjorde, at der ikke blev købt noget … jo jeg købte et par flasker, men det var faktisk eneste besøg, hvor der ikke blev købt vin fra hele banden. Så oplevelsen ved et besøg hos en vinproducent betyder faktisk en del … så et godt råd … hvis I skal besøge Weingut Burggarten, så sørg for at lave en aftale med Schäfer Junior.

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Ahr … besøg hos garageproducent Weingut Pollig-Schmidt

Det sidste besøg om fredagen på vores vinøse roadtrip til Ahr tilbage i september – et besøg alle husker tilbage på med stor glæde – blev besøget hos Torsten Pollig hos den ganske lille garageproducent Weingut Pollig-Schmidt.

Der er tale om et af Ahrs mindste vinhuse, men det er kendt for kompromisløs håndværksstil, meget lav produktion og vine der på få år er blevet anbefalet i flere store tyske vin-guider.

Det var også fra disse guider, at jeg havde fundet vinhuset, selvom jeg aldrig før vores tur havde smagt vine derfra.  Jeg havde i online magasinet Vinum set, at Pollig-Schmidt i 2015 var kåret som Aufsteiger des Jahres.

Dennies Appel fra Weingut Meyer-Näkel kendte Torsten og havde dagen forinden fortalt os, at Weingut Pollig-Schmidt laver fine, men også lidt anderledes vine og at Torsten vist var i familie med den ene af Adeneuer brødrene, som vi jo netop havde besøgt lige før denne dags sidste producentbesøg.

Weingut Pollig-Schmidt ligger midt i Ahrweiler på adressen Oberhutstraße 21 … det er midt i byen og med vinfestivalen godt i gang, så var det svært at finde parkering tæt på … men vi kunne faktisk ha’ gået dertil fra vores lejlighed,

Men vi endte med at få smidt bilen og ankom i 2 hold til Weingut Pollig-Schmidt, hvor Torsten Pollig – som jeg på forkant havde aftalt en smagning med til netop fredag den 12. september kl. 16.00, da de var midt i vinhøsten på det tidspunkt og egentlig havde meget travlt, også var klar til vores besøg.

Weingut Pollig-Schmidt har intet moderne vinothek eller udsalg, så vi blev i stedet inviteret ind i de private gemakker, hvor vi rundt om spisebordet fik en rigtig fabelagtig smagning … den skal jeg nok vende tilbage til … lad os først lige se nærmere på vinhuset.

Weingut Pollig-Schmidt

Vinhuset er grundlagt i 2015 af Torsten Pollig og Jan Schmidt, som fortsat er de to bærende kræfter. De startede alene med en enkelt vinmark, men har siden udvidet marginalt hvert år.

De har i alt kun 0,83 hektar vinmarker og deres samlede produktion er alene på sølle 3.500 flasker årligt. Så dermed er der tale om en lille garageproducent og vinhuset drives da også alene på fritidsbasis, da Torsten Pollig bl.a. til dagligt arbejder indenfor told og skat.

Deres beskedne antal vinmarker er fordelt med små parceller på berømte vinmarker som Ahrweiler Silberberg, Ahrweiler Rosenthal, Steinkaul og Walporzheimer Alte Lay.

Det betyder også, at de arbejder ganske håndholdt og manuelt … de bruger næsten udelukkende traditionelle metoder og det er lige fra pleje af vinmarkerne til aftapning.

De høster udelukkende deres druer i hånden og udvælger kun fuldt modne og sunde druer  … har et udbytte på mellem 25-50 hektoliter pr. hektar og modner deres vine på helt små fade … barriques på 50 til 228 liter … for der laves ganske få flasker af hver vin.

Her er intet fancy, moderne eller nem produktion … alt produktion sker således enten udenfor i gården bag huset eller i den ganske lille kælder under huset. Den er svær tilgængelig … faktisk skal man først fjerne nogle brædder i gulvet indenfor porten, hvorefter alt skal fragtes op eller ned af nogle meget stejle trapper.

