Derefter stod den sluttelig på vertikalsmagning af 4 årgange af Frog’s Leap Winerys Zinfandel vine og som før med Cabernet Sauvignon startede vi med en ældre årgang 1992.

Jeg er sikker på, at jeg ikke tidligere har smagt Zinfandel vine, der er over 31 år gamle, så derfor var det sjovt at smage denne vin, som da også overraskede totalt.

Vinen er lavet med 100% Zinfandel druer, som kommer fra husets vinmarker på Rutherford Williams Ranch samt fra marken Battuello Ranch i St. Helena og Tamagni Hell Hole Vineyard i Calistoga.

Druerne er økologisk dyrket og efter høsten er de så afstilket og knust, hvorefter gæringen er sket med druernes egne gærceller. Så er vinen lagret 16 måneder på små franske og amerikanske egefade og sluttelig tappet ufineret og ufiltreret.

I glasset er vinen overraskende lys og moden … er næsten transparent med en farve som en gusten mursten med brunlige nuancer, men dufter ikke overmoden, men har denne specielle og lidt sødlige duft med søde læderbukser, trænoter, vanilje og frugt med ældre svesker, kirsebær, jordbær og kanel. Man fornemmer en lys og luftig alkohol, der lige pirrer i næsen med en utrolig lethed, hvorved man nok aldrig ville gætte, at det er Zinfandel.

Uhhh, hvor den smager godt og trods den brunlige nuance, så er frugten forholdsvis frisk, men samtidig med denne flotte lette, lyse og luftige side, som slet ikke minder en om US Zin. 94 point.

Forhandles af American Wine, hvor en flaske i den nyeste årgang koster 329 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Bombastic skriver Petersen Vineyards selv om sin vin på den amerikanske favoritdrue Zinfandel, men ikke desto mindre var næste vin fra det danskerejede vinhus netop denne 2018 Zinfandel.

På etiketten står der også, at vinen har smag af marmelade … men til gengæld er der – som for de forrige vine – slet ingen informationer om produktionen, så dog formentlig er lavet på ståltanke … og måske har denne Zinfandel også fået lidt eg i lagringen.

I glasset virker vinen lysere, end jeg lige ville ha’ forventet af en amerikansk Zinfandel, men duften er dog meget jammy med nogle klistrede syltetøjsfingre med blåbær, blommer og søde krydderier, våde vaskeklude, kanel, nelliker, allehånde og lidt sød finsk lakrids.

Smagen er også dollarfed … dog alligevel som med de forrige med en frugt, der virker lidt friskere end forventet. Der er røg, tranebær, sød kirsebærsauce og blommekompot … godt med frugtsødme, blødhed og dansk hygge. Fylde, sødme og alligevel lidt frisk. 89 point.

Forhandles af Rotweiss Vinimport, hvor en flaske koster 119 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Under James Bryant Hill brandet laver Scheid Family Wines i alt 3 vine og det er – som smagt – på Chardonnay, Pinot Noir, mens den 3. og sidste selvfølgelig er på den amerikanske favoritdrue Zinfandel … og den smager jeg nu i årgang 2019.

Den er egentlig lavet efter samme læst som de to forrige vine … altså med druer fra deres bæredygtigt dyrkede vinmarker i Monterey Bay ret tæt på kysten med en kølig maritim påvirkning med vinde fra havet, hvilket tillader druerne at modnes langsomt.

Efter høsten er druerne presset skånsomt efter afstilkning og derefter er der sket gæring over 2 uger i rustfrie ståltanke og det meste af vinen er også derefter lagret i ståltankene … dog er 30% lagret 12 måneder på nye amerikanske egefade.

Duftmæssigt er det – selvfølgelig – en stor og fyldig vin, hvor der hurtigt kommer frugt med blåbær, sorte kirsebær, blommer, svesker og alle med lidt marmelade fylde, noget røg, cedertræ, kakaopulver, chokolade, kanel, kridt, kanel og kaffe.

Det er dog i munden, at man mærker den klassiske US Zin sødme, hvor der er godt med saftig og sød frugt. Det bliver dog ikke oversød eller for vamset, for vinen har også en mørk, rustik og venlig syre og nogle bløde tanniner, som lige fornemmes svagt. Der er bulder, brag og lynnedslag … specielt for elskere af kraftige, søde vine. 89 point.

Forhandles af Supervin, hvor en  flaske koster 139,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 109,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Vi har næsten lige smagt vine fra DeLoach Vineyards, som er ejet af den franske vinfamilie Boisset. De ejer også det gamle Buena Vista Winery og det er derfra, at jeg smager en række vine … startende med denne 2020 Legendary Badge Zinfandel.

Buena Vista er grundlagt i 1857 og har en lang og spændende historie. Det var én af de første vingårde nord for San Francisco. Det var før Napa og Sonoma var velkendte navne og også langt før Californien overhovedet var kendt for sin vin.

Grundlæggeren hed Agoston Haraszthy og var opvokset i Ungarn omringet af vinmarker og vinproduktion. I 1840 immigrerede han til USA for at følge sin drøm om, at opstarte egen vingård.

Agoston Haraszthy var en farverig person … han startede egentlig sin tilværelse i USA som en af Californiens første sheriffer. Han blev i 1850 valgt til sherif i San Diego County. Der byggede han også det første fængsel og var sherif i 2 år, før han flyttede nordpå for at forfølge sin drøm om at lave vin.

