Kategoriarkiv: Store oplevelser

Andre smagninger

Houlberg tester … 4 champagner fra Récoltant-Manipulant champagnehuset Saint-Sauveur

I Champagne findes der omkring 34.300 hektar vinmarker og 16.000 vinavlere, hvoraf de 4.000-4.500 er Récoltant-Manipulant.

Alene 340-380 er større huse – Grandes Marques -eller Négociant-Manipulant og derudover findes der også 130 kooperativer. Champagnehuset Saint-Sauveur er et Récoltant-Manipulant aka et lille familieejet grower-champagnehus.

Supervin er nu blevet dansk importør og har sendt 4 champagner til test hos mig … men inden vi lige kommer så langt, så lad os lige se nærmere på dette spændende champagnehus.

Champagne Saint-Sauveur

Et Récoltant-Manipulant – som Champagne Saint-Sauveur – er en vinavler, som ejer eller dyrker sine egne marker, høster sine egne druer og fremstiller samt markedsfører champagne under eget navn.

Champagne Saint-Sauveur ligger i Premier Cru-kommune Vertus i den sydlige del af den berømte Côte des Blancs i Champagne. Husets historie går tilbage til 1886, da familiens oldefar Charles Thomas (kaldet Edmond) købte den historiske Saint-Sauveur-ejendom, men ejendommen er endda en del ældre.

I middelalderen lå her Abbaye Saint-Sauveur, som blev grundlagt af greverne af Champagne og munkene dyrkede vin på stedet gennem århundreder. Efter den franske revolution blev klostret opløst og solgt som national ejendom, hvor familien Thomas i 1886 altså overtog stedet.

I dag ejes champagnehuset fortsat af familien Thomas med Vincent Thomas som leder og ansvarlig vinmager med hjælp fra den kommercielle leder Martin Lordon. De har i alt 11 hektar vinmarker … Premier Cru marker i Vertus, Congy, Vallée du Petit Morin samt Grand Cru marker i Avize, Oger og Le Mesnil-sur-Oger

Huset ejer bl.a. parceller på den historiske vinmarker Clos Saint-Sauveur … en muromkranset klostermark på 1,5 hektar, der stammer fra den oprindelige klosterejendom og er blandt huset perler.

Saint-Sauveur arbejder efter en meget håndværkspræget filosofi med bearbejdning af jorden, gamle vinstokke, lang lagring på gæren, manuel remuage og degorgering … og samtidig er al dyrkning inspireret af biodynamiske principper.

Produktionen er meget begrænset, så der er virkelig tale om en mikroskopisk grower-producent, hvor en stor del af produktionen sælges direkte til restauranter og Saint-Sauveur er især kendt blandt sommeliers.

Champagnerne

Rygraden i husets champagner er således hardonnay fra Côte des Blancs, men der anvendes også både Pinot Noir og Pinot Meunier til udvalgte cuvéer. Saint-Sauveur anvender primært vinifikation i rustfri ståltanke, lav dosage og lng flaskelagring på gærrester.

Mange cuvéer lagrer mellem 3 og 6 år sur lie før frigivelse og resultatet er champagner med høj mineralitet, markant kalkpræg, stor præcision og en gastronomisk tør stil. Jeg har så testet 4 champagner og det er disse

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser af champagnerne.

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Bolgheri … besøg hos Grattamacco med let frokost

På vores sidste dag i Bolgheri nåede vi endnu et besøg hos en vinproducent og det var nemlig det fremragende vinhus Podere Grattamacco, der præcis ligger lige mellem byerne Bolgheri og Castagneto Carducci ikke mere end 4-5 kilometer fra den italienske vestkyst.

Det var fandeme et godt valg, for Sammen med Sassicaia, Ornellaia, Guado al Tasso og Argentiera har Podere Grattamacco været med til at definere områdets internationale ry.

Lad os da også starte med at kigge lidt nærmere på vinhuset.

Podere Grattamacco

Podere Grattamacco er grundlagt i 1977 af vinhandleren Piermario Meletti Cavallari og dermed var med i bølgen af supertoscanere som Sassicaia, Ornellaia, Macchiole, Guado al Tasso og Satta. Den første årgang Grattamacco var fra 1982 og et blend på Cabernet Sauvignon, Merlot og Sangiovese.

Grattamacco er således den næstældste vingård i Bolgheri efter Sassicaia. Vingården har haft en central rolle i udviklingen af hele Bolgheri og var blandt pionererne inden for moderne kvalitetsvin i området.

Grattamacco var blandt andet den første producent til at vinificere Bolgheri Rosso, den første til at satse seriøst på Vermentino i området og er en af de få producenter, der har fastholdt Sangiovese i sin Bolgheri Superiore-blend.

I 1994 mødtes forfatterne til de regler, som senere dannede grundlag for Bolgheri-appellationen, på Grattamaccos ejendommen, så dér er reglerne for appellationen egentlig udarbejdet.

Podere Grattamacco har samlet 80 hektar jord, men heraf er alene 34 hektar vinmarker, hvor man dyrker Merlot, Cabernet Sauvignon, Sangiovese, Cabernet Franc, Petit Verdot  og Vermentino.

Markerne ligger omkring vingården og flere mener, at Grattamaccos marker er bedre placeret end Sassicaias. Huset arbejder med filosofi om minimale indgreb i kælderen og stor respekt for terroiret. Mange arbejdsprocesser udføres manuelt, og ejendommen dyrkes økologisk.

Vinene fra Podere Grattamacco har fokus på elegance, mineralitet og balance frem for ren kraft.

