Kategoriarkiv: Restauranter & vinbarer

Houlberg i Lugana … lunch på Hotel Catullos restaurant ved søen

Francesca Goffi er en skøn kvinde … bare sød og venlig. Så da gruppen af vinjournalister havde fået et lille frikvarter i Sirmione ovenpå besøget hos Bulgarini, så inviterede hun på en lille light lunch på restauranten ved Hotel Catullo helt ned til Gardasøen.

Hun havde endda sørget for, at vi også skulle smage lidt mer’ Lugana vine via 3 vine fra forskellige vinproducenter, som vi ikke havde fået besøgt under vores Lugana International Press Tour.

Hotel Catullo er et af de ældste hoteller i Sirmione og det har siden 1888 været gæstet af masser af eminente og kendte personligheder. Det har samtidig en fabelagtig beliggenhed helt ned til Gardasøen og netop den udendørs restaurant ligger nærmest helt ned til søens vandkant … og vi fik naturligvis et bord helt nede.

Maden til light lunch

Francesca Goffi havde bestilt lidt light lunch til os … og når italienerne siger light lunch, så forvent lige et større måltid. Vi fik da også en lille 4-retters menu, som du får billederne af og denne gang uden kommentering, for jeg fik ikke skrevet noget ned.

De de to centrale retter var begge fiskeretter lavet på fisk fra Gardasøen selvfølgelig.

Det var et fantastisk sted … lige en times hygge. Vi havde allerede om morgenen inden besøget til Bulgarini pakket vore kufferter eller tasker, så efter vor frokost skulle vi direkte til et nyt hotel i Milano for senere at deltage i Lugana Armonie Senza Tempo … en tur på mindst en time, så derfor nød vi nu bare udsigten, maden og selvfølgelig vinene.

Vinene

Til maden fik vi disse fra 3 Lugana producenter:

Det var alle 3 fine vine, men med Ghiraldis vin som bedste, men det kan du jo læse mere om i de 3 næste blogindlæg.

Fin lille 4-retters light lunch … tak Francesca.

Houlberg anmelder … gourmetrestauranten Amstrup&Vigen på Dyvig Badehotel

Dyvig Badehotel er nok Danmarks smukkeste Badehotel og ligger ganske øde på en eventyrlig plet i Dyvig på Nord Als. Vi havde lige op til jul sat kursen stik syd til et miniophold … fra torsdag eftermiddag til fredag middag og det var inklusiv en 4 retters menu i Restaurant Amstrup&Vigen torsdag aften.

Fruen var en smule bekymret over – midt i juletravlheden – at der blev mindre tid til alle de praktiske gøremål op til den hellige aften, men det kan absolut anbefales at hive et par dage ud af kalenderen og så bare blive forkælet og lade pulsen falde helt til ro.

Her kommer man ind i en tidslomme … tiden går i stå, måske fordi Dyvig Badehotel er bygget som et gammelt vaskeægte badehotel fra 1920’erne eller 1930’erne, virkelig romantisk i gammel stil, virkelig gennemført, selvom hotellet overraskende nok er bygget i 2010.

Vi ankom om eftermiddagen og fik anvist vore værelser … lige ud til vandet og nåede lige at nyde udsigten inden solen totalt idyllisk gik i gang med at gå ned med en skødesløs ødselhed af varmerøde stråler, der kunne tilfredsstille enhver amatørfotograf.

Så indtog vi derefter Stjernesalen, der var pyntet op til jul BIG TIME efter alle kunstens regler … og sikkert lidt til. Der lod vi os sænke ned i de bløde møbler og fik lidt frisk kaffe samt lidt kage.

Jeg havde frygtet, at vi skulle i gang med et stort sønderjysk kagebord, men det skulle vi dog ikke. I stedet valgte vi alle et stykke kage … og der var vist mest tilslutning til den klassisk konditorkage  gåsebryst med masser af flødeskum. Det var fint … jeg havde ellers frygtet, hvordan vi så lidt senere skulle overkomme en 4 retters middag.

Mens kagen blev tygget godt igennem og kaffen løb igennem Madame Blå kaffekanden, ned i vore kopper og videre gennem kroppen med smålun behagelighed , så lagde vi en slagsplan for aftenen. Den var sgu rimelig simpel, først gathering på et af vore værelser til opvarmning inden vor middag et par timer senere.

Opvarmning

Vi havde nemlig været så forudseende, at vi havde medbragt lidt vine, som siden ankomsten havde hvilet i minibaren på bekostning af lidt mørkbrune cola’er, som så for en stund måtte tilbringe et par timer i klædeskabets mørke.

Gert havde taget en 2020 Grauer Burgunder fra Weingut Gröhl i Rheinhessen med, så den startede vi med. Og her må vi omgående rose Dyvig Badehotel for at have virkelige anstændige vinglas på værelserne … og dermed undgik vi, at vi skulle drikke vinene fra tandkrusene.

Jeg havde også lidt vine med … en 2015 Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Erstes Gewächs fra Weingut Egert, en 2012 Langhe Pinot Nero La Tartufaia fra Giulia Negri og en 2020 Picaro del Àguila fra Dominio del Àguila,

Vi nåede dog ikke ret mange glasfor tiden fløj afsted. Det gør den altid i godt selskab, så snart var det tid til aftensmad. Vi skulle heller ikke blive totalt wasted, men blot lige hygge og lægge en bund.

Maden

Restaurant Amstrup&Vigen er Dyvigs gourmetrestaurant med sin fantastiske blå farve og få meter til havet. Vor ophold omfattede jo en 4-retters middag med en tilhørende vinmenu i restauranten som opholdets kerne.

Efter vi havde fundet vore pladser omkring et af bordene, så blev vi spurgt, om vi ville starte med et glas champagne, men da vi jo havde tyvstartet, så afslog vi pænt og sprang direkte i middagen, som kom til at bestå af disse retter:

  • Appetizers; Små tærter med gedeost og pinjekerner samt grissini med urter og skinke fra en lokal slagter
  • Forret; Kulmule med forårsløg, asparges og en hummerbisque
  • Mellemret; Vesterhavstorsk med revet, ristet rugbrød, flæskesvær, karse og en trøffelsauce
  • Hovedret; Velfærdssvin pakket ind i hakket svin, ærteskud, østershatte, kål, baklava og kartoffelkroket
  • Dessert; Chokoladekage med sorbet

Lad os da bare kigge nærmere på retterne og de vine , som Amstrup&Vigen havde valgt skulle følge retterne.

Små tærter med gedeost og pinjekerner samt grissini med urter og skinke fra en lokal slagter

Appetizerne var fine … de små tærter lavet med så stor sirlighed og smagte ret fantastiske. De var fyldt med en creme af gedeost, mens der ovenpå var lidt ristede pinjekerner.

Derudover var er en grissini til hver … lige omviklet med lidt skinke fra en lokal slagter og derudover lidt urter. Det er faktisk en god idé, at omvikle de tørre brødpinde med skinke og det skal jeg vist selv prøve engang.

Da vi havde sagt nej til lidt boblevand, så tyvstartede vi vinmæssigt med den hvidvin, som også skulle følge forretten. Det var – sjovt nok – også en Grauburgunder, nemlig en Hans Baer Grauburgunder fra det store Weinkellerei Hechtsheim, som er et datterselskab af det endnu større Le Groupe GCF aka Les Grands Chais de France.

Kulmule med forårsløg, asparges og en hummerbisque

Forretten var så flot … en stor guldtallerken til den lille hummerbisque med kulmule, forårsløg og asparges. Dertil var der også lidt lækkert hjemmebagt brød med smør og en creme.

Selvom vor 2019 Hans Baer Grauburgunder er en billig vin – kan fås til 199 kr. for 6 flasker ved grænsebutikker – så fyldte tjenerne ikke glasset op og det var tilfældet hele aftenen. Men det er vel også ganske fair og vi fik da også glasset til at strække til både vor appetizer og forretten. No worry.

Vesterhavstorsk med revet, ristet rugbrød, flæskesvær, karse og en trøffelsauce

Næste ret var også fisk … dejligt. Det var en fin, perfekt stegt vesterhavstorsk i en sauce med trøffel. Ovenpå var der ristet og revet rugbrød, flæskesvær og karse. Retten var lidt mere rustik, men smagte virkelig godt.

Jeg skulle lige vende mig til det lidt hårde drys ovenpå, men den tilhørende vin hjalp og supplerede fint. Den vin var mere spændende og var en 2019 Chardonnay Terroir Littoral … en Vin de Pays d’Oc fra det kæmpestore negociantforetagende Fortant i Languedoc.

Velfærdssvin pakket ind i hakket svin, ærteskud, østershatte, kål, bok choy og kartoffelkroket

Også hovedretten var fabelagtig … vor venlige tjener fortalt, at det var velfærdssvin med hakket svinefars rundt om. Farsen var lavet fra skanken og til grisen blev der serveret ærteskud, østershatte, kål, bok choy og en kartoffelkroket … og så selvfølgelig lidt sauce.

Jeg kunne godt have brugt en lille seddel med menuen, men fik flittigt og sirligt skrevet hver ret op … og håber jeg fik det noteret nogenlunde korrekt.

