Kategoriarkiv: Restauranter & vinbarer

Restauranter & vinbarer

Houlberg anmelder … Restaurant Behrnt i Ballen på Samsø

Med god tid i ferien, så kan jeg da også lige anmelde den restaurant, som vi besøgte dagen efter besøget på SyvNi13 pop-ud projektet på Strandlyst Badehotel . Det var nemlig Restaurant Behrnt på Ballen Badehotel.

De 2 smukke og eksklusive badehoteller Strandlyst og Ballen Badehotel er en del af samme koncern, da de har samme ejer …. en stor erhvervsmand fra Aarhus vist nok. Restaurant Behrnt er derfor Ballen Badehotels egen restaurant opkaldt efter badehotellets oprindelige grundlægger.

Begge steder oser da også af eksklusivitet …. alt er tjekket og moderne med respekt af stederne gamle historie, som for Ballen Badehotel går helt tilbage til 1914, hvor stedet blev bygget.

Siden primo 2023 har driften af Restaurant Behrnt været lagt i hænderne på et ungt og energisk par i form af Stephanie og Martin. Stephanie står for tjenerne og Martin er uddannet kok fra forskellige restauranter  i det midt- og østjyske, bl.a. har han været køkkenchef på Restaurant Mejeriet ved Vilhelmsborg.

Vi havde bestilt bord, så vi kom til den aftalte tid og satte os – som alle de andre en smuk og meget vindstille sommerdag – udenfor og snart kom vores søde tjener hen og vi fik menukortet.

Maden

Vi besluttede os begge for 2 retter, så jeg bestilte:

  • Hummer og asparges … hummer fra Ballen havn, stegte hvide Samsø asparges og hollandaise
  • Dagens smørstegte fisk med muslinger, krabbefumé og Samsø grønt

Vi besluttede vinmæssigt at gøre som foregående dag … bestille en hvidvin, som vi kunne dele til begge retter og jeg bestilte en østrigsk 2021 Grüner Veltliner Zöbinger fra Weingut Barbara Öhlzelt.

Hummer og asparges … hummer fra Ballen havn, stegte hvide Samsø asparges og hollandaise

Forretten var virkelig lækker og der var ikke sparet på hummeren, for det var dejlig store stykker. De hvide asparges var vist marineret i lidt citron, for de gav i hvert fald en god syre, der kunne modstå den fede hollandaise sauce, som endda virkede lidt krydret.

Det var de små grønne, flotte og sprøde tuille også … lidt spicy, men samlet gav det en flot helhed og den sprøde og mineralske Grüner Veltliner passede faktisk ret godt til retten.

Dagens smørstegte fisk med muslinger, krabbefumé og Samsø grønt

Den smørstegte fisk var en havkat, mens de øvrige ingredienser var blåmusliner, meget små og fine Samsø kartofler, perleløg, nogle små buketter af blomkål og broccoli, frisésalat, gulerødder og en dejlig fumé lavet på noget krabbe.

Det var også en meget lækker ret … fisken måske lige 1 minut for meget well done, men samlet set smagte retten rigtigt godt. Fruen fik i stedet en stor Boeuf Bearnaise … oksemørbrad med fritter og bearnaisesauce … lidt mere bistrostil, men hun var også tilfreds.

Konklusion

Det blev en skøn aften …. vejret, stedet og maden var topklasse og madmæssigt var der heller ikke meget at sætte en finger på. Der var også god betjening … vi havde en virkelig sød tjener … skal jeg pege på noget, som trækker ned, så er det måske hastigheden.

Vi gennemførte de 2 retter på under en time … og allerede meget kort tid efter bestilling kom forretten på bordet. Det burde måske ikke trække ned, men det kan nemt give en følelse af, at her skal der godt med folk igennem … sådan lidt turistagtigt.

Maden var således ikke samme omdrejningspunkt som fx dagen før hos de unge fyre fra Restaurant SyvNi13, hvor man jo fik følelsen af kærlighed til råvarerne og maden … og det får man ikke på samme måde via en ung tjener hyret ind for sommeren.

Ingen gider en følelse af, at vi er på Jensens Bøfhus og alt skal bare køre efter en instruktionsbog … specielt, når maden faktisk var rigtig god og det var den bestemt på Restaurant Behrnt med ganske små skønhedsfejl … men absolut dejligt sted at spise og formentlig en af Samsøs bedste restauranter.

Samlet anmeldelse 5/7
Restauranter & vinbarer

Houlberg anmelder … Restaurant Syv Ni 13 på Strandlyst på Samsø

Restaurant Syv Ni 13  holder normalt til på Frederiksgade midt i Aarhus, men om sommeren drager nogle af deres  kokke og tjenere til Strandlyst Badehotel på Samsø og laver en pop-up restaurant med deres koncept med social dining.

Konceptet er, som man kender det fra restauranten i Aarhus; social dining med sæsonbaserede råvarer og et minimalistisk udtryk. Her er det endda suppleret med, at de fleste råvarer kommer fra små producenter rundt om på Samsø.

Dermed er der intet stort a la carte menukort, så i stedet tilbyder man 2 menuer med enten 7 retter + snacks eller den mindre med 4 retter + snacks. Og det havde lokket Houlberg til det smukke og fasionable Strandlyst Badehotel, hvor jeg selvfølgelig havde bestilt den store menu.

Strandlyst Badehotel

Restaurant Syv Ni 13 pop-up restaurant ligger på Strandlyst Badehotel, der er et lille eksklusivt badehotel på Samsø, beliggende i skønne omgivelser mellem hav og mark ved havnebyen, Ballen. Det oser af luksus og har både welness, massagerum, svømmepøl og en udendørs spa.

Alt er tjekket med smuk have med store krukker, sten og springvand, virkelig veltrimmet og plejet … og virker så eksklusiv. Der er afsnit med loungemøbler, hvis du skal have en drink eller bare slappe af.

Social Dining menuen

De 3 snacks

  • Marineret taskekrabbe – fermenteret fennikel – friskost
  • Tærte – sprødt grønt fra Yduns have – purløgsmayonnaise
  • Oste ravioli – ricotta – syltede perleløg

Sikke da en start … det var simpelthen himmelsk og lovede godt for aftenen. Den første snack smørstegte små toastbrød og dertil en vild lækker osteagtig creme med de marinerede taskekrabber, fennkel og friskost pyntet med lidt blomster og dild.

På den anden tallerken var de to andre snacks … en lille tærte med grønt og purløgsmayo’en pyntet med løvstkke mens den anden var en lille ravioli, som var fyldt med ricotta og de syltede perleløg og en smule karse på toppen.

Samlet var de nok krabberne og ravioli’en der imponerede mest.

De 7 deleretter

  • Stegt kammusling – fyldt citronsauce – ørredrogn
  • Gravad kalv – romesco sauce – Arla Unica Gnalling
  • Smørdampet spidskål –  blanquette sauce – sprøde Havgus chips
  • Glad gris – sauce på ristet kylling – rabarber
  • Rødder i teksturer – syltede grønne jordbær – friteret kapers
  • Samsø kartofler – luftig løvstikke – falsk jord
  • Jordbær – hyldeblomst sorbet – luftig koldskål – karamellieret chokolade

De første 6 var egentlig hovedretter og kom ind i hold af 3 retter, hvor det første var enkeltretter, mens det andet sæt egentlig mest skulle spise sammen som én ret. Og dertil kom der også lidt hjemmebagt surdejsbrød med en luftig smør.

Kammusling er altid fabelagtigt … denne cremede citronsauce løftede det lige et niveau op. De meget møre stykker gravad kalv lignede mest tun og var viklet omkring små stykker squash, der lå ovenpå romesco sauce … og med små stykker af min alltime favorit ost Gnalling fra Arlas Unika seriee.

Den sidste af de første 3 delretter var noget smørdampet spidskål, der lå sammen med helt friske nybælgede ærter i blanquette sauce og ærterne havde kun fået ganske lidt varme, for de var sprøde og totalt friske, hvilket passede godt til den bløde sauce og det dampede stykke spidskål, der også var brændt lidt steder.

Ovenpå retten var der et lille gitter … en slags chips lavet med noget havhus ost og den supplerede fint de bløde elementer.

