Klimaet i Danmark er ideelt til dyrkning af æbler … og vi har vel nogle af verdens bedste æbler. Hvad er så mere naturligt, end at lave vin fra æbler? Der er kommet flere producenter herhjemme, som laver fantastiske ting på æbler, fx Cold Hand Winery, som laver mange af deres vine på kryokoncentreret æblemost.
Til produktion af vin på æbler, så bruges der mest madæbler uden for meget egen smag. Skal man lave en hedvin med vine med en meget gennemtrængende æblesmag, så kan man benytte eller tilsætte spiseæbler efter behov som grundlag.
Cider smager bedst, hvis man benytter en blanding af madæbler og spiseæbler, eller specielle æbler, som vokser i stor stil i Frankrig. Der fremstilles også Calvados – æblebrændevin af destilleret cider.
Able Winery ligger ved Troldhede lidt sydvest for Herning og står bag den vin, som Steffen serverede først på vores vinaften … en 2023 Aroma Perfectly Imperfect.
Vi er før blevet snydt af danske vine og det blev vi da igen med denne vin, som ganske vist også havde en meget lav syre og en anderledes duft, men da vi jo tit udfordrer hinanden, så havde ingen lige rettet radaren ind på danske æbler. Respekt til Able Winery, men øv for point på kontoen og hunden Marta grinede – eller snorkede – bare højlydt videre.
Able Winery er et lille dansk vineri, der laver dansk æblevin, som alternativ til hvide vine på druer. Alt laves udelukkende på danske æbler fra danske æbleplantager. Vinene bliver skabt på kosmetisk grimme æbler, som laves til most og derefter til vin.
Det danske æblehus – so to speak – er grundlagt af ejeren Gert Brask og er et nyere hus, hvor fokus er på bæredygtighed og minimering af madspild, samt ikke mindst udnyttelse af danske æbler af høj smagsmæssig kvalitet. På grund af det danske klima får æblerne en helt unik smag, der gør dem til nogle af verdens bedste.
Der anvendes traditionelle verificeringsmetoder- og teknikker og vinene kan i smag og karakter minde om Riesling- eller Alsace-vine, som går godt til fisk, skaldyr, ost og lyse kødretter.
Æblerne til vinene kommer dels fra egen avl, men ellers kommer fx Aroma og Elstar æblerne fra Brovejens Frugt i Himmerland samt Discovery æblerne fra Gaardmosteriet ved Hesselager på Fyn … derudover fra forskellige æbleplantager i landet,
Denne Aroma Perfectly Imperfect er selvfølgelig lavet på Aroma æbler, der er presset til most og så er gæringen sket med tilsatte gærceller … og vinen trækker 12% alkohol.
I næsen er vinen ikke så givende … lidt karrig med sine dufte, men jeg skrev, at den har en lidt kalket mineralitet, virker luftig og tør med en smule røg, lemon, småsure æbler og lidt pærer.
Smagen er som egentlig frisk nok … men uden den helt stramme syre, men i stedet lidt grønne æbler, citroner og melon … faktisk også noget aromatisk, så dermed 89 point.
I Canon mellem Caen og Lisieux omkring 20 kilometer sydøst for Caen i Normandiet producerer Héloïse og Hervé de Mézerac cider, calvados, pæresaft og opdrætter får.
Derudover har de omkring 50.000 besøgende om året, som bliver tiltrukket af muligheden for overnatning i træhytter, der ligger 22 meter oppe i over 300 år gamle platantræer. Héloïse og Hervé har 6 af disse hytter.
De bor ved siden af det gamle 1800-tals slot Chateau de Canon, som samlet ejes af 9 medlemmer af familien, men slottet er i dag ubeboet og anvendes til fremvisning for besøgende, receptioner, bryllupper, ligesom slottet har en butik med salg af lokale produkter, bl.a. Héloïse og Hervé de Mézeracs cidere.
