Kategoriarkiv: Store oplevelser

Besøg hos Weingut Paul Schumacher … den tørre, hyggelige og syrlige side af Ahr

Lørdag var vor hele sidste dag i Ahr og den startede selvfølgelig atter med et besøg hos en vinproducent, nemlig hos Weingut Paul Schumacher på Marienthaler Straße i Marienthal. Vi havde en tidlig aftale med Anne Schumacher, men det blev nu Paul Schumacher himself, som vi mødte på vingården og forestod smagningen.

Vingården ligger på hovedvejen og minder mest om en forvokset villa, og når du kommer ind, så ligner det mest af alt om en lille bistro eller restaurant, men den fungerer faktisk også som bistro og drives også en gang årligt også som Straußwirtschaft … en slags sæsonåben restaurant, hvor de kan servere deres vine sammen med regionale egnsretter.

Vi blev budt hjertelig velkommen i de hyggelige lokaler med spændende kunst på væggene. Paul Schumacher spurgte til, hvad vi kunne tænke os at smage, og vi svarede – belært af de foregående dage – at vi gerne ville koncentrere os om de røde vine.

Nu laver Weingut Paul Schumacher også primært Früh- og Spätburgunder – og derudover alene lidt Riesling – så valget og vor bevidste selvofring var nok alligevel ikke stor. Men det betød blot, at vi kunne have fuld fokus på de dejlige rødvine.

Historien

Weingut Paul Schumacher er ikke et gammelt vinhus i Ahr, men etableret for 10-12 år siden, hvor Paul besluttede selv at lave egne vine fra sine marker. Indtil da havde han både arbejdet for et af de store kooperativer og samtidig også leveret sine druer til dem.

Sammen med sin hustru – som vistnok hedder Ulla – driver Paul 5,2 hektar vinmarker, hvor de bedste marker klart er Walporzheimer Kräuterberg, Marienthaler Trotzenberg, Ahrweiler Silberberg, Ahrweiler Rosenthal og Leutesdorfer Gartenlay.

Han dyrker 70% Spätburgunder, 12% Frühburgunder, 15% Riesling og så lige 2% Merlot. Vinstokkene med Riesling er primært på hans Leutesdorfer Gartenlay mark, der ikke ligger i Ahr, men i Mittelrhein vinregionen … et par parceller, som han overtog i 2014.

På markerne i Ahr er 75% af Schumachers vinstokke typisk mellem 40-70 år gamle, så det betyder – sammen med omsorg for druerne i markerne, håndkraft samt et meget hårdt og slidsomt arbejde – at der virkelig er kvalitet i hans vine, som også har fået flotte anmeldelser fra de store vinguider.

Paul Schumacher har således høstet 3 stjerner hos Eichelmann og Vinum med en særlig udmærkelse for hans 2015 Spätburgunder, som en af de bedste og endda til en attraktiv pris.

Smagningen i den hyggelige bistro

I den lille hyggelige bistro serverede Paul Schumacher en række af sine vine for de vinglade danskere. Det betød et lille smageprogram, som så sådan her ud:

  • 2017 Weingut Paul Schumacher, Spätburgunder
  • 2016 Weingut Paul Schumacher, Spätburgunder Carpe Diem
  • 2016 Weingut Paul Schumacher, Frühburgunder
  • 2016 Weingut Paul Schumacher, Spätburgunder Pur πno (Pi-no)
  • 2017 Weingut Paul Schumacher, Ahrweiler Rosenthal Spätburgunder
  • 2017 Weingut Paul Schumacher, Marienthaler Trotzenberg Spätburgunder
  • 2017 Weingut Paul Schumacher, Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder
  • 2016 Weingut Paul Schumacher, Magna Essentia Ahrweiler Rosenthal Kleinbeerig Spätburgunder

Paul Schumackers vine er klart til den mere stringente og mere syrerige side, men utrolig elegante. Det var selvfølgelig alle meget unge vine, som – uden undtagelse – vil havde godt at lagring nogle år, men de bedste var klart vinene fra Rosenthal og Kräuterberg.

Jeg skal selvfølgelig nok smide links til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene op i de kommende dage.

Rundvisning i vinkælderen

Efter smagningen – og køb af lidt af Ahrweiler Rosenthal Spätburgunder – fik vi en rundvisning i vinkælderen … en ganske overraskende lille kælder, meget tætpakket med også med et langt, stort og hvælvet rum til at lage vinene på barriques.

Som hos nogle af de andre producenter vi besøgte, så havde Paul også et lille skattekammer med nogle af hans ældre vine. Vi fik undervejs også en god snak om vin og produktionen.

Sammenlagt et fint lille besøg, som heller ikke varede så lang tid, men stor tak til flinke Paul Schumacher.

Besøg hos Weingut Peter Kriechel … og vollgas med den rareste spas- og vinmager Peter

Det vildeste, vådeste og festligste af vores besøg på roadtrippet i Ahr var klart besøget hos Weingut Peter Kriechel … både i vinhusets kældre på adressen Walporzheimer Straße udenfor Ahrweiler og senere inde på Weinstube Coels i Ahrweiler by samt til den årlige Ahrweiler Winzerfest med Peter som vinguide.

Peter Kriechel havde nemlig – udover den aftalte vinsmagning aka unsere Verkostung – også inviteret de tre roadtrippende og vinglade danskere til en lille Vesper und Verkostung der anderen Ahrweine ude i byen.

Vi vidste ikke, hvad en Vesper var … men da det ikke lød hverken kriminelt, farligt eller forbudt – og alene som om, at det involverede mer’ vin – så havde vi takket pænt ja tak til det venlige tilbud.

Så derfor stod besøget hos Peter Kriechel således på en lille vinsmagning, en rundvisning i vinkælderen og så en Vesper, som skulle finde sted hos Weinstube Coels … en lille restaurant, vingård og weinsalon i et gammelt bindingsværkhus – ja faktisk den ældste weinstube – i den gamle Ahrweiler middelalderby.

Vi havde aftalt at mødes med Peter Kriechel til alle herligheder omkring kl. 16.00, men vi ankom omkring et kvarter for sent, da vi – totalt fejlagtigt – først havde kørt til adressen Marienthaler Straße i Marienthal, hvor Kriechel har en mindre restaurant, som drives af Sandra Marquard.

Men vi var ikke helt galt på den, for det var faktisk på den adresse, at vingården oprindelig lå inden flytningen i 1970’erne  til nuværende adresse Walporzheimer Straße udenfor Ahrweiler.

Men efter en kort guidning i rigtig retning og et telefonopkald om forsinkelsen til vingården – hvor det lød som faderen i telefonen – så ramte vi endelig Weingut Peter Kriechel, som holder til i nærmest en tyrolerlignende villa med masser af blomster på balkonen og beliggende på en stille villavej.

Men så hørte al stilheden også op, for vi blev glædestrålende modtaget af en storsmilende Peter Kriechel, som til mødet var iført en rigtig winzerhat. Han startede med at vise os rundt i huset og vinkælderen, mens han fortalte lidt om vinhuset, historien og hvordan han kom med i familieforetagendet.

Jeg havde tidligere i år mødt Peter Kriechel i Danmark til en smagning, så jeg havde hørt noget af historien tidligere. Det var tilbage i majog det har jeg skrevet om i blogindlægget Vinsmagning med Peter Kriechel … der große winzer fra Ahr,

Historien

Kriechel familien har været vinavlere siden 1670, men Weingut Peter Kriechel er grundlagt i 1952 af Peter Kriechel Senior, som i mange år havde leveret druer fra sin 1,5 hektar store vinmark til det lokale kooperativ, men besluttede at starte sin egen produktion … og det blev starten på Weingut Peter Kriechel.

I 1969 overtog Peters to ambitiøse sønner Hermann og Ernst driften. De var uddannet som henholdsvis ønolog og vinavlstekniker, og fortsatte udviklingen af vingården, som de samtidig øgede fra 3 hektar til samlet 20 hektar vinmarker.

I 2003 overtog 3. generation driften, nemlig Ernsts 2 sønner Markus og Michael Kriechel samt fætteren Gerd Kriechel med Markus som driftsleder, Michael som vinmager og Gerd som ansvarlig for vinmarkerne.

Ernst sidste søn Peter Kriechel Junior havde valgt en karriere indenfor bankverdenen, men vendte i 2013 tilbage til vingården, da Markus blev alvorligt syg med kræftknude i hovedet. Peter lagde så finansverdenen bag sig og har siden været leder af Weingut Peter Kriechel sammen med primært broderen Michael og kældermesteren Michael Hewel.