Vinmæssigt er der ikke særlig meget udvalg på vinkortet … faktisk var der alene 5 hvide og 4 røde vine … og en del af disse fristede ikke specielt. Restauranten havde ikke et stort kælderkort … men måske meget forståeligt, når det nu er en sommer pop-up restaurant.

Derfor sprang vi heller ikke på en ellers lidt fristende vinmenu, bl.a. også fordi, at jeg jo skulle køre retur, så i stedet havde jeg udvalgt en hvid Sauvignon Blanc fra Loire … 2023  Pouilly-Fumé fra Domaine des Fines Caillotte.

Det skulle vise sig at være et fremragende valg … kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fået så flot en Pouilly – Fumé. Så vinene fra det ellers lille vinkort er sgu nok valgt med omhu.

Vi aftalte med tjeneren en lille pause inden næste servering, så der gik lidt tid inden de næste 3 deleretter. Den var egentlig samlet set en hel hovedret, som bestod af gris, kartofler og gulerødder, men her lidt mere gennemført med stor fokus på alle 3 råvarer.

Jeg ved ikke, hvilken udskæringen af grisen, som kødet kom fra, men det var meget smagfuld og ultra mørt. Den glade gris fik følgeskab af en sauce, der skulle være lavet på ristet kylling og dertil lidt sprøde chips.

Samsø kartofler finder man overalt på øen … og de smager også ganske fantastisk. Her kommer de med noget løvstikke og en flask jord lavet noget malt … og så en fed og sennepscremet sauce, der smagte vildt godt.

Der var også en sauce blandet sammen med med gulerødderne, der både var bagte og nogle friske tyndskårne. Den sauce var fabelagtig og fed suppleret af syltede grønne jordbær og friteret kapers … det var samlet en mundfuld himmerige.

Den sidste deleret var egentlig ikke til at dele, for vi fik hver en dessert, som var helt clean og hvid, men gemte på et meget dejligt og syrligt overflødighedshorn af jordbær, hyldeblomstsorbet pakket ind i luftig koldstål med små perlet af karamelliseret chokolade. Den var ligeledes svært at blive sur på … hmmmmm siger jeg bare.

Konklusion

Der er mange fine restauranter på Samsø … hovedparten dog på mere bistroagtigt niveau, hvor menuen næsten altid –  udover Samsø kartofler – omfatter en form for hjemmelavet burger og steak frites , men her var vi altså et klart niveau over.

Det blev turens madmæssige højdepunkt … og vi blev hurtigt enige om, at det var bedste madoplevelse i rigtig lang tid. Der blev næsten ikke sat en finger forkert og derudover havde Restaurant Syv Ni 13 en særdeles god, afslappet og rar betjening. Det var en flok unge fyre, der havde styr på deres shit og tilsyneladende nød at lave og servere deres mad i sommerlandet.

Restaurant Syv Ni 13 Samsø pop-up for min varmeste anbefaling og 6 kæmpestore Thumbs Up.

Samlet anmeldelse 6/7
Restauranter & vinbarer

Houlberg besøger Vinkapellet Samsø … mester i naturlige vine

Den fabelagtige ø Samsø har det hele … og skulle man tro, at man på øen ikke kunne finde en hip, moderne vinbar med spændende vine fra små økologiske og biodynamiske vinbønder, så tager man fejl. For på Brundby Hovedgade i behagelig gåafstand til Brundby Rockhotel finder man nemlig Vinkapellet Samsø.

Den er absolut et besøg værd … nærmest et refugium, fristed, oase og åndehul hvor man kommer helt ned i tempo, langsomt synker ned i de gamle møbler og smager noget ganske fantastisk vin. Læg dertil en ejer Regin, som virkelig er superrar og vidende, så vi fik en god snak om vin og om at drive en vinbar på Samsø.

Vinkapellet er imidlertid ikke startet på Samsø, for vinbaren lå oprindeligt på Blågårds Plads på Nørrebro midt i København, hvor Regin startede med at importere vine i i lokalerne i Blågårds Kirkens gamle kapel. Derfor fik importfirmaet og vinbaren selvfølgelig også navnet Vinkapellet.

Nu hedder det mere korrekt Vinkapellet Samsø, da Regin har rykket de københavnske rødder op og sammen med familien funder et sted mere velegnet for børn, sjælen og den biodynamiske tanke. Men han har fortsat sin import af de økologiske og biodynamiske vine og salg til en række af de moderne og anerkendte restauranter, som i dag selv sætter naturlige vine højt.

På Samsø har Regin og los familios fundet ro i en gammel stald på en firelænget gård. Der har Regin fortsat sin vinbar og involveret sig i en række projekter, så fx er han medejer af RenSaft, hvor man har lejet en 4 hektar mark og nu er startet på at lave cider.

Derudover er Vinkapellet Samsø, blevet en del af Musikforeningen Insula, der arrangerer koncerter i vinbaren og andre steder på Samsø  og da vi besøgte vinbaren var Samsø Jazz festival 2024 allerede godt undervejs.

Dagen før havde vinbaren faktisk haft besøg af BONK, der bl.a. tæller den vildt dygtige trommeslager Kresten Osgood … nogle dage kommer man bare lige for sent … dét gad jeg godt have hørt.

Men vi besøgte altså Vinkapellet Samsø dagen efter jazzkoncerten og der var allerede et andet par på besøg. Vi startede med at par glas i form af en orangevin til mig og en hvidvin til fruen … men undervejs så byttede vi glas, så vi kunne smage begge vine.

Samlet smagte vi 4 vine og endte også med at tage en flaske med hjem til hotellet. Dermed smagte jeg så disse 5 vine:

Jeg har ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser … helt som jeg plejer.

Vi fik sagt farvel – eller nok rettere på gensyn – til Regin og Oryx Gazella, som en  stor udstoppet gemsbok, der hænger ved døren, en oplevelse og et par fremragende vine rigere.

Vinkapellet Samsø er et fremragende sted, som omgående får min kæmpe anbefaling. Er du bare det mindste interesseret i vin og er på besøg på Samsø, så skal du køre forbi Regin og gemsbokken hos Vinkapellet Samsø.

Anmeldelse 6,5/7
Restauranter & vinbarer

Houlberg anmelder … Restaurant Clemens på Rådhustovet i Randers

Restaurant Clemens er en nyere restaurant i Randers og den ligger i et kælderlokale på Rådhustorvet og drives af Casper Dahl Schubert, der er uddannet kok fra Restaurant Substans i Aarhus.

Casper får bl.a. hjælp fra kæresten Agnete Nelleman, som har forladt sit job som butikschef i Matas for at hjælpe i restauranten og faktisk lige samme dag vi besøgte restauranten, var omtalt i et indlæg i den lokale avis i forbindelse med jobskiftet,

Det var egentlig ikke meningen, at jeg ville anmelde restauranten samt mit restaurantbesøg her på vinbloggen … så havde jeg nok også taget lidt flere noter om made og lidt flere fotos. Det var meningen, at det kun var vinene, som vi smagte i løbet af aftenen, som jeg ville anmelde … og det har jeg allerede gjort.

Men jeg synes alligevel, at mit besøg med die ganzen familie på restauranten var så fint, hyggeligt og fremragende, at jeg så faktisk synes, at det er værd lige at skrive lidt mere om, for man får altså en virkelig god oplevelse på Restaurant Clemens.

Ikke bare er maden i topklasse, men stemningen er også dejlig afslappet og uformel, mens alt håndteres rigtigt professionelt med kunden i centrum.

Vi blev ankomsten da også mødt af den smilende og søde Agnete, som viste os ned til bordet klar til 12 mennesker, Vi fik os ret hurtigt bænket og bestilte efter lidt votering lidt bobler. Valget faldt på et par flasker 2020 Tradition Brut fra champagnehuset Fernand Lemaire. Det blev en fin start på aftenen.

Maden

Vi brugte selvfølgelig lidt tid på at vælge, hvad vi skulle spise … og med 12 personer, som tager det altid lidt tid, inden alle finder ud af, hvad de egentligt har lyst til, men ingen stress … vi havde god tid.

