Vores første dag i Budapest blev langt mere forvirret end i Wien, for både ankom vi senere på dagen og havde dermed ikke så megen tid, og derudover er byen slet ikke så velstruktureret som Wien.

Vi fik dog set lidt af byen, men valgte at indtage aftensmaden på hotellet … i deres Brasserie & Atrium i den hyggeligste og ret smukke atriumgård, som dog ikke var særlig befolket, da vi ankom.

Men tjeneren anviste os til et bord og vi fik både et stort menukort, et vinkort og et drinkskort. Vi besluttede os ret hurtigt for at gå helt lokalt og smage Flavours of Hungary … og valgte en 2 retters menu.

Imens spillede et lille orkester lidt stemningsmusik … klassiske stykker med violin, klaver, klarinet og kontrabass … vældig fint og hyggeligt.

Maden

Samlet bestilte vi begge det samme … hvor de 2 retter bestod af:

• Forret; Gulyásleves … gullaschsuppe med klassiske rodfrugter, oksekød og paprika
• Hovedret; Sült pisztráng … ovnstegt ørred med krydderurter, hvidløg, citron og brunet smør

Vi skulle selvfølgelig smage lidt lokal vin til maden, så jeg valgte en 2023 Egri Csillag Superiore fra Pincészet Tóth Ferenc  … en vin lavet på de 4 klassiske Eger-sorter Hárslevelű, Olaszrizling, Leányka samt Rajnai Rizling … og vinen bliver også kaldt den hvide søster til Egri Bikavér.

Den har jeg selvfølgelig anmeldt og beskrevet i næste indlæg, som jeg også har linket til ovenover.

Betjeningen var meget høflig … men desværre ikke særlig opmærksom og fejlede på flere områder. Da tjeneren før servering af forretten serverede lidt brød fortalte jeg, at min kæreste havde glutenallergi, så han derfor ville hente lidt brød til hende … han spurgte endda, om hun ville have ét eller to stykker?

Men brødet kom aldrig! Han spurgte også inden forretten, om vi ville have vinen med det samme? Ja, det ville vi selvfølgelig, men den kom først langt inde i forretten.

Hovedretten var en fisk alene uden det mindste tilbehør, hvilket vi dog ikke vidste. Vi havde nok regnet med, at der blev serveret nogen sammen med fisken, men det gjorde der slet ikke … blot en fisk med lidt bagte, små tomater. Der var ikke megen brunet smør, så fisken kom til at virke tør og kedelig,

Tjeneren spurgte ikke ved bestilling, om vi måske skulle have noget sammen med fisken? Vi kunne se, at en mand ved et nabobord var havnet i samme situation, så han måtte have lidt salat fra konens tallerken, da hun havde bestilt noget andet.

Alle de andre retter på menukortet var faktisk med lidt tilbehør … vi endte med ikke at spise meget af fisken.

Konklusion

Gullaschsuppen og vinen var begge gode … og havde tjeneren været mere opmærksom, så havde hovedretten og det samlede indtryk af Corinthia Brasserie & Atrium nu nok også været bedre.

Men manglende opmærksomhed gjorde, at det blev en lidt dårlig oplevelser, hvor manglerne fik en afgørende betydning. Ja, vi kunne måske også selv have været opmærksomme og set, at der under de forskellige retter med småt stod; SIDES … men det så vi ikke og så derfor endte vi også med, kun at spise meget lidt at fisken.

Fisken ville klart have været bedre med lidt kartoftler, sauce, ærter eller salat, men her blev det i stedet en lidt neutral, underkrydret og fersk oplevelse, som ingen af os nød.

Samlet anmeldelse 2/7

Under vort besøg i Wien spiste vi den første aften – efter anbefaling fra Jan – på Restaurant ef16, der ligger på adressen Fleischmarkt 16 centralt midt den smukke by.

Efter en lang togtur og masser af sightseeing i Wien, så trængte vi også til at stresse af, få pulsen ned og bare sidde og nyde god mad og det fik vi bestemt mulighed for på Restaurant ef16.

Restaurant ef16 er en af Wiens mest roste moderne østrigske restauranter – kendt for sin intime atmosfære, en smuk gårdhave, stærk vinprofil og et køkken, der kombinerer klassisk østrigsk håndværk med moderne finesse.

Restauranten ligger lige i hjertet af Wiens gamle bydel, tæt på Stephanskirken og er mega hyggelig med hvælvet loft, dæmpet belysning, elegant og intim stemning.

Maden

Vi sprang på en 3 Gang Chef Choice Menü med Weinbegleitung, hvor menuen bestod af:

• Forret; Rejetatar med hvid lakserogn, urtecreme og sprød tuille af maltmel
• Hovedret; Lammeskank med julienne af kålroe, gulerod, rødvinsskalotteløg og rosmarinpolenta
• Dessert; Lemoncurd tærter med marcipan, mandel, brombær, hindbærsorbet og sprød vaniljetuille

Til dessert fik min søde kæreste – der jo er glutenallergiker en Valrhona chokoladesoufflé med hindbærsorbet og -sauce.