Efter mange mislykkede forsøg på vindyrkning, så fandt han endelig de rigtige forhold på en ranch i Sonoma, hvor han så flyttede til med sin familie og stiftede Buena Vista Winery.

Udover de 12 hektarer, der var tilknyttet ranchen, opkøbte han 4.000 hektarer tilgrænsende jord, hvorved Buena Vista Winery blev den næststørste vingård i Sonoma … og den største i det nordlige Californien.

I 1861 tog Agoston til Europa for at vende tilbage med 200.000 vinstiklinger og 350 forskellige vinsorter, som han beplantede sine marker med. Derefter gravene han ud til vinkældre for at starte en produktion af mousserende vin. I 1863 grundlagde han den første offentlige organisation for vin … Buena Vista Vinicultural Society.

Desværre gik Buena Vista konkurs i 1866, da Agostons viste sig værende meget dårlig til at lede vingården, så han endte med et par år senere at forlade USA til fordel for Nicaragua, hvor han dog uheldigvis blev spist af en krokodille.

Vingården gik også nedenom og hjem i 1878, hvor Phylloxera invaderede vinmarker i Californien. Derefter har vingården har en omtumlet tilværelse med forskellige ejere … bl.a, har en af ejerne i 1924 opført hovedbygningen Chateau Buena Vista i art deco stil.

Det var først i 1941, at Buena Vista Winery genopstod, da Frank og Antoniia Bartholomew købte den forladte ranch, bl.a. på grund af et fund af en en parcel beplantet med gamle Zinfandel vinstokke.

De startede med at lave vin … senere bl.a. med den anerkendte vinmager Andre Tehelistcheff, men siden 2011 har Buena Vista Winery været ejet af den store Boisset vinfamilie.

Jeg starter med at smage deres 2020 Legendary Badge Zinfandel, hvor etiketten oser af vinhusets historie … har bl.a. en etiket, der ser ud som om, at den er lavet på krokodilleskind og både krokodille samt sherifstjerne er også at finde på etiketten.

Til gengæld er der nærmest ingen – som i ingen – informationer om produktionen af vinen, men så må vi jo i stedet bare springe direkte til mine smagsnoter.

Duftmæssigt er det en varm aroma med søde krydderier … en blanding af kanel, spidskommen, allehånde og kakaopulver, sød gran samt en mørk, varm frugt af blommer, blåbær, brombær og svesker. Det er sødt, krydret og svampeagtig med denne intens duft af mørk frugt.

I munden er det lidt samme historie, bare med mere syre i frugten, som samtidig også virker lysere. Der er sød blommekompot, noget brombær og knust hindbær, sveskegrød, en vild sød bitterhed, der giver vinen denne helt specielle Zinfandel smag, som ganske her ganske vist er sød, men ikke amerikaner overdone. 88 point.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 134,95 kr., mens prisen er 109,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Den sidste af vinene fra DeLoach Vineyards blev en søstervin til den foregående Pinot Noir, så det er selvfølgelig husets 2020 Zinfandel Heritage Reserve lavet på udvalgte druer fra både unge og gamle vinstokke.

Igen er der begrænsede oplysninger på vinhusets egen hjemmeside, men skulle så være lavet på Zinfandel fra både nye og gamle vinstokke hos en nogle forskellige vinavlere. Gæring og maceration er sket i ståltanke, hvor også hovedparten har lagret. Men som med foregående Pinot Noir er en del også lagret på fade af amerikansk og ungarsk egetræ.

I glasset overrasker vinen med at være mindre mørk end forventet, men det går igen i duften, der også virker lysere … men her er selve aftrykket af den delvise fadlagring dog større, for allerede fra første fløjt kommer der lidt lakrids og svag vanilje frem. Men der kommer også en lysere og friskere frugt … brombær, tranebær, lyse jordbær, godt med blomsterpollen … og havde jeg fået denne blindt, så havde jeg ud fra duften aldrig gættet Zinfandel.

I munden kommer den amerikanske side dog frem, for vinen er meget sød … og spørger du mig også en anelse for sød. Den er dog slet ikke tungt, for vinen har denne imponerende lethed med frugt af jordbær og søde kirsebær. Der er lidt jordbærmarmelade over vinen, men omvendt vil mange danskere være imponeret. 87 point.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 134,95 kr., mens prisen er 109,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Jeg sluttede Locatour ballet med lidt tunge ben, men nu har jeg heller aldrig været den store danser. Der er dog heller ikke så megen let disko, tango eller vals over denne Zinfandel, som vist aldrig blev min vin.

Igen er der ingen oplysninger om produktionen … hverken på den ene eller anden måde, så nu får I blot mine smagsnoter i stedet for.

Uha … kogte blommer, blåbærmarmelade, skocreme, motorolie og diesel … egentlig finder jeg vinen lidt syntetisk i duften. Der er sgu nærmest noget dyrisk i aromaerne … lidt som at gå i abegrotten i Zoo og samtidig fornemmer man også godt med kanelsødme.

Så galt smager vinen dog ikke, men den er sød og anderledes. Der er rosiner, svesker, virker solmoden og næsten overmoden. Det er ikke en vin, som vinder mit skrøbelige hjerte, men Zinfandel er jo ellers elsket af mange danskere. 84 point.

Forhandles af Otto Suenson, hvor en flaske koster 110 kr.

Vinanmeldelse 4/7