Jeg valgte selv rimelig hurtigt en af deres menuer … en 3 retters menu, hvor overskrifterne for retterne var:

  • Krabbe – pandekage – blæk
  • Svinebryst – teriyaki – gulerod
  • Koldskål – rabarber – verbena

Et par valgte også denne menu, mens andre igen gik med nogle af de andre fine ting fra menukortet, bl.a. valgte de til forret lidt oksetatar med estragon og malt, mens de fleste på hovedretten valgte ribeye med asparges og rødvinsglace og andre økologisk kylling med ærter og perlebyg.

En enkelt er glutenallergiker, men det var intet problem, så han også kunne vælge mellem retterne på menukortet. Så blev nogle af ingredienserne bare udskiftet til glutenfrie.

Små trekanter med ost og nødder?

Grillede små minimajs

Efter kort tid kom der lidt små appetizers på bordet … to forskellige, hvor den første var en trekant med lidt ost og nødder i – så vidt jeg så lige husker – og den anden vist nogle grillede små minimajs.

Krabbe – pandekage – blæk

Min forret bestod en lille pandekage, der var foldet med noget krabbekød i midten. Var helt sort ovenpå, hvilket jo formentlig var på grund af blækket og så pyntet med noget urtemayo, radiser, løg … og samlet en virkelig smuk ret.

Det bedste var dog smagen … super lækker og selvom den ikke syner af meget, så er det en fremragende forret, selvom jeg også måtte skele lidt til min søn, der havde bestilt en fin oksetatar.

Jeg bestilte 2 forskellige hvidvine til forretninger ,.. en til dem, som er til mere syrlige og stringente vine og en, som er mere blød, venlig og rund. Det var henholdsvis en dejlig frisk 2022 Grüner Veltliner fra Weingut Ingrid Groiss samt en 2022 Weißburgunder fra Weingut Forster.

Svinebryst – teriyaki – gulerod

Min hovedret var ikke stor, men smagte fantastisk … en glad og velsmagende gris, der kan give så meget god velsmag. Men det kan gulerødder virkelig også …. og jeg elsker gulerødder, Heldigvis var jeg ikke storsulten, selvom jeg tiltuskede mig lidt nye kartofler fra dem, der havde bestilt ribeye, men måske skulle jeg ha’ haft min egen skål kartofler 🙂

Der var ikke så mange i familien, som var til rødvin, så jeg bestilte kun en enkelt flaske og det blev en 2015 Brunello di Montalcino fra Fattoi Ofelio & Figli … fra et vinhus, som indehaveren Casper også selv er vild med.

Koldskål – rabarber – verbena

Min dessert var en dejlig både frisk og sød gang koldskål med lidt syrlig rabarber i og nogle små perler af hvid chokolade og ganske små kammerjunkere? Det er i hver fald en ret, som et moderne, for jeg har set noget tilsvarende som dessert flere andre steder.

Vi skulle have lidt dessertvin og valgte en fra Weingut Forster, men Casper opgraderede os uden merberegning til denne 2018 Grauburgunder Auslese Edelsuß fra Weingut Forster.

Konklusion

Restaurant Clemens er rigtigt dejligt spisested i Randers … og vil efter min vurdering også ligge i top 3. Men derudover er Casper og Agnete bare det sødeste værtspar …. så stedet får min varmeste anbefaling og 5,5 kæmpestore Thumbs Up.

Vinvalget var ganske fornuftigt … men har ikke et stort vinkort med masser af specialiteter, hvilket trækker lidt ned. I øjeblikket kommer vinene fra  Cappa Vin, men Casper fortalte, at de nok ville skifte til formentlig Glud Vin, men jeg ved ikke, om det umiddelbart vil gøre det mere spændende?

Casper har også lige lejet nabo lokalet, hvor han vil åbne endnu en restaurant, som skal hedde Restaurant Rebelsk og hvor der bliver plads til endnu flere mennesker … det skal nok blive spændende at følge. Han viste mig  lige lokalerne og det skal nok blive godt.

Samlet anmeldelse 5,5/7 
Restauranter & vinbarer

Houlberg på tur … med de ældre herrer på vinbarer & Restaurant MellemRum

Mine to gamle arbejdskolleger Gert E og Per V er begge stoppet på jobbet og tiltrådt livet som førtidspensionister. Begge fik ved deres reception i forbindelse med fratrædelserne et gavekort til primært Restaurant MellemRum i Aarhus og forleden skulle det indløses.

Derfor tog vi alle 3 en dødelig onsdag afsted til den jyske stad lidt over middag med statsbanerne aka DSB samt en snedig plan om at besøge et par vinbarer inden vores reservation på MellemRum kl. 18.30. Og som vanlig – og en del af gaven – skulle vi i toget mod Aarhus smage lidt Ribera del Duero saft.

Sidst vi var afsted for nogle år tilbage, da smagte vi en 2012 Flor de Pingus i DSB papkrus, men denne gang var det en 2017 Preludio fra Bodega Sei Solo … også en drønlækker vin, som jeg tidligere har anmeldt her på vinbloggen.

Vi havde også løftet niveauet blot en anelse, så i stedet for papkrus af DSB’s fineste, så havde Gert E medbragt et par vinglas af plastik, men vel ret beset ikke beregnet til at slynge vinen ret meget, men det ser bestemt mere kultiveret ud … og vi var jo også en flok distinkte, pæne ældre herrer.

Med vin, godt selskab … masser af historie sammen, så gik togturen til Aarhus hurtigt og inden vi vidste det, så stod vi i hallen ved Aarhus Banegård og satte kursen mod den første vinbar, som vi – med Gerts research på åbningstider – havde besluttet skulle være Jysk Vinbar.

Jysk Vinbar

Det er vitterlig en hyggelig, god og moderne vinbar med nærmest loungeatmosfære og flinke vintjenere. Vi var nu godt selvhjulpne, da vi kender det mest af sortimentet, så det endte med, at vi bestilte en vin, som både Gert E og jeg havde smagt før og smager pissegodt, nemlig denne;

Det var succes … fabelagtig vin … og vi kunne såmænd sagtens have blevet hængende på Jysk Vinbar, men vi havde allerede hjemmefra besluttet, at vi skulle rundt på nogle flere … så efter at have tømt den dejlige flaske, så listede vi videre.

Pinot Butik & Bar

Derefter ramte vi Pinot Butik & Bar, der – efter min vurdering – ikke har samme serviceniveau som både Jysk Vinbar eller S’vinbar … bl.a. fortalte Gert E, at han før havde besøgt baren og havde spurgt til den bestilte vin … hvor svaret blot var; prøv at google den!

Der var egentlig heller ingen, som lige kom forbi vort bord, så vi fandt i stilhed en vin, som vi ville smage og luskede derefter op og bestilte den. Den var fra et vinhus, som Gert E og jeg selv havde besøgt i Ahr, nemlig Weingut Maibachfarm og det var denne:

Vort besøg kan du i øvrigt læse mere om i blogindlægget; Besøg hos Weingut Maibachfarm … økologisk vingut ude på landet.

S’vinbar

Selvfølgelig skulle vi også forbi Sabines S’vinbar, der jo heller ikke ligger langt fra den foregående bar. Det er altid fedt at komme på S’vinbar, der altid har høj service samt et fabelagtigt vinkort, som byder på noget, som kan passe enhver og endda også til nogle vinnørder som os.

Gert E påtog sig opgaven at finde en unik vin … og det gjorde han både grundigt og godt. Det blev også en af aftenen allerbedste vine og det var nemlig denne:

Det var en vin på 75% Ploussard  og 25% Trousseau … og havde virkelig Ploussard druen lyse, lette og elegante side, meget fin og blomsterrig, så alle de 3 herrer var meget tilfreds.

Restaurant MellemRum

Vi havde allerede hjemmefra reserveret bord på Restaurant MellemRum til kl. 18.30, så derfor indfandt vi os på klokkeslættet og valgte efter et stykke tid en 3-retters middag med lidt vine til. Det skulle vise sig, at være rigtig god mad, mens vinene vist mest må betegnes som værende pænt kedelige.