Lad os starte med at se lidt nærmere på retterne, som vi jo fik uden mindste anelse om, hvad kokken havde valgt til os i hans Chef Choice Menü … men han havde nu valgte ret godt.

Rejetatar med hvid lakserogn, urtecreme og sprød tuille af maltmel

Jeg fik tatar lørdagen før på Café Mathiesen i Randers inden en Magtens Korridorer koncert og igen på ENO – Tapas & Wine Bar i Kassel, men de to var nu meget forskellige.

Denne var helt anderledes, men smagte – om muligt – endnu bedre og var lavet på rejer med lidt hvid lakserogn ovenpå. Det var konge, ganske fortræffelig og nok én af de bedste tatarretter, som jeg nogensinde før havde smagt.

Jeg havde bestilt Weinbegleitung til retterne … altså passende vine og alle lokale østrigske vine og til tatar forretten smagte vi en 2024 Straden Sauvignon Blanc fra Weingut Neumeister, der netop ligger i det nederste østlige hjørne af Østrig tæt på Slovenien i  Südoststeiermark i Styria tæt på byen Straden.

Lammeskank med julienne af kålroe, gulerod, rødvinsskalotteløg og rosmarinpolenta

Inden vi fik hovedretten serveret, så kom tjeneren med vinen og det var en 2020 Black Pearl Zweigelt Prachtbursche fra Weingut Hoffmann på Wiener Straße i Mönchhof.

Derfor gættede jeg også på, at vi skulle have lam … og det passede, for det var en meget mør lammeskank med noget, som jeg opfattede som julienne af kålroe, gulerod, rødvinsskalotteløg og små aflange rosmarinpolenta, der mest lignede hvide asparges.

Lemoncurd tærte med marcipan, mandel, brombær, hindbærsorbet og sprød vaniljetuille

Vi sluttede i den søde afdeling med en lille tærte … eller jeg gjorde i hvert fald, da Mariann i stedet fik en chokoladesoufflé. Min tærte var med et fyld med lemoncurd ovenpå lidt hindbærsauce og ovenpå lå en hindbærsorbet, lidt brombær og en sprød tuille med lidt vanilje, hvilket samlet set smagte rigtigt fint.

Til desserterne fik vi en 2022 Pittnauer Auslese Cuvée fra Weingut Familie Pittnauer beliggende på Obere Hauptstraße i byen Gols i Burgenland i Østrig … en sød bandit med masser af charme.

Vinene

Dermed kom vinmenuen til samlet set at se sådan her ud:

• 2024 Weingut Neumeister, Straden Sauvignon Blanc, Steiermark, Østrig
• 2020 Weingut Hoffmann, Black Pearl Zweigelt Prachtbursche, Burgenland, Østrig
• 2022 Weingut Familie Pittnauer, Auslese Cuvée, Burgenland, Østrig

Jeg har selvfølgelig ovenover – som altid – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Konklusion

Køkkenchefen på Restaurant ef16 hedder Christoph Lamprecht oh han arbejder med lokale råvarer fra Wien og omegn og skaber retter, der er både moderne, elegante og dybt forankret i østrigsk tradition.

Vi oplevede en lækker, hyggelig og moderne restaurant, der bare leverer fabelagtige retter, så derfor anbefaler jeg bestemt stedet, hvis du kommer forbi Wien.

Samlet anmeldelse 6/7

Uge 11 stod i feriens tegn … en togtur til Wien og Budapest med Silver Tray, hvor der blev lagt et ekstra togskifte ind og det var så i Kassel, hvor vi havde tid til at gå ud og få lidt aftensmad inden vi skulle på nattoget mod Wien.

Vi valgte en lille restaurant aka vinbar … ENO – Tapas & Wine Bar på Goethestraße et par kilometer fra banegården og det skulle vise sig at være et fremragende valg. Det drives af sommelier og køkkenchef Gianluca Magnesa, som har gjort stedet til et gastronomisk pejlemærke i Kassel.

Vi havde ikke bestilt bord i forvejen, men det var heller ikke nødvendigt, da der ved ankomst ikke var mange besøgende, selvom restauranten egentlig havde god plads til mange. Men en sød tjener fik os til at føle os godt tilpas, som vi undersøgte menukortet godt, mens hun imens fandt lidt vand med brus til os.

ENO – Tapas & Wine Bar er virkelig hyggelig og man kunne fra start allerede fornemme, at her kunne kan også få god vin, for der var et stort vinrum samt vinkøleskabe flere steder rundt i restauranten.

