Tag-arkiv: airén

Airén er en hvid druesort, der primært findes i hele det centrale Spanien, hvor den også er pænt udbredt … og var endda i 1990’erne den mest plantede druesort i verden, men siden 2016 er den faldet til en fjerdeplads.

Airén er dog ikke så kendt herhjemme, men er lidt en simpel arbejdshest af en drue, som mest bruges til enten at lave basisvin til brandy eller simple bordvine, der mest sælges lokalt, ofte oxidative hvidvine med højt alkoholindhold.

Den findes overvejes i La Mancha og Valdepenas vinregionerne, hvor den var meget udbredt på grund af dens store tolerance over for varme, tørre forhold og dårlig jord.

Airén findes også i blends sammen med Cencibel, som er den lokale klon af Tempranillo og anvendes for at skabe lysere rødvine. I de senere år har man også via omhyggelig håndtering forbedret vinificering af Airén til at skabe enkle, forfriskende og tørre hvidvine af rimelig kvalitet.

Sammenlignet med andre sorter af Vitis vinifera kræver Airén et meget lavt næringsindhold i jorden for at give høje udbytter, hvilket kombineret med en god modstandsdygtighed over for både tørke og sygdomme gør Airén let at dyrke uden meget arbejde.

Airén forveksles ofte med Lairén, en sort, der almindeligvis findes i hele Andalusien, selvom DNA-profilering har vist, at de er to forskellige sorter.

2023 Javi Revert Viticultor, Micalet, Valencia, Spanien

2023 Javi Revert Viticultor, Micalet, Valencia, SpanienVi skal igen en tur til Spaniens mest omtalte hotte vinmager Javi Revert og hans projekt Javi Revert Viticultor, som på rekordtid opnået status som værende en af landet bedste og her smager vi hvidvinen 2023 Micalet fra ham.

Micalet er – som Revert elsker -lavet på gamle, lokale sorter og denne er på et skønt mix af Tortosí, Trepadell, Malvasía, Merseguera og Palomino. Druerne er høstet af to omgange, for først høstes fra de upodede vinstokke, hvorefter resten høstes 10 dage senere.

Trepadell er jeg ikke før stødt på, men den skulle være samme druesort som Airén og kaldes også nogle gange for Forcallat Blanca.

Druerne presses med i klaser uden afstikning og spontangærer efterfølgende i betonæg, hvorefter den også slutteligt lagres i 9 måneder og det er en vin, som der årligt kun laves 1.600 flasker af.

Duften er vel mest at betegne som mild, blød og frugtrig med en noget kalket eller kridtet mineralitet, som du nærmest ikke mærker og ellers er det blød hvid frugt med gule blommer, honningmelon, en smule fersken og kandiseret lemon, Der er også en duft af blomster, hvilket skaber et luftigt og let udtryk … hmmmm.

Smagen er blid og flydende … det er som en sagte strøm i en lille snoende bæk, hvor vandet glider smukt igennem, mens det giver refleksioner og gør alt idyllisk. Der blid hvid frugt af hvide ferskener, dåsepærer og honningmelon suppleret med lidt hvid peber, syltede citroner og en kalket samt kridtet mineralitet, som lige smører dit halsrør og gør vinen let som vand i en ny tagrende. Det er virkelig meget smooth og elegant … elsker den sgu. 95 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 329 kr., mens prisen er 295 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

N.V. Kolonne Null, Cuvée Rouge No.2 Edition Mas Que Vinos, Castilla-La Mancha, Spanien

N.V. Kollone Null, Cuvée Rouge No.2 Edition Mas Que Vinos, Castilla-La Mancha, SpanienVi sluttede smagningen af Kolonne Null vinene helt uden påvirkning … udover en åbenlys begejstring over niveauet og det gælder også denne N.V. Cuvée Rouge No.2 Edition Mas Que Vinos.

Nu er vi så i Spanien, for Bodegas Más Que Vinos holder til i Cabañas de Yepes, Toledo i Castilla-La Mancha.

Vinhuset er grundlagt i 1999 af de to kvinder Margarita Madrigal, Alexandra Schmedes og vinmager Gonzalo Rodriguez. De mødtes året før i Rioja og besluttede sig for at lave vin sammen, hvilket sket med udgang i Gonzalos families vingård i Dosbarrios ved Mesa de Ocaña tæt på Toledo.

Vingården stammer tilbage fra 1851, men 2007 byggede trekløberet en ny og moderne vingård i Cabañas de Yepes, der er naboby til Dosbarrios. Der har de i 750 meters højde sammenlagt 35 hektar vinmarker med op til 80 år gamle vinstokke på Cencibel aka Tempranillo, Garnacha, Airén og Malvar … og de dyrkes økologisk.

Med denne Cuvée Rouge No.2 Edition Mas Que Vinos er der atter ingen oplysninger om produktionen, men den er efter alt at dømme lavet på et blend af netop Tempranillo, Garnacha, Airén og Malvar. Gæring er sket på ståltanke og den er formentlig også lagret en periode på tankene inden vakuumdestillationen, hvor alkoholen fjernes.

Igen får jeg et lille, småskummende slør i overfladen, men det er klart mindre end hos foregående vin og forsvinder også hurtigere, hvor der kommer en duft af frisk og mørk frugt med en svag sødme. Der er masser af bær, sorte kirsebær, brombær, blommer. svesker, enebær og søde krydderier. Det er sgu en meget ærlig, rustik og ukompleks duft … lige ud af landevejen.

Smagsmæssigt synes jeg også, at den er bedre end Cuvée Rouge No.1, for smagen er frisk, ren og frugtrig med en direkte frugt, har masser af frugtintensitet, hvor det mest er kirsebær, hindbær og måske endda lidt jordbær, let peber, nogle tanniner … frisk og næsten som at drikke fra tanken direkte. 4 tomler med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen er 109,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7