Menuen vi valgte bestod af

  • Forret; Julegravad laks … trancheret ved bordet
  • Hovedret; Cognacflamberet steak af oksemørbrad … flamberet ved bordet
  • Dessert; Mellemrums guldbar

Lad os se lidt nærmere på retterne:

Julegravad laks … trancheret ved bordet

Fabelagtig stykke laks … blød, smagfuld og lækkert … måske var det islandsk laks, som efter sigende skulle smage af mere og det gjorde dette bestemt. Dertil lidt små dutter … mens vinen fra vinmenuen var en spansk Verdejo, som ikke gjorde meget indtryk.

Cognacflamberet steak af oksemørbrad … flamberet ved bordet

Med hovedretten blev det samme mønster … lækkert og mørt stykke oksekød, mens tilbehøret bestod af noget stegt spinat og andre små ting, mens vinen dertil var en Ventoux fra Rhône og igen til den næsten ligegyldige side med lidt for meget alkohol.

Mellemrums guldbar

Ved dessert havde mætheden efterhånden indfundet sig … men bestod af en lille guldbare … en cremet stykke sødt og anrettet så flot, mens der også kom lidt sød vin dertil … og det var vistnok en Banyuls eller noget i den retning.

Men samlet

Der var som sagt også en lille dessertvin, men den nåede jeg ikke at få foto af, men den var egentlig heller ikke noget særligt, så jeg opgav faktisk at få tjeneren til at hente flasken.

Konklusionen blev, at Restaurant MellemRum bestemt er et besøg værd, for de har lækker mad, men lad vær – som på mange andre ret gode restauranter – at vælge vinmenuen, men find en eller to flasker, som du i stedet vil nyde.

Plan B – Vin & Tapasbar

Derefter besluttede vin, at der da lige var tid til et ekstra glas vin inden vi skulle med toget hjem. Plan B, ligger jo ikke langt fra vores sidste sted, så det var naturligvis en god idé … selvom baren faktisk var tæt på lukketid sådan en dødelig onsdag aften.

Vi satte os i hyggekrogen Druen, men det blev kun til et enkelt glas … Gert E og Per B valgte en PSI vistnok, mens jeg tog et glas  Hacienda Monasterio, men valgte at lægge pennen og fik derfor ingen noter eller fotos af vinen … blot nydelse inden turen hjem.

Derefter luskede vi mod banegården, men nåede at købe en nossebajer til at nyde på hjemrejsen … tak for en god tur I gamle førtidspensionister.

Restauranter & vinbarer

Houlberg anmelder … Fru Larsen gourmetophold

Forkælelse på et lille weekendophold fra fredag til lørdag med en gastronomisk oplevelse lyder da ganske okay, så derfor havde en lille flok booket et 5-retters Luxus Gourmet ophold på Fru Larsen Hotel & Restaurant i Laurbjerg et stykke udenfor Randers.

Restauranten i den ensomt beliggende landsby har nu været kendt igennem en lang årrække, men har flere gange skiftet ejere, men den har siden 2021 være drevet af et lille 3-kløver af restaurantchefen Christian Neve sammen med sin kone, sommelier og tjener Karina Grand Kannegaard samt køkkenchefen Dennis Birch.

De havde overtaget driften fra familien Friis, som havde drevet det anmelderroste hotel og restaurant i 8 år og det nye 3-kløver har et rigtigt fint CV … alle med Michelin erfaring og de skulle denne fredag aften sørge for, at vores lille flok på 6 par aka 12 personer fik en rigtig god madoplevelse.

Vort lille Luxus Gourmet ophold skulle reelt set starte om eftermiddagen med lidt kaffe og sødt, men da hovedparten først skulle hjem fra jobs, så havde vi aftalt at møde kl. 18.00, således vi først tog kaffen efter middagen om aften.

Alle fik sig hurtigt indlogeret i en bygning, der ligger ved siden af selve restauranten og på denne fredag havde vi vistnok bygningen for os selv. Det er en ældre bygning, der tidligere vistnok har været et missionshus … men den aften blev der ikke prædiket megen religion.

I stedet samledes vi alle i selve restauranten … lige til en lille drink eller bajersk øl inden aftenens program startede.

Maden

Vi tog imod vore venlige tjeners tilbud om at starte med lidt snacks samt champagne, så dermed gik vi til bords. Nedenunder kan I hele menuen for aftenen … og jeg skal nok løbende sætte lidt ord på alle retterne, mens jeg selvfølgelig også nedenunder har linket til mine anmeldelser og beskrivelser af alle vinene,

Snacks & Champagne

Sikke flot start med 5 små appetizers … små mundbider, der alle visuelt og smagsmæssigt. Jeg elsker snacks og restauranten havde også fundet en fin champagne lavet på Pinot Noir samt Pinot Meunier.

Jeg fik ikke skrevet op, hvad de forskellige snacks bestod af, men én enkelte var nogle grønne Padron med noget fisk og den ret var også lidt speciel og flere var ikke så vild med den.

Ret 1: Taskekrabbe – perleløg – kærnemælk

Den første ret var noget taskekrabbe … suppleret med perleløg og ovenpå måske lidt parmesanchips? Det var ganske lidt krabbe, men suppleret med en lille sauce af kærnemælk kogt med noget grønt?

Men i hvert fald blev det suppleret med hjemmebagt brød og en smør, som restauranten selv havde kærnet, mens hvidvalget var en fin lille burgundisk vin med kant og lavet på Aligoté.

Ret 2: Helleflynder – kål – hyldeblomst

Næste ret stod på hippoglossus hippoglossus … eller måske mest kendt under dens flade navn helleflynder. Den lever apropos første ret mest af krabber. Vi fik et perfekt tilberedt stykke suppleret med en sauce indkogt med noget hyldeblomst.

Ovenpå lidt bagt grønkål, der nemt kommer til at hylde meget … men så skal man bare huske på, at grønkål er sundt. Vinen havde samtidig stor fylde til fisken og var en sikkert valg, for det var en 2019 RS Weissburgunder fra altid fabelagtige Weingut Salwey.

Ret 3: Rødbede – lakrids – rygeost

Med næste ret gik vi 100% vegansk … en sjov ret, der også delte vandene i vort lille selskab. Nedenunder et skind lavet på rygeost var det rødbeder … vist nogle bagte rødbeder og så var der et drys af noget lakrids. Der var nogle, der ikke var så vild med denne ret, mens vi vinmæssigt gik på rødvin med en Loire vin på Cabernet Franc og Grolleau.

Ret 4: Braiseret oksehale – gulerod – syltede ramsløg

Med hovedretten kom der dog igen kød på border … nemlig braiserede oksehaler. Vidste du i øvrigt, at en oksehale typisk omkring 3,5 kg? Men her fik vi dog lidt mindre, men det var sgu en gryderet med stor intensitet og kraft … her serveret sammen med gulerødder, syltede ramsløg og indkogt sauce.

Vinmæssigt blev det et rigtigt godt valg … beaujolaisvin og her en 2019 Fleurie fra Clos de la Roilette og endda fra magnumflasker. For mig var det vinmæssigt aftenens bedste vin, men også en vin, som jeg havde smagt før … så jeg har blot linket til mit tidligere indlæg samt anmeldelse.

Ret 5: Oste servering og portvin

I forhold til vor 5-retters menu, så fik vi også lige – inden desserten – sparket lidt ost og portvin ind. Det skal jeg ikke trætte jer med og jeg fik endda heller ikke lavet smagsnoter på portvinen, så vistnok var en 10-årig Tawny fra W.& J. Graham & Co.

Ret 6: Pære – karamelliseret mælk – citrus

Vi sluttede – før kaffen – med en dessert, der også havde et låg. Her er det en kombination af syltede pærer, citrus og karamelliseret mælk, men hvordan der er lavet, kan jeg ikke huske.

Men vinmæssigt kom vi til Sydvestfrankrig … en dessertvin fra den nordlige del lidt øst for Bordeaux i Pomport en Périgord og lavet på et mix af Chenin Blanc, Semillon, Muscadelle og Ondenc .

Ret 7: Kaffe/the & søde sager

Så stod den på kaffe med lidt sødt … små chokolader, flæsk og kiks … men snart var klokken også tæt på midnat. På det tidspunkt var alle vist også godt mætte.