Maden

Vi endte med at bestille 2 retter … forret og hovedret, hvorved jeg endte med disse;

• Forret; Tatar vom Weiderind … oksetartar med grønne bønner, pecorino, chimichurri og pommes frites
• Hovedret; Kabeljaufilet … torskefilet med kartoffelpuré, løg, fennikelgrøntsager og spinat

Lad og da endelig først lige se nærmere på retterne:

Tatar vom Weiderind … oksetartar med grønne bønner, pecorino, chimichurri og pommes frites

Vi fik begge samme hovedret, mens min kæreste til forret fik noget burrata med linser … det så fandeme også lækkert ud. Min tatar var ganske fin, mere frisk og ikke så tung, hvilket klart skyldes, at den var blandet med grønne bønner, men det fungerede vildt godt.

Dertil fik jeg lidt pommes frites, men ikke de sædvanlige, men nogle flade og bøjede kartoffelskiver, der godt kunne mindre lidt om chips, men selvfølgelig var et fint mix til oksekødet.

Kabeljaufilet … torskefilet med kartoffelpuré, løg, fennikelgrøntsager og spinat

Lad mig starte med det åbenlyse … torsken var stegt helt perfekt, så kødet faldt af i flager. Torskefileten lå ovenpå nogle grøntsager, som jeg identificerede som fennikelgrøntsager, løg, spinat og i bunden en let kartoffelpuré.

Både ved forret og hovedret var det svært for os at skjule vores store tilfredshed, hvilket glædede vores tjener ret meget. Vi fortalte også, at vi var kommet helt fra Danmark for at smage deres mad, hvilket jo egentlig også var rigtigt.

Til maden bestilte jeg 2023 Estate Riesling fra Weingut Wittmann og det var faktisk et ret glimrende valg. Wittmann er bare et vinhus, der altid leverer varen … allerede fra Gutwein niveau.

Konklusion

Sikke et byggeligt og godt sted … omgivelserne, menu- og vinkortet, serveringen og mad er bare i topklasse, så stedet får mine varmeste anbefalinger … er du i Kassel, så er dette et godt sted at besøge.

Samlet anmeldelse 5,5/7 

Vi havde besluttet os for en anderledes nytårsaften og havde i nogle år snakket om et nytårsophold. Pludselig var der ikke langt fra tanke til handling og så havde jeg booket plads på Molskroen, der jo ligger smukt ved Femmøller Strand tæt ved Ebeltoft med udsigt til havet og Nationalpark Mols Bjerge i ryggen.

Jeg havde booket Molskroens Nytårsgalla inkl. overnatning, nytårsbrunch og festfyrværkeri og der var planlagt et program, der startede kl. 17.30, hvor Molskroen bød velkommen i restauranten med champagne, østers og elegante hors d’oeuvres til Kongens Nytårstale.

Programmet omfattede en 5 retters middag med matchende vinmenu, velkomstchampagne, snacks, kaffe og petit fours samt overnatning. Vi skulle også ved midnat fejre nytåret med champagne og hjemmebagt kransekage sammen med flot festfyrværkeri fra terrassen udover Femmøller Strand.

Med andre ord et miniophold med ren forkælelse, hvor vi ikke skulle løfte en finger, men blot sætte os til bord … der var sørget for alt.

Maden

Det blev en rigtig fin aften … og skal jeg komme med en konklusion, så er Molskroen et skønt sted … virkelig smukke omgivelser, alt var vel planlagt og udført.

Vinmenuen – der jo tit skuffer – var langt over forventningen og faktisk rigtigt spændende med gode valg, mens maden dog skuffede og ikke levede op til mine – nok også høje – forventninger. Jeg har altid hørt, at Molskroen var sublim … måske også efter Michel Michauds tid som køkkenchef på stedet.

I dag er det Rasmus Broholm, som er køkkenchef på Molskroen og han havde også sørget for god mad … men maden var imidlertid ikke fremragende og der var også et par skuffelser undervejs, som fx at man ikke kunne smage, at der var trøffel i de to retter, hvor der var trøffel i.

Hovedretten med stegt oksemørbrad var også lidt ordinær, mens desserten, der bestod af chokolademousse og caviar, var lidt kvalm og vinen dertil et decideret dårligt match.

Samlet kom menuen samlet for aftenen til at se sådan ud:

• Østers og hors d’oeuvres
• Stegt pighvar med löjrom, og cremet muslingesauce
• Hummer, brunouise af grønt og hummerbisque
• Stegt oksemørbrad, løg, trøffel, pommes kroket og bordelaise
• Modnet comté med honning, trøffel og hjemmebagt brioche
• Molskroens chokolademousse med vaniljeis, olivenolie og caviar

Las lige se lidt nærmere på de forskellige retter:

Østers og hors d’oeuvres

Vi startede aftenen i en stor sal, hvor der var sat stort fjernsyn op, således alle 58 gæster kunne se Kongens Nytårstale. Mens vi alle ventede på Kongen, så nød vi lidt champagne og dertil østers samt nogle små fine hors d’oeuvres, som jeg dog ikke fik taget foto af.

