Til forretten med hjemmelavet laksesalat smagte vi aftenens eneste hvidvin, som var en 2024 Langhe Nascetta Indigeno fra Azienda Agricola Orlando Abrigo di Giovanni Abrigo.
Orlando Abrigo er et familieejet vinhus beliggende i Treiso, midt i det historiske Barbaresco-område i Piemonte. Vinhuset har dybe rødder i lokal vinproduktion og drives i dag af Giovanni Abrigo, som viderefører traditionerne fra tidligere generationer.
Det var egentlig Giovannis far Orlando, som grundlagde vinhuset senere i 1973, men allerede som 13-årig knægt i 1949 mistede sin far, hvorefter en ansat forpagter var fremsynet og øgede vingårdens effektivitet ved at plante nye vinmarker i landsbyen Cappelletto.
Orlandos forældre havde oprindelig blot solgt deres druer på markeder i både Alva og i Ligurien, men i 1960 afsluttede Orlando sine studier, helligede sig andre erhverv og startede faktisk med at vinificere druer fra et par forpagtninger.
I 1973 overtod Orlanda så endelig driften på familiens ejendom og startede med at lave vine under eget navn … herunder også de første flasker Barbaresco.
Vinhuset Orlando Abrigo råder over cirka 20–21 hektar vinmarker, som er beplantet med de lokale sorter Nebbiolo, Dolcetto, Barbera, Moscato og Nascetta, samt et mindre antal internationale sorter som Sauvignon Blanc, Chardonnay og Merlot.
Vinhuset tilbyder også overnatning og oplevelser i deres agriturismo, hvilket gør det til et ideelt sted for vinelskere, der ønsker at opleve Piemonte på nært hold.
Giovanni Abrigo overtog driften i 1988 efter endt uddannnelse til ønolog og har bl.a. også i 2013 stået bag en modernisering af gården med hjælp fra arkitekten Marco Ferreri, som skabte en bygning med respekt for både miljø og landskab.
Her smager vi husets 2024 Langhe Nascetta Indigeno, der er lavet på den mere ukendte druesort Nascetta. Den er lavet med presning af de hele klaser, dekantering og gæring i ståltanke ved 18 grader indtil alkoholen er fuldstændig fordampet. Derefter lagres den på bundfaldet i 6 måneder før aftapning.
I næsen er det både en kølig og en lidt flommefed vin med masser af intens sur lie intensitet … der er pærer, hyld og eksotiske frugter, blomster og våde papkasser, let lakridskonfekt, mandler, sødme, sandaltræ og søde krydderier aka noget spidskommen.
Smagen er egentlig meget rund med en lidt læskende sødme, lidt sandeltræ, spidskommen, melon, fersken, syltet lemon og samlet er den måske en smule vandet og i hvert fald meget easy-going, så dermed havner jeg på 90 point.
Ikke fundet herhjemme, men i udlandet koster den 15,90€ … svarende til 118 kr.