Ja så har huset selvfølgelig også lige 5 hektar med oliventræer … hvor de dyrker olivensorterne Frantoio, Moraiolo, Leccino og Pendolino.

I 2002 solgte Piermario Meletti Cavallari hele vinhuset til Claudio Tipa og hans søster Maria Iris. De ejer og driver i dag Grattamacco og to andre toskanske vinhuse, nemlig Castello ColleMassari, som de grundlagde i 1998 samt Poggio di Sotto, som de købte i 2011.

Claudio Tipa er oprindelig en stor kendt italiensk industrimand og i øvrigt også onkel til Ernesto Bertarelli, som vandt America’s Cup to gange … i Auckland i 2003 og i Valencia i 2007.

Rundvisning

På Grattamacco blev vi modtaget af Michela Bartalini og mens vi smagte deres 2024 Bolgheri Vermentino, så fortalte Michela  om vinhuset og hele historien.

Derefter skulle vi så vinkælderen … og det er bogstaveligt en kælder, som ligger dybt nede under vores smagelokale. Vi så først det sted, hvor vinene gælder i rustfrie ståltanke, men også de karakteristiske truncated cone‑formede trækar, hvor de laver spontan gæring uden temperaturkontrol.

De har 27 træfermenteringskar, hver behandlet individuelt som et barn, ifølge vinmageren Luca Marrone. Ingen temperaturkontrol … så man følger gæringen manuelt dagligt.

I kælderen fik vi følge af en af husets vinmagere … men jeg fik sgu ikke noteret hans navn. Derefter gik turen videre til deres barriques-kælder og Michela Bartalini fremviste os også deres skattekammer med vine fra alle årgangene.

Man er selvfølgelig særlig stolte af en flaske af husets allerførste vin tilbage fra årgang 1982. Den fremviste Michela Bartalinic med både ærefrygt og stor respekt.

Frokost

Oppe fra kælderen igen kom der løbende lidt frokost på bordet … det var – som ved de fleste øvrige besøg – totalt lækkert med 4 retter og det var først lidt antipasti i form af lidt prosciutto crudo, finocchiona salami og lagret pecorino og ved siden af en insalata di gamberi e zucchine aka en reje- og zucchinisalat.

Så fulgte en Insalata di polpo e patate – altså lidt blækspruttesalat med kartofler, grønne oliven og hakkede urter.

Derefter kom der lidt ravioli med ragù alla bolognese eller en lignende kødsauce … og der var vist også en dessert, men den fik jeg ikke taget foto af.

Vinsmagningen

Efter kælderbesøget, så sluttede husets ansvarlige vinmager Luca Marrone sig til os og supplerede Michela Bartalini i forklaringen om de enkelte vine.

Vi skulle egentlig kun ha’ smagt 3 vine, men efter vor opdagelse på Poggio al Tesero af, hvor gode Vermentino kunne blive med alder, så spurgte Rolf lige Michela, om ikke vi kunne smage deres i en ældre årgang? Og efter konferering med Luca Marrone, så smagte vi også 2021’eren.

Derudover kom vi også til at smage deres Bolgheri Superiore i to årgange og hurra for det, for 2023’eren var nok en af de bedste vine, som vi smagte i Bolgheri. Så samlet så smageprogrammet sådan ud:

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Men sikke vine … og dermed blev Podere Grattamacco et værdigt sidste besøg og en fin afslutning på vores Bolgheri tur, for efter det fine besøg og de lækre vine på Grattamacco gik turen videre til lufthavnen og senere Danmark.

Men tak til Consorzio per la Tutela dei vini DOC Bolgheri e DOC Bolgheri Sassicaia og Carlotta Mirandola fra Promovito for et rigtigt fint besøg i Bolgheri.

Andre smagninger

Houlberg tester … 4 vine fra Bodegas Balbás i Ribera del Duero

Jeg fik forleden en mail fra de to smukke spanske señoritas María Balbás og Carmen Cebrecos. Det er jeg sgu ikke forvænt med, men de ville høre, om jeg ville anmelde et par vine fra Bodegas Balbás og det ville jeg selvfølgelig.

Så helt fra Ribera del Duero er der nu dukket 4 vine op, som jeg i de kommende indlæg smager, tester og anmelder. Men inden vi starter på anmeldelserne, så lad os da endelig lige se lidt nærmere på vinhuset.

Bodegas Balbás

Familien Balbás har produceret vin i området i næsten 250 år og deres vinhus er et af de mest traditionsrige og historiske vinhuse i Ribera del Duero og regnes blandt grundlæggerne af appellationen DO Ribera del Duero.

Vingården ligger i La Horra i den nordlige del af Ribera del Duero i provinsen Burgos … og området omkring La Horra betragtes som en del af Ribera del Dueros såkaldte Diamante de Oro aka den gyldne diamant), som er blandt appellationens mest eftertragtede terroirs.

Det er et område kendetegnet ved høj beliggenhed i omkring 800-900 meters højde med store temperaturforskelle mellem dag og nat, kolde vintre og varme somre samt kalkholdige, ler- og sandholdige jorde med lavt organisk indhold. Disse forhold giver druer med høj koncentration, frisk syre og stor lagringskapacitet.

Bodegas Balbás fører sin historie tilbage til 1777, hvor familiens stamfader Abundio Balbás begyndte at fremstille vin fra egne marker. Han var oprindeligt kendt som botero … en håndværker, der fremstillede vinsække af dyreskind til transport af vin.