Det var dels nogle små maltpuder med noget fiskecreme i, nogle krustader med rogn og der var både rå øster samt nogle lune, bagte østers, hvor de sidste klart var de bedste.

Champagnen var en Blanc de Blancs Brut uden årgang fra champagnehuset Henriot og den blev skænket fra store jéroboam flasker, men Molskroen endte faktisk med at løbe tør inden Kongen havde startet din første nytårstale … det klarede han dog ret bedre end Molskroens lagerbeholdning 🙂

Derefter gik vi ind i restauranten og satte os til bords.

Der gik lidt tid inden vi fik aftenens første servicering i aftenens 5-retters middag, så derfor satte vi – som alle de andre gæster – vores tænder i de små brød, som stod på bordet. Det var et mørkt og lidt olieret, fedtet  brød, der smagte forfærdelig dejligt. Mums.

Stegt pighvar med löjrom, og cremet muslingesauce

Så gik bussen … første servering blev sat foran os og det var måske endda aftenens bedste ret … steget pighvar med löjrom, og cremet muslingesauce … og der var klart lidt porrer i retten også.

Löjrom er der måske mange, som ikke kender, men det er en  svensk specialitet og stammer fra fisken heltling eller siklöj, som den hedder på svensk. Löjrom er en forholdsvis dyr rogn, ofte dyrere end den danske stenbiderrogn.

Vinmæssigt blev retten understøttet perfekt af noget cremet Chardonnay og var en 2019 VGW Very Good White Chardonnay fra Oregon og vinhuset, hedder 00 Wines  … også kaldt Double Zero Wines. Et flot og moderne valg, så Thumbs Up.

Hummer, brunouise af grønt og hummerbisque

Ret nummer 2 var også freaking lækker … en hummerbisque med små hummerstykker og brunouisen aka de små grøntsagstern var bl.a. fennikel, gulerødder og andre ting, som gav en noget sprødhed i retten … som dog i høj grad savnede noget brød til …. men det havde de fleste jo spist inden første ret.

På den vinøse side var Houlberg på hjemmebane, for det var en Spätburgunder … en 2019 Hohen-Sülzen Spätburgunder Alte Reben 1G fra Weingut Battenfeld-Spanier. Den blev præsenteret som en enkeltmarksvin, men er reelt en Ortswein fra Erste Lage vinmarker ved vinhuset i byen Hohen-Sülzen. Men godt smagte den.

Stegt oksemørbrad, løg, trøffel, pommes kroket og bordelaise

Hovedretten bestod af en lækker oksemørbrad … dertil lidt syltede sennepskorn, et kvart kandiseret løg og et par små pommes kroket og så lidt bordelaisesauce.

Det var en lille ret … men i en 5-retters middag er det måske okay, men jeg kunne ikke smage, at der også skulle være trøffel i retten, så det må ha’ været i meget begrænset omfang.

Til gengæld var vinvalget ret godt … en vin, som jeg har smagt før blot i årgang 2014 og det var en nyere supertoscaner Guidalberto i årgang 2022 fra Tenuta San Guido … lillesøsteren til Sassicaia.

Modnet comté med honning, trøffel og hjemmebagt brioche

Næste ret var også lækker … simpel og lækker, men det skyldes mest, at denne Comte ost bare smagte vildt godt og fik følgeskab af lidt hasselnødder, honning og igen nærmest minimalt påvirkning af trøfler … men til gengæld fulgte der også et drønlækkert briochebrød med.

Vinmæssigt havde kroen eller deres sommelier valgt champagne og endda en ældre af slagsen, for det var en 2012 Cuvee d`un Lys Gravé Brut fra et champagnehus kaldet Lheureux Plékhoff. Det var også et modigt og spændende valg.

Molskroens chokolademousse med vaniljeis, olivenolie og caviar

Vi sluttede med en lidt sjov dessert, som bestod af en hvid chokolademousse, vaniljeis med olivenolie og caviar. Det var en lidt blød og kvalmende ret … mindede mig mest om en fløderand uden meget smag og så olivenolien samt caviaren, som imidlertid ikke gjorde det store for retten. Fruen kunne ikke spise retten, mens Houlberg selvfølgelig gennemførte.

Vinen til retten var en spændende 2023 Brauneberger Juffer Riesling Kabinett fra det innovative Mosel hus Weingut Unterlind og den kom i en sød buttet flaske, men manglende noget sødme til den ret bløde og søde ret … virkede en kende for syrlig, så jeg synes ikke, at matchet var særlig åbenlys og i stedet lidt way-off.