Hervé har også åbnet en bondegård for offentligheden … en slags uddannelsesgård, som skoleklasser kan besøge og se, røre og fodre dyrene. Samlet har Hervé 1.500 dyr plus 12 hektar landbrugsjord og hans dyrebestand omfatter alt fra uldne grise fra Ungarn til lokale gæs, højlandskalve, lamaer og dværggeder. Gården har cirka 350 besøgende om dagen.
Derudover har Hervé også 20 små hektar frugthave og siden overtagelsen i 1996 har Hervé de Mézerac gradvist omlagt alle æbleplantagerne omkring gården til 100% økologi og plantet flere træer, men han er samtidig forblevet tro mod sin strategi om, at tage tingene i små skridt baseret på forsigtighed og tålmodighed og 100% fokus på kvalitet.
Hervé planter yderligere en halv hektar hvert år og sælger omkring 40.000 flasker om året. Produktionen er økologisk og mange af hans mange dyr som får og køer græsser frit i æbleplantagen.
Den aktive Hervé mangler ikke arbejde … og udover et slot med slotsbutik, udlejning af hytterne i trækronerne, bondegården, den store æbleplantage og ciderproduktionen, så har Héloïse og Hervé Mézerac også 4 små børn.
Her smager vi hans cider med navnet Ceci n’est pas un Cidre … det er ikke en cider. Det har måske navnet fordi, at cideren har en lidt øllet’ gærsmag, som kan minde om gærnoterne i sur øl … men det er dog en vildgæret cider.
I glasset er dette ciderens svar på orangevin … i hvert fald er farven ganske orange. Næsen er ligeledes ret funky, landlig med boblende mødding, krudt og så ellers modne nedfaldsæbler, tørrede abrikoser, bonevoks, skocreme, lidt mentol … Mentos the Freshmaker … samt disse lidt gærede noter.
I munden er det øko og bio … næsten tiltrækkelig til at opfylde EU’s mål for grøn omstilling. Der er dejlig frisk æblesagt suppleret med en smule grape, meget frisk, men også røget, sødbitter og blomsterrig med en sådan lidt stille, rolig og afventende syre.
Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 110 kr.
På adressen Chemin du Quinquis Ergué-Armel lidt sydvest for byen Quimper i Bretagne hos Cidrerie Manoir du Kinkiz gærer og bobler det med vildskab og animalsk galskab … og det skal jeg nu smage i denne Cidre de Fouesnanz.
Bretagne i det nordvestlige Frankrig har længe været kendt for sin cider, som er blevet lavet her helt tilbage til romertiden.
Hervé Seznec havde også allerede i en tidlig alder besluttet, at han skulle producere cidere. Allerede som 19 årig genplantede han sine 30 hektar frugtplantager med næsten 25 æblesorter.
Han havde et intenst ønske om at lave naturligt mousserende cider af høj kvalitet fra sine egne frugtplantager, hvilket sker under navnet Cidrerie Manoir du Kinkiz. Hervés har en kæmpe passion for cider og arbejder konstant for at forbedre og innovere sine cidere.
Hervé grundlagde officielt Manoir du Kinkiz Cidrerie i 1991, men det havde reelt allerede havde eksisterede længe før, for hans far Pierre Seznec havde allerede og lavet cidere fra markerne. Under hans ledelse blev organisationen CIDREF oprettet i 1980 og den stod bl.a. bag etableringen af Appellations d’Origine Contrôlée for områder AOP Cornouaille og Pommeau de Bretagne AOC.
Alt arbejdet på Manoir du Kinkiz udføres med den største respekt for naturen. Han bruger ingen herbicider i sin frugtplantage og han tillader de oprindelige planter og græs at vokse mellem træerne.
I hans næsten mystiske og mørke kælder gør Hervé et ægte forsøg på at vende tilbage til sine forfædres praktiske, håndværksmæssige produktionsmetoder og lagrer sine cidere på enorme egetræsfade.
På Manoir du Kinkiz plukkes æblerne kun fra slutningen af september til december, når de er modne, det vil sige når æblet er faldet til jorden. Så følger en presning til æblemost … hvorefter Hervé starter arbejdet i kælderen.
