Tag-arkiv: Marlborough

2025 Marlborough Wine Limited, Marlborough Brook Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand     

2025 Marlborough Wine Limited, Marlborough Brook Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand     Efter boblerne blev det tid til lidt Sauvignon Blanc og denne er fra New Zealand og en stor vinkoncern, der hedder Marlborough Wine Limited …. vinen er en 2025 Marlborough Brook Sauvignon Blanc.

Det er Kevin og Sara Joyce, som ejer og driver Marlborough Wine Limited, der i dag omfatter vinhuse og brands som Toi Toi Wines, Staete Landt, Map Maker, Cooper Creek, Stone Bay, Rata, Mouku, Marlborough Vines, Marlborough Brook, South Sea samt endelig Marlborough Mountains.

Kevin og Sara Joyce startede deres vinrejse i 2006, hvor de købte vingården Brookdale og etablerede Marlborough Wine Limited, men allerede året efter fik de selskab af parret Andrew og Julie Bonner og skabte i fællesskab Toi Toi Wines, hvor de samme år frigav deres første vin … en Sauvignon Blanc.

Senere i 2017 købte  Kevin og Sara Joyce dog Bonner parret aktieandels og har nu i stedet fået deres børn med i selve driften. Det er Adam og hans kone Samantha samt Adele og Richard.

Tilbagekøbet har været muligt, idet  Marlborough Wine Limited er blevet ret stort og i dag omfatter en lang række vinhuse og -brands. Samtidig er parret begyndt at lukke op for andre investorer til andele i Marlborough Wine Limited.

Her smager vi deres Marlborough Brook Sauvignon Blanc, hvor druerne kommer fra forskellige marker og er høstet i de tidlige timer om morgenen. Når de kølige og friske druer ankommer til vineriet er de afstilket og nænsomt presset, hvorefter gæring er sket køligt på ståltanke … og der er vinen også lagret en periode.

Der er i næsen klassiske Sauvignon Blanc noter med katteurt, tomatstilke, grøn peber, græs, solbærblade og nærmest vild på den vilde måde suppleret af lidt hyld, stikkelsbær, grape, mango, noget ananas, citrongræs og syrligbitter lemonfrugt.

I munden er der mere sødme og frugten langt mere tropisk, abrikos, stikkelsbær, syltet grape, ananas og kandiseret citron … rund og så alligevel med et markant bod med en syre, der balancerer imellem syrlighed og sødme, arketypisk og alligevel med frisk venlighed. 90 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens bedste prise kun er 49,95 kr. ved køb af 6 flasker og det er en rigtig god pris.

Vinanmeldelse 4,5/7

2024 Staete Landt, State Of Grace Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

2024 Staete Landt, State Of Grace Pinot Noir, Marlborough, New ZealandVinhuset Staete Landt har for mig altid været et rigtig godt vinhus og denne State Of Grace Pinot Noir har jeg da også smagt nogle gange før … her smager jeg 2024’eren.

Her kommer Pinot Noir druerne fra en enkelt mark … Dog Point Road Vineyard i den sydlige del af Wairau Valley, hvor den kølige jordbund med ler og sandholdigt ler er perfekt for Pinot Noir og her er det klonen 10/5, der oprindeligt kom til New Zealand fra Schweiz og hører til landets ældste kloner.

Alle druerne høstes ved håndkraft … 70% afstilkes, mens 30% spontangærer som hele klaser med stilkene med druerne egne gærceller. Inden gæringen sker der en koldmaceration over 6-12 dage og efter fermenteringen er vinen lagret 14-18 måneder på nye og gamle egetræsfade. Først derefter bliver den endelige vin så sammenstukket.

Dejlig blød, lys, let og imødekommende Pinot Noir duft … har en delikat frugt med jordbær, lyse kirsebær og tranebær, en lille plade mælkechokolade, vanilje, cedertræ, trækul og tryksværte … en duft, der giver en velvære og gør lykkelig.