Markus er reelt set trådt ud af driften, men har fortsat en fantastisk viden om vin, hvilket vi skulle opleve senere om aftenen, idet Markus deltog i den lille Vesper inde hos Coels. Han rejser også fortsat rundt og besøger vinhuse og rådgiver familien om vinene.

I dag har familien 24 hektar vinmarker og det gør dermed Weingut Peter Kriechel til den største private, familie drevne vingård i Ahr og den ubetinget største producent af Frühburgunder i Ahr, da 4 hektar af de samlede marker er tilplantet med diva druen.

Peter Kriechel ejer bl.a. parceller på marker som Ahrweiler Forstberg, Rosenthal og Steinkaul, Neuenahrer Schieferlay og Sonnenberg samt Walporzheimer Kräuterberg, Himmelchen og Pfaffenberg.

Markerne er primært tilplantet med røde druer, som fylder 85% af den samlede produktion. Det er røde sorter som Spätburgunder, Frühburgunder, Portugieser, Dornfelder, Regent og Domina.

Der bliver dog også plads til lidt hvide druer, nemlig Müller-Thurgau, Riesling, Pinot Gris, Optima, Kerner, Würzer, Bacchus og Pinot Blanc.

Markerne er stejle og kræver meget arbejde. Peter Kriechel fortalte, at de typisk bruger 1.300 timer årligt pr. hektar, hvilket fx er langt mere end hos vinbønder i fx Nahe eller Pfalz, hvor de nogle steder kan nøjes med omkring 200-300 timer pr. hektar.

Udover driften af vingården har Peter Kriechel siden 2017 også været formand for foreningen af alle de samlede vinbønder i Ahr … Gebietsweinwerbung Ahr, og er således i dag en markant skikkelse blandt alle producenterne og højt respekteret, hvilket vi også senere på aftenen mærkede til vinfestivalen i Ahrweiler.

Siden 2016 har Peter også været involveret i endnu et vinprojekt, nemlig vingården Stora Horns Vingård, som ligger i det sydsvenske på øen Haseselö. Der hjælper Peter og Michael Kriechel nemlig Mikael og Johan Larsson – far og søn – med at producere vin.

Smagningen i vinkælderen

Vi startede besøget hos Peter Kriechel med at se kælderen, som summede af aktivitet, da der i det store smagelokale var et større selskab, som skulle smage vinene suppleret med en stor buffet, som sendte vellugt vores vej … og da vi fortsat ikke havde fået noget at spise siden morgenmaden, så var det næsten rent tortur.

Vinkælderen var noget større end lige forventet, så både os samt det andet store hold besøgende kunne få en rundvisning  samtidig uden at rende ind i hinanden. Men omvendt er Weingut Peter Kriechel også det største private vinhus i Ahr.

Peter Kriechel er en rigtig flink spasmager og man kunne mærke, at han her på hjemmebane virkelig var i sit es. Han var en perfekt vært og viste os efter rundvisningen hen til et lille smagebord med stole skåret ud af gamle egetræsfade … fandens tunge, men sjovt.

Og så startede showet … først med en lille blindsmagning, hvor vi skulle gætte, hvad vi fik i glasset. Det var en lille aromatisk hvidvin, og jeg gættede på, at det var Solaris … BINGO. Jeg vidste imidlertid ikke, at Kriechel havde et joint venture projekt i Sverige, men Peter fortalte lidt om projektet, mens vi smagte vinen.

Derefter smagte vi en række af Peter og Michaels vine, herunder enkelte med lidt alder. Samlet kom smageprogrammet til at se sådan her ud:

Michael Kriechel kom også forbi og spottede med det samme, at Peter havde åbnet en 2009’er Ahrweiler Rosenthal Spätburgunder og var hurtig til at få lidt i glasset. Resten ville han ha’ med hjem til fruen, mens Peter fortalte, at han havde en friaften, og dermed god tid til vores Vesper samt vinfestivalen i byen.

Jeg fik lavet noter på vinene, dog undtagen den allersidste 2016 Walporzheimer Kräuterberg  Spätburgunder Goldkapsel, som blev sidste vin om aftenen inde i byen. Enkelte havde jeg smagt tidligere, så der har jeg selvfølgelig blot linket til mine tidligere beskrivelser samt anmeldelser. De andre kommer selvfølgelig i de kommende dage.

Til vores mavers høje tilfredshed, så var det efter smagningen tid til den tilbudte Vesper. Vi skulle lige omkring vort hotel og aftalte, at vi blot kunne mødes inde hos Weingut Franz Coels på Ahrhutstraße 13 inde i Ahrweiler midtby.

Som sagt … så gjort og da vi ankom til Weinstube Coels sad Peter samt hans broder Markus der allerede ved et bord i Coels hyggelige gårdhave klar til endnu en smagning og hyggelig aften med de vinglade danskere fra det høje nord.

Peter havde inden vort besøg haft kontakt til nogle udvalgte vinbønder i Ahr og lokket dem til at sende nogle af deres flasker fra til Coels, således vi også kunne smage vine fra nogle af de mindre producenter.

Forude ventede dermed atter masser af god vin fra Weingut Franz Coels himself, Weingut Kurth, Weingut Peter Lingen, Weingut Max Schell, men også fra de to kooperativer Dagernova Weinmanufaktur og Winzergenossenschaft Mayschoß-Altenahr. Samlet stod den på ikke mindre end 14 vine … ovenpå de 16 hos Kriechel … og så lige et par flasker mere til vinfesten sidst på aftenen.

Smagningen i Coels gårdhave

Heldigvis startede Markus Coels, som er vinmageren på Weingut Franz Coels, med at servere os lidt mad. Den ukendte Vesper bestod af noget, som mindede om lidt smørebrød og så masser af forskellige lækre flammkuchen. Herlig og vi langede godt til og fik snart fyldt det hul i maven, som havde larmet hele eftermiddagen.

Imens kom den første vin i glasset, og det var Markus Coels egen Ahrweiler Roesenthal Spätburgunder Blanc de Noir. I får her lige oversigten over de vine, som vi smagte hos Coels:

Weingut Franz Coels
Weingut Kurth
Weingut Peter Lingen
Dagernova Weinmanufaktur
Winzergenossenschaft Mayschoß-Altenahr
Weingut Max Schell

Jeg har selvfølgelig linket til mine noter og anmeldelser af vinene … og jeg har også skrevet lidt mere om hvert af de små vinhuse, historien og deres vine.

Det blev en fantastisk aften i gårdhaven, hvor Peter hele tiden trak nye vine op … og hvor vi forsøgte at holde trit. Vi snakkede om vin og om alt muligt. Markus Kriechel var en rigtig rar fyr, som har en vild stor viden og vin. Han besøger mange producenter og har sine meninger om vin.

Vi spurgte Markus om, hvem han – udover Kriechel selvfølgelig – anså som bedste producent i Ahr, og der mente han, at Jean Stodden nok stod øverst. Men der er virkelig mange gode producenter i Ahr … og det fik vi bestemt bevist under vort roadtrip, men også mange gode små producenter, hvilket denne aften også beviste.

Vi var til sidst både godt fyldte, småfulde og trætte, men Peter Kriechel insisterede på, at han ville vise os Ahrweiler Winzerfest oppe på torvet midt i byen. Den var vi med på, og med Peter som bannerfører fik vi set festen fra sin bedste side. Vi fik hilst på nogle flere vinbønder, som Peter rendte ind i og også hilst på den lokale Ortsweinkönigin Carlotta Müller … og så smagt mere vin.

Peter farede nemlig fluks i et af boderne og købte en flaske af hans egne bedste flasker Spätburgunder … mener, at det var en 2016 Neuenahrer Sonnenberg, hvilket lidt senere – trods vores talrige protester – blev suppleret med endnu en flaske … vistnok af hans egen Blanc de Noir.

Til sidst måtte vi dog kapitulere og takke Peter Kriechel for en helt fantastisk oplevelse. Peter var den mest fantastiske, sjove og rareste vært, som man kunne forestille sig og vi fik en ekstraordinær aften udover det sædvanlige … samt en indsigt i både Kriechels vine og vine fra nogle af de mindre producenter.

Derefter luntede vi hjem … vi besluttede, at den lune sensommeraften nok havde godt af os, så derfor tog vi den 3-4 kilometer lange tur langt Ahr floden til bens hjem til hotellet … trætte, mætte af både mad og indtryk, småfulde og totalt opstemte over en sådan aftenen. Godnat og sov godt.