En del af ciderproduktionen destillerer han så for at producere Pommeau de Bretagne AOC og Eaux de Vie de Cidre de Bretagne AOC. De lagres alle i hans store gamle kælder, der faktisk er den største og ældste lagringskælder i hele Bretagne.
Her smager jeg så Hervés Cidre de Fouesnanz. Det er en cider, som er lavet samlet af gamle æblesorter, høstet i hånden fra en plantage ved kommunen Fouesnant, der er betragtes som kilden til nogle af de allerbedste cidere fra Bretagne.
Kinkiz Fouesnant-cider er efter høsten presset, når frugten er mest moden og gæringen er langsom og afsluttes med cirka 2-3 måneder flaskegæring, hvilket giver cideren sine meget fine bobler.
Lad mig allerede advare de mest følsomme … dette er sgu ikke en cider for alle, for den nærmest stinker og af gæret mødding, prut og krudt, hestestald, bondesved, blåskimmelost, rygeost og så … godt nede modne og let oxyderede æbler. Det lyder vildt og det er det måske også, men også bare vildt fascinerende.
Jeg elsker landligheden … og du bliver belønnet, hvis du har en omgang tålmodighed, for der er noget virkelig dragende over de meget animalske aromaer af mødding, gammel sofa og cideren mørkegule eller måske nærmere orange farve.
I munden er boblerne i min flaske imidlertid nærmest helt væk … man fornemmer alene en lille og svag perlende effekt. Smagen er modne og lettere oxyderede æbler suppleret med nødder, røg og blomstervand … meget rolig, stille og smooth samt cremet og sgu næsten olieret eller smørret i munden. Det er sgu cider med en moden vildskab og galskab. Vild og vild.
Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 100 kr.
Jeg har tidligere været på en mission for Ciderrevolution og nu har jeg igen påtaget mig en med test af 4 forskellige cidere og starter med en Hard Cider – Cidre Brut Basque fra det franske ciderhus Kupela.
Derfor skal jeg heller ikke denne gang bruge så meget tid på at fortælle om cidere, men i stedet kigge nærmere på Kupela, der ligger i Baskerlandet … med deres hovedsæde på den franske side i Anglet helt ud til havet, hvor floden Adour løber ud i Biscayabugten. Selve mosteriet ligger dog på den spanske side tæt ved Astigarraga
Gipuzkoa i det nordvestlige hjørne af Spanien.
Huset hedder også Kupela Sagardoa, for Sagardoa betyder bogstaveligt talt æblevin på baskisk. Men Kupela er dog stiftet i Frankrig af handelsmanden Pierre Etchevery og to venner Bastien Dufau og Xalbat Seosse Oxarango, der har kendt hinanden siden skoletiden.
Det skete i 2013, hvor de drøftede at skabe et firma med salg af både franske og spanske vine og spiritus til Kina. Men det blev ikke til noget, for i stedet ville Bastien og Xalbat skabe noget hjemme i Baskerlandet … og det blev ciderfirma Kupela i samarbejde med Augustin Etxeberria, der var æbleavler og ciderproducent i Astigarraga.
Sammen med ham udviklede Bastien og Xalbat deres eget udvalg af produkter, der tilfører de baskiske cidere ny innovativ dynamik uden nogensinde at forråde traditionerne. Således kom Kupela i gang med produktion af både baskisk cider, halvtør cider og æblejuice … og navnet Kupela tog de efter navnet på de tønder, som anvendes i gæringen af ciderne.
Her smager jeg de to venners Hard Cider – Cidre Brut Basque, som er lavet med inspiration af de engleske cidere. Den er lavet på 100% friske æbler, der er fra den spanske side i Baskerlandet og lavet med en smag af rå æbler og fortsat en vis surhed, som er kendetegnet for baskiske cidere. Flasket på små 33 centiliter flasker og helt uden tilsætningsstoffer eller konserveringsmidler.
Virkelig gul i glasset … næsten pisgul. Det er nypressede, modne æbler … måske lidt neutral, men har klart lidt lakridskonfekt. tørret abrikos samt en lidt landlig note.