Smagen er også rigtig fin … igen jordbær, kirsebær, tranebær, en smule rabarber og lemon eller campariagtig bitterhed, runde samt blide tanninger, mens syren også virker velafbalanceret og alligevel tilstrækkelig til at give vinen struktur og rygrad. Dette er en rigtig fin og lækker Pinot Noir, som din krop vil elske … 94 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 339,95 kr., mens bedste pris er 144,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2025 Toi Toi Wines, Sauvignon Blanc Reserve, Marlborough, New Zealand

2025 Toi Toi Wines, Sauvignon Blanc Reserve, Marlborough, New ZealandNew Zealand er et af verdens bedste lande til at lave sprød Sauvignon Blanc vine og nu smager jeg netop en 2025 Sauvignon Blanc Reserve fra Toi Toi Wines, som vi også har mødt her på vinbloggen før.

Sauvignon Blanc druerne til vinen kommer fra 8 parceller på 3 vinmarker i Marlborough, nærmere bestemt Brookdale Vineyard (Southern Valleys), Upper Wairau Valley samt kystnære Utawai Vineyard. Druerne høstes i de kølige aftentimer for at bevare både frugtens renhed og smagspotentiale. Dette sker over flere høstrunder, så al frugt selekteres ved optimal modenhed.

Efter 2-3 timers skindkontakt presses druerne nænsomt, inden vinen gærer på ståltank med temperaturstyring og brug af flere forskellige gærtyper, der hver især fremmer udviklingen af særlige karaktertræk.

7 af de 8 vine, der udgør Reserve-blendet, modner på ståltank, mens den sidste gærer og lagret på egetræsfade for at berige frugtsmagen med et touch af krydret kompleksitet.

Det er klassisk Sauvignon Blanc helt ind til benet, tomatstilke, grøn peber, græs, stikkelsbær, hyld, grape, lemon og citroner, tørre urter … virkelig grøn, pivfrisk og så dukker der alligevel ganske svage fadnoter af vanilje og mælkechokolade, hvilket faktisk klæder duften pænt.

Også i smagen kommer både den frisk, bitre og grønne Sauvignon Blanc smag frem, men med en lidt cremet og olieret fedme. Der er frisk grøn frugt af grape, lemon, stikklebær samt et mere tropisk islæt med mango, melon, passionsfrugt og papaya. Dermed får syrligheden passende følge af en vis fedme og dette giver vinen er rigtig fin balance uden at miste Sauvignon Blanc druens karakteristika. 93 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 239,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker … og det er billigt.

Vinanmeldelse 5,5/7

2025 Insurgent Wine Co. Limited, New Zeas Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2015 Insurgent Wine Co. Limited, New Zeas Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandInsurgent Wine Co. Limited er en newzealandsk virksomhed, der laver private-label og bulk-produktion af vine til USA og EU og vi smager her deres 2025 New Zeas Sauvignon Blanc.

Insurgent Wine Co. er ikke en traditionel vingård, men en moderne vinproducent og vinleverandør, der arbejder med private label, eksport og markedsføringsdrevet vinbranding.

Virksomheden blev etableret i 2016 og drives af Andrew og Marieke Bailey, så de ejer ikke selv vinmarker, så vinene laves via opkøbte druer og det glæder også denne 2025 New Zeas Sauvignon Blanc.

Dette er en moderne Marlborough‑Sauvignon Blanc, typisk solgt i Europa og online som en prisvenlig, aromatisk hverdagsvin. Druerne er presset hurtigt og køligt uden skindkontakt.

Mosten har så gæret ved kølige temperaturer i rustfri ståltanke pg denne metode giver den karakteristiske renhed og friskhed, som New Zealand Sauvignon Blanc er kendt for. Der bruges næsten altid neutral gær, der fremhæver tropiske og citrusprægede aromastoffer.

Vinen får kort tid på bærmen for at give lidt struktur og rundhed, men ingen fadlagring. Bærmekontakt forklarer, hvorfor vinen har en let mineralitet og ikke kun er ren frugt.

I næsen starter vi absolut med klassiske Sauvignon Blanc noter med tomatstilke, solbærblade, grøn peber, hø og tørre grønne grene … og frugten er gemt nedenunder og kæmper for at komme frem. Frugten er først lidt grape, stikkelsbær og pigeonæber … virker lidt tør og … kan man sige mekanisk?

Smagsmæssigt er der godt med syrlig frugt … masser af citrusfrugt med primært lemon og grape, lidt stikkelsbær, lemon bitterhed og et frisk syrligt bid, der fremstår rank, kantet og teenagerumodent. Det smager godt, er frisk og har også en lidt saltet mineralitet. 87 point.