Den ganske lille kælder

Det er en yderst lille, gammel og alligevel totalt charmerende kælder, som også ved oversvømmelseskatastrofen i 2021 blev helt fuldstændig oversvømmet på samme måde, som resten af huset.

Efter vores smagning fik vi set kælderen … og det endte faktisk med, at vi dernede også smagte et par ældre vine, hvor den første var fra samme år som grundlæggelsen … en 2015 Ahrweiler Silbergberg Spätburgunder, som var ganske fortryllende.

Der er sgu ikke meget plads i den lille kælder … og selvom alt måske kan synes rodet, så vidste Torsten Pollig hvor alt var. Vi fik set både de små barriques og gæringskarrene, som bobler lystigt derudaf, så Kenneth fik lov til at røre lidt rundt i suppen … so to speak.

Brix aka vores egen ostepop snakkede også lystigt og fik presset Torsten Pollig til at vi da skulle smage mere af de gamle sager, så vi smagte også en 2020 Walporzheimer Alte Lay Spätburgunder – R – og det er jo egentlig den årgang, som de fleste producenter selv mistede i 2021 katastrofen.

I kælderen fik vi masser af snak om vin … og mange af os fik også et fabelagtig indtryk af, hvad alder kan gøre ved vin. Jeg havde egentlig selv – inden vi bevægede os ned i kælderen – besluttet, hvilke vine, som jeg skulle købe med hjem.

Det blev ændret totalt, da jeg smagte Torsten Polligs 2015 Ahrweiler Silberberg Spätburgunder, som for mig helt klart blev denne eftermiddags ubetinget bedste vin. Jeg endte derfor med alene at købe et par kasser 2023 Silberberg i håb om, at de vil performe på samme måde om en del år.

Besøget i den lille, gamle og originale kælder var også – sammen venlige Torsten Pollig, den lidt hobbybaserede tilgang og smagning med masser af vin i glassene – også årsagen til, at dette besøg blev et af de virkelige fremragende.

Men læg dertil, at vinene også var meget lækre … om end lidt anderledes, men det skal jeg nok vende tilbage til.

Smagning af vinene

Omkring spisebordet hos Torsten Pollig smagte vi alle de vine, som Weingut Pollig-Schmidt laver lige undtagen en enkelte. Dermed blev det9 forskellige vine … samt de to ældre, som vi smagte i kælderen

Der var ingen tvivl om, at Torsten Pollig var glad for, at vi havde valgt at besøg deres vinhus, hvor alt foregår på hobbyplan. Der er således ingen flot trykt vinkort, men blot en fotokopieret A4 side med alle vinene.

Til gengæld blev der heller ikke sparet på vinene, for der blev åbnet en flaske af hver af vine til os 5 gæve vinnørder … så dermed var der heller ingen, som tørstede til denne smagning.

Det blev en herlig stund, for Torsten Pollig er utrolig rar, gæstfri og fortalte en masse om huset, vinene og masser andet. Vi snakkede jo også lidt om katastrofen i 2021 og Torsten fortalte, at hele etagen / stuen vi sad i, blev totalt oversvømmet den dag i juli 2021.

Ham og familien sad ovenpå, mens vandmasserne raserede det meste, men heldigvis ligger huset et stykke oppe i Ahrweiler, så den øverste etage ikke blev oversvømmet.

Samlet smagte vi disse 11 vine:

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Konklusion

Dennis Appel fra Weingut Meyer-Näkel havde allerede dagen forinden fortalt os, at vinene fra Weingut Pollig-Schmidt er noget anderledes, nok mørkere og mere kompakt Ahr‑stil end vi tidligere har mødt … og det var også meget korrekt.

De virker en anelse varmere og blødere … utrolig drikkevenlig og klart med mere fylde, men det er uden at miste Spätburgunderens elegance, ynde og lethed. Jeg fandt vinene lidt mere bastante, men måtte også erkende, at de med alderen udviklede sig ganske unikt samt fabelagtigt.

Weingut Pollig-Schmidt står virkelig for ultrabløde, runde, lidt mørkere og varmere vine med en kæmpe komfort, populistisk, bred, småtyk, kopiøs og cremet velbehag … og alligevel med Ahr dalen helt karakteristiske røgede kølighed.