Vi var færdige med desserten ved 23.30 tiden … og havde dermed spist i 5 timer … ganske lang tid, men det betød også, at der kun var kort til nytåret, som blev fejret i salen, hvor vi startede aftenen. Det skete med kransekage samt mer’ champagne, men jeg fik dog ikke noteret smagsnoter på boblerne eller taget fotos.

Men samlet en fin aften med opture og nedture … men dejligt bare at kunne læne sig tilbage og nyde året sidste aften, så dermed var vi så både trætte og mætte efter aftenen, så efter at have set lidt nytårsfyrværkeri, så gik vi til køjs.

Opholdet omfattede også en stor nytårsbrunch dagen efter … hvorefter turen gik hjem … klar til et nyt år.

Vinene

Samlet set var jeg ganske imponeret over vinmenuen … den var moderne, modig, progressiv og imponerende. Samtidig var kroen ikke fedtet med vinene, hvor der blev skænket mere, hvis der var behov for det. Dermed smagte jeg disse 6 vine:

• N.V. Champagne Henriot, Blanc de Blancs Brut, Champagne, Frankrig
• 2019 00 Wines, VGW Very Good White Chardonnay, Oregon, USA
• 2019 Weingut Battenfeld-Spanier, Hohen-Sülzen Spätburgunder Alte Reben 1G, Rheinhessen, Tyskland
• 2022 Tenuta San Guido, Guidalberto, Toscana, Italien
• 2012 Lheureux Plékhoff, Cuvee d`un Lys Gravé Brut, Champagne, Frankrig
• 2023 Weingut Unterlind, Brauneberger Juffer Riesling Kabinett, Mosel, Tyskland

Jeg har selvfølgelig nok – som vanligt – ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene. Der var kun 1 af vinene, som jeg havde smagt før, nemlig Guidalberto fra Tenuta San Guido, men det var dog i en tidligere årgang 2014.

Konklusion

Det blev en dejlig og afslappende sidste aften i 2014 …. stedet,  beliggenheden, vinene, betjeningen og maden var super. Jeg var, som jeg skrev tidligere, meget positivt overrasket over vinene, mens maden nok ikke helt levede op til mine store forventninger.

Et par ting på den madmæssige side trækker ned … det har jeg været inde på, men det var nok mest små skønhedsfejl, men med en pris pr. person på 4.595 kr. pr. person, så forventer man også noget udover det sædvanlige … og der kneb det nok noget,

Det blev givet god tid til at nyde maden og vinene …. de unge tjenere var alle søde og hjælpsomme, så dermed blev det også en rigtig god oplevelse … og en fin måde at sige farvel til det forgangne år.

Samlet anmeldelse 5,5/7

Med god tid i ferien, så kan jeg da også lige anmelde den restaurant, som vi besøgte dagen efter besøget på SyvNi13 pop-ud projektet på Strandlyst Badehotel . Det var nemlig Restaurant Behrnt på Ballen Badehotel.

De 2 smukke og eksklusive badehoteller Strandlyst og Ballen Badehotel er en del af samme koncern, da de har samme ejer …. en stor erhvervsmand fra Aarhus vist nok. Restaurant Behrnt er derfor Ballen Badehotels egen restaurant opkaldt efter badehotellets oprindelige grundlægger.

Begge steder oser da også af eksklusivitet …. alt er tjekket og moderne med respekt af stederne gamle historie, som for Ballen Badehotel går helt tilbage til 1914, hvor stedet blev bygget.

Siden primo 2023 har driften af Restaurant Behrnt været lagt i hænderne på et ungt og energisk par i form af Stephanie og Martin. Stephanie står for tjenerne og Martin er uddannet kok fra forskellige restauranter  i det midt- og østjyske, bl.a. har han været køkkenchef på Restaurant Mejeriet ved Vilhelmsborg.

Vi havde bestilt bord, så vi kom til den aftalte tid og satte os – som alle de andre en smuk og meget vindstille sommerdag – udenfor og snart kom vores søde tjener hen og vi fik menukortet.

Maden

Vi besluttede os begge for 2 retter, så jeg bestilte:

• Hummer og asparges … hummer fra Ballen havn, stegte hvide Samsø asparges og hollandaise
• Dagens smørstegte fisk med muslinger, krabbefumé og Samsø grønt

Vi besluttede vinmæssigt at gøre som foregående dag … bestille en hvidvin, som vi kunne dele til begge retter og jeg bestilte en østrigsk 2021 Grüner Veltliner Zöbinger fra Weingut Barbara Öhlzelt.

Hummer og asparges … hummer fra Ballen havn, stegte hvide Samsø asparges og hollandaise

Forretten var virkelig lækker og der var ikke sparet på hummeren, for det var dejlig store stykker. De hvide asparges var vist marineret i lidt citron, for de gav i hvert fald en god syre, der kunne modstå den fede hollandaise sauce, som endda virkede lidt krydret.