Vinproduktionen udviklede sig gradvist gennem generationerne, og familien har siden været tæt knyttet til vinavl i La Horra. Balbás var også blandt de historiske producenter, som i 1982 var med til at etablere appellationen Denominación de Origen Ribera del Duero.

Vinhuset betragtes derfor som en af regionens grundlæggende og mest indflydelsesrige producenter.

I dag ledes vinhuset som 6. generation af Juan José Balbás sammen med medejer og partner Clara de la Fuente, men nu er døtrene Patricia Balbás og María Balbás også indtrådt i virksomheden som 7. generation og skal føre familiearven videre.

De får hjælp til produktionen af vinene fra vinmageren Pedro de la Fuente, som i mere end 25 år har været tilknyttet vingården og er ansvarlig for at sikre, at hver vin fremhæves bedst muligt. Han er meget omhyggelig med alle processer, så vinene afspejler alle de bedste aromaer og nuancer af Ribera del Duero.

Bodegas Balbás råder over omkring 140 hektar egne vinmarker omkring La Horra og deres vigtigste druesorter er Tinta del País aka Tinto Fino aka Tempranillo som hoveddruen, men derudover dyrker de også lidt Cabernet Sauvignon, Merlot og Albillo Mayor. Mange parceller har relativt gamle vinstokke og meget lave udbytter, i nogle tilfælde under 1.000 kg pr. hektar.

Familien beskriver sig selv som vinbønder før vinmagere, hvor kvaliteten først og fremmest skabes i marken. Der arbejdes i stigende grad med bæredygtige dyrkningsmetoder og præcisionsvinbrug for at bevare jordens biodiversitet og udtrykke terroiret bedst muligt.

Man kan sammenfattende sige, at Balbás kombinerer traditionel familievinifikation med moderne kælderteknologi, bæredygtig dyrkning og fokus på terroir og lave udbytter.

Vinene

Balbás producerer en bred portefølje, men deres bedste vine – særligt Ritus, Alitus og topvinene fra udvalgte pagos – regnes blandt de mest ambitiøse vine fra den nordlige del af Ribera del Duero. Jeg tester – som jeg skrev indledningsvis – 4 vine fra huset og det er disse:

Som vanligt har jeg selvfølgelig nok ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Konklusion

Lad mig starte med det åbenlyse … kvaliteten af de 4 vine er ret høj, hvor selv deres Crianza smager bedre end Reserva hos mange andre vinhuse i Ribera del Duero. Ikke én eneste af de 4 vine skuffede på nogle måder … men det kan du jo læse om i mine anmeldelser.

Det er rart at blive overrasket i dén retning og bekræfter bare, at min gamle vinøse forelskelse i Ribera del Duero fortsat holder max, selvom jeg i dag nok mest drikker lettere og tyndere vine fra fx Sierra de Gredos, men vinene fra Bodegas Balbás ligger klart kvalitetsmæssigt i den gode ende … og perfekt til et efterår eller vinterperiode.

Derfor blot et stort tak til María Balbás og Carmen Cebrecos for at sende disse vine til test !!!

Andre smagninger

Houlberg på trip til Bolgheri – part 6: Middag på Santa Lucia Beach Restaurant

Efter dagens besøg hos både Tenuta San Guido og senere Tenuta Argentiera så skulle vi om aftenen til stranden … eller i hvert fald skulle vi have vores aftensmad på Santa Lucia Beach Restaurant ved Marina di Castagneto.

Det var igen med deltagelse fra 3 vinproducenter fra vinhusene Campo alle Comete, Michele Satta og Vigne di Silvia. Helt præcis var det med Chiara Chesi fra Campo alle Comete, Matteo Bonaguidi fra Michele Satta og Stefania Fuselli fra Vigne di Silvia.

Og helt anderledes fra tidligere, så havde hver producent medbragt en flaske hvidvin, men vi var jo også på stranden og Santa Lucia Beach Restaurant er et sted, der har opnået en næsten kultagtig status blandt både lokale og tilbagevendende gæster.

De har en beliggenhed direkte på stranden helt ned til vandkanten ved Marina di Castagneto med udsigt over det Tyrrhenske Hav og er kendt for crudi di mare – altså rå fisk, tatar, carpaccio – fritto misto, grillet fisk og den livornesisk fiskesuppe cacciucco. De arbejder med dagens fangst, og kvaliteten er generelt højere end gennemsnittet for strandrestauranter i området.

Maden

Og maden var vitterlig fra havet … en skøn menu med 4 retter suppleret med en lille starter. Som jeg lige fik skrevet ned, så bestod menuen af:

  • Bruschetta med fisk i tomat
  • Crocchette / Fritto di Mare e Terra – friturestegte kroketter
  • Ricotta/fiske‑ravioli med let sauce, tomater og urter
  • Fritto misto di mare e verdure – friturestegte skaldyr og grøntsager
  • Millefoglie – sprøde, tynde lag butterdej eller filodej, med en cremet fyld og sød topping.

Forretten Crocchette / Fritto di Mare e Terra var fabelagtig … små friturestegte kroketter med noget fiskefyld. Ricotta/fiske‑raviolien var også fremragende … de spiser fandeme godt de italienere.

Fritto misto di mare e verdure – friturestegte skaldyr bestod af både hele rejer med skal og hoved, blæksprutte, friterede grøntsager, bl.a. grønne bønner og måske squash og selv citronbåd til at presse over retten. Jeg kom sgu lidt til kort med de hele rejer … er ikke vild med at spise skal, men elsker til gengæld blæksprutter.

