Tag-arkiv: siegerrebe

Siegerrebe er en tysk, hvid druesort, så blev skabt i 1929 af Georg Scheu i Rheinhessen ved en krydsning af Gewürztraminer og Madeleine Angevine.

Druen blev dog først officielt frigiver i 1958, hvor den erstattede mange af de dårligste Riesling marker, men siden er udbredelsen igen faldet og i dag dyrkes Siegerrebe mest i Rheinhessen, men den har en vis popularitet i nye vinlande og dyrkes således i Belgien, Danmark, England, Polen og Schweiz.

Selvom druerne bruges til fremstilling af hvidvine, så er druerne oftest lyserød eller røde ved fuld modenhed. Navnet Siegerrebe – vinderdrue – har den fået på grund af den ekstraordinære must-vægt aka sødme, som druerne kan indeholde.

Siegerrebe modner meget tidligt og giver pæne udbytter. Sorten produceres typisk som en tørt til lækker sød vin, selvom manglende syre betyder, at den sjældent opnår storhed. Syren er lav, mens sødmen kan blive høj. Den har en tydelig, krydret frugtaroma.

2003 Weingut Heinz Pfaffmann, Nußdorfer Bischofskreuz Siegerrebe Huxelrebe Auslese, Pfalz, Tyskland

2003 Weingut Heinz Pfaffmann, Nußdorfer Bischofskreuz Siegerrebe Huxelrebe Auslese, Pfalz, TysklandTil lidt sød risengrød med kanelnøddeknas drak vi et lille glas af denne 2003 Nußdorfer Bischofskreuz Siegerrebe Huxelrebe Auslese fra Weingut Heinz Pfaffmann.

Vingården ligger på der Hauptstraße aka hovedgaden i Walsheim og er grundlagt tilbage i 1616 af Pfaffmann familien, som flyttede til byen fra Franken. Det var imidlertid et helt almindelig landbrug med produktion af frugt, grøntsager, korn og kvægavl helt frem til 1950, hvor Emma Pfaffmann ændrede driften til ren vinproduktion.

Hun erkendte også behovet for at udvide driften, da deres 8 hektar vinmarker ikke var meget og andre lokale vinavlere måtte opgive driften på grund af for lidt jord.

I dag har huset 160 hektar marker, som drives af Emma søn Gustav Pfaffmann og hans søn Andreas Pfaffmann, der er 18. generation på gården. De har i dag omlagt hele produktionen til økologisk drift og laver fra gården en lang række vine med fifty/fifty rød- og hvidvin.

Denne Nußdorfer Bischofskreuz Siegerrebe Huxelrebe Auslese findes tilsyneladende ikke længere i sortimentet hos Pfaffmann og det er svært at finde oplysninger om vinen. Det er lavet på et blend af de to lidt ukendte druer Siegerrebe og Huxelrebe.

Siegerrebe er en hvid druesort, som blev udviklet i 1929 af Dr. Georg Scheu på Alzeyer Landesanstalt für Rebenzüchtung og er en krydsning mellem Madeleine Angevine og Gewürztraminer. Druen er  især velegnet til produktion af dessertvine.

Huxelrebe er ligeledes en hvidvinsdrue specielt velegnet til at lave dessertvine af og er også udviklet af Dr. Georg Scheu ved en krydsning mellem Gutedel og Coutillier Musqué.

I denne vin danser de to druer altså sammen, selvom Pfaffmann i dag primært laver vinene på druerne enkeltvis. Der er ingen oplysninger om vinen, men som en Auslese, så er druerne høstet ved mindst 95 grader Oechle. Lad os i stedet så smage den søde sag.

I glasset er vinen lys ravfarvet eller mørk gul og op af glasset strømmer der aromaer af lynghonning, blomsterpotpurri, meget modne pærer, tørrede abrikoser, lettere oxiderede noter og lidt havvand, gamle fade, sødme og samlet en meget aromatisk vin.

Smagen er ganske fin … slet ikke oversød, men har fortsat en rank ryg, som kan holde styr på de søde fedtdepoter i vinen, cremet, blød, sød og så alligevel med en lille friskhed, som klæder vinen. Det er ikke en vin, som stikker dybt, men smager godt.

Vinen har jeg fået af Frits fra Winelovers.dk, men den er ikke i deres sortiment og prisen kender jeg heller ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7