Den tilhørende vin var spansk og måske aftenen mest spændende vin. Det var vinen Mineral fra vinhuset Cara Nord Celler beliggende i Mont Sant og vi fik den i en årgang 2017 … rustik, krydret og så alligevel ganske charmerende.

Chokoladekage med sorbet

Vi sluttede helt sødt … en dessert med en syndig chokoladekage og lidt sorbet ovenpå. Mener at det var en solbærsorbet, men er faktisk lidt usikker på det. Jeg er dog sikker på, at dessertvinen var en Saint-André fra Domaine de Joÿ i Côtes de Gascogne i Sydvestfrankrig og lavet på druen Petit Manseng. Den var okay uden at være særlig prangende.

Vinene

Sammenlagt kom vinmenuen således til at se sådan her ud:

Jeg har- as usual – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Relax og exit

Efter middagen returnerede vi til Stjernesalen, hvor vi gik ombord i et par drinks … mest Gin Hass og jeg nappede – helt gammeldags – et par Gin og Tonics inden vi dappede i seng, da klokken blev midnat og coronarestriktionerne sagde, at udskænkning ikke længere var tilladt. Det var nok også godt nok.

Om morgenen nød vi badehotellets morgenmad De lux med saltpølser og specialiteter fra Als inden vi gik en tur udenfor, men vi fandt ikke nogle mulige gå-ruter, så vi gik blot ud på badeboerne og nød det kolde vejr. Dermed blev det ikke til den forventede vandretur, så derfor tjekkede vi bare ud.

Da jeg havde betalt, fandt jeg – eller rettere fruen – ud af, at vi havde betalt for 4 glas champagne. Da vi netop før middagen havde takket nej til champagne, så måtte jeg retur til receptionen til åbenlys stor  irritation til receptionisten, som blev sur og tvivlede på min ellers høflige protest mod regningen.

Stemningen blev virkelig rigtig dårlig, men hun endte dog med at refundere mig prisen for de 4 glas, som vi ikke havde fået, mens jeg følte mig lidt ramt på min hæderlighed … lidt en kedelig afslutning på et ellers godt ophold.

Konklusion

Dyvig Badehotel samt gourmetrestaurant Amstrup&Vigen er et fantastisk sted. Badehotellet oser af eksklusivitet, forkælelse og velvære, mens restauranten leverer på et meget højt niveau. Den er da også – meget fortjent – tildelt den flotte klassifikation SOL i Den Danske Spiseguide.

SOL tildeles restauranter, der fremstår målrettet/fokuseret på at komme i betragtning til EEE – Europa Exclusiv Elite – kategorien. For at komme i betragtning skal alle parametre indenfor oplevelsen på restauranten have høj prioritet; maden, innovation, smag, menuer, vin og drikke sortimenter, udvalg, tema og servicering, betjening af gæster overall, atmosfære, bordkomfort, bestik/glas, temperatur, lysforhold, akustik, musik og atmosfære.

De fleste punkter kan vi næsten krydse af, for maden var på et sindssygt højt niveau, mens vinmenuen var noget svagere. Dyvig har ellers et af landets fineste og største vinkort , hvor man fx kan få en flaske 1999 Cristal Vinotheque til 48.000 kr. eller måske en flaske Romanée-Conti Grand Cru til den nette sum af 155.000 kr.

Der er 76 sider i vinkortet, der rummer alt, hvad en vinnørd kan begære, men sjovt nok var ingen af aftenens vine med i vinkortet og derfor nok bare indkøbt til hotellets billigste ophold med tilhørende 4-retters menu inklusiv vinmenu og altså ikke gode nok til at komme med på vinkortet! Det gør ikke noget, at vinene – som her – er meget billige, blot de understøtter maden, er gode samt udvalgt med omhu og hjerte. Men lidt skidt, at man på et ophold spises af med vine, som er for ringe til vinkortet.

Og med udsalgspriser i detailhandlen på mellem 33-75 kr. – og formentlig billigere indkøbspriser som restaurant – så ville jeg måske have sørget for at fylde glassene op løbende. Ikke at vi tørstede, for det gjorde vi slet ikke og var samlet set  godt tilfredse, men et eller andet sted, så stod vinmenuen i skærende kontrast til hotellets markedsrøring som Exclusive Boutique Hotel.

Samlet leverer Amstrup&Vigen på Dyvig Badehotel dog fantastisk mad og jeg besøger gerne stedet igen … næste gang måske en solrig sommerdag med masser af liv på lystbådehavnen foran hotellet. Så dermed rammer Houlberg 5,5 tomler med en lille pil ned.

Samlet anmeldelse 5,5/7

Houlberg anmelder … Mathisen oplevelsen på Restaurant Brasserie Mathisen

Restaurant Brasserie Mathisen er det del af det gamle, hæderkronede Hotel Randers, der er et af de ældste hoteller i provinsen, opført i 1856 og blev fra 1960 til 2014 drevet af den ikoniske ejer Sonja Mathisen, der også har lagt navn til selve brasseriet.

Forleden var jeg sammen med et hold gamle kammerater forbi til topoplevelsen i restauranten … deres menu Mathisen Oplevelsen, der omfatter champagne, appetizers, en 5-retters menu med en tilhørende vinmenu, filtreret vand, kaffe og chokolade.

Maden

Men vi ventede på de sidste fra vennegruppen, så fik vi en kold bajer, men da alle allerede et kvarter før tid var ankommet, så gik vi fluks i gang med Mathisen Oplevelsen. Den startede med lidt mousserende vin, hvilket blev en Non Vintage Harmony Demi-Sec Champagne fra Laurent-Perrier.

Den blev suppleret af en lille appetizer med lidt skinke og oliven … men derefter startede vi hurtigt med de 5 retter, som bestod af:

Mosaik af torsk, syltede tomater, persillemayonnaise, salater, grønne urter, sennepsfrø

Den første ret med torsk var okay, men uden at imponere … og det gjorde vinen heller ikke. Det var en 2020 Sauvignon Blanc fra Klein Constantia, som jeg fandt lidt flad og fluffy i smagen.

Græskarsuppe, sprødt kyllingeskind, ristede græskarkerner, Ras el Hanout, syltet græskar, grønolie

Madmæssigt var næste ret et klart skridt op … meget smagfuld græskarsuppe med nogle syltede græskar, Ras el Hanout krydderi. Det smagte virkelig godt, mens vinen blev en lidt intetsigende Pinot Grigio fra vinhuset Tunella i Friuli-Venezia Giulia regionen.

Rosa ungdyr, polenta, kål fra rixgaarden, rødløg, bøgehatte, tyttebær, selleri, sauce

Hovedretten var lidt vildt … ungdyr ovenpå lidt polenta, syltede bøgehatte, herlig og smagfuld palmekål og tyttebær, selleri samt lidt sauce. Kødet var okay, men en smule til den seje side.

Vinen blev en gammel kending … en 2018 Pinot Noir fra Murphy-Goode Winery. Det er en vin, som jeg har smagt før, så der har jeg blot linket til min tidligere beskrivelse og anmeldelse.

Gruyère, hybenkompot, karse, maltflager

Næste ret var – for mig i hvert – meget speciel eller måske rettere underlig. Det var revet gruyère ost ovenpå en hybenkompot, nogle crunchy maltflager og så karse … og de blev serveret på et stykke bagepapir. Det forstod jeg vist bare intet af … og gør fortsat ikke.

Vinen til osteretten var også et gensyn, nemlig en 2018 Coteaux du Layon Rochefort fra Domaine de la Motte i Loire … en vin, der vel kan beskrives som Loires svar på en Sauternes.

Bagt æble, hasselnød, kanel, brun farin, butterdej, økologisk vaniljeis

Vi sluttede 5-retters middagen helt sødt med bagte æblestykker nøddecrunch og vaniljeis. Det var sådan set okay og blev vinmæssigt understøttet af en Non Vintage Lheraud Pineau des Charentes fra Domaine de Lasdoux, et hus i Cognac regionen … som altså laver meget andet end blot cognac.

Vinene

Sammenlagt kom vinmenuen således til at se sådan her ud:

Jeg har – as usual – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Konklusion

Brasserie Mathisen er et hyggeligt sted … et ganske uformelt brasserie, hvad enten det er til frokost, aften eller blot til en hurtig espresso. På deres aftenmenuer holder de et fornuftigt niveau og deres bedste og dyreste oplevelse Mathisen Oplevelsen til 975 kr. pr. person er også fornuftig.

Maden er okay og vinene er også okay uden at være pragende, så derfor havde vi også en rigtig dejlig, uformel og fin aften på Brasserie Mathisen, så bestemt en lille anbefaling herfra.

Samlet anmeldelse 4,5/7

Besøg på Restaurant Substans … i den 11. himmel

Keeper havde inviteret ud til spisning … som der også helt korrekt stod i SMS’en. Jeg havde i et kort angstanfald frygtet, at invitationen var til en Tørfisk koncert, som skulle finde sted samme aften i den lokale sportshal … men realiteten var dog langt bedre.