Desserten var en klassisk italiensk dessert millefoglie … også kaldet mille‑feuille eller milleglayer … lavet af sprøde, tynde lag butterdej eller filodej, med en cremet fyld og sød topping.

Der var flormelis drysset ovenpå, karamelsauce drizzlet over toppen og en lys creme mellem lagene … crema pasticcera (italiensk vaniljecreme) eller en let mascarpone‑creme.

Vinene

Til den maritime menu fik vi hvidvine og – som skrevet indledningsvis – fra de 3 producenter Campo alle Comete, Michele Satta og Vigne di Silvia, så samlet set smagte vi disse vine:

Som vanligt har jeg ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene … men lad os lige præsentere de 3 vinmagere, som var mødt op denne aften:

Chiara Chesi fra Campo alle Comete

Matteo Bonaguidi fra Michele Satta

Stefania Fuselli fra Vigne di Silvia

og så lige et foto af alle 3 samlet:

og så et billede af hele gruppen … eller i hvert fald de fleste

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Bolgheri … besøg hos Tenuta Argentiera med let frokost

Efter den korte vinsmagning på Tenuta San Guido og den efterfølgende rundtur i naturreservatet, så stod den heldigvis bagefter på et rigtigt godt besøg hos vinproducenten Argentiera inklusiv en let frokost.

Vingården er ét af de Bolgheri vinhuse, som ligger tættest på havet på toppen af et lille plateau og omgivet af en varieret natur med en virkelig betagende udsig, som de fleste kun kan drømme om … til havet, Elba og i klart vejr endda til Korsika.

Et skilt ved vejen sagde larmende Tenuta Argentiera, men derefter var der en lang ikoniske indkørsel flankeret af 150‑årige pinjetræer af små og snoede vej med bussen op til vingården Tenuta Argentiera og der blev vi modtaget af husets leder – General Manager – Leonardo Raspini.

Han kom ind i bussen og så kørte vi faktisk videre til det højeste punkt på vingården … et udsigtstårn på hovedmarken i 200 meters højde. Der fortalte Leonardo lidt om vinhuset, der ligger bygget som en fæstningslignende struktur.

Tenuta Argentiera

Tenuta Argentiera er et nyere projekt grundlagt i 1999 af brødrene Corrado og Marcello Fratini i samarbejde med Piero Antinori, der bidrog med knowhow og kvalitetsikring, hvilket også satte skub på en hurtig succes.

Vinhuset fik navet Argentiera med referere til områdets historiske sølvminer … argento beyder jo sølv. Man har i alt 153 hektar jord, men det er dog alene med 80–85 hektar vinmarker, mens resten er skov og olivenlunde.

På markerne dyrker man som de primære druesorter Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Syrah … derudover lidt Petit Verdot og Vermentino.

Siden 2016 har Tenuta Argentiera dog været ejet af den østrigske entreprenør Stanislaus Turnauer og han har flyttet huset i retning af en mere international profil samt en stærkere fokus på bæredygtig dyrkning og terrioret.

Frokost

Efter at have nydt udsigten fra tårnet og hørt lidt om Tenuta Argentiera, så kørte vi retur til vingården, hvor vi startede ude på terrassen på første sal til lidt kold hvid- og rosévin samt lidt tapas.

Tapassen bestod af lidt tørret skinke, salami og ost … og så sluttede vinmageren Nicolò Carrara sig til os. Han var med resten af tiden og kunne komme med yderligere info om vinene.

Efter at have smagt tapas og  de første to vine, så gik vi nedenunder, hvor der var dækket om til en lidt større frokost … og lad mig så bare lige fortælle, at der fik vi fremragende mad, som var lavet under ledelse af stedets ansvarlige værtinde for besøgende Isabelle Benedetti.

Vi fik – udover den indledende tapas på 1. sal – samlet 3 retter bestående først af en skøn tallerken med noget tun og grøntsager, hvilket blev efterfulgt af en skøn omgang malfatti … små boller af ricotta og spinat med små blæksprutter ovenpå.

Til dessert var en en sød creme af en smags … måske lidt vanilje- eller mascarponecreme med lidt is og en sprød kiks af en slags … og til alle retterne nød vi 2 Tenuta Argentiera vine … deres Villa Donoratico Bolgheri Rosso og Argentiera Bolgheri Superiore.

Sjov nok smagte vi ikke deres ultimative topvin Ventaglio på ren Cabernet Franc, men den er jo også temmelig dyr, men med 20 fine europæiske vinjournalister på besøg, så havde dette måske været naturligt … men de 4 smagte vine gav dog et dækkende indtryk af Tenuta Argentiera

Vinene

Dermed kom vi igennem 4 vine fra Tenuta Argentiera og det blev samlet set disse vine:

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Rundvisning

Efter frokost fik vi en rundvisning på Tenuta Argentiera og det var primært Nicolò Carrara, som viste os rundt og fortalte lidt om hele produktionen og den imponerende barriqueskælder.

Tenuta Argentieras vinkælder er en af Bolgheris mest arkitektonisk dramatiske vinkældre.  Det er en imponerende hvælvet underjordisk kælder bygget som en fæstning, med tykke mure til naturlig køling, barriques, store træfade og eksperimentelle kar som betonæg.

Druerne håndsorteres og behandles med tyngdekraft, så man undgår hårde tanniner og der er fokus på langsom, kontrolleret modning.

