Vi sluttede smagningen af vinene fra Weingut Spreitzer med den sidste Großes Gewächs Riesling og det var en 2021 Oestricher Rosengarten Riesling Großes Gewächs.
Oestricher Rosengarten er en gammel monopol Große Lage mark, der ligger omkranset af gamle barokke mure. Marken har en undergrund med kalksten og ler.
Druerne høstes i hånden, hvorefter de presses blidt og så gærer mosten på eichenholz stückfässern. Efter endt fermentering lagrer vinen på nye barriques og den har 5,8 gram restsüße aka restsukker pr. liter.
Duften er lidt i samme liga som foregående … der er godt med nødder, mandler, æbler, pærer, fersken, mirabller, citroner, syltet lemon og urter, mens mineraliteten virker mere stenet.
Smagen er blød, syren virker blød og smagen er tæt, cremet, smooth og frugten er let sødlig med æblesaft, fersken, grillet lemon og noget kandiseret grape, stenet og saltet mineralitet … stor i frugten, meget elegant og helstøbt. 94 point.
På vingården koster en flaske 31€ … svarende til 231 kr.