Tjenerne meddelte så pludselig, at kl. 24.00 lukkede køkkenet … og dermed hele restauranten. Det var måske lidt øv, når det nu var et gourmet ophold. Der var således intet sted, hvor vi kunne slutte aftenen af … måske lidt med en kold øl eller et glas vin.

Dermed sluttede aftenen faktisk meget underligt og brat … for vi kunne jo ikke være 12 mennesker på ét værelse og dermed endte det med, at vi hver så blot gik til køjs. Godnat og sov godt. Game over. Lidt underligt.

Vi mødtes dog igen om morgenen, da opholdet også omfattede lidt morgenmad … et fint morgenbord uden at være pragende, men vi var heller ikke så sultne.

Et par stykker ville gå tilbage til Randers via Gudenåen … og det lod vi dem gøre … en frisk tur på cirka 17-18 kilometer. Respekt.

Samlet leverer Fru Larsen Hotel & Restaurant dog en oplevelse på meget højt niveau og jeg besøger gerne stedet igen, men så skal det nok ikke være med overnatning og i en flok, idet der mangler lidt “after-party” med mulighed for at slutte aftenen af.

Vinvalget – som jo også tæller højt hos mig – skal roses. Det var rigtigt fornuftige vine og langt fra blot mainstream. Så dermed rammer Houlberg 5,5 tomler for det samlede oplevelse.

Samlet anmeldelse 5,5/7 
Restauranter & vinbarer

Houlberg i Lugana … lunch på Hotel Catullos restaurant ved søen

Francesca Goffi er en skøn kvinde … bare sød og venlig. Så da gruppen af vinjournalister havde fået et lille frikvarter i Sirmione ovenpå besøget hos Bulgarini, så inviterede hun på en lille light lunch på restauranten ved Hotel Catullo helt ned til Gardasøen.

Hun havde endda sørget for, at vi også skulle smage lidt mer’ Lugana vine via 3 vine fra forskellige vinproducenter, som vi ikke havde fået besøgt under vores Lugana International Press Tour.

Hotel Catullo er et af de ældste hoteller i Sirmione og det har siden 1888 været gæstet af masser af eminente og kendte personligheder. Det har samtidig en fabelagtig beliggenhed helt ned til Gardasøen og netop den udendørs restaurant ligger nærmest helt ned til søens vandkant … og vi fik naturligvis et bord helt nede.

Maden til light lunch

Francesca Goffi havde bestilt lidt light lunch til os … og når italienerne siger light lunch, så forvent lige et større måltid. Vi fik da også en lille 4-retters menu, som du får billederne af og denne gang uden kommentering, for jeg fik ikke skrevet noget ned.

De de to centrale retter var begge fiskeretter lavet på fisk fra Gardasøen selvfølgelig.

Det var et fantastisk sted … lige en times hygge. Vi havde allerede om morgenen inden besøget til Bulgarini pakket vore kufferter eller tasker, så efter vor frokost skulle vi direkte til et nyt hotel i Milano for senere at deltage i Lugana Armonie Senza Tempo … en tur på mindst en time, så derfor nød vi nu bare udsigten, maden og selvfølgelig vinene.

Vinene

Til maden fik vi disse fra 3 Lugana producenter:

Det var alle 3 fine vine, men med Ghiraldis vin som bedste, men det kan du jo læse mere om i de 3 næste blogindlæg.

Fin lille 4-retters light lunch … tak Francesca.

Restauranter & vinbarer

Houlberg anmelder … gourmetrestauranten Amstrup&Vigen på Dyvig Badehotel

Dyvig Badehotel er nok Danmarks smukkeste Badehotel og ligger ganske øde på en eventyrlig plet i Dyvig på Nord Als. Vi havde lige op til jul sat kursen stik syd til et miniophold … fra torsdag eftermiddag til fredag middag og det var inklusiv en 4 retters menu i Restaurant Amstrup&Vigen torsdag aften.

Fruen var en smule bekymret over – midt i juletravlheden – at der blev mindre tid til alle de praktiske gøremål op til den hellige aften, men det kan absolut anbefales at hive et par dage ud af kalenderen og så bare blive forkælet og lade pulsen falde helt til ro.

Her kommer man ind i en tidslomme … tiden går i stå, måske fordi Dyvig Badehotel er bygget som et gammelt vaskeægte badehotel fra 1920’erne eller 1930’erne, virkelig romantisk i gammel stil, virkelig gennemført, selvom hotellet overraskende nok er bygget i 2010.

Vi ankom om eftermiddagen og fik anvist vore værelser … lige ud til vandet og nåede lige at nyde udsigten inden solen totalt idyllisk gik i gang med at gå ned med en skødesløs ødselhed af varmerøde stråler, der kunne tilfredsstille enhver amatørfotograf.

Så indtog vi derefter Stjernesalen, der var pyntet op til jul BIG TIME efter alle kunstens regler … og sikkert lidt til. Der lod vi os sænke ned i de bløde møbler og fik lidt frisk kaffe samt lidt kage.

Jeg havde frygtet, at vi skulle i gang med et stort sønderjysk kagebord, men det skulle vi dog ikke. I stedet valgte vi alle et stykke kage … og der var vist mest tilslutning til den klassisk konditorkage  gåsebryst med masser af flødeskum. Det var fint … jeg havde ellers frygtet, hvordan vi så lidt senere skulle overkomme en 4 retters middag.

Mens kagen blev tygget godt igennem og kaffen løb igennem Madame Blå kaffekanden, ned i vore kopper og videre gennem kroppen med smålun behagelighed , så lagde vi en slagsplan for aftenen. Den var sgu rimelig simpel, først gathering på et af vore værelser til opvarmning inden vor middag et par timer senere.

Opvarmning

Vi havde nemlig været så forudseende, at vi havde medbragt lidt vine, som siden ankomsten havde hvilet i minibaren på bekostning af lidt mørkbrune cola’er, som så for en stund måtte tilbringe et par timer i klædeskabets mørke.

Gert havde taget en 2020 Grauer Burgunder fra Weingut Gröhl i Rheinhessen med, så den startede vi med. Og her må vi omgående rose Dyvig Badehotel for at have virkelige anstændige vinglas på værelserne … og dermed undgik vi, at vi skulle drikke vinene fra tandkrusene.

Jeg havde også lidt vine med … en 2015 Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Erstes Gewächs fra Weingut Egert, en 2012 Langhe Pinot Nero La Tartufaia fra Giulia Negri og en 2020 Picaro del Àguila fra Dominio del Àguila,

Vi nåede dog ikke ret mange glasfor tiden fløj afsted. Det gør den altid i godt selskab, så snart var det tid til aftensmad. Vi skulle heller ikke blive totalt wasted, men blot lige hygge og lægge en bund.

Maden

Restaurant Amstrup&Vigen er Dyvigs gourmetrestaurant med sin fantastiske blå farve og få meter til havet. Vor ophold omfattede jo en 4-retters middag med en tilhørende vinmenu i restauranten som opholdets kerne.

Efter vi havde fundet vore pladser omkring et af bordene, så blev vi spurgt, om vi ville starte med et glas champagne, men da vi jo havde tyvstartet, så afslog vi pænt og sprang direkte i middagen, som kom til at bestå af disse retter:

  • Appetizers; Små tærter med gedeost og pinjekerner samt grissini med urter og skinke fra en lokal slagter
  • Forret; Kulmule med forårsløg, asparges og en hummerbisque
  • Mellemret; Vesterhavstorsk med revet, ristet rugbrød, flæskesvær, karse og en trøffelsauce
  • Hovedret; Velfærdssvin pakket ind i hakket svin, ærteskud, østershatte, kål, baklava og kartoffelkroket
  • Dessert; Chokoladekage med sorbet

Lad os da bare kigge nærmere på retterne og de vine , som Amstrup&Vigen havde valgt skulle følge retterne.

Små tærter med gedeost og pinjekerner samt grissini med urter og skinke fra en lokal slagter

Appetizerne var fine … de små tærter lavet med så stor sirlighed og smagte ret fantastiske. De var fyldt med en creme af gedeost, mens der ovenpå var lidt ristede pinjekerner.