Besøg hos Weingut Burggarten … og den rare vinmager Paul Schäfer

Vort roadtrips næste besøg var hos Weingut Burggarten, hvor vi præcist kl. 14.00 havde en aftale med Paul Schäfer junior. Vi havde ikke spist siden morgenmaden – kun drukket – og ramte derfor både vingård og Weinquartier Burggarten midt i Heppingen med maver, der rumlede om kap med samme intensitet som et kamelvæddeløb med 1001 kameler i Ras al Khaimah.

Vi entrerede forsigtigt gitterporten ind til gården ved siden at ejendommen, og mødte fluks Paul Schäfer, som dirigerede os tilbage til fordøren … for inde bag den mørklakerede dør og det nye, flotte og blankpolerede messingskilt med teksten Mitglies im Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter har Weingut Burggarten nemlig deres lille krostue og smagelokale.

Derinde huserede mor Gitta, som i øvrigt er en fremragende kok fortalte Paul Schäfer, mens vores maver lavede krum bøjninger i de mest fantasifulde forestillinger om, hvilke lokaler ensretter en ældre og garvet kvinde som Gitta nok kunne frembringe. Men i stedet stod menuen på fantastiske Ahr vine … og det var jo også derfor, at vi havde taget turen til familien Schäfer.

Vi satte os i krostuen, hvorefter Paul serverede en række vine for os og fortalte om Weingut und Weinquartier Burggarten. Paul er en utrolig rar og åben person … og vi fik en helt fantastisk smagning, mens vi overfaldt en lille skål med nogle små salte kiks.

Historien

Weingut Burggarten eller Weingut und Weinquartier Burggarten drives af familien Schäfer og er grundlagt for knap 100 år siden, nemlig i 1920 af Peter-Josef Schäfer.

I dag er det dog 4. generation i form af Paul-Josef Schäfer, der ejer vingården sammen med hustruen Gitta, men i dag er det sønnerne Paul-Michael, Heiko og Andreas, som har overtaget driften.

Paul-Josef Schäfer har i høj grad sat sit præg på vinhuset, siden han overtog driften i starten af 1980’erne. Han startede med i 1985 at købe den store nuværende ejendom på adresse Landskroner Straße 61, der tidligere havde huset det lokale kooperativ Winzergenossenschaft Heppingen.

Selv var Weingut Burggarten dengang medlem af kooperativet Winzergenossenschaft Walporzheim, men Schäfer besluttede at bryde med kooperativet og var endelig ude af det i 1990, hvorefter der kunne satses 100% på egenproduktionen, hvilket blev understøttet via opkøb af yderligere marker.

På det tidspunkt var vinproduktionen i Ahr i krise. Kooperativerne havde magten, men havde svært ved at sælge deres varer, og derfor styrtdykkede priserne på vinbøndernes druer. Der var faktisk kun én vej, hvis man ville leve af vinproduktion, nemlig at blive selvstændig og satse på kvalitet.

I dag har Weingut Burggarten 15 hektar vinmarker og de bedste marker er klart Neuenahrer Sonnenberg og Schieferlay, Ahrweiler Ursulinengarten, Walporzheimer Kräuterberg samt Heimersheimer Burggarten. Årsproduktionen ligger på omkring 120.000 flasker og 80% af vinen bliver købt direkte på vingården.

På markerne er Spätburgunder den primære drue, som samlet udgør omkring 70%. Derudover dyrker Schäfer også sorter som Cabernet Sauvignon, Domina, Dornfelder, Frühburgunder, Weissburgunder, Merlot, Regent, Portugieser og Zweigelt samt lidt Riesling og Grauburgunder.

I dag er det Paul-Josefs tre sønner der varetager alle opgaver på vingården. Det er Paul Schäfer junior, der i dag står for produktionen af vinene, mens Heiko tager sig af markarbejdet og Andreas driften af det lille hotel, som de kalder Weinquartier Burggarten,

Familien investerede nemlig i 2005 omkring 1 million euro på en istandsættelse af et lille hotel på den store ejendom på Landskroner Straße … Weinquartier Burggarten, som Andreas står for driften af sammen med mor Gitta.

Familien Schäfer udlejer 17 værelser med forskellige temaer … værelser med navne som Burgunder Domizil, Domina Kammer, Dornfelder Klause, Grauburgunder Gemach, Portugieser Stube, Weißburgunder Gelass og mange flere.

Derudover passer Gitta også – som vi jo netop oplevede – vinhusets store smagelokale, der Probierstube, med plads til 40 personer … og suppleret med hendes evner for at lave god mad i køkkenet.

Tidligere har Paul Schäfer junior også lavet lidt vin fra en 1,3 hektar parcel på marken Goldtröpfchen ved Piesport i Mosel, men marken tilhørte hans daværende hustrus familie … en vinfamilie i Wintrich. Paul blev skilt for 4 år siden … og så stoppede Mosel eventyret selvfølgelig samtidig.

Men Weingut Burggarten er også mest kendt for deres Ahr vine og har bl.a. vundet den Deutschen Rotweinpreis af tidsskriftet Vinum flere gange. Specielt husets Neuenahrer Sonnenberg Frühburgunder får ofte mange lovprisninger.

Da vi besøgte Weingut Burggarten var de lige kommet ind i VDP … altså Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter, hvilket Paul Schäfer var meget stolt af. Han satte endda en skyllespand på bordet med VDP logoet på.

Smagningen

Som med den lille skål salte crackers så smagte vi et bredt udsnit af Weingut Burggartens fantastiske vine. Jeg havde smagt en del vine fra vinhuset inden vort besøg, så jeg kendte deres høje kvalitet.

Samlet smagte vi disse vine:

Flere af vinene havde jeg smagt tidligere, så der har jeg selvfølgelig blot linket til mine tidligere anmeldelser. Udover ovennævnte vine smagte vi faktisk også Burggartens 2015 Neuenahrer Schieferlay Spätburgunder, men der fik jeg hverken taget noter eller foto.

Det var specielt de bedste Lagenweine, som imponerede os, Schieferlay, Sonnenberg og Kräuterberg. Paul fortalte, at de i gamle dage normalt altid høstede druerne til topvinene sidste, men på grund af klimaændringerne, så er det i dag omvendt. Nu høstes druerne til topvinene først.

Min favorit var klart Kräuterberg, men også den billigere Ortswein Walporzheimer Spätburgunder imponerende mig, så den skulle jeg selvfølgelig ha’ en kasse med hjem af.

Stilmæssigt ligger vinene fra Weingut Burggarten i den blide, lidt venlige og imødekommende side, men fortsat med de ranke, fine og røgede Ahr gener. Det kan måske minde en smule om Meyer-Näkel i stilen og er generelt vildt indbydende vine … og jeg er fortsat total fan af Weingut Burggarten.

Rundvisning

Efter smagningen spurgte Paul Schäfer, om vi ville se vinkælderen, og det var vi selvfølgelig friske på. Ja, vi havde vel egentlig håbet på det … ellers havde vi også spurgt om det samme.

Paul Schäfer viste os rundt i vinkælderen, hvor vi så de rustfrie gæringstanke i stål, vinpressen, et lille skattekammer med gamle vin låst inde bag smukke jerngitre og endte selvfølgelig i Burggartens virkelig flotte barriques rum, hvor vinene lagres.

Det er et smukt rum … totalt show-off, men der smagte vi et par fadprøver fra nogle af de Spätburgunder vine, som endnu ikke er helt færdige.

Jeg fik nuppet en hel masse billeder fra vinkælderen, så dem slutter vi selvfølgelig med inkl.  et stort tak til Paul Schäfer for en fantastisk smagning og rundvisning på Weingut Burggarten.

Besøg hos Weingut Deutzerhof … og vinmageren Hans-Jörg Lüchau i hopla

Weingut Deutzerhof ligger helt idyllisk i en stor smuk, gammel herskabsvilla aka vingård på adressen Deutzerwiese i Mayschoß … i en lille dal omgivet af stejle vinmarker, skov og kurvede bakker. Det var også vores næste stop på dagens raid hos vinproducenterne i Ahr … endnu en spændende destination på vores Ahr roadtrip.

Vi havde booket en aftale med Hans-Jörg Lüchau, der i dag driver Weingut Deutzerhof og arriverede punktligt til aftalen kl. 12.00, og kunne starte med at nyde det betagende view til stejle Mönchberg vinmark, mens et skilt udenfor tillokkende bød os Herzlich Wilkommen im Deutzerhof.

Bingo … vi havde atter ramt plet og blev indenfor mødt af Hans-Jörg Lüchau, som spurgte, om vi først ville ha’ en rundvisning på stedet og det ville vi hjertens gerne. Så vi traskede spændte efter Hans-Jörg, mens han fortalte lidt om stedet.