Andre smagninger

Houlberg er boblende … champagnesmagning i den gamle have nær mig

For et stykke tid siden blev jeg inviteret til en champagneaften … bare en aften med forskellige bobler med fokus på mindre grower champagner fra små producenter. Da smagningen samtidig blev holdt hos Kasper ikke langt fra mig, så var det jo en no-brainer, så selvfølgelig havde jeg også sagt ja tak.

Det var Bjarne fra Vinimperiet, som sammen med Kasper havde stablet smagningen på benene, men flere havde meldt forfald til at smage 10-15 champagner … men vi var en lille flok og det blev en rigtig hyggelig smagning i en gammel og fin have i Dronning i Randers.

Jeg havde før kun mødt Bjarne, men også de andre var utroligt dejlige mennesker … et par fra Hobro kanten og så Bjarne, Kasper med frue og deres skønne børn, som selvfølgelig også skulle i seng i løbet af aftenen … selvom det var en fredag aften.

Det viste sig, at Kasper er lidt en champagnenørd, som går vildt meget op i ædle dråber og han havde også sammen med Bjarne lavet en rækkefølge på, hvorledes champagnerne skulle serveres og min medbragte blev også indsat i rækkefølgen.

Champagnerne

Dermed kom smageprogrammet til at så sådan her ud, hvor det endte med 11 af slagsen:

Kasper og Bjarne havde nøje udvalgt rækkefølgen og den gav faktisk rigtig god mening. Jeg havde ikke tidligere smagt nogle af de 11 vine, men har – som vanligt – selvfølgelig ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser af champagnerne.

Mine egne højdepunkter var klart Yannick Prévoteau Millésime Année 2012 Extra-Brut, selvom Solera’en også var fremragende, 2020 l’Extravagant Extra Brut fra Vincent Charlot, min medbragte 2008 Spécial Club fra Charlier & Fils og faktisk begge champagner fra Charles Heidsieck.

Ved sidste champagne begyndte det også at blive en kende koldt i haven og da Kaspers frue også tilbød lidt at spise, så var vi ikke sene til at rykke indendørs … og da jeg ikke havde spist forinden, så var maven også meget nem at overbevise.

Det var et fint punktum på en fremragende aften … og derefter slentrede jeg en tak lykkeligere og ganske tilfreds hjemad … et par nye søde bekendtskaber rigere og med masser af boblende indtryk, så tak til Kasper for hosting … og Kasper og Bjarne for initiativet.

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Bolgheri … besøg hos Tenuta San Guido med lidt Sassicaia

Bolgheri turens nok dårligste besøg var – helt uventet – besøget hos Tenuta San Guido, der er en af Italiens mest berømte producenter og og verdenskendt som producent af kultvinen og supertoscaneren Sassicaia.

Sassicaia var jo en pioner og fik jo så stor betydning, at den i 1994 fik sin helt egen appellation Bolgheri Sassicaia DOC …  noget helt unikt i Italien.

Dagen inden besøget havde vores guide Carlotta Mirandola via vores tråd på WhatsApp skrevet til os, at Tenuta San Guido også ville lade os smage deres Sassicaia! Så efter en rundvisning blev det til en stående smagning på 10 minutter og alene i årgang 2022.

Derefter brugte vi et par timer i deres naturreservat Padule Bolgheri Natural Reserve, hvor vi skulle kigge på skildpadder og lidt fugle anført af en ansat ornitolog. Et fint kulturelt indslag, men tiden mellem turen og vinsmagningen måske lidt skæv.

Dermed kom vi ikke til at smage de 3 vine, som man laver på Tenuta San Guido og man viste heller ikke, hvad Sassicaia kan med lidt alder, men alene en alt for ung Sassicaia, som – for mig – kun bekræftede, at vinen er noget overratet.

Jeg synes nok, at prioriteringen var lidt mærkelig … at bruge 10 minutter på stående at smage deres kultvin og over 2 timer i deres naturreservat og man ikke overfor 20 vinjournalister fra Europa ville vise, hvad Tenuta San Guido og Sassicaia virkelig kan … men det er jo nok en vin, som altid bare sælger sig selv.

Tenuta San Guido

Tenuta San Guido er ikke bare en vingård – det er et af de mest indflydelsesrige navne i vinverdenen. De står bag en stil, der kombinerer fransk Bordeaux inspiration med italiensk terroir, og deres vine regnes blandt de mest eftertragtede i verden.

Huset historie starter i 1940’erne, hvor Mario Incisa della Rocchetta begyndte at eksperimentere med Bordeaux-druer og begyndte at plante Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc – hvilket var radikalt i et område domineret af Sangiovese

Marchese Mario Incisa della Rocchetta var en italiensk aristokrat med passion for fransk vin … især Bordeaux. I 1930 giftede han sig med Clarice della Gherardesca, som bragte den store ejendom Tenuta San Guido ind i familien.

Familien della Gherardesca er en meget gammel italiensk adelsslægt med rødder helt tilbage til 900‑1000-tallet i den tidlige middelalder). De blev tidligt grever og fik store feudale besiddelser of var allerede i middelalderen en magtelite i Toscana.

De besad store områder som Donoratico, Bolgheri, Castagneto, Volterra, var centrale i politik og krig, især i Pisa-republikken og de tilhørte den kejservenlige ghibellinske faction. Det betyder, at de ikke bare var jordejere – de var politiske magthavere og militære ledere.

Den mest kendte person var Ugolino della Gherardesca, som levede i 1200-tallet, var hersker i Pisa, var involveret i magtkampe og blev fængslet og døde tragisk i et tårn. Han blev udødeliggjort i Dantes Den Guddommelige Komedie.