Vi skulle nemlig en tur til Aarhus, hvor vi først skulle frekventere Vinpusherens nye vinbar Vinpusheren Social på Aarhus Ø efterfulgt af en tur længere op i den 11. himmel på Restaurant Substans, der jo netop ligger på 11. etage i samme bygning som vinbaren i bunden på Mariane Thomsens Gade i den nye mondæne, hypede og lidt kolde betonjungle.

Restaurant Substans har jeg besøgt en gang før, hvilket I kan læse om i mit blogindlæg; Besøg på Restaurant Substans … afslappet, lidt og godt. Det var tilbage i maj 2018, men siden dengang er Substans flyttet adresse fra Frederiksgade til Aarhus’ nye metropol af beton- og glashøjhuse.

Selvom adressen er ny, så har Substans fortsat en sikker Michelin stjerne … eller helt korrekt, så mistede de faktisk deres stjerne ved den årlige uddeling i 2020 efter lukning på Frederiksgade i april 2019. Men i 2021 har de altså fået den tilbage og det er også fortjent, men det kan du læse om lige om lidt.

Vinpusheren Social

Men inden vi røg på Substans, så havde vi aftalt at nødes på Vinpusheren Social, der – lidt forvirrende – ligger inde i Otaku Store, som er en konceptbutik med livsstilsprodukter. I den ene ende ligger vinbaren så, men i den anden ende af butikken ligger der også en lille kombineret bager og vinbar … og der startede vi.

Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi ikke var havnet hos Vinpusheren Social, hvor vi havde aftalt at mødes med Keeper, så derfor traskede vi hurtigt til den anden ende af butikken med en kæk bemærkning om, at de nok ville blive glade for vores besøg.

I den anden ende af Otaku Store stod der en Hyundai IONIQ 5 elbil og bag den lå Vinpusheren Social så. Og rigtigt nok, så blev de også glade, da vi troppede på, for der var helt tomt hos Vinpusheren Social.

Mine bekymringer om, hvorvidt vi kunne få plads på en lørdag aften kunne dermed fordufte på et splitsekund. Vi valgte derfor en plads i baren og bestilte – efter en grundig gennemgang af vinkortet – omgående en flaske vin.

Det var en flaske Riesling … helt præcis en flaske 2012 Pillnitzer Königlicher Weinberg Riesling GG fra Weingut Klaus Zimmerling i Sachsen. Zimmerling er en vinproducent, som jeg en enkelt gang før har stiftet bekendtskab med … er virkelig stærk af ret  flotte Riesling vine og han sælger de fleste af vinene i 0,5 liter flasker, som også denne vin.

Men snart dukkede Keeper op, hvorved trioen var intakt. Tid til at starte vores aften med mad og vin i hovedsædet. Keeper joinede os på den gode Riesling, men da glasset hurtigt blev tomt, så sprang vi på en rødvin, som vinbaren anbefalede os.

Det var en flaske 2020 Rosae Vino Rosso fra Barolo producenten Giuseppe Rinaldi. Vinen er dog ikke Nebbiolo, men er derimod lavet på druesorten Ruché … … en gammel og næsten glemt norditaliensk sort, der i dag har sin egen lille højborg i Castagnole Monferrato midt i Piemonte.

Samlet fik vi således på Vinpusheren Social disse to vine:

Men tid gik og snart var det tid til aftenens hoved begivenhed … besøget på Substans 11 etager længere oppe. Dermed var vi således fri for at bevæge os ud i det kolde vejr … rent luksus.

Restaurant Substans

Elevatoren stoppede som forventet på 11. etage og i restauranten blev vi venligt modtaget og vist til vor pladser. Det var mørkt, så det var så som så med udsigten … i hvert fald udover havet, men hele havnen lå smukt indhyllet i lys.

Restaurant Substans er meget hyggelig indrettet, vel nærmest i nordisk stil med inspiration fra 1960’erne. Fra alle borde er der frit udsyn til det meste af køkkenet, så man kan se, når kokkene står og færdiggør retterne.

Og apropos retter, så skulle vi denne aften igennem 13 retter med en tilhørende vinmenu, som kom til at omfatte 8 vine, hvoraf første var et glas champagne, som vi hurtigt fik serveret. Det var en flaske Brut Millesime 2015 fra Pascal Mazet … så var vi ligesom i gang.

Maden

Derefter startede rejsen gennem de 13 retter … og lad mig da bare lige kommentere alle retterne en for en suppleret med bemærkning om, hvilke vine de havde valgt til de enkelte retter.

I får her lige ganske kort fotos og små, korte beskrivelser af de forskellige serveringer, som vel – meget rammende – kan beskrives som små, men virkelig velsmagende.

Bouillon – solbær – verbena

Vi startede med en kop bouillon … so to speak. Den var på en eller anden måde suppleret med solbærsaft og verbena, men det var kun med til at give en dyb intensitet. På sådan en kold vinterdag var det fantastisk at starte med sådan en lille varm sag.

Krabbe – yoghurt – tomat

Næste ret var taskekrabber … eller måske mere retvisende taskekrabbe, for det var en meget lille ret, der nærmest fungerede som en lille appetizer sammen med champagnen i vort glas.

Krustade – jomfruhummer – trøffel

Næste ret blev vist både Falkens og Keepers yndlingsret denne aften. Det var små krustader med lidt jomfruhummercreme og så revet trøffel ovenpå. De blev endda så glade for retten, at de – da vi var igennem alle retterne – fik køkkenet til at lave to ekstra til dem.

Malt – makrel – agurk

Mens vi fortsat havde lidt champagne i glasset fik vi endnu en servering, hvilket bestod af små tærter bagt med maltmel og et fyld med makrel og agurk.

Blæksprutte – tragtkantarel – æggeblommer

Vi var allerede hurtigt videre til 5. ret … en lille sag med blæksprutte stykker og små tragtkantareller i en lille suppe.

Bede – kaviar – hasselnød

Så kom der beder på bordet … i hvert fald en ret lavet af gule beder fra JordKærGaard ved Silkeborg. Sjovt nok, så drives det lille friland landbrug bl.a. af Nick, der tidligere har arbejdet mange år som sommelier på diverse toprestauranter i Århus.

Retten med bederne, lidt let spredt kaviar og hasselnøder blev på den vinmæssige side fulgt op af en italiensk vin … en 2019 Fontana Vino Bianco fra Antonio Gismondi i  Campanien.

Det var en lidt funky, tynd sag, der måske nok passede til retten, men ikke gjorde det store indtryk.

Torsk – musling – porre

Dette var nok min favorit servering denne aften … elsker virkelig veltillavet fiskeretter og denne sad lige i skabet med en lille sauce og skum lavet fra muslinger og porre.

Retten blev suppleret med lidt juravin … en 2019 Chardonnay Longefin fra Didier Grappe. Det var atter en naturvin med både krudt, prut og bio bio vildskab.

Vinen havde midt i alle de funky noter også en duft af  lidt ristede nødder, som faktisk passede meget godt til fisken og muslingerne, men igen en vin, som virkelig vil udfordre de fleste.

Surdej – græskar – kartoffel

Næste ret var en sjov størrelse … men det var småting i forhold til vinen, som ingen omkring bordet brød sig særligt om. Madmæssigt var det vel nærmest en skive brød lavet på surdej suppleret med græskar, fermenterede kartofler og vist nok også lidt miso.

Vinmæssigt blev det som skrevet lidt en nedtur for alle omkring bordet, for det var en afart af en øl, nemlig øl blandet med vin lavet på Kerner druen. Det var en Aoltbeer Kerner fra bryggeriet Brauerei Kemker Kultuur i Münsterland.

Blåhummer – gulerod – havtorn

Næste lille servering bestod af lidt hummer, gulerod og havtorn og til retten fik vi en slovakisk orangevin lavet på en skøn blanding af primært Grüner og Welschriesling … skindfermenteret og igen absolut speciel med en del oxydering.

Selleri – ponzu – brunet smør

Retterne fortsatte med at ramme vort bord og den næste var virkelig smagfuld med lidt bagt selleri serveret i en sauce med lidt ponzu citrus sojasauce og brunet smør.

Inden serveringen havde kokken vist os den flot bagte knoldselleri.

Vinmæssigt blev retten suppleret af aftenens første rødvin. Det blev en bourgognevin og selvom det på ingen måder var en elegantier, så var det et skridt op i forhold til de foregående vine.

Vinen var en 2020 Bourgogne Rouge Nuages fra vinhuset AMI, der er et lille og spændende projekt for de to venner og vinmagere Paul Perarnau samt Willy Roulendes.

Krondyr – rødbede – rosa peber

Denne ret var vel nærmest en slags hovedret … fabelagtigt stykke mørt krondyr suppleret med en sauce af fonden og rødbeder, masser af peber og nogle små rosmarinkviste med noget, som jeg faktisk ikke kan huske, hvad var?

Det var måske fordi, at jeg var i fuld gang med at skrive mine smagsnoter på den tilhørende vin, som også klart blev aftenens bedste vin fra vinmenuen. Det var en 2016 Frankovka fra endnu et slovakisk vinhus kaldet Vino Magula. Det er dog nok de færreste, som kender Frankovka druen … men vi kender den under navnet Blaufränkisch og i denne udgave var det en let, blomstret og så alligevel dyb vin.