Det sidste erfarede vi klart i vinkælderen, hvor vi smagte de to sidste vine, som havde ligget og hygget sig … og slet ikke havde fået etiket på endnu.

Det blev sgu virkelig autentisk og fremragende at smage  … så et kæmpe tak til Torsten Pollig for en virkelig god smagning.

Der er ingen dansk importør … og så blev jeg faktisk efter udgivelse af mit blogindlæg i oktober sidste år – hvor jeg også nævnte Weingut Pollig-Schmidt positivt – kontaktet af Jakob fra WineFLY,  som skrev at de nu er startet på at forhandle Pollig-Schmidts vine.

Jeg kan dog fortsat ikke se, at vinene er tilgængelige på deres hjemmeside … men fedt, hvis det er tilfældet!

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Ahr igen … atter med et besøg hos Weingut J.J. Adeneuer

Næste besøg efter formiddagens møde med Julia på vores Ahr roadtrip tilbage i september sidste år var også for mig et gensyn, for der besøgte vi nemlig altid fremragende Weingut J.J. Adeneuer.

Det var også et af de vinhuse, som jeg gensøgte efter mit besøg tilbage i 2019 … mit første besøg kan du i øvrigt læse om i mit lille indlæg; Besøg hos Weingut Adeneuer … roadtrippets sidste stop i Ahr, hvor jeg også fortæller en del om huset.

Denne gang mødte vi ikke nogle af brødrene Marc og Frank Adeneuer, for i stedet havde jeg forinden besøget lavet en aftale om en vinsmagning med Franziska, der også skulle vise sig af være vildt vidende om vin og tillige var utrolig venlig.

Franziska har gjort sin passion for vin til sit erhverv, har også selv studeret International Wine Business i Geisenheim og er ansvarlig for vinotheket og vinhusets online forretninger.

Weingut Adeneuer

Weingut Adeneuer kalder sig også en rotweingut, for Adeneur laver primært vine på Früh- og Spätburgunder og kun et par enkelte hvide vine på Weißburgunder og en enkelt Blanc de Noir – selvfølgelig også på Spätburgunder – samt lidt Sekt.

Vinhuset ligger i den lille by Ahrweiler og drives af de to brødre Marc og Frank Adeneuer, som nu viderefører familiens gamle, stolte traditioner, idet vingården har været i familiens eje i omkring 500 år.

Da Marc og Frank Adeneuer overtog driften af vin gården i 1984, var alt temmelig nedslidt, men siden da er der sket meget. Gården er renoveret og vinkælderen er bragt op til moderne standarder.

Siden overtagelsen har brødrene også forøget markerne, således de i dag har 12,5 hektar, som bl.a. omfatter parceller på topmarker som Ahrweiler, Rosenthal, Neuenahrer Sonnenberg, Walporzheimer Kräuterberg og specielt 0,64 hektar på den ultimative perle Walporzheimer Gärkammer.

Vinene hos fermenteres spontant og med så kold maceration som muligt. De bedste af vinene lagres på barriques i 18-20 måneder og lagring sker altid separat for hvert enkelt parcel.

Den samlede produktion ligger årligt på omkring 100.000 liter, svarende til cirka 130.000 flasker vin.

Siden mit besøg i 2019

Den mest synlige ændring siden mit sidste besøg i 2019 var, at det gamle, tyske og tunge smagelokale havde fået en total makeover og nu fremstod moderne, ungdommeligt og mere clean.

Oversvømmelsen natten til 14.–15. juli 2021 ramte dog netop Ahrweiler ekstremt hårdt og hos Weingut J.J. Adeneuer blev kælderen oversvømmet, så man måtte pumpe vand ud i flere dage.

Fade, flasker og udstyr skyllet væk eller beskadiget … Marc Adeneuer beskrev situationen kort efter som livstruende kaotisk – “man måtte løbe for livet”. Heldigvis kom ingen fra familien eller medarbejderstaben alvorligt til skade.