Det var de små grønne, flotte og sprøde tuille også … lidt spicy, men samlet gav det en flot helhed og den sprøde og mineralske Grüner Veltliner passede faktisk ret godt til retten.

Dagens smørstegte fisk med muslinger, krabbefumé og Samsø grønt

Den smørstegte fisk var en havkat, mens de øvrige ingredienser var blåmusliner, meget små og fine Samsø kartofler, perleløg, nogle små buketter af blomkål og broccoli, frisésalat, gulerødder og en dejlig fumé lavet på noget krabbe.

Det var også en meget lækker ret … fisken måske lige 1 minut for meget well done, men samlet set smagte retten rigtigt godt. Fruen fik i stedet en stor Boeuf Bearnaise … oksemørbrad med fritter og bearnaisesauce … lidt mere bistrostil, men hun var også tilfreds.

Konklusion

Det blev en skøn aften …. vejret, stedet og maden var topklasse og madmæssigt var der heller ikke meget at sætte en finger på. Der var også god betjening … vi havde en virkelig sød tjener … skal jeg pege på noget, som trækker ned, så er det måske hastigheden.

Vi gennemførte de 2 retter på under en time … og allerede meget kort tid efter bestilling kom forretten på bordet. Det burde måske ikke trække ned, men det kan nemt give en følelse af, at her skal der godt med folk igennem … sådan lidt turistagtigt.

Maden var således ikke samme omdrejningspunkt som fx dagen før hos de unge fyre fra Restaurant SyvNi13, hvor man jo fik følelsen af kærlighed til råvarerne og maden … og det får man ikke på samme måde via en ung tjener hyret ind for sommeren.

Ingen gider en følelse af, at vi er på Jensens Bøfhus og alt skal bare køre efter en instruktionsbog … specielt, når maden faktisk var rigtig god og det var den bestemt på Restaurant Behrnt med ganske små skønhedsfejl … men absolut dejligt sted at spise og formentlig en af Samsøs bedste restauranter.

Samlet anmeldelse 5/7

Restaurant Syv Ni 13  holder normalt til på Frederiksgade midt i Aarhus, men om sommeren drager nogle af deres  kokke og tjenere til Strandlyst Badehotel på Samsø og laver en pop-up restaurant med deres koncept med social dining.

Konceptet er, som man kender det fra restauranten i Aarhus; social dining med sæsonbaserede råvarer og et minimalistisk udtryk. Her er det endda suppleret med, at de fleste råvarer kommer fra små producenter rundt om på Samsø.

Dermed er der intet stort a la carte menukort, så i stedet tilbyder man 2 menuer med enten 7 retter + snacks eller den mindre med 4 retter + snacks. Og det havde lokket Houlberg til det smukke og fasionable Strandlyst Badehotel, hvor jeg selvfølgelig havde bestilt den store menu.

Strandlyst Badehotel

Restaurant Syv Ni 13 pop-up restaurant ligger på Strandlyst Badehotel, der er et lille eksklusivt badehotel på Samsø, beliggende i skønne omgivelser mellem hav og mark ved havnebyen, Ballen. Det oser af luksus og har både welness, massagerum, svømmepøl og en udendørs spa.

Alt er tjekket med smuk have med store krukker, sten og springvand, virkelig veltrimmet og plejet … og virker så eksklusiv. Der er afsnit med loungemøbler, hvis du skal have en drink eller bare slappe af.

Social Dining menuen

De 3 snacks

• Marineret taskekrabbe – fermenteret fennikel – friskost
• Tærte – sprødt grønt fra Yduns have – purløgsmayonnaise
• Oste ravioli – ricotta – syltede perleløg

Sikke da en start … det var simpelthen himmelsk og lovede godt for aftenen. Den første snack smørstegte små toastbrød og dertil en vild lækker osteagtig creme med de marinerede taskekrabber, fennkel og friskost pyntet med lidt blomster og dild.

På den anden tallerken var de to andre snacks … en lille tærte med grønt og purløgsmayo’en pyntet med løvstkke mens den anden var en lille ravioli, som var fyldt med ricotta og de syltede perleløg og en smule karse på toppen.

Samlet var de nok krabberne og ravioli’en der imponerede mest.

De 7 deleretter

• Stegt kammusling – fyldt citronsauce – ørredrogn
• Gravad kalv – romesco sauce – Arla Unica Gnalling
• Smørdampet spidskål –  blanquette sauce – sprøde Havgus chips
• Glad gris – sauce på ristet kylling – rabarber
• Rødder i teksturer – syltede grønne jordbær – friteret kapers
• Samsø kartofler – luftig løvstikke – falsk jord
• Jordbær – hyldeblomst sorbet – luftig koldskål – karamellieret chokolade

De første 6 var egentlig hovedretter og kom ind i hold af 3 retter, hvor det første var enkeltretter, mens det andet sæt egentlig mest skulle spise sammen som én ret. Og dertil kom der også lidt hjemmebagt surdejsbrød med en luftig smør.

