Vores roadtrip til Rheingau skulle lørdag aften gerne slutte hos en vinproducent og endda helst med lidt aftensmad … og helt tilfældigt var jeg faldet over et sjovt arrangement med overskriften Gourmet Streetfood … streetfood kombinert mit Rheingauer Wein.
Streetfood arrangementet skulle afholdes hos Gutsrestaurant & Weinbar 1818 hos Weingut Baron Knyphausen på Erbacher Straße i Eltville et pænt stykke fra vor hotel, men det tænkte jeg lige kunne være noget for os … selvom vi intet vidste om hverken arrangement eller vinhus.
Det krævede dog køb af billetter til 68€ pr. mand … så derfor fik jeg lagt 8 billetter i indkøbskurven, men den virkede tilsyneladende kun for tyskere, så jeg tog derfor via e-mail kontakt til Weingut Baron Knyphausen for at høre, om vi ikke kunne deltage alligevel?
Jeg fik hurtigt et pænt svar fra Stefan Zwerschke … det var selvfølgelig muligt og så fik jeg bare lige overført beløbet som en SEPA overførsel.
Men vi anede intet om, hvad der ventede os … hvad betød Gourmet Streetfood, havde vi i det i det hele taget billetter og hvad var Weingut Baron Knyphausen for en størrelse?
At vi ingen billetter havde, bekymrede teamet en anelse, så vi var alle lidt spændte, da vi lørdag aften tog en taxa til Eltville og blev sat af udenfor en stor og smuk have, der omfatter den gamle ejendom Draiser Hof, der er hjemsted for Weingut Baron Knyphausen og et stort Gutshotel Baron Knyphausen med 14 gæsteværelser og en stor ferielejlighed.
Men derudover har vinhuset også i haven en topmoderne vinbutik kaldet knypHAUS og dertil også en Gutsrestaurant & Weinbar 1818 og længere nede i haven også en cool Weinlounge 1141.
Men vi fik nu slet ikke tid til at se haven … for Gutsrestaurant & Weinbar 1818 ligger lige ved indgangen til den gamle have og ved ankomsten blev vi taget godt imod, da værten allerede, da vi kom slentrende, havde spottet, at vi var danskerne, så vi fik hurtigt et glas kølig tysk Sekt stukket i hånden og satte os udenfor vinbaren.
I den smukke have kunne vi nyde de sene sommervejr lige overfor Draiser Hof og længere oppe i haven ved Gutshotellet var der en hel flok mennesker og det så ud som om, at man der var i gang med at fejre et bryllup.
Vi koncentrerede os dog om en lille Sekt, der var lavet på Riesling, men jeg fik hverken foto af vinen eller skrevet smagsnoter på den og inden længe blev vi budt indenfor … tid til Gourmet Streetfood, men der var alene plads til 40 deltagere og alle billetter revet væk.
Men inden vi nu kommer til maden og vinen, så lad os lige indledningsvis kigge nærmere på dette ukendte, men spændende vinhus.
Weingut Baron Knyphausen
Weingut Baron Knyphausen blev grundlagt tilbage i 1818, hvor familien overtog ejendommen Draiser Hof, som tidligere har været en del af de 12 klostre og gårde, som eksisterede i Rheingau efter Kloster Eberbach blev etableret tilbage i 1135 af Bernhard von Clairvaux.
Klosteret var dengang en magtfaktor, så det voksede hurtigt og ejede 12 gårde og klostre. Et af dem var Draiser Hof, der blev opført af cisterciensermunkene i et sumpet område ved bredden af Rhinen mellem Eltville og Erbach, efter ærkebiskop Markolf af Mainz havde skænket dette område til munkene.
På Draiser Hof blev den primære drift produktion af vin fra vinmarkerne og frugt fra deres frugtplantager, således munkene kunne forsørge sig selv.
En tilsvarende ejendom Draiser Aue på modsatte bred af Rhinen supplerede produktionen på Draiser Hof og gjorde området meget frugtbart og beliggenheden ved Rhinen betød også, at produktionen kunne fragtes derfra og derfor blev stedet et knudepunkt.
Den nuværende Draiser Hof er dog ikke helt så gammel, men er bygget i 1727, men har været ejet af den østfrisisk adelsfamilie Baron Knyphausen lige siden 1818, der også regnes som året for grundlæggelsen af det gamle vinhus.
Foran Drauiser Hof står der i øvrigt en gammel totempæl … en træsølje, hvor de forskellige arbejdsopgaver på en vingård gennem et helt vinår er skåret ind i pælen.
Og på hele væggen i Gutsrestaurant & Weinbar 1818 kan man i endda læse hele historien om stedet … helt fra de gamle vinelskende munke til fx 1972, hvor huset blev medlem af VDP eller 2015, hvor driften af vinhuset blev overtaget af Frederik Baron Knyphausen, der er 8. generation af Baron Knyphausen familien på stedet.
Frederik er dog ikke selv uddannet vinmager, for efter en erhvervsuddannelse, så arbejdede han først i en bank i Frankfurt og derefter for en industrikoncern i Hamborg. Det var først i 2015, at han vendte tilbage til Rheingau og overtog vingården fra sin far.
Han får dog fortsat hjælp til driften fra sin far Gerko Baron Knyphausen, mens vinproduktionen er lagt i hænderne på vinmager Arne Wilken, mens Marius Tepel står for besøg, hele gastronomien og alle arrangementer på Draiser Hof.