Hvor smager det godt … frisk og let mousserende, masser af æbler, smukt og fin balanceret, meget læskende med god struktur. Der er udover æbler også noget, som minder om pærer samt melon. Klart den søde og pæne pige i klassen … straight on og ligetil.
Forhandles af Ciderrevolution, hvor kasse med 12 flasker koster 350 kr.
Handcrafted in Denmark står der på etiketten af denne 2020 mousserende vin. Det er nemlig danske bobler lavet på dybrøde Discovery æbler i Knebel ved Mols Bjerge af Andersen Winery.
Og ligesom med en anden Andersen – kaldet HC – så der også her tale om et lille eventyr. Det startede i 2009 som en lille forvitret ælling, da Mads Groom Andersen som hobby begyndte at fremstille vin af æbler fra egen have. Et par år senere etablerede han en vinmark for at eksperimentere med mousserende druevine lavet efter champagne metoden.
Siden har Mads fået madspecialisten Frantz Maurice Scott Lundby og iværksætteren Morten Rinder Stengaard med i projektet og har siden 2015 øget produktionen, således de fik en større produktion af frugtvine efter de samme principper som i Champagne.
I dag laver Andersen Winery de mousserende vine på forskellige frugter med æbler som de primære, men også ribs, hindbær, solbær samt rabarber. Og frugterne kommer dels fra egne tilplantninger og en række lokale avlere.
Vinene laves ikke som cider, men af to omgange … først laves en almindelig frugtvin på æbler og altså på samme måde, som man ville lave en almindelig vin på druer. Derefter sker andengæringen i flasken, præcis som jeg ville gøre i Champagne.
Her er æblemosten koncentreret og processen giver normalt også en alkoholprocent, der er højere end cider. Det smager dermed også noget anderledes end cider.
Her smager jeg så drengenes Discover Æble Brut i årgang 2020, men her er alkoholprocenten kun på 2% og dermed er lavere end normal cider.
Det skyldes, at Discover Æble Brut er lavet som en sød mousserende æblevin, hvor gæringen er stoppet tidligere for at bevare sødmen. Der er formentlig også tilsat en sødere dosage ved degorgeringen, selvom det ikke fremgår af husets hjemmeside.
Discover serveres bl.a. på Michelin restauranterne Geranium og Kong Hans og den vandt guld til IFC 2017. Den har ligeledes vundet medalje ved Tysklands største messe for frugtvin. Den er fremstillet af tidligt høstede danske, røde Discovery æbler med andengæring på flaske … og så er der kun lavet 7.940 flasker, hvoraf denne er nummer 4.636.
Fra første fløjt dufter vinen af nypresset æblesaft og slet ikke med samme landlige, bondske og økoagtige aroma, som mange af franske eller engelske cidere. Her er det bare mere ren æblesaft med masser af sødme i æblerne, lidt estragon, modellervoks og en lidt moden syre.
I munden er der også godt med sødme, virkelig juicy, saftig æblesaft med en lille snert lemon. Der er ikke megen syre … men dog lidt. Det er til gengæld voldsomt drikbart, lige-ud-af-landevejen-agtigt, nemt, pænt og rent med kæmpe æblecharme. Det er smag af barndom og Danmarks friske natur og hurra for det.
Forhandles af Lund Vine, hvor en flaske koster 199 kr.
Efter et sandt bombardement af Alsace vine, så trænger vi vist til noget andet! Derfor er jeg nu atter tilbage til vinene fra hele verdenen … og måske en enkelt lille tørstslukkende cider.
For ciderrevolutionen er skam slet ikke ovre for mig, for jeg har siden testen Ciderrevolutionen er over os … og Houlberg er vildt begejstret – vist fået æbler på hjernen og specielt de gærede æbler fra Bretagne i Frankrig, så derfor er der nu atter cider i mit vinglas.
Denne gang er det frem en lille producent, som hedder Cidrerie Château de Lézergue og ligger i byen Ergué-Gabéric tæt på den større by Quimper.
Cidrerie Château de Lézergue er et lille familieforetagende, som også kaldes Les Trois Frères, altså de 3 brødre, men det drives nemlig også helt præcis af de 3 brødre Joseph, Matthieu og Guillaume med efternavnet Jan-Autret.