Derudover var er en grissini til hver … lige omviklet med lidt skinke fra en lokal slagter og derudover lidt urter. Det er faktisk en god idé, at omvikle de tørre brødpinde med skinke og det skal jeg vist selv prøve engang.

Da vi havde sagt nej til lidt boblevand, så tyvstartede vi vinmæssigt med den hvidvin, som også skulle følge forretten. Det var – sjovt nok – også en Grauburgunder, nemlig en Hans Baer Grauburgunder fra det store Weinkellerei Hechtsheim, som er et datterselskab af det endnu større Le Groupe GCF aka Les Grands Chais de France.

Kulmule med forårsløg, asparges og en hummerbisque

Forretten var så flot … en stor guldtallerken til den lille hummerbisque med kulmule, forårsløg og asparges. Dertil var der også lidt lækkert hjemmebagt brød med smør og en creme.

Selvom vor 2019 Hans Baer Grauburgunder er en billig vin – kan fås til 199 kr. for 6 flasker ved grænsebutikker – så fyldte tjenerne ikke glasset op og det var tilfældet hele aftenen. Men det er vel også ganske fair og vi fik da også glasset til at strække til både vor appetizer og forretten. No worry.

Vesterhavstorsk med revet, ristet rugbrød, flæskesvær, karse og en trøffelsauce

Næste ret var også fisk … dejligt. Det var en fin, perfekt stegt vesterhavstorsk i en sauce med trøffel. Ovenpå var der ristet og revet rugbrød, flæskesvær og karse. Retten var lidt mere rustik, men smagte virkelig godt.

Jeg skulle lige vende mig til det lidt hårde drys ovenpå, men den tilhørende vin hjalp og supplerede fint. Den vin var mere spændende og var en 2019 Chardonnay Terroir Littoral … en Vin de Pays d’Oc fra det kæmpestore negociantforetagende Fortant i Languedoc.

Velfærdssvin pakket ind i hakket svin, ærteskud, østershatte, kål, bok choy og kartoffelkroket

Også hovedretten var fabelagtig … vor venlige tjener fortalt, at det var velfærdssvin med hakket svinefars rundt om. Farsen var lavet fra skanken og til grisen blev der serveret ærteskud, østershatte, kål, bok choy og en kartoffelkroket … og så selvfølgelig lidt sauce.

Jeg kunne godt have brugt en lille seddel med menuen, men fik flittigt og sirligt skrevet hver ret op … og håber jeg fik det noteret nogenlunde korrekt.

Den tilhørende vin var spansk og måske aftenen mest spændende vin. Det var vinen Mineral fra vinhuset Cara Nord Celler beliggende i Mont Sant og vi fik den i en årgang 2017 … rustik, krydret og så alligevel ganske charmerende.

Chokoladekage med sorbet

Vi sluttede helt sødt … en dessert med en syndig chokoladekage og lidt sorbet ovenpå. Mener at det var en solbærsorbet, men er faktisk lidt usikker på det. Jeg er dog sikker på, at dessertvinen var en Saint-André fra Domaine de Joÿ i Côtes de Gascogne i Sydvestfrankrig og lavet på druen Petit Manseng. Den var okay uden at være særlig prangende.

Vinene

Sammenlagt kom vinmenuen således til at se sådan her ud:

Jeg har- as usual – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Relax og exit

Efter middagen returnerede vi til Stjernesalen, hvor vi gik ombord i et par drinks … mest Gin Hass og jeg nappede – helt gammeldags – et par Gin og Tonics inden vi dappede i seng, da klokken blev midnat og coronarestriktionerne sagde, at udskænkning ikke længere var tilladt. Det var nok også godt nok.

Om morgenen nød vi badehotellets morgenmad De lux med saltpølser og specialiteter fra Als inden vi gik en tur udenfor, men vi fandt ikke nogle mulige gå-ruter, så vi gik blot ud på badeboerne og nød det kolde vejr. Dermed blev det ikke til den forventede vandretur, så derfor tjekkede vi bare ud.

Da jeg havde betalt, fandt jeg – eller rettere fruen – ud af, at vi havde betalt for 4 glas champagne. Da vi netop før middagen havde takket nej til champagne, så måtte jeg retur til receptionen til åbenlys stor  irritation til receptionisten, som blev sur og tvivlede på min ellers høflige protest mod regningen.

Stemningen blev virkelig rigtig dårlig, men hun endte dog med at refundere mig prisen for de 4 glas, som vi ikke havde fået, mens jeg følte mig lidt ramt på min hæderlighed … lidt en kedelig afslutning på et ellers godt ophold.

Konklusion

Dyvig Badehotel samt gourmetrestaurant Amstrup&Vigen er et fantastisk sted. Badehotellet oser af eksklusivitet, forkælelse og velvære, mens restauranten leverer på et meget højt niveau. Den er da også – meget fortjent – tildelt den flotte klassifikation SOL i Den Danske Spiseguide.

SOL tildeles restauranter, der fremstår målrettet/fokuseret på at komme i betragtning til EEE – Europa Exclusiv Elite – kategorien. For at komme i betragtning skal alle parametre indenfor oplevelsen på restauranten have høj prioritet; maden, innovation, smag, menuer, vin og drikke sortimenter, udvalg, tema og servicering, betjening af gæster overall, atmosfære, bordkomfort, bestik/glas, temperatur, lysforhold, akustik, musik og atmosfære.

De fleste punkter kan vi næsten krydse af, for maden var på et sindssygt højt niveau, mens vinmenuen var noget svagere. Dyvig har ellers et af landets fineste og største vinkort , hvor man fx kan få en flaske 1999 Cristal Vinotheque til 48.000 kr. eller måske en flaske Romanée-Conti Grand Cru til den nette sum af 155.000 kr.

Der er 76 sider i vinkortet, der rummer alt, hvad en vinnørd kan begære, men sjovt nok var ingen af aftenens vine med i vinkortet og derfor nok bare indkøbt til hotellets billigste ophold med tilhørende 4-retters menu inklusiv vinmenu og altså ikke gode nok til at komme med på vinkortet! Det gør ikke noget, at vinene – som her – er meget billige, blot de understøtter maden, er gode samt udvalgt med omhu og hjerte. Men lidt skidt, at man på et ophold spises af med vine, som er for ringe til vinkortet.

Og med udsalgspriser i detailhandlen på mellem 33-75 kr. – og formentlig billigere indkøbspriser som restaurant – så ville jeg måske have sørget for at fylde glassene op løbende. Ikke at vi tørstede, for det gjorde vi slet ikke og var samlet set  godt tilfredse, men et eller andet sted, så stod vinmenuen i skærende kontrast til hotellets markedsrøring som Exclusive Boutique Hotel.

Samlet leverer Amstrup&Vigen på Dyvig Badehotel dog fantastisk mad og jeg besøger gerne stedet igen … næste gang måske en solrig sommerdag med masser af liv på lystbådehavnen foran hotellet. Så dermed rammer Houlberg 5,5 tomler med en lille pil ned.

Samlet anmeldelse 5,5/7
Restauranter & vinbarer

Houlberg anmelder … Mathisen oplevelsen på Restaurant Brasserie Mathisen

Restaurant Brasserie Mathisen er det del af det gamle, hæderkronede Hotel Randers, der er et af de ældste hoteller i provinsen, opført i 1856 og blev fra 1960 til 2014 drevet af den ikoniske ejer Sonja Mathisen, der også har lagt navn til selve brasseriet.

Forleden var jeg sammen med et hold gamle kammerater forbi til topoplevelsen i restauranten … deres menu Mathisen Oplevelsen, der omfatter champagne, appetizers, en 5-retters menu med en tilhørende vinmenu, filtreret vand, kaffe og chokolade.

Maden

Men vi ventede på de sidste fra vennegruppen, så fik vi en kold bajer, men da alle allerede et kvarter før tid var ankommet, så gik vi fluks i gang med Mathisen Oplevelsen. Den startede med lidt mousserende vin, hvilket blev en Non Vintage Harmony Demi-Sec Champagne fra Laurent-Perrier.