Forhandles på Vinøen.dk, hvor en flaske koster 69 kr.  ved køb af 6 flasker, mens fås på tilbud der til 59 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2024 Staete Landt, Duchess Wild Barrel Ferment Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2024 Staete Landt, Duchess Wild Barrel Ferment Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandVinhuset Staete Landt er eksponent for fremragende vine på specielt Sauvignon Blanc og Pinot Noir … her smager jeg en 2024 Duchess Wild Barrel Ferment Sauvignon Blanc.

Det er en enkeltmarksvin, hvor Sauvignon Blanc druerne kommer fra husets bedste enkelte mark i Brancott Valley i Marlborough og lavet af den feterede hollandske vinmager Ruud Maasdam.

Vinen lavet ved, at en stor del af de håndplukkede druer først er presset blidt, hvorefter gæring så er sket spontant på 6-10 år gamle barriques med druernes egne gærceller. Disse egefade tilsættes så ikke svovl under gæringen, men enkelte gennemgår en  malolaktisk gæring for at blødgøre vinen yderligere i lagringen på fadene.

Duftmæssigt dukker der masser af klassiske Sauvignon Blanc duftnoter frem med hyld, tomatstilke, grøn peber, stikkelsbær, græs og dermed bliver det virkelig arketypisk Sauvignon Blanc og det kan New Zealand virkelig til UG. Det er frisk, urtet, stramt og spot-on.

Smagen har også godt med grøn syre … der er stikkelsbær, grønne og umodne æbler, lidt grape og en snert af mere tropisk frugt, men den har en fabelagtig balance mellem Sauvignon Blanc syrlighed og en mere blød, cremet og rund frugtsmag … flot balance og 93 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 239,95 kr., mens prisen er 194,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2023 Capricorn Wine Estate, Wild Rock Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2023 Capricorn Wine Estate, Wild Rock Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandVi skal nu have noget ægte Sauvignon Blanc fra New Zealand og det er med vinen 2023 Wild Rock Sauvignon Blanc, der ifølge etiketten kommer fra Capricorn Wine Estates.

Det firma holder til i Havelock North i Hawkes Bay vinregionen, men arbejder med druer fra flere af landets bedste områder som fx Marlborough, Martinborough, Wairarapa og Hawkes Bay.

Filosofien er at matche druesorter med det optimale klima og jordbund for at skabe vine med intensitet og renhed. Det blev grundlagt tidligt i 2000’erne af Master of Wine Steve Smith, som var en af New Zealands mest anerkendte vinpersonligheder.

Capricorn Wine Estates lavede vine under flere brands som fx One Tree, Windflower, Red Rock / White Rock, Strugglers Flat & The Underarm og så altså Wild Rock.

Capricorn Wine Estates er dog i dag en del af det store og anderkendte vineri Craggy Range Winery, der også ligger i Hawkes Bay og laver vine derfra, fra Marlborough og Martinborough. Steve Smith var også med til at opbygge Craggy Range Winery, der er grundlagt i 1988 og ejes af Peabody-familien.

For at sikre, at  Craggy Range forbliver i familien, har de oprettet en 1.000-årig fond, hvilket betyder, at det ikke kan sælges og skal forblive under familiens kontrol.

Denne 2023 Wild Rock Sauvignon Blanc er lavet med druer fra marker i Marlborough og Te Muna Valley i Martinborough, der efter høst er 100% afstilket inden presning. Gæringen foregår i rustfri ståltanke med en inokuleret gæring med udvalgte gærstammer og efter endt fermentering er vine lagret 3-4 måneder i ståltankene.

Duften er grøn og græsset, klar og arketypisk Sauvignon Blanc med et lille tvist af tropisk frugt, så derved bliver både stikkelsbær, noget mango, passionsfrugt, papaya og lemon samt klassiske noter af lidt grønne pebre og solbærblade.

I munden er vinen også pænt grøn … syrlig og mundspidsende, som rigtig Sauvignon Blanc skal være. Der er grape, lemon, citroner og de gule citroner har endda slået sig sammen med grønne æbler samt en saltet mineralitet. Vinen har en frisk, sprød og grapebitter syre samt denne lidt mineralske og jernholdige smag, hvor der er godt med bid. 89 point.