En betydelig del af lageret (især flasker og fade i de lavest liggende kældre) gik tabt. Enkelte topvine, bl.a. Spätburgunder Kräuterberg 2020, kunne delvist reddes og senere frigives i meget begrænsede mængder.

Så Weingut J.J. Adeneuer overlevede en decideret eksistentiel katastrofe i 2021, mistede store værdier – men kom stærkt tilbage. I dag laver de igen Spätburgunder i den absolut topklasse og mange kritikere mener, at vinene efter floden er mere fokuserede og spændstige end før.

Smagning af vinene

I det nye og moderne Probierstube fik vi en virkelig god smagning forestået af Franziska. Vi smagte samlet 12 forskellige vin og fik så virkelig et indtryk af, hvorfor kritikkerne også har Weingut J.J. Adeneuer som et af tophusene i Ahr.

Vi smagte i denne rækkefølge vinene:

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Konklusion

Man må bare sige … Alte Lay, Gärkammer, Grand Reserve og Kräuterberg stod alle ud og var fabelagtige. Det er selvfølgelig også de dyreste, men vi er smagsmæssigt også i superligaen … men som næsten altid imponerede Rosentha lmig også, men også Kleine Kammer er virkelig dejlig.

Jeg endte selv med at købe lidt Kleine Kammer, Alte Lay og Grand Reserve, men til 84€ aka 626 kr. er prisen vel også ved at være pænt oppe. Det blev dog samlet en rigtig god smagning og oplevelse, så mange tak til Franziska.

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Ahr igen … med besøg hos søde Julia hos Weingut Bertram-Baltes

Vores første hele dag på roadtrip i Ahr startede hos Julia Bertram på Weingut Bertram-Baltes og hun er jo altid et besøg værd … hun er så gæstfri, sød, ved sindssygt meget om vin og laver vildt lækre vine, hvilket jeg efterhånden også mange gange har skrevet om.

Jeg har også før besøgt Julie Bertram og det var tilbage i 2019, hvilket du kan læse om i mit blogindlæg; Besøg hos Weingut Julia Bertram … den sødeste og dygtigste Ahr-Winzerin.

Siden vort besøg i 2019

Jeg skrev i mit blogindlæg en masse om huset og Julia Bertam, så det vil jeg ikke gøre denne gang, men alene fokusere, hvad der er sket i vinhuset siden mit sidste besøg.

Siden sidste besøg er Julias mand kommet med i foretagendet … faktisk havde Benedict Baltes allerede lige før vores sidste besøg  solgt sit vinhus Stadt Klingenberg i Churfranken og var flyttet tilbage til Ahr for at lave vin sammen med Julia.

Siden 2019 har det således også heddet Weingut Bertram-Baltes,

Også denne gang mødte vi igen Julia på i gården på adressen Hardtbergstraße 5 i  Dernau og lige nedenfor marken Dernauer Pfarrwingert, selvom Julia og Benedict egentlig havde bygget et nyt og moderne vineri tæt på Meyer-Näkels nye vineri lige udenfor Dernau.

Allerede ved vort sidste besøg fortalte Julia, at det skulle stå færdigt i 2021 … men det var jo også i 2021, at oversvømmelseskatastrofen ramte Ahr og det betød faktisk, at hele deres nye vineri og hele produktionen blev ødelagt.

Det meste fra den flaskede årgang 2019 samt 90% af tønderne af 2020 produktionen forsvandt simpelthen … blev totalt skyllet væk og det meste aldrig fundet igen. Også mange hundrede magnum- og store flasker fra deres skatkammer befandt sig i den del af bygningen, der blev skyllet væk og tabt.

Derfor har man siden lavet vinene i det gamle vineri på Hardtbergstraße, der ganske vist også blev beskadiget. Men selve bygningen holdt stand, selvom den blev oversvømmet, men den blev derefter genopbygget. Efterfølgende er man så gået i gang med at bygge et nyt vineri helt forfra … men ikke på det samme sted som før.

På grund af katastrofen, så skulle det nye vineri ikke ligge så tæt på floden … men faktisk i Mayschoß, hvor Benedict Baltes selv kommer fra. Mayschoß ligger nærmest i en lille dal omgivet af stejle vinmarker, skov og kurvede bakker.

