Hvor Alvear Fino Capataz Solera de la Casa er knastør med lavt sukkerindhold, så er denne Pedro Ximénez Dulce Viejo 1920 fra Bodegas Alvear nok en af Spaniens sødeste vine, men lavet på nøjagtig samme drue.

Druerne er høstet på samme måde, men efter høsten lægges de ud på måtter til soltørring i det andalusiske landskab nær Córdoba.

Derved opnår de en kæmpe koncentration … vandet fordamper, sukker, smag og ekstrakt koncentreres voldsomt og druerne bliver næsten rosiner. De indtørrede druer presses langsomt, hvilket giver en meget tyk og sukkerholdig most.

Den ekstremt sukkerholdige most starter en naturlig gæring ved hjælp af gær, som sidder naturligt på drueskallerne og det foregår traditionelt i neutrale beholdere, som i dag typisk er rustfri ståltanke eller cement/tinaja

I kælderen standser gæringen ved 15 % alkohol, hvorved vinen bevarer flere hundrede gram restsukker pr. liter. Vinen lagres i Alvears historiske Solera 1920 fade, hvor vin fra 1920 stadig indgår.

Her blandes gamle og yngre årgange løbende i et klassisk solera- og criadera-system. De ældste fade ligger nederst, og når der tappes vin herfra, fyldes der op med vin fra den næste række – og så videre, så alle flasker indeholder en lille del vin, der er over 100 år gammel. men det meste smagsudvikling skyldes oxidativ lagring i solera, ikke altså ikke så meget gæringen.

Jeg burde ikke blive overrasket af vinen i glasset … jeg har tidligere smagt husets Pedro Ximénez Solera 1910, men denne er nøjagtig samme fede, oversvulstig, tykke, opulente og brun væske, så den ligner en lidt brunlig udgave Nordsøolie, den lakridsagtige danske bitter.

Duften er dog ikke Nordsøolie, men nærmest en aroma af  kogte blommer, rosiner, sirup, karamel, ristede kaffebønner, figner, dadler og tørret frugt i det hele taget. Der er engelsk lakrids, gamle fade, en gammel kælder … men igen gemmer der sig også en lille friskhed bag alle de sødlige aromaer, som bare vælter op af glasset.

Smagen er – om muligt – bare endnu mere fed og svulstig … det er fandeme tyktflydende og man overraskes over, at vinen egentlig er kommet flydende ud af flasken. Smagen er vild sukkersød af karamel og flydende brun farin, druesirup med kaffelikør, chokolade, sirup og alt sticky-klæbende og sødfed … det er klistret, tykt og efterlader din mund og læber som tapet ind i smørcreme med lim … FÅK det er sødt og ganske formidabelt for dem med en sød tand som mig … 96 point.

Forhandles af Supervin, hvor prisen for en flaske er 549,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 449,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Til mit lille foredrag om Mammen ost og passende vin serverede jeg også 2 sherry’er fra Bodegas Alvear … begge lavet på druen Pedro Ximénez, men totalt forskellige. Den første var denne Alvear Fino Capataz Solera de la Casa.

Til denne knastørre Sheery høster Bodegas Alvear alle Pedro Ximénez druerne fra egne kalkholdige Albariza-marker. Ligesom i Jerez laves Fino kun på den mest delikate, fritløbende most.

På grund af Pedro Ximénez druens naturligt høje sukkerindhold opnår vinen sine 15% alkohol ved normal gæring, altså helt uden forstærkning med druedestillat.

Efter endt gæring omstikkes vinen til 512 liters brugte amerikanske egetræsfade, der fyldes med 5/6 vin. Det frie luftlag øverst i fadet tillader, under kontrolleret temperatur og luftfugtighed, dannelsen af flor … et flydende øvre lag af levende gær som under modningen forhindrer oxidering og giver vinen sin unikke, pikante Fino-karakter.

Alvear Fino Capataz Solera de la Casa lagrer længere end normal Fino … faktisk helt op mod 10-12 år. Henmod slutningen af lagringen svinder det beskyttende øvre lag af gær gradvist bort, og med den resulterende iltpåvirkning skifter lagringstypen fra biologisk gærmodning til oxidativ fadmodning.