De har siden 1990 drevet Château de Lézergué i Ergué-Gabéric nær Quimper og har i dag 20 hektar med æbletræer, hvorfra de laver en række spændende cidere, herunder altså denne Cidre Fermier Demi-Sec.
Det er en klassisk halvtør fransk cider lavet på cidergær og har derfor ikke en kraftig eller skæv gærsmag, som man kender fra de vildgærede slags. Men ellers er der ikke så mange oplysninger om selve produktionen, så vi hopper hovedkulds ind i mine smagsnoter.
I glasset ligner det en bajer, hvor gassen er gået af ballonen, sådan nærmest lidt pisgul med lidt doven skum i kanten. Men lad jer ikke snyde, for op af glasset kommer der en syrligsød og landlig aroma med masser af gær og hævet dej, godt med æbler, vild lækkersød friskhed, blomster og karamel.
Smagsmæssigt er det klart en af de sødere cidere, men fuck det smager godt. Det er som friskpresset æblesaft på søde æbler i den 6. potens. Smooth, letløbende, tørstslukkende og vanedannende.
Næste cider blev klart min favorit i testen … det er denne Cidre Fermier Lemasson Brut fra Damien Lemasson … et lille ciderhus, der ligger ved byen Cametours i Normandiet ved omkring 30 kilometer nord for den velkendte Mont Saint-Michel.
Lemasson har været bønder i flere generationer, men siden 1999 har det været Damien Lemasson, der har stået for driften. Han stod også i 2004 bag flytningen af familiens landbrug og ciderhus fra Courcy nær Coutances til Cametours, hvor han nu har 10,5 hektar jord, hvoraf 7,5 hektar er æbleplantage, mens resten består af græsarealer til alle gårdens dyr.
Produktion af cider har altid været en del af familiens tradition og Damien har øget dette via hans lidenskab for cider. Markerne dyrkes fuldstændig økologisk … hvilket også gjaldt tidligere, hvorved de har været certificeret økologiske siden 1988. De dyrker ikke mindre end 22 forskellige æblesorter, som Damian Lemasson elsker at eksperimentere med til de mange forskellige cidere.
Lemasson er er altid klar på at prøve nye typer æbler, fadlagring og gæringstid, men sikker og perfektionistisk i sin tilgang. Det gælder for både cidere og de stærkere Calvados.
Denne Cidre Fermier Lemasson Brut er lavet på 3 forskellige æblesorter, nemlig Cartigny, Marin Onfroy og Closette, som alle kommer fra en æbleplantage ved Cotentin lidt længere nord for ciderhuset. Cideren er vildgæret er selvfølgelig lavet med 2. gæring på flaske og den har 5% alkohol.
I glasset er denne cider langt mere mørkegul og grumset … og duftmæssigt endnu vildere. Næsen er bio-bio, landlig, animalsk mødding og stald med kål, krudt, sved og vilde frisksankede urter, overgærede halvrådne æbler, estragon samt lettere oxiderede noter, men for pokker hvor dufter den interessant … og vildt. Næsten som ren orangevin eller naturvin.
Men smagsmæssigt bliver det langt mere straight … cremet, blød, blid og intens frugtsmag med en lækker sødme. Det virker som om, at sødmen i denne cider er større end foregående cider, masser af modne æbler med let strejf af ananas … alt sammen letløbende og comfortagtigt. Den er let perlende, men også kun meget lidt, men det gør egentlig kun, at vinen føles sart, dejlig sød og meget behagelig. Jeg bliver sgu imponeret.
Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 100 kr.
Hvad er mere passende end at starte smagningen af ciderne fra Ciderrevolution med denne La Revolution du Cidre Vaincra ? For cideren er nemlig lavet i et samarbejde mellem Cédric Le Bloas på Cidrerie du Léguer i Lannion nordøst for Brest og Ciderrevolution.