Efter middelalderen ændrede familien rolle … de havde mindre direkte politisk magt og fokuserede mere på jordejerskab samt landbrug og beholdte store godser langs den toscanske kyst. Det var særligt området omkring Bolgheri og Castagneto Carducci. De har ejet jorde i området i århundreder, hvilket er afgørende for at forstå vinens historie der.

I 1900‑tallet bliver familien igen central – nu i vinens historie, hvilket var efter  Clarice della Gherardesca giftede sig i 1930 med Mario Incisa della Rocchetta.

Hun bragte både Tenuta San Guido ejendommen og de store jordbesiddelser i Bolgheri ind i ægteskabet som medgift. Uden denne arv ville Sassicaia og hele historien aldrig være opstået.

Sassicaia var i virkeligheden et hobbyprojekt for Mario Incisa della Rocchetta, men et ekstremt ambitiøst et. Mario arbejdede i årtier med at forbedre stilen, fordi de tidlige vine ikke blev forstået af samtidens smag,

Det afgørende skridt kom, da næste generation blev involveret, for Marios søn Nicolò Incisa della Rocchetta pressede på for at frigive vinen kommercielt. Sammen med nevøen Piero Antinori blev projektet også professionaliseret.

Den første Sassicaia blev lavet i 1948 og var i mange år kun til privat brug. Vinen blev først udgivet kommercielt med 1968-årgangen, der blev lanceret i 1971.

I 1978 vandt Sassicaia en berømt blindsmagning mod top-Bordeaux-vine og senere i 1985 fik vinen 100 point af Robert Parker – første gang for en italiensk vin. Det var et chok for vinverdenen … en uofficiel vin fra Toscana slog verdens bedste vine.

Tenuta San Guido er i dag fortsat familieejet af Incisa della Rocchetta-familien og er faktisk en meget stor ejendom – men kun en lille del er vinmarker. Den samlede ejendom er omkring 2.500 hektar, men det meste er skov, landbrug, naturreservat og selve vinmarkerne er omkring 75-100 hektar.

Familien della Gherardesca  eksisterer stadig og er fortsat en del af italiensk aristokrati og aktive i kultur, vin og erhverv. Nogle medlemmer har stadig relation til vinprojekter i Toscana.

Rundvisningen på Tenuta San Guido

Ved ankomst til Tenuta San Guido blev vi modtaget af Elena Brachini, som fortalte lidt om vingården, deres vinmarker og jo selvfølgelig lidt om vinhuset.

De er jo også en del af netværket Primum Familiae Vini (PFV) – 12 familieejede vinhuse og dermed en eksklusiv sammenslutning af nogle af verdens mest prestigefyldte vinfamilier … en slags eliteklub for vinverdenens vigtigste familier.

En vigtig – og ofte overset – del af historien om Tenuta San Guido er deres dybe forbindelse til hesteavl og galop. Inden Sassicaia overhovedet eksisterede, var Mario Incisa della Rocchetta først og fremmest en passioneret opdrætter af væddeløbsheste

Allerede i 1920’erne–30’erne var han aktiv i hesteverdenen, og det var faktisk gennem denne verden, han studerede landbrug og natur og senere mødte sin hustru Clarice della Gherardesca.

Husets hesteaktivitet er organiseret gennem det berømte stutteri Razza Dormello‑Olgiata, som blev grundlagt i samarbejde med den legendariske opdrætter Federico Tesio og blev et af de vigtigste centre for fuldblodsavl i Europa.

Elena Brachini fortalte om hesten Ribot – som er Italien svar på Tarok – og var den mest berømte hest. Den vandt alle sine 16 løb  og  var ubesejret. Hesten vandt bl.a. Prix de l’Arc de Triomphe 2 gange samt King George VI and Queen Elizabeth Stakes og regnes som en af de bedste væddeløbsheste nogensinde.

På Tenuta San Guido kunne vi også en mindeplade i sølv – med alle dens bedrifter – og en bog om krikken.

Der var i rummet indenfor dækket op med 3 glas til smagning af husets 3 vine Le Difese, Guidalberto og Sassicaia, men det var så bare ikke lige til os.

I stedet fik set den imposante vinkælderen … der ligger – som jeg lige husker tallene – over 900 barriques og det er ganske imponerende, men en produktion på omkring 180.000 flasker Sassicaia , hvor der lagres på en del nye fade, kræver jo også noget plads.

Da vi havde set kælderen så mødte vi også CEO og ansvarlig vinmager Carlo Paoli, vinmageren Matilde Gentili og kældermester Alessandro Berlingieri, Det blev også til et fotos af alle sammen ude i husets imponerende haveanlæg.

Vinen

Vi smagte – som jeg skrev indledningsvis – alene én vin og det var

2022 Tenuta San Guido, Sassicaia

Præsentationen er vinen er ikke nødvendig … en ikonisk vin, der også flere gange har fået de magiske 100 Parker point … faktisk også i den efterfølgende årgang 2023 … men vi smagte 2022’eren.

Konklusion

Tenuta San Guido er et fantastisk sted … man kan klart se og fornemme, at della Gherardesca var en rig familie og at Tenuta San Guido også tjener godt med penge. De er kontrollerende og huser også Consorzio per la Tutela dei vini DOC Bolgheri e DOC Bolgheri Sassicaia … alt hele konsortiet for området.

Vinen Sassicaia er nok – ifølge mit ejet barometer – en smule overratet, selvom det selvfølgelig fortsat er en god vin, men bare ikke i forhold til en pris i dag på 2.795 kr., hvilket endda er 6 styk prisen for 2022’eren hos Philipson Wine i Danmark.