Forhandles af Masa Wine, hvor en flaske koster 119 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2024 Les Grands Chais de France, Hans Greyl Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2024 Les Grands Chais de France, Hans Greyl Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandHans Greyl Sauvignon Blanc er en vin fra New Zealand, men er lavet af den store franske vinkoncern GCF Group aka Les Grands Chais de France og her smager jeg 2024’eren.

GCF Group laver mest vin i hjemlandet, men også fra fx New Zealand og derfor kommer druerne heller ikke fra egne marker …. men fra nogle af den store koncerns partnerskaber aka vinavlere, som så får GCF Groups ekspertise og tekniske assistance via flerårige kontrakter.

Markerne har undergrund med meget sten og ler. Efter høsten er druerne presset med det samme, men gæringen er sket på rustfrie ståltanke … og efter endt fermentering er vi lagret i ståltankene en kort periode.

I næsen er der masser karakteristiske Sauvignon Blanc noter med grøn peber, hyld, grape, stikkelsbær, tomatblade og de er med til at give et køligt udtryk. Frugten virker mere klar og rank samt stærk end hos tidligere årgange og dermed kommer vinen til at virke mere clean, frisk og arketypisk.

I munden er det også en frisk og grøn Sauvignon Blanc, som har masser af sure æbler, citroner og grillet grape. Der kommer dog også, som hos tidligere årgange, et strejf af tropisk frugt og det er abrikos, fersken samt mango. Vinen har en sitrende og frisk syre, virkelig pågående og meget fin … de kan sgu virkelig noget med Sauvignon Blanc  i New Zealand og denne vin er en rigtig god repræsentant til fornuftige penge. 90 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2024 Picton Bay Wines, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2024 Picton Bay Wines, Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandI marts måned smagte jeg første gang denne Sauvignon Blanc fra vinhuset Picton Bay Wines. Dengang var det i en årgang 2023, men nu smager jeg vinen årgangen nyere.

Picton Bay Wines er en del af Mount Riley Wines og ligger ved Blenheim i Marlborough på den nordligste del af Sydøen i New Zealand.

Mount Riley Wines er et familieforetagende, som drives af John Buchanan med datteren Amy og svigersønnen Matt Murphy, der også fungerer som vinmager.

John Buchanan grundlagde Mount Riley Wines i 1992, hvor han forlod et job hos det næststørste vinhus i New Zealand og derefter besluttede at starte sin egen lille vingård. Datteren Amy er egentlig uddannet advokat, men tager sig i dag af den daglig ledelse.

Hendes mand Matt Murphy havde inden jobbet som vinmager på Mount Riley Wines arbejdet 7 år som vinmager på Craggy Range. Han startede i familieforetagendet i 2007.

Familien har samlet selv omkring 100 hektar vinmarker, fordelt på de 7 store parceller Seventeen Valley, Anderson Old Road, Winery Block, Litchfield, Dillon, Hawkesbudy og , Waihopai.

Men derudover opkøber Mount Riley Wines også druer fra andre vinavlere rundt om i Marlborough. Dette gælder formentlig også denne Sauvignon Blanc, som der dog ikke er mange oplysninger om, men er en prisbillig vin af slagsen og formentlig blot lavet på ståltanke for at sikre stor friskhed.

Duften er sgu arketypisk klassisk Sauvignon Blanc, meget frisk med tomatstilke, solbærblade, græs, grøn peber, hyld og stikkelsbær samt masser af grønne elementer, men man kan også – meget svagt – spotte lidt grønne noter.

Smagen er også klart Sauvignon Blanc, men mere rustik og unuanceret i udtrykket, hvor smagen er meget saftet, læskende som god, sødere sodavandsis med ananas, fersken og abrikos suppleret af lidt lemon bitterhed og citroner med en lidt olieret fornemmelse … virker lidt sødere end 2023’eren … 88 point.

Forhandles af Vinøen.dk, hvor en flaske koster 74,95 kr ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2024 Rapaura Springs Wines, Rohe Dillons Point Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2024 Rapaura Springs Wines, Rohe Dillons Point Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandVinhuset Rapaura Springs Wines ligger på adressen Gouland Road lidt nord for byen Blendheim og tæt på Cloudy Bay i Marlborough, men det er derfra, at jeg nu smager en 2024 Rohe Dillons Point Sauvignon Blanc.