Jordskok – æble – miso

Med næste ret var vi godt på vej over mod det søde køkken, for retten bestod af en lille æblekompotagtig creme lavet med miso og ovenpå et lille låg lavet af sprød jordskokke.

På den vinmæssige front blev vinen også sød, for det var en sød og rød Non Vintage Banyuls Traditionnel Reserva fra Domaine la Tour Vieille. Vinen passede egentlig fint til retten med en smule sødme, der nærmer sig en recioto vin … her blot lidt behåret, tanninrig og småparfumeret.

Blomme – kastanje – timian

Men vi nød Banyuls vinen – mere eller mindre – så kom der endnu en dessert servering, som bestod af syltede blommer og kastanjer, lidt fennikel og citrontimian.

Kaffe – creme fraiche

Vi nærmere os stille og roligt slutningen på aftenens menu, så der var tid til lidt kaffe. Vinmenuen var slut, men vi havde mod på mere vin, så fra menukortet bestilte vi en rigtig vin … en super 2016 Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti fra legendariske Foradori i Alto Adige og det blev helt klart aftenens bedste vin.

Der kom også lidt sød til … en lille sød ting, der skulle dyppes i lidt creme fraiche.

Croissant – lavendel

Til kaffen – og vores helt upassende Teroldego – fik vi også en lille sag, vel nærmest en lille kage med creme i midten. Jeg ved ærligt ikke, om det var en slags nyfortolkning af en croissant, som der på menukortet stod som sidste ret.

Vinene

Samlet smagte vi således følgende vine på Substand

Skal vi se nærmere på vinene, så endte vi med en vinmenu med 8 forskellige vine, alle med lidt kant. Sidst jeg besøgte Substans var der også kant på vinene, men ikke så meget, så man kunne skræmme almindelige og måske knap så vinkyndige mennesker væk.

Denne gang havde vinene i vinmenuen endnu mere kant og måske endda så meget, at mange vil stå af. Jeg synes selv, at jeg har en ret bred smag og nok også mere end mine to kammerater ved bordet, men selv jeg blev udfordret. Mine buddies stod af på flere af vinene og jeg havde også selv svært ved flere af vinene.

Jeg er selv ubetinget fan af økologiske, biodynamiske vine samt naturvin, bare de smager godt. Der er nok heller ingen tvivl om, at naturvinene matcher det nordiske køkken ufatteligt godt. Det er fint at blive udfordret, men behøver ikke at være normen, fordi det er moderne … det skal smage godt.

Jeg synes, at flere af vinene fra vinmenuen var decideret ringe, men det kan du jo læse om i mine kommende beskrivelser og anmeldelser af vinene. Jeg har dog også en stor forståelse for, at Substans som en innovativ Michelin restaurant er hoppet med på naturvinsbølgen, med det det ene udelukker bestemt ikke det andet … bare vinenes kvalitet er god.

Jeg tror dog også, at naturvinene har påvirket konventionelle producenter og fået mange af dem til at svovle vinene mindre, hvilket kun kan være positivt.

Konklusion?

Skal jeg bedømme Substans, så er det absolut en toprestaurant, hvorved vi en rigtig spændende aften med virkelig gode retter. Det er en sublim madoplevelse. Vinmenuen udfordrede os som sagt, så der kan måske skrues bare en anelse ned for funkyness’en.

Betjeningen er også med til at løfte min anbefaling. Det hele var hyggeligt, uformelt og serveringerne fuldt godt til dørs. Houlberg rater den samlede oplevelse til 6 houlbergske tomler, hvor nogle af de mest funky vine trækker helhedsindtrykket ned.

Keeper … tak for en god aften og invitationen. WAUW.

Anmeldelse 6/7

Houlberg besøgte Restaurant HOS i Odense … afslappet stemning i mørket

En miniweekend i Odense bød – selvfølgelig – på et lille restaurantbesøg med gode vine. Jeg havde endda i god tid lavet en reservation af et bord på Restaurant HOS, der ligger centralt på Kongensgade i midtbyen.

Restaurant HOS er en hyggelig frokost- og aftenrestaurant, som drives af Michelle Hemme og Jakob Spolum. HOS er da også en sammentrækning af forbogstaverne af ejernes efternavne Hemme og Spolum.

Restauranten har specialiseret sig i smørrebrød til frokost … måske endda med en hjemmelavet snaps til, men har derudover åben fredag og lørdag aften med spændende menuer på højt niveau med fortolkning af årstidens råvarer. På den vinøse side har de en kraftig, udpræget burgundiske slagside med et rigtigt fint vinkort.

Vi ankom næsten præcis til det reserverede tidspunkt og fik anvist et bord. Restaurant HOS er ganske lille og utrolig hyggelig. Der emmede af god stemning, så vi følte os omgående godt tilpas. Vi fik et menukort i hænderne, men havde faktisk allerede besluttet os for både mad og vin inden besøget.

Det var vist meget heldigt, for den hyggelige atmosfære i restauranten betød også, at der var noget mørkt … endda så mørkt, at jeg næsten ikke kunne læse menukortet, hvor tilvalgsretterne stod med så små bogstaver, at de nærmest var ulæselige … selv med de medbragte læsebriller.

Nå, men vi valgte at springe på HOS’ 4-retters middag, som bestod af

  • Saltede kammuslinger med havesyre, peberrodscreme & syrnet fløde
  • Ristet helleflynder, sprød kål & kærnemælkssauce med brunet smør & ørredrogn
  • Andebryst med knoldselleri, stegte blommer & madeirasauce med langpeber
  • Æbler, crème anglaise, hasselnøddekiks, marcipan & æblesorbet

Vinmæssigt blev det en kombi-løsning … til fruen en hel flaske hvidvin, som jeg selvfølgelig fik lov at vælge og samtidig også lige kunne smage.

Jeg sprang selv på en prestige vinmenu med 4 forskellige vine tilpasset de 4 retter … eller med andre ord en løsning helt perfekt for vinbloggeren.

Da fruen – og dermed indirekte mig selv – skulle forkæles, så blev hvidvinen en 2018 Riesling Scharzhof fra Weingut Egon Müller og selvom det er en simpel Gutsriesling, så er det bare på et out-standing højt niveau, for Egon er jo konge.

Maden

Men lad os da endelig lige kigge nærmere på maden og vinene fra vinmenuen.

Saltede kammuslinger med havesyre, peberrodscreme & syrnet fløde

Vi startede de 4 retter med kammuslinger, som var saltet eller rimmede … derefter skåret i skiver og serveret noget grønt og let bittert … det var lidt havesyre, der jo er lidt større og grovere end skovsyre.

Kammuslingernes sødme blev komplimenteret af den syrnede fløde … fin lille ret, som HOS vinmæssigt matchede op med en 2017 Riesling Grand Cru Schlossberg fra F.E. Trimbach i Alsace.

Ristet helleflynder, sprød kål & kærnemælkssauce med brunet smør & ørredrogn

Næste ret var også fisk … og niveauer over retten med kammuslinger. Jeg elsker fisk, der er sprødstegt på skindet og denne helleflynder var SÅ PERFEKT med palmekål med bid i under fisken suppleret med en syrlig kærnemælkssauce til at give lidt spændende syre … og så ørredrogn til at poppe lidt i munden. Det er sådan en ret, som jeg bare knuselsker.

Den tilhørende vin var nok også aftenens bedste … en lækker hvid 2018 Saint-Aubin 1er Cru en Remilly fra Domaine Bader-Mimeur … hvor der både var fad og en sprød, vibrerende syre. Sammen var det et match made in heaven … eller hvor man nu laver sådanne oplevelser bedst.

Andebryst med knoldselleri, stegte blommer & madeirasauce med langpeber

Hovedretten var i årstidens ånd selvfølgelig præget af den kommende højtid … andebryst med knoldselleri, stegte blommer og hertil madeirasauce med langpeber.

Hvad fanden er langpeber? Det er tilsyneladende en anden pebersort, der primært dyrkes i Malaysia, Indien og Singapore. Det er en lille 2 centimeter lang peber – også kaldet Piper Longum – der er høstes som umodne og soltørrede fra en lille busk og har en meget mere krydret, mere aromatisk og stærkere smag end almindelig sort peber.

Nå, men her indgik den altså i det kompakte, smagfulde ret … andebrysterne bare så totalt møre, at fruen og jeg drøftede, hvorvidt de måske var lavet sous vide?

Anyway en god ret og selvom jeg måske i mit stille sind havde håbet på en lækker rød bourgogne i vinmenuen, så blev anden selvfølgelig mere korrekt understøttet af en moden 2012 Châteauneuf-du-Pape Les Chapouins fra Perrin brødrene.

Det var dog ikke en Château de Beaucastel vin, men fra deres Famille Perrin serie. Et stort og kraftigt glas vin … et totalt wake-up efter den hvide bourgogne, men et godt match.