Andre smagninger

Houlberg på trip til Bolgheri – part 5: Middag på Agriturismo Cesarina

Vi sluttede vores første hele dag i Bolgheri med en lækker middag på Agriturismo Cesarina, der er en gårdrestaurant med fokus på lokale råvarer og den ligger ufattelig smukt med en panoramaudsigt over Segalari‑bakkerne og havet i baggrunden.

Med en sol på vej ned var det et betagende syn.

Stilen på Agriturismo Cesarina er rustik toscansk med retter af både hjemmelavet pasta, kød fra lokale producenter, grøntsager fra egen gård og simple, traditionelle retter lavet “som nonna ville gøre det.

Der var besøg af 3 vinproducenter, som hver havde medbragt et par vine, som de så skulle præsentere i løbet af aften og det var Giulia Scalzine fra Poggio al Grillo, Marina Tinacci Mannelli fra Mulini di Segalari og Alessandro Scappini fra Podere il Castellaccio.

Maden

Jeg burde vide det … italienerne elsker mad og får i hvert måltid nærmest altid 4 retter og det gjorde vi også på Agriturismo Cesarina og som jeg lige husker det, så var det:

  • Start med lidt tapas, diverse bruschetta og diverse
  • Ricottafyldte ravioli med vildsvineragout
  • Stegte kartofler med oksehaleragout
  • Tiramisu

Jeg bringer lidt fotos fra retterne, selvom jeg ikke fik taget billeder af de mange tapas småretter og heller ikke fik taget fotos af det grønne tilbehør til hovedretten … som I kan se, så var jeg allerede der ret mæt og fik ikke meget på tallerkenen.

Vinene

Vi smagte i alt disse 5 vine og i denne rækkefølge:

Som vanligt har jeg ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene … men lad os lige præsentere de 3 vinmagere, som var mødt op denne aften:

Giulia Scalzine fra Poggio al Grillo

Marina Tinacci Mannelli fra Mulini di Segalari

Alessandro Scappini fra Podere il Castellaccio

Det var nu Alessandros hustru Enrica, som præsenterede vinene, men de sad begge ikke langt fra mig, så dermed kunne jeg følge med, når Alessandro fortalte lidt om vinene.

Men nedenunder ser I alle de 3 producenter denne aften:

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Bolgheri … besøg hos Poggio al Tesero med let frokost

En af Bolgheri vinturens store og gode oplevelser var klart tirsdagens besøg hos Poggio al Tesero, hvor vi mødte Carlotta Allegrini fra ejerfamilien og den ansvarlige ønolog og vinmager Christian Coco.

Men derudover smagte vi et udvalg af deres bedste vine og sluttede besøget på terrassen i deres moderne og tjekkede vinothek, der ligger midt i vinmarken Le Sondraie.

Vinhuset Poggio al Tesero blev grundlagt i 2001 af søskendeparret Marilisa og Walter Allegrini sammen med deres amerikanske vindistributør Leonardo LoCascio.

Projektet opstod som en udvidelse fra familiens base i Valpolicella, men Walter døde desværre pludselig i 2003, så vinhuset har siden været drevet af Marilisa Allegrini og i dag er det sammen med hendes døtre Carlotta og Caterina.

I Vento driver familien Allegrini vinhusene Villa Della Torre samt Te Palace … og i Toscana altså Poggio al Tesero i Bolgheri og San Polo ved Montalcino.

Samlet har Poggio al Tesero 105 hektar jord, hvoraf de 64 hektar er vinmarker, hvor man dyrker Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Petit Verdot, Syrah og den hvide Vermentino.

Vinmarkerne er fordelt på flere parceller, hvor de vigtigste er Le Sondraie, Via Bolgherese og Le Grottine. Man har da også opkaldt Poggio al Tesoros nye vinotek og besøgscenter for Le Sondraie … det er et vinotek/visitor center, der samler smagning, formidling og oplevelser på ét sted.

Det var netop der, at vi besøgte vinhuset, hvor Carlotta Allegrini og vinmageren Christian Coco tog imod os. Vi startede besøget på terrassen med et flot view over vinmarkerne.

Der fortalte Carlotta Allegrini og vinmageren Christian Coco om vinhuset, markerne og deres bæredygtige og moderne tilgang til produktionen … mens en drone susede rundt i luften over os.

Vinsmagningen

Men derefter satte vi os indenfor … hvor vi skulle smage 6 vine og det var

Topvinen Dedicato a Walter Bolgheri Superiore er ganske enkelt imponerende, men det er også en vin til 190€ … mens jeg også blev totalt blown-away over deres hvide Solosole Vermentino fra 2019, mens vi også på rød Superiore smagte, hvad vinen kan med lidt alder som her i årgang 2013.

Det er simpelthen fabelagtigt, hvad lidt alder på Vermentino vine kan betyde, hvilket kom som en stor overraskelse for mig … men jeg har heller ikke smagt særlig mange vine på Vermentino

Den hvide Vermentino findes ellers flere steder i Toscana, men er ganske usædvanligt udbredt i både i det meste af Italien … og særligt i Ligurien og på Sardinien.

Den sort man har valgt at tilplante med hos Poggio al Tesoro er imidlertid fra Korsika, og den er udvalgt fordi den har en forholdsvis lang modningsperiode, hvilket giver mere komplekse duft- og smags-forbindelser, mens man fortsat kan høste den sent uden tab af friskhed.