Kammusling er altid fabelagtigt … denne cremede citronsauce løftede det lige et niveau op. De meget møre stykker gravad kalv lignede mest tun og var viklet omkring små stykker squash, der lå ovenpå romesco sauce … og med små stykker af min alltime favorit ost Gnalling fra Arlas Unika seriee.

Den sidste af de første 3 delretter var noget smørdampet spidskål, der lå sammen med helt friske nybælgede ærter i blanquette sauce og ærterne havde kun fået ganske lidt varme, for de var sprøde og totalt friske, hvilket passede godt til den bløde sauce og det dampede stykke spidskål, der også var brændt lidt steder.

Ovenpå retten var der et lille gitter … en slags chips lavet med noget havhus ost og den supplerede fint de bløde elementer.

Vinmæssigt er der ikke særlig meget udvalg på vinkortet … faktisk var der alene 5 hvide og 4 røde vine … og en del af disse fristede ikke specielt. Restauranten havde ikke et stort kælderkort … men måske meget forståeligt, når det nu er en sommer pop-up restaurant.

Derfor sprang vi heller ikke på en ellers lidt fristende vinmenu, bl.a. også fordi, at jeg jo skulle køre retur, så i stedet havde jeg udvalgt en hvid Sauvignon Blanc fra Loire … 2023  Pouilly-Fumé fra Domaine des Fines Caillotte.

Det skulle vise sig at være et fremragende valg … kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fået så flot en Pouilly – Fumé. Så vinene fra det ellers lille vinkort er sgu nok valgt med omhu.

Vi aftalte med tjeneren en lille pause inden næste servering, så der gik lidt tid inden de næste 3 deleretter. Den var egentlig samlet set en hel hovedret, som bestod af gris, kartofler og gulerødder, men her lidt mere gennemført med stor fokus på alle 3 råvarer.

Jeg ved ikke, hvilken udskæringen af grisen, som kødet kom fra, men det var meget smagfuld og ultra mørt. Den glade gris fik følgeskab af en sauce, der skulle være lavet på ristet kylling og dertil lidt sprøde chips.

Samsø kartofler finder man overalt på øen … og de smager også ganske fantastisk. Her kommer de med noget løvstikke og en flask jord lavet noget malt … og så en fed og sennepscremet sauce, der smagte vildt godt.

Der var også en sauce blandet sammen med med gulerødderne, der både var bagte og nogle friske tyndskårne. Den sauce var fabelagtig og fed suppleret af syltede grønne jordbær og friteret kapers … det var samlet en mundfuld himmerige.

Den sidste deleret var egentlig ikke til at dele, for vi fik hver en dessert, som var helt clean og hvid, men gemte på et meget dejligt og syrligt overflødighedshorn af jordbær, hyldeblomstsorbet pakket ind i luftig koldstål med små perlet af karamelliseret chokolade. Den var ligeledes svært at blive sur på … hmmmmm siger jeg bare.

Konklusion

Der er mange fine restauranter på Samsø … hovedparten dog på mere bistroagtigt niveau, hvor menuen næsten altid –  udover Samsø kartofler – omfatter en form for hjemmelavet burger og steak frites , men her var vi altså et klart niveau over.

Det blev turens madmæssige højdepunkt … og vi blev hurtigt enige om, at det var bedste madoplevelse i rigtig lang tid. Der blev næsten ikke sat en finger forkert og derudover havde Restaurant Syv Ni 13 en særdeles god, afslappet og rar betjening. Det var en flok unge fyre, der havde styr på deres shit og tilsyneladende nød at lave og servere deres mad i sommerlandet.

Restaurant Syv Ni 13 Samsø pop-up for min varmeste anbefaling og 6 kæmpestore Thumbs Up.

Samlet anmeldelse 6/7

Restaurant Clemens er en nyere restaurant i Randers og den ligger i et kælderlokale på Rådhustorvet og drives af Casper Dahl Schubert, der er uddannet kok fra Restaurant Substans i Aarhus.

Casper får bl.a. hjælp fra kæresten Agnete Nelleman, som har forladt sit job som butikschef i Matas for at hjælpe i restauranten og faktisk lige samme dag vi besøgte restauranten, var omtalt i et indlæg i den lokale avis i forbindelse med jobskiftet,

Det var egentlig ikke meningen, at jeg ville anmelde restauranten samt mit restaurantbesøg her på vinbloggen … så havde jeg nok også taget lidt flere noter om made og lidt flere fotos. Det var meningen, at det kun var vinene, som vi smagte i løbet af aftenen, som jeg ville anmelde … og det har jeg allerede gjort.

Men jeg synes alligevel, at mit besøg med die ganzen familie på restauranten var så fint, hyggeligt og fremragende, at jeg så faktisk synes, at det er værd lige at skrive lidt mere om, for man får altså en virkelig god oplevelse på Restaurant Clemens.