Vinhuset har sammenlagt 16,7 hektar vinmarker og den bedste mark anses for at være Erbacher Marcobrunn. På markerne dyrker familien 80% Riesling, 10% Spätburgunder, 5% Roter Riesling samt 5% andre sorter … og siden 2021 er driften økologisk certificeret.
Familien Baron Knyphausen har siden 2016 også lavet vin i Chile, idet man i dette år købte den tidligere vingård i Santa Teresa de Llay-Llay i Valparaíso regionen i Aconcagua dalen og den drives fra den tyske adelsfamilie af Edzard zu Knyphausen.
Vingården er over 200 år gammel, har sammenlagt 5 hektar vinmarker og havde tidligere tilhørt den berømte chilenske forfatter Don Jenaro Prieto. I dag drives gården 100% økologisk og udvikler rødvine på druer som Carménère og Syrah.
Gourmet Streetfood – mad & vin
Den rare fyr, som havde stukket os det kølige glas mousserende Sekt i hånden, var aftenens vært og han fortalte løbende alle deltagerne om de forskellige retter, om e serverede vine og samtidig også om vinhuset Weingut Baron Knyphausen … først på tysk til alle og så engelsk til vor lille danske team,
Hjemmefra havde jeg læst, at middagen på den vinmæssige side omfattede en Begrüßungssekt – altså et glas mousserende vin, som vi fik ved ankomst – og så ellers 3 glas med 0,1 liter vin til aftenens 3 serveringer – hvilket vi måske syntes, var lidt beskedent, men forhåbentlig kunne vi købe mere.
Det skulle vise sig slet ikke at være nødvendigt … vi fik store glas af hver vin, så ingen omkring bordet tørstede det mindste. For hver ret præsenterede vor vært maden og den tilhørende vin … og for alle 3 serveringer startede det med en lille smagsprøve af, hvad vi næst skulle smage.
Vi skulle igennem 3 serveringer … en appetizer, en main course aka hovedret og selvfølgelig en dessert. Og lad mig allerede nu afsløre, at det blev fantastisk mad … klart mere gourmet end streetfood,
Lad lige se lidt på maden og vinene.
Appetizer
- Shrimp wrap with wasabi cream and seaweed salad
- Pinsa with herb crème fraîche, chantarelle and moutain cheese
- Köfte with saffron rice and yogurt-tahini sauce
Appetizeren aka forretningen blev et absolut smukt Kinderæg med hele 3 forskellige ting, der alle smagte himmelsk. Det var måske den fine wrap med rejer, wasabicreme og tangsalat, som smagte bedst.
Men også den lille pinsa med urtecreme fraîche, kantarel og bjergost var ret lækker. Pinsa er jo et gammelt romersk, specielt ovalformet brød, som er sprød udenpå og blød indeni.
Köfte er en slags krydret oksefrikadelle af tyrkisk oprindelse og den hotte kødbolle fik vi sammen med safranris og yoghurt-tahinisauce, hvilket også var en lille godbid.
Jeg tror vi alle på det tidspunkt, var godt overraskede … var dette streetfood? … sikke da et højt niveau.
Vinen til den skønne tallerken af appetizers blev en rosévin, nemlig en 2022 Spätburgunder Rosé Trocken, der jo selvfølgelig kom fra det besøgte sted Weingut Baron Knyphausen.
Det var en rosévin med masser af farve, en blød syre og alligevel masser af friskhed. Jeg er normalt ikke til rosévine, men denne her smagte ret godt.
Main course
- Knyphausen Steak Sandwich
- Entrecôte with caramelized onions, jalapeños and wild herbs on toasted stone oven baguette
- Amazing Fries with truffle mayonnaise
Hovedretten var jo reelt én ret … men bestående af 3 dele, for det var en slags bistroburger aka Steak Sandwich, men indeni bollen var der ingen kedelig, flad oksebøf, men i stedet en dejlig bloddryppende og saftig entrecôte og så karamelliserede løg.
For at spice tingene lidt op, så var der lidt alapeños og vilde urter, mens der til pommes fritterne var en smagfuld trøffelmayonnaise, så dermed blev det er rigtigt herremåltid … bistroburger løftet op til gourmetniveau.
Det var mad, som krævede en kraftig vin, men det havde Baron Knyphausen allerede et potent svar på, for familien ejer nemlig også en vingård i Chile og derfra fik vi så en chilensk Carménère … en 2019 Carménère Gran Reserva.
Dessert
- Popcorn Dream with raspberry sauce and salted caramel ice cream
Selvom vi ikke længere var specielt sultne, så kunne vi selvfølgelig presse en lille dessert ned og denne var yummy rigtig lækker med en flødebolleagtig skum med smag af popcorn, lidt karamelis og noget hindbærsauce … flot afslutning
Til den lækre, søde dessert, så servede Knyphausen en herlig 2009 Erbacher Steinmorgen Riesling Auslese Edelsüß Special Edition, som var en særlig udgave, der ikke helt var så sød som en traditionel auslese vin og med lavere restsukkerniveau.
Den var endda nok den bedste vin denne aften … og dermed en værdig afslutning på en aften, der overraskede alle i gruppen og vel blev den afslutning, som vi havde håbet på.
Efter maden bestilte vi lidt kaffe … og med det varme sene sommervejr, så drak vi den udenfor, hvor temperaturen fortsat var meget behagelig til shorts og t-shirt.
Sådan sad vi bare lige stille og roligt og nød vor sidste aften, mens vi kunne tænke tilbage på en fin tur … et dejligt roadtrip med god besøg hos en håndfuld gode vinproducenter.