Cidrerie de Léguer er en lille ciderproducent, som drives af et lille team bestående Cédric Le Bloas, hustruen Kate, katten Jasper og labrodoren Goël, hvor sidstnævnte har hele ansvaret for sikkerheden, når han altså ikke sover. Kate står for marketing og økonomi, mens Cédric laver ciderne.
Parret har samlet 6 hektar æbleplantage og alt høstes manuelt, mens markerne aka plantagen dyrkes fuldstændig økologisk og det er alene med at klippe græsset og beskære træerne, mens der bliver ikke brugte hverken pesticider eller andet skidt.
Cédric høster frugtplantagerne 3 gange fra oktober til december og lægges hver gang til yderligere modning, før de presses omkring 3-4 uger. Han kører med en lang gæringsproces, hvor den første gæring varer 5 måneder efterfulgt af en 2. gæring i flasken på 3 måneder.
Denne La Revolution du Cidre Vaincra er lavet sammen med Paw og Kristoffer fra Ciderrevolution, men ikke på de klassiske cideræbler, men i stedet på franske spiseæbler. Der tilføjes ingen sulfitter, så det er således en cider lavet af ren juice, naturligt mousserende og spontangæret. Der er alene lavet 2.000 flasker af cideren.
WAUW … sikke da en lækker, landlig og animalsk duft, kan klart minde om lidt naturvin med vel nærmest med duft af gærede æbler, stikkelsbær, kostald, grønne blade, karamel og sødme. Vildt hippie-bio-bio landlig aroma, hvor sødmen hele tiden ligger og spreder fredfyldt karma i næsen.
Smagsmæssigt er det let, levende, frisk og supersaftig cider med sødme, meget fine, sart, afdæmpede og spinkle bobler, som gør den let perlende uden at virke anmassende med et utrolig behageligt brus, som får frugten til at sprede sig blidt i munden. Det er saftige søde æbler og cideren har en frisk, sødsyrlig, læskende og mostet smag, som gør den vildt behagelig. Det smager megagodt.
Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 100 kr.
Indrømmet … jeg er ingen specialist i cider, selvom det – som vin – egentligt blot er gæret frugt. De fleste herhjemme kender mest til cider i form af det søde sodavandssprøjt, som man køber i supermarkedet og reelt ikke har noget at gøre med vaskeægte cider.
Men i specielt Bretagne og Normandiet i Frankrig samt den sydvestlige del af England tager man sin cider seriøs … meget seriøs. Nu er Danmark også ved at vågne op og flere producenter dukker nu op, men specielt de to gæve gutter Kristoffer og Paw vil åbne danskernes øjne for ægte velproduceret cider. De er ciderguerillaer, som har startet Ciderrevolution med både salg af cidere og produktion af cidere.
Danmark har nemlig også alle forudsætninger for at blive et stort land for produktion af god cider, da vi traditionelt set er et æbleland. Vi har nogle af verdens bedste frugter, så basis for at lave klasse cider er absolut til stede.
Hvad er ægte cider?
Det meste cider vi kender herhjemme er lavet på æblemost tilsat vand og alkohol, men det er ikke rigtig cider og mangler både duft, krop, smag, hjerte og sjæl i forhold til rigtig cider.
Rigtig cider er reelt lavet ligesom champagne … altså med en første- og en andengæring, men dog med meget kortere lagring på flaske. I princippet laves der først en most af pressede æbler, hvorefter den skal gære/fermentere nogle uger. Derefter omstikkes cideren og så sker andengæringen på flaske … akkurat som mousserende vin.
Naturen sætter selv gang i ciderprocessen – gæren spiser af sukkeret og omdanner det til alkohol, kulsyre og smagsstoffer. Normalt kan æbler og pærer gære op til 5-7% i alkohol, men hvis man vil ha’ lidt restsødme i cideren, skal man derfor bruge en gær, f.eks. en speciel cidergær, der stopper ved 5-6%.
Ciderrevolution har lavet denne fine illustration/vejledning til, hvordan man laver cider. Den kan i øvrigt også købet som en lille plakat, hvis du er total ciderlover.
Ciderrevolution siger selv, at ciderfremstilling handler om gode æbler og optimale betingelser for gæringsprocessen … altså akkurat som med fremstilling af vin på druer.