Den blev suppleret af en lille appetizer med lidt skinke og oliven … men derefter startede vi hurtigt med de 5 retter, som bestod af:

Mosaik af torsk, syltede tomater, persillemayonnaise, salater, grønne urter, sennepsfrø

Den første ret med torsk var okay, men uden at imponere … og det gjorde vinen heller ikke. Det var en 2020 Sauvignon Blanc fra Klein Constantia, som jeg fandt lidt flad og fluffy i smagen.

Græskarsuppe, sprødt kyllingeskind, ristede græskarkerner, Ras el Hanout, syltet græskar, grønolie

Madmæssigt var næste ret et klart skridt op … meget smagfuld græskarsuppe med nogle syltede græskar, Ras el Hanout krydderi. Det smagte virkelig godt, mens vinen blev en lidt intetsigende Pinot Grigio fra vinhuset Tunella i Friuli-Venezia Giulia regionen.

Rosa ungdyr, polenta, kål fra rixgaarden, rødløg, bøgehatte, tyttebær, selleri, sauce

Hovedretten var lidt vildt … ungdyr ovenpå lidt polenta, syltede bøgehatte, herlig og smagfuld palmekål og tyttebær, selleri samt lidt sauce. Kødet var okay, men en smule til den seje side.

Vinen blev en gammel kending … en 2018 Pinot Noir fra Murphy-Goode Winery. Det er en vin, som jeg har smagt før, så der har jeg blot linket til min tidligere beskrivelse og anmeldelse.

Gruyère, hybenkompot, karse, maltflager

Næste ret var – for mig i hvert – meget speciel eller måske rettere underlig. Det var revet gruyère ost ovenpå en hybenkompot, nogle crunchy maltflager og så karse … og de blev serveret på et stykke bagepapir. Det forstod jeg vist bare intet af … og gør fortsat ikke.

Vinen til osteretten var også et gensyn, nemlig en 2018 Coteaux du Layon Rochefort fra Domaine de la Motte i Loire … en vin, der vel kan beskrives som Loires svar på en Sauternes.

Bagt æble, hasselnød, kanel, brun farin, butterdej, økologisk vaniljeis

Vi sluttede 5-retters middagen helt sødt med bagte æblestykker nøddecrunch og vaniljeis. Det var sådan set okay og blev vinmæssigt understøttet af en Non Vintage Lheraud Pineau des Charentes fra Domaine de Lasdoux, et hus i Cognac regionen … som altså laver meget andet end blot cognac.

Vinene

Sammenlagt kom vinmenuen således til at se sådan her ud:

Jeg har – as usual – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Konklusion

Brasserie Mathisen er et hyggeligt sted … et ganske uformelt brasserie, hvad enten det er til frokost, aften eller blot til en hurtig espresso. På deres aftenmenuer holder de et fornuftigt niveau og deres bedste og dyreste oplevelse Mathisen Oplevelsen til 975 kr. pr. person er også fornuftig.

Maden er okay og vinene er også okay uden at være pragende, så derfor havde vi også en rigtig dejlig, uformel og fin aften på Brasserie Mathisen, så bestemt en lille anbefaling herfra.

Samlet anmeldelse 4,5/7
Restauranter & vinbarer

Besøg på Restaurant Substans … i den 11. himmel

Keeper havde inviteret ud til spisning … som der også helt korrekt stod i SMS’en. Jeg havde i et kort angstanfald frygtet, at invitationen var til en Tørfisk koncert, som skulle finde sted samme aften i den lokale sportshal … men realiteten var dog langt bedre.

Vi skulle nemlig en tur til Aarhus, hvor vi først skulle frekventere Vinpusherens nye vinbar Vinpusheren Social på Aarhus Ø efterfulgt af en tur længere op i den 11. himmel på Restaurant Substans, der jo netop ligger på 11. etage i samme bygning som vinbaren i bunden på Mariane Thomsens Gade i den nye mondæne, hypede og lidt kolde betonjungle.

Restaurant Substans har jeg besøgt en gang før, hvilket I kan læse om i mit blogindlæg; Besøg på Restaurant Substans … afslappet, lidt og godt. Det var tilbage i maj 2018, men siden dengang er Substans flyttet adresse fra Frederiksgade til Aarhus’ nye metropol af beton- og glashøjhuse.

Selvom adressen er ny, så har Substans fortsat en sikker Michelin stjerne … eller helt korrekt, så mistede de faktisk deres stjerne ved den årlige uddeling i 2020 efter lukning på Frederiksgade i april 2019. Men i 2021 har de altså fået den tilbage og det er også fortjent, men det kan du læse om lige om lidt.

Vinpusheren Social

Men inden vi røg på Substans, så havde vi aftalt at nødes på Vinpusheren Social, der – lidt forvirrende – ligger inde i Otaku Store, som er en konceptbutik med livsstilsprodukter. I den ene ende ligger vinbaren så, men i den anden ende af butikken ligger der også en lille kombineret bager og vinbar … og der startede vi.

Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi ikke var havnet hos Vinpusheren Social, hvor vi havde aftalt at mødes med Keeper, så derfor traskede vi hurtigt til den anden ende af butikken med en kæk bemærkning om, at de nok ville blive glade for vores besøg.

I den anden ende af Otaku Store stod der en Hyundai IONIQ 5 elbil og bag den lå Vinpusheren Social så. Og rigtigt nok, så blev de også glade, da vi troppede på, for der var helt tomt hos Vinpusheren Social.

Mine bekymringer om, hvorvidt vi kunne få plads på en lørdag aften kunne dermed fordufte på et splitsekund. Vi valgte derfor en plads i baren og bestilte – efter en grundig gennemgang af vinkortet – omgående en flaske vin.

Det var en flaske Riesling … helt præcis en flaske 2012 Pillnitzer Königlicher Weinberg Riesling GG fra Weingut Klaus Zimmerling i Sachsen. Zimmerling er en vinproducent, som jeg en enkelt gang før har stiftet bekendtskab med … er virkelig stærk af ret  flotte Riesling vine og han sælger de fleste af vinene i 0,5 liter flasker, som også denne vin.

Men snart dukkede Keeper op, hvorved trioen var intakt. Tid til at starte vores aften med mad og vin i hovedsædet. Keeper joinede os på den gode Riesling, men da glasset hurtigt blev tomt, så sprang vi på en rødvin, som vinbaren anbefalede os.

Det var en flaske 2020 Rosae Vino Rosso fra Barolo producenten Giuseppe Rinaldi. Vinen er dog ikke Nebbiolo, men er derimod lavet på druesorten Ruché … … en gammel og næsten glemt norditaliensk sort, der i dag har sin egen lille højborg i Castagnole Monferrato midt i Piemonte.

Samlet fik vi således på Vinpusheren Social disse to vine:

Men tid gik og snart var det tid til aftenens hoved begivenhed … besøget på Substans 11 etager længere oppe. Dermed var vi således fri for at bevæge os ud i det kolde vejr … rent luksus.

Restaurant Substans

Elevatoren stoppede som forventet på 11. etage og i restauranten blev vi venligt modtaget og vist til vor pladser. Det var mørkt, så det var så som så med udsigten … i hvert fald udover havet, men hele havnen lå smukt indhyllet i lys.

Restaurant Substans er meget hyggelig indrettet, vel nærmest i nordisk stil med inspiration fra 1960’erne. Fra alle borde er der frit udsyn til det meste af køkkenet, så man kan se, når kokkene står og færdiggør retterne.

Og apropos retter, så skulle vi denne aften igennem 13 retter med en tilhørende vinmenu, som kom til at omfatte 8 vine, hvoraf første var et glas champagne, som vi hurtigt fik serveret. Det var en flaske Brut Millesime 2015 fra Pascal Mazet … så var vi ligesom i gang.

Maden

Derefter startede rejsen gennem de 13 retter … og lad mig da bare lige kommentere alle retterne en for en suppleret med bemærkning om, hvilke vine de havde valgt til de enkelte retter.

I får her lige ganske kort fotos og små, korte beskrivelser af de forskellige serveringer, som vel – meget rammende – kan beskrives som små, men virkelig velsmagende.

Bouillon – solbær – verbena

Vi startede med en kop bouillon … so to speak. Den var på en eller anden måde suppleret med solbærsaft og verbena, men det var kun med til at give en dyb intensitet. På sådan en kold vinterdag var det fantastisk at starte med sådan en lille varm sag.