Æbler, crème anglaise, hasselnøddekiks, marcipan & æblesorbet

Aftenen sluttede med lidt sødt … marcipan & æblesorbet med en hasselnøddekiks ovenpå og så serveret med lidt af den allestedsværende crème anglaise.

Det var fint uden at være prangende, men vinen fejlede sgu ikke noget, for det var en moden 2001 Sauternes 1. Cru Classé fra Château Suduiraut, der ligger i Preignac ved siden af ​​Château d’Yquem i Graves. Uha … det var sgu også lækker.

Vinmenuen

Dermed kom prestigemenuen af vine samlet til at se sådan her ud:

Jeg har as usual linket til mine eskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Vi fik undervejs i middagen god information om vinene fra HOS’ flinke vintjener … og da han opdagede, at jeg nok var lidt mere end normalt vininteresseret og stod bag Houlbergs Vinblog, så blev der også tid til lidt mere vinsnak end normalt.

Vi fik også en snak om vinkortet, som er meget frankofilt … specielt Bourgogne er Restaurant HOS rigtig stærke på, men underligt nok, var der ikke en eneste rød fra Tyskland. Men vintjenere kom da fluks med en Spätburgunder fra Mosel, som jeg kunne smage et glas af … og dagen efter købte jeg faktisk en flaske af vinen hos en nærliggende vinforretning.

Samlet en rigtig fin aften … god mad og lækre vine, så bestemt en stor anbefaling herfra.

Samlet anmeldelse 5,5/7

Houlberg i Lugana … velkomstmiddag på La Lepre med Bertani og Zenato

Som start på den lille Lugana International Press Tour, så bød Consorzio Tutela Lugana DOC inden de næste 3 dages intense program på en velkomstmiddag den første aften. Her skulle vi lige hilse hinanden i holdet af vinjournalister samt konsortiets præsident Ettore Nicoletto og vicepræsidenten Alberto Zenato.

Den lille Welcome Dinner blev afholdt på restauranten La Lepre længere nede i Desenzano by, så efter vi i lobbyen på hotellet lige fik hilst på hinanden samt Francesca Goffi og Ambra Berardi, så gik vi samlet ned mod restauranten, mens solen stille gik med ned.

Il ristorante La Lepre har ganske vist ikke Michelin stjerner, men er anbefalet i Michelin guiden, som et fabelagtigt sted med moderne og innovativt køkken med fokus på bl.a. fisk og økologi. Og da vi ankom fik vi os placeret rundt om bordet, mens vi ventede på de sidste … både Ettore Nicoletto og Alberto Zenato.

De kom flyvende i høj fart til middagen … først Marco, som vistnok var en slags teknisk assistent i konsortiet, så Alberto Zenato og så til sidst Ettore Nicoletto … og så var vi klar til en middag samt masser af snak om Lugana, vinene fra området … og selvfølgelig mad.

Menuen lå allerede fremme på bordet …

Appetizers; Bread is gold m/extra virgin olive oil fra vinhuset Frantoio Montecrose og små overraskelser fra køkkenet

Og lad os da bare starte med at se lidt nærmere på maden, som ganske enkelt var helt fantastisk. Vi startede med lidt appetizers, som var nogle små bidder … hvad det var, fandt jeg ikke helt ud af. Dertil lidt god virgin olivenolie og bagt brød, som jeg dog ikke fik taget foto af.

Der var også nogle sjove lange dimser … bag dem kan I se JC, den canadiske vinjournalist, som i dag er bosiddende i Verona. Vores lille start blev suppleret med et glas mousserende Lugana … en 2018 Lugana Metodo Classico Brut fra Zenato huset.

Mediterranean Fish Carpaccio m/cherry tomatojus and beans salad

Sikke en start … lækker tunagtig fisk, der var råmarineret og lagt ovenpå en bund af salat lavet af hvide bønner. Det lyder måske lidt anderledes, men smagte helt fantastisk. Og til fisken fik vi så en frisk 2020 Lugana San Benedetto … også fra Zenato.

Risotto & Parsley m/Sicilian red Prawns and lemon peel

Herlighederne fortsatte med næste ret … en risotto lavet med persille, men slet ikke overfed risotto, men lavet til perfektion. Den blev serveret med nogle vist råmarinerede rejer oven på … fuck, det smagte godt og blev fint suppleret med en 2020 Lugana Le Quaiare fra Bertani.

Selv Ettore Nicoletto var vild med retten, men han jo kendte vinen, da han udover at være præsident for Consorzio Tutela Lugana DOC også er CEO for Bertani Domains, der udover Bertani, også omfatter vinhuse som Puiatti, Val di Suga, Trerose, San Leonino og Fazi Battaglia.

Roasted Apulian Squid m/stuffed courgette flower and spiced tomato sauce

Men aftenens bedste ret blev – i mine øjne … eller rettere smagsløg – denne lille blæksprutte med fyldt courgetteblomst og lidt sauce, der vist var lavet med både tomat og blæk fra sprutten. Det smagte bare herregodt og blev serveret sammen med den sidste vin … en 2020 Lugana Riserva Sergio fra Zenato.

Dermed var Alberto Zenato på hjemmebane, da han jo – ved siden af jobbet som vicepræsident for Consorzio Tutela Lugana DOC – også driver sit 95 hektar store vinhus Zenato Azienda Vitivinicola sammen med sin søster Nadia.

Palvova m/red currant sorbet and Lugana wine gel

Vi sluttede selvfølgelig sidst … en lidt moderne udgave af en palvova med lidt solbærsorbet og Lugana vingelé.

Caress, sweet bites

Til sidst var der også lidt sødt.

Vinene

Her lige et view på vinene, som vi smagte i løbet af aftenen:

Der er selvfølgelig links til anmeldelserne ovenover.

En fornøjelig aften

Det blev en god start på vor lille Lugana International Press Tour, hvor jeg både fik lejlighed til at snakke med nogle af de andre fra vort lille hold af vinjournalister, men også fik den første indflyvning til Lugana området fra både Ettore Nicoletto, Alberto Zenato.

Fra venstre mod højre er det Alma Torretta – Ambra Berardi – Alberto Zenato og JC

Der kom hurtigt gang i snakken og selvom jeg var en smule træt ovenpå en rejsedag og al bøvlet med igen at skulle bruge mundbind, så steg humøret i takt med den gode mad og vinene i glasset.

Selfietime – Ettore Nicoletto fra Bertani Domains og Houlberg

Jeg fik også en snak med Ettore, som sad ved siden af mig ved bordet og jeg fik også en selfie med Bertani formanden, som jeg fluks sendte til Falken, som jo Bertani-elsker big time.

God stemning omkring bordet

På den anden side af bordet sad Daniela, som virkelig er så sød og mild. Hun er en østrigsk weinautorin aka vinskribent, bosiddende i Wien og har lavet masser af artikler om vin og skrevet bogen 111 Weine aus Österreich, die man getrunken haben muss.

Derudover er den skønne kvinde nu i gang med at skrive endnu en bog om 111 mousserende vine, som man absolut bør smage. Hun er bare så sød, mild og dejlig at besøge vingårde med.

Daniela Dejnega fanget i et tænksomt øjeblik

Jeg slutter blot lige med lidt flere stemningsbilleder for en flot velkomstaften. Ettore Nicoletto skulle hurtigt videre, da han havde et møde i Milano, mens vi blev hængende et eller to glas tid endnu, men snart luskede tilbage til hotellet i den lune aften … vi vidste, at der ventede en travl dag næste morgen.

Alberto Zenato fortalte om Lugana vinene og Zenato Azienda Vitivinicola.
Marco er specialist i Lugana områdets specielle terroir.
Alberto Zenato.
Alle samlet for første gang

Houlberg besøger Det Glade Vanvid … runde 2

Da restauranterne åbnede, så var det houlbergske ægtepar ikke sen til at lave første booking. Vi havde lidt tilfældigt valgt at booke bord på Det Glade Vanvid, men en almindelig onsdag aften, da prisen er billigere og jeg ikke er fan af deres almindelige ad libitum vinbar, hvor vinene mildest talt er elendige.

Men konceptet med fri vinbar passer ellers tilsyneladende rigtigt mange og konceptet er jo også nemt at forstå og så er det samtidig billigt. Ved at alle gæster på samme tid får samme forudbestemte ret, så kan Koch holde udgifterne nede og gæsterne få således en flot restaurantoplevelse til billige penge … blot kr. 499 mandag-onsdag og 599 kr. torsdag-lørdag.

Mandag-onsdag har man kun 3 timer … mod 4 timer torsdag-lørdag, men det tænkte vi var meget passende, da jeg havde besluttet, at jeg ikke ville udsætte mig selv for vinbaren igen og kunne nøjes med juice og måske en enkelt øl.

Imidlertid tilbød sønnike, at han ville køre og hente os … så dermed sprang jeg igen på de 7 vine fra vinbaren, da jeg tænkte, at det måske ikke kunne være så dårligt som sidst? Og man er vel vinblogger? Men ak, det var fortsat ufattelig skrækkeligt, mens maden var godkendt, men også klart dårligere end sidst … men det vender jeg tilbage til i konklusionen på besøget.