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Efter smagningen var der en let frokost … Rolf og jeg indtog den på terrassen, selvom solen stod højt og fik temperaturen godt op …  men en kølig 2025 Cassiopea Toscana Rosato IGT hjalp lidt … og endnu et glas 2019 Solosole Vermentino hjalp meget.

Jeg fik dog ikke taget noter på rosévinen … måske var solen og varmen allerede gået i kroppen på mig 🙂

Besøg hos vinproducenter

Houlberg på trip til Bolgheri – part 4: Middag på Enoteca Tognoni

Aftenen inden masterclass’en hos Consorzio per la Tutela dei vini DOC Bolgheri e DOC Bolgheri Sassicaia indtog vi en middag på Enoteca Tognoni midt i Bolgheri.

Men først besøgte vi lige Castello di Bolgheri, hvor indehaveren Federico Zileri Dal Verme vidste os rundt og fortalte om husets lange historie med rødder, der går tilbage til 1200-tallet og – som flere – har været af den adelige Della Gherardesca-familie.

Sjovt nok smagte vi ikke vine under besøget på Castello di Bolgheri, men det skyldes, at Federico Zileri Dal Verme skulle deltage i middagen på Enoteca Tognoni, der også ligger nabo til Castello di Bolgheri.

Han havde i stedet medbragt en vin til middagen og der skulle vi også møde repræsentanter for de 2 andre vinhus I Greppi og Podere Conca … og samlet således smage en vin fra hver af de 3 vinhuse.

Enoteca Tognoni er en af de mest kendte vinbutikker i Bolgheri … det er både vinbutik (enoteca), shop og lille vinbar med en hyggelig atmosfære, meget autentisk, uformel og meget vinfaglig – et must for vinelskere.

Enoteca Tognoni er især kendt for sit stærke udvalg fra Bolgheri, så der finder man helt sikkert både vine fra huse som Sassicaia (Tenuta San Guido), Ornellaia, Guado al Tasso (Antinori), Le Macchiole og Grattamacco.

Besøget hos Castello di Bolgheri

Vi startede aftenen hos Castello di Bolgheri, hvor vi mødte Federico Zileri Dal Verme, som siden midten af 1990’erne har moderniseret og genetableret ejendommen som en top‑producent. Han overtog dog først i 2010 det fulde ejerskab og ansvar for driften af Castello di Bolgheri.

Han er altså ikke selv en della Gherardesca, men han er direkte forbundet gennem ejendommen, som han driver videre i respekt for familiens traditioner.

Federico Zileri Dal Verme er en af de mest indflydelsesrige personer i hele Bolgheri‑regionen og har spillet en central rolle i moderniseringen af Castello di Bolgheri og i udviklingen af Bolgheri DOC som appellation.

Derudover er han også direktør aka CEO for Tenuta Argentiera og  sidder i bestyrelsen for Consorzio per la Tutela dei vini DOC Bolgheri e DOC Bolgheri Sassicaia, som han også var formand for i perioden fra 2013 til 2019 … efter Nicolò Incisa della Rocchetta fra Sassicaia.

Der har været vinproduktion på Castello di Bolgheri ejendommen siden 1796, hvilket også gør den til den ældste vinkælder i Bolgheri. Men i 1996 blev den moderne vinproduktion relanceret, da Federico Zileri Dal Verme begyndte at omlægge slottets jorder til kvalitetsvinmarker.

Han har altid arbejdet på stedet og hans forældre Clemente Zileri og Franca Spalletti Trivelli var også med til at omlægge slottets jorder til moderne vinmarker.

Samlet har Castello di Bolgheri  55 hektar vinmarker med druesorterne Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Syrah og Petit Verdot, Stilen er tydeligt Bordeaux‑inspireret, men med Bolgheris varme, mørke frugt og maritim elegance.

Federico Zileri Dal Verme viste os rundt i den gamle bygning, de gamle kældre og fortalte undervejs om vinhuset. Han fortalte også om, hvordan han i dag bruger mindre fade i lagringen af vinene, som allerede efter kort tid er modne og fortsat har stor lagringspotentiale.

I starten anvendte han meget barriques, men i dag lagres de fleste vine på 500 liter tonneaux og større fade, som man også kan se på fotoet nedenunder.

Maden og vinene hos Enoteca Tognoni

Efter en lang rejsedag og en tur rundt i den gamle vinkælder uden den mindste dråbe vin, så var vi også både sultne og tørstige, men der ventede også masser af mad … og så selvfølgelig 3 vine fra henholdsvis Castello di Bolgheri, I Greppi og Podere Conca.

Alle 3 vine – som blev til 5, da vi smagte Castello di Bolgheris Bolgheri Superiore i 2 årgange og der også sneg sig en 2020 Opera Omnia fra vinhuset La Madonnina med – blev serveret i store magnumflasker, så sammenlagt smagte vi:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene, men jeg kan allerede nu godt afsløre, at den bedste helt klart var 2021 vinen fra Castello di Bolgheri.

Der var ingen repræsentant fra Podere Conca, men fra I Greppi deltog både Marco Filippeschi og Elisa Rossetti … og sidstnævnte fortalte en masse om både vinhuset og vinen … jeg var dog på det tidspunkt en smule træt, da jeg havde taget afsted fra Danmark klokken 03.00 om morgenen.

Men sikke et sted … fantastiske tjenere og de vidste sgu også noget om vin. Derudover kom der masser af mad … først lidt tapas, derefter en pastaret inden en større hovedret og afsluttende med en lille dessert, men så var det også nærmest game over.