Processen er dog lidt mere avanceret, da der er mange ting, som vil påvirke den endelige cider. En cider laves normalt på æbler, pærer og nogle gange endda med tilsætning af kvæde. Æblesorterne er også en videnskab, for hvilke æbletyper skal man anvende … madæbler, spiseæbler eller deciderede cideræbler – der alene anvendes til fremstilling af cider – eller måske en kombi?
Cideræbler – der har en høj bitterhed – er særligt udbredt i England og Frankrig, men man kan dog også i andre områder være heldige at finde nogle vildæbler, der har nogle af de samme karakteristika.
Efter høsten kan æblerne så fx eftermodnes, hvilket omdanner noget af stivelsen i æblerne til sukker inden æblerne kværnes, da det optimerer udbyttet af juice inden presningen. Nogle lader også de kværnede æbler stå en dages tid i åbne kar, hvilket giver både mere oxidering, gør pulpen brunfarvet og hjælper med at udskille pektinen, som binder saften.
Selve den første gæring er normalt ganske kort og som med vin er det sukkerindholdet, som afgør, hvor meget alkohol der er i din cider til slut. I gæringen kan man enten tilsætte cidergær eller i stedet for lade det vildgære, hvor mosten gærer af sig selv med de naturlige gærceller. Normalt tager gæringen mellem et par timer og op til et par dage.
Efter et par omstikninger, så har man en ren most, som er klar til flaskning … og selvfølgelig helst på flasker, som kan bare et tryk på omkring 5 bar, som er det normale tryk for en cider, selvom det selvfølgelig afhænger af sukkerindholdet.
Herefter gærer mosten videre på flaskerne og efter en periode kan du enten bare åbne og drikke dem eller du kan degorgere dem. Det er normalt, at vinen modner 1-2 måneder, inden de drikkes.
Hvem er Ciderrevolution?
Ciderguerillaerne Kristoffer og Paw kender hinanden fra Rigshospitalets kollegium og fik øjnene op for rigtig cider ved studieophold i udlandet.
Paw faldt for rigtig cider i Frankrig og for Kristoffer skete det i England. Samtidig lærte de, at der går tonsvis af gode danske æbler til spilde hvert eneste år. Det fik dem til at starte Ciderrevolution, hvor de i den spæde start lånte Kristoffers forældres bil og fyldte den med cider fra Normandiet og Bretagne, men blev hurtigt drukket.
Så bestilte de to paller hjem, som fyldte ret godt på et lillebitte kollegieværelse på 14 kvadratmeter, men så måtte Kristoffers seng så blot placeret ovenpå alle ciderne … og sådan kom Ciderrevolution i gang på bedste innovative iværksættervis.
I dag importerer Ciderrevolution cider og sælger til barer og restauranter. De afholder cidersmagninger for virksomheder og private, har åbnet Danmarks første ciderbar – med det sigende navn Ciderbar – og er medarrangører i DM for amatør ciderproducenter for at skabe større fokus på, at der er rig mulighed for at bruge æblerne i haven til at lave noget fantastisk cider.
De er også selv startet med deres helt egen produktion af lækre og fyldige cidere, hvilket sker sammen med nogle af de venner, som de har fået blandt producenter i specielt Frankrig. De laver således en række cidere sammen med Cédric Le Bloas på Cidrerie de Léguer i Lannion nordøst for Brest samt Damien Lemasson på Cidrerie Lemasson lidt øst for Caen i Nordmandiet.
Nogle af ciderne laves med franske æbler og andre med pæredanske æbler … øhhh hvorfor hedder det pæredansk, når vi er bedre til at dyrke æbler? Nevermind, men det er så typisk danske æbler som fx Holsteiner Cox, Ingrid Marie, Belle de Boskoop og Elstar.
Test af 3 cidere & konklusion
Ciderrevolution har sendt mig 3 cidere til test … og én af disse er netop lavet i et dansk/fransk samarbejde, mens nummer to er fra en af de franske producenter, som drengene også laver cider sammen med … og den sidste er så lavet på pærer.