Maden

Vi skulle – som konceptet tilskriver – igennem en appetizer med et glas Cava til og så en 3-retters menu med inspiration fra torvet & naturen omkring os. Bagefter bød man på kaffe og hertil lidt sødt samt avec … enten rom, cognac eller calvados.

Denne aften lød menuen:

  • Appetizer: Hyldeblomstsyltet makrel på luftig peberrodsmousse med pikant coulis på solmodne tomater & rød karry hertil broken gel & confit på rosa grape.
  • Forret: Variation af asparges & årstidens forskellige rejer i skøn symbiose med pocheret hønseæg, sart tilberedt filet af rødspætte & syrnet fløde med purløg, citron & silderogn.
  • Hovedret: Mør dansk kalv i egen skysauce med svampe, ærter, syltede sennepskorn & vårløg, hertil ”blødende” unghanesouffle med intens trøffelsirup, sprød kartoffel bonbon & løvstikkestøv.
  • Dessert: Rabarber fromage & drømmekage med sprød croustillant, jordbærsorbet, citroncreme & saltet karamel hertil råmarinerede rabarber, jordbærcoulis med rosen peber & brændt hvid chokolade.
  • Kaffe og sødt: Sort kaffe & the, ledsaget af konditorens moisty chokolade-mocca drøm & chefens velvalgte avec.

Lad os kigge nærmere på de forskellige retter.

Appetizer

Vi startede et glas Cava, men denne gang fandt jeg aldrig ud af, hvilket cavahus, som den mousserende vin var fra.

Appetizeren var en hyldeblomstsyltet makrel på luftig peberrodsmousse med pikant coulis på solmodne tomater & rød karry hertil broken gel & confit på rosa grape. Det lyder fint, men smagte mest som makrel i tomat, hvilket måske også var meningen, men jeg var ikke fan … slet ikke.

Forret

Forretten bestod af en variation af asparges & årstidens forskellige rejer i skøn symbiose med pocheret hønseæg, sart tilberedt filet af rødspætte & syrnet fløde med purløg, citron & silderogn.

I forhold til sidste gang, så var forretten lidt skuffende … lidt neutral og til den syrlige side. Jeg elsker dog fisk, så det kunne gå an. Jeg var også oppe at hente et lille glas af hver af de 3 hvidvine, som der var mulighed for i vinbaren … men dem må du læse om lige om lidt.

Hovedret

Hovedretten mindede på mange måder om hovedretten sidst, vi besøgte Det Glade Vanvid. Dengang var det også en tilsvarende lidt flødebollelignende soufflé … en kartoffelmousseline med blødende dariole, mens det denne gang var en blødende unghanesouffle med intens trøffelsirup.

Sidst var kødet slow-cooked kalvekam med tomatiseret skysauce, mens det nu var mør dansk kalv i egen skysauce. Så på den led, så var det noget, som lignede … men det var også klart aftenens bedste servicering.

De 3 rødvine fra vinbaren var ikke bare ringe … men ubeskrivelig ringe og man sad bare og ønskede, at man bare kunne købe en flaske, som havde et niveau, som kunne matche maden.

Dessert

Som slutningen på de 3 retter fik vi en dessert af rabarber fromage & drømmekage med sprød croustillant, jordbærsorbet, citroncreme & saltet karamel hertil råmarinerede rabarber, jordbærcoulis med rosen peber & brændt hvid chokolade.

Det var en sød dessert og endda for sød, selvom jeg bestemt selv har en virkelig sød tand. Det var dog som sidst godkendt og dessertvinen var også samme som sidst … blot en årgang yngre i form af en 2017 Sainte-Croix-du-Mont – også kaldt fattigmands sauterne – fra Château du Mont i Bordeaux.

Samlet set var maden okay … med det er som om, at det gælder om at rigtigt mange komponenter med i hver ret og det gør det samlede  smagsindtryk en smule forvirrende. Men selvom det stritter lidt i alle retninger, så smager det godt.

Vinene fra vinbaren

Fra den frie – ad libitum – vinbar kunne man vælge mellem 3 hvidvine, 3 rødvine og så den nævnte dessertvin. Her ser i en oversigt over vinene:

Mine smagsnoter har jeg selvfølgelig linket til ovenover, men det imponerede ingenlunde … tværtimod. Selvom jeg jo var advaret fra sidste besøg, så havde jeg nok lidt naivt håbet, at det denne gang var bedre … men det var det ikke. Vi snakker om noget af de allerbilligste vine, du kan opstøve … og nogle endda tappet i Danmark fra tanke fragtet til Danmark. En af vinene var således uden årgang og uden områdebetegnelse.

Da kokken også – under et af de hyppige besøg ved vores bord – spurgte, hvad jeg noterede, så fortalte jeg, at jeg var vinblogger, men på hans spørgsmål, om jeg nød vinene, så måtte jeg være ærlig og svare nej … og at jeg også var på vej op efter en øl. Med ærlighed kommer man jo længst, sagde min fromme mor altid.

Konklusion

Det Glade Vanvid laver rigtig god mad, selvom det denne onsdag måske ikke var helt så godt som sidst. De pænt ringe vine ødelægger dog totaloplevelsen, hvis du sætter pris på bare et anstændigt glas vin til din mad. Derfor skal du være ligeglad med vin eller bare ude på, at blive hamrende beruset … og hvem vil det sådan en onsdag aften?

De 3 timer til alle retterne på mandag-onsdage troede jeg var okay, men det blev alt for stressende. Der var simpelthen for lidt tid og for mange forstyrrelser til, at det blev rigtigt godt. Selvom jeg elsker god mad, så vil jeg fremover overveje rigtigt meget, om jeg gider besøge Det Glade Vanvid igen.

Skal jeg som sidst rate den samlede oplevelse på Det Glade Vanvid, så bliver det en vurdering på det jævne, hvor maden trækker op, min følelse af at være en del af en madfabrik trækker også ned og så er vinene bare så elendige.

Totaloplevelsen 4/7 

Maden 5/7 
Vinene 2/7 

Houlberg besøger Det Glade Vanvid … for nu er Koch brødrene i Randers

Det er nu 7 år siden, at jeg besøgte Koch brødrenes koncept restaurant Det Glade Vanvid, hvor man for en fast pris, i et fast tidspunkt får en all-inklusive restaurantoplevelse med en allerede fastlagt menu med appetizer, 3-retters gourmetmåltid, fri vinbar og såmænd også efterfølgende kaffe med lidt sødt til.

Dengang var det i Aarhus, men nu har Koch brødrene udvidet med en restaurant i Randers, så den skulle vi jo selvfølgelig forbi og atter indtage et godt måltid … for brødrene kan absolut lave god mad og det skulle denne aften også vise med al tydelighed.

Imidlertid var vinene derimod helt modsat usvigelig ringe, men alt det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Restauranten

Det nye restaurant Det Glade Vanvid i Randers ligger for enden af Østervold … fin placering og lokalerne minder stilmæssigt også om deres Aarhus restaurant holdt i sorte farver.

Til forskel fra mit besøg i Aarhus for 7 år siden, så er der langt mere plads mellem bordene i Randers restauranten, hvilket glædede mig, for dengang sad man simpelt alt for tæt med meget kort afstand til nabobordet.

Vi havde samlet 12 mand m/k fra en lille spiseklub, og da døren åbnede på slaget 18.30, så blev vi vel modtaget og anvist vores plads fordelt ved 2 borde, hvilket vel var okay, selvom vi måske kunne ha’ foretrukket ét bord som et samlet selskab, men det kan man vel absolut ikke forvente er muligt alle steder.

Vi fik vores egen tjener som høfligt præsenterede sig og kort fortalte om konceptet bag Det Glade Vanvid.

Maden

Det Glade Vanvids koncept passer mange rigtigt godt, for det er billigt, overskueligt og nem at forstå. Ved at alle gæster på samme tid får samme forudbestemte ret, så kan Koch holde udgifterne nede og gæsterne få en flot restaurantoplevelse til billige penge … for blot 399 kr. i hverdagene eller 599 kr. fredag/lørdag får du

  • Appetizer & Sprudlende Cava … og du kan endda få alkoholfrie bobler, hvis du er til den slags.
  • 3-retters menu med inspiration fra torvet & naturen omkring os
  • Vine ad libitum fra vinbaren med 7 forskellige vine, men også mulighed for 4 slags alkoholfrie vine eller øl, sodavand eller økologisk saft.
  • Tilbehør med hjemmebagt brød og tilhørende olier
  • Kaffe efter maden, hertil lidt sødt og avec … enten rom, cognac eller calvados.
Appetizer

Vi startede et glas Cava … en Non Vintage Cava Brut fra Bodegas Bonaval og dermed lidt atypisk Cava fra det varme Extremadura i Spanien. Dertil nød vi en lille appetizer, som var en fin canneloni med salat på røget laks, quinoa, urter og grillet agurk på sennepscreme parfumeret med dild.

Flot start … smagte sgu godt. Cava’en var faktisk også fin … men den skulle imidlertid også blive aftenens bedste vin.