Ikke bare er maden i topklasse, men stemningen er også dejlig afslappet og uformel, mens alt håndteres rigtigt professionelt med kunden i centrum.

Vi blev ankomsten da også mødt af den smilende og søde Agnete, som viste os ned til bordet klar til 12 mennesker, Vi fik os ret hurtigt bænket og bestilte efter lidt votering lidt bobler. Valget faldt på et par flasker 2020 Tradition Brut fra champagnehuset Fernand Lemaire. Det blev en fin start på aftenen.

Maden

Vi brugte selvfølgelig lidt tid på at vælge, hvad vi skulle spise … og med 12 personer, som tager det altid lidt tid, inden alle finder ud af, hvad de egentligt har lyst til, men ingen stress … vi havde god tid.

Jeg valgte selv rimelig hurtigt en af deres menuer … en 3 retters menu, hvor overskrifterne for retterne var:

• Krabbe – pandekage – blæk
• Svinebryst – teriyaki – gulerod
• Koldskål – rabarber – verbena

Et par valgte også denne menu, mens andre igen gik med nogle af de andre fine ting fra menukortet, bl.a. valgte de til forret lidt oksetatar med estragon og malt, mens de fleste på hovedretten valgte ribeye med asparges og rødvinsglace og andre økologisk kylling med ærter og perlebyg.

En enkelt er glutenallergiker, men det var intet problem, så han også kunne vælge mellem retterne på menukortet. Så blev nogle af ingredienserne bare udskiftet til glutenfrie.

Små trekanter med ost og nødder?

Grillede små minimajs

Efter kort tid kom der lidt små appetizers på bordet … to forskellige, hvor den første var en trekant med lidt ost og nødder i – så vidt jeg så lige husker – og den anden vist nogle grillede små minimajs.

Krabbe – pandekage – blæk

Min forret bestod en lille pandekage, der var foldet med noget krabbekød i midten. Var helt sort ovenpå, hvilket jo formentlig var på grund af blækket og så pyntet med noget urtemayo, radiser, løg … og samlet en virkelig smuk ret.

Det bedste var dog smagen … super lækker og selvom den ikke syner af meget, så er det en fremragende forret, selvom jeg også måtte skele lidt til min søn, der havde bestilt en fin oksetatar.

Jeg bestilte 2 forskellige hvidvine til forretninger ,.. en til dem, som er til mere syrlige og stringente vine og en, som er mere blød, venlig og rund. Det var henholdsvis en dejlig frisk 2022 Grüner Veltliner fra Weingut Ingrid Groiss samt en 2022 Weißburgunder fra Weingut Forster.

Svinebryst – teriyaki – gulerod

Min hovedret var ikke stor, men smagte fantastisk … en glad og velsmagende gris, der kan give så meget god velsmag. Men det kan gulerødder virkelig også …. og jeg elsker gulerødder, Heldigvis var jeg ikke storsulten, selvom jeg tiltuskede mig lidt nye kartofler fra dem, der havde bestilt ribeye, men måske skulle jeg ha’ haft min egen skål kartofler 🙂

Der var ikke så mange i familien, som var til rødvin, så jeg bestilte kun en enkelt flaske og det blev en 2015 Brunello di Montalcino fra Fattoi Ofelio & Figli … fra et vinhus, som indehaveren Casper også selv er vild med.

Koldskål – rabarber – verbena

Min dessert var en dejlig både frisk og sød gang koldskål med lidt syrlig rabarber i og nogle små perler af hvid chokolade og ganske små kammerjunkere? Det er i hver fald en ret, som et moderne, for jeg har set noget tilsvarende som dessert flere andre steder.

Vi skulle have lidt dessertvin og valgte en fra Weingut Forster, men Casper opgraderede os uden merberegning til denne 2018 Grauburgunder Auslese Edelsuß fra Weingut Forster.

Konklusion

Restaurant Clemens er rigtigt dejligt spisested i Randers … og vil efter min vurdering også ligge i top 3. Men derudover er Casper og Agnete bare det sødeste værtspar …. så stedet får min varmeste anbefaling og 5,5 kæmpestore Thumbs Up.

Vinvalget var ganske fornuftigt … men har ikke et stort vinkort med masser af specialiteter, hvilket trækker lidt ned. I øjeblikket kommer vinene fra  Cappa Vin, men Casper fortalte, at de nok ville skifte til formentlig Glud Vin, men jeg ved ikke, om det umiddelbart vil gøre det mere spændende?

Casper har også lige lejet nabo lokalet, hvor han vil åbne endnu en restaurant, som skal hedde Restaurant Rebelsk og hvor der bliver plads til endnu flere mennesker … det skal nok blive spændende at følge. Han viste mig  lige lokalerne og det skal nok blive godt.

Samlet anmeldelse 5,5/7