Vinen modner efter Solera-systemet, hvor egetræstønderne stables lagvist efter alder. De ældste nederst og de yngste øverst, så derved aftappes der alene fra det nedre lag med den ældste vin og kun en del af tøndens indhold.

Herefter fyldes der op med vin fra de næstældste tønder – og så fremdeles. Som jeg skrev indledningsvis, så er det en meget tør vin og den har et niveau for restsukker på under 2,5 gram pr. liter.

I duften er der tydeligvis noget skarp alkohol, men alkoholen overtager på ingen måde … snarere tværtimod, for den kommer sammen med nogle gæragtige noter, dej under hævning, mandler, grønne oliven, nødder samt en ret saltet og kalket mineralitet, hvorved det dufter pågående og fremragende.

Smagen er virkelig tør …her overraskes du virkelig, for det er ultra tørt, saltet og har en nærmest flad syre. Der er i stedet noget lyst og let bitterhed, grillede citroner og alkoholen kommer i smagen til at spille en langt større rolle end i duften. Alkoholen er der bestemt, men overdøver slet ikke vinen på nogle måder … mens der ikke er megen sødme … bare frisk, tør, saltet og mineralsk. 92 point.

Forhandles af Supervin, hvor prisen for en 37,5 cl. flaske er 209,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 164,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Vi skal også smage en af de søde dessertvine fra Alvear familien og det gamle Bodegas Alvear i Andalusien og den blev denne lille halvflaske  Pedro Ximénez Solera 1927.

Som jeg nævnte tidligere, så ligger vinhuset i byen Montilla under appellationen Montilla-Moriles i Andalusien i det sydlige Spanien og på sherry fronten er det vel nærmest en slags konkurrent til det mere kendte Jerez område, hvor de fleste sherry’er kommer fra.

Det er med andre ord igen en vin, som vil kunne mætte min søde tand og den er lavet på 100% Pedro Ximénez, som Bodegas Alvear høster og dernæst lægger ud på måtter til tørring i den bagende sol.

De små rosinerede druer opnår i løbet af tørringen et rekordhøjt niveau af smagskoncentration og sukker. Når de tørrede druer så presses bliver de efterfølgende placeret på amerikanske egefade, hvor de indgår i det klassiske modningssystem Solera.

Dette system består af et antal tønder, der står stablet ovenpå i hinanden med de ældste nederst og yngste øverst. I dette tilfælde er den ældste vin fra 1927, der altså blandes med de øvrige årgange.
Denne metode er med til at give den endelige dessertvin både friskhed, dybde og kompleksitet.

Denne lille søde nektarbandit har Parker givet 98 point og samtidig en lovprisning med ordrene; dense, super sweet, intense, rich and an amazingly, unctuously textured … altså tæt, supersød, intens, rig og en forbløffende, uhyggelig smagfuld tekstur.

Og allerede i glasset er det en brunfarvet, fed og olieret væske. Når jeg siger olieret, så er der sgu virkelig noget om snakken, for vinen er så tyk, at den flyder fra flasken som motorolie med høj viskositet uden den mindste indre friktion. Den skulle vistnok også have et sukkerindhold på over 400 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er det også federe end portvin og de fleste sherryer, hvorved jeg her virkelig får mættet min ellers umættelige, søde tand. Det er nøddehonning, sirup fra de bedste skuffer, flydende karamel, endda nogle chokoladeovertrukne Dumle karameller, tørrede figner, søde dadler, gamle mahognimøbler, kaffelikør samt et lille brandy flamberet element.

I munden er det lige så fedt … og lige så sødt. Jeg har – som nævnt – en sød tand, men dette er også meget, meget sødt. Det er jo sukker smeltet på panden, karamel, flydende nødder, tørrede dadler samt tørrede figner, lidt rosiner, flydende svesker og virkelig tyktflydende nektar, men hold nu op, hvor er der masser af smag. 95 point. Nyd vinen til lidt stærk ost eller en god isdessert.

Forhandles af Supervin, hvor prisen for en 37,5 cl. flaske er 209,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 169,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Jeres flittige vinblogger på Houlbergs Vinblog er én time ugentligt fitnessinstruktør. Okay det havde I måske ikke lige regnet med? Til seneste planlægningsmøde med de øvrige instruktører medbragte jeg lidt chokolade og et glas af denne tykfede sherry … Pedro Ximénez Solera 1910 fra Bodegas Alvear. Surprise!