Historien

Weingut Deutzerhofs historie går helt tilbage til 1574, hvor ejeren Caspar Cossmann sammen med hustruen Catharina allerede første gang i officielle papirer blev nævnt som vinbønder. Og familien Cossmann drev også vingården gennem 11 generationer.

Senere medlemmer af Cossmann familien var bl.a. med til at stifte et af de landets første kooperativer i 1868. Det lå netop i Mayschoß i Ahr, og blev egentlig grundlagt af nødvendighed.

Vinproduktionen i Ahrdalen havde på det tidspunkt været i en dyb krise i næsten 10 år på grund af dårlig høst, flere angreb af vinlusen Phylloxera og et sammenbrud i vinhandlen mellem de preussiske områder og de øvrige lande i Europa.

Ved at forene kræfterne, så håbede vinproducenter at finde en vej ud af denne situation. Det betød faktisk også, at der i slutningen af 1800-tallet blev grundlagt næsten 20 kooperativer i Ahrdalen … ganske stort tal i forhold til områdets samlede størrelse.

Den reelle etablering af vingården skete dog først i 1952, hvor Alfred Cossmann besluttede at træde ud af kooperativet for at lave vine under eget navn … Weingut Cossmann. Og det blev en succes … forretningen blomstrede og Alfred solgte sine vine både til private samt restauranterne i Ahr.

Det blev dog svigersønnen Wolfgang Hehle, som efterfølgende overtog driften. Han var egentlig bagersøn, men arbejdede sig med skat. Han kunne dog lide at arbejde med sin svigerfar i vinkælderen og blev også langsomt bedre til selv at lave vine.

Han blev bl.a. inspireret af vinene fra Bourgogne med lagring af vinene på barriques og startede også en omlægning til både økologisk og biodynamisk drift.

Wolfgang stod også bag opførelsen af den nye vingård i 1980, hvor navnet på vingården også blev ændret til Deutzerhof, som var mere uafhængigt i forhold til det gamle navn. Der blev også nu i højere grad satset mere på højere kvalitet bl.a. via mindre udbytter.

Imidlertid blev periode fra 2010 til 2013 skelsættende for familien Hehle. Først døde gamle Alfred Cossmann i en alder af 83, men værre var det, at Wolfgangs søn Johann – der allerede var godt i gang med at overtage driften efter faderen – samme år døde i en bilulykke blot 27 år gammel.

Det påvirkede selvfølgelig Wolfgang og hustru Hella voldsomt, så produktionen blev overtaget af Wolfgangs ven og sommelier Hans-Jörg Lüchau.

Men for at gøre det hele værre, så døde Wolfgang i 2013 af kræft, hvorefter Hella Hehle, svigerdatteren Dorothee Hehle samt Hans-Jörg Lüchau stod tilbage med resterne. Siden 2014 har Hans-Jörg Lüchau imidlertid driftet Deutzerhof videre, hvilket i dag sker sammen med ingeniøren Christoph Hoffmann.

Weingut Deutzerhof har samlet 7 hektar vinmarker, og de bedste marker er Altenahrer Eck, Mayschosser Mönchberg, Dernauer Schieferley samt Heimesheimer Landskrone.

Der dyrker de primært sorterne Spätburgunder, Frühburgunder, Dornfelder, Portugieser, Riesling og lidt Chardonnay. Den årlige produktion ligger vel omkring 40.000 flasker.

Rundvisningen

Vi startede med at se huset – sådan oppefra og ned. Vi gik nemlig først op i et lille smagelokale øverste i husets tårn/spids … et lille og charmerende lokale med loftet op i kip. I dette lille lokale er der sikkert holdt mange festlige smagninger.

Derefter gik vi ned i husets gamle og fugtige kælder, hvor alle hvidvinene laves og sikkert også nogle få af de røde. Det er i hvert fald der, at Deutzerhof har deres ståltanke og nogle af de større, gamle egefade og nogle indeholdt da også Weissburgunder.

I den fugtige, gamle kælder – der emmede af god vin – havde huset også en lille skattekiste … eller en stor samling af vine fra andre huse rundt om i verdenen. De lå godt gemt bag tremmer og hængelåse.

Derefter gik vi over i den nyeste tilbygning … en stor bygning, hvor Deutzerhof har bedre plads til en moderne vinproduktion end i den lidt trange kælder, hvor tilgangen også er lidt besværlig.

I den moderne del af lokalerne kommer druerne nu ind og der fandt vi selvfølgelig også vinpressen, de store gæringskar til de fantastiske Spätburgunder vine og selve pakkeriet. Hans-Jörg Lüchau viste stolt faciliteterne frem fortalte lidt om hans tilgang til produktionen, hvor han i dag bestemmer alt omkring stilen på vinene.

Hans-Jörg har bl.a. den tilgang til produktionen, at den skal ske så naturligt som muligt, hvorfor der vinmarkerne også passes med respekt for naturen, fx med græs mellem vinstokkene og en løbende streng grøn høst for at sikre bedst mulig kvalitet i druerne, som høstes, når de er modne med en sund sukker/syre balance.

Smagningen

Men det skulle vi snart få at smage,  for derefter gik turen retur til den havestue, som ligger lige ved indgangen til vinhuset. Der skulle vi ved et bord centralt i lokalet igennem en række vine … og vi aftalte med Hans-Jörg, at vi ville koncentrere os om de røde Spätburgunder vine, men måske suppleret med en start af en eller to flasker hvidvin.

Det var en god idé, for vi skulle sammenlagt igennem 13 forskellige vine, nemlig disse vine:

Jeg fik faktisk lavet smagsnoter på samtlige vine, så dem har jeg selvfølgelig linket til ovenover. Min favorit i vor smagning var klart Deutzerhofs 2016 Mayschosser Mönchberg Spätburgunder Großes Gewächs, som også var klart bedre end 2017’eren.

Vi sluttede også her med at købe lidt vino … lidt blandet, herunder faktisk nogle af de spændende hvidvine og selvfølgelig nogle af den fantastiske 2016 Mayschosser Mönchberg Spätburgunder Großes Gewächs.

Samlet fik vi et fantastisk indtryk af Deutzerhof … og min tidligere erfaring fra husets 2013 Alpha & Omega Frühburgunder kom rigtig til skamme. Da jeg smagte den tilbage i marts sidste år, så var den varm, skæv og overdone … jeg faktisk gav jeg den alene 3 af de fedeste fingre, men jeg vil mene, at der var en flaskefejl.

Denne gang smagte jeg samme Alpha & Omega Frühburgunder i en frisk årgang og det var noget andet … virkelig cremet, let og lækker, men det vender jeg jo tilbage til i mine beskrivelser og anmeldelser af alle de smagte vine fra Deutzerhof.

En stor tak til Hans-Jörg Lüchau for en fantastisk oplevelse.

Winemaker’s Dinner på Funder’s Restaurant

Jeres flittige vinblogger var forleden så heldig at blive inviteret af Jysk Vin til en lille, eksklusiv Winemaker’s Dinner på det nyåbnede Funder’s Restaurant i Randers. En lille hyggelig aften med fokus på vine fra primært Galicien i Spanien og Chianti i Italien.

Den lille Winemaker’s Dinner var lavet som et lille forspil eller en optakt til Jysk Vins store, traditionelle vinfestival, som skulle finde sted et par dage efter. Ved disse vinfestivaler kommer der normalt repræsentanter fra de deltagerende vinhuse og Jysk Vin havde så lokket et par af dem til at komme et par dage før.

Fra Spanien var det vinagenten Manuel Lopez, som repræsenterede flere vinhuse, nemlig cavahuset Ramon Canals i Catalonien, Bodegas Godeval og Ramón do Casar i Galicien. Og fra Italien var det den charmerende Frederica Mascheroni Stianti, der fra vinfamilien i Chianti havde taget turen til Danmark.

Funder’s Restaurant drives af Briand Funder, som tidligere drev den legendariske Marie Grubbe på Tjele Gods. Det er ganske vist en del år siden, men det var præcis og netop på Marie Grubbe, at jeres flittige vinblogger fik én af sine første store gastronomiske oplevelser.

Den nye Funder’s Restaurant ligger sammen med Randers Golfklub og Briand har forpagtet stedets restaurant sammen med kokken Søren Madsen, som har en solid brancheerfaring som kok og køkkenchef fra forskellige restauranter i Århus.

Denne aftenen havde de to kokke forberedt en menu, som var afstemt med vinene … en 5 retters menu suppleret med en lille appetizer og lidt sødt til kaffen bagefter. Menuen så sådan ud:

Og sikke et festfyrværkeri af en menu, men det vender jeg fluks tilbage til, for inden vi gik i krig, så bød først Briand Funder os alle vekommen suppleret med en velkomst fra Flemming fra Jysk Vin … og så kom der ellers bobler i glasset.

