Tag-arkiv: bianchetta trevigiana

Bianchetta Trevigiana er en hvid, italiensk druesort, der dyrkes i vinregionerne Trentino-Alto Adige samt Veneto i det nordøstlige Italien. Det er en sjældent anvendt druesort og der findes da også kun omkring 65 hektar vinmarker med Bianchetta Trevigiana i Italien.

Bianchetta Trevigiana anvendes mest som en blandingsdrue, der tilføjer syre til vinene og den er mest anvendt til den mousserende vin Prosecco, men er også blevet brugt til vermouthproduktion. Det er da også en af de druer, som er tilladt at bruge i produktionen af ​​den mousserende vin Prosecco.

Druen menes at stamme fra provinsen Treviso … og således er navnet Trevigiana også afledt af Treviso. Ampelografer mener, at Bianchetta Trevigiana er resultatet af en naturlig krydsning mellem den hvide Veneto drue Durella og den næsten uddøde rødvinsdrue Brambana.

Bianchetta Trevigiana modner sådan midt på sæsonen og høstes oftest mellem slutningen af ​​september og begyndelsen af ​​oktober.

På trods af at Bianchetta Trevigiana har meget tykt skind, er den meget modtagelig over for meldug og har også dårlig modstandsdygtighed over for frostskader tidligt i vækstsæsonen.

2022 Col Tamarìe, Vino Frozzante Bianco, Veneto, Italien

2022 Col Tamarìe, Vino Frozzante Bianco, Veneto, ItalienDalle Crode Alberto laver sammen med sin kone Marta naturvine under navnet Col Tamarìe aka Vigna San Lorenzo i den lille højtbeliggende by San Lorenzo i Vittorio Veneto og det er mest hvidvine med bobler og en enkelt uden. Jeg smager nu hans 2022 Vino Frozzante Bianco.

Under Abert Einsteins udsagn; Observe nature and you will understand the meaning of everything, så laver parret vine fra 4,5 hektar vinmarker i 450 meters højde på de solrige skråninger af starten på Alperne. Det er med biodiversitet som det bankende hjerte i deres økosystem … økologisk og biodynamisk drift.

Samtidig dyrker Alberto og Marta alle de lokale, gamle druesorter som fx Glera, Bianchetta, Boschera, Grapariol, Verdiso, Perera og Marzemina Bianca. De har udvalgt sorter, der passer perfekt til det lokale terroir, for de er overbeviste om, at kun på denne måde kan vine udtrykke essensen af ​​deres territorium … druer, som ikke kun trives i dette klima, men også fortæller historien om landet.

Druerne høstes naturligvis i hånden og de behandles med så lidt indgriben som muligt, så de kan udtrykke sig på en autentisk og sund måde. Maceration varierer efter den naturlige rytme i hver årgang, og friløbssaften adskilles omhyggeligt fra skindet, så man undgår tilsætning af presset most.

De griber i vinifikationen så lidt ind som muligt … og efter gæring sorteres blot urenheder fra inden aftapning på flaske, hvorefter de så lader vinen gære igen på flasken og lader den hvile på bundfaldet til efteråret.

Her smager vi husets 2022 Vino Frozzante Bianco, der en Pet Nat eller Prosecco af en slags, der laves på 7 hvide druesorter som Glera, Bianchetta Trevigiana, Boschera, Verdiso, Grapariol, Rismi og Malvasia Istriana.

Glera druen, der jo altid indgår i Prosecco, er jeg stødt på før, men jeg er også før stødt på Rismi, som vi andre steder kender som Welschriesling.

Men alle de andre er nye for mig, så derfor jeg undersøgt lidt om de andre druesorter og beskrivelserne kan du finde her:

Den er lavet som beskrevet ovenfor … og minimum lagret 8 måneder på flaske med bærmen inden den frigives. Parret laver årligt 20.000 flasker af denne lille hippe vin, der lige hældt op byder på masser af hvidt skum, mens der i flasken er lidt gærrester i bunden.

I næsen kommer der til at starte med en opkvikkende bouquet, hvor der både er dejlig animalsk landlighed, gærede noter, juicy saft med pigeon madæbler, citroner … friske og let grillede, en lille smule blød karamel, nougat, tørre kalkede og kridtede noter, blomster og glad sommerhumør på terrassen … kom bare an.

Smagen er anderledes end forventet … har en sjældenflot balance, hvor der er godt med syre via citroner, citronlikør, sødbitter grape, virkelig frisk æblesaft suppleret med æblekerner og med en ultralet frugtsødme, som giver en let, sommerlig og læskende saftig vi, hvor boblerne er blide og moussen cremet. Smagen er slank, ren, mager og smal, men det virker sgu forbandet tiltrækkende. 93 point.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 230 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7