Krabbe – yoghurt – tomat

Næste ret var taskekrabber … eller måske mere retvisende taskekrabbe, for det var en meget lille ret, der nærmest fungerede som en lille appetizer sammen med champagnen i vort glas.

Krustade – jomfruhummer – trøffel

Næste ret blev vist både Falkens og Keepers yndlingsret denne aften. Det var små krustader med lidt jomfruhummercreme og så revet trøffel ovenpå. De blev endda så glade for retten, at de – da vi var igennem alle retterne – fik køkkenet til at lave to ekstra til dem.

Malt – makrel – agurk

Mens vi fortsat havde lidt champagne i glasset fik vi endnu en servering, hvilket bestod af små tærter bagt med maltmel og et fyld med makrel og agurk.

Blæksprutte – tragtkantarel – æggeblommer

Vi var allerede hurtigt videre til 5. ret … en lille sag med blæksprutte stykker og små tragtkantareller i en lille suppe.

Bede – kaviar – hasselnød

Så kom der beder på bordet … i hvert fald en ret lavet af gule beder fra JordKærGaard ved Silkeborg. Sjovt nok, så drives det lille friland landbrug bl.a. af Nick, der tidligere har arbejdet mange år som sommelier på diverse toprestauranter i Århus.

Retten med bederne, lidt let spredt kaviar og hasselnøder blev på den vinmæssige side fulgt op af en italiensk vin … en 2019 Fontana Vino Bianco fra Antonio Gismondi i  Campanien.

Det var en lidt funky, tynd sag, der måske nok passede til retten, men ikke gjorde det store indtryk.

Torsk – musling – porre

Dette var nok min favorit servering denne aften … elsker virkelig veltillavet fiskeretter og denne sad lige i skabet med en lille sauce og skum lavet fra muslinger og porre.

Retten blev suppleret med lidt juravin … en 2019 Chardonnay Longefin fra Didier Grappe. Det var atter en naturvin med både krudt, prut og bio bio vildskab.

Vinen havde midt i alle de funky noter også en duft af  lidt ristede nødder, som faktisk passede meget godt til fisken og muslingerne, men igen en vin, som virkelig vil udfordre de fleste.

Surdej – græskar – kartoffel

Næste ret var en sjov størrelse … men det var småting i forhold til vinen, som ingen omkring bordet brød sig særligt om. Madmæssigt var det vel nærmest en skive brød lavet på surdej suppleret med græskar, fermenterede kartofler og vist nok også lidt miso.

Vinmæssigt blev det som skrevet lidt en nedtur for alle omkring bordet, for det var en afart af en øl, nemlig øl blandet med vin lavet på Kerner druen. Det var en Aoltbeer Kerner fra bryggeriet Brauerei Kemker Kultuur i Münsterland.

Blåhummer – gulerod – havtorn

Næste lille servering bestod af lidt hummer, gulerod og havtorn og til retten fik vi en slovakisk orangevin lavet på en skøn blanding af primært Grüner og Welschriesling … skindfermenteret og igen absolut speciel med en del oxydering.

Selleri – ponzu – brunet smør

Retterne fortsatte med at ramme vort bord og den næste var virkelig smagfuld med lidt bagt selleri serveret i en sauce med lidt ponzu citrus sojasauce og brunet smør.

Inden serveringen havde kokken vist os den flot bagte knoldselleri.

Vinmæssigt blev retten suppleret af aftenens første rødvin. Det blev en bourgognevin og selvom det på ingen måder var en elegantier, så var det et skridt op i forhold til de foregående vine.

Vinen var en 2020 Bourgogne Rouge Nuages fra vinhuset AMI, der er et lille og spændende projekt for de to venner og vinmagere Paul Perarnau samt Willy Roulendes.

Krondyr – rødbede – rosa peber

Denne ret var vel nærmest en slags hovedret … fabelagtigt stykke mørt krondyr suppleret med en sauce af fonden og rødbeder, masser af peber og nogle små rosmarinkviste med noget, som jeg faktisk ikke kan huske, hvad var?

Det var måske fordi, at jeg var i fuld gang med at skrive mine smagsnoter på den tilhørende vin, som også klart blev aftenens bedste vin fra vinmenuen. Det var en 2016 Frankovka fra endnu et slovakisk vinhus kaldet Vino Magula. Det er dog nok de færreste, som kender Frankovka druen … men vi kender den under navnet Blaufränkisch og i denne udgave var det en let, blomstret og så alligevel dyb vin.

Jordskok – æble – miso

Med næste ret var vi godt på vej over mod det søde køkken, for retten bestod af en lille æblekompotagtig creme lavet med miso og ovenpå et lille låg lavet af sprød jordskokke.

På den vinmæssige front blev vinen også sød, for det var en sød og rød Non Vintage Banyuls Traditionnel Reserva fra Domaine la Tour Vieille. Vinen passede egentlig fint til retten med en smule sødme, der nærmer sig en recioto vin … her blot lidt behåret, tanninrig og småparfumeret.

Blomme – kastanje – timian

Men vi nød Banyuls vinen – mere eller mindre – så kom der endnu en dessert servering, som bestod af syltede blommer og kastanjer, lidt fennikel og citrontimian.

Kaffe – creme fraiche

Vi nærmere os stille og roligt slutningen på aftenens menu, så der var tid til lidt kaffe. Vinmenuen var slut, men vi havde mod på mere vin, så fra menukortet bestilte vi en rigtig vin … en super 2016 Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti fra legendariske Foradori i Alto Adige og det blev helt klart aftenens bedste vin.

Der kom også lidt sød til … en lille sød ting, der skulle dyppes i lidt creme fraiche.

Croissant – lavendel

Til kaffen – og vores helt upassende Teroldego – fik vi også en lille sag, vel nærmest en lille kage med creme i midten. Jeg ved ærligt ikke, om det var en slags nyfortolkning af en croissant, som der på menukortet stod som sidste ret.

Vinene

Samlet smagte vi således følgende vine på Substand

Skal vi se nærmere på vinene, så endte vi med en vinmenu med 8 forskellige vine, alle med lidt kant. Sidst jeg besøgte Substans var der også kant på vinene, men ikke så meget, så man kunne skræmme almindelige og måske knap så vinkyndige mennesker væk.

Denne gang havde vinene i vinmenuen endnu mere kant og måske endda så meget, at mange vil stå af. Jeg synes selv, at jeg har en ret bred smag og nok også mere end mine to kammerater ved bordet, men selv jeg blev udfordret. Mine buddies stod af på flere af vinene og jeg havde også selv svært ved flere af vinene.

Jeg er selv ubetinget fan af økologiske, biodynamiske vine samt naturvin, bare de smager godt. Der er nok heller ingen tvivl om, at naturvinene matcher det nordiske køkken ufatteligt godt. Det er fint at blive udfordret, men behøver ikke at være normen, fordi det er moderne … det skal smage godt.

Jeg synes, at flere af vinene fra vinmenuen var decideret ringe, men det kan du jo læse om i mine kommende beskrivelser og anmeldelser af vinene. Jeg har dog også en stor forståelse for, at Substans som en innovativ Michelin restaurant er hoppet med på naturvinsbølgen, med det det ene udelukker bestemt ikke det andet … bare vinenes kvalitet er god.

Jeg tror dog også, at naturvinene har påvirket konventionelle producenter og fået mange af dem til at svovle vinene mindre, hvilket kun kan være positivt.

Konklusion?

Skal jeg bedømme Substans, så er det absolut en toprestaurant, hvorved vi en rigtig spændende aften med virkelig gode retter. Det er en sublim madoplevelse. Vinmenuen udfordrede os som sagt, så der kan måske skrues bare en anelse ned for funkyness’en.

Betjeningen er også med til at løfte min anbefaling. Det hele var hyggeligt, uformelt og serveringerne fuldt godt til dørs. Houlberg rater den samlede oplevelse til 6 houlbergske tomler, hvor nogle af de mest funky vine trækker helhedsindtrykket ned.

Keeper … tak for en god aften og invitationen. WAUW.

Anmeldelse 6/7