Boblerne blev efterfulgt af aftenens første servering;

Appetizers – kammusling – laks – brandade med torsk

Appetizeren var virkelig lækker … kammuslingen var krydret med lidt tørret citron, som klædte marinerede musling. Laksen var lige røget og serveret med lidt creme, men specielt den sidste brandada med torsk og lidt jordstokker i begejstrede mig.

Som velkomst og til at følge appetizerne fik vi serveret et glas spansk cava fra cavahuset Ramon Canals … en 2017 Mont Paral Cava og det var samtidig en lille fin start med lidt sødme, som klædte de 3 x fisk.

Kulmule – lime – sød kartoffel – grøn mayo

Derefter gik vi i gang med den egentlige programsatte 5-retters menu, hvor første servering var en lille og totalt velsmagende ret med kulmule, som blev serveret som en ceviche, hvor kulmulen blot var marineret kort i lidt limesaft … WAUW.

Sammen med en grøn mayo og lidt sødme fra en lille sweet potato aka sød kartoffel gik det op i en højere enhed. Og til at følge den til dørs smagte vi en lækker 2018 Godello vin fra vinhuset Bodegas Godeval. Det er en vin, som jeg har smagt og skrevet om før på bloggen, så jeg har linket til min tidligere anmeldelse.

Manuel Lopez fortalte mellem retterne om de hvide vine … både om vinhusene, de smagte vine og druerne, som vinene er lavet på og naturlig med herlig spansk accent … elsker det sprog.

Tomatsuppe – frisk ost – basilikum-is – frisk trøffel

Funder havde netop fået lidt friske, sorte trøfler og det skulle vi selvfølgelig nyde godt af. Han havde derfor komponeret et lille ret med tomatsuppe, som blev hældt rundt om en slags is lavet med basilikum … og så blev der så drysset revet trøffel over.

Igen en toplækker ret, som modigt blev parret med en hvidvin … en spændende sag fra vinhuset Ramón do Casar og lavet på den noget ukendte Treixadura drue … igen en vin, som jeg har skrevet om tidligere og kaldt en lille genistreg.

Grillet andelever – korn – svampe – druer

Derefter stod aftenen på rødvine fra Castello di Volpaia og vi startede med en Chianti Classico, som Funder havde parret sammen med en mørk og kraftig ret … andelever ovenpå korn. I dette tilfælde var andeleveren først marineret i Sauterne, mens kornene bestod af kogte speltkerner og så suppleret med lidt svampe og druer.

Frederica Mascheroni Stianti fra Castello di Volpaia fortalte også løbende om de vine, som kommer fra hendes families vingård, der netop ligger i den lille historiske middelalderby Volpaia på en bakketop nord for Radda in Chianti.

Iberico kæber – selleri – skalotter – bær – sky

Næste ret bragte minder til Funders gamle restaurant Marie Grubbe på Tjele Gods, hvor jeg – for efterhånden herrens mange år siden – deltog i en vildtaften med masser af mørke og tunge vildtretter.

Denne ret var nemlig også en meget mættende og yderst smagfuld ret lavet på svinekæber fra spanske, agern fodrede Iberico grise, her serveret med lidt sellericreme, en mørk gulerod, stegte skalotteløg, en indkogt sky og drys med … lakridspulver mener jeg nok.

Det var en ret, som krævede sin vin, men det løste Volpaias Chianti Classico Riserva helt perfekt. Det var den vin, som i 2018 kom på Winespectators Top 100 liste i en årgang 2015. Vi smagte vinen i årgang 2016 og den havde jeg smagt tidligere … lækker vin.

Ananas – french toast – vaniljeis – brunsviger

Nu var det ikke fordi, at sulten efterhånden var særlig stor … vel snarere tværtom, men lidt dessert er der jo altid plads til. Det blev løst med en sjov lille anretning med en stegt ananas ovenpå en french toast og lidt vaniljeis ovenpå lidt crumble.

I midten var der så en brunsviger … eller rettere en lang tynd streg med smag som en brunsviger, hvilket på den vinøse front blev fulgt flot til dørs af en sød Vinsanto del Chianti Classico fra Castello di Volpaia … dessertvin lavet på Trebbiano og Malvasia druer.

Jeg havde smagt 3 af aftenens 6 vine før … så linkene ovenover er både til beskrivelser og anmeldelser fra tidligere samt fra aftenen for de øvrige.

Kaffe, sødt og en lille grappa

Aftenen sluttede helt perfekt med lidt sødt og en god kop stempelkande kaffe suppleret med et lille glas grappa. Det var en forrygende aften og det er vist sikkert at sige, at Funder er tilbage, så min bedste anbefaling herfra. Og samtidig et stort tak til Flemming og Henrik fra Jysk Vin for invitationen.

Besøg hos Weingut Jean Stodden … det klassiske og stolte vinhus i Ahr

Vores 2. dag i Ahr bød på lidt af et tæt program … herunder den manglende halvleg hos Weingut Meyer-Näkel og så de planlagte besøg hos Weingut Jean Stodden, Weingut Deutzerhof, Weingut Burggarten og Weingut Peter Kriechel inklusiv Ein Kleines Vesper, hvilket vel nærmest er et lille måltid mellem de vigtigste måltider.

Hos Peter Kriechel betød det en omgang aftensmad på en restaurant inde i Ahrweiler med en del vine, som han havde fået en håndfuld små producenter til at sende frem til aftenens restaurant … og så skulle vi jo også lige se lidt nærmere på Ahrweiler Winzerfest aka den lokale vinfestival, som startede netop denne dag.

Men vi startede dagen hos Weingut Jean Stodden, for et rigtigt roadtrip i Ahrdalen skulle selvfølgelig også omfatte et besøg hos legendariske Weingut Jean Stodden, der selv kalder sig Rotweingut og derfor meget passende ligger på Rotweinstraße i byen Rech, ja faktisk helt ud til hovedvejen midt i Rech.

Vi havde lavet en aftale om besøget med ejeren og vinmageren Alexander Stodden himself, men mærkelig nok var han ikke ledig, da vi ankom til den aftalte tid. I stedet blev det hans hustru Britta, som skulle guide os igennem en lille vinsmagning og efterfølgende også fremviste os vinkælderen.

Historien

Stodden er et gammelt vinhus, som har eksisteret siden 1578 med familien Stodden ved roret i alle årene, men først i år 1900 begyndte Alois Stodden at lave sin egen vin i kælderen.

I dag er det Alexander Stodden, som sammen med hustruen Britta driver vingården og siden 2001 har stået for produktionen … først sammen med faderen Gerhard Stodden og senere efter faderens død i 2013 med hele ansvaret selv.

Alexander Stodden er – som mange tyske vinmagere – uddannet ønolog fra universitetet i Geisenheim, hvilket efterfølgende så blev suppleret med praktisk uddannelse på ophold i bl.a. på Bergsig Winery i Sydafrika og Witnesstree Vineyards i Oregon USA.

Det er i høj grad Alexanders fortjeneste, at vinene fra Weingut Jean Stodden har fået ry som nogle af de bedste rødvine fra Ahr. Han er utrolig passioneret omkring Spätburgunder og han lever og ånder totalt for druen og har gennem alle årene aldrig plantet vinstokke med andet end den gode, ædle tyske Spätburgunder druesort.

Og det har vinpressen også bemærket … således har Gault Millau i 2013 givet ham en pris for Tysklands bedste Spätburgunder og han er også af Feinschmecker Wine præmieret for at have bedste serie af vine.

I dag har familien Stodden omkring 8,5 hektar vinmarker, hvor de bedste marker er de 5 fremragende topmarker Recher Herrenberg, Ahrweiler Rosenthal, Neuenahrer Sonnenberg, Mayschosser Mönchberg og endelig Dernauer Hardtberg.

De 8,5 hektar vinmarker er fordelt på over 100 parceller og Britta fortalte, at på Recher Herrenberg er nogle af deres parceller virkelig små … den mindste har alene 40 vinstokke.

Nogle af markerne har op til 60 grader stejl stigning, hvilket gør arbejdet i markerne besværligt, men giver samtidig gode betingelser for en optimal udnyttelse af solen. Jordbunden er en sandet lermuld blandet med højt stenindhold. Der dyrkes primært Spätburgunder, men også Frühburgunder samt lidt Riesling.

Recher Herrenberg er Gerhard Stoddens bedste skråning, med skifer i undergrunden og eksponering perfekt mod syd. Hældningen på 60 grader udnytter solenergien perfekt.

