På vinbaren DiVino i Port d’Andratx efterspurgte vi lidt lokal og let rødvin fra Mallorca og blev anbefalet denne 2023 Mantonegro-Fogoneu-Escursac fra den lille mikroproducent Soca-Rel.
Vingården Soca-Rel drives og er grundlagt af Pep Rodríguez, der altid har været fascineret af øens kulturelle traditioner og før etableringen havde arbejdet med vin hos bl.a. José L. Ferrer, som skulle være den største vingård på Mallorca.
Men i 2008 lejede Pep nogle forladte vinmarker halvvejs mellem Binissalem og Consell og begyndte at lave vin af de druer, han havde på sine beskedne 4,5 hektar marker.
De er de lokale soter Manto Negro, Escursac, Esperó de Gall, Fogoneu, Mancés de Tibús, Fogoneu og Vinater Blanc og markerne drives økologisk i sine vinmarker, men arbejder ikke biodynamisk eller har får gående blandt vinstokkene.
I steder har han – inspireret af sin ven Francesc Grimalt fra 4 Kilos – plantet oliven- og frugttræer blandt sine vinstokke for at give skygge og køle vinmarkens mikroklima.
Vinproduktionen er også helt naturlig … der gæres spontant alene med druernes egne gærceller og uden punchdown af øverste lag for skånsom ekstraktion, så Pep laver rene, direkte og ærlige vine.
Sådan er denne 2023 Mantonegro-Fogoneu-Escursac også lavet og det er et mix på de lokale sorter Manto Negro, Fogoneu og Escursac, der først er afstilket, men ikke knust inden spontangæringen. Den er sket i ståltanke og efter endr fermentering er vinen lagret 6 månder i ståltankene inden ufiltreret aftapning.
Duften er bondsk, landlig … der er tulipanstilke, lette og søde kirsebær, jordbær, også fadpræg med vanilje, karamel, candyfloss, røg, lejrbål og duftmæssigt er der mere Gamey end fx burgundisk Pinot Noir.
Sådan er smagen også, lidt beaujolaisagtig med en let, luftig, spinkel og slank krop, hvor der er godt med jordbær hindbær, virker saftet læskende med en smule tranebærjuice … 92 point.
Købt på vinbaren DiVino til omkring 34€ … svarende til omkring 253 kr.