Vinhuset er grundlagt i 1985, hvor John Neylon og Ian Wiffin købte en ejendom samt jord i Spring Creek, Dillons Point og Rapaura og så startede med at lave vin.

I dag er Brendan Neylon også kommet med i ejerkredsen, men de to familier trækkende med den rådgivende vinmager Matt Thomson til at hjælpe med at lave vinene.

Siden etableringen har de også opkøbt yderligere jord, bl.a. købte de i 2018 ikke mindre end en stor 365 hektar ejendom i Awatere Valley med 130 hektar vinmarker.

Her smager vi så deres Rohe Dillons Point Sauvignon Blanc fra deres nyeste serie, som kaldes Rohe, der på Māori betyder territorie. Den er lavet på Sauvignon Blanc, der kommer fra Dillons Point, som er en subregion i Marlborough ved sammenløbet af floderne Wairau og Ōpaoa nær kysten.

Efter høsten er druerne presset, hvorefter vinen har gæret i rustfrie ståltanke med en række forskellige gærstammer. Efter endt gæring er vinen så blot lagret sur lie i tankene 3 måneder før aftapning.

Duftmæssigt stinker det nærmest fortryllende af arketypisk Sauvignon Blanc med tomatstilke, solbærblade, græs, grøn peber, stikkelsbær, hyld, kiwifrugt, flintesten og stearin, men nedenunder fornemmer man også noget sødere og mere mildt af nogle tropiske frugter med ananas, mango og passionsfrugt.

Smagen er præcis, ren og frisk, men bestemt ikke så streng eller uforsonlig, som duften kunne indikere og dermed er denne vin lige præcis så fin og elegant. Der er modne æbler, pærer, abrikos samt en smule stikkelsbær, men en god frugtsødme hiver den anden vej og skaber enestående balance … sådan og man forstår til fulde, hvorfor New Zealand er så berømte for deres Sauvignon Blanc vin og  jeg havner på 93 point, som til 6 styk prisen er et røverkøb.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 219,95 kr., mens prisen er 119,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  half_thumb

2023 Picton Bay Wines, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2023 Picton Bay Wines, Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandPicton Bay Wines er egentlig en del af Mount Riley Wines og det ligger ved den lille by Blenheim i Marlborough på den nordligste del af Sydøen i New Zealand og derfra smager jeg en 2023 Sauvignon Blanc.

Mount Riley Wines er et familieforetagende, som drives af John Buchanan sammen med datteren Amy og svigersønnen Matt Murphy, der også fungerer som vinmager.

John Buchanan grundlagde Mount Riley Wines i 1992, hvor han forlod et job hos det næststørste vinhus i New Zealand og derefter besluttede at starte sin egen lille vingård. Datteren Amy er egentlig uddannet advokat, men tager sig i dag af den daglig ledelse.

Hendes mand Matt Murphy havde inden jobbet som vinmager på Mount Riley Wines arbejdet 7 år som vinmager på Craggy Range. Han startede i familieforetagendet i 2007.

Familien har samlet selv omkring 100 hektar vinmarker, fordelt på de 7 store parceller Seventeen Valley, Anderson Old Road, Winery Block, Litchfield, Dillon, Hawkesbudy og , Waihopai.

Men derudover opkøber Mount Riley Wines også druer fra andre vinavlere rundt om i Marlborough. Dette gælder måske også denne Sauvignon Blanc, som der dog ikke er mange oplysninger om, men er en prisbillig vin af slagsen og formentlig blot lavet på ståltanke for at sikre stor friskhed.

I næsen er det nemlig også en ret frisk og temmelig klassisk Sauvignon Blanc, hvor der er tomatstilke, solbærblade, grønt græs og i det hele taget godt med grønthøsteren, grøn peber, stikkelsbær, grønne urter … og så lige et svagt touch af blødere, venligere og småtropiske frugter.

Det er lidt samme billede med smagen, hvor der først kommer masser af syre, grape og lemon bitterhed, stikkelsbær, citroner og så en anelse eksotisk frugt af fersken og abrikos, som lige giver krop og en lidt olieret fornemmelse. New Zealand er bare generelt gode til at lave Sauvignon Blanc vine … her 90 point.

Forhandles af Vinøen.dk, hvor en flaske koster 99,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7