Og i markerne arbejdes der med lave udbytter, typisk omkring 40-45 hektoliter pr. hektar … og nogle steder endog 20-25 hektoliter pr. hektar … et meget lavt udbytte på skrænter, der kræver ganske hårdt arbejde at passe.

Smagningen

Selve vinhuset omfatter et hypermoderne vinothek … med flere flotte smagerum, hvor man kan få en smagsprøve af husets vine. Alt er moderne stål, metal, sten, beton … og så med den knaldrøde farve som gennemgåede på både logo og nogle af væggene.

Vi blev af Britta ledt hen til et af smagelokalerne, og aftalte alene en smagning af husets rødvine, selvom de også har lidt hvidvin, men egentlig ikke mange og alene på Riesling.

Vi gik derfor ombord i alle rødvinene, og Britta fortalte om vinene, markerne og deres gamle familiedrevne vinhus. De dyreste topvine blev serveret med Coravin og generelt fik vi smagt alle de mest spændende vine fra Weingut Jean Stodden.

Her på billederne kan I se Britta Stodden og nogle af de vine, som vi smagte under vort lille besøg.

Dermed kom smageprogrammet til at se sådan her ud:

Jeg fik – flittig som jeg nu er – lavet smagsnoter på alle vinene, så derfor har jeg selvfølgelig som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene … og sikke vine og kvalitet.

Besøg i kælderen

Vi fik derefter en rundvisning i vinkælderen, hvor vi fik hilst på Alexander, som allerede var begyndt at gøre klar til den forestående høst. Han baksede sammen med en kollega med en masser af egefadene, som skulle klargøres og rykkes rundt.

Det er Alexander, som I kan se med ryggen til i den ternede skjorte … arghhh okay, måske ikke verdens bedste foto.

Men vi slutter selvfølgelig lige mere flere stemningsbilleder fra kælderen. Vi fik et fint lille besøg hos Weingut Jean Stodden og endte og med at købe lidt vin med hjem.

Besøg på Freia Spisestue … en af Kochs restauranter på Alsik i Sønderborg

Jeres flittige vinblogger havde forleden forvildet sig til Sønderborg … blot et par dages relax, men det betød selvfølgelig også lidt vin og god mad. Derfor besøgte jeg én af de 3 restauranter, som den i dag velkendte og berømte Jesper Koch driver på det store, moderne og ikoniske hotel Alsik, nemlig restauranten Freia Spisestue.

Selve restauranten Freia Spisestue ligger ret fantastisk med udsigt til vandet. Alt er moderne og designed, og tjenerne meget søde og høflige. Denne tirsdag aften var der ikke mange besøgende, så derfor var der også en dejlig ro i restauranten.

Vi var ikke vildt sultne, så vi valgte den Bette Unden … 3 retter med tilhørende vinmenu. Vi mente ikke, at vi kunne klare den Stoe Unden med 5 retter. Jeg havde også allerede hjemmefra – forberedt som altid – studeret menuen og vinmenuen nærmere, inden vi valgte Freia Spisestue som aftenens madtempel.

Vi valgte næsten ens … konen dog blommer til dessert, mens jeg tog en pumpernickeltærte, og derfor kom vores menu til at se sådan her ud:

Blomkål

Nye Blomkål – Honning Fermenteret Sennepskorn – Spanske Mandler – Saltet Ramsløgskapers – Brødkrumme
2015 Chablis – Billaud Simon, Frankrig

Det er utroligt, hvor godt blomkål egentlig kan smage. Det er jo ikke en dyr ret at lave … nærmere tværtimod, men det smagte virkelig ret godt og vi var begge meget tilfredse. De fermenterede sennepskorn i cremen løftede sammen med revet citronskal retten flot.

Vinen var ikke den, som fremgik på menukortet på nettet, men i stedet et glas af denne Les Allées du Vignoble Petit Chablis fra Le Domaine d’Henri. Ja faktisk skulle det vise sig, at vi alene fik 1 ud af de 4 proklamerede vine fra vinmenuen, hvilket virker en kende useriøst eller i hvert fald unøjagtigt.

Heldigvis blev der til gengæld hældt pænt op i glasset ;o)

Hårvildt

Mørt Dansk Vildt – Puré På Græskar – Sauce Med Krydderier – Hyldebær Gelé – Waldorff Freia Art
2017 Barbera d’Alba – Giacosa Fratelli, Italien

Hovedretten var også rigtig god … kødet virkelig mørt, hvilket – sammen med en god sauce – var det vigtigste. Kartoffelkurven, som indeholdt lidt waldorffsalat var imidlertid meget tør og således svær at skære i, men samlet indtryk var bestemt okay.

Igen var den annoncerede vin ikke tilgængelig, så vi kunne i stedet vælge med to vine, vistnok 2 australske, så italiensk vin var ikke en mulighed. Vi valgte derfor en 2016 Peninsula Pinot Noir fra Paringa Estate … en lidt overdone og lidt for sød vin til jobbet.

Pumpernickeltærte

Pumpernickeltærte – Unika Sølvræv – Fermenteret Gran – Vacumeret Pære – Danske Hyben Som Puré
Godello – Rafael Palacios – Valdeorras, Spanien

Desserten var okay, selvom jeg måske fortrød, at jeg ikke – som fruen – havde valgt blommer som afslutning. Vores søde tjener fortalte, at det var knækbrødet, som indeholdt pumpernickel … men det var imidlertid tærten, men hun fortalte også – helt fair – at hun var forholdsvis ny i restauranten.

Hun vidste heller ikke så meget om vin, men til denne ret fik jeg endelig den vin, som stod på vinmenuen, en 2017 Louro Godello fra Rafael Palacios … jeps broder til berømte Alvaros Palacios. Det var sgu også en dejlig vin.

Blommer

Vanillesyltede Blommer – Mandelcrumble – Citroncreme – Karamel Ganache – Marcipanparfait
Brachetto d’Acqui – Vallebelbo, Italien

Fruens dessert fik jeg ikke foto af … men smagte dog lige den vin, som hun fik til retten. Igen ikke den forventede vin, men i stedet fik fruen et glas 2017 Claude Val Muscat Sweet fra det store vinhus Domaines Paul Mas.

Konklusion

Sammenlagt blev vort besøg på Freia Spisestue en rigtig god oplevelse, og der er ingen tvivl om, at der kan laves god mad hos Freia. Vi fik en god madoplevelse og prisen på 690 kr. inkl. vinmenu kan der vel heller ikke siges noget til. Der var lidt skønhedsfejl, men det ændrer ikke ved, at jeg bestemt gerne besøger Freia Spisestue igen … men få for pokker styr på jeres vinmenu!

Weingut Sohns smagning … et glædelig gensyn & nu tilgængelig herhjemme

I 2017 var jeres flittige vinblogger på et roadtrip i Rheingau og besøgte bl.a. Weingut Sohns … efter anbefaling fra både Balthasar Ress samt Chat Sauvage. Det blev også et ganske fremragende besøg, hvor husets vine virkelig overraskede meget positivt.

Så da den gode Frits fra Winelovers.dk ledte efter små uopdagede producenter, så var jeg ikke sen til at anbefale Weingut Sohns, hvis vine jeg aldrig er stødt på herhjemme. Og Frits er en handlingens mand, så nu importerer han et udvalg af 7 vine fra det lille hus tæt ved Geisenheim i Rheingau.

Derfor har jeg nu fået disse 7 vine til test samt et par ekstra, som dog ikke importeres. Og det er således et glædeligt gensyn og den flittige vinblogger har derfor nu lavet en lille særsmagning … 11 vine fra Weingut Sohns og mit smil er nu bredt og glad.

Historien

Historien om Weingut Sohns startede tilbage i 1929, hvor Jakob Sohns, der var udlært smed – schlossermeister – begyndte at drømme om at blive vinproducent, men først i 1933 købte han de første vinmarker og lagde dermed fundamentet til vingården.

I de første mange år var vinproduktionen mest en hobby, men da sønnen Otto Sohns i 1945 kom med i driften, så udvidede man med køb af yderligere vinmarker og gjorde vinproduktionen til den primære beskæftigelse på gården.

Da Otto i 1969 overtog hele driften sammen med hustruen Barbara, så havde gården samlet 3 hektar vinmarker. Siden 1983 har det imidlertid været Otto og Barbaras søn Erich Sohns, som har drevet vingården.

Erich er opvokset med vin, men egentlig uddannet civilingeniør. Han trådte ind i familievirksomheden straks efter endt uddannelse og han driver den i dag sammen med hustruen Sabine og deres to børn Martin og Pascal.