Det er på den anden side af Dernau længst væk fra Ahr floden og dermed bliver de faktisk nabo til Weingut Deutzerhof, som jeg jo også selv besøgte tilbage i 2019 og den vingård ligger også virkelig idyllisk.

Weingut Bertram‑Baltes har ikke udvidet deres areal siden 2019, så efter Benedict kom med har de arbejdet med samme 7,5 hektar på de samme parceller – og efter oversvømmelsen i 2021 har fokus været på genopbygning … ikke ekspansion.

Det er med andre ord parceller på

  • Ahrweiler Forstberg
  • Ahrweiler Rosenthal
  • Dernauer Goldkaul
  • Dernauer Hardtberg
  • Dernauer Pfarrwingert
  • Marienthaler Trotzenberg
  • Mayschlosser Mönchberg og
  • Walporzheimer Kräuterberg.

Smagning af vinene

Da vi ankom var Julia endnu ikke kommet, så det blev Benny, som tog pænt imod os. Vi drøftede kort, om vi skulle sidde indenfor eller ude … og vi valgte at sidde udenfor.

Benny smagte os igennem de første af vinene og viste os også de forskellige typer jord eller rettere sten, som man finder på husets marker. Derefter dukkede Julia så op og overtog smagningen.

Det blev en kanon smagning … Julia ved utroligt meget om vin og er samtidig god til at formidle det. Det var lærerigt, sjovt og hyggeligt, mens vi samlet smagte 15 forskellige vine … og i rækkefølge blev det disse vine:

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Vi fik også lige kort hilst på Benni aka Benedict Baltes, som var i fuld gang med arbejdet. Men derudover snakkede Julia selvfølgelig mest om vinene, markerne og deres arbejde med at producere dem.

De arbejder økologisk, planter træer i markerne, har får gående ude mellem vinstokkene og forsøger at beskytte jorden, således man kan skabe de bedste forudsætninger for den næste generation. Julia er jo selv 5. generation i familien til at lave vin … forhåbentlig vil hendes og Benedicts børn også selv en dag overtage.

Vi snakkede også om husets stil … hvor vinene laves en smule reduktiv, hvilket sikrer lang holdbarhed med minimal brug af svovl og Julia synes, at de i dag har fundet den rette balance. Nogle af de tidligere årgange var meget reduktive, men der anbefalede Julia enten længere lagring eller et par omrystninger,

Vi smagte selv 3 vine fra årgang 2019 og de var eminente med Marienthaler Trotzenberg som min personlige favorit.

Undervejs i smagningen forsøgte Sune og mig på telefonen at sikre os billetter til Radioheds 4 koncerter i Danmark … de blev frigivet til salg netop under smagningen … men da mænd tilsyneladende ikke kan multi-taske og der samtidig var stor efterspørgsel efter disse billetter … så lykkedes det desværre ikke for nogle af os.

Konklusion

Men så var det godt, at vi vinmæssigt vandt … et sandt arsenal af fabelagtige vine, en sprudlende Julia, dejligt sensommervejr og 5 gæve vinnørder fra Danmark

Efter min mening, så hører vinene fra Weingut Bertram-Baltes blandt de allerbedste i Ahr … og måske hele Tyskland. Og er besøg hos Julia er bestemt et stop værd. Så kæmpe tak til Julia for give sig tid til et lille flok danske vinelskere.

Vi mødte i øvrigt også senere Julia inde i Ahrweiler vinfestivalen … med et kamerahold foran sig. Det virkede som om, at besøget var en del af kåringen af årets kandidat til weinkönigin … der blev Ahrweiler repræsenteret af Laura Graf og Dernau af Alina Riske, men for hele Ahr blev Annabell Stodden valgt som områdets kandidat.

Men måske var temaet for Julias besøg af vinfestivalen i Ahrweiler noget helt andet … men Julia hilste på os, da hun fik øje på os … og vi hilste gladelig igen med tanke på denne smagningen om formiddagen.