Forret

Forretten bestod af dagens sart tilberedte fisk – som i øvrigt var en torsk –  på kold sauce med asparges, purløg og ærter i skøn symbiose med salturt & løvstikke. Hertil sprød blæksprutte croustillant med hyldeblomst-limesorbet, purløgsolie, encrispy sommerfugl og kornblomst

Jeg er nok mest til forretter af alle retter, og denne var simpelthen fantastisk. Faktisk er den så god, at jeg egentlig gerne besøger Det Glade Vanvid igen for at smage retten igen. Kombinationen af den lune torsk, den kolde sauce og limesorbet’en spillede max.

Til forretten kunne man vælge mellem 3 hvidvine og valget stod mellem Sauvignon Blanc fra Chile, Chardonnay fra Australien og en meget sød Gewürztraminer fra Rheinhessen i Tyskland. Ingen af vinene støttede dog retten særlig godt … dertil var kvaliteten simpelthen for ringe.

Hovedret

Til hovedret skulle vi have slow-cooked kalvekam med tomatiseret skysauce, oliven & middelhavets urter hertil tomatkiks med rygeost & confiterede hvidløg. Dertil sæsonens svampe-kartoffelmousseline med blødende dariole, luftig bearnaise og henkogte grønne tomater.

Igen et tårnhøjt niveau, hvor tingene spillede rigtigt godt sammen. Der var masser af velsmag … en tæt og kraftig ret med masser af små og lækre elementer, bl.a. en formidabel luftig bearnaise, den lille søde, syltede, grønne tomat, let mousseline og fint kød.

Igen var der 3 vine at vælge imellem, nemlig 3 rødvine … enten Pinot Noir fra Chile, en tung og sød Puglia vine på et mix af Negroamaro og Primitivo samt endelig en Tempranillo fra Castilla-La Mancha i Spanien. Lidt samme historie som med de hvide.

Dessert

Nu var stemningen omkring vores to borde efterhånden steget et par decibel eller mere, men vi skulle alligevel ha’ lidt dessert, som var en lille karamelmousse med karamelliseret rabarberpure, råsyltede rabarber, saltet karamel, hasselnøddekrokant, jordbærsorbet med rosen peber, danske jordbær, vaffelbrud og sød jord.

Absolut godkendt dessert, som vinmæssigt – fra den høflige selvbetjening fra vinbaren kunne suppleres med lidt Sainte-Croix-du-Mont – også kaldt fattigmands sauterne – fra Château du Mont i Bordeaux, hvilket egentligt var et meget godt match.

Kaffe og sødt

Vi sluttede med en dejlig kop kaffe … og for os moderne mænd, der elsker café-latte, så var det dejligt, at der i baren var varm mælk, som man kunne blande i kaffen. Vi fik også lidt sødt til vor kaffe, nemlig  konditorens mandelkage så en lille skarp, hvor valget stod mellem rom, cognac eller calvados.

Jeg valgte en calvados, men er egentlig ikke så meget til de stærke spiritus drikke. Kaffen var dog god og denne lille søde ting smagte også fint. Dermed blev det et fint punktum for et rigtigt godt måltid mad på Det Glade Vanvid.

Vinene fra vinbaren

Nå, men vi skal også lige kigge lidt nærmere på vinene fra vinbaren på Det Glade Vanvid. For fanden … det er jo en vinblog. Jeg – og alle, der besøger restauranten og konceptet – er selvfølgelig klar over, at det aldrig vil være dyre vine, som findes i ad libitum vinbar med en pris på 399/599 kr. for en all-inklusive restaurantoplevelse.

Men alligevel var jeg overrasket over, hvor ringe vinene faktisk var. I forhold til min oplevelse for 7 år siden på Det Glade Vanvid i Aarhus eller hos det konkurrerende Villa Dining, så er vinene i dag langt billigere og dårligere.

Men måske er jeg også blevet forvænt? Jeg tænkte faktisk forleden, at jeg var inde i en stime, hvor jeg gav mange af de smagte vine pænt høje karakterer. Men omvendt smager jeg bare rigtigt meget godt vin, som enten jeg selv eller andre omhyggeligt har valgt.

Derfor bliver forskellene også bare langt mere tydelige, når man så oplever vine, som ligger ligger flere niveauer under. Og det leverede Det Glade Vanvid i deres vinbar … her kom jeg virkelig ned på jorden.

For nogle er det selvfølgelig vigtigt, at man til små penge får vine efter kvantitet, men når maden nu bare er så fremragende, som det faktisk er tilfældet på Det Glade Vanvid, så er det bare en skam, at kvaliteten ligger så lavt, hvilket ikke bidrager voldsomt til den samlede oplevelse.

Jeg vil vove den påstand, at restauranten ved fx en egen import fra udvalgte producenter vil kunne holde en lav indkøbspris, men så øge niveauet betragtelig … men det kræver selvfølgelig lidt mere benarbejde og ressourcer.

Nå, men lad os lige line alle vinene op, som jeg kæmpede mig igennem. Altså en mousserende, 3 hvidvine, 3 rødvine samt en enkelt dessertvin, samlet 8 forskellige vine:

Som du måske kan se, så er vinene af meget forskellig herkomst … nogle er vel nærmest designervine, altså vine hentet til Danmark i store tanke, derefter flasket og så forsynet med fiktivt navn og etiket, andre er fra store vinkoncerner og andre fra vinhuse.

Jeg har selvfølgelig ovenover linket til alle de forskellige vine og mine beskrivelser og anmeldelser.

Konklusion

Det Glade Vanvid laver vanvittig god mad og det var bedre end min forventning, som ellers var ret høj. Jeg synes, at deres niveau endda er højere end fra mit besøg i Aarhus for 7 år siden. Dermed den varmeste anbefaling af stedet.

Men vinene er ikke noget at skrive om, så derfor skal du være ligeglad med vin eller bare ude på, at blive hamrende beruset … og dem er der altid til sådanne aftener. Skulle jeg – med den viden jeg nu har efter besøget – igen på Det Glade Vanvid, så ville jeg nok vælge at besøge stedet en hverdagsaften og så måske vælge noget økologisk saft, måske en enkelt øl, så jeg kan køre hjem.

Selvfølgelig har man en time ekstra fredag/lørdag, hvor lukketid er 22.30 mod 21.30 i hverdagen. Den time kan bruges på mer’ vin fra vinbaren, men det er mest for dem, som skal ha’ en festlig aften eller ikke er vinnørder. Vi var lidt af begge dele denne aften.

Vi havde i hvert fald ikke fået helt nok, så vi sluttede derfor meget passende denne smukke og varme sommeraften med en stor fadøl udenfor en lille café, mens mørket langsomt sænkede sig. Derefter luskede vi veltilfredse hjem.

Skal jeg rate den samlede oplevelse på Det Glade Vanvid, så bliver jeg nødsaget til at dele det op i to … maden for sig og vinene generelt set.

Maden 6/7 
Vinene 2/7

Winemaker’s Dinner på Funder’s Restaurant

Jeres flittige vinblogger var forleden så heldig at blive inviteret af Jysk Vin til en lille, eksklusiv Winemaker’s Dinner på det nyåbnede Funder’s Restaurant i Randers. En lille hyggelig aften med fokus på vine fra primært Galicien i Spanien og Chianti i Italien.

Den lille Winemaker’s Dinner var lavet som et lille forspil eller en optakt til Jysk Vins store, traditionelle vinfestival, som skulle finde sted et par dage efter. Ved disse vinfestivaler kommer der normalt repræsentanter fra de deltagerende vinhuse og Jysk Vin havde så lokket et par af dem til at komme et par dage før.

Fra Spanien var det vinagenten Manuel Lopez, som repræsenterede flere vinhuse, nemlig cavahuset Ramon Canals i Catalonien, Bodegas Godeval og Ramón do Casar i Galicien. Og fra Italien var det den charmerende Frederica Mascheroni Stianti, der fra vinfamilien i Chianti havde taget turen til Danmark.

Funder’s Restaurant drives af Briand Funder, som tidligere drev den legendariske Marie Grubbe på Tjele Gods. Det er ganske vist en del år siden, men det var præcis og netop på Marie Grubbe, at jeres flittige vinblogger fik én af sine første store gastronomiske oplevelser.

Den nye Funder’s Restaurant ligger sammen med Randers Golfklub og Briand har forpagtet stedets restaurant sammen med kokken Søren Madsen, som har en solid brancheerfaring som kok og køkkenchef fra forskellige restauranter i Århus.

Denne aftenen havde de to kokke forberedt en menu, som var afstemt med vinene … en 5 retters menu suppleret med en lille appetizer og lidt sødt til kaffen bagefter. Menuen så sådan ud:

Og sikke et festfyrværkeri af en menu, men det vender jeg fluks tilbage til, for inden vi gik i krig, så bød først Briand Funder os alle vekommen suppleret med en velkomst fra Flemming fra Jysk Vin … og så kom der ellers bobler i glasset.

Boblerne blev efterfulgt af aftenens første servering;

Appetizers – kammusling – laks – brandade med torsk

Appetizeren var virkelig lækker … kammuslingen var krydret med lidt tørret citron, som klædte marinerede musling. Laksen var lige røget og serveret med lidt creme, men specielt den sidste brandada med torsk og lidt jordstokker i begejstrede mig.