Pascal er dog også på vej ind i driften, da han blev færdig med sin uddannelse som vinmager i sommeren 2012

Familiens Sohns har samlet 8 hektar vinmarker, hvor hovedparten ligger omkring Geisenheim, men de har også parceller på marker i Oestrich-Winkel, Hallgarten samt en enkelt parcel i både Hattenheim samt Lorch.

Det er nemlig markerne … i Geisenheim; Kläuserweg, Mönchspfad, Kilzberg, Mäuerchen, Fuchsberg og Rothenberg, i Oestrich-Winkel; Jesuitengarten, Hasensprung, Gutenberg, Edelmann og Doosberg, i Hallgarten; Schönhell og Jungfer og endelig Hattenheimer Schützenhaus og Lorchhäuser Seligmacher.

Markerne er for 70% vedkommende Riesling, 20% Spätburgunder, men de resterende sorter er Weissburgunder, Rotberger samt Dornfelder. Alle markerne dyrkes økologisk.

Weingut Sohns laver en langt række vine, og selvom man ikke er medlem af VDP, så følger serierne af vinene alligevel VDPs mønster, blot hedder Gutswein i stedet SOHNS esprit, Ortswein SOHNS elegance, Lagenwein SOHNS Excellence og de bedste Gewächse kaldes SOHNS perfection.

Denne særsmagning

Winelovers.dk har – meget fornuftigt – valgt import af 6 af de bedste tørre vine på Riesling samt en enkelt top Spätburgunder. De fleste af Sohns vine kommer i den smukke, gamle klassiske Rheingau flasker, som man ellers sjældent ser.

Den kaldes en Rheingauer Flöte – altså fløjte – og er en mørkegrøn flaske, der er slank, 35 cm høj og har nogle lodrette kanter på halsen af flasken. Den blev egentlig indført for at tilføre Rheingau vinene deres egen særkende, men den ses imidlertid ikke ret tit … og selv Weingut Sohns er også begyndt at afvige fra dette … katastrofe.

Jeg anbefalede Frits fra Winelovers.dk, at købe ældste årgange af Riesling vinene, både fordi Riesling jo ældes smukt, men også fordi, at Sohns der endnu anvendte Rheingauer Flöte flasken, som vel egentlig gør vinoplevelse en tak større. Selv min frue er vild med Rheingauer Flöte og beder mig tit om at gemme flasken.

Jeg vil også vædde en 10’er på, at dine gæster vil bemærke flasken, hvis den sættes på bordet til en hyggelig komsammen. Det er lidt en skam, at flasken ikke er mere udbredt i Rheingau.

Nå, men denne lille særsmagning af Sohns dejlige vine byder på følgende smageprogram:

Alle de vine, som er markeret med en * stjerne, er de vine, som Winelovers.dk importerer.

Og lad mig afsløre med det samme … min første begejstring for vinene fra Weingut Sohns holder. De leverer sgu varen og samtidig fortsat til fornuftige priser, selv efter transport og diverse udgifter i forbindelse med importen.

Weingut Sohns vinene er totalt oversete … og bør blive en bestseller for Winelovers.dk … jeg er fortsat fan.

Houlberg smager en håndfuld vine fra sydafrikanske Babylonstoren

På adressen Klapmuts Simondium Road lidt udenfor den lille by Simondium omkring 15 kilometer nordøst for Stellenbosch finder vi det 5 stjernede hotel … øhhh store resort Babylonstoren med både hotel, hytter, 3 restauranter, en stor park, spa, pool samt et vineri.

Selve vinhuset Babylonstoren er forholdsvis nyt … alene startet i 2011 og drives af de unge, smukke vinmager Charl Coetzee og den mere erfarne ønolog Klaas Stoffberg. Det ligger i selve Simonsberg-Paarl regionen i Western Cape i Sydafrika omgivet af de imposante Drakenstein bjerge … og et område, som er betydelig varmere end Stellenbosch.

Inden Charl Coetzee kom til Babylonstoren havde hun lavet vin i omkring 8 år, bl.a. hos to vinhuse i Stellenbosch og havde derudover fået erfaringer fra ophold i både Europa og New Zealand.

Historien om Babylonstoren

Babylonstoren farmen stammer helt tilbage fra 1692, hvor den daværende gård med tilhørende jord blev tildelt til Pieter van der Byl af den daværende guvernør Simon van der Stel.  Det var Peter van der Byl, som plantede de første vinstokke på jorden og byggede kanaler til kunstvanding af markerne.

Den nuværende hovedbygning stammer tilbage fra 1777 … en virkelig smuk ejendom bygget i den typiske hollandske stil, som vi også kender fra mange af de andre, historiske vingårde i Sydafrika, mens fx det skæve klokketårn Dovecote og de historiske porte kan dateres tilbage til 1750’erne.

I dag er den nedlagte kostald omdannet til restaurant, og der er nybygget flere boliger, men alle i den oprindelige stil for at sikre en sammenhæng til den oprindelige arkitektur.

Haven på Babylonstoren stammer også tilbage fra 1600-tallet og har mere end 300 sorter af planter, som enten er spiselige eller har en medicinsk værdi. Haven er fortsat i dag en af Babylonstorens store attraktioner og besøges årligt at tusinde mennesker.

Efter Peter van der Byl har Babylonstoren mange forskellige ejere, men da ejeren Dirk Hamman i 1844 gikkonkurs, så gik ejendommen på tvangsauktion og blev så overtaget af Johannes Wynand Louw. Gennem mange generationer har det været Louw familien, som både har drevet og udviklet Babylonstoren videre.

Fx var Johannes Wynand Louws søn Adriaan Jacobus Louw også bestyrelsesformand og  initiativtager til oprettelsen af kooperativet Drakenstein Koöperatiewe Wynkelder, som Babylonstoren også dengang begyndte at levere druer til.

Det sluttede dog i 1979, hvor hvorefter druerne i stedet blev leveret til store Nederburg cellar i Paarl … og det fortsatte man således med indtil 2011, hvor vingården/resortet begyndte at lave egne vine.

Louw familiens ejerskab endte i 2004, hvor David Louw døde, så i dag ejes Babylonstoren af det sydafrikanske millionær Koos Bekker, som har tjent en formue på mediegruppen Naspers, der opererer i 130 lande og er noteret på børserne i London og Johannesburg. Koos er endda med på Forbes liste over verdens rigeste.

Han skulle – efter sigende – i 2019 have en formue på 2,3 milliarder dollars … og det er da en pæn slat.

Vinhuset og vinene

Det betyder også, at intet er sparet i genopbygning Babylonstoren og etableringen af vinhuset. Der er investeret i et state-of-the-art vineri, som skal lave vinene fra husets 88 hektar vinmarker.

De højest beliggende marker ligger i 600 meters højde og der dyrkes 13 forskellige druesorter og på de højeste beliggende marker er der selvfølgelig Chardonnay og Pinot Noir.

Babylonstorens logo er en pibe, en blomst og en fugl … hvor piben repræsenterer bonden, blomsten Babylonstorens fantastiske have og fugl den enestående natur i området. Og det er også fundamentet i vinene fra Babylonstoren ifølge Charl Coetzee.

Jeg har smagt et udvalg af vinene fra Babylonstoren, nemlig disse:

Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene. Og som I kan se på billedet ovenover, så laver Babylonstoren også både te, olivenolie … og derudover stearinlys, chokolade, sæbe, gardiner, bøger samt boligtekstiler m.v., så det er samlet en stor historie.

Konklusion

Der er ofret mange penge i Babylonstoren projektet og på at lave masser af spændende vine. Nu er det selvfølgelig ikke altid penge, som er ensbetydende med gode vine, men vinhuset er kommet godt fra land, hvilket specielt deres Chardonnay samt den Bordeaux inspirerede Nebukadnesar klart vidner om … og specielt sidstnævnte imponerede denne vinblogger.

Besøg hos Weingut Meyer-Näkel … med udsøgt vine og service

Det tredje stoppested på vores Ahr roadtrip blev hos det respekterede, fabelagtige vinhus Weingut Meyer-Näkel, hvor vi havde booket en aftale med deres salgschef Dennis Appel.

Det besøg skulle også – som de mange andre besøg under vort ophold i Ahrdalen – blive ret fantastisk og endda i to akter over 2 besøg/dage, men det skal jeg nok vende tilbage til.

Weingut Meyer-Näkel ligger midt inde i Dernau på adressen Friedenstraße, hvor vinhuset i dag har deres vinothek, butik og lokaler til smagninger og sammenkomster. Vinene laves dog ikke længere der, da produktionen er flyttet til et moderne og nyere vineri et lille stykke udenfor Dernau.