Alvear ligger i byen Montilla i Montilla-Moriles distriktet i Andalusien i det sydlige Spanien og på sherry fronten er det en slags konkurrent til det mere kendte Jerez område, hvor de fleste sherry’er kommer fra.

Bodegas Alvear er et gammelt og historisk sherryhus, som er grundlagt tilbage i 1729 af Diego de Alvear y Escalera. Oprindeligt blev bodegaen regnet som en lille og lidt obskur producent, men Diego begyndte langsomt – sammen med sønnen Santiago – at udvide ved køb af masser af jord.

I dag er det et kæmpestort foretagende og uden sammenligning regionens mest kendte vinhus. De har over 300 hektar vinmarker og produktionsmæssigt kapacitet til at lagre over 5 millioner liter sherry på egefade.

Bodegas Alvear er fortsat ejet af familien, som siden 1729 er vokset, så reelt er ejerskabet fordelt på 50 familiemedlemmer, hvoraf nogle også deltager i driften. Det er i 8. generation María Alvear som er ved at overtage driften efter den nuværende leder Fernando Giménez Alvear. Det er i øvrigt María Alvear, som I kan se på billedet ovenover.

Udover sherryproduktionen i Montilla, så ejer familien også en almindelig vingård Palacio Quemado i Extremadura. Vingården er købt i 2015 og har samlet 94 hektar vinmarker.

Jeg har tidligere smagt og skrevet om netop Palacio Quemado her på vinbloggen, bl.a. da jeres smagte deres 2015 PQ Primicia, 2014 La Zarcita og 2014 Crianza.

Her smager vi altså en Bodegas Alvear Pedro Ximénez Solera 1910 sherry, som er lavet 100% på druen Pedro Ximénez, hvor druerne helt klassisk tørrer under solen – til de nærmer sig rosiner – og giver den fineste søde vin.

Efter presning af de tørrede druer, så tilføres de en smule alkohol, for at sikre at sødmen ikke aftager under gæring. Herefter overføres vinen til det såkaldte Solera system, som er et specielt – men meget simpelt – modningssystem, hvor flere rækker af fade placeres ovenpå hinanden.

Der er gennemløb mellem de enkelte rækker af fade. Vinen fyldes på de øverste fade, medens den tappes fra det nederste fad. På denne måde er der altid en smule af den ældste årgang i den endelige aftapning.

Alvear PX Solera 1910 er således startet i 1910 og vinen indeholder derfor en lille del Pedro Ximenes fra 1910. Vinen i dette Solera system lagrer i gennemsnit mindst 6 år inden aftapning.

I glasset overraskes du af en fed – oversvulstig, fed, tyk, opulent og brun væske … ligner en brunlig udgave Nordsøolie, den lakridsagtige danske bitter, men så hører enhver sammenligning også op.

Næsen emmer af kogte blommer, rosiner, sirup, karamel, ristede kaffebønder, honning, tørrede dadler, nødder, engelsk lakrids, gamle fade, en gammel kælder … men der gemmes sig også en lille friskhed bag alle de sødlige aromaer, som bare vælter op af glasset.

I munden er det virkelig tyktflydende … og vinen sætter sig nærmest demonstrativ på indersiden af glasset. Sukkersød, tæt og forførende voksenslik, som nærmest er eksplosiv i munden. Det er flydende druesirup af bedste skuffe, hvis man – som Houlberg – er til søde sager, men hvilken rigtig mand er ikke det? Det er karamel, chokolade, sirup … måske endda svagt oxideret.

Vinen flyder i munden på samme vis som en brun, fed olie skyller op på en strand efter en gigantisk oliekatastrofe. Det er klistret, tykt og efterlader munden smukt, fyldigt forurenet … og forureningen vil nærmest ingen ende tage. Det er lidt af en godbid … fungerede ganske fint med lidt chokolade, men jeg ville nok helst ha’ vinen sammen med lidt stærk, gammel ost. Det vil fandeme spille.

En undseelig anmelder kaldet Parker har giver vinen 98 point, men hvem gider høre på ham? Den rigtig vinanmelder og blogger er en næsten 100% mand, så han elsker en sød sag som denne, så derfor sparker han 6 olieklistrede fingre efter vinen.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske på en halv liter koster 299,95 kr., mens prisen er 249 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7