Som velkomst og til at følge appetizerne fik vi serveret et glas spansk cava fra cavahuset Ramon Canals … en 2017 Mont Paral Cava og det var samtidig en lille fin start med lidt sødme, som klædte de 3 x fisk.

Kulmule – lime – sød kartoffel – grøn mayo

Derefter gik vi i gang med den egentlige programsatte 5-retters menu, hvor første servering var en lille og totalt velsmagende ret med kulmule, som blev serveret som en ceviche, hvor kulmulen blot var marineret kort i lidt limesaft … WAUW.

Sammen med en grøn mayo og lidt sødme fra en lille sweet potato aka sød kartoffel gik det op i en højere enhed. Og til at følge den til dørs smagte vi en lækker 2018 Godello vin fra vinhuset Bodegas Godeval. Det er en vin, som jeg har smagt og skrevet om før på bloggen, så jeg har linket til min tidligere anmeldelse.

Manuel Lopez fortalte mellem retterne om de hvide vine … både om vinhusene, de smagte vine og druerne, som vinene er lavet på og naturlig med herlig spansk accent … elsker det sprog.

Tomatsuppe – frisk ost – basilikum-is – frisk trøffel

Funder havde netop fået lidt friske, sorte trøfler og det skulle vi selvfølgelig nyde godt af. Han havde derfor komponeret et lille ret med tomatsuppe, som blev hældt rundt om en slags is lavet med basilikum … og så blev der så drysset revet trøffel over.

Igen en toplækker ret, som modigt blev parret med en hvidvin … en spændende sag fra vinhuset Ramón do Casar og lavet på den noget ukendte Treixadura drue … igen en vin, som jeg har skrevet om tidligere og kaldt en lille genistreg.

Grillet andelever – korn – svampe – druer

Derefter stod aftenen på rødvine fra Castello di Volpaia og vi startede med en Chianti Classico, som Funder havde parret sammen med en mørk og kraftig ret … andelever ovenpå korn. I dette tilfælde var andeleveren først marineret i Sauterne, mens kornene bestod af kogte speltkerner og så suppleret med lidt svampe og druer.

Frederica Mascheroni Stianti fra Castello di Volpaia fortalte også løbende om de vine, som kommer fra hendes families vingård, der netop ligger i den lille historiske middelalderby Volpaia på en bakketop nord for Radda in Chianti.

Iberico kæber – selleri – skalotter – bær – sky

Næste ret bragte minder til Funders gamle restaurant Marie Grubbe på Tjele Gods, hvor jeg – for efterhånden herrens mange år siden – deltog i en vildtaften med masser af mørke og tunge vildtretter.

Denne ret var nemlig også en meget mættende og yderst smagfuld ret lavet på svinekæber fra spanske, agern fodrede Iberico grise, her serveret med lidt sellericreme, en mørk gulerod, stegte skalotteløg, en indkogt sky og drys med … lakridspulver mener jeg nok.

Det var en ret, som krævede sin vin, men det løste Volpaias Chianti Classico Riserva helt perfekt. Det var den vin, som i 2018 kom på Winespectators Top 100 liste i en årgang 2015. Vi smagte vinen i årgang 2016 og den havde jeg smagt tidligere … lækker vin.

Ananas – french toast – vaniljeis – brunsviger

Nu var det ikke fordi, at sulten efterhånden var særlig stor … vel snarere tværtom, men lidt dessert er der jo altid plads til. Det blev løst med en sjov lille anretning med en stegt ananas ovenpå en french toast og lidt vaniljeis ovenpå lidt crumble.

I midten var der så en brunsviger … eller rettere en lang tynd streg med smag som en brunsviger, hvilket på den vinøse front blev fulgt flot til dørs af en sød Vinsanto del Chianti Classico fra Castello di Volpaia … dessertvin lavet på Trebbiano og Malvasia druer.

Jeg havde smagt 3 af aftenens 6 vine før … så linkene ovenover er både til beskrivelser og anmeldelser fra tidligere samt fra aftenen for de øvrige.

Kaffe, sødt og en lille grappa

Aftenen sluttede helt perfekt med lidt sødt og en god kop stempelkande kaffe suppleret med et lille glas grappa. Det var en forrygende aften og det er vist sikkert at sige, at Funder er tilbage, så min bedste anbefaling herfra. Og samtidig et stort tak til Flemming og Henrik fra Jysk Vin for invitationen.

Besøg på Freia Spisestue … en af Kochs restauranter på Alsik i Sønderborg

Jeres flittige vinblogger havde forleden forvildet sig til Sønderborg … blot et par dages relax, men det betød selvfølgelig også lidt vin og god mad. Derfor besøgte jeg én af de 3 restauranter, som den i dag velkendte og berømte Jesper Koch driver på det store, moderne og ikoniske hotel Alsik, nemlig restauranten Freia Spisestue.

Selve restauranten Freia Spisestue ligger ret fantastisk med udsigt til vandet. Alt er moderne og designed, og tjenerne meget søde og høflige. Denne tirsdag aften var der ikke mange besøgende, så derfor var der også en dejlig ro i restauranten.

Vi var ikke vildt sultne, så vi valgte den Bette Unden … 3 retter med tilhørende vinmenu. Vi mente ikke, at vi kunne klare den Stoe Unden med 5 retter. Jeg havde også allerede hjemmefra – forberedt som altid – studeret menuen og vinmenuen nærmere, inden vi valgte Freia Spisestue som aftenens madtempel.

Vi valgte næsten ens … konen dog blommer til dessert, mens jeg tog en pumpernickeltærte, og derfor kom vores menu til at se sådan her ud:

Blomkål

Nye Blomkål – Honning Fermenteret Sennepskorn – Spanske Mandler – Saltet Ramsløgskapers – Brødkrumme
2015 Chablis – Billaud Simon, Frankrig

Det er utroligt, hvor godt blomkål egentlig kan smage. Det er jo ikke en dyr ret at lave … nærmere tværtimod, men det smagte virkelig ret godt og vi var begge meget tilfredse. De fermenterede sennepskorn i cremen løftede sammen med revet citronskal retten flot.

Vinen var ikke den, som fremgik på menukortet på nettet, men i stedet et glas af denne Les Allées du Vignoble Petit Chablis fra Le Domaine d’Henri. Ja faktisk skulle det vise sig, at vi alene fik 1 ud af de 4 proklamerede vine fra vinmenuen, hvilket virker en kende useriøst eller i hvert fald unøjagtigt.

Heldigvis blev der til gengæld hældt pænt op i glasset ;o)

Hårvildt

Mørt Dansk Vildt – Puré På Græskar – Sauce Med Krydderier – Hyldebær Gelé – Waldorff Freia Art
2017 Barbera d’Alba – Giacosa Fratelli, Italien

Hovedretten var også rigtig god … kødet virkelig mørt, hvilket – sammen med en god sauce – var det vigtigste. Kartoffelkurven, som indeholdt lidt waldorffsalat var imidlertid meget tør og således svær at skære i, men samlet indtryk var bestemt okay.

Igen var den annoncerede vin ikke tilgængelig, så vi kunne i stedet vælge med to vine, vistnok 2 australske, så italiensk vin var ikke en mulighed. Vi valgte derfor en 2016 Peninsula Pinot Noir fra Paringa Estate … en lidt overdone og lidt for sød vin til jobbet.

Pumpernickeltærte

Pumpernickeltærte – Unika Sølvræv – Fermenteret Gran – Vacumeret Pære – Danske Hyben Som Puré
Godello – Rafael Palacios – Valdeorras, Spanien

Desserten var okay, selvom jeg måske fortrød, at jeg ikke – som fruen – havde valgt blommer som afslutning. Vores søde tjener fortalte, at det var knækbrødet, som indeholdt pumpernickel … men det var imidlertid tærten, men hun fortalte også – helt fair – at hun var forholdsvis ny i restauranten.

Hun vidste heller ikke så meget om vin, men til denne ret fik jeg endelig den vin, som stod på vinmenuen, en 2017 Louro Godello fra Rafael Palacios … jeps broder til berømte Alvaros Palacios. Det var sgu også en dejlig vin.

Blommer

Vanillesyltede Blommer – Mandelcrumble – Citroncreme – Karamel Ganache – Marcipanparfait
Brachetto d’Acqui – Vallebelbo, Italien

Fruens dessert fik jeg ikke foto af … men smagte dog lige den vin, som hun fik til retten. Igen ikke den forventede vin, men i stedet fik fruen et glas 2017 Claude Val Muscat Sweet fra det store vinhus Domaines Paul Mas.

Konklusion

Sammenlagt blev vort besøg på Freia Spisestue en rigtig god oplevelse, og der er ingen tvivl om, at der kan laves god mad hos Freia. Vi fik en god madoplevelse og prisen på 690 kr. inkl. vinmenu kan der vel heller ikke siges noget til. Der var lidt skønhedsfejl, men det ændrer ikke ved, at jeg bestemt gerne besøger Freia Spisestue igen … men få for pokker styr på jeres vinmenu!