Vi ankom til Weingut Meyer-Näkel lige 5 minutter for sent, men fik smidt bilen lige udenfor. Indenfor i vinotheket var der kunder, som smagte lidt vin … men vi blev budt længere ind i det helligste af Dennis Appel og startede besøget med en lille rundtur i vinkælderen, hvor vinene oprindelig blev lavet.

Historien

Meyer-Näkel navnet går tilbage til 1950, hvor Paula Meyer og Willibald Näkel giftede sig. De drev deres lille vinhus med 1,5 hektar vinmarker og adskilte sig dengang fra de andre producenter ved at lave tørre rødvine … i en periode, hvor de fleste vine skulle være meget søde.

I 1982 blev driften overtaget af Paula og Willibalds søn Werner Näkel, som 4. generation af vinbønder. Werner var ellers startet som matematiklærer i gymnasiet, men i 1982 tog han springet ind i familieforetagendet, og det har han gjort med manér.

Fra starten begyndte Werner at eksperimentere med brugen af barriques, en disciplin han i dag mestrer til fuldkommenhed. Han fik også udvidet markerne til de nuværende 13,1 hektar og fik tilplantet markerne med de rigtige kloner af Spätburgunder og startede så det møjsommelige arbejde med at få nedbragt høstudbytterne og derigennem skabe endnu bedre vine.

Han omlagde også produktionen i markerne, således der ikke længere blev brugt sprøjtegifte eller industriel gødning og allerede i 1987 brød han igennem på den tyske vinscene og anerkendes i dag som værende én af de allerbedste producent af Spätburgunder og Frühburgunder i landet.

Siden har han gået sin sejrsgang i den tyske vinpresse, hvor hans vine har taget smagningerne med storm. I 2001 blev en af hans vine kåret som den bedste rødvin i Gault Millau og Werner blev i bladet Feinschmecker kåret til årets producent.

For sin kollektion af vine fra 2002 blev han af Gault Millau kåret til Winzer des Jahres 2004, efter at have haft 6 vine rated med 90 point eller bedre. Werner arbejdere også senere som flyvende vinmagere fra en håndfuld små producenter i både Portugal, Sydafrika samt Spanien.

I 1996 etablerede Werner Näkel også – sammen med vinmageren Neill Ellis – et joint venture med vingården Zwalu i Stellenbosch nær Cape Town i Sydafrika.

Senere i 2000 blev Weingut Meyer-Näkel også medejer af den portugisiske vingård Quinta da Carvalhosa i Duero dalen sammen med Bernd Philippi fra Weingut Koehler-Ruprecht fra Pfalz samt Bernhard Breuer fra Weingut Georg Breuer i Rheingau.

I dag er Werner Näkel dog trådt tilbage, og i stedet er det døtrene Meike og Dörte, som følger i faderens fodspor og de er samtidig ved at sætte deres præg på vinhuset.

De er begge uddannede vinmagere fra Geisenheim i Rheingau og har fået det fulde ansvar i vinhuset … men kan dog trække på lidt hjælp fra Werner eller mor Claudia.

Meike og Dörte har i Ahr i dag samlet 19 hektar vinmarker, hvor de bedste marker er nok Ahrweiler Silberberg, Dernauer Pfarrwingert, Neuenahrer Sonnenberg og Walporzheimer Kräuterberg. Ellers er markerne spredt ud over 100 små parceller.

Produktionen er primært koncentreret om rødvinene på Spätburgunder og Frühburgunder, selvom der også laves en smule hvidvin. Den årlige produktion ligger på lidt over 100.000 flasker vin og flaskerne bliver nærmest revet væk, når de frigives i april og september.

De to kvinder er venner med Julia Bertram … men de har jo også alle boet i Dernau i hele deres liv. Meike Näkel er – som Julia – også gift med en anden vinmager, nemlig Markus Klumpp fra Weingut Klumpp i Bruchsal i Baden.

De mødtes sjovt nok i Sydafrika, hvor Markus Klumpp i 2003 var på studierejse og besøgte vingården Zwalu, som Näkel familien – som tidligere nævnt – jo er medejer af.

De blev gift i 2011, men de to vinhuse kører videre fuldstændig separate, dog har de sammen lavet sideprojektet Hand in Hand, hvor de laver lidt vine fra druer fra både Ahr og Baden. Jeg har tidligere skrevet om projektet, da jeg smagte deres 2016 Hand in Hand Spätburgunder.

Meike og Dörte har også en bror Hartwig Näkel, men han arbejder ikke på vingården, men har siden 1990 drevet restauranten Das HofGarten Dernau … hvor man dog helt sikkert kan smage lidt Meyer-Näkel vine.

Smagning akt 1

Efter rundvisningen i de gamle kældre hos Weingut Meyer-Näkel, så satte vi os ved et bord inde bagved i vinotheket. Det var tid til at snakke vin og selvfølgelig smage et udvalg af vinene fra Meyer-Näkel.

Vi overlod valget af vine til Dennis Appel, hvorved vi startede med lidt hvidvine samt nogle af husets røde basisvine på Spätburgunder og Frühburgunder.

Imidlertid var Dennis Appel denne dag en smule presset på tiden, hvorfor han foreslog, at vi delte smagningen op i 2 halvlege … og så kunne mødes igen næste dag, hvor vi i fred og ro kunne nyde husets røde topvine. Den var vi bestemt med på.

Det betød, at vi i første runde smagte følgende vine:

  • 2018 Weingut Meyer-Näkel, Wein Lust Weissburgunder
  • 2018 Weingut Meyer-Näkel, Ahrweiler Weissburgunder S
  • 2018 Weingut Meyer-Näkel, Illusion Blancs de Noir
  • 2017 Weingut Meyer-Näkel, Spätburgunder
  • 2017 Weingut Meyer-Näkel, Frühburgunder
  • 2017 Weingut Meyer-Näkel, Blauschiefer Spätburgunder
  • 2017 Weingut Meyer-Näkel, Grauwacke Spätburgunder

Dennis fortalte om Weingut Meyer-Näkel, historien og om de vin, som vi smagte. Han var også nysgerrig på vort besøg i Ahr og da vi viste ham vores lille oversigt over besøgene, så greb han resolut telefonen og foretog et par opkald.

Vupti … så havde han omarrangeret et par af vore besøg, således vi ikke skulle køre så meget fra den ene til den anden ende af Ahrdalen. Det var sgu service. Tak for det.

Dennis var også yderst hjælpsom, da vi spurgte ham til råds om mulige gode spisesteder. Han anbefalede os bistroen Weinstein i Bad-Neuenahr, hvor vi spiste om aftenen og han endte også med at booke os ind på den fremragende restaurant Prümer Gang midt i Ahrweiler næste aften, selvom alt vistnok ellers var optaget der.

Det blev et super besøg, hvor vi også drøftede det danske marked for vin og Meyer-Näkels øjeblikkelige mangel på en dansk mportør. Dennis fortalte, at de var i dialog med en mulig importør, men havde endnu ikke besluttet sig nærmere. Vi foreslog et par relevante og mulige importører, hvor Dennis Appel var meget lydhør.

Det bliver spændende at se, hvor vinene fra Meyer-Näkel dukker op herhjemme. Da vi næste dag skulle smage topvinene, og vinene blev smagt i hastigt tempo, så droppede jeg at lave smagsnoter på vinene i den første del af smagningen og valgte så i stedet at koncentrere mig om at lave noter på de røde topvine dagen efter.

Smagningen akt 2

Vi havde aftalt med Dennis Appel, at vi skulle ringe til ham på hans mobil dagen efter mellem to andre planlagte besøg … for vinotheket havde lukket på det aftalte tidspunkt.

Vi gjorde som instrueret og mødte Dennis i det nu  helt tomme vinothek. Han havde gjort klar til smagningen, hvor vi skulle smage deres 2017 Spätburgunder Lagenweine fra 4 forskellige marker, nemlig vinene:

Og for satan, hvor er det lækre vine. Vi blev absolut – lidt overraskende for os selv – mest forelsket i vinen fra Ahrweiler Silberberg GG. Men derudover fik vi også lov til at smage et prøve af en speciel Spätburgunder, som Weingut Meyer-Näkel alene laver til deres allerbedste kunder .. blot et fad af ekstraordinær kvalitet.

Jeg har – som vanligt – ovenover lavet links til mine anmeldelser af de 4 Spätburgunder topvine.

Vi sluttede med at købe lidt vino og trissede afsted efter en stor tak til Dennis Appel for både en god smagning samt hans hjælp.