2018 Petersen Vineyards, Zinfandel, Californien, USA

2018 Petersen Vineyards, Zinfandel, Californien, USABombastic skriver Petersen Vineyards selv om sin vin på den amerikanske favoritdrue Zinfandel, men ikke desto mindre var næste vin fra det danskerejede vinhus netop denne 2018 Zinfandel.

På etiketten står der også, at vinen har smag af marmelade … men til gengæld er der – som for de forrige vine – slet ingen informationer om produktionen, så dog formentlig er lavet på ståltanke … og måske har denne Zinfandel også fået lidt eg i lagringen.

I glasset virker vinen lysere, end jeg lige ville ha’ forventet af en amerikansk Zinfandel, men duften er dog meget jammy med nogle klistrede syltetøjsfingre med blåbær, blommer og søde krydderier, våde vaskeklude, kanel, nelliker, allehånde og lidt sød finsk lakrids.

Smagen er også dollarfed … dog alligevel som med de forrige med en frugt, der virker lidt friskere end forventet. Der er røg, tranebær, sød kirsebærsauce og blommekompot … godt med frugtsødme, blødhed og dansk hygge. Fylde, sødme og alligevel lidt frisk. 89 point.

Forhandles af Rotweiss Vinimport, hvor en flaske koster 119 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7