Jeg har på alle ciderne skrevet N.V. for Non Vintage, altså uden årgang, da man jo tilsyneladende ikke skriver årstal på flaskerne, men da cidere normalt ikke gemmes i mange år, så vil jeg gætte, at alle formentlig er fra høsten i 2020.
Ligeledes har jeg ikke skrevet vinområde, men i Frankrig synes produktionen at være samlet omkring Nordmandiet ud mod den engelske kanal. Det er jo også der, at man netop laver den berømte Calvados æblebrændevin, nemlig fra Calvados distriktet i Normandiet … og både Cidrerie Lemasson og Manoir d’Apreval producerer da også selv Calvados ved siden af deres cidere.
Hvordan smager de 3 cidere så? Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser i de kommende indlæg, men jeg kan allerede godt nu allerede afsløre, at jeg sidder tilbage med et stort smil, som er vanskeliggjort af, at jeg samtidig har tabt min underkæbe helt ned på jorden.
De 3 cidere har mange ligheder med vin på specielt duftene, som minder en del om biodynamiske vine eller naturvine. Virkelig med økosved, kostald, mødding og markvitaminer. Samtidig er ciderne så bløde, søde, luftige, elegante og cremede, at jeg måtte holde fast i sofaen af overraskelse. Det smager monstergodt og jeg er sgu omgående fan … BIG TIME.
Der faktisk mange fordele ved cidere … vi har selv råvarerne herhjemme og burde selv kunne blive en magtfaktor i produktion af cidere. Ellers er de åbenlyse fordele mere lavpraktiske, for dels har de lavere alkohol og så koster de også mindre end topvine. Disse tre topcidere koster alle 100 kr. for en 75 centiliter flaske og dermed kan man for få penge smage nogle af de bedste flasker.
Min favorit af de 3 smagte cidere var klart den Cidre Fermier Lemasson Brut med den vilde, funky, landlige hippiearoma og blødrunde, søde smag efterfulgt at Ciderrevolutions egen La Revolution du Cidre Vaincra, men pærecideren fra Manoir d’Apreval måtte se sig slået af æblerne. Men det er jo bare min smag.
Hvis der er nogen retfærdighed i denne verden, så bør cidere få et sandt boost her i Danmark. Mulighederne er næsten uendelige med vores frugthave i landet og Ciderrevolution har startet ballet … så lad os håbe, at flere følger med. Det burde kunne blive et lille H.C. Andersenagtigt eventyr … så skål i cider og tak til Ciderrevolution.
Denne vin Malus Danica Cuvée Barrique er indbegrebet af Cold Hand Winery … og smager du vinen, så forstår du omgående, hvorfor det lille, danske vineri ved Læsten udenfor Randers har medvind for tiden.
Malus Danica Cuvée Barrique er en kryo-koncentreret æblevin af æblesorterne Ingrid Marie, Elstar og Jonagold fra Flemming Jørgensen … medejeren og frugtavleren fra Fyn. Hver æblesort er plukket ved optimal modenhed og straks efter presset til most. Denne most er derefter frosset i et fryselager.
Frysningen og den efterfølgende optøning ved 0 grader sker udendørs, hvor man bagefter tapper den koncentrerede most, en tyktflydende æblesirup, som meget langsomt koldgæres på burgundiske barriques i 12 måneder.
Og sikke da en smuk farve … amberfarvet som poleret rav. Det kan man blive glad i låget af. Og så dufter vinen helt fantastisk med en utrolig dyb æblekompot, eller måske nærmere koncentreret æblemost på epo … de mest sammenpressede æbleatomer, som findes i den reneste form. Det er sød, klæbrigt og fedt som en dessertvine skal være. Yammy.
Og uha hvor smager det godt, sødt, lækkert og syndigt. Der er æbler, som møder honningsøde alfer og det breder sig i munden, smelter og gør dig glad. Det er en helt fantastisk dessertvin eller – som her – en fræk følgesvend til ost. Bedste dessertvin i miles omkreds.
Købt på vingården, hvor en flaske på 0,375 liter koster 255 kr.